dimension Undervisningen i folkeskolen skal have et globalt perspektiv. Skolen skal give eleverne forståelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dimension Undervisningen i folkeskolen skal have et globalt perspektiv. Skolen skal give eleverne forståelse"

Transkript

1 Mmmmmmm magasin for undervisere i grundskolen Nr. november CFU Sjælland den internationale dimension Undervisningen i folkeskolen skal have et globalt perspektiv. Skolen skal give eleverne forståelse for andre lande og kulturer. Alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst et internationalt projekt. november

2 Indhold Nr. November Redaktion Lasse Pedersen (ansv.) Mari-Ann Skovlund Jensen (ansv.) Hanne Thomsen (redaktør af temaet) Layout Dan Schier Produktion CFU Grafisk tlf. 8 9 Oplag. ISSN 9-89 University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Sjælland Roskilde Elisagårdsvej Roskilde Tlf. (+) Fax (+) Slagelse Stenstuegade Slagelse Tlf. (+) 8 Fax (+) 8 8 Vordingborg Kuskevej B Vordingborg Tlf. (+) 8 Fax (+) 8 Tilmeld dig CFU Sjællands elektroniske nyhedsbrev på November det der rør SIg cfu film og tv side Indsatser på naturfagsområdet i Cfu-regi på landsplan med fremtidens naturfag 899 side tekst mari-ann Skovlund JenSen, pædagogisk konsulent, Cfu SJælland tema den internationale dimension FIBONACCI-PROJ 9 tema den InternatIonale jagten på den dimension internationale dimension side Denne talfølge kaldes Fibonaccitallene og det beskrives er nedslående første gang af læsning side Leonardo Fibonacci (-) i vernes forforståelse udfordres. Fibonacci var en italiensk ma- en saltvandsindsprøjtning med henblik på opbygning af ny og side dybere naturvidenskabelig eller tematiker, der af mange betragtes som den mest talentfulde matematiker matematisk forståelse gennem i middelalderen. Hvert tal i undersøgelser. Fibonaccitalfølgen er summen af de I IBSME indgår praktisk/eksperimentelle to foregående tal. procedurer som led i Fibonacci talfølgen bruges som elevernes undersøgelser og læring, metafor for Fibonacciprojektet, og fokus placeres på den lærendes med deling af den viden, de der ideelt set er tænkt som IBSME ideer, spørgsmål og forståelse. Vi især har i forvejen. Læreren orienterede forløb. Der tages har i Danmark en lang tradition for være ekspert i at stille spø udgangspunkt i et begrænset antal at arbejde med eksperimenter, men der leder processen videre deltagere, men IBSME-tænkningen vi kan spørge os selv, om eleverne turvidenskabelig arbejdsme spredes hvordan fra projekt er til projekt, det at så være reelt ung arbejder i polen undersøgende. og i danmark Det ikke udelukkende side kan besvar antallet af IBSME- praktikere vokser på samme måde sæt som norden talfølgen. og baltikum skal være med på til at skemaet optimere. side er bl.a. det, de danske IBSME-forløb faktuelle svar. Det er læreren, der sætter rammerne ud, for hvor forløbene, dilemmaerne så eleverne gror Projektet side er i Danmark bl.a. IBSme I danmark hvad er IBSme? spil eleverne IBSME kan grundlæggende betragtes som en vision rumænsk om god natur- 9. kl. på IBSME genbesøg baserede principper, i kalundborg der Her side agerer CFU erne som d kommer til at arbejde ud fra de ankret i CFU erne på landsp fags- og matematikundervisning og indebærer megen kommunikation i projektet angives som Ref er egentlig forholdsvis løst defineret. global og samarbejde success om læring. side 8 cecenter og en række klass IBSME er ofte karakteriseret Rammerne skal bl.a. understøtte, rundt omkring i landet er inv med praksiseksempler. den internationale dimension at eleverne på engageres pedersborg i selv at indsamle evidens - fx gennem ekspe- skole partnerskaber sig op ad den tænkning, der comenius skole med at side afprøve 9forløb, der l Se eksempler her: resources/series9.html etwinning rimenter, undersøgelser, side litteratur. bag. Samtidig er der en ræk Grundlæggende handler IBSME I det videre forløb fremføres idéer europæiske deltagere som om en alle tilgang de til eu læring, publikationer, hvor ele- og der du kommunikeres står og mangler indbyrdes side Centres. De vil komme til at Dette spørgsmål forsøgte 8. C på Tune skole i institutioner på erfaringerne FRa før-skole til og fra Danmar samarbejde med jævnaldrende verdensbilledlegat polske elever sætte side med ungdomsuddannelse udbrede tænkningen kan søge og arb fokus på. tilskud til at deltage i et -årigt Inden for rammerne af et -årigt Comenius-projekt formen i deres lande. skolepartnerskab med et selvvalgt arbejdede eleverne i de to lande med at beskrive deres tema. Der findes Skulle to typer du skolepartnerskaber være interesser egen dagligdag. Ved hjælp af f.eks. Power Point og at i Comenius-programmet: deltage i projektet i. ru video dokumenterede og præsenterede de emner som: Den ene type partnerskab skal (/), er du velkomme fritidsbeskæftigelse, nærområdet og ungdomsgrupper. Da samarbejdssproget var tysk, foregik dette Skovlund omfatte mindst tre institutioner. Samarbejdsmulighederne kontakte Mari-Ann er mangfoldige. Det kan være elevorienterede samarbejder, hvor arbejde hovedsagelig i tysk- og danskundervisningen. ucsj.dk for yderligere inform På en fælles hjemmeside kunne man dele præsentationerne med hinanden, ligesom eleverne også kommuniles temaer og eleverne udveksler partnerskolerne Se mere underviser om i principper fæl- i IB kerede via og Facebook. tænkningen her: produkter, eller mere udviklingsorienterede mwsu.edu/west/maryann.co projekter, hvor Comenius-samarbejdet - et såkaldt bilateralt skolepartnerskab - indbefattede fibonacci-projekt.. også gensidig elevudveksling mellem partnerklasserne i løbet af projektperioden. pædagogiske værktøjer, skolepo- side lærere inquire/inquiry.htm. og ledere udvikler fælles Prøv evt google Inqury Based learnin FibonaCi-PRojektet konferencer et EU litikker osv. side Den anden type partnerskab understøttet mål for projekt arbejdet vedrørende (som i artiklen her) omfatter Inguiry Bases I foråret Science 9 drog and 8. Math C og to af deres lærere således maksimalt to skoler. Samarbejdets fokus skal bl.a. være af sted for at besøge den polske samarbejdsskole Education - IBSME. (Undersøgende Gymnasium Namens K.K. Baczynski i byen Poczesna, elevernes sprogindlæring, og der og eksperimenterende der ligger i det sydvestlige naturfags- hjørne af Polen. og matematikundervisning) aktuelle kurser skal ske gensidig udveksling af side Her fik elever og lærere lejlighed til at mødes og klasser mellem partnerskolerne. lære hinanden nærmere at kende. I et veltilrettelagt Udvekslingerne skal vare minimum program, der bl.a. indeholdt arbejdende værksteder på dage eksklusiv rejsetid. HVORDAN ER DET AT V RE UNG I POLEN OG I DANMARK? tekst & foto marianne kastberg hubert, lærer, tune Skole skolen, besøg hos de polske værtsfamilier og på polske kultursteder, fælles fritidsaktiviteter og ikke mindst

3 Leder Den internationale dimension i skolen CFU Sjælland udsender hermed den fjerde udgave af vores magasin det. Vi har denne gang valgt at sætte fokus på et område, som det ind imellem har været vanskeligt at gøre til en naturlig del af skolens undervisning. I formål for folkeskolen står der bl.a., at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der giver dem forståelse for andre lande og kulturer samt fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Den internationale dimension er i flere omgange blevet omtalt som et vigtigt element i skolen uden rigtigt at have fundet sin form. Tilbage i 99 blev Den internationale dimension således berørt i en debat i Folketinget. Det efterfølgende år udsendtes Strategier for udvikling af den internationale dimension i uddannelserne, hvor der for folkeskolen blev peget på undervisningen i fremmedsprog, geografi, historie og samfundsfag, samt brug af informations- og kommunikationsteknologi og samarbejdsprojekter med udlandet. Efterfølgende er der g jort mange tiltag med at sætte arbejdet med det internationale ind i faglige sammenhæng. Med regeringens globaliseringsstrategi fra blev vigtigheden af arbejdet med den internationale dimension i skolen endnu engang slået fast: Undervisningen i folkeskolen skal have et globalt perspektiv. Skolen skal give eleverne forståelse for andre lande og kulturer. Alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst ét internationalt projekt. Den internationale dimension er kommet med i Fælles Mål 9 og indgår i alle fag som en af de fire tværgående dimensioner. I forsommeren udgav Rådet for Internationalisering publikationen, Internationaliseringen der blev væk, som indeholder flere konkrete forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering. Om Den internationale dimension står følgende: Den internationale dimension er et rummeligt pædagogisk begreb, der dels omfatter en tilrettelæggelse af undervisningen, så den fremmer elevernes udvikling af interkulturelle kompetencer eksempelvis gennem projektsamarbejde og udvekslinger. Dels omfatter begrebet viden om andre lande og kulturer samt forståelse for globale forhold og sammenhænge. det, indeholder denne gang en række spændende indlæg om arbejdet med Den internationale dimension i skolen, der forhåbentligt kan være med til at inspirere til, hvordan der kan arbejdes videre - med området. Keld Rossau, CFU leder Nye Konsulenter i CFU Sjælland Tine Longfors Lauritsen Område: Dansk.-. Kl. og specialundervisning Tlf: 8 Afdeling: Vordingborg Anne Herskind Område: IT og medier Tlf: 8 Afdeling: Roskilde Andreas Binggeli Område: IT og medier Tlf: Afdeling: Slagelse november

4 Den åbne dør TV er da lektier.. tekst Jytte Lockenwitz & Mona Nyvang Rasmussen foto Dan Schier - Ja, hvorfor ikke? I al fald er det oplagt at bruge tv-udsendelser og spillefilm i undervisningen - og hos CFU kan du let få fingre og øjne i både tv-udsendelser og film af stor kvalitet. Du søger og bestiller alle udsendelser og film som øvrige materialer via vores on-line bibliotekssystem på De levende billeder leveres til skolerne på dvd i en teknisk høj kvalitet. Stor samling levende billeder Vi har gennem mange år opbygget en stor samling tv-udsendelser fra DR, DR og TV, som vurderes egnede til undervisning. Samlingen udvides løbende med daglige opta- CFU-abonnement Med et samlet CFU-abonnement kan både tv-udsendelser og film anvendes ubegrænset. Abonnementet koster kr. årligt pr. skole. Spillefilmene kan lånes gratis i to uger, hvorimod tv-udsendelserne koster kr. pr. dvd og derefter er skolens ejendom. Adgangen til både tv-udsendelser og spillefilm forudsætter, at skolen udover CFU-abonnementet har indgået aftale med Copydan, AVUkopier.»Film kan lånes i to uger, tv-udsendelserne er skolens ejendom«gelser af undervisningsrelevante udsendelser. Ud over DR, DR og TV optages der TV-udsendelser fra udenlandske kanaler, blandt andre ARD, ZDF, NKR, SVT, Animal Planet, Discovery, National Geographic. November kopiering af dine VHS-bånd På CFU i Vordingborg tilbydes der kopiering af egne VHS-bånd til DVD. Du kan kontakte os og få en aftale om afspilning. Det koster kr. pr. bånd.

5 Den åbne dør Fremtidens Naturfag er en årligt tilbagevendende begivenhed i det samlede CFU regi, der i september blev afviklet for sjette gang. Konferencerne har altid et aktuelt tema og tilrettelægges i et samarbejde med DI - Organisation for erhvervslivet. Fra er De nationale centre for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS centrene) desuden blevet samarbejdspartnere. Konferencedagene foregår tre steder i landet i uge. Temaet for årets konference var kommunikation og engagement i naturfagsundervisningen. Der vil altid være såvel hovedoplæg for alle samt temagrupper med forskellige oplægsholdere, man kan vælge sig ind på. Der er således en vekslen mellem teoretiske og mere praksisnære oplæg i løbet af dagen. Næste års konferencer vil foregå.-. september. Se med på Her kan desuden findes materiale fra konferencerne også fra de tidligere år. november

6 den internationale dimension dimension CFU s internationale konsulenter Hanne Thomsen Tlf: 8 Afdeling: Roskilde Ulla Krogsgaard Tlf: Afdeling: Slagelse Anne-Lise Petersen Tlf: 8 Afdeling: Vordingborg november

7 tekst & foto Lone Kaplan, GoGlobal.nu Allerførst et tankeeksperiment: Tænk på dine klasser og forestil dig, hvor de enkelte elever vil være om - år..! Vores elever i dag bliver fremtidens politikere, ledere, lærere, forældre og borgere i en forhåbentlig mere demokratisk og fredelig verden, og mange af dem vil leve langt ind i dette århundrede. I skolen i dag har vi den opgave at forsøge at finde frem til, hvilke kompetencer de elever har brug for og det er en kæmpe udfordring! Vi lever i en verden, hvor vi alle bombarderes med indtryk fra selv den yderste lille del af kloden. TV og andre medier bringer dagligt verden ind i vores stuer med historier, som mange af os har svært ved at forstå, og sammenhængen med vores hverdag er der, selvom den ikke altid er tydelig. Derfor er det væsentligt at hente verden ind i klasseværelset, at give eleverne internationale kompetencer, så de får en viden om andre lande, så de får udvidet deres sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse, og forberede dem til at leve i en verden med meget stor afhængighed og øget samvær på tværs af grænser. Vi skal også give eleverne mod til at bruge disse kompetencer i samværet og samarbejdet med andre mennesker, så de kan rejse ud for at studere, arbejde eller bo i udlandet. Den fjerde tværgående dimension, den internationale, er kommet med i Fælles Mål fra august 9, den skal med i alle fag og den er kommet for at blive! I det følgende vil jeg forsøge at give konkrete ideer og inspiration til denne dimension, jeg vil give eksempler på enkle aktiviteter, som kan åbne verden, både for eleverne, men også for de kolleger, som mener, at internationalisering er en stor, uhåndterlig masse, som bliver lagt oven i alt det, der i forvejen er på lærerens skuldre. Et forslag til en -trins-raket: Gør verden synlig på skolen Verden kan komme tæt på, hvis man møder den hver dag på skolebiblioteket, på gange og i klassen. Mange skoler har rigtig meget plads, og ofte er der hjørner, hvor kort, billeder og plakater, postkort-collager eller sjove og finurlige ting fra udlandet kan hænge side om side med verdenskunst, stjernehimlen eller produkter fra temauger. Der kan være montrer med skiftende udstillinger eller anbefalinger til gode bøger. Meget kan fås for næsten ingen penge, og f.eks. i Ungdomsbyen kan man købe en stor billedserie, som kan bruges både til udstilling og som også er oplagt til mange forskellige undervisningsforløb. Et kæmpe verdenskort på gangen eller i skolegården kan inspirere mange elever til at få verdens lande sat på plads. Det kan bruges til at besvare Hvor bor min familie?, Hvor vil jeg gerne hen? eller Hvor var det nu, det skete? - Jordskælvet, oversvømmelsen, krigen, brylluppet eller en anden af dagens utallige, globale nyheder. Mange lærere rejser ofte og det er ikke svært at hente ting hjem til udstillinger eller til landekasser eller små kufferter på skolebiblioteket, f.eks. bøger eller skolebøger, aviser, Turen går til., cd er, legetøj, film, tegneserier, ordbøger, tøj mm. Kasserne kan bruges i klasserne og videreudvikles med elevopgaver, quiz eller oplæg til eller fra samarbejdsprojekter. Forældre kan inddrages og opfordres til at finde mere materiale, og der kan ligge gode ideer og turistbrochurer til en ferie- eller studietur. Det er meget lettere at lære sprog, når man er ung og sprog åbner døre. Derfor kan et sproghjørne være en inspiration for mange elever. Store ordbøger på væggen med forskellige sprog, f.eks. tal, høflighedsfraser, farver og ugedage på f.eks. svensk, spansk, italiensk, græsk, arabisk, tyrkisk og farsi i hvert fald alle de sprog, som er repræsenteret på skolen. På skolebiblioteket kunne der være en sprogcafé med udenlandske bøger, blade og aviser, f.eks. sports- og ungdomsmagasiner, som kan købes i mange stationskiosker. En international koordinator, målsætning og læseplan på skolen - og allerhelst i kommunen Ildsjæle og sproglærere er ofte dem, der først tager fat på det globale på skolen og mange gange sidder de inde med en kolossal viden, som det kan være svært at give videre, fordi der ikke altid er den store interesse blandt kollegerne. Hvis skolen ikke allerede har en international koordinator, ville det være en oplagt ide at finde en eller et par stykker, der kan samle ideer og videregive dem november

8 Afsløring af. klassernes eget verdenskort ved fællessamling på skolen. til kolleger. Endnu bedre vil det selvfølgelig være med et internationalt udvalg, en lærer fra hver afdeling, en ledelsesrepræsentant, et par elever og en fra skolens bibliotek. Målet må være i fællesskab at jagte den internationale dimension, at finde frem til en målsætning for skolen og en række mål for hver afdeling, som kan lede videre til en læseplan, der måske kan bindes sammen med et idekatalog. Mange undervisningsforløb med globalt perspektiv, som kunne inspirere mange, bliver gemt væk efter brug i stedet for at ende i et idekatalog på skolens intranet. Den internationale dimension bliver meget mere overskuelig, når den konkretiseres og der er masser af gode eksempler på de fleste skoler. Udfordringen er at få ideerne samlet. Brøndby Kommune har brugt en model, der kan bruges alle vegne. For tre år siden gik man i gang med internationale udvalg på alle skoler og to internationale koordinatorer, som deltog i et lokalt kursus over to år om den internationale dimension i undervisningen. Resten af udvalgene deltog i en del af kurset, som afsluttedes med et forslag til kommunal målsætning, en læseplan og et idekatalog, der er lagt ud på kommunens fællesnet. En studietur til Bruxelles, Sæt EU på skemaet og deltagelse i en netværkskonference med europæiske lærere, fra fortrinsvis Irland og Nordirland blev en del af forløbet for at få inspiration til elevsamarbejde på tværs af grænser. Også brug af kommunens venskabsbyer og tilskud til udvekslinger skulle sætte gang i internationaliseringen. En plan til opfølgning lå klar, så lærere fra skolerne kan mødes i et netværk, der inspirerer hinanden, og hvor det er tilladt ja, faktisk meningen at hugge ideer fra hinanden. Brøndby Kommune har taget et stort skridt, og andre kommuner kan få inspiration f.eks. i Styrelsen for International Uddannelse i publikationen Internationa- nyttige hjemmsider EMU.dk Utrolig samling ideer til undervisningen på stort set alle niveauer inkl. læreruddannelsen, f.eks. emu/ internationalt, emu/udviklingslandene, eu.emu.dk Skoleniverden.dk Hjemmeside med ideer og inspiration til grundskoler, gymnasier og kommuner om internationalisering. Globalskole.dk Ideer til undervisning med ulandsperspektiv. Indeholder mange nyttige links til danske og udenlandske undervisnings-sitesange 8 november

9 liseringen der blev væk, hvor der er forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering. Det er ikke en opmuntrende titel; men der er meget godt at hente. Undervisning med globalt perspektiv Hverdagen kan være hektisk, og derfor er en ny dimension ikke altid velkommen. Kravet om at gøre det globale perspektiv til en del af den daglige undervisning, og ikke blot til en uges oplevelse kan være en udfordring; men der findes så mange grydeklare ideer rundt omkring, som allerede er tilpasset trinmålene. Ofte er der en grundig lærervejledning, og en del materialer er gratis eller meget billige, og de kan lette den daglige, faglige og tværfaglige undervisning. Jeg vil blot nævne nogle få eksempler på materialer og ellers henvise til faktaboksene med nyttige links. EMU.dk rummer mængder af ideer og en særlig del sætter fokus på. verden, som ellers kunne blive glemt, selv når vi snakker internationalisering. Allerede til indskolingen er der flere ideer til at inddrage ulande i tværfaglige forløb, f.eks. med ulandskalenderen eller en Røde Kors udgivelse, Plask om børn og vand i Malawi. Sættet består af en storbog med mange fantastiske billeder, elevlæsebøger og en lærervejledning med ideer til flere fag og med kopiark og faktasider om Malawi. Et klassesæt fås til næsten ingen penge. Deltagelse i Ibis læseraket, Hele verden i skole, kan give både læsebog og lærervejledning til mellemtrinnet, men også mulighed for at få en gæsteforelæser til skolen. I var temaet inspireret af VM, fodbold og Afrika, mere præcist Angola men også af -målet, Alle børn i skole. Mange skoler er tilmeldt år efter år; men forhåbentlig kommer endnu flere til. Turen går til de varme lande eller Turen går til en mindre skæv verden egner sig bedst til de store elever. Begge bøger ligner Politikens serie, men de handler om klimaændringer og FNs otte -mål. Der er stof til mange forløb og temaer i overbygningen. Andre steder kan man hente materialer om EU s og NATOs rolle i verden og mulighederne for at inddrage film er der i Filmkaravanen, salaam.dk. Internationalt samarbejde Alle elever skal deltage i et internationalt projekt i deres skoletid. Der er ingen tvivl om, at det, der virkelig kan flytte bjerge, er samarbejde med andre elever og lærere. Det rykker at deltage i længere samarbejdsforløb med klasser i udlandet, f.eks. mailprojekter, udvekslinger af klasser eller enkeltelever eller læreres efteruddannelse, studiebesøg eller deltagelse i internationale netværk. Venskabsskoler og skolepartnerskaber både i og uden for EU kan bidrage til andre vinkler og nyt syn på temaer, som i forvejen er med i elevernes årsplaner i alle fag. Nogle fag er oplagte, f.eks. sprog, historie og geografi; men der er ikke ét fag uden globalt perspektiv. Samarbejdet kan sagtens starte i indskolingen. Et projekt som 'Travelling Buddy' er genialt til mindre elever. Bamsen rejser rundt med en lille kuffert til klasser i udlandet. Den sender historier og billeder hjem, f.eks. om en dag i skolen, en weekend hjemme hos en familie, seværdigheder og sjove mennesker. Sprogligt kan der være meget inspiration at hente og større elever kan hjælpe med oversættelser. KISS - Keep it small and simple! er et godt motto for elevsamarbejde. Efter få projekter med mailkorrespondance, f.eks. med Image-portalen eller etwinning, kan det være, at alle er klar til større og længerevarende skolepartnerskaber som f.eks. Globale skolepartnerskaber, Comenius eller Nordplus Junior, som også kan give muligheder for tilskud til planlægningsbesøg og udvekslinger. Hug og stjæl med arme og ben! Mange, der arbejder med den internationale dimension i grundskolen, kunne ønske, at endnu flere lærere og også lærerstuderende ville tage fat på området og indarbejde den internationale dimension i de enkelte fag. Det er ikke nødvendigt at opfinde den dybe tallerken igen og igen der er så mange ideer at hente med få klik! Jeg vil slutte med et gammelt indiansk ordsprog: There are two values, which you can give your child as a present for life: First of all: Roots and then wings interkulturelle kompetencer Evne til at kommunikere Evne til at anvende teknologi interaktivt Evne til at sætte sig i andres sted Evne til at indgå i nye grupper og at arbejde sammen med nogen med en anden baggrund Evne til at handle selvstændigt og refleksivt i komplekse, uforudsigelige situationer november 9

10 tekst Tove Heidemann, ph.d., Head of International Relations, UC Syddanmark I Regeringens Globaliseringsstrategi fra var det et krav, at alle klasser på et eller andet tidspunkt skulle arbejde sammen med en klasse fra et andet land enten virtuelt eller face-to-face. Hvordan er det så gået med det? Det ved vi nu, for Styrelsen for International Uddannelse har lavet en spørgeskemaundersøgelse om internationale aktiviteter i grundskolen. Lad det være sagt med det samme: Det er nedslående læsning! Kun % af skolelederne har svaret, og man kan vel gå ud fra, at den tavse halvdel ikke er voldsomt internationalt aktiv. % af dem, der svarer altså % i alt har, hvad man kunne kalde fuldt udbygget internationalisering: et internationalt udvalg, en vision og en handleplan og afsatte midler til internationalt arbejde. Det er ikke mange. Med hensyn til det internationale projektsamarbejde meddeler 9% af skolerne, at de er sket hos dem altså i realiteten kun %. Der skal andre boller på suppen, hvis internationale aktiviteter skal blive en selvfølgelig del af arbejdet i folkeskolen. Det kan der forhåbentlig komme med en ny rapport, der rummer forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering. Den er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Rådet for Internationalisering. Rapporten udkommer netop nu, for at den kan få indflydelse på det reformarbejde om Folkeskolen, som er ved at blive sat i gang. Internationaliseringen skulle nødigt blive glemt igen. Rapporten foreslår konkret, at der indføres en obligatorisk projektopgave i 8.klasse, hvor eleverne får lejlighed til at vise, hvad de har lært af det internationale projektsamarbejde. Det passer fint med Skolerådets anbefaling af, at der i 8.klasse skal være en projektopgave, som skal vise, at eleverne mestrer alsidige kompetencer. Starten på andet fremmedsprog skal rykkes ned i.klasse, og skolerne skal have ret til at undervise på fremmedsprog i andre fag end sprogfag. Det skal lærerne have hjælp til. Der skal udarbejdes en ministeriel vejledning om den internationale dimension i undervisningen svarende til de to tværgående vejledninger om elevernes alsidige udvikling og IT- og mediekompetencer. Og så vil der være behov for efteruddannelse af lærere især på mellemtrinnet. Rådet foreslår, at der oprettes et nationalt videnscenter for internationalisering, som kan tage sig af efteruddannelse, rådgivning, evaluering og følgeforskning ikke kun på grundskoleniveau, men også i læreruddannelsen. Der mangler blandt andet fortsat undersøgelser af, hvilken betydning deltagelse i internationale aktiviteter har for elevers og lærerstuderendes kompetenceudvikling. Det kan lade sig gøre med succes at internationalisere folkeskolen og udvikle en international dimension i undervisningen. Det fremgår af rapportens afsnit om Ballerup og Fredericia kommuner, som begge har internationalisering som indsatsområde, men med to forskellige modeller. Erfaringerne herfra danner grundlag for rapportens anbefalinger til kommunerne. Artiklen er tidligere publiceret i Folkeskolen nr. - fremgang, fornyelse og tryghed strategi for Danmark i den globale økonomi Regeringen, april Undervisningen skal have et globalt perspektiv (strategi nr. ): Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kulturog samfundsforståelse er væsentlige for at deltage aktivt i et samfund præget af globaliseringen. Det er grundlæggende kompetencer, som de unge skal have allerede i folkeskolen. Derfor skal undervisningen i folkeskolen have et globalt perspektiv. Engelskundervisningen skal styrkes. Alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst ét internationalt projekt. november

11 tekst Ann Christina Schultz, lærer, Østervangsskolen Jeg har fået en saltvandsindsprøjtning i min sommerferie: En uge i Edinburgh med engelsklærere fra Tyskland, Frankrig, Portugal og Norge financieret af EU-Kommissionens Livslang Læring program! For et par år siden blev jeg på et CFU-kursus af fremmedsprogskonsulenten g jort opmærksom på, at EU støtter videreuddannelse af bl.a. fremmedsprogslærere. Siden da har dette ligget i mit baghoved, og da der i vinter lå en reklame i mit dueslag for et kursus i Skotland for engelsklærere, blev tanken vakt til live: Hér var muligheden for at få internationale kontakter, at få trænet og udvidet mine engelskkundskaber og at få nye idéer til min undervisning. Efter at have clearet med familie og skole besluttede jeg at indsende en ansøgning om EU-financiering comenius efteruddannelse Undervisere og andre, som er beskæftiget med grundskole- og ungdomsuddannelse, kan søge tilskud af kurset, og efter nogle måneder indløb den glædelige besked, at min ansøgning var godkendt, hvilket betød, at alle udgifter (rejse, ophold, kursusafgift og forplejning) blev dækket af EU-Kommissionens Livslang Læringsprogram (Comenius). Kurset lå i den næstsidste uge af sommerferien en perfekt timing i fht. skolestarten og jeg drog forventningsfuld afsted om søndagen. Det skulle vise sig, at de dage, der lå foran mig, ville være fyldt med spændende, udviklende og sjove oplevelser, som jeg kan drage nytte af i lang tid fra nu. Hvad fik jeg ud af det? et intensivt engelsk-opfriskningskursus, hvor jeg timer i døgnet talte, lyttede, læste, skrev, tænkte og til sidst drømte på engelsk til efteruddannelse i udlandet og derigennem forbedre deres praktiske færdigheder og opnå viden om undervisning i Europa. europa/livslang-laering/comenius/efteruddannelse masser af viden, inspiration og autentisk materiale om Skotland og Edinburgh kontakter til andre engelsklærere fra Norge, Tyskland, Frankrig og Portugal, som jeg kan benytte mig af i fbm. internationaliseringsaspektet en opdatering af, hvad der rør sig blandt unge i England og Skotland inden for litteratur masser af idéer til undervisningsaktiviteter, som jeg vil afprøve i min egen undervisning en CD med det undervisningsmateriale, som vi afprøvede under kurset adgang til en hjemmeside, hvorfra jeg kan downloade undervisningsplaner og -materialer, som vi kursusdeltagere har lagt ud kontakter til lærere i Skotland (kursuslærerne var selv aktive undervisere) viden om sproglæreres arbejdsforhold i andre EUlande Er det det værd? Comenius-kurset har til fulde levet op til mine forventninger. Inden jeg besluttede at søge om støtte, havde jeg hørt en masse om, at søgning om EU-midler kræver en pokkers masse dokumentation, afrapporteringer og opfølgning. Dette er jo selvfølgelig fuldt ud rimeligt, da det skal sikres, at pengene bruges ordentligt, men jeg må desværre indrømme, at jeg havde en fordom om bureaukrati og langsommelighed i behandlingsprocessen. Efter at have været igennem papirarbejdet omkring Comenius-programmet må jeg sige, at min fordom er g jort til skamme. Både arbejdet med ansøgning og afrapportering har været overkommeligt og lagt på et synes jeg rimeligt niveau. Jeg kan derfor kun opfordre andre med samme lyst til at få inspiration til motiverende og god undervisning om at søge jo før jo bedre! november

12 comenius skole partnerskaber tekst & foto Marianne Kastberg Hubert, lærer, Tune Skole Dette spørgsmål forsøgte 8. C på Tune skole i samarbejde med jævnaldrende polske elever at sætte fokus på. Inden for rammerne af et -årigt Comenius-projekt arbejdede eleverne i de to lande med at beskrive deres egen dagligdag. Ved hjælp af f.eks. Power Point og video dokumenterede og præsenterede de emner som: fritidsbeskæftigelse, nærområdet og ungdomsgrupper. Da samarbejdssproget var tysk, foregik dette arbejde hovedsagelig i tysk- og danskundervisningen. På en fælles hjemmeside kunne man dele præsentationerne med hinanden, ligesom eleverne også kommunikerede via og Facebook. Comenius-samarbejdet - et såkaldt bilateralt skolepartnerskab - indbefattede også gensidig elevudveksling mellem partnerklasserne i løbet af projektperioden. mål for arbejdet I foråret 9 drog 8. C og to af deres lærere således af sted for at besøge den polske samarbejdsskole Gymnasium Namens K.K. Baczynski i byen Poczesna, der ligger i det sydvestlige hjørne af Polen. Her fik elever og lærere lejlighed til at mødes og lære hinanden nærmere at kende. I et veltilrettelagt program, der bl.a. indeholdt arbejdende værksteder på skolen, besøg hos de polske værtsfamilier og på polske kultursteder, fælles fritidsaktiviteter og ikke mindst en fælles internattur til bl.a. Auschwitz, Zakopane og Krakow, fik de danske elever og lærere et godt indblik i Institutioner fra før-skole til og med ungdomsuddannelse kan søge tilskud til at deltage i et -årigt skolepartnerskab med et selvvalgt tema. Der findes to typer skolepartnerskaber i Comenius-programmet: Den ene type partnerskab skal omfatte mindst tre institutioner. Samarbejdsmulighederne er mangfoldige. Det kan være elevorienterede samarbejder, hvor partnerskolerne underviser i fælles temaer og eleverne udveksler produkter, eller mere udviklingsorienterede projekter, hvor lærere og ledere udvikler fælles pædagogiske værktøjer, skolepolitikker osv. Den anden type partnerskab (som i artiklen her) omfatter maksimalt to skoler. Samarbejdets fokus skal bl.a. være elevernes sprogindlæring, og der skal ske gensidig udveksling af klasser mellem partnerskolerne. Udvekslingerne skal vare minimum dage eksklusiv rejsetid. comenius/skolepartnerskab november

13 Fælles undervisning i den polske skole Afslutningsfest i Danmark forberedes i skolekøkkenet nyttige hjemmsider IU.dk Styrelsen for International Uddannelse Mulighed for tilskud til samarbejdsprojekter, kurser i udlandet og studieture. Organiserer kurser, seminarer og konferencer om internationale uddannelser. polsk dagligdag og kultur. Efter ti spændende og oplevelsesrige dage vendte 8. C og deres lærere, mættede af indtryk og oplevelser og med nye Facebook-venner i bagagen, tilbage til Tune, hvor samarbejdet fortsatte frem mod de polske venners genvisit i Tune i foråret. Det blev et travlt år, hvor eleverne på 9. årgang ved siden af den normale undervisning arbejdede flittigt med planlægning af besøget fra Polen. Også fra forældreside var der stor interesse og opbakning omkring projektet, og mange bød ind som værtsfamilier og hjælpere. Besøget blev lagt i en af skolens såkaldte A-uger (hvor det normale skema er sat ud af kraft) for at muliggøre fælles aktiviteter på tværs af 9. klasserne. Programmet bød bl.a. på: Velkomstsarrangement i skolens gymnastiksal med underholdning af indskolingen (Tunesangen),.kl. (PPT og sang af Shubidua),.kl. (tromme-stamp) og 9. klasserne (PPT, quiz og polsk popsang) fælles idræt med bl.a. gymnastik på airtrack fælles tyskundervisning, hvor blandede elevgrupper ved hjælp af programmet Photo Story i billede og tekst beskrev fælles oplevelser besøg på rideskole besøg i Roskilde Domkirke, på Amalienborg i København, på Bakken samt på Kronborg og i Danmarks Akvarium afslutningsfest, hvor eleverne først skulle tilberede den fælles mad i skolekøkkenet efter danske opskrifter. Efter forrygende dage, hvor alle involverede parter havde ydet en meget stor arbejdsindsats, var det en flok trætte og sørgmuntre men også glade og berigede - unge mennesker, der med tårer i øjenkrogene sagde farvel til hinanden. Disse unge mennesker har uden tvivl fået en oplevelse for livet, som har prentet sig ind i deres bevidsthed og flyttet en del grænser for den enkelte. Det er vores håb, at projektet ligeledes har rykket ved deres syn på fremmede kulturer og rustet dem til at møde verden uden for Danmark med åbent sind. Europa.eu/teachers-corner Ideer til EU-undervisningsforløb og materialer. etwinning.net En europæisk samarbejdsportal med inspiration til undervisningsforløb og mere end 9. skoler registreret. Kontakt til andre skoler via PartnerFindingForum et. Egner sig fint til kortere samarbejdsforløb. mål for samarbejdet Styrkelse af fremmedsprogsindlæringen. Arbejde med fremmedsproget i en autentisk kontekst. Optimere arbejdet med IT og medier. Arbejde med den interkulturelle dimension. Klæde eleverne på til at agere i en globaliseret hverdag. Kulturmøde: Bygge bro mellem unge i Danmark og Polen. november

14 tekst Henrik Neiiendam Andersen, International rådgiver, Styrelsen for International Uddannelse Hvert år modtager - danske, grønlandske og færøske skoler tilskud fra Nordplus Junior-programmet. Det sætter gang i samarbejde og udveksling med skoler overalt i de nordiske og baltiske lande. Nordisk samarbejde er ofte enklere at planlægge, og man kommer ofte længere rent fagligt, fordi vi sprogligt, kulturelt og uddannelsesmæssigt ligner hinanden. Samtidig er der stadig spændende forskelle, som man kan spejle egen praksis i og lære af. Tilskud til udvekslinger og samarbejde Nordplus Junior er Nordisk Ministerråds program for grundskolen og ungdomsuddannelserne - her er nogle af de muligheder, du kan benytte dig af: Som lærer kan du søge tilskud til rejsen og opholdet, hvis du f.eks. ønsker at undervise på en skole i et andet nordisk eller baltisk land, eller hvis du vil besøge en skole, der arbejder på en særlig interessant måde. Du skal være væk i mindst en uge. Eleverne kan du involvere direkte i et klasse-til-klasse-samarbejde med udveksling. Her har eleverne igennem skoleåret dialog og samarbejde med elever på en eller flere skoler i et andet nordisk og baltisk land. Udgangspunktet for samarbejdet er et fælles tema og en fælles, fagligt baseret aktivitetsplan. Som led i samarbejdet skal I også lave en elevudveksling, hvor eleverne får mulighed for at mødes og videreføre deres faglige projekt. Som lærer og leder har du mulighed for at deltage i et netværk eller projekt, hvor du udveksler erfaringer og laver mindre udviklingsarbejder med lærere og ledere fra Norden og Baltikum. I sætter fokus på et emne eller problemstilling, som I selv bestemmer. Det kan være et indsatsområde eller en udfordring, som I har til fælles, alt lige fra pædagogik/didaktik i matematikundervisningen til mobning. Hvordan kommer du i gang? Du skal overveje, hvilken aktivitet du og skolen kunne have ønske om, og hvad mulighederne på skolen generelt er. Drøft det med skolens ledelse og med relevante kolleger, da et samarbejde kan være tværfagligt og involvere andre lærere på skolen. Dernæst skal du finde en eller flere partnerskoler i et eller flere af de øvrige lande. I partnersøgningsdatabasen for Nordplus-programmerne kan du søge efter partnere og selv annoncere din interesse for et samarbejde. Endvidere er det en god idé at forhøre sig blandt kolleger og undersøge mulighederne for kontakt via kommunens venskabsbyer. Når du har fundet nogle relevante partnerskoler, skal I blive enige om, hvad samarbejdet mere præcist skal handle om. I skal fastlægge aktiviteterne og ansvarsfordeling og lave en fælles projektbeskrivelse. I kan overveje at søge om tilskud til forberedende besøg, som giver jer mulighed for at mødes og arbejde projektet godt igennem og skrive en ansøgning. Der er ansøgningsfrist til Nordplus Junior. marts hvert år. Desuden er der en ekstra ansøgningsfrist kun for forberedende besøg den. oktober hvert år. Du søger gennem Nordplus-programmernes fælles online-ansøgningssystem ARS. vidste du at der i Nordplus Junior-programmet hvert år afsættes mio kr til konkrete samarbejdsprojekter mellem elever, lærere og skoler i Norden og Baltikum? danske skoler også kan få tilskud til at samarbejde med skoler i Grønland og Færøerne? Estland, Letland og Litauen siden 8 også har deltaget i Nordplus Junior-programmet? der er ansøgningsfrist hvert år i marts? nordplus junior - Styrelsen for International Uddannelses hjemmeside - Nordplus-programmernes fælles hjemmeside Begge steder finder du også link til Nordplus online ansøgningssystem og Nordplus partnersøgningsdatabase. Du er også meget velkommen til at kontakte Styrelsen for International Uddannelse, hvis du har spørgsmål og brug for vejledning. Styrelsen administrerer Nordplus Junior programmet i Danmark. november

15 tekst Marianne Dietz, lærer og pæd.kons. CFU KØbenhavn Ifølge formålsparagraffen for samfundsfag skal undervisningen forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. De skal ligeledes lære at respektere samfundets demokratiske spilleregler. Disse kompetencer kan eleverne ikke umiddelbart læse sig til. Ved i undervisningen at prioritere dilemmaspil, der afspejler virkelighedens dilemmaer, kan eleverne motiveres til aktivt at deltage i demokratiske processer og samtidig opnå faglig viden om samfundsmæssige emner. flygtninge i overskud Med en arbejdsløshed på % har vi problemer nok i Spanien vi har ikke råd til flere flygtninge! Spaniens udenrigsminister ser alvorlig ud, men sender et skævt smil til den maltesiske minister, der nikker samtykkende. Flere hænder ryger i vejret. Tjekkiet besidder formandsposten og noterer på livet løs. Storbritannien får ordet. Vi kan godt forstå, at Spanien og Malta ikke har råd til flere flygtninge. Men 8 % af Storbritanniens befolkning er udlændinge. Vi kan ikke se, hvorfor vi skal tage flere. Til gengæld støtter vi Tyskland og vil gerne være med til at betale for, at andre lande tager dem. Den -årige minister fra Storbritannien læner sig tilbage med korslagte arme. Han ser afventende rundt på sine klassekammerater, der tilsammen udgør EU s ministerråd. Klasseværelset oser af indlevelse og rollespil og det selvom emnet er noget så fjernt som EU. 9.b på Skottegårdsskolen spiller dilemmaspillet Lad dem bare sejle deres egen sø. De er tændte og argumenterer på livet løs, og pludselig er EU vedkommende og spændende. Eleverne har fået roller de fleste som EU-landenes udenrigsministre, mens et par stykker er journalister og menneskerettighedsforkæmpere. En enkelt er EU-kommissær. De står over for et dilemma. Malta har kaldt til møde i ministerrådet for at diskutere afrikanske flygtninges skæbne. Flygtningene er strandet på et tunfiskenet i Middelhavet ud for Maltas kyst. Men Malta vil ikke redde dem i land, for EU-reglerne siger, at det land, som flygtningene kommer til, skal behandle deres asylansøgning. Malta mener, at flygtningeproblematikken bør være et EU-anliggende. Men langt fra alle lande er enige, og nogle elever må lægge bånd på sig selv for ikke at gradbøje Danmarks forbehold eller lade sin rolle i stikken i kampen for at finde en løsning. En svær opgave som heller ikke lykkedes i virkeligheden, da ministerrådet var samlet om sagen i. Ugen efter er ministrene sendt hjem. Samfundsfagslæreren står ved tavlen, og eleverne sidder ikke længere i rundkreds med farverige flag og navneskilte. Nu skal EU s institutioner gennemgås, og der er med ét meget langt til Bruxelles. Der hersker jævn forvirring omkring beslutningsprocesser, og læreren gransker desperat sin hjerne efter eksempler på EU-beslutninger, der vedkommer eleverne. Kødklister!! Bingo. Eleverne hopper på, og diskussionen er i gang igen. En billig billet til Bruxelles Det er muligt, at EU ikke har best-seller status hos eleverne i grundskolen ikke desto mindre hører det ifølge Fælles Mål hjemme på skemaet i samfundsfag. I modsætning til andre emner, som måske fænger eleverne mere, er det sandsynligt, at det kræver en ekstra indsats af læreren eller læremidlet at motivere eleverne til at lære om EU. Det er sandsynligt, at motivation spiller en afgørende rolle i forhold til indlæringen hos eleverne, og det kan derfor være nødvendigt, hvis EU skal gøres appetitligt, at tænke i læremidler, der involverer eleverne og gør dem aktive. Som det var tilfældet i 9.b, er det sandsynligt, at dilemmaspil motiverer elever til aktiv deltagelse. Idet eleverne bliver handlende, øges deres mulighed for indlæring. Dilemmaspillet om EU, Lad dem bare sejle deres egen sø, er en billig billet til Bruxelles for både elever og lærer. Det er ligeledes et godt eksempel på en type læremiddel, der kan motivere elever til læring også når det gælder svært tilgængelige emner som f.eks. EU. info Marianne Dietz var i foråret deltager på en af studieturene til EU-institutionerne i Bruxelles, hvor dilemmaspillene blev præsenteret af Ole Ryborg, EU-journalist på Ugebrevet Mandag Morgen, som har udviklet spillene. Du kan læse mere om foråret studieturen til Bruxelles - og finde alle fire dilemmaspil på EU-DILEMMASPIL SEJLE LAD DEM BARE - DERES EGEN SØ Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg EU-DILEMMASPIL JORDEN RUNDT TO GANGE - OG SÅ TIL BORDS NÅR EU-DILEMMASPIL BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN SÅ ER DER EU-DILEMMASPIL LUKKET - FOR DET VARME VAND november

16 Vi havde en fælles tysktime, hvor alle var meget aktive på samme tid, og alting foregik på tysk. At denne leg denne ikke-respekt og dette ikke-terperi kunne føre til Folkeskolens afsluttende prøver var fuldstændig uforståeligt for vore rumænske kolleger. Den største kilde til undring var dog forældresamarbejdet. I løbet af ugen havde en gruppe af 9.kl. s forældre sørget for bl.a. dansk frokost, ligesom en gruppe på samme måde havde sørget for den sidste afskedsmiddag, som forældrene også deltog i. At vi kendte vore forældre så godt, at vi havde forældremøder, klassearrangementer, der ikke var faglige, skoletekst & foto Ulla Krogsgaard, lærer og pæd. kons. CFU Slagelse Lige før jul 9 fik jeg en mail om, at rumænerne fra Braila ønskede et genbesøg hos eleverne i Kalundborg. Mentalt og helt konkret havde vi egentlig afsluttet vores fælles tyskprojekt. Men efter at have talt med skolens ledelse, der som en selvfølge bakkede op om projektet, stod det os mere og mere klart, at dette var en gave for os. Vi kunne vise vores skoleform, vores omgivelser frem vi kunne give vore venner indblik i en hel anden kultur end deres. Og rumænerne kom og undrede sig meget over: at det kunne være så koldt og regnfuldt, når deres sommerferie er på måneder, fordi det er for varmt at få undervisning at alt var ekstremt dyrt (en lærers løn i Rumænien er ca. / af en dansk lærers løn) at alting syntes fantastisk velholdt og bygget i gode materialer en fantastisk rundvisning i Folketinget, og at Danmark så længe har haft en demokratisk grundlov at kunne sejle med en havnebus midt i København at køre over den enormt lange Storebæltsbro i fuld sol og se havet med sejlbådene at en guided tour, nu i H.C.Andersens Hus, igen var en utrolig uakademisk, elevinddragende inspirerende kilde til informationer og ikke bare en forelæsning med efterfølgende test at danskere spiser rugbrød til frokost og ikke flere retter varm mad at danskere bor i kæmpe boliger og virker meget rige at den danske stat betaler studerende næsten ligeså meget i SU, som en rumænsk lærer får i løn at danske elever har så meget fritid og næsten ingen lektier (som -årig rumæner laver man - timers lektier hver dag og har rigtig mange prøver og tests) Kalundborg Friskole, som ligger midt i naturen nær skov og strand en skoleform, hvor lærere og elever har en fri og utvungen omgangstone og dog respekterer hinanden morgensangen, hvor alle lærere og elever mødes og synger sammen, optræder for hinanden, kort sagt har et specielt gensidigt fællesskab og ikke mindst undervisningen. Danske og rumænske elever arbejder sammen på tysk november

17 baggrund 9. kl. på Kalundborg Friskole har deltaget i et -årigt tyskprojekt med en tilsvarende klasse i Braila, Rumænien: I maj var undertegnede på et kursus i Finland betalt af Comenius. Her mødte jeg den rumænske tysklærer Carmen Pirlog. Da et Comenius-projekt mislykkedes, besluttede vi at lave et tyskprojekt på egen hånd med titlen Das sind wir. Efter års samarbejde fik klassen en invitation til Rumænien, og skolen besluttede, at 8.klasses skolerejse skulle være denne tur til Rumænien med privat indkvartering. Rejsen blev en stor succes og tyskprojektet blev hermed afsluttet. Læs mere om turen til Rumænien på hjem-samtaler og nu dette arrangement var helt utroligt i deres øjne. I Rumænien er forældresamarbejde stort set ikke-eksisterende, hvilket gør problemløsning særdeles besværligt. Vi havde helt bevidst planlagt fællesaktiviteter i blandede grupper som f.eks. tyskundervisningen, men så snart aktiviteten var slut, blev det igen rumænske og danske grupper. Dog viste det sig igen, som så ofte før, at fysiske og musikalske aktiviteter samlede hele gruppen, f.eks. gennem fodboldspillet med blandede hold. Eller da vi sang på rumænsk og dansk alt hvad remmer og seler kunne holde til, og dansede rumænsk folkedans sammen; da vi hoppede jumpstyle og lavede andre mere eller mindre hjemmelavede koreografier, og da alle sang de samme internationale popsange. Denne aften var sammenholdet allerstærkest, og båndene blev for alvor knyttede. Ud af 8 elever kom de til Danmark med to lærere (der selvfølgelig selv betalte). At kun elever kom, skyldtes den helt simple grund, at de andre ikke havde råd. Denne tankegang er helt fremmed for os, og de danske elever, forældre og lærere havde meget ondt af de elever, der måtte blive hjemme. Og kultursammenstødet oplevede eleverne selvfølgelig også. Sengetider, madvaner, rygeforbud, at holde aftaler, osv. gav mange anledninger til at undres. Det var ofte vore børn, der mente, rumænerne var lige utvungne nok. Men uanset hvilke småproblemer, der måtte have været undervejs både i Rumænien 9 og i Danmark, har hele dette -årige projekt og elevudvekslingen for alle involverede givet en kæmpe indsigt i interkulturelle forhold. Vore materielt forkælede danske unger har med egne øjne erfaret og diskuteret samfunds- og familieforhold, de ikke troede eksisterede, og fået et langt mere nuanceret forhold til, hvordan et skoleforløb også kan være (og hvad de foretrækker), hvad skatten i DK egentlig går til (f.eks. er børnehaver, vuggestuer, plejehjem, SU absolut ingen selvfølge), og at de med deres fritidsjob kan tjene lige så meget som en lærer får i løn i Rumænien! Denne måde at rejse og opleve på er uendelig meget mere forpligtende og givende end en traditionel skolerejse til f.eks. London. Børn af i dag er meget rejsevante med deres familier, så det må være skolens opgave at bakke op om og være katalysator i interkulturelle projekter og udvekslinger og således opfylde intentionerne i Fælles Mål 9. Der er masser af steder, hvor man kan søge inspiration og hjælp. Så nu er det bare med at komme i gang. danske elever om indtryk fra deres udvekslingstur til rumænien Det er lidt svært at forholde sig til, at nogle folk bor i deciderede blikhuse og bruger hestevogne som transportmiddel. amalie Desværre er naturen i Rumænien meget forurenet. Mathilde Jeg blev rigtig gode venner med nogen jeg kun har kendt en uge, underligt! Og nu savner jeg nogen, jeg kun har kendt en uge. Debbie De spiser meget ost og skinke. Fedt at de har g jort så meget for os, f.eks. mødet med borgmesteren. Kirstine Draculas slot var egentlig ikke så spændende. Emil Det største indtryk på mig ved Rumænien, var den kæmpe gestus og imødekommenhed, der ventede os, da vi mødte vores værtsfamilie. Nicoline november

18 tekst Alison Thomas, Alison Thomas (www.sec-ed.co.uk) reports from Chafford Hundred Campus, which has truly embraced the concept of international linking. It all began with a Comenius Partnership. The year was and Chafford Hundred Campus in Thurrock had joined forces with schools in Denmark, Latvia, France and Germany. The two-year project proved so successful that when it had run its course, three of the partners got together to find a way of keeping the relationship alive. German and Danish pupils and staff visited their friends in Thurrock and a website was created where students could share activities and post their work. Since then, the Essex business and enterprise college has become increasingly international in outlook. During lesson time, pupils have explored a wide range of issues affecting different communities in different parts of the world; after school they have had the opportunity to learn Mandarin Chinese with a native speaker. Sporting enthusiasts have toured abroad or taken part in exchanges. A GCSE textiles group has travelled to Metzingen to join German students on a hatmaking project. Leisure and tourism students have gained business experience and practiced their French at Disneyland Paris. Staff, too, have broadened their horizons, most notably through the Teachers International Development Programme, which has taken one teacher to Canada and two others to South Africa. When the school was fast-tracked to full International School Award status in, international coordinator, Junerose Palmer, was understandably delighted. A year later, an Ofsted Inspection gave her another reason to celebrate. Specific mention was made of our international dimension. The ambiance is great. I love working here! One of the school s more unusual ventures is an annual excursion for year high achievers to the NASA Advanced Space and Rocket Centre in Huntsville, Alabama. From the moment they arrive, their days are packed with adventure, from building and launching their own rocket to training in a space shuttle simulator and scuba diving to simulate a space walk. Clearly, it helps their science and maths but the benefits go much further. It boosts their self-confidence, opens their eyes to the world outside England, and gives them a whole new perspective on what education is all about. Back in Thurrock, an international corridor lined with abundant flags and changing displays of students work on international themes is a permanent reminder of the school s international commitment. And 8 november every July, a whole week is devoted to activities with an international flavor. Last year pupils studied topics as diverse as the world in my life, the Democratic Republic of Congo, and Arab influence in the UK from medieval times to present. Over the last few years the ethnic composition of the school population has become increasingly diverse and Ms Palmer is planning other ways of nurturing this home-grown resource. I want students to have the opportunity to celebrate their cultural identity, educate others, and simultaneously help us to develop our international dimension still further. Linda Ågren, skoleleder, Karlslunde Skole

19 tekst Tina Barnholdt Larsen og Heidi Schuppli, tysklærere, Pedersborg Skole Fokus i denne artikel er, hvordan den internationale dimension kan tænkes ind i undervisningen og hvilke konkrete projekter, der har været på Pedersborg Skole. I Sorø Kommune er der nedsat en gruppe med en person fra hver skole til at udbygge den internationale dimension. Det internationale arbejde er vigtigt, da det er en integreret del af Fælles Mål. Det er vores påstand, at undervisningen bliver mere nærværende for eleverne, idet de selv allerede har nogle internationale erfaringer. Sorø Kommunes vision for det internationale samarbejde er følgende: alle elever skal igennem deres skoletid deltage i internationalt samarbejde alle elever skal deltage i undervisningsforløb om det flerkulturelle Danmark alle elever skal i løbet af deres skolegang møde udenlandske gæstelærere alle skoler skal have en international koordinator Ideer til det daglige arbejde Das Bild der Anderen er et -projekt for elever, der har tysk som fremmedsprog. Man kan tilmelde sig på hjemmesiden og finde en eller flere partnerklasser, hvorefter man starter mailudveksling. Til projektet hører Das Kochbuch, som kan downloades fra hjemmesiden. Materialet giver anvisninger for, hvad hvert brev skal indeholde. Das Kochbuch kan også bruges i den daglige undervisning og bruges som forberedelse til en eventuel udveksling, så man på denne måde kan få viden om hinanden, inden man mødes. Ved hjælp af. brevene får eleverne udvidet deres ordforråd, brevene får værdi, og der er hver gang et nyt tema til brevene. Den internationale uge ligger hvert år i uge, og på hjemmesiden kan man finde gode ideer til det internationale arbejde. Projekter På Pedersborg Skole har vi de seneste år haft følgende projekter: Comeniusassistenter fra Spanien og Tyrkiet Comeniusprojekt, hvor vi har udvekslet undervisningsmaterialer, og lærere har været i Wales, Spanien og Italien for at observere undervisning Udveksling i udskolingen til hhv. Polen (Zedunska Vola) og Tjekkiet (Prag) International lejrskole i Berlin På mellemtrinnet forsøger vi at skabe kontakt med venskabsbyen Eidsvoll i Norge I forhold til det internationale arbejde er nøgleordet engagement fra både elever, lærere, ledelse og forældre! Økonomien er selvfølgelig også en vigtig del, og man kan søge tilskud til forskellige projekter gennem Styrelsen for International Uddannelse (www.iu.dk). På Pedersborg Skole afsættes til udveksling i udskolingen 8 kr. pr. elev, som skal gå til såvel besøg som genbesøg. Man kan opkræve et mindre beløb til mad fra forældrene. Vi anbefaler, at man laver diverse arrangementer og beder forældrerådene om at tjene ekstra penge på forskellig vis til udvekslingen. God fornøjelse. info Den internationale skole er bevidst om sin omverden. Den er bevidst om, at dens omverden ikke alene omfatter kommunen, regionen og nationen, men hele Europa og meget mere til, og at omverdenen er foranderlig. Den internationale skole etablerer strategier for, hvordan den kan lære af sin omverden og derigennem udvikle sig til verdens bedste folkeskole. Gennem internationalt samarbejde får skoler nye perspektiver på deres egen undervisning, personaleudvikling, ledelse, osv. november 9

20 - en samarbejdsportal for europæiske skoler Med etwinning kan du enkelt og hurtigt finde undervisere i andre europæiske lande, så I sammen kan lave projekter med jeres elever. I kan lave projekter i alle størrelser, helt ned til en enkelt dag og op til flere måneder. I planlægger selv jeres projekter. etwinning foregår på nettet. Det er en portal, der både indeholder partnersøgning, inspiration til undervisningsprojekter og et arbejdsrum til projekterne, Twinspace. Det er gratis at bruge etwinning. I dag er over europæiske lande med, der er knap. aktive medlemmer af etwinning i hele Europa, og der er over projekter i gang. Også europæiske lande uden for EU er med. I Danmark er der medlemmer, knap skoler er registreret, og de er med i mere end aktive projekter (Uddrag fra UNI-C brochuren: etwinning - Europæisk samarbejde i øjenhøjde, sept. ). Brochuren kan downloades fra Du kan starte allerede i dag. Alle EU-borgere har adgang til publikationer i EU-bookshop en og kan downloade eller i visse tilfælde bestille et eksemplar af de materialer, som de står og mangler, som man skriver på hjemmesiden. CFU Sjælland har derudover adgang til at bestille materialer til skoler i vores område i det antal, de ønsker til deres klasser. Vi bestiller, og det sendes direkte til din skole. Et eksempel på et populært materiale er en lille folder om EUfællesskabet og hver af de medlemslande. Hvert land er illustreret med karakteristiske symboler og korte sammenlignelige facts. Folde- ren henvender sig til yngre elever - bh.kl. til f.eks..-. klasse og lægger op til et efterfølgende samarbejde med klasser i andre lande, der kan forklare, hvad symbolerne i deres land betyder. Et andet eksempel er 9. maj plakater udgivet i forbindelse med fejring af Europadagen. I falder den 9. maj på en mandag, og måske tænker I på at markere dagen? Måske er det en nem måde at sætte "EU på skemaet" på? Måske holder I fællessamling for eleverne, og der holdes en 9. maj tale om EUfællesskabet? Måske en lille udstilling, der minder eleverne om det, de allerede ved. Bestilling af materialer hos Peter Nielsen, eller Anne-Lise Petersen, Folder om EU, kan hentes gratis på bookshop.europa.eu EU R O P A europa.eu NA--9-8-DA-P MIN YNDLINGSBLANDING: Plakaten fra, kan hentes gratis på bookshop.europa.eu Den Europæiske Union MENNESKER STEDER KULTURER 9. MAJ EUROPADAGEN Maria Mileńko vinder af plakatkonkurrencen for Europadagen november

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Spil eleverne ud hvor dilemmaerne gror v/marianne Dietz, lærer, BA og M.phil i historie, pædagogisk konsulent

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles

Læs mere

Den internationale dimension i din skole. en håndsrækning

Den internationale dimension i din skole. en håndsrækning Den internationale dimension i din skole en håndsrækning 6-byernes projektgruppe 1 vedrørende den internationale dimension vil gerne støtte arbejdet i skolen med en håndsrækning. Denne folder er et inspirationsmateriale

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk

Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011 Tove Heidemann thei@ucsyd.dk DAGENS ORD: 1. Hvorfor internationalisering? 2. Den aktuelle politiske situation. 3. Fokus

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014

Læs mere

Handleplan for internationalisering på Arden Skole

Handleplan for internationalisering på Arden Skole Handleplan for internationalisering på Arden Skole Det har siden 2006 været et krav fra regeringens globaliseringsråd, at internationalisering er et indsatsområde i folkeskolen. I Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer

Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer Ina Winther Groth, iwg@iu.dk Den internationale dimension i undervisningen, 10. november 2011 - Aalborg Styrelsen for Universiteter og

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Deutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land

Deutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land Deutsch ist cool Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land Formål med engelsk - tysk - fransk Engelsk Tysk Fransk Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige,

Læs mere

Learning by doing is probably the best way of educating both the pre-school children and pupils in primary and secondary schools.

Learning by doing is probably the best way of educating both the pre-school children and pupils in primary and secondary schools. Learning by doing is probably the best way of educating both the pre-school children and pupils in primary and secondary schools. http://www.nordplusonline.org/who-canapply/nordplus-junior Parmays Sloka

Læs mere

REJSEKATALOG 2014/2015. Handelsskolen

REJSEKATALOG 2014/2015. Handelsskolen REJSEKATALOG 2014/2015 Handelsskolen Ud at rejse med HG På HG får du tilbud om at komme ud at rejse til forskellige lande i Europa. Mød elever fra andre lande! Det er fordi: Du udvikler dig meget som person

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt Jeg synes, at Gul Gruppe er en meget åben gruppe. Man har ikke altid lige de samme holdninger, men man skal da i hvert fald ikke være bange for at sige det, man så føler. Emma P (elev i 6. klasse). Målsætning

Læs mere

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

L.I.F.E. Et fantastisk projekt. Indhold. Information om projektet. Comeniusprojekt 2013-2015. Local Identity Forming Europe

L.I.F.E. Et fantastisk projekt. Indhold. Information om projektet. Comeniusprojekt 2013-2015. Local Identity Forming Europe Local Identity Forming Europe L.I.F.E. Information om projektet Comeniusprojekt 2013-2015 Et fantastisk projekt For knap et halvt år siden var to af skolens lærere i Tyskland for at søsætte et nyt internationalt

Læs mere

Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske

Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske Erasmus+ 2014-2020 Europe 2020: strategi for vækst, jobs, social retfærdighed og inklusion Europæisk 2020-strategi for uddannelse (ET2020) I alt over syv år:

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Beretning for skoleåret 2014/15 Global House

Beretning for skoleåret 2014/15 Global House Beretning for skoleåret 2014/15 Global House 1. Indledning og baggrund Global House åbnede 1. september 2013. Lærerne i Global House har i dette skoleår haft flere timer grundet den nye Folkeskolereform.

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 8. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 8. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen. Democracy Niveau 8.klasse Varighed 10-13 lektioner Om forløbet Dette forløb sætter fokus på demokrati. I forløbet ser vi nærmere på, hvordan et demokrati kan defineres. Eleverne får igennem en række tekster

Læs mere

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet

Læs mere

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg KBH 1 praktikdag i Malmø Eller som en praktikuge, i et tæt på land. hvad med - EUREKA! PIU kontorer Materiale omkring i verden - Det kunne bemandes med

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING Konference Odense den 18. november 2015 INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING 1.- 6. klasse Skoleudvikling og innovationskultur v/ Elise Cramon skoleleder på Engbjergskolen vinder af Entrepreneurial

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE

INTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE INTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE KØBENHAVNS INTERNATIONALE PROFILSKOLE FREM MOD 2020 V. INTERNATIONAL KOORDINATOR, SIMON ASTRUP SIMONASTRUP@GMAIL.COM / 29 42 51 45 KORT OM MIG 32 år, gift

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015 RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Northampton Community College

Northampton Community College Northampton Community College Bethlehem, Pennsylvania, 6. oktober 1. november 2013 Roskilde Handelsskole, Grenå Handelsskole og Roskilde Tekniske skole samarbejder om at have elever på collegeophold Roskilde

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et Nyhedsbrev uge 8-2013 Side 1 Besøg fra Skive Kaserne Side 4 Diverse INFO Side 2 Nyt fra Bestyrelsen Side 6 Kalender, kontakt mm. Side 3 Børnehaven Besøg fra Skive kaserne i børnehave og skole Fredag i

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Engage LEARN. reflect

Engage LEARN. reflect Engage LEARN reflect Undervisning i verdensklasse På Esbjerg International School er vi stolte over at kunne byde på undervisning i international topklasse til elever i alderen 3 til 17 år. Uanset hvilket

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i VIA UC Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Forældre fremmer fællesskabet

Forældre fremmer fællesskabet Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere