Fremtidens handicaphjælperarbejde?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens handicaphjælperarbejde?"

Transkript

1 Fremtidens handicaphjælperarbejde? Et forskningsprojekt ved RUC. Af: Eva Munk-Madsen Roskilde UniversitetsCenter I august 2006 var 17 handicaphjælpere fra hele landet på fremtidsværksted med 3 forskere fra RUC i to dage. Meningen var at skabe nogle ønskebilleder på det gode hjælperarbejde i fremtiden. Først blev der lukket op for al kritikken. Hvad er vi utilfredse med? Hjælperne er utilfredse med mange ting ved de nuværende vilkår - og fra syd til nord i landet genkendte de hinandens problemer. Så blev der lukket op for ønskerne. Hvis vi helt selv kunne bestemme, hvordan skulle vi så arbejde? Her blev der lavet 5 utopier (ønskedrømme) som vi vil præsentere. Anden dag blev utopierne præsenteret for alle og vi gik ind i virkeliggørelsesfasen med spørgsmålet: Hvordan kommer vi fra det nuværende til den ønskede situation? Hvad er det første skridt? 1. Ønsket om en overenskomst og en tredje part mellem bruger og hjælper Der er stor tilslutning til at hjælpernes arbejdsvilkår skal reguleres med en overenskomst, så hjælpere får samme rettigheder som andre omsorgsarbejdere. Hjælperne ønsker sig en overordnet regulering der vedrører sygdom, pension, ferie, uberettigede fyringer, anciennitetsløn, akut-tillæg osv.. Dette er på linje med overenskomster for hjemmehjælpere og andre overenskomstdækkede omsorgsarbejdere. Men hjælperne ønsker sig mere end det. De ønsker at der skal være en tredjepart i arbejdsforholdet mellem bruger og hjælper. Arbejdet skal ikke kun styres af brugeren. Tredjeparten skal have myndighed. Det er meningen at både hjælpere og brugere kan henvende sig til tredje parten med alle slags problemer og uenigheder. Spørgsmål om arbejdets indhold eller udførelse, skal ikke kun afgøres mellem bruger og hjælper. Her er hjælperen nemlig den svageste part, fordi brugeren har retten til at styre, hyre og fyre. 2. Sundheds- og helsecenter for hjælpere Hjælperen har stor entusiasme omkring at få dækket nogle af deres omsorgsbehov. De yder omsorg til deres brugere i stor stil, men får ikke omsorg igen. Deres behov for omsorg er oversete og de føler sig tit udbrændte. Hjælperne ønsker sig en omsorgsordning for hjælpere, med adgang til fitness/wellness, til netværk, til læge- og psykologhjælp. De forestiller sig centre der har døgnåbent (ligesom brugere har døgnhjælp), og hvor hjælpere kan slappe af, lade op, møde hinanden og få behandling. En måde at organisere betalingen kan være et klippekort system. Når man har ydet en vis mængde omsorg, får man selv ret til en vis

