Stil skarpt på udgifterne
|
|
- Hanna Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Civilingeniør Lise Tarp-Johansen, Københavns Energi Driftschef Arne Svendsen, VandCenter Syd Fem forsyninger har givet deres administrationsudgifter et eftersyn, og ved at arbejde med nøgletal og procesbenchmarking er de blevet meget klogere på udgiftsniveauet i egne forsyninger. Stil skarpt på udgifterne Indledning Fem forsyninger (VandCenter Syd, Københavns Energi, Verdo Vand (Randers), Forsyningsvirksomhederne Aalborg og Esbjerg Forsyning) tog i løbet af 2009 initiativ til at give deres administrationsudgifter et eftersyn. Eftersynet gav anledning til at stille en række nye spørgsmål, og casen er et praktisk eksempel på, hvordan man kan arbejde med nøgletal og procesbenchmarking og med relativt beskedne ressourcer blive meget klogere på, hvordan det står til med udgiftsniveauet i egen forsyning. Baggrund VandCenter Syd (tidligere Odense Vandselskab) og Københavns Energi har igennem mange år deltaget i DANVAs bench markingprojekt på både vand- og spildevandsområdet. Resultaterne bliver bl.a. benyttet til at opstille mål i virksomhederne, og VandCenter Syd (VCS) har fx som mål at være i den bedste kvartil på en række målepunkter, herunder driftsudgifterne. Figur 1 viser VandCenter Syds placering i DANVAs benchmarkingprojekt Selskabets målsætning om at ligge i den bedste fjerdedel ses ikke at være opfyldt, så der arbejdes på at opnå en bedre placering. VCS havde i 2006 en total udgift til drift og vedligehold på vandsiden på 4,24 kr./m 3 solgt vand. For at opnå målsætningen skal de samlede driftsudgifter sænkes med 0,58 kr./ m 3 svarende til en besparelse på ca. 14 %. Figur 1 viser ligeledes forsyningernes udgiftsfordeling mellem processerne produktion, distribution og administration af vand. Når man dykker ned i udgifterne ses, at for VCSs vedkommende udgør administration af vand næsten 50 % af den samlede driftsudgift svarende til 2,10 kr./m 3. I forhold til de øvrige forsyninger fylder administrationsandelen i VCS således forholdsvis meget. Derfor var det oplagt, som det første, at tage fat på netop den del af driftsudgifterne. VSC startede med at kikke indad i virksomheden for at finde ud af, om udgifterne var indberettet i henhold til DAN- VAs definitioner af administration. I første omgang syntes Cost driver En cost driver er bestemmende for de omkostninger, der er forbundet med driften af en virksomhed. indberetningen at være korrekt. Næste skridt blev derfor at benchmarke sig med en række andre forsyninger. Det blev valgt at sammenligne sig med forsyninger af samme størrelse og med nogenlunde samme struktur som VandCenter Syd. En snak med en række forsyninger resulterede i, at Verdo, Esbjerg Forsyning, Forsyningsvirksomhederne Aalborg og Københavns Energi gerne ville indgå som partnere i et benchmarkingprojekt med det formål at afdække de administrative udgifter i relation til vand. Og på den måde startede dette benchmarkingprojekt op. Indledningsvis diskuterede projektdeltagerne, hvilken udgiftsmodel der gav bedst mening at allokere data til. Der blev udarbejdet en udgiftsmodel med 8 delprocesser, som Figur 1. Driftsudgifter kr./m 3 solgt vand fra DANVAs benchmarkingprojekt 2007 (2006-data). VandCenter Syds placering er markeret. danskvand 4/10 55
2 Figur 2. Fordeling af egne udgifter til administration. Ikke alle forsyninger har kunnet nedbryde deres udgifter i de 8 delprocesser. Figur 3. Afvigelse mellem dette projekts administrationsudgifter og de administrationsudgifter, der er indberettet til DANVA. Figur 4. Administrationsudgifterne afbildet med 4 forskellige drivere (nævnere). 56 danskvand 4/10
3 de deltagende forsyninger var enige om, at de kunne opgøre udgifterne rimelig nøjagtigt efter: 1. Bestyrelse/direktion/overordnet ledelse 2. Personale 3. Økonomi 4. Kundeservice 5. Domicil/intern service 6. IT 7. Kommunikation 8. Kvalitets- og miljøledelse Processen har været meget fin. Med få, engagerede og effektive møder blev der skabt en god model til at sammenligne administrationsudgifterne med. For alle forsyningerne har det medført en revideret fordeling mellem, hvad der reelt er administration, og hvad der bør allokeres produktion og distribution i forhold til DANVAs benchmarkmodel. Størrelsen af administrationsudgifterne er ret ofte til diskussion, og det vil ikke blive mindre i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi kan sammenligne processer og udgifter på et reelt og veldokumenteret grundlag. At vi sammenligner æbler med æbler. Resultater Hvordan fordeler udgifterne sig? Figur 2 viser fordelingen af udgifterne inden for de 8 tidligere beskrevne delprocesser, og det ses at fordelingerne er meget forskellige forsyningerne imellem. Men at en forsyning fx bruger en forholdsvis stor andel af deres samlede administrationsudgifter til IT er ikke ensbetydende med, at de har højere udgifter hertil end andre forsyninger, hvis forsyningen man sammenligner sig med i øvrigt har højere samlede administrationsudgifter. Figuren indikerer således blot, hvorledes delprocesserne udgiftsmæssigt vejer i egen forsyning. Når man har fordelt udgifterne, giver det anledning til at stille nye spørgsmål: 1) Har vi defineret aktiviteterne på helt samme måde inden for delprocesserne? og/eller 2) Har nogen allokeret udgifter til aktiviteter under delprocesserne, som nogen af de andre forsyninger slet ikke har udgifter til? Det første spørgsmål brugte gruppen noget tid på at afklare. Således blev udgifter flyttet rundt såvel mellem delprocesserne som helt væk fra administrationsprocessen og over på produktion og/eller distribution af vand. Figur 3 viser, at de fleste forsyninger i projektet flyttede over 20 % af deres omkostninger væk fra administrationsprocessen i forhold til DANVAs definition af administration. Den største fejlkilde skyldtes her, at mange opfatter fx ledertid, møder m.v. på et vandværk som en administrationsudgift, men at det ifølge DANVAs definition skal henføres til produktionsprocessen. Grafen illustrerer, at det er ekstremt vigtigt, at man har definitionerne på plads, inden man begynder at benchmarke, for at sikre at man ikke sammenligner æbler med pærer. I forhold til at eliminere aktiviteter, som ikke alle forsyninger har, fra benchmarkingen, udestår det stadigvæk at arbejde med dette inden for hver delproces. Men som eksempel kan nævnes delprocessen domicil/ intern service: Nogle forsyninger ejer deres administrative bygninger, mens andre lejer. Dette giver åbenlyst nogle forskellige relaterede driftsudgifter, som der skal tages hånd om i benchmarkingen. Hvilke nøgletal giver den mest korrekte sammenligning? Når man når så langt, at man mener, at datagrundlaget er korrekt, er det interessant at diskutere, hvilke cost drivers det giver bedst mening at benytte sig af, når man skal sammenligne sig med hinanden. Man kan altid finde en driver, der får ens forsyning til at fremstå med et godt nøgletal sammenlignet med andre men er driveren i realiteten den, der driver ens udgifter? For at kunne vurdere, om man er billig eller dyr inden for en hvilken som helst proces, er det altså vigtigt at se på, hvad der driver ens omkostninger inden for den proces, man analyserer. Er det antallet af kunder, antallet af forbrugere eller m 3 vand, man sælger, der driver omkostningerne? Som illustreret i figur 4 er udfaldet ganske forskelligt, afhængig af valg af cost driver (svarende til nævneren i nøgletallet). I relation til den overordnede proces administration giver det også god mening at forholde sig til flere cost drivers (= nævnere). Nogle af de aktiviteter, der ligger i administrationsprocessen, drives givet af forskellige parametre. Eksempelvis kan én aktivitet være drevet af, hvor mange m 3 vand forsyningen sælger, mens en anden aktivitet kan være drevet af, hvor mange kunder forsyningen har. I figur 4 er det derfor valgt at vise 4 forskellige drivere (indbyggere, kunder (målere), solgt vandmængde i hhv. eget område og total solgt vandmængde). Den sande placering af forsyningerne ligger givet et sted midt imellem de 4 grafer, og videre arbejde er påkrævet for at finde frem til, hvad der beskriver forskellene forsyningerne imellem: Er der effektiviseringspotentialer, eller er der specielle forhold (herunder serviceniveau), der gør sig gældende for forsyningerne, og som dermed beskriver den store spredning i nøgletallene? Figur 4 kan således blot give en indikation af, om man har lave eller høje udgifter til administration. Nu kan det så være interessant at bevæge sig fra hovedprocesniveau ned på delprocesniveau og derfra videre ned på aktivitetsniveau. Dette er søgt illustreret i figur 5. Som eksempel kan nævnes kundeafregning, som er en proces, der forventeligt må drives af det antal kunder (vandmålere) forsyningen har. Som Procesbenchmarking Ambitionen må være at levere den aftalte service og kvalitet til de billigste penge. Procesbenchmarking er en god og farbar vej til at blive bedre måske endda den bedste? danskvand 4/10 57
4 10 benchmark-skridt 1. Brug benchmarking til at identificere effektiviseringspoten- tiale og specielle forhold. 2. Identificér cost drivers (i dette projekt inden for administration). 3. Søg efter potentielle benchmarkingpartnere og etablér en aftale om at lære af hinanden. 4. Etablér definitioner og sørg for, at æbler sammenlignes med æbler. Er der aktiviteter kun én forsyning har, bør de holdes ude af benchmarkingen. 5. Indhent data og allokér dem til delprocesserne 6. Allokér udgifter og prissæt om muligt aktiviteter i forbindelse med servicemål, miljømål, naturgivne forhold m.v. 7. Lad de dyre lære af de billige inden for de specifikke delprocesser. 8. Implementér nye arbejdsprocesser i virksomheden. 9. Følg op. 10. Mål på det. Figur 5. Arbejde på forskellige niveauer (hovedproces- >delproces->aktivitet). illustreret udgør kundeafregning sammen med to andre aktiviteter delprocessen kundeservice. Figur 6 viser to nøgletal, dels for delprocessen kundeservice, og dels for aktiviteten kundeafregning. Forsyning 5 har de absolut højeste udgifter til kundeservice, hvis man antager, at det der driver omkostningerne inden for delprocessen kundeservice, er antallet af kunder (målere). Når man så ser på afregningsaktiviteten, er det Forsyning 2, der gør det billigst men måske med et væsentligt ringere serviceniveau end Forsyning 3, der ligger med de højeste udgifter. Som tidligere nævnt kan høje udgifter til en aktivitet altså være i orden, hvis der fx følger et højt serviceniveau med. Benchmarkingen kan, om ønskeligt, bidrage med at synliggøre og prissætte et sådant valg af serviceniveau. Vi er således blevet en hel del klogere på, hvor skoen udgiftsmæssigt trykker, og inden for afregning af kunder kan det være en god idé for Forsyning 3 at tale med Forsyning 2 for at afdække 1) Yder Forsyning 3 kunderne en bedre service i forhold til kundeafregning (og vil de i øvrigt blive ved med det), og 2) Hvilke initiativer skal igangsættes, for at de kan blive ligeså billige som Forsyning 2 (givet samme serviceniveau). Figur 6. Nøgletal for hhv. delprocessen "kundeservice" og aktiviteten "afregning". 58 danskvand 4/10
5 Videre arbejde og konklusion Arbejdet med administrationsudgifterne har givet anledning til at stille en mængde spørgsmål i egen forsyning. Internt i forsyningerne har præsentationen af resultaterne også givet megen opmærksomhed. Det udestår stadig at vurdere, om de individuelle forsyningers udgiftsniveau er rimeligt sammenlignet med andre, når man har servicemål og andre specielle forhold for øje. Det er dog oplagt at bruge benchmarkingresultaterne som grundlag for procesbenchmarking i de 5 forsyninger. Vi forestiller os, at dette kan ske ad hoc, altså ved at man som forsyning tager fat i den forsyning i arbejdsgruppen, der ligger med lavere udgifter end én selv inden for en proces, man ønsker at afdække: 1. Hvilke cost drivere er vigtigst for den givne delproces? 2. Er der specielle forhold forsyningerne imellem, der gør sig gældende (og som derfor evt. skal elimineres i benchmarkingen)? 3. Er der et effektiviseringspotentiale? Hvis man har skrællet alle de ydre faktorer af, og stadig ligger dårligt sammenlignet med de andre, leverer man så varen eller er der potentiale for effektiviseringer? De deltagende vandforsyninger i dette projekt er alle større forsyninger, men store som små vil kunne have glæde af at etablere en detaljeret benchmarking. Det er vores vurdering, at det koster ressourcer (i form af interne mandtimer), og det er arbejde, der skal prioriteres. Men man bliver nødt til at sammenligne sig selv med andre for at lære. Ved at gøre det, kan man let identificere og pege på, præcis hvor i organisationen man skal sætte ind med effektiviseringer. Har man først overblik over udgifterne, bliver man automatisk mere bevidst om, hvad der driver omkostningerne. Man tænker mere over sammenhæng mellem omkostninger og servicemål, og i sidste ende får kunderne mere for pengene. Og det er præcis det, der legitimerer at bruge ressourcer på benchmarking. Kunsten at vælge den rigtige rådgiver. Lad os give vores bud på, hvordan vi kan støtte udviklingen og driften af din virksomhed. På kan du læse mere om os og om vores rådgivningsydelser til din branche. Kontakt Lynge Skovgaard på tlf eller lskovgaard@deloitte.dk hvis du vil vide mere. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu danskvand 4/10 59
Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.
Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...
Læs mereDEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR.
DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR. 63 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udgiver: Dansk Vand- og Spildevandsforening
Læs mereBilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne
Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING...3 SFA-DEA
Læs mereVAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING
VAND I TAL 2017 DANVA STATISTIK & BENCHMARKING DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2017 (DATA FOR 2016) STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt Boringer (vandindvinding)
Læs mereBilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereDANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes
Læs mereBenchmark for energibesparelser i 2017
Benchmark for energibesparelser i 217 ANALYSE DEN 7. JAUAR 219 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 25 Valby Tlf. 4171 54 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/15 FORSYNINGSTILSYNET
Læs mereUdviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA
DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA 1 Forord... 3 Spildevandsselskaberness energiforbrug... 4 Det totale energiforbrug
Læs mereBilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...
Læs mereID Spørgsmål Spørgsmålsdefinition Enhed Formel Obl. Den manglende markering indikerer et spørgsmål som DANVA ikke har til rådighed fra andre kilder.
Formål ne er for selskabet en af de helt centrale parametre ved benchmarking. Dette skyldes at hovedparten af nøgletallene indeholder omkostninger fra drift og det er oftest på driftsudgifter, at selskaberne
Læs mereBilag 2 administrative nøgletal
Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereForsyningsanalyser. Byrådsmødet 25. november 2015
Forsyningsanalyser t Disposition Tidligere beslutninger Udfordringer og konsolidering i forsyningsbranchen Nordlig( Hillerød ) analyse Midt- Nord (Nordvand) analyse Effektiviserings- og driftsanalyse af
Læs mereVAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING
VAND I TAL 2018 DANVA STATISTIK & BENCHMARKING DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2018 (DATA FOR 2017) STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt Boringer (vandindvinding)
Læs mereSvar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet
Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet Side 1 af 8 Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) har stillet de fem nedenstående spørgsmål til folkeskolernes
Læs mere5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om potentialeberegninger
5. December 2013 Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Indholdsfortegnelse Introduktion 3 1. Metode for potentialeberegninger 5 1.1. Delanalyse 1 5 1.2. Beregning af potentialer
Læs mereBilag 2: Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet.
Bilag 2: Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. FORSYNINGSSEKRETARIATET JUNI 2012 INDLEDNING... 3 FØLSOMHEDSANALYSE... 3
Læs mereBilag 6: Bootstrapping
Bilag 6: Bootstrapping Bilaget indeholder en gennemgang af bootstrapping og anvendelsen af bootstrapping til at bestemme den konkurrencepressede front. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING...
Læs mereTemadag i DI
Temadag i DI 11-3-2010 Henrik Werchmeister VandCenter Syd Aktørerne Forretning F&U Forsyning Samarbejde Nye eksport muligheder Nye muligheder Forretning F&U Ny viden Synergi Optimering Forsyning Eksempler
Læs mereStrategisk tilstandsvurdering i forsyningssektoren.
Strategisk tilstandsvurdering i forsyningssektoren. Skab et strategisk overblik med mulighed for benchmarking, læring og udvikling Hvad er en strategisk tilstandsvurdering? Rådgivningsfirmaerne Qant og
Læs mereDI s innovationsundersøgelse 2012 Innovation skal ledes
DI s innovationsundersøgelse 12 Innovation skal ledes DI, Ledelsesudvikling og Produktivitet April 13 1 Fakta om undersøgelsen Deltagerne har svaret på et spørgeskema, der blev udsendt elektronisk og besvaret
Læs mereSamarbejde og udvikling
Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål
Læs mereBilag 1. Costdriversammensætning. November 2016 VERSION 3
Bilag 1 Costdriversammensætning November 2016 VERSION 3 Bilag 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online
Læs mereFaglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?
Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt
Læs mereTILLÆG TIL ANALYSE BUDGETBLOKKE TIL EFFEKTIVISERING AF FAMILIEOMRÅDET I RANDERS KOMMUNE
TILLÆG TIL ANALYSE BUDGETBLOKKE TIL EFFEKTIVISERING AF FAMILIEOMRÅDET I RANDERS KOMMUNE INDLEDNING OG BAGGRUND AFGRÆNSNING AF ANALYSESPORET Familieområdet i Randers har, som det er vist i den udførte benchmarkinganalyse
Læs mereBilag 6 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar (øvrige forsyninger)
Bilag 6 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar (øvrige forsyninger) FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 KOMMENTARER TIL OMKOSTNINGSÆKVIVALENTER VEDR. VAND... 3 Boringer...
Læs mereEn sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor
En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private
Læs mereAdministration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.
Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereKommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014
Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som
Læs mereRegnskabsanalyse: Common-size analyse og indeksanalyse af regnskab
Regnskabsanalyse: Commonsize analyse og indeksanalyse af regnskab Commonsize analyse af resultatopgørelse () Commonsize Analyse Virksomhed: Det Lune Brød Virksomhed: Bageriet Kr. % Kr. % 1,125,465.0% 54,545,640.0%
Læs mereDette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.
NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128
Læs mereVand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010
Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 1 vand i tal Fremtidens benchmarking John Hartvig Mølgaard, fmd. DANVAs arbejdsgruppe o mkring benchmarking» Vi skabte branchens foretrukne bench marking
Læs mereGrundvandsbeskyttelse
Formål Fokusområdet Grundvand samler data og nøgletal om grundvandsområdet og gør det muligt, for vandselskaberne, at sammenligne vandselskabernes drift, økonomi mv. vedrørende grundvand og grundvandsbeskyttelse.
Læs mereBilag 2.3. Analyse-model. Gør tanke til handling VIA University College
Bilag 2.3. Analyse-model Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Basis tilgang til indkøbsbesparelser...3 3. Analysemodellen...4 4. Spend analyse...5 5. Benchmarking
Læs merePersonaleomsætning september
Personaleomsætning september 2015-2016 Personaleomsætningsstatistikken findes i to udgaver. Den ene er tilgængelig for alle på KRLs hjemmeside, den anden er kun tilgængelig for kommuner og regioner med
Læs mereBilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet.
Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 FØLSOMHEDSANALYSEN...
Læs mere23 anbefalinger til BEDRE STYRING af aktiver
23 anbefalinger til BEDRE STYRING af aktiver Inspiration til forsyningsselskabers arbejde med asset management, så de får størst værdi fra deres aktiver. Dette dokument gennemgår udvalgte erfaringer fra
Læs mereMiddelfart Spildevand A/S deltager i DANVAs benchmarking på spildevandsområdet.
Notat Oprettelsesdato: 25-01-2017 Udarbejdet af: Katrin á Nordi Sagsnummer: Benchmarking 2016 Middelfart Spildevand A/S deltager i DANVAs benchmarking på spildevandsområdet. DANVAs benchmarking giver et
Læs mereHolbæk Kommune Økonomi
BILAG I økonomiaftalen for 2013 blev det aftalt, at der i KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet fremadrettet ville have fokus på administrationsudgifterne. Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor
Læs mereCASE #2: KAB 360 -ANALYSE FINDER DIGITALISERINGSPOTENTIALER
CASE #2: KAB 360 -ANALYSE FINDER DIGITALISERINGSPOTENTIALER Der er næsten garanti for besparelsesmuligheder og digitaliseringsgevinster, når KAB tilbyder sine boligorganisationer en 360 -analyse af, hvor
Læs mereMANAGEMENTRÅDGIVERNES. Analyse af Det Danske Konsulentmarked 2017
MANAGEMENTRÅDGIVERNES Analyse af Det Danske Konsulentmarked 2017 Velkommen til Managementrådgivernes (MR) analyse af det danske konsulentmarked 2017. Vi er glade for i år at kunne præsentere en analyse
Læs mereNYBORG FORSYNING OG Tirsdag, den 15. februar 2011 Blad nr. 1 SERVICE A/S kl. 8.30 Mødested: Administrationen
NYBORG FORSYNING OG Tirsdag, den 15. februar 2011 Blad nr. 1 Fraværende: Dagsorden 1.0 Meddelelser fra formanden Ingen 2.0 Meddelelser fra direktøren/selskabet 2.1 Siden sidst./. Notat vedlagt Til efterretning.
Læs mereEffektivitet med fokus på særligt ineffektive afdelinger
Årets tilsynstema: TILSYNSTEMA 2017 Effektivitet med fokus på særligt ineffektive afdelinger I forbindelse med vedtagelsen af lovforslag om effektivisering af den almene sektor i 2016 meddelte Trafik-,
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereN O T AT 26. februar 2015
N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført
Læs mereDanske Vandværker Tirsdag 15. marts Udfordringer i den ny regulering af vandsektoren. Svend Sand Partner
Danske Vandværker Tirsdag 15. marts 2016 Udfordringer i den ny regulering af vandsektoren Svend Sand Partner Præsentation Svend Sand Partner Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Herningvej
Læs mereNY REGULERING I FJERNVARMESEKTOREN
GÅ HJEM MØDER NY REGULERING I FJERNVARMESEKTOREN Astrid Birnbaum, faglig chef Dansk Fjernvarme abi@danskfjernvarme.dk GÅ HJEM MØDER KOLDING, AALBORG OG RINGSTED Dagsorden Gennemgang af embedsværkets anbefaling:
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune. Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje
LyngbyTaarbæk Kommune Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje September 2006 LyngbyTaarbæk Kommune Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé
Læs mereDet specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune
Det specialiserede anbringelsesområde for voksne Udgiftsudvikling for Rebild Kommune 28-2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Datagrundlag... 5 4. Analyserede tilbud... 5 5. Hovedtal,
Læs mereFælleskommunalt LedelsesInformationsSystem (FLIS) Fælles definitioner af nøgletal og bedre benchmarking
Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem (FLIS) Fælles definitioner af nøgletal og bedre benchmarking Peter Egelund, Projektdirektør, KOMBIT: FLIS er kommunernes system, og kommunerne inddrages meget
Læs mereBilag 1 Costdriversammensætning
Bilag 1 Costdriversammensætning August 2017 Bilag 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Bilag 1 er udarbejdet
Læs mereNy regulering af vandsektoren. Tone Madsen 15. marts 2016
Ny regulering af vandsektoren Tone Madsen 15. marts 2016 Hvad vil jeg sige noget om? Baggrunden for ny vandsektorlov i 2016 Hovedelementerne i den nye vandsektorlov med vægt på hvor de politiske knaster
Læs mereIT sikkerhed og SRO anlæg
IT sikkerhed og SRO anlæg 6. Juni 2013 Anders Hansen Hvem er vi? Anders Hansen Afdelingsleder El & Sro Konstitueret afdelingsleder i SamAqua-IT ahh@vandcenter.dk Michael Leth IT-Systemkonsulent mle@samaqua.dk
Læs mereTabelrapport til sammenligningskommuner
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereFORDELE VED FJERNAFLÆSNING Udarbejdet for Danske Vandværker, DANVA, Dansk Fjernvarme og Kamstrup
FORDELE VED FJERNAFLÆSNING Udarbejdet for Danske Vandværker, DANVA, Dansk Fjernvarme og Kamstrup Page 1 of 5, Baggrund og formål Den nye persondataforordning træder i kraft i maj 2018. Med den følger en
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereDANVAs kommentarer er tilføjet med fed skrifttype. Udkast til
Naturstyrelsen j. nr. NST-4400-00018 19. december 2012 Klimatilpasning, vandsektor og grundvand DANVAs kommentarer er tilføjet med fed skrifttype. Udkast til Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers
Læs mereBilag 1 Costdriversammensætning
Bilag 1 Costdriversammensætning August 2018 Bilag 1 - Costdriversammensætning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk
Læs mereEffektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre
Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en
Læs mereArbejdsgrupper under TR
DDV i DANVA DANVAs organisation Arbejdsgrupper under TR Teknisk råd har nedsat følgende arbejdsgrupper: - Forskning og udvikling - Ledelsessystemer - Uddannelse og kurser - Benchmarking - Fremtidens vandsektor
Læs mereKUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015
KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2015 Antal besvarelser: Svarprocent: 558 28% INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING
Læs mereKOMMUNESTATISTIK 2010
KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands
Læs merePerformance Benchmarking
Formål I vandsektorloven er indført i krav om Performance benchmarking, som vil blive et krav fra foråret 2018 med data for 2017. Det er Naturstyrelsen, der har ansvaret for indhentning af data og præsentation
Læs mereoplysninger til økonomiske rammer samt oplysninger til benchmarking
Revisionsinstruks om indberetning af oplysninger til økonomiske rammer samt oplysninger til benchmarking Januar 2019 Revisionsinstruks om indberetning af oplysninger til økonomiske rammer samt oplysninger
Læs mereIMPLEMENTERING AF FLIS I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE
20 ORGANISATORISK OG LEDELSESMÆSSIG FORANKRING AF FLIS IMPLEMENTERING AF FLIS I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Baggrund for implementering af FLIS Ringkøbing-Skjern Kommune har et stort ledelsesmæssigt ønske
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs merePerformance benchmarking
Performance benchmarking Danske Vandværker den 10. maj 2017 Jóannes J. Gaard, Vandforsyning Dagsorden 1. Baggrund i Vandsektorloven 2. Parametre hvad er svært? 3. Hvad kan I bruge Performancebenchmarking
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereVirksomhederne udnytter ikke potentialet for energieffektiviseringer
ANALYSE Virksomhederne udnytter ikke potentialet for energieffektiviseringer Resumé Der er et stort potentiale for energiforbedringer, som ikke bliver realiseret i de danske virksomheder i disse år. Det
Læs mereKorrigeret afgørelse om økonomiske rammer for
Kalundborg Vandforsyning A/S Dokhavnsvej 15 4400 Kalundborg Den 29. august 2018 Sag nr. 18/13970 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2018 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de
Læs mereUngeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring
Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde
Læs mereForkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere
14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne
Læs mereDe kommunale budgetter 2015
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud
Læs mereFælleskommunalt LedelsesInformationsSystem. Fælles definitioner af nøgletal og bedre benchmarking
Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem Fælles definitioner af nøgletal og bedre benchmarking FLIS er kommunernes system, og kommuner ne inddrages meget tæt i udviklingen af FLIS. Det har fra starten
Læs mereAflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 22. september 2011 Notat om aflyste operationer Sundhedsudvalget blev på møde den 30. august præsenteret for en statistik over
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereVejledning om fusioner, overtagelser. spaltninger i de økonomiske rammer
Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i de økonomiske rammer April 2018 Vejledning om fusioner, overtagelser og spaltninger i de økonomiske rammer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl
Læs mereHandelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk
16. december 2015 Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk Handelsaktiviteten løftede sig betydeligt i 2015 i forhold til 2014. Meget tyder på, at det samlede antal frie handler af parcelhuse,
Læs mereOpskriften på den effektive administration
Opskriften på den effektive administration +45 7010 0232 verdo.com Fokuser på dine kerneaktiviteter og lad os klare administrationen Kundeafregning og -håndtering Det kan for mange værker være uoverskueligt
Læs mereFrederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 30. august 2011
Frederikshavn Forsyning A/S Orientering fra direktionen 30. august 2011 1. Fraværsstatistik Der er udarbejdet fraværsstatistik for 1. halvår 2011. Fra og med 2011 vil AVØ A/S være med i opgørelsen. Til
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereNovember Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober.
November 2007 Samme antal boliger til salg på internettet I november var der 55.223 boliger til salg på internettet fordelt på 32.104 parcel- og rækkehuse, 14.959 ejerlejligheder og 8.160 fritidshuse.
Læs mereNår viden introduceres på børsen
28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet
Læs mereEn mere effektiv vandsektor
En mere effektiv vandsektor - Vækst, effektivisering og udvikling. v. Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Kort om DANVA Brancheforening
Læs mereDANVA notat Skanderborg, den 26. april 2019
DANVA notat Skanderborg, den 26. april 2019 Projektnr. 4001 pm/ts Vejledning til egenkontrol af data, ved indberetning i BESSY Denne vejledning giver beskriver kortfattet egenkontrol af data til Statistik-
Læs mereMange andelsboligforeninger med lav gældssætning
18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.
Læs mereForanalyse Internt notat om vurdering af individuelle økonomiske synergigevinster Samlet analyse for de ni forsyninger 22.
www.pwc.dk Foranalyse Internt notat om vurdering af individuelle økonomiske synergigevinster Samlet analyse for de ni forsyninger 22. maj 2014 Individuelle synergigevinster 1. Indledning Baggrund Nærværende
Læs mereInvesteringsomkostninger
Formål Fokusområde investeringer skal give deltagerne et overblik over såvel afskrivninger som udgifter til investeringer. Omkostningerne bliver fordelt ud på delområder og giver derved mulighed for at
Læs mereDANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 408 Offentligt DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 23. september 2016 Projektnr. 00208 bi, jj/cel, KBJ
Læs mereJuni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.
Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs mereStort potentiale for besparelser på administration i kommunerne
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 APRIL 2017 Stort potentiale for besparelser på administration i kommunerne I 2015 kunne kommunerne have sparet knap 2 mia. kr. på administration,
Læs mereAugust Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.
August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Benchmarking af teknisk drift
Udkast Trafik-og Teknikudvalget 16.08.2010 Pkt. 55, bilag 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Benchmarking af teknisk drift 11. marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, formål og metode... 3 2. Hvad viser nøgletal
Læs mereKlar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole
NOTAT 58 Januar 2018 Klar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole INDHOLD Indledning... 2 Sammenligning af de seks kommuner...
Læs mereEr der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap?
Af Civilingeniør Søren Olesen, Carl Bro as Er der forskelle i resultaterne fra og? Flere og flere er begyndt at anvende trafiksimuleringsprogrammet til kapacitets og fremkommelighedsanalyser idet programmet
Læs mere