Målet med medicinpakken er at sikre, at den rette borger får den rette medicin til den rette tid
|
|
- Rune Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målet med medicinpakken er at sikre, at den rette borger får den rette medicin til den rette tid Medicinpakken Introduktion og indhold Version 4, udgivet februar 2017
2 Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Medicinpakken vil løbende blive revideret. Den seneste opdaterede version kan findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk Medicinpakken er et led i forbedringsindsatsen I sikre hænder. Programmet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 2 Medicinpakken Introduktion og indhold
3 Introduktion til medicinpakken Mange patienter, der modtager sundhedsydelser i kommunerne, får medicin og ofte mange forskellige lægemidler. Det er en meget hyppig sundhedsfaglig ydelse i kommunerne at hjælpe patienterne med at indtage medicinen og holde styr på den, så der ikke sker fejl. I praksis arbejder det kommunale sundheds- og plejepersonale i en række tilfælde på lægens ansvar. For eksempel når en opgave, der ellers er forbeholdt lægen, delegeres til hjemmesygeplejen. Andre opgaver udføres af kommunens personale på borgerens vegne, f.eks. kontakt til den ordinerende læge med henblik på genbestilling af medicin. Borgere, der får ordineret medicin og modtager medicineringsydelser fra kommunen, er i princippet patienter. Derfor anvendes denne betegnelse i medicinpakken, selv om der i kommunerne ofte anvendes andre betegnelser (borgere, beboere, brugere eller lignende). Selv om personalet gør en stor indsats omkring medicinhåndtering, sker der engang imellem fejl. Det ved vi blandt andet fra rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser, hvor 67 % af de over rapporterede hændelser i kommunerne i 2015 handlede om medicin. Ikke alle fejl har alvorlige konsekvenser, men især hos kronisk svækkede patienter, der modtager stærkt virkende medicin, kan det være en risiko. Hjemmesygepleje, hjemmepleje og plejecentre Hensigten med pakken og de fire delpakker er ikke at ændre på eksisterende retningslinjer, ligesom det også forudsættes, at arbejdsopgaverne gennemføres efter den arbejdsdeling, der i øvrigt gælder i kommunen for det pågældende opgaveområde. Det er vigtigt at understrege, at der ud over pakken eksisterer en række andre retningslinjer for medicin håndtering, som altid skal iagttages. Det gælder regler udstedt af Ministeriet for Sundhed og Fore byggelse eller Sundhedsstyrelsen. Medicinpakken skal gøre det nemmere at sikre processen omkring medicinhåndtering i kommunerne, så det forhindres, at der sker fejl. Alle medarbejdere, der arbejder med medicinhåndtering, kan bidrage til, at det lykkes. Målet med pakken er at reducerer antallet af medicineringsfejl, dvs. fejl, som medfører skader, eller som kræver ekstra behandling af patienten. Medicinpakken Introduktion og indhold 3
4 Indholdet i medicinpakken Medicinpakken har fire delpakker, som tilsammen dækker vigtige dele af medicinhåndteringen i kommunerne, og som beskriver best practice på området. De fire delpakker er: 1. Medicinafstemning 2. Medicinscreening 3. Tjekliste for sikker medicindispensering 4. Tjekliste for sikker medicinadministration Tilstedeværelsen af en opdateret medicinliste er en nødvendig forudsætning for gennemførelse af alle fire delpakker. Det er desuden et obligatorisk krav fra myndighederne. Det forudsættes imidlertid, at der ved første kontakt eller ved visitation af borgeren til medicinerings ydelser, oprettes en opdateret medicinliste, baseret på medicinanamnese og andre tilgængelige medicin oplysninger, f.eks. Fælles Medicinkort (FMK). 1. Medicinafstemning Efter alle udskrivninger af borgere fra sygehus afstemmes den pågældendes medicinliste med oplysninger om medicinordinationer og -ændringer modtaget fra sygehuset (f.eks. epikrise, udskrivningsrapport eller ajourført medicinliste fra FMK). Medicinafstemning omfatter nedenstående trin: Følgende information fremskaffes: a) Den medicinliste kommunen har oprettet for den pågældende patient, som var gældende for patienten umiddelbart inden indlæggelsen. b) Den medicinoversigt, der ifølge sygehuset var gældende ved udskrivelsen (den ajouførte medicinliste fra FMK). c) Oplysninger om medicinændringer der er sket på sygehuset (udskrivningsrapport). Medicinlisten og den ajourførte medicinliste i FMK sammenholdes, og uoverensstemmelser og deres begrundelser noteres. Ved uoverensstemmelser kontaktes f.eks. udskrivende afdeling for at finde årsagen, eksempelvis om der foreligger begrundede ordinationer som grundlag for ændringer og plan. Medicinlisten opdateres ud fra de dokumenterede ændringer i den ordinerede medicin. (FMK) Sikre at den nyeste medicinliste befinder sig sammen med borgerens medicin 4 Medicinpakken Introduktion og indhold