2 mængde omsorg. Klippekortet kan så indløses med fodmassage, saunaophold eller hvad man nu ønsker på centeret. 3. Lønnede kurser til hjælpere Både brugere og hjælpere skal have et obligatorisk introduktionskursus. Derudover skal hjælpere kunne tage en modulopbygget uddannelse der veksler mellem teori og praksis. Formålet er at give hjælperne mulighed for supervision og netværk med andre hjælpere. Formålet er også at udvikle en hjælperfaglighed, som er en rygrad for hjælperen i arbejdet. Faglighed giver også rygrad i forhold til uenigheder med brugeren om arbejdets indhold eller udførelse. Hjælperen skal have løn under uddannelsen og de skal have ret til at tage uddannelsen mens de arbejder. 4. Selvstyrende hjælpergrupper Ønsket om selvstyrende hjælpergrupper bygger på at brugeren og hjælperne skal være ligeværdige og samarbejde om ledelsen af arbejdet. Arbejdet og hjælpen skal styres i en demokratisk ånd hvor der er tillid og åbenhed mellem parterne. Der er fokus på alles behov og alle bliver hørt. Ønsket er også at der skal være mindre adskillelse mellem hjælpernes arbejdsliv og resten af hverdagslivet. 5. Nye boformer Hjælperne ønsker sig en slags institutioner der ikke er institutioner, måske en slags omsorgslandsbyer, hvor nogle brugere har individuel brugerstyret hjælp og andre har hjælp som er styret af stedet. Meningen for hjælperne er de kan have mere kontakt og lave netværk med hinanden. De behøver heller ikke være direkte ansat af en bruger, men tilhøre en større arbejdsplads, selvom de arbejder for den samme bruger. Meningen for brugerne er at de kan lave netværk med andre brugere, og at de nemt kan skifte til en anden form for hjælp, når de ikke mere kan klare brugerstyringen. Kommentar De to første fremtidsønsker har noget til fælles. De fokuserer på hver sin måde på hjælpernes behov for at blive anerkendt. Den første utopi viser et behov for indflydelse hos hjælperne. En tredje part i arbejdsforholdet skal anerkende hjælperne som en ligeværdig i arbejdsforholdet til brugeren. Tredje parten skal inddrage begge parters perspektiv, ikke kun brugerens - det har hjælperne behov for støtte til gennem en tredje part. Den anden utopi viser hjælpernes omsorgsbehov. Omsorgscentre skal tage sig af hjælperens personlige behov, de behov som bliver tilsidesat under arbejdet for brugeren. Utopien fremstiller hjælperes personlige behov som lige så vigtige som brugeres personlige behov. Man behøver ikke at være funktionshæmmet for at have omsorgsbehov der skal tilgodeses. Omsorg er ikke noget man bare skal yde uden også at nyde siger hjælperne indirekte. Den tredje utopi handler også om at give hjælperen indflydelse og anerkendelse, her går det gennem uddannelse. Uddannelsen skal give samfundsmæssig anerkendelse gennem højere løn, men den skal også give anerkendelse i det daglige arbejde, gennem faglig selvtillid i forholdet til brugeren. Det fjerde og femte fremtidsønske kredser også om at give hjælperne mere indflydelse end de har i dag. Begge ønsker har fokus både på brugerens livskvalitet og

3 på hjælperens velfærd, og ser det i sammenhæng. I november 2006 var 9 af hjælperne fra fremtidsværkstedet samlet på RUC sammen med 6 ressourcepersoner (forskere og konsulenter) for at bearbejde ønskerne til fremtidens hjælperarbejde yderligere. Det store spørgsmål er hvad der kan realiseres og hvordan. Ønsket om 'en tredje part' peger sig ud som velegnet til at lave sociale eksperimenter. Et eksperiment kan være at afprøve i lille skala, hvordan det fungerer, hvis hjælperne og deres bruger har en bestemt tredje part tilknyttet; en tredje part som begge parter har tillid til. Ønsket om lønnede kurser peger sig ud som noget der i tidens ånd om uddannelse til alle, måske kan samle bred politisk opbakning. Vi ved ikke endnu hvordan vi kommer til at gå videre med de konkrete fremtidsønsker som hjælperne har udviklet. Det vi ved er, at når hjælpere mødes og udveksler erfaringer så bliver mange ressourcer og gode ideer frigjort. Om forskningsprojektet Forskningsprojektet på RUC hedder: "Den grænseløse arbejdsplads - om fleksibilitet, flygtighed og arbejdsmiljøproblemer i handicaphjælperarbejde". Det indgår i et større aktionsforskningsprojekt om de nye typer af arbejdsmiljøproblemer der opstår ved det fleksible arbejde. Handicaphjælperprojektet er et tre-årigt projekt som er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. FOA har også givet økonomisk og praktisk støtte til projektet. Eva Munk-Madsen, som selv har haft arbejde som handicaphjælper, er ansat på RUC fra til udføre projektet. I foråret 2005 lavede vi en lille spørgeskemaundersøgelse med svar fra 90 handicaphjælpere. I efteråret 2005 og foråret 2006 lavede vi gruppesamtaler med i alt 41 hjælpere fordelt på 5 grupper. Hver gruppe diskuterede deres erfaringer og synspunkter om hjælperarbejde i ca. 3 timer. Vi har skrevet et sammendrag af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og gruppesamtalerne. Det giver et godt overblik over de arbejdsmiljøproblemer hjælperne møder. Du kan klikke dig videre til sammendraget her. Arbejdsvilkår og -miljø for handicaphjælpere. Projektforløb Der er gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse i foråret 2005 med 90 besvarelser fra hjælpere. Hjælperne i undersøgelsen var fundet gennem medlemslister hos den tidligere Handicaphjælpernes Fagforening i Århus og den nuværende Handicaphjælper-Foreningen Danmark. Der er gennemført 5 fokusgruppesamtaler. Pilotfokusgruppen bestod 17 handicaphjælpere forsamlet på FOA's landsmøde i Århus foråret 2005, som diskuterede i 1 time omkring udvalgte temaer. På baggrund af erfaringerne herfra blev de næste fokusgrupper planlagt. Efteråret 2005 og vinteren 2006 blev der gennemført 4 fokusgruppe-samtaler. Grupperne blev sammensat af

