Implementering af velfærdsteknologi på plejehjem 7. Semester Speciale

Transkript

1 VIA UNIVERSITY COLLEGE AARHUS BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Implementering af velfærdsteknologi på plejehjem 7. Semester Speciale Mathias Simoni Lindbjerg Figur 1

2

3 Forord Dette 7. semesters afgangsspeciale er udarbejdet af Mathias Simoni Lindbjerg, studienr , og det er skrevet som et led af mit afsluttende 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus. Som start på denne rapport har jeg læst undersøgelser om velfærdsteknologi på internettet og i diverse artikler. Jeg har haft den fornøjelse af at være i praktik hos Regnbuen arkitekter i 6. semester, som selv har gjort sig meget erfaring og viden gennem netværk med velfærdsteknologi på plejehjem. Ud fra min praktik har jeg fundet velfærdsteknologi på plejehjem som et meget spændende emne. En stor tak til Birte Simonsen for den tid hun har lagt til side for at besvare mine spørgsmål. Til sidst vil jeg gerne takke min vejleder Inger Margrethe Jensen for den tid og vejledning, hun har givet mig.

4 Abstract This report was written as a part of the seventh semester in the Construction Architect education Aarhus in Denmark. It s about implementation of welfare technology in nursing homes. It seeks the understanding of the nursing home today and the situation when trying to implement new welfare technology in a nursing home. Main issues are How to implement welfare technology successfully in a nursing home?. Basically, it is not the occupier to conform to the system, but the system or framework must be flexible enough to accommodate the individual resident needs. Based on the excerpts from Statistics Denmark population, we can see an increase in the 77% of the number of people in 2010 that has turned 80 years until The need for more implementation of welfare technology is reportedly in the future. We can use technology to reach out to the 3 groups like occupant, personal and relatives. By getting the staff at work involved to play a main role in the implementation of the welfare technological development, for it is they who have the experience and knowledge of the needs of older people in recent years. The goal of the new welfare technology is not to make staff redundant. Some of the most common purpose of technology is to minimize attrition. It must be like to be able to provide more care and attention and care of existing resources in the elderly. A good tool for the implementation of an architectural staff would be participating in a network of welfare technology.

5 Indholdsfortegnelse 1. Billedliste Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformuleringsspørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Implementering af velfærdsteknologi på plejehjem Livet på et plejehjem Velfærdsteknologi Delkonklusion Materialeanalyser Robotstøvsugeren Toilet med løft og skyl Sladdergulv Delkonklusion Netværk Konklusion Hvordan implementeres velfærdsteknologi med succes på et plejehjem? Hvilke problemer står beboerne overfor, når de møder ny teknologi? Hvorfor skal vi implementere ny teknologi? Hvordan skal vi implementere ny teknologi? Hvad kunne være gode redskaber til implementering på et plejehjem? Kritisk vurdering af specialet Kildehenvisning og notater Kildeliste Bilag

6 1. Billedliste Figur 1 af en sammensætning af teknologier på plejehjem fra rundturen... 1 Figur 2 af opholdsplads i gang... 7 Figur 3 af fjernstyret gardin Figur 4 af loftlift Figur 5 af Lars Lisby der bruger døråbner Figur 6 af robotstøvsugers holdeplads Figur 7 af toilet med loft og skyl samt fjernbetjening Figur 8 af sladdergulv Tabel 1 fra Socialstyrelsen, Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Tabel 2 fra Danmarks Statistik, Statistisk årbog Tabel 3 Indsamling af støv og snavs ved kontrolleret forsøg (gram) (Andersen, K. N. 2012)

7 2. Indledning 2.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Igennem min praktiktid hos Regnbuen Arkitekter har jeg haft gode muligheder for at komme tæt på skabelsen af nye plejehjem. Regnbuen har før afholdt rundvisninger af deres projekter for potentielle bygherrer, og i slutningen af 2012 afholdte de en rundvisning for plejehjemmet Bakkely fra Videbæk, hvor de viste et af deres 3 sidste nytænkende projekter omkring Aarhus. Under arrangementet fik jeg lidt tid til at snakke med plejehjemslederen. Vi snakkede om velfærdsteknologi, hvor hun mente, at problemet var, at de ikke vidste, hvilke velfærdsteknologier der var mulige at implementere i deres plejehjem. Jeg ser dette som et alment problem for de fleste, der enten skal renovere eller bygge et nyt plejehjem. Jeg har set mit speciale som en fantastisk mulighed for at undersøge velfærdsteknologi, der kan afhjælpe de ansatte og de ældre i den offentlige sektor og give mig en forståelse af plejehjemmet. De bygningskonstruktører der arbejder på Regnbuen arkitekter rummede en stor forståelse for livet på plejehjemmet og den seneste teknologis muligheder. Efter rundvisningen indså jeg, hvor vigtigt det er at kunne snakke på niveau med denne gruppe fra Videbæk og rådgive dem på bedste måde. Ud fra rapporten vil jeg gerne hjælpe rådgivere med at få forståelsen af situationen ved at implementere ny teknologi på en ny arbejdsplads. 2.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på lang sigt, står vi i dag over for nogle store udfordringer og betydelige valg. Der bliver adskillig flere ældre med behov for omsorg og pleje samtidig med, at arbejdsstyrken begrænses. Vi står også over for nye generationer af ældre, der vil leve livet længere, samt være mere handledygtige og sidst men ikke mindst have et stærkt ønske om at leve et liv længst muligt uden afhængighed af personlig assistance. Derfor tror jeg, at vi som samfund vil møde et stadig stigende krav om, at også de ældre får stillet tidssvarende teknologiske muligheder til rådighed. Danskerne lever længere og er generelt mindre svækkede end tidligere. Men langt størstedelen af de aldrende, der i dag bliver henvist til en plads på et plejehjem, er stærkt fysisk eller psykisk svækkede og dybt afhængige af den hjælp, de får på plejehjemmet. Det vurderes, at en stor del af beboerne lider af en eller anden form for demens, hvilket stiller særlige krav til ledelsen og medarbejderne om at skabe en hverdag på plejehjemmene, hvor beboerens behov og livskvalitet kommer i centrum. Min målsætning med rapporten er, at jeg som kommende rådgiver kan få forståelsen af, hvad det er for nogle problemer, der opstår på plejehjemmet, når man prøver på at anskaffe sig ny teknologi til hjælp for de ældre og personalet. Det er bestemt vigtigt, at man kender til dagligdagen for den ældre og ved hvilke nye velfærdsteknologier, der er til rådighed i dag for at kunne levere god rådgivning. 3

