Sprog i Norden. Titel: Drop sproget, dyrk indholdet. Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde. Henrik Hagemann. Forfatter: Kilde:
|
|
- Sten Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Drop sproget, dyrk indholdet. Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde Henrik Hagemann Sprog i Norden, 1994, s Nordisk språksekretariat Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Drop sproget, dyrk indholdet Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde* Af Henrik Hagemann Indledningsvis: Jeg er ikke her i kraft af mit daglige arbejde for Nordisk Råds Danske Delegation, og delegationen har ikke noget ansvar for det, jeg siger her; det har alene jeg. Jeg har sagt ja til at udtale mig på baggrund af min mangeårige deltagelse i det nordiske sprogsamarbejde i forskellige sammenhænge: Modersmålslærerforeningerne, Dansk Sprognævn og Foreningen Norden, for nu at nævne de vigtigste. Det er altså ikke et specielt politisk forankret indlæg, jeg kommer med. Jeg skal også sige, at jeg agter at koncentrere mig om nabosprogsproblemer ud fra en sproglig afgrænsning, ikke en geografisk. Det er altså forholdet mellem dansk, norsk og svensk, der er mit ærinde. Med den sammensætning, vort panel har, er jeg helt tryg ved, at andre tager sig af de ikke-skandinaviske sprog. Mit udgangspunkt er, at der foregår en masse godt sprogsamarbejde i ministerrådets regi. Nordisk Sprogsekretariat og Nordisk Sprog- og Informationscenter er effektive institutioner, Nordplus, Nordplus-junior og Nordmål er programmer, som er til åbenlys glæde for mange mennesker. Når der derfor i det følgende kommer kritiske bemærkninger og forslag til måske lidt anderledes tænkning i nogle henseender, bør de således ses i lyset af, at der faktisk foregår en masse godt. Nordisk sprogpolitik I de enkelte nordjske lande har vi god tradition for at føre sprogpolitik. Men vi har en meget beskeden tradition for at formulere denne politik udtrykkeligt, for den er og har været så selvfølgelig, at det måske ville være komisk, om vi satte ord på den. Egentlig sprogpolitik vil sige, at centralmagten ved lov- *) Indlæg holdt på Nordisk Ministerråds uddannelses- og forskningskonference i Lund, februar
3 givning fastsætter, hvad der er et lands officielle sprog, og fx hvad der er undervisningssprog i skolen. Vi er af vor historie så heldigt stillet, at vore sproggrænser i Norden stort set følger vore landegrænser. Derfor står der ikke noget i den danske grundlov om, at dansk er Danmarks officielle sprog, og der står heller ikke noget i lov om folkeskolen om, at undervisningssproget er dansk. De fleste danske ville nok føle det komisk, om man fandt på at skrive den slags ind i lovteksten, men ikke desto mindre er det vor sprogpolitik, at dansk er Danmarks officielle sprog, hvis nogen skulle have glemt det i disse tider. Frankrig og også Spanien og Italien er gode eksempler på lande, der har forsøgt at føre en centralistisk sprogpolitik, som bevidst skal styrke udviklingen af et ensproget samfund. Den slags lykkes tilsyneladende bedst der, hvor de centralistiske bestræbelser foregår i sammenhæng med en ideologi, der har kunnet accepteres bredt, i Frankrig friheds-, ligheds- og broderskabsideologien fra revolutionen i Hos os i Norden er det vel kun Finland, der har egentlige grundlovsbestemmelser om sproget. I Norden er nationalsprogene ikke truet på nogen måde som dagligsprog, men på visse fagområder, især tekniske, ser det risikabelt ud - og det er altså ikke EF's skyld, men den almene internationaliserings. Så det kan godt være, vi snart skal til at formulere national sprogpolitik i de enkelte nordiske lande. Det ville ikke være urimeligt, om vi gjorde det i fællesskab. Nabosprog eller nabolandskultur i skolernes undervisning Vi har i de nordiske lande en vis officiel sprogpolitik i skolen, når det drejer sig om nabosprogene. Vi har på grundlag af Helsingforsaftalen og Kulturaftalen i alle landene bestemmelser om, at undervisning i nabolandenes sprog og kultur skal indgå i skolens arbejde. Men spørgsmålet er, hvordan dette realiseres. Et sammenfattende svar er, at det mildt sagt realiseres særdeles ujævnt. Hvorfor? Min påstand er, at nabosprogsundervisning i skolen er nøjagtig lige så uinteressant som undervisning i eget sprogs grammatik. Nabosprogsundervisningen er gået fallit som sprogundervisning betragtet. Svensk supinum eller den norske 110
4 jamvektsregel har ikke den store offentlige værdi i nabolandene, for nu at karikere lidt. Udgangstesen for nabosprog er, at vi forstår nabosprog, når vi har brug for det. Alt for længe har filologerne (jeg er selv filolog) direkte eller indirekte været styrende for nabosprogenes p!::c«'ring i skolen. Af høflighed har de været placeret som en del af modersmålsundervisningen, men med alt for stor vægt på problemstillinger, som er interessante for filologer, ikke for skoleelever. Dette ses bl.a. af et pilotprojekt om undervisningsmidlerne til brug for nabosprogsundervisningen og skolens tekstantologier, som lektor Kristian Kjær for nylig har gennemført for Nordisk Sprogsekretariat. Vore lærere i skolen er loyale embedsmænd. De følger i høj grad de godkendte undervisningsmidlers anvisninger, og derfor lider de ofte nederlag. Problemet hænger uløseligt sammen med en kynisk vurdering af, hvorfor vi har brug for nabo-. sprogsundervisning. Den slags didaktiske overvejelser gør skoleelever sig ganske præcist, dog uden at bruge så fine ord, som jeg bruger her. Mit radikale forslag er derfor, at vi i fremtiden dropper sprogundervisningen som sprogundervisning helt. Skolen bør i stedet bredt inddrage nabolandskultur i vid forstand. Lærerne og eleverne skal have det nordiske inden for horisonten. Så kommer sprogforståelsen nogenlunde af sig selv. Igen: Vi forstår nabosprog, når vi har brug for det. Dette fører mig så til følgende betragtninger og forslag: Indholdsbestemmelserne i skolens fag må i alle relevante fag, og det er ikke bare modersmålet, indeholde fordringer om, at nordisk stof indgår i undervisningen. Lærerne i skolen må bibringes forudsætninger for at bruge stoffet. Det nordiske stof må være inden for også lærernes horisont. Jeg siger dette ganske skarpt, fordi det er så vigtigt. I dag er skolen den eneste kulturbærende institution i vore samfund, der kan sætte en fælles dagsorden for os. Radio og fjernsyn er blevet decentraliseret, dereguleret og kommercialiseret i alle de nordiske lande, og folk kan modtage en masse forskellige kanaler; derfor er radio og fjernsyn slet ikke længere samme danner 111
5 af fællesskab som tidligere. I Danmark ved vi mere om livet på en amerikansk politistation end om Gamla Stan i Stockholm. Selv tv-stationer, som har det nordiske som en formel forpligtelse, gør meget lidt ud af det. Det er ikke fjernsynet, der giver os det nordiske som en del af et fællesskab. Supplementer til eksisterende efteruddannelsesprogrammer Nordplus og Nordmål er som allerede sagt fortræffelige programmer, men de trænger til 3 vigtige supplementer. Det ene er læreruddannelsen. Nordmå1 medtager udmærket efteruddannelse af lærere i grundskolen og den videregående skole, og programmet medtager efteruddannelse af læreruddannere. Et sted, som man imidlertid svigter, er uddannelsen både af lærere til folkeskolen og af lærere til gymnasieskolen, som vi siger i Danmark. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at i hvert fald Danmark ikke lever op til sine forpligtelser efter den nordiske kulturaftale. Det skyldes en naiv form for liberalisme, hvor uddannelsernes indhold overlades til for folkeskolelærernes vedkommmende den enkelte uddannelsesinstitution, for gymnasielæreruddannelsen til den enkelte studerende. På Københavns Universitet har man i adskillige år kunnet blive cand.mag. i faget dansk uden noget som helst litterært eller sprogligt stof fra nabolandene. Det er uantageligt. I min rektortid ansatte jeg ikke nogen medarbejdere med den art begrænsninger, men jeg er bange for, jeg stod forholdsvis alene. Min opfordring er, at Nordmål må arbejde med de nationale myndigheder for at styrke nabolandsstoffet i læreruddannelserne. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at studieophold i nabolandene er af uvurderlig betydning. Det stimuleres i nogen udstrækning af Nordplus. Men Nordplus-ordningen er først og fremmest til gavn for uddannnelsen på universiteterne af lærere til gymnasieskolen. Nordisk Råds Kulturudvalg har flere gange opfordret Nordisk Ministerråd til at gøre noget ved spørgsmålet om korte studieophold i et naboland som led i uddannelsen af lærere til folkeskolen. Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde har gjort en pionerindsats ved sine kurser for lærerstuderende på Lysebu og Schæffergården, og Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde har støttet en tilsvarende virksom- 112
6 hed i mindre omfang på Hassel by. De folk, som deltager i disse kurser, får det nordiske inden for deres horisont. Det er min klare erfaring, at de er god surdej i skolens brød, eller sagt mere teknokratisk: Spredningseffekten og langtidseffekten er stor. Nordisk Ministerråd bør snart tage opfordringen fra Nordisk Råds Kulturudvalg om disse kortvarige studieophold alvorligt. Det andet er en regulær påvirkning af de nationale skolemyndigheder med henblik på en bedre og mere kvalificeret placering af det nordiske stof i undervisningen. Der kunne passende tages afsæt i den rekommendation, som Nordisk Råd har vedtaget om Projekt Nordliv i anledning af Kalmarunionens 600-års jubilæum. Men det kan foldes meget længere ud. Der ligger en tendens i tiden i forlængelse af den tiltagende internationalisering, som går ud på, at man i forbindelse med sit skoleforløb skal have mulighed for en studietur til udlandet. Gerne som led i en udveksling med en udenlandsk skole. Der ligger en anden tendens, som bl.a. kan aflæses af Maastrichtdebatten og det, der fulgte efter, og som går ud på at fordybe sig mere i det nære og kendte. I Norden betyder det at rette blikket mod naboerne. Det er en tendens, vi i det nordiske kan gøre til en politisk viljesakt, hvis man vil. F.eks. kunne det gøres til et vilkår for at kaste sig ud i de mere eksotiske (og meget nyttige) studieture sydpå, at man forlods så at sige øvede sig i udveksling og studieture sammen med et nordisk naboland. Det vilkår kunne gælde både i folkeskolen og i den videregående skole. Jeg tror, der er en stigende interesse og stemning herfor blandt både elever, lærere og forældre. Jeg tror også, at det, der kaldes synergieffekten herafbåde på det nordiske indhold i fagene og i anvendelsen af nabosprogene ville være særdeles målelig. Et tredje indholdspunkt gælder journalist- og medieuddannelserne. Pressefolks, og især nyhedsjournalisters viden om nordiske forhold er så ringe, at de ikke har forudsætninger for at udvælge nyhederne kvalificeret og relevant. Jeg skal ikke diskutere nyhedskriterier generelt, men jeg vil fremdrage det mest frapperende eksempel, som givetvis ikke skyldes uvilje, men uvidenhed. Søndag den 16. januar afholdt Finland første runde af præsidentvalget. Som alle her ved, blev resultatet en sensation. Det endelige resultat forelå kl dansk tid. Den 113
7 udvidede tv-avis på DR-TV kl. 21 til omtalte ikke med et ord valget. Det kan kun skyldes, at journalisterne ikke ved, at Finlands præsident er Nordens mest magtfulde enkeltperson - de danske journalister har troet, det drejede sig om valg af en repræsentativ figur, og journalisterne har tilsyneladende heller ikke vidst, at Finlands politik i forhold til Rusland styres suverænt af præsidenten, og at den spiller en rolle også for lille Danmark. Morale: Det er igen indholdet i uddannelsen, der er vigtigt. Afslutning Endelig vil jeg synge en sang, jeg har sunget så ofte før: Vi kan kun føre nordisk sprogpolitik som en del af en større kulturpolitik. Og kulturpolitikken er at vedkende sig en nordisk ideologi. Derfor er det glædeligt, at statsministrene har sat det kulturelle samarbejde øverst på dagsordenen i det videre officielle samarbejde. Det kulturelle samarbejde skal styrke den nordiske bevidsthed - og det gør det for dem, der nyder godt af det kulturelle samarbejde. På to områder står vi imidlertid på samme stade som for 20 år siden: Problemerne med at få lov at høre radio og se tv fra nabolandene er stadig uløste. Det fællesnordiske bogmarked er stadig en skøn drøm. Når kultursatsningen får held til at placere det nordiske bedre, vil sprogproblemerne blive mindre. Derfor: Drop nabosprogsundervisningen som sprogundervisning i skolen. Styrk det nordiske indhold. Styrk det nordiske indhold i uddannelser og medier. Så bliver sprogfællesskabet automatisk større. 114
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereSprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Årets bog. Ulla Börestam Uhlmann: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar Else Bojsen Kilde: Sprog
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereLexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs fremtid Erik Hansen Sprog i Norden, 1992, s. 84-89 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat Betingelser
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereVores projekt/vores undervisningsmateriale
Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereI dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.
Ungdomsserien Skam i nabosprog-undervisning Fag: Dansk Niveau: Udskoling Tv-serien Skam har nærmest fået kultstatus i Norge, og også danskere har opdaget seriens kvaliteter. Anmeldere har rost serien til
Læs mereNORDISK SOMMERSKOLE august 2019
NORDISK SOMMERSKOLE 9. 23. august 2019 Kunne du tænke dig at komme på Nordisk Sommerskole? Her får du mulighed for at møde andre lærerstuderende fra Norden og få kompetencer til at undervise i og med nabosprog.
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereJustitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren
Læs merev. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter
Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereSelvevalueringsrapport 2011
Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogsamarbejde på nye betingelser Jørn Lund Sprog i Norden, 2000, s. 104-111 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning
Læs mereKlart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereVelkommen til kursus for nordiske sprogpiloter (7) Lysebu Lis Madsen, projektleder
Velkommen til kursus for nordiske sprogpiloter (7) Lysebu 20.11.-24.11 2013 Lis Madsen, projektleder Projektet startede i 2007 som et pilotprojekt finansieret af Nordisk Ministerråd, Nordisk Kulturfond
Læs mereKlart språk i Norden. Det laaange seje træk. Louise Seest, Domstolsstyrelsen. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Det laaange seje træk Louise Seest, Domstolsstyrelsen Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 53-58 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereNordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter
Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne
Læs mereDET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!
12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra
Læs mereI. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold.
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om tilskudsmuligheder for danske elever,
Læs merePerlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk!
Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk! Af Monica C. Madsen Et intensivt sprogbad på fem dage, hvor lærerstuderende fra hele
Læs mereSprog i Norden. Nabosprog i undervisningen. Kilde: Sprog i Norden, 2015, s
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nabosprog i undervisningen Lis Madsen Kilde: Sprog i Norden, 2015, s. 107-114 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Forfatterne og Netværket for
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 125 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samråd i BUU om afslag på Frederiksberg Kommunes
Læs mereI dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.
DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at
Læs mereFølg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!
Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!
Læs mereMedlemsundersøgelse: Socialpædagogers ytringsfrihed. December Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel
Medlemsundersøgelse: Socialpædagogers ytringsfrihed December 2017 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Socialpædagogers ytringsfrihed Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel December
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
Læs mereDansk, læsning og retskrivning FP9
Dansk, læsning og retskrivning FP9 Folkeskolens prøver Retskrivning Fredag den 4. maj 2018 kl. 9.00-10.00 Ved prøven må der anvendes trykte og elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende
Læs mereMediekontakt. - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne
Mediekontakt - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne I kontakt med medierne I Viborg Kommune vil vi gerne være synlige i medierne. Vi vil åbne kommunen op
Læs mereVedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.
Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006
Læs mereOrinteringsaften 16. januar 2019
Orinteringsaften 16. januar 2019 Hjerteligt velkommen til jer alle, også fra mig. Det er dejligt at se, så af mange af jer har valgt at komme til Aurehøj for at danne jer et indtryk af den skole, vi selv
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra:September 2010 Til:December 2010 Udvekslingsprogram:
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereNETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?
NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles
Læs mereBilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.
Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og
Læs mereEksperter fra hele Norden hjælper med at styrke sprogsamarbejdet. Ekspertgruppen foran Schæffergården. Foto: Monica C. Madsen
Eksperter fra hele Norden hjælper med at styrke sprogsamarbejdet Ekspertgruppen foran Schæffergården. Foto: Monica C. Madsen Nordisk Sprogkoordination (NOSK) får i 2017-2018 hjælp til at styrke det nordiske
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør i bygningsdesign
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør i bygningsdesign Navn på universitet i udlandet: UPC. Universitat Politècnica de Catalunya BarcelonaTech Land: Spanien Periode:
Læs mereHvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely?
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 574 Offentligt Tale 25. marts 2015 J.nr. 15-0981938 Samrådsspørgsmål Y Spørgsmål Y Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs mereTilsynsrapport 2015/16 Lygten Skole, Drejervej 11, 2. sal 2400 Kbh. NV
Tilsynsrapport 2015/16 Lygten Skole, Drejervej 11, 2. sal 2400 Kbh. NV Skolekode 315 017 Tilsynsførende: Geert Büttcher Tilsyn: 22/10-2015 Samtaler med Malene omkring skolens dagligdag og undervisningen
Læs mereDen internationale dimension i din skole. en håndsrækning
Den internationale dimension i din skole en håndsrækning 6-byernes projektgruppe 1 vedrørende den internationale dimension vil gerne støtte arbejdet i skolen med en håndsrækning. Denne folder er et inspirationsmateriale
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Islandsk sprogpolitik Eiríkur Rögnvaldsson Sprog i Norden, 1988, s. 56-63 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 01.02.2013 Til: 30.05.2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereModtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar
Læs mereTILLID, POLITIK OG LEDELSE
TILLID, POLITIK OG LEDELSE Peter Bjerre Mortensen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Mail: peter@ps.au.dk Ledelseskommissionen: Hvorfor skal politikerne det? Tillid er normalt noget,
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereBestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen
Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Året med de mange ad hoc udvalg. Da jeg satte mig for at skrive bestyrelsens beretning, fandt jeg alle referaterne frem
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia Land: United Kingdom Periode: Fra: 1. sept. 2011 Til: 31 dec. 2011 Udvekslingsprogram:
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereKendelse. afsagt den 6. april Sag nr [Klager] mod
Kendelse afsagt den 6. april 2017 Sag nr. 17-70-01118 [Klager] mod BT [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 17-70-01074, [Klager] mod BT, som nævnet traf afgørelse i den 28. februar
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: University college London
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: University college London Land: England Periode: Fra:24 sep 2012 Til:2/1-2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereTine Petersen og Heidi Andersen i Stockholm på 6. Semester. Nov Feb Vores studieophold i Stockholm, Sverige.
Vores studieophold i Stockholm, Sverige. Nogle af de første indtryk af Stockholm var at der er meget internationalt, der er mange og god plads til studerende fra hele verden. Der er hundekoldt men smukt,
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Italiensk. Navn på universitet i udlandet: Università degli studi di Firenze
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Italiensk Navn på universitet i udlandet: Università degli studi di Firenze Land: Italien Periode: Fra: 14.02.2012 Til: 30.06.2012 Udvekslingsprogram:
Læs mereSTRATEGIPLAN 2014-2018
STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nabosprogene, skolen og læreruddannelsen Jørn Lund Sprog i Norden, 1987, s. 83-88 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereOverblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske
Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske Erasmus+ 2014-2020 Europe 2020: strategi for vækst, jobs, social retfærdighed og inklusion Europæisk 2020-strategi for uddannelse (ET2020) I alt over syv år:
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Deusto.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universidad de Deusto Land: Spanien Periode: Fra: 18/8-2011 Til:31/1-2012 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Bro over dansk-finsk sprogkløft? Poul Lindegård Hjorth Sprog i Norden, 1975, s. 67-75 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereEn fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll
En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereLexicoNordica Titel: Forfatter: Ordbogsbrug i Norden Henning Bergenholtz og Sven-Göran Malmgren Kilde: LexicoNordica 15, 2008, s. 1-4 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs mereBaunehøj Efterskole Strategi 2018
Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved
Læs mereStorbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012
Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes Politique Paris (Sciences Po) Land: Frankrig Periode: Fra: Januar 2013 Til: Maj
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Leicester University.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Leicester University Land: England Periode: Fra: 21-01-14 Til: 21-06-14 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereKulturpakker - en kulturel løftestang
Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereHvordan er undervisningen i sproget dansk i de grønlandske folke-
Sprog i Norden Titel: Hvordan er undervisningen i sproget dansk i de grønlandske folke- og gymnasieskoler? Forfatter: Kilde: URL: Katti Frederiksen Sprog i Norden, 2011, s. 75-82 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereBliv sprogpilot og styrk nabosprogsundervisningen: Den bedste investering i mine 10 år som lærer
Bliv sprogpilot og styrk nabosprogsundervisningen: Den bedste investering i mine 10 år som lærer Hvert år uddannes 30 nye sprogpiloter, som arbejder entusiastisk i grundskoler og gymnasier over hele Norden
Læs mereModtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja en smule. Hovedsageligt brugte jeg vores egen udvekslingskoordinator, Ann Caroll.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk Navn på universitet i udlandet: University of Surrey Land: England Periode: Fra:6/2-2012 Til: 15/6-2012 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor
Læs mereAt bygge bro til et andet menneske Vejret
At bygge bro til et andet menneske Vejret I min familie har vi altid talt meget om vejret. Vejret er ofte indgangsreplikken, når vi mødes, ringer eller skriver sammen. Eller også dukker det helt sikkert
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo Land: Norge Periode: Fra: 010813 Til: 311213 Udvekslingsprogram: Nordplus
Læs mereGodmorgen og velkommen. Jeg håber i alle nød jubilæumsmiddagen i går, og er parate til 2. halvdel af konferencen!
NOTAT Nordisk Ministerråd Til Kopi Fra Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org Emne NEF 25 år 21. oktober 2010 10-01731-1 GS tale ved NEFs 25 års jubilæum
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Den Danske Ordbogs tekstkorpus og spordhunde Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 2, 1993, s. 138-142 Rapport fra Konference om leksikografi i Norden,
Læs mereUS AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur
US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Alicante Land: Spanien Periode: Fra: 01.02.2013
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Barcelona
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: Universidad de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra: 02.08.11 Til: 31.01.12 Udvekslingsprogram:
Læs mere