4 hjælpere der havde besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Hjælperne blev udvalgt efter 3 kriterier for at dække de forskellige kategorier af hjælpere vi kendte til. Dels hjælpere med et kreativt fag ved siden af hjælperarbejdet, dels unge studerende, dels hjælpere med en sundhedsfaglig baggrund. Det ledte til de 4 næste grupper med mellem 5-7 deltagere, 17 kvinder og 7 mænd i alt. Hver gruppe diskuterede i ca. 3 timer. 1. De Alternative var kunstnere eller alternativ behandlere ved siden af hjælperarbejdet. 2. De Unge Kvinder var under 30 år og studerede ved siden af hjælperarbejdet. 3. De Professionelle havde enten social- eller sundhedsfaglig uddannelse eller erfaring fra andre typer omsorgsarbejde end brugerstyret hjælp. 4. Den Blandede gruppe var sammensat af dem, der ikke havde kunnet møde på den fastsatte dato for den kategori de tilhørte. Tre fokusgruppesamtaler blev gennemført i FOA's lokaler på Staunings plads og en hos FOA Århus. Grupperne blev ledet af Eva Munk-Madsen fra RUC og der deltog en assistent, Berit Andresen, der desuden har transskriberet alle båndoptagelserne. Der er gennemført et fremtidsværksted med 17 handicaphjælpere /8, på RUC's kursuscenter Søminen ved Isefjorden. 11 af deltagerne havde deltaget i en af de gennemførte fokusgrupper, 6 var fundet gennem forespørgsler til forskellige kontakter. Der er gennemført et opfølgende forskningsværksted 28/ på RUC, hvortil der var inviteret fagpersoner og forskere, foruden handicaphjælperne fra værkstedet. Fremtidsværkstedet og det opfølgende forskningsværksted blev ledet af Kurt Aagaard Nielsen fra RUC. Opsummering af resultater Spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen viste at hjælperne fordeler sig med 60 % kvinder og 40 % mænd. 40 % af hjælperen i undersøgelsen var fagorganiserede, men i mange forskellige fagforeninger. Dvs. 60 % var uorganiserede. Ud af dem der var organiserede, er 42 % FOA-medlemmer. 58 % af de organiserede i undersøgelsen fordeler sig mellem 8 andre fagforeninger. Gennemsnitsalderen for hjælperne i undersøgelsen var 39 år. Selvom undersøgelsen ikke kan regnes for at være repræsentativ, tør vi sige det en myte at handicaphjælpere hovedsagelig er unge studerende. Unge studerende er et segment blandt flere. 50 % af de adspurgte har været hjælpere i 5 år eller mere. 27 % i 10 år eller mere. Trods forbehold for repræsentativitet, kan vi konkludere at hjælperarbejde ikke udelukkende er kortvarig midlertidig beskæftigelse i hjælpernes arbejdsliv. 92 % af de adspurgte finder at arbejdstiderne passer godt eller perfekt ind i deres hverdagsliv. Analyseresultater fra fokusgrupperne Fleksibel arbejdstid, fordele og ulemper At arbejde i døgnvagter er meget eftertragtet blandt hjælperne. De finder det vigtigt at arbejdstiderne er uregulerede, så døgn- og flerdøgnsvagter er mulige. De finder det til gengæld belastende at have en uformel og ubetalt rådighedspligt. Modstanden, blandt brugere, mod at bruge vikarer fra vikarbureauer griber ind i hjælpernes hverdagsliv. De bliver ofte presset til at tage akutvagter, eller til at forlænge deres egen vagt med et døgn ekstra,