5 2. Medicinscreening Hver måned screenes borgerens medicinliste for at afsløre mulig uhensigtsmæssig medicinbrug, og hvor det kan være relevant, at lægen revurderer indikationen. På plejecentre og i hjemmesygeplejen/hjemme plejen anvendes en screeningsliste fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) (bilag 1). På baggrund af screeningen vurderes behov for henvendelse til ordinerende læge om patientens medicinering. Ved henvendelse til den ordinerende læge indgår også en beskrivelse af patientens tilstand inkl. relevante vitalparametre (fx puls, blodtryk, respirationsfrekvens og temperatur). 3. Medicindispensering Medicindispensering betyder, at personalet optæller eller tilbereder medicin til indgift. I tjeklisten for sikker medicindispensering er medtaget punkter, som det er relevant at tjekke i forbindelse med medicindosering i doseringsæsker og kontrol af modtaget dosispakket medicin, hvilket oftest sker hver 14. dag. 4. Medicinadministration Medicinadminstration betyder at personalet udleverer medicin og hjælper patienten med at indtage medicinen, samt efterfølgende observerer patienten. I tjeklisten for sikker medicinadministration er medtaget punkter, som det er relevant at tjekke i forbindelse med personalets udlevering af medicin og hjælp til patienterne med at indtage medicin, hvilket oftest sker dagligt. Medicinpakken Introduktion og indhold 5
6 Driverdiagram Medicinpakkens forandringsteori kan opstilles i et driverdiagram, som viser, hvordan de forskellige mål og processer er forbundne. Driverdiagrammet kan fungere som kommunikationsværktøj og til at forklare en forandringsteori. Et driverdiagram er et struktureret diagram med tre eller flere niveauer: Første kolonne Overordnet mål det ønskede reultat for patienterne (jo enklere jo bedre). Anden kolonne Primære drivere de faktorer, som kan påvirke resultatet. Tredie kolonne Sekundære drivere de interventioner, som på mere specifikt niveau har vist sige at have en indflydelse på de primære drivere. Interventionerne skal så vidt muligt omhandle, hvad der sker med patienten, for at specificere hvor ydelserne finder sted, eller hvilken fagruppe der er involveret. Mål Primære Drivere Sekundære Drivere 300 dage siden sidste medicineringsfejl som kræver lægekontakt Reducere antal af mediceneringer der ikke er givet til rette tid Sikker medicinhåndtering Sikker overlevering af medicinoplysninger i overgange Borger- og pårørende involvering Medicindispensering Medicinadministration Medicinafstemning Medicinscreening Uddannelse af borger og pårørende 6 Medicinpakken Introduktion og indhold
7 Målinger i forbindelse med medicinpakken Hensigten med at måle i forbindelse med medicinpakken i kommunerne er at vise de forbedringer, der sker ved implementering af pakken i enhederne. Måling af kvalitet med henblik på udvikling og forbedring sker typisk med hyppige eller daglige målinger. Til at måle kvaliteten på et givet område benyttes indikatorer. En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. Indikatorer kan groft opdeles i resultatindikatorer og procesindikatorer. Resultatindikatorer handler om, hvilket slutresultat enheden gerne vil opnå f.eks. 300 dage mellem medicineringsfejl, som kræver lægekontakt. Proces indikatorerne siger noget om, hvorvidt de arbejdsgange og processer, som leder frem til det opsatte resultatmål, bliver udført. F.eks. er en del af processen, at borgere får foretaget medicinafstemning efter udskrivelse fra sygehus. Følgende indikatorer anvendes i forbindelse med medicinpakken. Resultatindikatorer: Dage siden sidste medicineringsfejl som har krævet lægekontakt. Antal medicineringer der ikke er givet til rette tid. Procesindikatorer: Udskrivelser imellem at en patient IKKE har fået foretaget medicin afstemning inden for 24 timer efter udskrivelsen. Andelen af dispenseringer, hvor tjeklisten for sikker medicindispensering er opfyldt. Andelen af administrationer, hvor tjeklisten for sikker medicinadministration er opfyldt. Andelen af patienter, der har fået screenet deres medicinliste ved en STOP liste. En nærmere beskrivelse af målinger i programmet findes på isikrehænder.dk: Mål og indikatorer for tryksår og medicin Medicinpakken Introduktion og indhold 7
8 Forbedringsmodellen I I sikre hænder vil arbejdet være baseret på forbedringsmodellen (Model for Improvement). Forbedringsmodellen er et enkelt og meget anvendeligt værktøj til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser. Modellen består af to dele: 1. Svar på tre grundlæggende spørgsmål: hvad ønsker vi at opnå?, hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? og hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?. 2. PDSA-cirklen (Plan-Do-Study-Act) er en systematisk metode til småskala-afprøvning, dvs. at forandringstiltag testes på en enkelt episode (f.eks. hos én patient), erfaringer fra en test danner grundlag for småjusteringer og nye test. Tanken med PDSA-cirklen er, at forbedringstiltag testes i småskala, indtil en optimal løsning, som fungerer i praksis, er fundet. Først derefter implementeres i stor skala. Metoden har vist sig velegnet til at skabe forbedringer i hurtigt tempo. Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Act Study Plan Do 3 spørgsmål + PDSA-cirkel = Forbedringsmodellen Om I sikre hænder Den samlede medicinpakke er en del af forbedringsindsatsen I sikre hænder. Programmet skal øge patientsikkerheden i kommunerne markant og give borgerne i ældreplejen en mere sikker pleje og behandling. Målet for indsatsområderne er at reducere antallet af skader ved at sikre, at den rette borger får den rette pleje og behandling til den rette tid. På tværs af de kliniske indsatsområder arbejder I sikre hænder med to organisatoriske indsatsområder: forbedringsledelse samt borger- og pårørendesamarbejde. Forbedringsledelse Ledere på alle niveauer har en altafgørende rolle i arbejdet med at implementere pakkerne under de fire kliniske indsatsområder. De skal sikre fremdrift i arbejdet og har ansvaret for, at forbedringerne fastholdes på langt sigt. 8 Medicinpakken Introduktion og indhold
9 Det gør ledelserne blandt andet ved at prioritere området højt og sætte patientsikkerhed øverst på dagsordenen. På den måde kan de være med til at skabe rammerne for, at det bliver muligt at implementere medicinpakken og de øvrige pakker i de daglige arbejdsgange. En nærmere beskrivelse af forbedringsledelse i I sikre hænder findes på Borger- og pårørendesamarbejde Samarbejde med borger og pårørende er en vigtig del af arbejdet med medicinpakken i I sikre hænder. Borger og pårørende udgør en vigtig ressource, som kan yde et stort bidrag til at øge sikkerheden og kvaliteten af plejen og behandlingen. Det vil altid være de sundhedsprofessionelle, der har ansvaret for at yde en sikker behandling af høj kvalitet. Men borger og pårørende ser systemet fra et andet perspektiv og kan bidrage med nye idéer til forbedringer. Derfor bør personalet bevidst informere og inddrage borgerne og de pårørende, så man kan få gavn af deres ressourcer. En nærmere beskrivelse af borger- og pårørendesamarbejde i I sikre hænder findes på Forklaring på anvendte begreber Dispensering: Personalet optæller eller tilbereder medicin til indgift. Dosis: Den mængde medicin, patienten skal have ved medicinering. Dosisdispensering: Maskinel pakning af lægemidler på apotek i doseringsbeholder (dosisposer), som er tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse. Indikation: Lægens begrundelse for, hvorfor medicinen gives. Instruks: Ledelsens forskrift for, hvordan sundhedspersoner m.fl. skal forholde sig under givne omstændigheder. Instrukser omfatter retningslinjer for ansvars- og kompetencefordeling mellem sundhedspersoner og anvisninger på, hvilke procedurer sundhedspersoner bør følge. Medicinadministration: Personalets udlevering af medicin og hjælp til patienter med at indtage medicinen samt observation af patienten. Medicinordination: En læges beslutning om at behandle en patient med receptpligtig medicin eller med håndkøbsmedicin. Lægen kan meddele beslutningen skriftligt eller mundtligt. Beslutningen skal dokumenteres. Medicinliste (medicinskema): En samlet oversigt over patientens medicinordinationer. Sygeplejefaglige optegnelser (dokumentation): Ordnede optegnelser af planlagt og udført sygepleje. Kilde: Korrekt håndtering af medicin. Et værktøj for plejehjem, hjemmeplejen og bosteder, Sundhedsstyrelsen Medicinpakken Introduktion og indhold 9
10 Skema for sikker medicindispensering For alle borgere gennemgås nedenstående tjekliste i forbindelse med dispensering af medicin i doseringsæsker og kontrol af dosispakket medicin. Inden dispensering kontrolleres at medicinliste fra FMK er opdateret. Tjekliste - Sikker medicinhåndtering ved dispensering Ja Nej Ikke relevant Identifikation Medicinlisten er til rådighed ved al medicindispensering Doseringsæsker, dosisposer og andre beholdere med medicin er mærket med patientens navn og personnummer Medicinlisten indeholder en visuel reminder om medicin, der opbevares særskilt, f.eks. i køleskab, eller hvis patienten får både dosispakket medicin og medicin fra doseringsæske Dispensering Det er undersøgt, om der er sket ændringer i medicinen siden sidste dispensering Den rette medicin er til stede i forhold til den gældende medicinliste kontroller om hvert præparat er dokumenteret korrekt mht. dosis/antal, ordination, styrke, indikation, evt. seponeringsdato Den tilberedte/ophældte medicin stemmer overens med medicinlisten mht. antal/mængde og tidspunkt på døgnet, og indholdet af dosispakket medicin tjekkes Medicin, der gives med andet interval end x gang dagligt (f.eks. 1 gang ugentligt) er dokumenteret og markeret særskilt på medicinlisten) 10 Medicinpakken Introduktion og indhold
11 Skema for sikker medicinadministration For alle patienter gennemgås nedenstående tjekliste i forbindelse med daglig administration af medicin. Inden administration kontrolleres at medicinliste fra FMK er opdateret. Tjeklisten kan suppleres efter lokalt behov, fx ved at inddrage særlige punkter om håndtering og opbevaring af dosispakket og sidedoseret medicin (herunder øjendråber, mikstur og stikpiller) eller om medicin med særlige risici ( risikosituationslægemidler ), fx insulin, morfika og warfarin. Tjekliste - Sikker medicinadministration Ja Nej Ikke relevant Identifikation Medicinlisten er til rådighed ved al medicinadministration Doseringsæsker, dosisposer og andre beholdere med medicin, er mærket med patientens navn og personnummer Administration Antallet af tabletter i doseringsæske og/eller dosispose stemmer overens med antallet på medicinlisten Al relevant medicin i forhold til medicinlisten er givet til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt (medicin set indtaget) Ved kontrol af doseringsæsker/dosisposer i forbindelse med medicinadministration er det konstateret, at der ikke er efterladt ikke-administreret medicin Medicinpakken Introduktion og indhold 11
12 Bilag 1 Screeningsliste til anvendelse på plejecentre og i hjemmepleje/hjemmesygepleje Beboers navn: Beboers cpr.nr: Beboers adresse: Screening foretaget af: Screening foretaget den: Lægemidler, hvor indikationen bør revurderes hos ældre. Fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), januar Let redigeret til brug i I sikre hænder. I kolonnen til venstre er anført indholdsstoffet samt i parentes handelsnavnet på det hyppigst anvendte præparat. Screeningen omfatter naturligvis alle tilsvarende synonympræparater. Kolonnen til højre i skemaet er henvendt til den læge, der skal tages stilling til, om borgerne bør ophøre med lægemidlet. Rød: Bør undgås med mindre særlige forhold foreligger Gul: Følg op på korrekt og aktuel indikation: Grøn: Bør revurderes pga. manglende evidens for langtidseffekt, bivirkninger eller andet. 12 Medicinpakken Introduktion og indhold
13 Lægemidler mest anvendte >65 år Sæt x hvis borgeren får lægemidlet Vigtigste begrundelser for seponering eller dosisjustering mm. Forslag til alternativ Luftveje 1 Inhalationssteroid Bør kun anvendes ved GOLD C og D med høj risiko for eksacerbationer Seponér ved manglende indikation Hjerte-kar 2 Furix Hjerteinsufficiens: Kun symptomatisk effekt Obs. dosis: Hyppig årsag til indlæggelse pga. fald, elektrolytforstyrrelser, dehydrering mm. Ikke evidens ved hypertension 3 Statiner Kun tilstrækkelig dokumentation ved hjerte- karsygdom Mangler effektstudier hos ældre over 75 år. 4 Digoxin Interaktioner og mulig konfusion hos ældre Ikke 1. valg ved hjerteinsufficiens, men kan være indiceret ved samtidig atrieflimren Dosisreduktion over tid ved aftagende nyrefunktion Hjerteinsufficiens: Nedtrapning til laveste effektive dosis Ødemer: Mobilisering, støttestrømper Seponér, hvis der ikke er kendt hjerte-karsygdom, eller hvis den forventede restlevetid er < 5 år Hjerteinsufficiens: Førstevalg Ramipril, Carvedilol, Spirix 25 mg (ved NYHA III-IV) Antikoagulantia 5 Asasantin Retard Dosis af ASA (50 mg dgl) er for lav. Anden behandling bedre Clopidogrel 75 mg x 1 6 Magnyl 150 mg Dosis skal være 75 mg Dosisreduktion til 75 mg 7 Magnyl 75 mg Ikke til primær profylakse, kun ved kendt hjerte-kar-sygdom blødningsrisiko ved samtidig behandling med andre blodfortyndende lægemidler 8 Persantin Retard + Magnyl Clopidogrel administreres kun én gang dagligt og er billigere 9 Brilique + Magnyl Kun behandling i 12 måneder efter AMI Efter 12 måneder fortsættes med Magnyl 75 mg, alternativt clopidogrel 75 mg, hvis ASA ikke tåles 10 Clopidogrel + Magnyl Kun behandling i 12 måneder efter AMI Kombinationen anvendes nu kun sjældent, når anden behandling ikke tåles 11 Pradaxa Vurdér nyrefunktion, er kontraindiceret ved GFR < 30 ml/min Efter 12 måneder fortsættes med Magnyl 75 mg, alternativt Clopidogrel 75 mg, hvis ASA ikke tåles Medicinpakken Introduktion og indhold 13
14 Lægemidler mest anvendte >65 år Sæt x hvis borgeren får lægemidlet Vigtigste begrundelser for seponering eller dosisjustering mm. Forslag til alternativ Fordøjelsessystem 12 Emperal Risiko for konfusion og ekstrapyrimidale bivirkninger (parkinsonsymptomer) 13 PPI ere Brug ikke i mere end 4 uger til ukompliceret ulcus eller øsophagit Aldrig til pyrosis Langtidsbehandling er kun indiceret hos pt. med svær erosiv reflukssygdom eller forebyggelse af medicininduceret ulcus/ulcuskomplikationer Seponér lægemidler, som hyppigt giver kvalme Aftrapning (hyppige reboundsymptomer) Alternativ: antacida (ref. Rationel Farmakoterapi, november 2015) 14 Peristaltikfremmende laksantia, herunder: Dulcolax Laxoberal Toilax 15 Buscopan Ercoril Urologiske midler 16 Detrusitol Toviaz Vesicare Urizia Emselex Betmiga Kentera Spasmo-Lyt Trospiumklorid Osteoporose Langvarig brug frarådes pga. risiko for tilvænning Tvivlsom effekt og risiko for konfusion hos ældre pga. antikolinerg effekt Marginal effekt Flere præparater har risiko for konfusion hos ældre pga. antikolinerg effekt Seponér om muligt medicin, der giver obstipation Primære tiltag: kostomlægning, væske, motion og fornuftige defækationsvaner Alternativer: Magnesia Laktulose hvis patienten ikke kan indtage tabletter el ved nedsat nyrefunktion Ingen forslag til alternativer Seponér, hvis manglende effekt efter 1-2 måneders behandling. Overvej ikke-farmakologisk behandling, og/ eller specialistvurdering. 