8 2.3 Problemformuleringsspørgsmål Jeg vil gerne undersøge, hvad en rådgiver kan gøre for at skabe et fornuftigt og velfærdstænkende plejehjem i dag. Jeg søger forståelsen for plejehjemmet, og ser dette som en fordel at lære mere om, når jeg selv skal rådgive eller projektere et nyt plejehjem. For at skabe overblik i rapporten vil jeg indledningsvis undersøge, hvad der er vigtige værdier i plejesektoren, og hvordan vi kan afhjælpe de problemer, der opstår i hverdagen på et plejehjem. Hovedspørgsmål: Hvordan implementeres velfærdsteknologi med succes på et plejehjem? Underspørgsmål Hvilke problemer står beboerne overfor, når de møder ny teknologi? Hvorfor skal vi implementere ny teknologi? Hvordan skal vi implementere ny teknologi? Hvad kunne være gode redskaber til implementering på et plejehjem? 2.4 Afgrænsning Min undersøgelse vil gå på, hvordan de ældre har det nu på plejehjemmet, som eksempelvis trivsel og hvilke ømme punkter de ældre har i forhold til ny teknologi. Jeg vil også bruge tiden til at komme ind på, hvad velfærdsteknologi er og nogle materialeanalyser, hvor jeg vil finde maksimalt 3 forskellige velfærdsteknologiske typer, der har hver sin funktion og målgruppe. Jeg vil ikke undersøge økonomi og udbedring af svære løft for personalet. Jeg søger ikke kendskab med indretning af plejehjem og teknologi, og hvordan det teknisk bliver tilsluttet. Min indsigt med specialet er, at jeg som kommende rådgiver og læseren får forståelsen for plejehjemmet og derudfra give god rådgivning i situationen, når man gerne vil implementere ny velfærdsteknologi på et plejehjem. 4

9 2.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Min dataindsamling vil hovedsageligt forgå på internettet, men jeg søger også viden igennem min vejleder og mit tidligere praktiksted ved Regnbuen Arkitekter maa samt plejehjemmet Bakkely. Teoretisk informationsindsamling: - Servicestyrelsen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem - Hjælpemiddelinstituttet - FOAs Social- og Sundhedssektor - ÆldreForum 2.6 Valg af metode og empiri For at kunne få forståelsen af dagligdagen, og de problemer der er på et plejehjem, vil jeg gerne interviewe en plejehjemsleder om hendes synspunkter på velfærdsteknologien. Jeg opsøger rådgivningen mellem arkitekt og plejehjemspersonalet, og hvordan arkitekten søger informationerne af ny teknologi. - Birte Simonsen, leder ved Plejehjemmet Bakkely i Videbæk 2.7 Rapportens struktur og argumentation Afgangsspecialet deles således op, at den først søger fornemmelsen for tilværelsen på et plejehjem. Rapporten vil gennemgå velfærdsteknologi generelt samt give en overordnet forståelse for implementering af udstyret på et plejehjem. Der vil til sidst undersøges, hvor man kan indsamle viden om velfærdsteknologi til et plejehjem. Specialets større hoveddele vil hver afsluttes med hver sin delkonklusion, og for opsamling af hoveddelens spørgsmålspunkter, som afsluttes i en fælles hovedkonklusion. 5

10 3. Implementering af velfærdsteknologi på plejehjem 3.1 Livet på et plejehjem Det gælder om at vide, hvad det gode liv samt livskvaliteten for den enkelte beboer er, og det kan man kun finde ud af ved at lade beboeren have den størst mulige indflydelse på sit eget liv. Beboere på plejehjem er oftest svækkede og afhængige af andres hjælp i dagligdagen, og de befinder sig derfor i en sårbar situation. Det er derfor meget vigtigt at tage udgangspunkt i og understøtte den enkeltes ressourcer, så man kan leve det liv, man ønsker og har mulighed for. Menneskelighed og værdighed er med andre ord ikke afhængige af, hvor mange eller få færdigheder man har tilbage. Mange plejehjem arbejder allerede i dag med forskellige metoder for at øge livskvaliteten og forbedre forholdene for plejehjemsbeboerne, men man kan desværre også opleve plejehjem, hvor dette ikke er tilfældet, og hvor der mangler en gennemgående tråd i det daglige arbejde. For at sikre den høje grad af livskvalitet hos beboerne, er det vigtigt, at der er nogle gode og trygge rammer på plejehjemmet, og at disse rammer kan tilpasses den enkelte beboer. Som udgangspunkt er det ikke beboeren, der skal indordne sig under systemet, men systemet eller rammerne skal være så fleksible, at de kan tilpasses den enkelte beboers eget behov. Dette er dog særligt vigtigt i forhold til beboere med en demenssygdom, hvor der skal vises ekstra opmærksomhed og hensyn. Hverdagen er det, der fylder mest for os alle. For at forbedre beboernes livskvalitet skal der være gode hverdagsoplevelser, hvor selskabet med andre er vigtigt for de fleste. Nogle beboere er altid klar til at deltage i aktiviteter og prøve nye tiltag, mens andre skal motiveres eller hjælpes til at deltage i aktiviteterne. De frivillige medhjælpere kan her indbringe en værdifuld hjælp til at fremkalde en god og alsidig dagligdag på plejehjemmet. Nogle ældre har et stort behov for selv at bestemme over deres helt egen hverdag, hvor andre har behov for støtte og vejledning til at selv at kunne træffe beslutninger. Endelig er der en gruppe af psykisk svækkede personer, som for eksempel meget svært demente ældre, som har behov for, at andre træffer beslutninger for dem ud fra en menneskelig og faglig vurdering. Et dårligt samarbejde mellem ledere og medarbejdere eller et dårligt forhold mellem pårørende og medarbejdere kan afspejle sig i den enkelte beboers hverdag og dermed i sidste ende få en stor negativ indflydelse på beboerens livskvalitet. Dagligdagens forløb har en stor påvirkning på de ældre, og i ugens løb på plejehjemmet Bakkely i Videbæk er der adskillige forskellige tilbud, som de ældre kan vælge at deltage i. Det kan være mulighed for musik og sang samt gymnastik, ture i det fri, spille et spil, historieoplæsning samt mindes gamle dage og adskillige andre ting. Der bliver afholdt gudstjeneste den første og tredje onsdag i hver måned i det store fællesrum, hvor disse holdes på skift af forskellige præster fra omegnen. Normalt den sidste torsdag i måneden er 6

11 der om formiddagen fælles salmesang og hygge. Derudover kommer der hver mandag forskellige, som holder andagt. Omtrent en gang om måneden får de besøg af en klasse fra Videbæk Kristne Friskole, som synger og underholder de ældre. I årets løb afholdes forskellige arrangementer, der er arrangeret af Vennekredsen i samarbejde med aktivitetslederen og plejehjemmet. Der afholdes aktiviteter som påskemarked, banko, midsommerfest, temadage, høstfest, julemarked med mere, hvor man har mulighed for sammen med familie og andre at få nogle hyggelige timer. Lejlighederne på Bakkely er fordelt på 4 fløje med hver sit eget køkkenalrum og dagligstue. Rundt på plejehjemmet er der små hyggekroge, hvor der står møbler, og hvor der er mulighed for at sidde sammen, læse avisen og hygge sig. Der er pyntet på vægge og hylder med unikke gamle loppefund, så tankerne kan drages til de gode gamle dage for de ældre. Der er i midten af plejehjemmet placeret en større dagligstue med storskærm samt aktivitetsstue. (plejehjemmet-bakkely.dk, 2013) Jeg lægger vægt på det æstetiske, således at det stadig er et hjem, som beboeren bor i, og at det ser hyggeligt ud, og at det er forholdsvis nemt at holde rent, pænt og ryddeligt. Den nye teknologi skal derfor under hensyntagen til dette være et hjælperedskab til at klare hverdagen, og at det så naturligt som muligt er en del af indretningen. (Birte Simonsen, 2013, Leder på Bakkely Bilag 1) På trods af at folk som ældre og svækket er flyttet på plejehjem, kan man stadig selv være med til at tilrettelægge og bestemme, hvordan hverdagen skal se ud. Selvbestemmelse ud fra den psykiske og fysiske tilstand man nu har, er med til at give værdighed og respekt for den enkelte beboer. Trods fysisk og psykisk svækkelse rummer alle ældre ressourcer, og det gælder om at se ressourcerne og hjælpe Figur 2 af opholdsplads i gang med at få dem bragt i spil. Plejehjem skal kompensere for den fysiske og psykiske svækkelse, der gør, at beboerne ikke længere selv er i stand til at klare sig i sit oprindelige hjemsted. For at skabe trivsel på plejehjemmet, skal den enkelte beboer ses som et individ, der bor i sit eget hjem med sin helt egen historie, kompetencer og helt særlige sociale og kulturelle baggrund. En væsentlig opgave for medarbejderne er derfor i fællesskab med andre og de pårørende at støtte den enkelte beboer i fortsat at leve sit eget liv. Hovedparten af medarbejderne på plejehjem er uddannet socialhjælpere, sundhedshjælpere, socialassistenter og sundhedsassistenter. Derudover er der ofte ansat sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter samt ufaglærte frivillige. Nogle plejehjem 7

12 har også ansat pædagogisk personale, der kan være med til at sætte fokus på, at medarbejdernes opgaver ikke kun er af pleje og sundhedsfaglig karakter, men at de også omfatter sociale og aktiverende opgaver. Det kan være med til at sætte fokus på den mere aktiverende inddragelse i plejen. (Ældrekommissionen - Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, februar 2012) Tabel 1 fra Socialstyrelsen, Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig. I 2021 vil den offentlige sektor mangle: Social- og sundhedspersonale Rengøringspersonale Læger og sygeplejersker Tabel 1 fra Socialstyrelsen viser, at antallet af medarbejdere i den offentlige sektor vil falde i fremtiden. Disse tal angiver, at de enkelte plejehjem kan stå i en situation af mangel på velvære og omsorg i dagligdagen. Indflytningsalderen for beboerne er sædvanligvis over 80 år. I 2010 var der personer, der var fyldt 80 år. Med godt plejeboliger og plejehjemspladser var der således i 2010 en plejehjemsplads til ca. hver femte ældre, der er fyldt de 80 år. Tabel 2 er et uddrag af Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Ifølge prognosen i tabelen vil antallet af personer, der er fyldt 80 år over de næste 20 år blive formeret fra personer i 2010 til personer i 2030, en forøgelse på 77 pct. I 2050 forventes der at være personer over 80 år. Det er specielt aldersgrupperne over 95 år, der vil blive forholdsvis flere af. Tabel 2 fra Danmarks Statistik, Statistisk årbog år år år år år Personer der er fyldt 80 år Indeks, 2010 = Hvis der i eksempelvis 2030 fremadrettet skal være en plejebolig for hver femte ældre, der er fyldt 80 år, vil der være behov for ca plejeboliger i alt. Der vil ud fra dette i så fald være behov for ca ekstra plejeboliger i 2030 under den forudsætning, at de ældre ikke bliver mere raske. Da der i prognosen er indarbejdet en fortsat forøgelse i den gennemsnitlige levealder, må der også forventes, at behovet for ekstra plejeboliger vil blive 8

13 betydeligt mindre end de ovennævnte ca , da det må formodes, at de ældre bliver mere raske og selvhjulpne i fremtiden. (Danmarks Statistik, Statistisk årbog 2011) 3.2 Velfærdsteknologi Mange sætter et spørgsmålstegn ved denne velfærdsteknologi, og hvad der egentligt er velfærdsteknologi. Skal det være et produkt, som er selvkørende på batteri og ikke stik, eller skal det være energibesparende eller bare være et bærdygtigt materiale? Ved velfærdsteknologi kan det forstås som teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser i hverdagen. Velfærdsteknologi omfatter teknologier eller intelligente systemer, der kan bruges til at understøtte hverdagsfunktioner, som er relateret til beboers sundhed og velfærd. I det danske velfærdssamfund tilbyder det offentlige en række velfærdsydelser til beboere med særlige behov, eksempelvis pleje, omsorg, praktisk hjælp, hjælpemidler, boligindretning, behandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning, specialundervisning, beskyttet beskæftigelse med mere. Velfærdsteknologi ses som teknologiske løsninger, der kan indgå som en del af disse ydelser. Teknologien indgår i serviceydelser og produkter på velfærdsområdet, og som dermed bidrager til forøget effektivitet og kvalitet på plejehjemmet. Velfærdsteknologi vil typisk fremme tryghed og sikkerhed samt beboerens sociale netværk, daglige virke og grundlæggende mobilitet i den daglige færden. Det er således ikke afgrænset til en bestemt sektor, men rækker ind i alle sektorer herunder sundhedssektoren, socialsektoren, undervisnings- og uddannelsessektoren og arbejdsmarkedssektoren. Undervisning: at der sker en solid og grundig undervisning i brugen, så personalet og evt. beboer er tryg ved brugen. At få alle fordele og muligheder med så ikke kun en del af mulighederne bruges. En god ide er det, at det tages i step, så personalet lærer hen ad vejen, så alle fordele ved teknologien udnyttes. (Birte Simonsen, 2013, Leder på Bakkely Bilag 1) Både virksomheder, kommuner og regioner anfører, at det elementære mål med at implementere velfærdsteknologiske ydelser er at spare ressourcer i den offentlige sektor. Sekundært er målet at maksimere kvaliteten i serviceydelserne gennem velfærdsteknologi. Samtidig finder både kommuner og regioner det afgørende, at velfærdsteknologien tilbyder brugerne intelligente løsninger, som gør brugerne i stand til at tage vare på eget liv samt at formindske behovet for indlæggelser på hospitaler og anden behandling i sundhedssystemet. Virksomhedernes velfærdsteknologiske løsninger er kendetegnet ved, at de dels begrænser beboernes behov for øvrige sundhedsydelser, som eksempelvis fra hospitalerne, som har et genopbyggende perspektiv og endelig spare på offentlige 9

14 ressourcer. Telemedicin er som teknologiområde meget prioriteret i regioner og kommuner og vil desuden nok blive yderligere udbredt i de kommende år, tilsvarende øget anvendelse af IT og kommunikationsteknologier i intelligente velfærdsløsninger, som er et centralt udviklingsområde. Derudover tænkes velfærdsteknologi ind i kommunernes generelle, beboerrettede digitaliseringsstrategier og medvirker dermed som et centralt tema i kommunernes kanalstrategier. Regionerne anfører, at i forbindelse med både nybyggeri og vedligeholdelse af institutionsbyggeri er nye velfærdsteknologiske løsninger ligeledes prioriteret, om end der er betydelige uudnyttede potentialer. Vi kan bruge velfærdsteknologi, der indbefatter teknologiske løsninger, som anvendes af beboere, der modtager eller forbruger de særlige velfærdsydelser, og som enten kompenserer for eller støtter den nedsatte funktionsevne ved modtageren. Det omfatter også teknologiske løsninger, der elementært anvendes af og understøtter de medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne. Velfærdsteknologi kan være såvel dedikerede hjælpemidler som forbrugsgoder, boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber, arbejdsredskaber med mere. De velfærdsteknologiske midler har både et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv. (Socialstyrelsen, 2013) Udover medarbejdernes indsats i forhold til at støtte op om beboerens indflydelse på eget liv, hvor den ældre bruger er aktiv frem for passiv, kan velfærdsteknologi være med til at bidrage til, at beboerne kan blive mere selvhjulpne. Det har en stor betydning for beboerens oplevelse af at bevare værdigheden af sit eget liv. Samtidig mindskes risikoen for nedslidning og lysten til arbejdet ved medarbejderne i forhold til tunge løft og ubehagelige situationer. Man må ud fra den ældres værdighed af sit eget liv ønske at klare toiletbesøg helt selv uden hjælp fra en medarbejder. Her kan de fysisk og psykisk stærkeste beboere godt gøre brug af et hæve/sænketoilet med diverse bidetfunktioner og lufttørring og på den måde blive mere selvhjulpne og Figur 3 af fjernstyret gardin holde på værdigheden. Medarbejderne kan også få gavn mange steder af velfærdsteknologien i forhold til brugen af de såkaldte husholdningsrobotter, som robotstøvsugere, strygerobotter og gulvvaskerobotter i den praktiske hjælp. Velfærdsteknologien giver muligheden for at organisere arbejdet bedre, og den kan være med til at klare de tunge løfteopgaver, således at eksempelvis en medarbejder mod hidtil to, ved hjælp af en loftslift kan hjælpe en beboer med at blive flyttet fra sengen til stolen eller ud til toilettet. Det frigiver medarbejderressourcer til andre opgaver og til mere 10

15 nærvær sammen med de ældre. Det kan både dreje sig om mere komplekse plejeopgaver, men også opgaver af mere social karakter til glæde for beboerne, således at beboerne ikke bliver isoleret i deres hjem. Velfærdsteknologi skal bruges med omtanke og i sammenspil med den personlige varme hånd som kontakt mellem beboeren og medarbejderen. Kommunerne skal være opmærksomme på, at behovet for menneskelig kontakt og samvær ikke kan erstattes af bademaskiner, robotstøvsugere og varslingssystemer. Det er i den direkte og daglige personlige kontakt, at medarbejderne bliver opmærksomme på ændringer i beboerens fysiske eller psykiske tilstand og derved kan handle, hvis de selv observerer ændringer, eller hvis beboeren selv giver udtryk for at have fået det dårligere end normalt. De velfærdsteknologiske løsninger kan derfor give mere tid til nærvær, og medarbejderen har derfor bedre mulighed for at handle på nedsat funktionsevne. (Kovacevic, G. 2011) Teknologien er et hjælpemiddel til at lette dagligdagen. Med omtanke kan det være en hjælp, så der kan støvsuges uden, at der er et personale, som udfører opgaven. Det letter arbejdsmiljøet, og det sparer tid. Men alt teknologi kræver vedligeholdelse og servicetjek jævnligt, så en del af den sparede tid hos plejepersonalet går til nye opgaver som at rense filtre, efterse motorer og holde maskiner rene. Det er personalet, som får gavn af teknologien nu, og dermed også beboerne. Om nogle år vil det være mere naturligt for alle, at der bruges så meget nyt teknologi, så forhåbentlig kan fremtidens beboere mere. (Birte Simonsen, 2013, Leder på Bakkely Bilag 1) Den velfærdsteknologiske udvikling stifter nye muligheder i forhold til ældre med behov for hjælp. Udvikling af en lang række nye hjælpemidler, som skærme med touch, der kan give tryghed og mulighed for på sigt at blive i eget hjem i længere tid. Samtidig er det en udvikling, der ikke kræver ekstra medarbejderressourcer på plejehjemmet. Velfærdsteknologien Figur 4 af loftlift øger således valgmulighederne for den enkelte beboer, og den er med til at fastholde selvstændighed samt selvbestemmelse og dermed give en højere livskvalitet for mange. Det er dog helt væsentligt, at den enkelte ældre skal være medbestemmende for, om det drejer sig om at blive længere i eget beboelse eller om at komme tidligere på 11

16 plejehjem. Den velfærdsteknologiske udvikling skal derfor ikke udnyttes til at udskyde tidspunktet for indflytning på plejehjem. 3.3 Delkonklusion Mange kan hurtig blive enige om, at de har brug for velfærdsteknologi i plejesektoren, og at medarbejderne kan få stor gavn af velfærdsteknologien, og på sigt kan det offentlige spare tid og penge. De frigjorte medarbejderressourcer ved anvendelse af velfærdsteknologi skal bruges til mere samvær, aktiviteter og bedre observation med beboerne. Velfærdsteknologi er brugerrettede hjælpeteknologier, der udruster eller assisterer brugeren med en eller flere velfærdsydelser. Som beboer på et plejehjem lever man tæt sammen med andre mennesker. Man er afhængig af andre menneskers hjælp både i forhold til den personlige pleje og rengøring, men også ofte i forhold til at møde andre mennesker og deltage i sociale aktiviteter. Beboernes eget forhold til medarbejderne, ledelsen og de pårørende er derfor utrolig vigtig og har stor betydning. Det samme er samspillet mellem de mennesker, der løbende har kontakt til plejehjemsbeboeren. Velfærdsteknologien skal understøtte og forstærke tryghed, sikkerhed og værdighed i de daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Vurderingerne skal tages alvorligt, og der skal handles ud fra resultaterne både i kommunen og lokalt på plejehjemmet. Det gælder i bund og grund om, hvordan plejehjemmet vil få beboer- og medarbejdertrivslen til at stige. Det bør være en kommunal målsætning, at plejehjemsområdet skal være mere et højstatusområde, hvor der er en ansvarlig ledelse, der sidder med de rigtige ledelseskompetencer, tilfredse og kompetente medarbejdere samt beboere med en høj grad af livskvalitet. Medarbejderne skal sikre, at den enkelte beboer på plejehjemmet får den bedst mulige pleje, men det er også centralt, at medarbejderne er opmærksomme på de behov, der ikke direkte har med den personlige pleje at gøre. Der skal være stor fokus på, at plejehjemmet først og fremmest er beboerens eget hjem, og at de er der for at hjælpe og støtte beboeren. Medarbejderne skal derfor være en katalysator for, at beboeren får mulighed for at leve sit liv så tæt på sine egne ønsker som muligt. Det er den enkelte beboer, som systemet og teknologien skal tilpasses omkring og ikke modsat. For et plejehjem der skal til at implementere disse velfærdsteknologiske hjælpemidler, er det vigtigt at have 3 ting med. Personale, pårørende og beboere er de væsentlige målgrupper, der bruges, når vi skal finde ny velfærdsteknologi til det lokale plejehjem. Vi skal bruge dem til at se, hvilken målgruppe vi vil hjælpe, og hvem der kunne bruge forbedringer. Der vil som førnævnt blive mangel på personale i fremtiden, og vi skal finde ud, hvad der kan gøre en forskel, så vi kan opretholde nærværen eller forbedre den ved den enkelte beboer. 12

17 3.4 Materialeanalyser Men hvilke velfærdshjælpemidler kan vi så bruge på de danske plejehjem. Hvad er need to have, og hvad er nice to have? Disse velfærdsteknologier kan også skabe mistillid i den offentlige sektor. Det kan for eksempel fortsat være kontroversielt at benytte teknologi i forbindelse med hjælp og pleje af ældre mennesker, og holdningen til teknologi er der derfor grund til at være opmærksom på. Især dagpleje indebærer en tæt kontakt mellem plejepersonale og modtagerne og tanken om, at personalets dejlige varme hænder erstattes af kolde maskiner kan både vække ubehag og generelt føre til modstand mod teknologien. En del af den nye teknologi er imidlertid først og fremmest beregnet til at afhjælpe og aflaste medarbejderne og berører derfor kun indirekte beboerne. Det kan være i tilfældet med strygerobotten, som gør det lettere og hurtigere at stryge beboernes skjorter eller de smarte elektroniske låse, der gør det lettere for kommunen at håndtere nøgler til beboernes hjem samt giver tryghed hos beboeren og ikke mindst de pårørende. Dette kan give de ældre mere tryghed, fordi medarbejderne hurtigere kan komme ind ved nødkald. Skepsis mod teknologi kan også skyldes den manglende viden om de fordele, som et hjælpemiddel kan give de ældre beboere på plejehjemmet. Modstand kan således derfor vendes til accept, når man opdager, at teknologi kan give en større handlefrihed og uafhængighed. Beboere der selv kan betjene en robotstøvsuger kan helt selv bestemme, hvornår der skal støvsuges i stedet for at skulle vente på en medarbejder. Og det automatiske løftetoilet gør beboerne helt eller delvis selvhjulpen på det mere intime område, og dette øger samtidig ofte beboernes følelse af værdighed. Passer kemien mellem den ældre og medarbejderen ikke helt, kan det være en ekstra stor lettelse for beboeren at blive mere selvhjulpen med de teknologiske hjælpemidler. Det er ikke ligegyldigt, hvilke medarbejdere der kommer i beboerens hjem, og forskelle i den personlige baggrund, omgangstone eller fremtræden osv. kan til tider gøre forholdet mellem en ældre og en hjælper særdeles anstrengt. Især intim pleje er et meget følsomt område, hvor det er meget betydningsfuldt, at den ældre og hjælperen passer sammen. Det er betydningsfuldt, at der ved evolution og anvendelse af velfærdsteknologi hele tiden tages et etisk hensyn til de mennesker, som skal have teknologien på tæt hold i deres Figur 5 af Lars Lisby der bruger døråbner dagligdag. Det store spørgsmål er naturligvis, om man med implementering af teknologien i den kommunale social og sundhedssektor risikerer at fremkalde nye problemer, som måske er mere alvorlige og påtrængende end dem, som den nye teknologi umiddelbart løser. 13

18 Herunder skal man før implementering overveje, om den konkrete anvendelse af teknologien er krænkende og dermed uetisk overfor den enkelte beboer, som at give sig ud for at være noget, den ikke er, eller fordi teknologien ikke i tilstrækkelig grad respekterer beboerens egen ret til privatliv. Implementering af nye velfærdsteknologiske produkter og systemløsninger tager tid. Det er vigtigt, at der også forud for implementeringen af konkret velfærdsteknologi i en given sammenhæng gennemgås omhyggelige undersøgelser af de etiske forhold. Derfor kan man faktisk argumentere positivt for, at den nye teknologi også ud fra brugerens vurdering fører til mere velfærd og mere livskvalitet. Det er således derfor ikke tilfredsstillende, hvis der blot er tale om arbejdskraftsbesparelse, men ikke i egentlig forstand de beboernære initiativer. Løsningerne bør derfor udformes ud fra beboerens behov fremfor systemets behov. Det er vigtigt at fremhæve, at velfærdsteknologi ikke kun er interessant ud fra generelle, langsigtede og de forholdsvis luftige udviklingsbetragtninger. Tværtimod er velfærdsteknologi et meget interessant område for myndigheder og velfærdsleverandører på et meget konkret og kort sigt. Velfærdsteknologi kan bidrage positivt ud fra det, men det forudsætter relevante udviklingsprojekter og forsøgsprojekter, der tilrettelægges med sigte på at opfylde de bestemte mål. (Ældrekommissionen - Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, februar 2012) Ved implementering af velfærdsteknologiske løsninger prioriteres beboerens oplevelse af kvalitet i dagligdagen i form af øget selvstændighed, tryghed og værdighed. Som udgangspunkt er beboernes behov og ressourcer i første prioritet. Teknologien skal understøtte beboernes egne muligheder for at klare sin egen tilværelse og respektere beboernes ansvar for egen tilværelse. De ældre skal have størst mulig frihed til at vælge selv og have indflydelse på beslutninger om deres eget liv. Medarbejdere og beboere bliver nødt til at samarbejde om alle beslutningerne. Økonomi og arbejdskraftbesparelser må aldrig stå som den eneste eller den primære grund til at få indført ny teknologi. Velfærdsteknologi skal indgå som supplement til den relation, der ligger mellem medarbejder og beboer. Fleksible løsninger, der er tilpasset til den enkelte, skal prioriteres. Der skal være respekt for livsværdier, erfaringer og holdninger, når velfærdsteknologiske løsninger implementeres i hverdagen. Vores egen viden om området skal udvides løbende gennem udvikling og brugen af velfærdsteknologien. Teknologien kan udvikles i den dialog, der ligger mellem beboerne og personalet. Teknologiske løsninger indføres og introduceres med viden om og respekt for beboerne. Tænk i helheder, tænk på tværs, lyt til dem der har erfaring i dagligdagen. Dialog hele tiden, så de forskellige muligheder og faldgruber klarlægges. (Birte Simonsen, 2013, Leder på Bakkely Bilag 1) 14

19 Der er i dag en større vifte af de sidste nye tekniske muligheder, som er på vej, og som kan være et fornuftigt supplement til plejen i social og sundhedssektoren. Den nye teknologi kan bestemt ikke erstatte den menneskelige pleje og omsorg, som kommer fra medhjælperne. Det er vigtigt, at der findes metoder, som sikrer, at man overlader de rigtige opgaver til teknologien og sikrer et stærkt fokus på pleje, omsorg og kvalitet. Det er også vigtigt, hvilken retorik man bruger, når der snakkes om velfærdsteknologi. Det er derfor betydningsfuldt som arkitekttegnestue at inddrage medarbejderne helt fra starten, når det kommer til både valg og tilpasning af de mange konkrete teknologier og til selve implementeringen i det daglige arbejde. Når medarbejderne er med til at vælge, hvilke teknologier der skal afprøves for at aflaste i dagligdagen, er der større sandsynlighed for at slippe for fejlindkøb og forspildte ressourcer Robotstøvsugeren Beboerlejlighederne bliver som regel støvsuget 1 gang om ugen eller hver 14. dag. Med robotstøvsugeren er det muligt at få støvsuget 1 til 3 gange om ugen og skabe et bedre indeklima. Rengøringen igennem denne funktion bliver mere fleksibel, og det tager 3 til 5 minutter for personalet og både dag-, aften- og nattepersonalet gør brug af dem på plejehjem. Ikke at forglemme et potentiale for bedre arbejdsmiljø, da gentagende bevægelser med en normal støvsuger er en hård fysisk belastning, der fjernes, når der gøres brug af robotstøvsugeren. Der findes forskellige typer af kommercielle robotstøvsugere på markedet. Kravet til disse robotstøvsugere er, at rengøring af gulvflader skal så vidt muligt klares alene af robotstøvsugere. Støvsugning med robotstøvsugere skal ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt uden skadevoldende risici for mennesker og inventar. Støvsugerne skal kunne rengøre alle typer gulvbelægning under mindst mulig miljøbelastning. Med en række kommuners målrettede kurs for anvendelse af robotterne til at lette rengøringsbyrden i visitationen, vil tallet af brugere øges yderligere. Til et eksempel har Aarhus kommune er der beboere, som får støvsuget gennem kommunal visitation. Slaget har stået om kommunernes egen ret til at vurdere, om robotstøvsugerne helt eller delvist kan erstatte rengøringen i de enkelte plejehjem. Tabel 3 Indsamling af støv og snavs ved kontrolleret forsøg (gram) (Andersen, K. N. 2012) Testperiode Robotstøvsuger Konventionel støvsuger Forsommer 32,93 g 20,70 g Efterår 24,70 g 15,72 g I alt 57,60 g 36,44 g 15

20 Denne Tabel 3 er opsigtvækkende og viser, at en robotstøvsuger kan indsamle mere snavs end en konventionel støvsuger. Robotterne har i dette eksperiment også kørt i daglig frekvens som forventet, mens den almindelige støvsugning af en medarbejder er foretaget hver anden uge. (Andersen, K. N. 2012) Danmarks Radio har et aldeles populært program, der er kaldt So Ein Ding, som handler om nye gadgets eller med andre ord teknologier. Værten Nikolaj Sonne gennemgik i 2009 irobot Roomba 581 støvsugeren, hvor han fortæller om dens gode og dårlige egenskaber. Generelt fungerer robotstøvsugere sådan, at de som allerførst roterer rundt med en mindre børste for at fange snavset. Derefter bliver en større børste sat i sving, hvilket er selve støvsugerfunktionen, der samler alt snavset op fra underlaget. Endelig ved det sidste og tredje trin, suger den de finere støvpartikler op fra underlaget. Når personalet har et koncentreret sted, der skal støvsuges, kan personalet, mens robotten gør sit arbejde, hjælpe den lidt på vej, for der medfølger et kontrolcenter, som gør det muligt for personalet at styre den. Nikolaj Sonne viser også, at støvsugeren faktisk er nem at rengøre eller fikse, hvis den har brug for det. Undersidens mange dele er nemlig gjort nemme at skille ad, da alle de gulfarvede knapper er der, hvor du trykker på. Roomba fortæller også selv, hvad der er problemet, og hvad du skal gøre, men det der kan give udfordringer er, at denne Roomba kun taler engelsk, tysk og fransk til dig og ikke dansk. Til nogle støvsugere medfølger også ofte lighthouses, som er en form for tårne, som du kan sætte ud i rummet for at markere, at her stopper støvsugningen, så stopper robotten selv automatisk ved afgrænsningen. Disse torne kan hjælpe ved at lave en usynlig væg til et andet rum, du ikke vil have robotstøvsugeren ind i. Støvsugeren kan også tidsindstilles til at køre ud af sin opladningsplads midt om natten, eller hvor der ikke forventes den store aktivitet i rummet. Denne Roomba er udstyret med sensor og kan stoppe for trapper eller andet lignende, men den kan ikke se, om den kan komme under sofaen (So Ein Ding, 2009) En anden populær model er Samsungs Navibot robotstøvsuger. Den har en imponerende 167 graders kameravinkel på toppen og har desuden 38 indbyggede sensorer. Opladningstiden er på 60 minutter, og driftstiden er på ca. 90 minutter. Den kan køre på fire forskellige programmer, og der medfølger en fjernbetjening som Roomba også har. Den rummer en smart automatisk kortlægningsteknik, så den kan køre uden om en forhindring. Et genetelt problem for robotstøvsugere er, at de ikke viser nåde over for ens lampe eller andet udstyr, hvor ledningen ligger over gulvet. Det er ikke sikkert, at robotstøvsugeren stopper, før lampen giver efter, så det kan være betydningsfuldt at være opmærksom på, hvad støvsugeren kan vikle sig ind i fra gulvet. I tilfælde af at beboerne på plejehjemmet har husdyr, som de har på Bakkely, kan der også opstå et andet problem, som kan være, at 16

21 robotstøvsugeren samler afføring op på sin noget forvirrede vej og tværer det ud over gangarealet. Disse robotstøvsugere findes i forskellige typer af udformning og har meget svingende priser. Den mest attraktive støvsuger på marked i dag er nok irobot, der har produceret over 20 forskellige typer. Det vigtige ved robotten er maskinens miljøbelastning, såsom støjniveau og energiforbrug. Der vil i denne rapport ikke laves en dyb undersøgelse omkring disse støvsugere, da det ikke er det vigtige, men det vigtige er, hvad der fungerer på et plejehjem. Mange små undersøgelser viser, at de fleste maskiner har problemer med at komme i hjørner ved fodlister og dørkarme samt at komme under møbler. Flere og flere plejehjem i dag har disse små robotstøvsugere i hvert rum på arbejdspladsen. I et interview med Birte Simonsen, udtalte hun sig om deres implementering af støvsugerrobotter. Det er indført, og der står robotstøvsugere udvalgte steder. De kræver en del vedligeholdelse. Hver måned skal de skilles ad og gøres rene for snavs og hår. Ellers er de ikke effektive nok og holder ikke ret længe. Det tager en del af pedellens tid at rense dem. (Birte Simonsen, 2013, Leder på Bakkely Bilag 1) Ud fra en omhyggelig rapport om robotstøvsugere og en konventionel rengøring af Kim Normann Andersen i 2012, er hovedkonklusionen i denne rapport, at robotstøvsugning sammenlignet med konventionel rengøring af en medarbejder på ensartede gulvarealer giver et højere rengøringsniveau. Skal der opretholdes samme rengøringsniveau målt ved vægten af det indsamlede støv og snavs, er besparelsespotentialet på % af de medgåede omkostninger til støvsugning og tørmobning af gulvarealer. Denne konklusion er baseret på en række præmisser, der er knyttet til gulvarealet og implementeringen af robotstøvsugerne. Der skal før implementering gennemgås, om der er møbler eller områder, hvor der kan forudses vanskeligheder iht. højden eller bredden på robotstøvsugeren. I stedet for at skifte møbler, kan man vælge en robot, der enten er så lav eller så høj, at der ikke opstår disse problemer. De fleste plejehjem foretrækker den usynlige rengøring, og noget der foregår i det skjulte og gerne om natten eller ved faste aktiviteter. Det er meget få rengøringsrobotter, der kan arbejde under dette. Det er ikke alle robotstøvsugere, der kan navigere i det mørke rum, men der er nogle på det danske marked, der kan, og det skal være med i tankerne, når man skal implementere disse i et plejehjem. Derudover kan robotstøvsugerne som hovedregel ikke støvsuge mere end ca. 80 m 2 på dens opladning. Derfor kan man med fordel overveje at lade flere robotstøvsugere på en gang støvsuge visse fællesarealer og så gøre brug af de såkaldte lighthouses. Det skal dog ikke ses som en lydløs rengøring, da en normal robotstøvsuger støjer ca. 55 db. Det vil ca. kunne sammenlignes med et lydniveau ved almindelig tale, eller en vaskemaskine på 1 meters afstand. Der skal derfor tages forbehold for, hvor gode væggene er til at optage lyden mellem opholdsrum. 17

22 For at skåne personalet skal en robotstøvsuger derfor ikke være for langt væk. Det vil sige, at der altid skal være en robotstøvsuger tilgængelig på fællesarealerne samt en til hver afdeling. Ved en eventuel beslutning om indkøb af robotstøvsugere, vil inddragelse af medarbejderne på forskellig vis vedrørende kravspecifikation og organisering af rengøringen, bestemt være afgørende for at indhøste et eventuelt arbejdskraftbesparende og arbejdsmiljøforbedrende potentiale. (Andersen, K. N. 2012). Opladerstationen kan som en god ide placeres under et skab eller andet for ikke at fylde i gangarealet eller i beboelsen. Her skal man som rådgiver vide, hvor meget plads robotten har brug for ved tegning af opstalter. Dette er set før fra Regnbuens Arkitekter, at plejehjemmet gerne vil spare på robotterne under udførelsen og køber andre, der har større pladskrav. En robotstøvsuger kan godt vække debat, om den er en direkte velfærdsteknologi på et plejehjem. Robotten vil ikke være i Figur 6 af robotstøvsugers holdeplads stand til selv at give mere velfærd, men ved at den aflaster arbejdet hos personalet, kan den bidrage i sidste ende til mere tid og mere velfærd Toilet med løft og skyl På landsplan er der i dag ca beboere på plejehjem eller i eget hjem, som modtager hjælp af social- og sundhedspersonale til toiletbesøg. Ydelsen gives sædvanligvis ca. 5 gange dagligt og er oftest kombineret med udførelsen af andre ydelser som påklædning og andre lignende ting. Men 1 til 2 gange om dagen får denne ældre gruppe beboere besøg, hvor der alene ydes hjælp til deres toiletbesøg. Hjælp til toiletbesøg medfører sædvanligvis to arbejdsgange for den enkelte social- og sundhedsmedarbejder, hvor første er hjælp til og fra toilettet og andet er udførelse af rengøring af toilet og gulv. (ffvt.dk, 2013) Som alle andre hjælpemidler vil vasketoilettet være mere relevant for nogle beboere end andre. Hvis vasketoilettet er relevant for beboeren, indeholder vasketoilettet et forrygende potentiale både i forhold til beboerens egen selvhjulpenhed, værdighed og medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø samt i forhold til kommunens økonomi. Omvendt er der mange andre ældre, der ikke vil kunne bruge vasketoilettet optimalt. Her vil der ikke være det samme tidsmæssige potentiale. Tværtimod er der den risiko, at medarbejderne skal bruge tid på at vente hos den ældre, ligesom det kan være en dårlig oplevelse for både medarbejdere og 18

23 den ældre, hvis den ældre ikke kan betjene vasketoilettet på egen hånd. Det er klart afgørende for en succesfuld brug af vasketoiletterne, at der er foretaget en mere grundig individuel visitation. Det er bestemt afgørende, at den kommunale visitation både har et indgående kendskab til den ældres funktionsniveau og et dybdegående kendskab til disse typer af vasketoiletter, som kommunen kan tilbyde beboeren. Vasketoilettet indeholder kun et tidsmæssigt potentiale, hvis der skabes den rigtige sammensætning mellem beboeren og det smarte vasketoilet. Det angiver, at det er vigtigt, at beboeren har et forholdsvis rimeligt stabilt funktionsniveau, som er motiveret til at prøve noget nyt og har et kognitivt funktionsniveau, der gør, at beboeren kan betjene og være tryg ved det kolde vasketoilet. Et vasketoilet skal ses som et brugbart hjælpemiddel, der kan være relevant for nogle beboere, men aldeles ikke for alle. Det er derfor mere hensigtsmæssigt, hvis man som kommune ser på vasketoiletterne som et hjælpemiddel til den ældre, som man i den normale visitation tager med i betragtning på linje med mange andre hjælpemidler. Introduktionen af vasketoiletter i kommunen handler derfor i første omgang om, at vasketoiletterne skal gøres til en del af den række af hjælpemidler, visitationen kan trække på. Ud fra interviewet med Birte Simonsen, udtalte hun sig om sine erfaringer og planer med toilettet. Der har jeg ingen, men vi vil i bestyrelsen tage beslutning om at installere dem i alle badeværelser. Det er nuværende almindelige toiletter vi har, men vi ønsker at skifte alle toiletter ud med de nye med løft og skyl/tørring. Vi blev på turen fortalt, at demente også har glæde af et sådan toilet, så det vil vi forsøge os med. Personalet efterspørger det. Vi har afprøvet en kombineret toilet/badestol med mange funktioner, så beboeren siddende kunne blive klædt på efterfølgende et toiletbesøg. Vi har forsøgt, om vi kunne skifte et bræt med funktionerne skyl og tørring, men det kan ikke monteres på vores nuværende toiletter. (Birte Simonsen, 2013, Leder på Bakkely Bilag 1) Den grundlæggende teknologi er selve vasketoilettet med dets indbyggede skylle- og tørrefunktion. Vasketoilettet installeres oven på det eksisterende toilet og betjenes med en fjernbetjening. Teknologien hjælper de beboere, der skal have hjælp til nedre hygiejne. Som supplement er der for nogle beboere afprøvet toiletsædeløfter. Dette er et selvstændigt hjælpemiddel, der hjælper beboeren med at komme op og ned fra toilettet. Toiletsædeløfteren er i stand til at hæve og sænke niveauet på toiletbrættet således, at beboeren løftes til en højde, hvor beboeren selv kan gå til toilettet, eventuelt støttet af en rollator eller hejs. Ligeledes er toiletsædeløfteren i stand til at sænke sig, således at den ældre som stående kan læne sig mod toiletsædet og derefter forsigtigt blive sænket ned. Man skal være forberedt på, at toiletsædeløfteren er større end selve toilettets bredde. 19

24 I kombination med disse to teknologier er der for nogle ældre endvidere afprøvet en løftemekanisme til beboerens siddeplads, der afstøtter beboeren i bevægelsen fra siddende til stående og igen omvendt. Toiletsædeløfteren vil være relevant for nogle ældre, men ikke for alle. Figur 7 af toilet med loft og skyl samt fjernbetjening Der kan ikke kræves succes ved alle vasketoiletter, der installeres hos alle beboere i plejehjemmene, men kun hvor teknologien måtte være relevant. Det afgørende i realiseringen af vasketoiletternes effektiviseringspotentiale er, at vasketoilettet kun visiteres til de beboere, der magter og er motiveret til at benytte vasketoilettet på egen hånd. Dette stiller store krav til visitationens indsigt i vasketoilettets teknikaliteter, krav samt begrænsninger og desuden viden om og overblik for beboerens fysiske og kognitive ressourcer. For enhver pris er det dog vigtigt, at man er opmærksom på, at vasketoiletterne ikke kan installeres hos alle beboere i sit eget hjem, hvor teknologien måtte være relevant. Erfaring fra Regnbuen Arkitekter er, at når de tilføjer ny teknologi til de ældre, så skal de have tid til at få det arbejdet ind i hverdagen, og de ser tit, at der gerne må gå 6 måneder for implementering af ny teknologi, der berører de ældre. Det kan bestemt ikke anbefales, at der fra starten indkøbes et større antal vasketoiletter i forventning om, at teknologien kan bruges hurtigt over et større antal af ældre. Det er bestemt vanskeligt og forbundet med stor usikkerhed for plejehjem at estimere, hvor flere beboere kan gøre gavn af vasketoilettet. Den grundlæggende teknologi er selve vasketoilettet med dets smarte indbyggede skylle- og tørrefunktion. Denne teknologi hjælper de beboere, der ikke selv kan klare den nedre hygiejne. Som supplement kan der indkøbes toiletsædeløfter som beskrevet ovenfor, som er et selvstændigt hjælpemiddel, der hjælper beboeren med at komme op og ned fra toilettet. Endeligt er der også en række tillægsprodukter. Eksempelvis kan nogle overvægtige beboere have gavn af en større kumme og et XL-vasketoilet. Før implementering er det vigtigt, at man er opmærksom på, at et vasketoilet stiller en større række krav til plejehjemmet eller plejeboligens badeværelse, der betyder, at nogle 20