5 f.eks. ved sygdom. Kravet om fleksibilitet i arbejdet er en byrde som hjælperne bærer uden betaling. Overarbejdspenge, tillæg for omlagte timer, eller tilkaldetillæg er meget sjældent forekommende. Den uregulerede arbejdstid skaber ulige fordeling at goder og ulemper mellem hjælperne på et hold. Brugerne afgør efter personlige ønsker hvem der får de bedste forhold/bedste vagter. På en del hold opstår et hjælperhierarki der bygger på brugerens gunst. At blive 'førstehjælper' kan give privilegier på bekostning af kollegerne. Servicefirmaer tvinger fleksibilitet og villighed til akutarbejde frem ved at ansætte flere hjælpere på et hold end timebevillingen kan brødføde. Det medfører (verbale) slagsmål og dårlige kollegaforhold ved vagtplanlægningen og usikkerhed om indtægten. Mangel på kollegakontakt Alenearbejdet medfører et stort afsavn af kontakt med kolleger. Særlig hvor arbejdsforholdene er vanskelige er isolationen fra kollegerne en stor belastning. Nogle hjælpere finder udveje ved at lave ubetalt overlap. De bliver længere eller kommer tidligere for at få talt med den de afløser, eller bliver afløst af. De ringer til hinanden i fritiden når der er kriser hos brugeren. De skriver til hinanden i en åben eller hemmelig 'journal' som ligger på arbejdspladsen. Eller de holder ulønnede personalemøder uden brugeren i privat regi. Sådanne møder kan holdes med eller uden brugerens vidende. Fortolkningen af tavshedspligten lægger urimelige begrænsninger på hjælperne. Mange brugere ønsker ikke at hjælperne taler sammen og bruger tavshedspligten til at forhindre dette. Det betyder at mange hjælpere føler sig illoyale overfor brugeren, hvis de taler med kollegerne om arbejdsforholdene og afstår fra det. Personalemøder med brugeren er vigtige, men der er stort behov for også at kunne mødes uden chefens tilstedeværelse, særlig fordi chefens person er omdrejningspunkt for arbejdet. Og der er behov for anerkendelse af legitimiteten i og nødvendigheden af sådan en kollegakontakt. (anerkendelse=mødepligt og løn, f.eks.) Samspil mellem fysisk og psyko-socialt arbejdsmiljø De fysiske belastninger, og sundheds- og sikkerhedsspørgsmål, i hjælperarbejdet er snævert forbundet med det psyko-sociale samspil med brugerne. Der er ingen eksempler på fysiske arbejdsbelastninger der kun er af praktisk karakter, og derfor kun kræver en teknisk løsning. At arbejde på brugerens præmisser tilsidesætter mange anerkendte praksisser i forflytningsog plejearbejde. Et forbedret fysisk arbejdsmiljø er afhængigt af at sætte andre præmisser end brugerens personlige ønsker forrest. Det er yderst vanskeligt at løse for den enkelte hjælper, som sætter sit job på spil ved at udfordre kontrakten om brugerens præmisser. Manglende brug af hjælpemidler Hensynet til brugerens komfort går ofte foran hensynet til hjælperens (og brugerens) sikkerhed, hvad angår brug af hjælpemidler ved forflytninger og i plejearbejdet. Det er brugeren der har beslutningsmagten, men det er hjælperne der bærer konsekvenserne. Særlig ved ophold udenfor hjemmet og på ferie med brugeren bliver der trukket store veksler på hjælperne i sikkerhedsmæssig henseende. Mange hjælpere har svært ved at afgrænse sig fra brugerens krav eller ønsker. De vil helst sige nej, men siger alligevel ja til manuelle forflytninger.