17 Alendronat Behandlingsvarighed er oftest 5 år, medmindre patienten skønnes at have betydelig frakturrisiko Demensmidler 18 Arizept Exelon Reminyl Ebixa Usikkerhed om klinisk relevant effekt og ingen dokumenteret effekt udover ½ år. Effekt hos den enkelte bør derfor revurderes hvert ½-1 år. Ved tvivl om effekt kan foretages seponeringsforsøg Analgetika 19 Ketogan OxyContin/Morfin Risiko for konfusion og fald hos ældre Husk laksantia Tramadol el. depotmorfin i lavest mulige dosis. Kun til kortvarig brug. Overvej nonfarmakologiske alternativer ved kroniske nonmaligne smerter 20 NSAID Risiko for mavesår, AMI, nyrepåvirkning, væskeretention Warfarininteraktion giver blødningsrisiko Risiko for cerebral blødning ved kombination med antidepressiva 21 Kinin Lægkramper: Kun korttidsstudier. Lille effekt Restless legs: Ingen evidens for effekt Risiko for konfusion, tinnitus, interaktion Paracetamol Ibuprofen + Lanzo 15 mg evt. suppleret med tramadol i lavest mulig dosis ved stærke smerter Lægkramper: Ingen Restless legs: Ingen eller evt. Sifrol el. Requip 14 Medicinpakken Introduktion og indhold
15 Lægemidler mest anvendte >65 år Sæt x hvis borgeren får lægemidlet Vigtigste begrundelser for seponering eller dosisjustering mm. Forslag til alternativ Søvn/angst 22 Phenergan Risiko for konfusion hos ældre pga. antikolinerg effekt Hvis samtidig depression: Mirtazepin. Søvnhygiejne 23 Sovemidler: Benzodiazepiner og lignende 24 Angstdæmpende: Benzodiazepiner Antipsykotika 25 Abilify Cisordinol Fluanxol Nozinan Risperidon Serenase Seroquel Truxal Zyprexa 26 Akineton Lysantin Antidepressiva Gavnlig effekt ophører efter ca. 2 uger, herefter rebound ved ophør og fortsat risiko for tømmermænd-effekt og sløvhed, fald, svækkelse. Særligt stoffer med lang halveringstid fx nitrazepam bør undgås Effekt på angst svinder efter 3-4 mdr. Stor risiko for afhængighed, fald og kognitiv svækkelse Dokumenteret øget dødelighed ved behandling af demente Adfærdsforstyrrelser: Ingen effekt på rastløshed, flugttendens, natteuro, råben mv. Psykotiske symptomer ved delir (fluktuerende, somatisk årsag). Usikker effekt Alle lægemidlerne har betydelige bivirkninger fx ortostatis me, psykose, parkinsonisme, antikolinerge bivirkninger Risiko for konfusion pga. antikolinerg effekt Medicin løser generelt ikke søvnproblemer: Ikke medikamentelle tiltag. Imovane kun 1-7 dage 1. valg: Psykoterapi Ved utilstrækkelig effekt: Escitalopram, citalopram, sertralin Lille dosis oxazepam som akutbehandling i svære tilfælde Reducér dosis eller seponér Ved organisk psykosyndrom: Plejemæssige tiltag Søvnregulering, optimering af somatisk behandling Om nødvendigt kortvarig lavdosis benzodiazepin fx oxazepam 7,5 mg x 1-3 (obs paradox reaktion) Nyere antipsykotikum eller lavere dosis Alle antidepressiva TCA For alle antidepressiva gælder, at indikation skal revurderes jævnligt mhp. nedtrapning og seponering Risiko for konfusion, hjertepåvirkning mm. Kan bruges i lav dosering mod neuropatiske smerter Depression: Psykoterapi. Dosisreduktion Bipolær depression: Specialistopgave Varia 29 Prednisolon Obs indikation og dosis Reducer om muligt dosis ved både KOL og polymyalgi Medicinpakken Introduktion og indhold 15
16 Links til lovgivning mv. 1) Sundhedsloven 2) Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 3) Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr 9429 af 30/06/ ) Korrekt håndtering af medicin. Et værktøj for plejehjem, hjemmeplejen og bosteder, Sundhedsstyrelsen ) Sundhedsstyrelsens vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp, VEJ nr 115 af 11/12/
Målet med medicinpakken på ældreområdet er at reducere antallet af medicineringsfejl, som kræver lægekontakt
Målet med medicinpakken på ældreområdet er at reducere antallet af medicineringsfejl, som kræver lægekontakt Medicinpakken Introduktion og indhold Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 3, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereKom godt i gang med medicinscreening
Kom godt i gang med medicinscreening Denne vejledning henvender sig til medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejeenheder, som arbejder med Medicinpakkens screeningsliste. Vejledningen skal lette arbejdet
Læs mereThe IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly
The IRF-list A screening tool for irrational use of medication in the elderly Dorte Glintborg, cand.pharm, dip. clin.pharm. Danish Institute for Rational Pharmacotherapy Drugs where the indication should
Læs mereMålet med medicinpakken på ældreområdet er at reducere antallet af medicineringsfejl, som kræver lægekontakt
Målet med medicinpakken på ældreområdet er at reducere antallet af medicineringsfejl, som kræver lægekontakt Version 3, udgivet marts 2016 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereKORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN
KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på
Læs mereStop medicineringsfejl
Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere
Læs mereIntroduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved
Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved Torben Hellebek, Praktiserende læge Arjen Peter Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia B. Tjørnelund, hjemmesygeplejerske Dagsorden Kort præsentation
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereHvordan er brugen af data til forbedring forbundet med de daglige borger opgaver?
Hvordan er brugen af data til forbedring forbundet med de daglige borger opgaver? LS 2 ISH 10 & 11 oktober 2017 Pia Tjørnelund, sygeplejerske Sønderborg kommune Arjen Stoop, chefkonsulent Dansk Selskab
Læs mereKorrekt håndtering af medicin
Korrekt håndtering af medicin Et værktøj for plejecentre, hjemmepleje, hjemmesygepleje, bosteder m.v. Ansvar, sikkerhed og opgaver 2. udgave, november 2019 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Lægen
Læs mereLokal instruks for håndtering af medicin:
Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog
Læs mereNye botilbud Gennemgang af Medicinpakken Hvordan kommer vi i gang med den? Bjarke Abrahamsen Kirsten Pultz Linda Aagaard Thomsen
Nye botilbud Gennemgang af Medicinpakken Hvordan kommer vi i gang med den? Bjarke Abrahamsen Kirsten Pultz Linda Aagaard Thomsen Mål med medicinpakken At reducere antallet af medicineringsfejl, som kræver
Læs mereHandicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin
Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereSikker medicinering i Botilbud og på Plejecentre kl og
Sikker medicinering i Botilbud og på Plejecentre kl.11.00-12.30 og 13.30-15.00 Brian Paulsen- Mette Kirk- Susanne Andreasen Introduktion til sessionen Velkomst Introduktion af oplægsholdere Introduktion
Læs mereSundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn
Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn Formålet med embedslægernes tilsyn med plejehjem er at medvirke til at sikre den sundhedsfaglige indsats over for de svage ældre i plejehjem. For at opnå
Læs mereMedicinafstemning inden 24 timer efter udskrivelse fra sygehuset. Udviklingskonsulent Tina Helene Jensen Sønderborg Kommune
Medicinafstemning inden 24 timer efter udskrivelse fra sygehuset Udviklingskonsulent Tina Helene Jensen Sønderborg Kommune Medicinpakken I sikre hænder De fire delpakker er: Tjekliste for sikker medicindispensering
Læs mereFælles retningslinjer for medicinhåndtering på socialområdet
Fælles retningslinjer for medicinhåndtering på socialområdet ------------------------------------------------------------- Fælles retningslinjer på socialområdet På det sociale område i Randers Kommune
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereMaterialerne kan også findes på Derfor er det svært! Tør du seponere?
Materialerne kan også findes på http://www.irf.dk/dk/redskaber/medicingennemgang Tilstrækkelig viden om seponering? Mange vejledninger for start af behandling Brug hjælpeværktøjer: Lægemidler, hvor indikationen
Læs mereRegler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen
Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006
Læs mereTeamdag for Botilbud v/ Hanne Miang
Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor skal vi gøre noget? Problemet Hvad er det vi kan gøre ved det? Metode Hvilke
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs merePatientsikkerhedspakke
Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre
Læs mereInfektionspakken - workshop
Infektionspakken - workshop Formål med sessionen Få sat en ramme for arbejdet med infektionspakken Komme videre med ideer til afprøvninger Lære at bruge driverdiagrammer DRIVERDIAGRAMMER 3 Driverdiagrammer
Læs mereMål og indikatorer Tryksår og medicin
Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at
Læs mereOverordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser
Sagsnummer 3-17-186/3 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 3 Besøgsdato 16-10-2008 Navn og adresse på plejehjem Kommune 480 Region Antal beboere 26 Sundhedsfaglig konsulent Karen Prahl
Læs mereFaldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014)
Faldpakken Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014) Hvorfor skal en faldindsats prioriteres højt? Internationale studier viser, at ca. en tredjedel af ældre over 65 år
Læs merePatientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Læs mereHvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?
Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Rie L R Johansen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Arjen Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia Bladt Tjørnelund, Sønderborg Kommune Reflekter
Læs mereDen Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser
Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning Utilsigtede hændelser Formål med dagen Ved utilsigtet hændelse forstås : En på forhånd kendt og ukendt hændelse og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom og som
Læs mereGodkendt: September 2018
Overskrift: Medicinhåndtering Akkrediteringsstandard: Dokumentation for lægemiddelordination/ Lægemiddeldispensering/ Lægemiddeladministration Formål: Godkendt: September 2018 Revideres: September 2019
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji
Sagsnummer 1-17-140/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 28-10-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere Solgården,,Aggersundvej 31,
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj
Sagsnummer 1-17-134/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 17-05-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere 18 Hune Plejecenter,,Hansensvej
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji
Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj
Sagsnummer 5-17-101/5 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Claus Iversen Besøgsdato 18-03-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 329 Region Antal beboere 109 Knud Lavard
Læs mereTitel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri.
Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Titel: Generelt om medicinhåndtering Standard: Medicinhåndtering Godkendt
Læs mereMEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN
MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN Formålet med instruksen er at sikre: Den rigtige borger får den rigtige medicin, i den rigtige dosis, på det rigtige tidspunkt og på rette måde Den rehabiliterende tankegang
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji
Sagsnummer 1-17-139/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 04-10-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere Møllegården,,Vestergade 9, 9460
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering
Rehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Rehabiliteringscenter Strandgården Region
Læs mereTemadag for Botilbud. Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Temadag for Botilbud Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor skal vi gøre noget? Problemet Hvad er det vi kan gøre ved det? Metode Hvilke resultater
Læs mereLovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst
Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration
Læs mereSagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution. Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune. Amt
Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution Konklusioner Anna Lise Wagner ELIFRB Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Amt Frederiksborg Amt
Læs mereSagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5
Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Henrik Greiffenberg Besøgsdato 10-05-2007 Navn og adresse på plejehjem Kommune 253 Region Antal beboere 49 Hedebo,,Degnestræde
Læs mereVejledning om ordination og håndtering af lægemidler
Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering) 1 Indledning 3 2
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud
Læs mereBaggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015
Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India
Læs mereBoform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering
Juli 2012 Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Skovvængets lokale instruks for: Hvordan medicinhåndtering skal foregå Hvordan det skal
Læs mereForebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015
Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Typiske risikofyldte medicineringshændelser med udgangspunkt i særlig farlige lægemidler udgangspunkt i særlig farlig situationer
Læs mereGodkendt: September 2016
1 of 5 Overskrift: Medicinhåndtering Akkrediteringsstandard: Dokumentation for lægemiddelordination/ Lægemiddeldispensering/ Lægemiddeladministration Formål: Godkendt: September 2016 Revideres: September
Læs mereRegional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.
Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora
Læs mereSagsnummer /2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5
Sagsnummer 5-17-14/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Henrik Greiffenberg Besøgsdato 07-05-2007 Navn og adresse på plejehjem Kommune 253 Region Antal beboere 95 Strandcentret,,Frydenhøj
Læs mereVejledning om ordination og håndtering af lægemidler
Side 1 af 10 VEJ nr 9429 af 30/06/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 10-07-2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Accession C20060942960 Entydig dokumentidentifikation AI002273 Dato for førstegangsindlæggelse
Læs mereSødisbakkes instruks for medicinhåndtering
1 Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks for medicinhåndtering ved Sødisbakke. Instruksen er formuleret med udgangspunkt i Specialsektorens regionale retningslinjer
Læs mereNSAID. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved
Læs mereMedicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen
6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har
Læs mereDer er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne
Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært
Læs mereHvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017
Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017 Konsulent Bodil Elgaard Andersen, DSFP Konsulent Pernille Bechlund, PB-respekt Risikomanager Merete Larsen, Frederiksberg
Læs mereReceptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.
Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles
Læs merePrototypen for medicinhåndtering. Reduktion af medicinfejl SÅDAN! Plejehjemmet Vestervang 44
Prototypen for medicinhåndtering Reduktion af medicinfejl SÅDAN! Plejehjemmet Vestervang 44 1 Indholdsfortegnelse s.3 Udgangspunktet s.5 Det har vi opnået s.10 De indledende øvelser og overvejelser s.16
Læs mereÅrsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015
Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle 160 2605 Brøndby Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015 Embedslægernes tilsynsresultater Leverandørens opfølgning Ældrecenter Nygårds Plads
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs meresikkerpost@frederikshavn.dk
Jr. nr.: 5-2211-2023/1 P-nr.: 1013556683 SST-id: PHJSYN-00004261 Tilsynsførende: Henrik Bøggild Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord
Læs mereIntroduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK)
Introduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK) 2019 Udgiver Team for fælles medicinkort, Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Version 1 Versionsdato 30. august
Læs mereOverordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav. Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger
Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har
Læs mereHvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?
En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.
Læs mereDiskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?
Data vi lærer af Diskutér to og to 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Hvorfor har vi så stor fokus på data? Fordi data brugt rigtigt kan understøtte
Læs mereSundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereVejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.
Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereBirthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården
Jr. nr.: 5-2211-940/1 P-nr.: 1003263992 SST-id: PHJSYN-00003899 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen
Læs mereCenter for Børn og Unge, Egelys retningsgivende dokument for medicinhåndtering
Center for Børn og Unge, Egelys retningsgivende dokument for medicinhåndtering Marts 2013 Revideret 10. marts, 2014 (Per) Dokumenttype: Regionalt retningsgivende dokument Anvendelsesområde: Alle centre
Læs mereHanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center. 6100 Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune. dikmiv@haderslev.dk
Jr. nr.: 5-2211-1250/1 P-nr.: 1009677824 SST-id: PHJSYN-00003987 Tilsynsførende: Hanne Juhl Pedersen Ansvarlig embedslæge: Henrik Kirkeby Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen
Læs mereBofællesskaberne i Brønderslev. Brønderslev kommune.
J-nr: 5-2911-320/1 P-nr.: 1003376580 SST-id: PHJSYN-00004595 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord
Læs mereSundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Herning Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Herning Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereOverordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav
Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet
Læs mereEn best practice-model for sikker dosisdispensering
En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som
Læs mereHandleplan for opfølgning på Embedslægetilsyn 2015
Plejecenter Kirstinehaven den 3/9 2015 Handleplan for opfølgning på Embedslægetilsyn 2015 Tilsynet fandt sted d. 15/6 2015 Handleplan er udarbejdet d. 3/9 2015 af Udviklingssygeplejerske Stine Briand og
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet
Læs mereBirthe Margrethe Pedersen. Embedslægeinstitutionen Øst. Plejecentret Kristinehøj HELSINGØR KOMMUNE
P-nr.: 1003057823 SST-id: PHJSYN-00002550 Tilsynsførende: Ansvarlig embedslæge: Embedslægeinstitution: Birthe Margrethe Pedersen Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitutionen Øst Besøgsdato: 12. april
Læs merePLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune
Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:
Læs mereBirthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus
Jr.nr.: 5-2211-121/1 P-nr.: 1017009210 SST-id: PHJSYN-00003608 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen
Læs merePlejecenter Knud Lavard Centret
Jr. nr.: 5-2211-1175/1 P-nr.: 1011938090 SST-id: PHJSYN-00002156 Tilsynsførende: Lizet Jorck Ansvarlig embedslæge: Claus Iversen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Sjælland Besøgsdato: 16. april 2012
Læs mereKaren Marie Dencker. Kaas Plejecenter Pandrup. Nordjylland. Jammerbugt kommune. P-nr.: SST-id: PHJSYN
P-nr.: 1010330536 SST-id: PHJSYN-00002227 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Henrik Bøggild Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato: 22. november 2012 Plejehjem:
Læs mereMåden hvorpå der arbejdets med medicinhåndtering på Østerskoven skal sikre, at Østerskoven som minimum lever op til indholdet i:
Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks for standarden 1.4 Medicinhåndtering - Borgeren modtager den rette medicin på rette tidspunkt og rette dosis FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er
Læs mereBIRKELSE PLEJECENTER. Jammerbugt kommune
Jr. nr.: 5-2211-1852/1 P-nr.: 1003057914 SST-id: PHJSYN-00003044 Tilsynsførende: Ulla Birgit Paludan Ansvarlig embedslæge: Henrik Bøggild Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato: 20.
Læs mereInstruks vedrørende medicinhåndtering
Instruks vedrørende medicinhåndtering Udgiver Omsorgscentret Breelteparken Dokumenttype Lokal instruks Målgruppe og anvendelsesområde Medarbejdere der håndterer medicin på Breelteparken: Social - og sundhedsassistenter
Læs mereDOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.
DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering
Læs mereRapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2014
Opfølgende tilsynsrapport 2014 Plejehjemmet Søndervang Adresse: Nyelandsvej 87, 2000 Frederiksberg Kommune: Frederiksberg Leder: Lene Wichmann Telefon: 61 18 92 74 E-post: lewi01@frederiksberg.dk Dato
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2015
Opfølgende tilsynsrapport 2015 Omsorgscenter Hvissinge Adresse: Stenager 2, 2600 Glostrup Kommune: Glostrup Leder: Louise Sjørslev(Leder af ældreområdet) Telefon: 30 44 88 20 E-post: louise.sjorslev@glostrup.dk
Læs mereTilsyn med medicinhåndtering på plejehjem. Afdelingslæge Marianne Søborg Nielsen Sundhedsstyrelsen
Tilsyn med medicinhåndtering på plejehjem Afdelingslæge Marianne Søborg Nielsen Sundhedsstyrelsen Plejehjemstilsynet Lovbaseret systematisk tilsyn siden 2002 Embedslæge-institutionerne ~ 5 regionale enheder
Læs merePlejecenter Solbakken
Jr. nr.: 5-2211-1062/1 P-nr.: 1004354521 SST-id: PHJSYN-00002155 Tilsynsførende: Lotte Petersen Ansvarlig embedslæge: Claus Iversen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Sjælland Besøgsdato: 15. februar
Læs meregrethe.jorgensen@fredericia.dk
Jr. nr.: 5-2211-1116/1 P-nr.: 1003429171 SST-id: PHJSYN-00003016 Tilsynsførende: Ulla Smith Ansvarlig embedslæge: Henrik Kirkeby Embedslægeinstitution: Embedslægerne Syddanmark Besøgsdato: 26. marts 2012
Læs mereJr. nr.: 5-2211-4449/1 P-nr.: 1003422724 SST-id: PHJSYN-00004449 Tilsynsførende: Ellen Breddam Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Syd Besøgsdato: 09. december 2013 Plejehjem:
Læs mere