Fremtidens handicaphjælperarbejde?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens handicaphjælperarbejde?"

Transkript

1 Fremtidens handicaphjælperarbejde? Et forskningsprojekt ved RUC. Af: Eva Munk-Madsen Roskilde UniversitetsCenter I august 2006 var 17 handicaphjælpere fra hele landet på fremtidsværksted med 3 forskere fra RUC i to dage. Meningen var at skabe nogle ønskebilleder på det gode hjælperarbejde i fremtiden. Først blev der lukket op for al kritikken. Hvad er vi utilfredse med? Hjælperne er utilfredse med mange ting ved de nuværende vilkår - og fra syd til nord i landet genkendte de hinandens problemer. Så blev der lukket op for ønskerne. Hvis vi helt selv kunne bestemme, hvordan skulle vi så arbejde? Her blev der lavet 5 utopier (ønskedrømme) som vi vil præsentere. Anden dag blev utopierne præsenteret for alle og vi gik ind i virkeliggørelsesfasen med spørgsmålet: Hvordan kommer vi fra det nuværende til den ønskede situation? Hvad er det første skridt? 1. Ønsket om en overenskomst og en tredje part mellem bruger og hjælper Der er stor tilslutning til at hjælpernes arbejdsvilkår skal reguleres med en overenskomst, så hjælpere får samme rettigheder som andre omsorgsarbejdere. Hjælperne ønsker sig en overordnet regulering der vedrører sygdom, pension, ferie, uberettigede fyringer, anciennitetsløn, akut-tillæg osv.. Dette er på linje med overenskomster for hjemmehjælpere og andre overenskomstdækkede omsorgsarbejdere. Men hjælperne ønsker sig mere end det. De ønsker at der skal være en tredjepart i arbejdsforholdet mellem bruger og hjælper. Arbejdet skal ikke kun styres af brugeren. Tredjeparten skal have myndighed. Det er meningen at både hjælpere og brugere kan henvende sig til tredje parten med alle slags problemer og uenigheder. Spørgsmål om arbejdets indhold eller udførelse, skal ikke kun afgøres mellem bruger og hjælper. Her er hjælperen nemlig den svageste part, fordi brugeren har retten til at styre, hyre og fyre. 2. Sundheds- og helsecenter for hjælpere Hjælperen har stor entusiasme omkring at få dækket nogle af deres omsorgsbehov. De yder omsorg til deres brugere i stor stil, men får ikke omsorg igen. Deres behov for omsorg er oversete og de føler sig tit udbrændte. Hjælperne ønsker sig en omsorgsordning for hjælpere, med adgang til fitness/wellness, til netværk, til læge- og psykologhjælp. De forestiller sig centre der har døgnåbent (ligesom brugere har døgnhjælp), og hvor hjælpere kan slappe af, lade op, møde hinanden og få behandling. En måde at organisere betalingen kan være et klippekort system. Når man har ydet en vis mængde omsorg, får man selv ret til en vis

2 mængde omsorg. Klippekortet kan så indløses med fodmassage, saunaophold eller hvad man nu ønsker på centeret. 3. Lønnede kurser til hjælpere Både brugere og hjælpere skal have et obligatorisk introduktionskursus. Derudover skal hjælpere kunne tage en modulopbygget uddannelse der veksler mellem teori og praksis. Formålet er at give hjælperne mulighed for supervision og netværk med andre hjælpere. Formålet er også at udvikle en hjælperfaglighed, som er en rygrad for hjælperen i arbejdet. Faglighed giver også rygrad i forhold til uenigheder med brugeren om arbejdets indhold eller udførelse. Hjælperen skal have løn under uddannelsen og de skal have ret til at tage uddannelsen mens de arbejder. 4. Selvstyrende hjælpergrupper Ønsket om selvstyrende hjælpergrupper bygger på at brugeren og hjælperne skal være ligeværdige og samarbejde om ledelsen af arbejdet. Arbejdet og hjælpen skal styres i en demokratisk ånd hvor der er tillid og åbenhed mellem parterne. Der er fokus på alles behov og alle bliver hørt. Ønsket er også at der skal være mindre adskillelse mellem hjælpernes arbejdsliv og resten af hverdagslivet. 5. Nye boformer Hjælperne ønsker sig en slags institutioner der ikke er institutioner, måske en slags omsorgslandsbyer, hvor nogle brugere har individuel brugerstyret hjælp og andre har hjælp som er styret af stedet. Meningen for hjælperne er de kan have mere kontakt og lave netværk med hinanden. De behøver heller ikke være direkte ansat af en bruger, men tilhøre en større arbejdsplads, selvom de arbejder for den samme bruger. Meningen for brugerne er at de kan lave netværk med andre brugere, og at de nemt kan skifte til en anden form for hjælp, når de ikke mere kan klare brugerstyringen. Kommentar De to første fremtidsønsker har noget til fælles. De fokuserer på hver sin måde på hjælpernes behov for at blive anerkendt. Den første utopi viser et behov for indflydelse hos hjælperne. En tredje part i arbejdsforholdet skal anerkende hjælperne som en ligeværdig i arbejdsforholdet til brugeren. Tredje parten skal inddrage begge parters perspektiv, ikke kun brugerens - det har hjælperne behov for støtte til gennem en tredje part. Den anden utopi viser hjælpernes omsorgsbehov. Omsorgscentre skal tage sig af hjælperens personlige behov, de behov som bliver tilsidesat under arbejdet for brugeren. Utopien fremstiller hjælperes personlige behov som lige så vigtige som brugeres personlige behov. Man behøver ikke at være funktionshæmmet for at have omsorgsbehov der skal tilgodeses. Omsorg er ikke noget man bare skal yde uden også at nyde siger hjælperne indirekte. Den tredje utopi handler også om at give hjælperen indflydelse og anerkendelse, her går det gennem uddannelse. Uddannelsen skal give samfundsmæssig anerkendelse gennem højere løn, men den skal også give anerkendelse i det daglige arbejde, gennem faglig selvtillid i forholdet til brugeren. Det fjerde og femte fremtidsønske kredser også om at give hjælperne mere indflydelse end de har i dag. Begge ønsker har fokus både på brugerens livskvalitet og

3 på hjælperens velfærd, og ser det i sammenhæng. I november 2006 var 9 af hjælperne fra fremtidsværkstedet samlet på RUC sammen med 6 ressourcepersoner (forskere og konsulenter) for at bearbejde ønskerne til fremtidens hjælperarbejde yderligere. Det store spørgsmål er hvad der kan realiseres og hvordan. Ønsket om 'en tredje part' peger sig ud som velegnet til at lave sociale eksperimenter. Et eksperiment kan være at afprøve i lille skala, hvordan det fungerer, hvis hjælperne og deres bruger har en bestemt tredje part tilknyttet; en tredje part som begge parter har tillid til. Ønsket om lønnede kurser peger sig ud som noget der i tidens ånd om uddannelse til alle, måske kan samle bred politisk opbakning. Vi ved ikke endnu hvordan vi kommer til at gå videre med de konkrete fremtidsønsker som hjælperne har udviklet. Det vi ved er, at når hjælpere mødes og udveksler erfaringer så bliver mange ressourcer og gode ideer frigjort. Om forskningsprojektet Forskningsprojektet på RUC hedder: "Den grænseløse arbejdsplads - om fleksibilitet, flygtighed og arbejdsmiljøproblemer i handicaphjælperarbejde". Det indgår i et større aktionsforskningsprojekt om de nye typer af arbejdsmiljøproblemer der opstår ved det fleksible arbejde. Handicaphjælperprojektet er et tre-årigt projekt som er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. FOA har også givet økonomisk og praktisk støtte til projektet. Eva Munk-Madsen, som selv har haft arbejde som handicaphjælper, er ansat på RUC fra til udføre projektet. I foråret 2005 lavede vi en lille spørgeskemaundersøgelse med svar fra 90 handicaphjælpere. I efteråret 2005 og foråret 2006 lavede vi gruppesamtaler med i alt 41 hjælpere fordelt på 5 grupper. Hver gruppe diskuterede deres erfaringer og synspunkter om hjælperarbejde i ca. 3 timer. Vi har skrevet et sammendrag af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og gruppesamtalerne. Det giver et godt overblik over de arbejdsmiljøproblemer hjælperne møder. Du kan klikke dig videre til sammendraget her. Arbejdsvilkår og -miljø for handicaphjælpere. Projektforløb Der er gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse i foråret 2005 med 90 besvarelser fra hjælpere. Hjælperne i undersøgelsen var fundet gennem medlemslister hos den tidligere Handicaphjælpernes Fagforening i Århus og den nuværende Handicaphjælper-Foreningen Danmark. Der er gennemført 5 fokusgruppesamtaler. Pilotfokusgruppen bestod 17 handicaphjælpere forsamlet på FOA's landsmøde i Århus foråret 2005, som diskuterede i 1 time omkring udvalgte temaer. På baggrund af erfaringerne herfra blev de næste fokusgrupper planlagt. Efteråret 2005 og vinteren 2006 blev der gennemført 4 fokusgruppe-samtaler. Grupperne blev sammensat af

4 hjælpere der havde besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Hjælperne blev udvalgt efter 3 kriterier for at dække de forskellige kategorier af hjælpere vi kendte til. Dels hjælpere med et kreativt fag ved siden af hjælperarbejdet, dels unge studerende, dels hjælpere med en sundhedsfaglig baggrund. Det ledte til de 4 næste grupper med mellem 5-7 deltagere, 17 kvinder og 7 mænd i alt. Hver gruppe diskuterede i ca. 3 timer. 1. De Alternative var kunstnere eller alternativ behandlere ved siden af hjælperarbejdet. 2. De Unge Kvinder var under 30 år og studerede ved siden af hjælperarbejdet. 3. De Professionelle havde enten social- eller sundhedsfaglig uddannelse eller erfaring fra andre typer omsorgsarbejde end brugerstyret hjælp. 4. Den Blandede gruppe var sammensat af dem, der ikke havde kunnet møde på den fastsatte dato for den kategori de tilhørte. Tre fokusgruppesamtaler blev gennemført i FOA's lokaler på Staunings plads og en hos FOA Århus. Grupperne blev ledet af Eva Munk-Madsen fra RUC og der deltog en assistent, Berit Andresen, der desuden har transskriberet alle båndoptagelserne. Der er gennemført et fremtidsværksted med 17 handicaphjælpere /8, på RUC's kursuscenter Søminen ved Isefjorden. 11 af deltagerne havde deltaget i en af de gennemførte fokusgrupper, 6 var fundet gennem forespørgsler til forskellige kontakter. Der er gennemført et opfølgende forskningsværksted 28/ på RUC, hvortil der var inviteret fagpersoner og forskere, foruden handicaphjælperne fra værkstedet. Fremtidsværkstedet og det opfølgende forskningsværksted blev ledet af Kurt Aagaard Nielsen fra RUC. Opsummering af resultater Spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen viste at hjælperne fordeler sig med 60 % kvinder og 40 % mænd. 40 % af hjælperen i undersøgelsen var fagorganiserede, men i mange forskellige fagforeninger. Dvs. 60 % var uorganiserede. Ud af dem der var organiserede, er 42 % FOA-medlemmer. 58 % af de organiserede i undersøgelsen fordeler sig mellem 8 andre fagforeninger. Gennemsnitsalderen for hjælperne i undersøgelsen var 39 år. Selvom undersøgelsen ikke kan regnes for at være repræsentativ, tør vi sige det en myte at handicaphjælpere hovedsagelig er unge studerende. Unge studerende er et segment blandt flere. 50 % af de adspurgte har været hjælpere i 5 år eller mere. 27 % i 10 år eller mere. Trods forbehold for repræsentativitet, kan vi konkludere at hjælperarbejde ikke udelukkende er kortvarig midlertidig beskæftigelse i hjælpernes arbejdsliv. 92 % af de adspurgte finder at arbejdstiderne passer godt eller perfekt ind i deres hverdagsliv. Analyseresultater fra fokusgrupperne Fleksibel arbejdstid, fordele og ulemper At arbejde i døgnvagter er meget eftertragtet blandt hjælperne. De finder det vigtigt at arbejdstiderne er uregulerede, så døgn- og flerdøgnsvagter er mulige. De finder det til gengæld belastende at have en uformel og ubetalt rådighedspligt. Modstanden, blandt brugere, mod at bruge vikarer fra vikarbureauer griber ind i hjælpernes hverdagsliv. De bliver ofte presset til at tage akutvagter, eller til at forlænge deres egen vagt med et døgn ekstra,

5 f.eks. ved sygdom. Kravet om fleksibilitet i arbejdet er en byrde som hjælperne bærer uden betaling. Overarbejdspenge, tillæg for omlagte timer, eller tilkaldetillæg er meget sjældent forekommende. Den uregulerede arbejdstid skaber ulige fordeling at goder og ulemper mellem hjælperne på et hold. Brugerne afgør efter personlige ønsker hvem der får de bedste forhold/bedste vagter. På en del hold opstår et hjælperhierarki der bygger på brugerens gunst. At blive 'førstehjælper' kan give privilegier på bekostning af kollegerne. Servicefirmaer tvinger fleksibilitet og villighed til akutarbejde frem ved at ansætte flere hjælpere på et hold end timebevillingen kan brødføde. Det medfører (verbale) slagsmål og dårlige kollegaforhold ved vagtplanlægningen og usikkerhed om indtægten. Mangel på kollegakontakt Alenearbejdet medfører et stort afsavn af kontakt med kolleger. Særlig hvor arbejdsforholdene er vanskelige er isolationen fra kollegerne en stor belastning. Nogle hjælpere finder udveje ved at lave ubetalt overlap. De bliver længere eller kommer tidligere for at få talt med den de afløser, eller bliver afløst af. De ringer til hinanden i fritiden når der er kriser hos brugeren. De skriver til hinanden i en åben eller hemmelig 'journal' som ligger på arbejdspladsen. Eller de holder ulønnede personalemøder uden brugeren i privat regi. Sådanne møder kan holdes med eller uden brugerens vidende. Fortolkningen af tavshedspligten lægger urimelige begrænsninger på hjælperne. Mange brugere ønsker ikke at hjælperne taler sammen og bruger tavshedspligten til at forhindre dette. Det betyder at mange hjælpere føler sig illoyale overfor brugeren, hvis de taler med kollegerne om arbejdsforholdene og afstår fra det. Personalemøder med brugeren er vigtige, men der er stort behov for også at kunne mødes uden chefens tilstedeværelse, særlig fordi chefens person er omdrejningspunkt for arbejdet. Og der er behov for anerkendelse af legitimiteten i og nødvendigheden af sådan en kollegakontakt. (anerkendelse=mødepligt og løn, f.eks.) Samspil mellem fysisk og psyko-socialt arbejdsmiljø De fysiske belastninger, og sundheds- og sikkerhedsspørgsmål, i hjælperarbejdet er snævert forbundet med det psyko-sociale samspil med brugerne. Der er ingen eksempler på fysiske arbejdsbelastninger der kun er af praktisk karakter, og derfor kun kræver en teknisk løsning. At arbejde på brugerens præmisser tilsidesætter mange anerkendte praksisser i forflytningsog plejearbejde. Et forbedret fysisk arbejdsmiljø er afhængigt af at sætte andre præmisser end brugerens personlige ønsker forrest. Det er yderst vanskeligt at løse for den enkelte hjælper, som sætter sit job på spil ved at udfordre kontrakten om brugerens præmisser. Manglende brug af hjælpemidler Hensynet til brugerens komfort går ofte foran hensynet til hjælperens (og brugerens) sikkerhed, hvad angår brug af hjælpemidler ved forflytninger og i plejearbejdet. Det er brugeren der har beslutningsmagten, men det er hjælperne der bærer konsekvenserne. Særlig ved ophold udenfor hjemmet og på ferie med brugeren bliver der trukket store veksler på hjælperne i sikkerhedsmæssig henseende. Mange hjælpere har svært ved at afgrænse sig fra brugerens krav eller ønsker. De vil helst sige nej, men siger alligevel ja til manuelle forflytninger.

6 Opfattelsen af at "det er synd" for brugeren, hvis en ferie eller et café besøg ikke kan gennemføres, styrer stærkt. Både brugere og hjælpere synes synd på brugeren, når denne ikke kan gøre/deltage som andre. For den enkelte hjælper bliver det et dilemma mellem omsorgen for brugerens ønsker og omsorgen for egen sikkerhed og sundhed. Manglende brug af hjælpemidler i hjemmet (f.eks. lift) skyldes ikke manglende tilgang til hjælpemidler. (De kan fås fra det offentlige). Det skyldes manglende villighed hos brugeren til at tage hjælpemidler i brug. For at offermagten ("det er synd"-opfattelsen) ikke skal styre, må hjælpemiddelspørgsmål reguleres kollektivt og ikke individuelt. Lange vagter med natarbejde Selvom hjælperne er begejstrede for døgnvagter, er belastningerne ved det til at tage og føle på. Kombinationer af fuldtidshjælperarbejde med manglende eller forstyrret nattesøvn og f.eks. fuldtidsstudier leder til udbrændthed og sygdom. Nogle få jobs (drømmejobbene) giver fuld betaling om natten og en uforstyrret nattesøvn i eget hjælperværelse. Andre jobs indebærer mange forstyrrelser i nattens løb og alligevel kun rådighedsbetaling. Soveforholdene på arbejdspladserne kan være under al kritik. Hjælperen kan ligge på sofaen i samme rum som brugeren og få rådighedsbetaling, eller have uhumske soveforhold med røg, husdyr, dårlig luft/lugt eller manglende privatsfære. Rådighedspligten betyder at hjælperen skal være årvågen også i søvnen, og skal op og respondere på brugerens mangesidige behov. Mange sover dårligt eller slet ikke. At hjælperne skal sove hos brugeren skaber en særlig intimsfære mellem dem. Selv når hjælperen trækker sig tilbage til sit indre rum (i søvnen) kommer brugeren med. Hjælperen er stadig dybt involveret i brugerens behov. Tid tilbragt hos brugeren er aldrig privat, den er styret af brugerens rytme. Når et helt døgn, eller flere, er styret af et andet menneskes rytme tager det lang tid at finde sin egen rytme igen. Sovende vagter i brugerens hjem nedbryder desuden muligheden for en professionel afstand mellem hjælper og bruger fordi det intimiserer forholdet mellem dem. Mangel på pauser Ingen hjælpere er i praktisk aktivitet i 24 timer i træk, de fleste har pauser, men alle pauser er styret af brugerens rytme og behov, ikke af hjælperens. At få en egentlig pause, dvs. at få et tidsrum hvor hjælperens egne behov går foran brugerens, forekommer yderst sjældent. At arbejde på brugerens præmisser fortolkes over en bred kam som at brugeren ikke må vente på at få hjælp, f.eks. til hjælperen er færdig med at spise. Det er en stor belastning at sidde/ligge på spring i forhold til brugerens eventuelle ønsker 24 timer i træk, "man slapper aldrig helt af". Hjælperne savner pauser hvor de har ret til at sætte egne behov først (respiratoralarmer undtaget). Der er tale om to typer pausebehov. Dels pauser fra det praktiske arbejde, dels pause fra det relationelle. Det er lettere at få pause fra det første end det sidste. En kaffepause sammen med brugeren er ikke en pause fra det relationelle. Hjælperens behov for at være alene eller koncentrere sig om sig selv, virker tabubelagt. Nogle brugere misbruger deres hjælperes praktiske arbejdskraft. Dels gennem at sætte hjælperne til større have- og håndværksprojekter, tjenesteydelser som andre må betale sig fra privat. Dette er muligt fordi der ikke er regler der afgrænser hjælperarbejdet. Det værste for hjælperne er imidlertid når de bliver sat til meningsløst arbejde, fordi brugeren bliver frustreret hvis hjælperen hviler

7 sig/ikke er i aktivitet. Skal chefen have hjælp til sex? Det er almindeligt forekommende at kvindelige hjælpere får forespørgsler om at onanere på deres mandlige bruger. For mange kvindelige hjælpere er disse opfordringer grænseoverskridende eller direkte chikanerende. Det er heller ikke en klient, men chefen der spørger. Diskussionsklimaet omkring brugeres seksuelle ønsker er stærkt præget af den offentlige vejledning om "seksualitet uanset handicap" der gør handicappedes seksuelle udløsning til et samfundsmæssigt anliggende. Hjælperne tilslutter sig, med få undtagelser, at (mandlige) brugere har ret til at få deres seksuelle behov dækket. At handicappedes seksuelle udløsning er blevet en del af den offentlige omsorgspligt gør det meget svært at sætte tydelige grænser i forhold til chefens/brugerens seksualitet. I vejledningen vægtlægges omsorgen for de ansattes grænser og integritet, men vejledningen forholder sig kun til institutionsansatte, hvor mulighederne for beskytte de ansatte er langt større end for personlige hjælpere. Hjælperne er på herrens mark. De står med den samfundsmæssige omsorgspligt for brugerens seksualitet i hænderne i det daglige. De har ingen ledelse eller supervision i ryggen. Den der begærer er samtidig den der råder over deres levebrød. De fleste hjælpere er meget villige og meget hurtige til at hjælpe brugere med at bestille prostituerede. Der synes at være en opfordringskultur i den henseende. Hvis brugerens seksuelle begær kan drejes over mod prostitution, er det en måde man som hjælper kan beskytte sig selv. At privatansatte personlige hjælpere har omsorgspligt i forhold til chefens seksualitet står i stærk kontrast til arbejdsmarkedets parters forsøg på at beskytte ansatte mod seksuel chikane på arbejdspladsen. Nogle hjælpere taler for klare regler imod brugeres ret til at spørge om hjælp mht. seksualitet (forbud). Da der indgår så megen intim pleje i arbejdet er det strengt nødvendigt at udskille det seksuelle fra hjælperarbejdet. Der skal ikke være tvivl om arbejdets karakter, at hjælperarbejde ikke omfatter seksuelle tjenester. Sympati, trøst og underholdning - følelsesmæssig udmattelse Personlige behov har ikke bare praktisk karakter. Personlige hjælpere bliver også brugt som venner, terapeuter og underholdere. Mange hjælpere skal fylde indhold i ellers "tomme" liv. Forholdet mellem bruger og hjælper er asymmetrisk. Derved adskiller det sig fra reelle venskabsforhold. Det er brugerens sociale og emotionelle behov der er styrende for udvekslingen mellem de to, det er ikke en gensidighed. De sociale og emotionelle krav til hjælperne kan være meget udmattende, særlig når brugeren er i krise. Når chefen ønsker psykisk støtte er det svært for hjælperen at afgrænse sig fra det. Det bliver endnu sværere hvis arbejdsforholdet har fået en venskabslignende karakter. Hjælperne kan føle sig udsuget af at skulle "give liv og røre" til brugerens liv. Mange brugere har meget lille eller slet ingen omgangskreds, så hjælperen bliver den eneste kontakt med omverdenen, og skal dermed opfylde og udfylde brugerens sociale kontaktbehov. Unge kvinder finder det også belastende at skulle fungere og optræde som pseudo-partnere for brugeren i sociale sammenhænge. Ledelsessvigt Der er mange eksempler på brugere som mangler mentale eller sociale evner til at være

8 arbejdsgivere og/eller lede deres ansatte. Brugerstyret hjælp bevilges IKKE ud fra en grundig vurdering af brugerens evner og muligheder for at fungere som arbejdsleder, et ellers oplagt kriterium. Mange hjælpere oplever at måtte styre "under bordet" for at skabe sammenhæng i eget arbejdsliv og i brugerens hverdagsliv. Det er et vanskeligt dilemma at være den hjælper der har overblikket, men ikke styringsautoriteten. Ledelsessvigt fra brugerens side påvirker hjælpernes arbejdsforhold på mange måder. Dels kan formaliteterne omkring løn, sygedagpenge, ferie etc. sejle. Dels kan vagtplanen og det praktiske arbejde sejle. Manglende styringsevne kan også lede til omsorgssvigt fra nogle hjælpernes side, hvilket er belastende for de andre hjælperes omsorgsansvarsfølelse. Der ser ud til at hjælpere bliver længere hos brugere der tager deres arbejdsgiverrolle alvorligt og udfylder deres lederposition. Men mange brugere har simpelthen ikke kræfterne eller evner til det. Når lederpositionen står u-udfyldt træder en uformel hjælperledelse i kraft, måske i form af en 'førstehjælper'. Det kan være en stor belastning at skulle 'styre' uden at have formel autoritet. Enkelte kommuner har formaliseret dette med betegnelsen 'kontaktperson'. Dvs. en hjælper har en mellemlederrolle og er kontaktperson til kommunen. Skjult omsorgsansvar Ideologien bag brugerstyret hjælp bygger på forestillingen om stærke uafhængige brugere der bare har nogle servicebehov og derfor mangler nogle personlige tjenere. Realiteterne er anderledes end idealerne. Mange brugere har behov for omsorg snarere end service. Hjælperne yder megen omsorg og er kvalitativt optagede af deres brugeres velfærd. De vil gerne hjælpe brugeren med at leve et selvstændigt, godt og rigt liv. Nogle hjælpere ser sig som omsorgsarbejdere, mens andre ser sig som 'brugerens arme og ben', dvs. servicearbejdere. Omsorg er et subjektivt svar på et behov man genkender og svarer på hos en anden. Nogle gange bliver hjælperne tvunget til at arbejde i strid med deres egen omsorgsansvarsfølelse. Hvad enten man opfatter sig som servicearbejder eller omsorgsarbejder, er det belastende at måtte udføre opgaver som strider mod ens eget værdigrundlag. Brugerstyringen medfører at hjælperne kan blive stillet overfor servicekrav de opfatter som omsorgssvigt, f.eks. i forhold til brugerens børn. Det kan være de ikke må respondere på små børns omsorgsbehov, eller at de skal yde service til børn, som de kan se er nedbrydende i et større perspektiv. Begge dele er oplevet bidrag til omsorgssvigt. Hos brugere med misbrugsproblemer bliver hjælperne medmisbrugere. De skal hjælpe brugeren med at gennemføre sit alkohol- eller stofmisbrug, med negative konsekvenser både for brugerens helbred og eventuelt familie og børns livskvalitet og negative konsekvenser for deres eget arbejdsmiljø. Manglende styring og støtte fra offentlige myndigheder Den decentraliserede forvaltning af servicelovens forskellige paragraffer for brugerstyret hjælp leder til uigennemskuelige forskelle i hjælpernes arbejdsvilkår og rettigheder. Der er 271 kommunale måder at bevilge på, og der er ligeså mange måder som der er brugere at forvalte bevillingen på. Mange hjælpere får ikke engang deres lovpligtige ansættelseskontrakt. Og få aner hvilke rettigheder de har, og hvis de kender dem, ved de ikke hvordan de skal få dem, hvis brugeren stejler. Der er stort ønske blandt hjælperne om at få tredje part indover bruger-hjælper arbejdsforholdet. En tredjepart skal have overordnet myndighed i forhold til at regulere

9 arbejdsforholdene og en tredje part skal kunne støtte både hjælpere og brugere ved konflikter. I dag er den eneste konfliktløsning fyring eller opsigelse af jobbet. Hjælperne oplevet det som et stort svigt fra de kommunale myndigheder at de ikke engagerer sig i at forbedre forholdene når arbejdet udvikler til det groteske. De eksempler der er, på hjælpere som har forsøgt at få kommunale myndigheder på banen, har sjældent ført frem før det er for sent (nedbrudte hjælpere, nedlægning af ordninger). Selvom servicefirmaer i nogle tilfælde udgør en tredjepart i bruger-hjælper arbejdsforholdet, forbedrer dette ikke situationen. Det er ikke hjælperne og deres vilkår der er i fokus for firmaernes forretningsinteresse. Forretningsinteressen beror på tilfredse brugere, dvs. brugerens præmisser. Hjælperen er samstemmige om at de har behov for faglig supervision. De mangler faglige netværk og faglig opbakning i de mange vanskelige spørgsmål de står med hos brugere med mangfoldige typer handicap og reaktioner. De fleste hjælpere er ufaglærte men har store opgaver af sygeplejefaglig, social-pædagogisk og til tider mental-hygiejnisk karakter. Der er intet institutionelt bagland for hjælperne når brugerne er i krise, og der er intet omsorgssystem for hjælpernes psykiske belastninger. Nogle hjælperne problematiserer at "egen bolig" og et individuelt uafhængigt liv automatisk er lykken for flertallet af de handicappede. De ser megen ensomhed i "det normale" liv, men har selv fordele af at kunne arbejde i sådanne individuelle døgnvagtsordninger. Men brugerne indgår ikke i noget fællesskab ved at bo i eget hjem. De hjælpere der har kendskab til handicap institutioner har dog ikke meget til overs for dette alternativ heller. Fremtidsværkstedets spejl på arbejdsmiljøproblemerne Kritikfasen afspejlede i høj grad de temaer der blev rejst i fokusgrupperne. En afstemning indkredsede de mest centrale kritikpunkter i stikord, gengivet nedenfor. Manglen på overenskomst var stemmesluger, men den kan ses som en sammenfatning af mange kritikpunkter som ønskes løst i et hug. Manglende overenskomst Hvornår kan man tillade sig at sige fra? Mangel på kompetent ledelse For få regler om arbejdsmiljø Ekstrem afhængighed af brugerens luner Manglende supervision Manglende kollegakontakt Kommunerne og KL tager ikke ansvar Svært at få plads til faglighed og være professionel

10 Manglende overarbejdspenge Manglende definition af (fastlagte) pauser For meget alene i arbejdet Manglende (for bred) definition af tavshedspligt Rådighedspligt 365 dage om året Arbejdsgiver tager ikke sit ansvar Kilde: Eva Munk-Madsen, Roskilde UniversitetsCenter,

Eva Munk-Madsen. handicaphjælperes. arbejdsmiljø. - en hjælperundersøgelse

Eva Munk-Madsen. handicaphjælperes. arbejdsmiljø. - en hjælperundersøgelse Eva Munk-Madsen handicaphjælperes arbejdsmiljø - en hjælperundersøgelse 1 Eva Munk-Madsen (f. 1955), ph.d., er projektansat lektor ved Roskilde UniversitetsCenter. Hun har arbejdet på et 3-årigt forskningsprojekt

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede D A N M A R K BPA administration og vejledning til sagsbehandlere i kommunen Personlig og professionel hjælp til handicappede Hvem er HandicapHjælp Danmark? HandicapHjælp Danmark er en privat virksomhed,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

BPA. Dit personlige valg

BPA. Dit personlige valg BPA Dit personlige valg BRUGEREN I CENTRUM BPA Dit personlige valg Med udgangspunkt i personlige erfaringer med handicaphjælp stiftede tre iværksættere Claus, Kristian og Lasse tilbage i 2004 virksomheden

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

I gensidig respekt. I gensidig respekt om hjælpeordning efter Servicelovens 77

I gensidig respekt. I gensidig respekt om hjælpeordning efter Servicelovens 77 I gensidig respekt I gensidig respekt om hjælpeordning efter Servicelovens 77 Forord I gensidig respekt om hjælpeordningen efter Servicelovens 77 er udgivet af De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI)

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Inspiration til dig som bruger

Inspiration til dig som bruger Personalehåndbog & retningslinjer Inspiration til dig som bruger 1 Olivia Danmark Inspiration til dig som bruger Personalehåndbog & retningslinjer En personalehåndbog kan være et godt sted at beskrive

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance 1 Serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag for ydelsen Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om social service Borgere

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2006 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 210.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse (serviceloven 103) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Beskyttet beskæftigelse 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 103 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Velkommen som medarbejder ved Oddense Ældrecenter

Velkommen som medarbejder ved Oddense Ældrecenter Velkommen som medarbejder ved Oddense Ældrecenter Navn Brugernavn omsorgssystemet Adgangskode omsorgssystemet Velkommen: Vi vil med dette introduktionsprogram gerne byde dig hjertelig velkommen som medarbejder

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING

EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING FORORD Med tildelingen af en hjælpeordning til overvågning af den respirator eller maske, der støtter din vejrtrækning, forandrer

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 2014

EVALUERINGSRAPPORT 2014 EVALUERINGSRAPPORT 2014 Ref: Rasmus K. Jakobsen Koordinator Jobpatruljen Danmark September 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2014... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg...

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere