ORDLISTE. BILAG 5, side 1 af 6. Akkreditering. Anamneseark. Audit. Benchmarking. Brugere. Brugerinddragelse. Bias. Case-control study.

Transkript

1 BILAG 5, side 1 af 6 ORDLISTE. Akkreditering Anamneseark Audit Benchmarking Brugere Brugerinddragelse Bias Case-control study Certificering Case-mix Checkliste Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver (18). Kommer fra græsk og betyder erindring. Er en patients eller hans omgivelsers redegørelse for hans tilstand før og under sygdommen. (22). I sygeplejefaglig betydning angiver det redegørelse for aktuel - og habituel tilstand som grundlag for identificering af potentielle sygeplejeproblemer eller aktuelle sygeplejeproblemer (se denne). Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold (18). En kontinuerlig og databaseret disciplin, hvor man i samarbejde med f.eks. et andet hospital eller en anden almen praksis, der har opnået gode resultater, sammenligner struktur og processer, som danner grundlag for et givet resultat (18). De som er syge eller via deres tilstand (f.eks. gravide eller pårørende) har konkrete erfaringer med sundhedsvæsenets indsats. Den bevidste inddragelse af brugerperspektivet i medarbejderes, ledelsers, planlæggeres og politikeres sikring og udvikling af kvalitet i sundhedsvæsenet. Målet er at give muligheder og rammer for brugeres og pårørendes aktive medvirken og indflydelse (Insp. af 1). Bias er engelsk og betyder 1. skævhed, forudindtagethed eller fordom. 2. Systematisk fejl. Bias foreligger, når et materiale ikke er, hvad det giver sig ud for at være (17,23). Analytisk epidemiologisk undersøgelse, hvor cases (f.eks. patienter med en bestemt sygdom eller tilstand) sammenholdes med en kontrolgruppe, som ikke har den pågældende sygdom eller tilstand (17). Procedure, hvor tredjepart afgiver skriftlig forsikring om, at et produkt, et system eller en person opfylder et specificeret kravgrundlag (18). Forskellige patientkategorier med forskellige risiko- og prognostiske faktorer. En analyseform, hvor der med forskellige statistiske værktøjer vurderes og justeres på faktorers (fx. alder, køn, rygning) påvirkning af resultatet. Derved bliver det muligt at sammenligne resultater, uanset patienters forskellighed (11). Et administrativt redskab (fx. i form af en liste) til at checke at konkrete handlinger er udført.

2 BILAG 5, side 2 af 6 Cohortestudie Confounding Dokumentation Dokumentere Eksponering Ekstern audit Elektronisk patientjournal Evidens Evidensbaseret klinisk praksis Evidensbaseret sygepleje Fiskebensdiagram Forløbsdiagram Fortrykt problemark Analytisk epidemiologisk undersøgelse, hvor grupper af personer eller patienter følges over tid med henblik på årsager til udvikling af diverse tilstande/sygdomme (17). Det forhold, at en sammenhæng mellem en eksponering (se denne) og en effekt helt eller delvist kan forklares ved en anden eksponering (17). Bevisførelse (22) Godtgøre ved hjælp af (især skriftlige) beviser, fastslå (22) At udsætte en person for noget, fx. aspest eller kemoperapi. Man skelner mellem modificerbare eksponeringer, dvs. eksponeringer, man kan gøre noget ved, fx. aspest, og eksponeringer, man ikke kan gøre noget ved, fx. køn og alder (11). Audit, som foretages af sagkyndige personer uden for den organisation, hvis praksis vurderes (18). En systematisk samling af sundhedsinformationer knyttet til en enkelt patient. Data lagres i et system, der specifikt er designet til at støtte journalbrugerne gennem komplette og præcise data (17). Kommer af det latinske evi dentia, som betyder klarhed, tydelighed og vished (22). Samvittighedsfuld, explicit, velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om behandling af den enkelte patient (24). Beskriver den proces, hvor sygeplejersker træffer kliniske beslutninger ved anvendelse af den bedst tilgængelige forskningsbaserede viden, deres kliniske ekspertice og patientens preferencer (25). Analyseredskab til systematisk at undersøge mulige årsager til et opdaget og erkendt kvalitetsproblem. Årsagerne kan typisk findes indenfor områderne - metoder, mennesker, materialer og maskiner - ofte suppleret med miljø og management. Den grundlæggende tankegang er, at en organisation i sit hele skal betragtes som et åbent system, hvor ændringer i en del af organisationen, giver ændringer i de øvrige områder. Metoden anvendes bl.a i forbindelse med patientsikkerhed (8). Se procesanalyse Plejeplansark, der bygger på fællestræk hos grupper af patienter, som er retningsgivende for den individuelle sygepleje. Er udarbejdet som et problemark indeholdende: sygeplejediagnose/ sygeplejeproblem mål eller forventet resultat baseret på evidens og/eller erfaringsbaseret viden korrekte/evidente sygeplejefaglige handlinger/ydelser i forhold til det specifikke sygeplejeproblem evaluering.

3 BILAG 5, side 3 af 6 Hovedkort Indikator Intern audit Klinisk kvalitetsdatabase Kliniske retningslinier Kompetence Klinisk kontrolleret undersøgelse Kriterie Kvalitet Kvalitetsforbedring Kvalitetsindikator Kvalitetsmål Kvalitetssikring Kvalitetsstyring Kvalitetsudvikling Indeholder overbliksdata om patientens identitet, pårørende mv.(26). En målbar variabel som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten (18). Audit, som foretages af sagkyndige kolleger inden for den organisation, hvis praksis vurderes (18). Et register, der indeholder data om en sygdomsgruppe, en bestemt diagnose eller tilstand, en behandlings- eller undersøgelsesmetode, og som anvendes til opgørelse, vurdering og/eller beregning af indikatorer (18). Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer (18). Begrebet kompetence kommer af det latinske ord competentia, som betyder overensstemmelse. Begrebet kan forstås i både en snæver og bred betydning. I den snævre betydning forstås kompetence som en beføjelse eller myndighed. I den brede betydning defineres det som overensstemmelse mellem person og arbejdsopgaver udtrykt i personens kunnen og dygtighed i relation til de konkrete jobkrav. Kompetencen udgøres af både formelle og uformelle personlige talenter (27). Som randomiseret klinisk undersøgelse, blot er allokering af den enkelte patient til den enkelte behandlingsgruppe ikke foretaget ved lodtrækning. Anses for at have mindre evidensstyrke end randomiseret klinisk undersøgelse (17). En tærskel og en operationalisering af standarder, det der også betegnes delstandarder (18). De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger (18). Metoder og strategier til at bringe kvalitetsniveauet i aktuel praksis på højde med de fastsatte kvalitetsmål. Begrebet kvalitetsforbedringer anvendes ofte synonymt med kvalitetsudvikling, specielt når kvalitetsarbejdet knyttes til specifikke indsatsområder (18). Se indikator Mål for den ønskede kvalitet.målene kan formuleres kvalitativt (som tekst) og/eller kvantitativt (som værdiangivelse) (18). Aktivitet, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det faktisk opnåede kvalitetsniveau (18). Aktivitet, hvis formål er at styre organisationens processer, så de til stadighed sikrer målopfyldelse af det samlede fastlagte kvalitetsniveau (18). De samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats indenfor de eksisterende rammer af den etablerede viden (18).

4 BILAG 5, side 4 af 6 Kvalitetsvurdering Medicinsk Teknologivurdering (MTV) Metaanalyse Notatark Overvågning Patientforløb Patientprotokol Patienttilfredshed Plejeplan Problemark Proces Procesanalyse Procesindikator Prognostisk faktor Præcision Pålidelighed Vurdering af kvalitetsniveau og variation for funktioner, systemer, processer og/eller resultater set i relation til kvalitetsmål (18). Systematisk og flerfaglig analyse af forudsætningerne for og konsekvenserne af anvendelse af en given medicinsk teknologi (18). Kvantiativ samling af en række studier, som belyser effekten af samme type behandling i sammenlignelige patientmaterialer. Metoden søger at simulere et samlet større studie (17). Ark, hvor der kan skrives informationer og meddelelser samt data, der ikke naturligt hører til andre steder i plejeplanen. Systematisk, vedvarende måling, dokumentation og/eller vurdering af kvaliteten.ordet monitorering anvendes ofte som synonym for overvågning (18). Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse (18). Et lokalt program der viser forud planlagte og beskrevne forløb. Det indeholder desuden grundelementerne i forhold til kvaliteten af det forløb, en typisk patient bør gennemløbe. I beskrivelsen indgår alle de opgaver, der skal udføres i forløbet, ikke kun en enkelt faggruppes opgaver (2). Patientens vurdering af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser (18). Angiver samlet oversigt over sygeplejeproblemer/indsatsområder, forventede resultater, iværksatte handlinger og evalueringer. Kan bestå af problemark, fortrykt plejeplan, rapportark, resumeark, checkliste mv. Indeholder sygeplejediagnose eller sygeplejeproblem, mål eller forventet resultat, handlinger og evaluering. Omhandler de aktiviteter, der udføres i forbindelse med den sundhedsfaglige ydelse til patienten (18). Er en kronologisk beskrivelse og analyse af et udvalgt patientforløb, og kombinerer patientens/kundens ønsker og behov med den professionelle viden. Kan endvidere anvendes ved forløb i arbejdsgange samt er anvendeligt til teambuilding og forudsætter en tværfaglig tilgang (2). Indikator (se denne) for processen (se denne) Faktorer som påvirker det prognostiske forløb af en sygdom (11). Viser i hvilken grad en måling reproducerer det samme tal ved gentagne målinger (11). Se præcision.

5 BILAG 5, side 5 af 6 Randomiseret klinisk undersøgelse Referenceprogram Resultat Resuméark Resultatindikator Risikofaktor Selektionbias Standard Struktur Strukturindikatorer Sundhedsfaglig kvalitet Sundhedsfaglig ydelse Et analytisk studie hvor én gruppe patienter modtager én behandling, og en anden gruppe patienter modtager en anden behandling eller ingen behandling. Valget mellem de to behandlingsarter foregår ved lodtrækning. Anses for den type undersøgelser, som giver den største grad af evidens (17). Systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i forebyggelse, diagnostik, observation, behandling, pleje og rehabilitering af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. Beskrivelsen sker tværfagligt, på grundlag af evidensbaseret viden, og der medtages organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser (18). Refererer til det opnåede helbredsresultat for patienten (18). Statusbeskrivelse af patientens situation. Indikator (se denne) for resultatet (se denne). En faktor som er associeret til en højere forekomst af en sygdom eller tilstand, fx. aspest (11). En bias, som opstår i selve udvælgelsesproceduren, og som fører til skævhed af de analyserede resultater. F.eks. at man i en afdeling kun uddeler patienttilfredshedsspørgeskemaer de dage, hvor man har tid - og ikke til alle patienter (17). Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. En standard specificerer en række krav til struktur, proces og/eller resultat og afspejler viden, værdier og prioriteringer i sundhedsvæsenet på et givet tidspunkt. Standarder kan være formuleret både kvalitativt og kvantitativt. Se også Systemstandard (18). Omfatter sundhedsvæsenets ressourcer og organisering, f.eks. de økonomiske vilkår og tilknyttede personaleressourcer, fysiske rammer, medicinsk udstyr og forekomst af kliniske retningslinier (18). Indikator (se denne) for struktur (se denne). Den sundhedsfaglige kvalitet kan ses fra flere perspektiver: Patientperspektivet, som angiver, hvad patienten eller dennes pårørende ønsker, forventer og prioriterer i relation til sundhedsydelsen samt hvad patienten og/eller de pårørende har oplevet eller erfaret. Det sundhedsfaglige perspektiv, som angiver, hvorvidt sundhedsydelsen lever op til sundhedsfaglige krav, og om sundhedsydelsen samtidig udføres teknisk korrekt. Det organisatoriske, som angiver, hvorvidt der foregår en effektiv anvendelse og prioritering af ressourcer, såvel menneskelige som økonomiske, og inden for rammer og direktiver fastlagt på et mere overordnet niveau (18). Forstås forebyggelse, diagnostik, observation, behandling, pleje, rehabilitering og patientinformation og - kommunikation i relation her til (18).

6 BILAG 5, side 6 af 6 Sygeplejediagnose Sygeplejejournal Sygeplejeproblem Sygeplejerapport Systemstandard Valid De sygeplejeproblemer, der udspringer i patientsamarbejdet, som sygeplejepersonalet selvstændigt kan identificere og handle på. En sygeplejediagnose består af tre komponenter: - et sygeplejeproblem - en årsag eller relaterede faktorer baseret på evidens - de definerende kendetegn eller en samling af kendetegn. Betegnelsen på de dokumenter, som indeholder alle nødvendige data til brug for udførelse og vurdering af sygepleje. Sygeplejejournalen med de tilhørende data udgør en del af patientjournalen. Et aktuelt eller potentielt problem, der udløser sygepleje. Det er resultatet af en klinisk sygeplejefaglig bedømmelse af patienten med henblik på at iværksætte sygeplejehandlinger for at opnå et resultat, som sygeplejersken er ansvarlig for. Skriftlig rapport til eksterne samarbejdspartnere, der redegør for patientens helhedssituation samt evt. sygeplejeopgaver. Samlinger af standarder, f.eks. ISO Her tales fx. om en systemstandard, en produktstandard, en prøvningsstandard mv., som er dokumenter til fælles og gentagen anvendelse, der angiver regler, retningslinier eller karakteristiske træk ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse. Dokumentet er fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ. Hygiejnestandarderne er eksempler herpå (18). En målings validitet refererer til graden af det, målingen måler i forhold til det, den skal måle (17).