6 Opfattelsen af at "det er synd" for brugeren, hvis en ferie eller et café besøg ikke kan gennemføres, styrer stærkt. Både brugere og hjælpere synes synd på brugeren, når denne ikke kan gøre/deltage som andre. For den enkelte hjælper bliver det et dilemma mellem omsorgen for brugerens ønsker og omsorgen for egen sikkerhed og sundhed. Manglende brug af hjælpemidler i hjemmet (f.eks. lift) skyldes ikke manglende tilgang til hjælpemidler. (De kan fås fra det offentlige). Det skyldes manglende villighed hos brugeren til at tage hjælpemidler i brug. For at offermagten ("det er synd"-opfattelsen) ikke skal styre, må hjælpemiddelspørgsmål reguleres kollektivt og ikke individuelt. Lange vagter med natarbejde Selvom hjælperne er begejstrede for døgnvagter, er belastningerne ved det til at tage og føle på. Kombinationer af fuldtidshjælperarbejde med manglende eller forstyrret nattesøvn og f.eks. fuldtidsstudier leder til udbrændthed og sygdom. Nogle få jobs (drømmejobbene) giver fuld betaling om natten og en uforstyrret nattesøvn i eget hjælperværelse. Andre jobs indebærer mange forstyrrelser i nattens løb og alligevel kun rådighedsbetaling. Soveforholdene på arbejdspladserne kan være under al kritik. Hjælperen kan ligge på sofaen i samme rum som brugeren og få rådighedsbetaling, eller have uhumske soveforhold med røg, husdyr, dårlig luft/lugt eller manglende privatsfære. Rådighedspligten betyder at hjælperen skal være årvågen også i søvnen, og skal op og respondere på brugerens mangesidige behov. Mange sover dårligt eller slet ikke. At hjælperne skal sove hos brugeren skaber en særlig intimsfære mellem dem. Selv når hjælperen trækker sig tilbage til sit indre rum (i søvnen) kommer brugeren med. Hjælperen er stadig dybt involveret i brugerens behov. Tid tilbragt hos brugeren er aldrig privat, den er styret af brugerens rytme. Når et helt døgn, eller flere, er styret af et andet menneskes rytme tager det lang tid at finde sin egen rytme igen. Sovende vagter i brugerens hjem nedbryder desuden muligheden for en professionel afstand mellem hjælper og bruger fordi det intimiserer forholdet mellem dem. Mangel på pauser Ingen hjælpere er i praktisk aktivitet i 24 timer i træk, de fleste har pauser, men alle pauser er styret af brugerens rytme og behov, ikke af hjælperens. At få en egentlig pause, dvs. at få et tidsrum hvor hjælperens egne behov går foran brugerens, forekommer yderst sjældent. At arbejde på brugerens præmisser fortolkes over en bred kam som at brugeren ikke må vente på at få hjælp, f.eks. til hjælperen er færdig med at spise. Det er en stor belastning at sidde/ligge på spring i forhold til brugerens eventuelle ønsker 24 timer i træk, "man slapper aldrig helt af". Hjælperne savner pauser hvor de har ret til at sætte egne behov først (respiratoralarmer undtaget). Der er tale om to typer pausebehov. Dels pauser fra det praktiske arbejde, dels pause fra det relationelle. Det er lettere at få pause fra det første end det sidste. En kaffepause sammen med brugeren er ikke en pause fra det relationelle. Hjælperens behov for at være alene eller koncentrere sig om sig selv, virker tabubelagt. Nogle brugere misbruger deres hjælperes praktiske arbejdskraft. Dels gennem at sætte hjælperne til større have- og håndværksprojekter, tjenesteydelser som andre må betale sig fra privat. Dette er muligt fordi der ikke er regler der afgrænser hjælperarbejdet. Det værste for hjælperne er imidlertid når de bliver sat til meningsløst arbejde, fordi brugeren bliver frustreret hvis hjælperen hviler

7 sig/ikke er i aktivitet. Skal chefen have hjælp til sex? Det er almindeligt forekommende at kvindelige hjælpere får forespørgsler om at onanere på deres mandlige bruger. For mange kvindelige hjælpere er disse opfordringer grænseoverskridende eller direkte chikanerende. Det er heller ikke en klient, men chefen der spørger. Diskussionsklimaet omkring brugeres seksuelle ønsker er stærkt præget af den offentlige vejledning om "seksualitet uanset handicap" der gør handicappedes seksuelle udløsning til et samfundsmæssigt anliggende. Hjælperne tilslutter sig, med få undtagelser, at (mandlige) brugere har ret til at få deres seksuelle behov dækket. At handicappedes seksuelle udløsning er blevet en del af den offentlige omsorgspligt gør det meget svært at sætte tydelige grænser i forhold til chefens/brugerens seksualitet. I vejledningen vægtlægges omsorgen for de ansattes grænser og integritet, men vejledningen forholder sig kun til institutionsansatte, hvor mulighederne for beskytte de ansatte er langt større end for personlige hjælpere. Hjælperne er på herrens mark. De står med den samfundsmæssige omsorgspligt for brugerens seksualitet i hænderne i det daglige. De har ingen ledelse eller supervision i ryggen. Den der begærer er samtidig den der råder over deres levebrød. De fleste hjælpere er meget villige og meget hurtige til at hjælpe brugere med at bestille prostituerede. Der synes at være en opfordringskultur i den henseende. Hvis brugerens seksuelle begær kan drejes over mod prostitution, er det en måde man som hjælper kan beskytte sig selv. At privatansatte personlige hjælpere har omsorgspligt i forhold til chefens seksualitet står i stærk kontrast til arbejdsmarkedets parters forsøg på at beskytte ansatte mod seksuel chikane på arbejdspladsen. Nogle hjælpere taler for klare regler imod brugeres ret til at spørge om hjælp mht. seksualitet (forbud). Da der indgår så megen intim pleje i arbejdet er det strengt nødvendigt at udskille det seksuelle fra hjælperarbejdet. Der skal ikke være tvivl om arbejdets karakter, at hjælperarbejde ikke omfatter seksuelle tjenester. Sympati, trøst og underholdning - følelsesmæssig udmattelse Personlige behov har ikke bare praktisk karakter. Personlige hjælpere bliver også brugt som venner, terapeuter og underholdere. Mange hjælpere skal fylde indhold i ellers "tomme" liv. Forholdet mellem bruger og hjælper er asymmetrisk. Derved adskiller det sig fra reelle venskabsforhold. Det er brugerens sociale og emotionelle behov der er styrende for udvekslingen mellem de to, det er ikke en gensidighed. De sociale og emotionelle krav til hjælperne kan være meget udmattende, særlig når brugeren er i krise. Når chefen ønsker psykisk støtte er det svært for hjælperen at afgrænse sig fra det. Det bliver endnu sværere hvis arbejdsforholdet har fået en venskabslignende karakter. Hjælperne kan føle sig udsuget af at skulle "give liv og røre" til brugerens liv. Mange brugere har meget lille eller slet ingen omgangskreds, så hjælperen bliver den eneste kontakt med omverdenen, og skal dermed opfylde og udfylde brugerens sociale kontaktbehov. Unge kvinder finder det også belastende at skulle fungere og optræde som pseudo-partnere for brugeren i sociale sammenhænge. Ledelsessvigt Der er mange eksempler på brugere som mangler mentale eller sociale evner til at være

8 arbejdsgivere og/eller lede deres ansatte. Brugerstyret hjælp bevilges IKKE ud fra en grundig vurdering af brugerens evner og muligheder for at fungere som arbejdsleder, et ellers oplagt kriterium. Mange hjælpere oplever at måtte styre "under bordet" for at skabe sammenhæng i eget arbejdsliv og i brugerens hverdagsliv. Det er et vanskeligt dilemma at være den hjælper der har overblikket, men ikke styringsautoriteten. Ledelsessvigt fra brugerens side påvirker hjælpernes arbejdsforhold på mange måder. Dels kan formaliteterne omkring løn, sygedagpenge, ferie etc. sejle. Dels kan vagtplanen og det praktiske arbejde sejle. Manglende styringsevne kan også lede til omsorgssvigt fra nogle hjælpernes side, hvilket er belastende for de andre hjælperes omsorgsansvarsfølelse. Der ser ud til at hjælpere bliver længere hos brugere der tager deres arbejdsgiverrolle alvorligt og udfylder deres lederposition. Men mange brugere har simpelthen ikke kræfterne eller evner til det. Når lederpositionen står u-udfyldt træder en uformel hjælperledelse i kraft, måske i form af en 'førstehjælper'. Det kan være en stor belastning at skulle 'styre' uden at have formel autoritet. Enkelte kommuner har formaliseret dette med betegnelsen 'kontaktperson'. Dvs. en hjælper har en mellemlederrolle og er kontaktperson til kommunen. Skjult omsorgsansvar Ideologien bag brugerstyret hjælp bygger på forestillingen om stærke uafhængige brugere der bare har nogle servicebehov og derfor mangler nogle personlige tjenere. Realiteterne er anderledes end idealerne. Mange brugere har behov for omsorg snarere end service. Hjælperne yder megen omsorg og er kvalitativt optagede af deres brugeres velfærd. De vil gerne hjælpe brugeren med at leve et selvstændigt, godt og rigt liv. Nogle hjælpere ser sig som omsorgsarbejdere, mens andre ser sig som 'brugerens arme og ben', dvs. servicearbejdere. Omsorg er et subjektivt svar på et behov man genkender og svarer på hos en anden. Nogle gange bliver hjælperne tvunget til at arbejde i strid med deres egen omsorgsansvarsfølelse. Hvad enten man opfatter sig som servicearbejder eller omsorgsarbejder, er det belastende at måtte udføre opgaver som strider mod ens eget værdigrundlag. Brugerstyringen medfører at hjælperne kan blive stillet overfor servicekrav de opfatter som omsorgssvigt, f.eks. i forhold til brugerens børn. Det kan være de ikke må respondere på små børns omsorgsbehov, eller at de skal yde service til børn, som de kan se er nedbrydende i et større perspektiv. Begge dele er oplevet bidrag til omsorgssvigt. Hos brugere med misbrugsproblemer bliver hjælperne medmisbrugere. De skal hjælpe brugeren med at gennemføre sit alkohol- eller stofmisbrug, med negative konsekvenser både for brugerens helbred og eventuelt familie og børns livskvalitet og negative konsekvenser for deres eget arbejdsmiljø. Manglende styring og støtte fra offentlige myndigheder Den decentraliserede forvaltning af servicelovens forskellige paragraffer for brugerstyret hjælp leder til uigennemskuelige forskelle i hjælpernes arbejdsvilkår og rettigheder. Der er 271 kommunale måder at bevilge på, og der er ligeså mange måder som der er brugere at forvalte bevillingen på. Mange hjælpere får ikke engang deres lovpligtige ansættelseskontrakt. Og få aner hvilke rettigheder de har, og hvis de kender dem, ved de ikke hvordan de skal få dem, hvis brugeren stejler. Der er stort ønske blandt hjælperne om at få tredje part indover bruger-hjælper arbejdsforholdet. En tredjepart skal have overordnet myndighed i forhold til at regulere

9 arbejdsforholdene og en tredje part skal kunne støtte både hjælpere og brugere ved konflikter. I dag er den eneste konfliktløsning fyring eller opsigelse af jobbet. Hjælperne oplevet det som et stort svigt fra de kommunale myndigheder at de ikke engagerer sig i at forbedre forholdene når arbejdet udvikler til det groteske. De eksempler der er, på hjælpere som har forsøgt at få kommunale myndigheder på banen, har sjældent ført frem før det er for sent (nedbrudte hjælpere, nedlægning af ordninger). Selvom servicefirmaer i nogle tilfælde udgør en tredjepart i bruger-hjælper arbejdsforholdet, forbedrer dette ikke situationen. Det er ikke hjælperne og deres vilkår der er i fokus for firmaernes forretningsinteresse. Forretningsinteressen beror på tilfredse brugere, dvs. brugerens præmisser. Hjælperen er samstemmige om at de har behov for faglig supervision. De mangler faglige netværk og faglig opbakning i de mange vanskelige spørgsmål de står med hos brugere med mangfoldige typer handicap og reaktioner. De fleste hjælpere er ufaglærte men har store opgaver af sygeplejefaglig, social-pædagogisk og til tider mental-hygiejnisk karakter. Der er intet institutionelt bagland for hjælperne når brugerne er i krise, og der er intet omsorgssystem for hjælpernes psykiske belastninger. Nogle hjælperne problematiserer at "egen bolig" og et individuelt uafhængigt liv automatisk er lykken for flertallet af de handicappede. De ser megen ensomhed i "det normale" liv, men har selv fordele af at kunne arbejde i sådanne individuelle døgnvagtsordninger. Men brugerne indgår ikke i noget fællesskab ved at bo i eget hjem. De hjælpere der har kendskab til handicap institutioner har dog ikke meget til overs for dette alternativ heller. Fremtidsværkstedets spejl på arbejdsmiljøproblemerne Kritikfasen afspejlede i høj grad de temaer der blev rejst i fokusgrupperne. En afstemning indkredsede de mest centrale kritikpunkter i stikord, gengivet nedenfor. Manglen på overenskomst var stemmesluger, men den kan ses som en sammenfatning af mange kritikpunkter som ønskes løst i et hug. Manglende overenskomst Hvornår kan man tillade sig at sige fra? Mangel på kompetent ledelse For få regler om arbejdsmiljø Ekstrem afhængighed af brugerens luner Manglende supervision Manglende kollegakontakt Kommunerne og KL tager ikke ansvar Svært at få plads til faglighed og være professionel

10 Manglende overarbejdspenge Manglende definition af (fastlagte) pauser For meget alene i arbejdet Manglende (for bred) definition af tavshedspligt Rådighedspligt 365 dage om året Arbejdsgiver tager ikke sit ansvar Kilde: Eva Munk-Madsen, Roskilde UniversitetsCenter,

Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere

Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere Lise Drewes Nielsen Katrine Hartmann-Petersen Kurt Aagaard Nielsen Eva Munk-Madsen Center for Arbejdsmiljø

Læs mere

Eva Munk-Madsen. handicaphjælperes. arbejdsmiljø. - en hjælperundersøgelse

Eva Munk-Madsen. handicaphjælperes. arbejdsmiljø. - en hjælperundersøgelse Eva Munk-Madsen handicaphjælperes arbejdsmiljø - en hjælperundersøgelse 1 Eva Munk-Madsen (f. 1955), ph.d., er projektansat lektor ved Roskilde UniversitetsCenter. Hun har arbejdet på et 3-årigt forskningsprojekt

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie Wiegman; TeamArbejdliv; IMW@teamarbejdsliv.dk.

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Hvad sker der når en forening bliver arbejdsgiver?

Hvad sker der når en forening bliver arbejdsgiver? Hvad sker der når en forening bliver arbejdsgiver? Inspirationsseminar 20.November Dansk Forening for Rosport Helle Glyø helle@glyoe.com 22762760 Hvem er jeg? Helle Glyø Hvem er jeg? Selvstændig konsulent

Læs mere

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede D A N M A R K BPA administration og vejledning til sagsbehandlere i kommunen Personlig og professionel hjælp til handicappede Hvem er HandicapHjælp Danmark? HandicapHjælp Danmark er en privat virksomhed,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ET JOB MED MENING OG MULIGHEDER

ET JOB MED MENING OG MULIGHEDER ET JOB MED MENING OG MULIGHEDER HVORFOR SØGE JOB SOM HANDICAPHJÆLPER? Hvis du lægger vægt på at kunne kombinere et meningsfuldt arbejde med plads og frihed til at tilrettelægge dit eget liv ved siden af,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... FOA er med sine 200.000 medlemmer i den offentlige sektor langt den største fagforening for tekniske servicemedarbejdere

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Løft rigtigt, når I gør rent

Løft rigtigt, når I gør rent KOST-SERVICE Løft rigtigt, når I gør rent - et TR/AMR værktøj til dig og din arbejdsplads Dette værktøj er til dig, som er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller tillidsrepræsentant (TR). Du kan læse om,

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4.

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4. Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Hvad er sunde arbejdsrytmer?. BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4. oktober 2016. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie

Læs mere

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Nedsæt tempoet, når I gør rent

Nedsæt tempoet, når I gør rent KOST-SERVICE Nedsæt tempoet, når I gør rent Et TR-/AMR-værktøj til dig og din arbejdsplads Helbred og arbejde i højt tempo Personer, som arbejder med rengøring, er på benene stort set hele dagen. Samtidig

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

Det handler om dig. hjælp og vejledning til din BPA. Personlig og professionel hjælp til handicappede

Det handler om dig. hjælp og vejledning til din BPA. Personlig og professionel hjælp til handicappede D A N M A R K Det handler om dig hjælp og vejledning til din BPA Personlig og professionel hjælp til handicappede Hvem er HandicapHjælp Danmark? HandicapHjælp Danmark er en privat virksomhed, som hjælper

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Helbredsundersøgelser

Helbredsundersøgelser Helbredsundersøgelser Handicaphjælpere Århus Kommune Helbredsundersøgelser af Handicaphjælpere Århus Kommune Sundhedsstaben Bo Schou Jensen Indhold Indhold... 3 Indledning... 4 Resume og konklusion...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen

FOA din partner på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2007 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 205.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper

Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder En tredje karriere Workshop for ledere - 26.nov. 2013 Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum At stoppe på jobbet en vigtig beslutning for mange! Hvordan er seniorpraksis en - på din arbejdsplads? Seniorsamtale

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Kvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Click here to enter text. Bilag 2 - Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 96 om borgerstyret personlig

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

BPA. Dit personlige valg

BPA. Dit personlige valg BPA Dit personlige valg BRUGEREN I CENTRUM BPA Dit personlige valg Med udgangspunkt i personlige erfaringer med handicaphjælp stiftede tre iværksættere Claus, Kristian og Lasse tilbage i 2004 virksomheden

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade?

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? ELEV Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Får jeg den rigtige løn? Meld dig ind i FOA Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? Pædagogisk assistentelev Social- og sundhedshjælperelev

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som ansat i Social- og Sundhedssektoren 2 Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er noget særligt. Du er

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 95 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2006 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 210.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere