dimension Undervisningen i folkeskolen skal have et globalt perspektiv. Skolen skal give eleverne forståelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dimension Undervisningen i folkeskolen skal have et globalt perspektiv. Skolen skal give eleverne forståelse"

Transkript

1 Mmmmmmm magasin for undervisere i grundskolen Nr. november CFU Sjælland den internationale dimension Undervisningen i folkeskolen skal have et globalt perspektiv. Skolen skal give eleverne forståelse for andre lande og kulturer. Alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst et internationalt projekt. november

2 Indhold Nr. November Redaktion Lasse Pedersen (ansv.) Mari-Ann Skovlund Jensen (ansv.) Hanne Thomsen (redaktør af temaet) Layout Dan Schier Produktion CFU Grafisk tlf. 8 9 Oplag. ISSN 9-89 University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Sjælland Roskilde Elisagårdsvej Roskilde Tlf. (+) Fax (+) Slagelse Stenstuegade Slagelse Tlf. (+) 8 Fax (+) 8 8 Vordingborg Kuskevej B Vordingborg Tlf. (+) 8 Fax (+) 8 Tilmeld dig CFU Sjællands elektroniske nyhedsbrev på November det der rør SIg cfu film og tv side Indsatser på naturfagsområdet i Cfu-regi på landsplan med fremtidens naturfag 899 side tekst mari-ann Skovlund JenSen, pædagogisk konsulent, Cfu SJælland tema den internationale dimension FIBONACCI-PROJ 9 tema den InternatIonale jagten på den dimension internationale dimension side Denne talfølge kaldes Fibonaccitallene og det beskrives er nedslående første gang af læsning side Leonardo Fibonacci (-) i vernes forforståelse udfordres. Fibonacci var en italiensk ma- en saltvandsindsprøjtning med henblik på opbygning af ny og side dybere naturvidenskabelig eller tematiker, der af mange betragtes som den mest talentfulde matematiker matematisk forståelse gennem i middelalderen. Hvert tal i undersøgelser. Fibonaccitalfølgen er summen af de I IBSME indgår praktisk/eksperimentelle to foregående tal. procedurer som led i Fibonacci talfølgen bruges som elevernes undersøgelser og læring, metafor for Fibonacciprojektet, og fokus placeres på den lærendes med deling af den viden, de der ideelt set er tænkt som IBSME ideer, spørgsmål og forståelse. Vi især har i forvejen. Læreren orienterede forløb. Der tages har i Danmark en lang tradition for være ekspert i at stille spø udgangspunkt i et begrænset antal at arbejde med eksperimenter, men der leder processen videre deltagere, men IBSME-tænkningen vi kan spørge os selv, om eleverne turvidenskabelig arbejdsme spredes hvordan fra projekt er til projekt, det at så være reelt ung arbejder i polen undersøgende. og i danmark Det ikke udelukkende side kan besvar antallet af IBSME- praktikere vokser på samme måde sæt som norden talfølgen. og baltikum skal være med på til at skemaet optimere. side er bl.a. det, de danske IBSME-forløb faktuelle svar. Det er læreren, der sætter rammerne ud, for hvor forløbene, dilemmaerne så eleverne gror Projektet side er i Danmark bl.a. IBSme I danmark hvad er IBSme? spil eleverne IBSME kan grundlæggende betragtes som en vision rumænsk om god natur- 9. kl. på IBSME genbesøg baserede principper, i kalundborg der Her side agerer CFU erne som d kommer til at arbejde ud fra de ankret i CFU erne på landsp fags- og matematikundervisning og indebærer megen kommunikation i projektet angives som Ref er egentlig forholdsvis løst defineret. global og samarbejde success om læring. side 8 cecenter og en række klass IBSME er ofte karakteriseret Rammerne skal bl.a. understøtte, rundt omkring i landet er inv med praksiseksempler. den internationale dimension at eleverne på engageres pedersborg i selv at indsamle evidens - fx gennem ekspe- skole partnerskaber sig op ad den tænkning, der comenius skole med at side afprøve 9forløb, der l Se eksempler her: resources/series9.html etwinning rimenter, undersøgelser, side litteratur. bag. Samtidig er der en ræk Grundlæggende handler IBSME I det videre forløb fremføres idéer europæiske deltagere som om en alle tilgang de til eu læring, publikationer, hvor ele- og der du kommunikeres står og mangler indbyrdes side Centres. De vil komme til at Dette spørgsmål forsøgte 8. C på Tune skole i institutioner på erfaringerne FRa før-skole til og fra Danmar samarbejde med jævnaldrende verdensbilledlegat polske elever sætte side med ungdomsuddannelse udbrede tænkningen kan søge og arb fokus på. tilskud til at deltage i et -årigt Inden for rammerne af et -årigt Comenius-projekt formen i deres lande. skolepartnerskab med et selvvalgt arbejdede eleverne i de to lande med at beskrive deres tema. Der findes Skulle to typer du skolepartnerskaber være interesser egen dagligdag. Ved hjælp af f.eks. Power Point og at i Comenius-programmet: deltage i projektet i. ru video dokumenterede og præsenterede de emner som: Den ene type partnerskab skal (/), er du velkomme fritidsbeskæftigelse, nærområdet og ungdomsgrupper. Da samarbejdssproget var tysk, foregik dette Skovlund omfatte mindst tre institutioner. Samarbejdsmulighederne kontakte Mari-Ann er mangfoldige. Det kan være elevorienterede samarbejder, hvor arbejde hovedsagelig i tysk- og danskundervisningen. ucsj.dk for yderligere inform På en fælles hjemmeside kunne man dele præsentationerne med hinanden, ligesom eleverne også kommuniles temaer og eleverne udveksler partnerskolerne Se mere underviser om i principper fæl- i IB kerede via og Facebook. tænkningen her: produkter, eller mere udviklingsorienterede mwsu.edu/west/maryann.co projekter, hvor Comenius-samarbejdet - et såkaldt bilateralt skolepartnerskab - indbefattede fibonacci-projekt.. også gensidig elevudveksling mellem partnerklasserne i løbet af projektperioden. pædagogiske værktøjer, skolepo- side lærere inquire/inquiry.htm. og ledere udvikler fælles Prøv evt google Inqury Based learnin FibonaCi-PRojektet konferencer et EU litikker osv. side Den anden type partnerskab understøttet mål for projekt arbejdet vedrørende (som i artiklen her) omfatter Inguiry Bases I foråret Science 9 drog and 8. Math C og to af deres lærere således maksimalt to skoler. Samarbejdets fokus skal bl.a. være af sted for at besøge den polske samarbejdsskole Education - IBSME. (Undersøgende Gymnasium Namens K.K. Baczynski i byen Poczesna, elevernes sprogindlæring, og der og eksperimenterende der ligger i det sydvestlige naturfags- hjørne af Polen. og matematikundervisning) aktuelle kurser skal ske gensidig udveksling af side Her fik elever og lærere lejlighed til at mødes og klasser mellem partnerskolerne. lære hinanden nærmere at kende. I et veltilrettelagt Udvekslingerne skal vare minimum program, der bl.a. indeholdt arbejdende værksteder på dage eksklusiv rejsetid. HVORDAN ER DET AT V RE UNG I POLEN OG I DANMARK? tekst & foto marianne kastberg hubert, lærer, tune Skole skolen, besøg hos de polske værtsfamilier og på polske kultursteder, fælles fritidsaktiviteter og ikke mindst

3 Leder Den internationale dimension i skolen CFU Sjælland udsender hermed den fjerde udgave af vores magasin det. Vi har denne gang valgt at sætte fokus på et område, som det ind imellem har været vanskeligt at gøre til en naturlig del af skolens undervisning. I formål for folkeskolen står der bl.a., at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der giver dem forståelse for andre lande og kulturer samt fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Den internationale dimension er i flere omgange blevet omtalt som et vigtigt element i skolen uden rigtigt at have fundet sin form. Tilbage i 99 blev Den internationale dimension således berørt i en debat i Folketinget. Det efterfølgende år udsendtes Strategier for udvikling af den internationale dimension i uddannelserne, hvor der for folkeskolen blev peget på undervisningen i fremmedsprog, geografi, historie og samfundsfag, samt brug af informations- og kommunikationsteknologi og samarbejdsprojekter med udlandet. Efterfølgende er der g jort mange tiltag med at sætte arbejdet med det internationale ind i faglige sammenhæng. Med regeringens globaliseringsstrategi fra blev vigtigheden af arbejdet med den internationale dimension i skolen endnu engang slået fast: Undervisningen i folkeskolen skal have et globalt perspektiv. Skolen skal give eleverne forståelse for andre lande og kulturer. Alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst ét internationalt projekt. Den internationale dimension er kommet med i Fælles Mål 9 og indgår i alle fag som en af de fire tværgående dimensioner. I forsommeren udgav Rådet for Internationalisering publikationen, Internationaliseringen der blev væk, som indeholder flere konkrete forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering. Om Den internationale dimension står følgende: Den internationale dimension er et rummeligt pædagogisk begreb, der dels omfatter en tilrettelæggelse af undervisningen, så den fremmer elevernes udvikling af interkulturelle kompetencer eksempelvis gennem projektsamarbejde og udvekslinger. Dels omfatter begrebet viden om andre lande og kulturer samt forståelse for globale forhold og sammenhænge. det, indeholder denne gang en række spændende indlæg om arbejdet med Den internationale dimension i skolen, der forhåbentligt kan være med til at inspirere til, hvordan der kan arbejdes videre - med området. Keld Rossau, CFU leder Nye Konsulenter i CFU Sjælland Tine Longfors Lauritsen Område: Dansk.-. Kl. og specialundervisning Tlf: 8 Afdeling: Vordingborg Anne Herskind Område: IT og medier Tlf: 8 Afdeling: Roskilde Andreas Binggeli Område: IT og medier Tlf: Afdeling: Slagelse november

4 Den åbne dør TV er da lektier.. tekst Jytte Lockenwitz & Mona Nyvang Rasmussen foto Dan Schier - Ja, hvorfor ikke? I al fald er det oplagt at bruge tv-udsendelser og spillefilm i undervisningen - og hos CFU kan du let få fingre og øjne i både tv-udsendelser og film af stor kvalitet. Du søger og bestiller alle udsendelser og film som øvrige materialer via vores on-line bibliotekssystem på De levende billeder leveres til skolerne på dvd i en teknisk høj kvalitet. Stor samling levende billeder Vi har gennem mange år opbygget en stor samling tv-udsendelser fra DR, DR og TV, som vurderes egnede til undervisning. Samlingen udvides løbende med daglige opta- CFU-abonnement Med et samlet CFU-abonnement kan både tv-udsendelser og film anvendes ubegrænset. Abonnementet koster kr. årligt pr. skole. Spillefilmene kan lånes gratis i to uger, hvorimod tv-udsendelserne koster kr. pr. dvd og derefter er skolens ejendom. Adgangen til både tv-udsendelser og spillefilm forudsætter, at skolen udover CFU-abonnementet har indgået aftale med Copydan, AVUkopier.»Film kan lånes i to uger, tv-udsendelserne er skolens ejendom«gelser af undervisningsrelevante udsendelser. Ud over DR, DR og TV optages der TV-udsendelser fra udenlandske kanaler, blandt andre ARD, ZDF, NKR, SVT, Animal Planet, Discovery, National Geographic. November kopiering af dine VHS-bånd På CFU i Vordingborg tilbydes der kopiering af egne VHS-bånd til DVD. Du kan kontakte os og få en aftale om afspilning. Det koster kr. pr. bånd.

5 Den åbne dør Fremtidens Naturfag er en årligt tilbagevendende begivenhed i det samlede CFU regi, der i september blev afviklet for sjette gang. Konferencerne har altid et aktuelt tema og tilrettelægges i et samarbejde med DI - Organisation for erhvervslivet. Fra er De nationale centre for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS centrene) desuden blevet samarbejdspartnere. Konferencedagene foregår tre steder i landet i uge. Temaet for årets konference var kommunikation og engagement i naturfagsundervisningen. Der vil altid være såvel hovedoplæg for alle samt temagrupper med forskellige oplægsholdere, man kan vælge sig ind på. Der er således en vekslen mellem teoretiske og mere praksisnære oplæg i løbet af dagen. Næste års konferencer vil foregå.-. september. Se med på Her kan desuden findes materiale fra konferencerne også fra de tidligere år. november

6 den internationale dimension dimension CFU s internationale konsulenter Hanne Thomsen Tlf: 8 Afdeling: Roskilde Ulla Krogsgaard Tlf: Afdeling: Slagelse Anne-Lise Petersen Tlf: 8 Afdeling: Vordingborg november

7 tekst & foto Lone Kaplan, GoGlobal.nu Allerførst et tankeeksperiment: Tænk på dine klasser og forestil dig, hvor de enkelte elever vil være om - år..! Vores elever i dag bliver fremtidens politikere, ledere, lærere, forældre og borgere i en forhåbentlig mere demokratisk og fredelig verden, og mange af dem vil leve langt ind i dette århundrede. I skolen i dag har vi den opgave at forsøge at finde frem til, hvilke kompetencer de elever har brug for og det er en kæmpe udfordring! Vi lever i en verden, hvor vi alle bombarderes med indtryk fra selv den yderste lille del af kloden. TV og andre medier bringer dagligt verden ind i vores stuer med historier, som mange af os har svært ved at forstå, og sammenhængen med vores hverdag er der, selvom den ikke altid er tydelig. Derfor er det væsentligt at hente verden ind i klasseværelset, at give eleverne internationale kompetencer, så de får en viden om andre lande, så de får udvidet deres sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse, og forberede dem til at leve i en verden med meget stor afhængighed og øget samvær på tværs af grænser. Vi skal også give eleverne mod til at bruge disse kompetencer i samværet og samarbejdet med andre mennesker, så de kan rejse ud for at studere, arbejde eller bo i udlandet. Den fjerde tværgående dimension, den internationale, er kommet med i Fælles Mål fra august 9, den skal med i alle fag og den er kommet for at blive! I det følgende vil jeg forsøge at give konkrete ideer og inspiration til denne dimension, jeg vil give eksempler på enkle aktiviteter, som kan åbne verden, både for eleverne, men også for de kolleger, som mener, at internationalisering er en stor, uhåndterlig masse, som bliver lagt oven i alt det, der i forvejen er på lærerens skuldre. Et forslag til en -trins-raket: Gør verden synlig på skolen Verden kan komme tæt på, hvis man møder den hver dag på skolebiblioteket, på gange og i klassen. Mange skoler har rigtig meget plads, og ofte er der hjørner, hvor kort, billeder og plakater, postkort-collager eller sjove og finurlige ting fra udlandet kan hænge side om side med verdenskunst, stjernehimlen eller produkter fra temauger. Der kan være montrer med skiftende udstillinger eller anbefalinger til gode bøger. Meget kan fås for næsten ingen penge, og f.eks. i Ungdomsbyen kan man købe en stor billedserie, som kan bruges både til udstilling og som også er oplagt til mange forskellige undervisningsforløb. Et kæmpe verdenskort på gangen eller i skolegården kan inspirere mange elever til at få verdens lande sat på plads. Det kan bruges til at besvare Hvor bor min familie?, Hvor vil jeg gerne hen? eller Hvor var det nu, det skete? - Jordskælvet, oversvømmelsen, krigen, brylluppet eller en anden af dagens utallige, globale nyheder. Mange lærere rejser ofte og det er ikke svært at hente ting hjem til udstillinger eller til landekasser eller små kufferter på skolebiblioteket, f.eks. bøger eller skolebøger, aviser, Turen går til., cd er, legetøj, film, tegneserier, ordbøger, tøj mm. Kasserne kan bruges i klasserne og videreudvikles med elevopgaver, quiz eller oplæg til eller fra samarbejdsprojekter. Forældre kan inddrages og opfordres til at finde mere materiale, og der kan ligge gode ideer og turistbrochurer til en ferie- eller studietur. Det er meget lettere at lære sprog, når man er ung og sprog åbner døre. Derfor kan et sproghjørne være en inspiration for mange elever. Store ordbøger på væggen med forskellige sprog, f.eks. tal, høflighedsfraser, farver og ugedage på f.eks. svensk, spansk, italiensk, græsk, arabisk, tyrkisk og farsi i hvert fald alle de sprog, som er repræsenteret på skolen. På skolebiblioteket kunne der være en sprogcafé med udenlandske bøger, blade og aviser, f.eks. sports- og ungdomsmagasiner, som kan købes i mange stationskiosker. En international koordinator, målsætning og læseplan på skolen - og allerhelst i kommunen Ildsjæle og sproglærere er ofte dem, der først tager fat på det globale på skolen og mange gange sidder de inde med en kolossal viden, som det kan være svært at give videre, fordi der ikke altid er den store interesse blandt kollegerne. Hvis skolen ikke allerede har en international koordinator, ville det være en oplagt ide at finde en eller et par stykker, der kan samle ideer og videregive dem november

8 Afsløring af. klassernes eget verdenskort ved fællessamling på skolen. til kolleger. Endnu bedre vil det selvfølgelig være med et internationalt udvalg, en lærer fra hver afdeling, en ledelsesrepræsentant, et par elever og en fra skolens bibliotek. Målet må være i fællesskab at jagte den internationale dimension, at finde frem til en målsætning for skolen og en række mål for hver afdeling, som kan lede videre til en læseplan, der måske kan bindes sammen med et idekatalog. Mange undervisningsforløb med globalt perspektiv, som kunne inspirere mange, bliver gemt væk efter brug i stedet for at ende i et idekatalog på skolens intranet. Den internationale dimension bliver meget mere overskuelig, når den konkretiseres og der er masser af gode eksempler på de fleste skoler. Udfordringen er at få ideerne samlet. Brøndby Kommune har brugt en model, der kan bruges alle vegne. For tre år siden gik man i gang med internationale udvalg på alle skoler og to internationale koordinatorer, som deltog i et lokalt kursus over to år om den internationale dimension i undervisningen. Resten af udvalgene deltog i en del af kurset, som afsluttedes med et forslag til kommunal målsætning, en læseplan og et idekatalog, der er lagt ud på kommunens fællesnet. En studietur til Bruxelles, Sæt EU på skemaet og deltagelse i en netværkskonference med europæiske lærere, fra fortrinsvis Irland og Nordirland blev en del af forløbet for at få inspiration til elevsamarbejde på tværs af grænser. Også brug af kommunens venskabsbyer og tilskud til udvekslinger skulle sætte gang i internationaliseringen. En plan til opfølgning lå klar, så lærere fra skolerne kan mødes i et netværk, der inspirerer hinanden, og hvor det er tilladt ja, faktisk meningen at hugge ideer fra hinanden. Brøndby Kommune har taget et stort skridt, og andre kommuner kan få inspiration f.eks. i Styrelsen for International Uddannelse i publikationen Internationa- nyttige hjemmsider EMU.dk Utrolig samling ideer til undervisningen på stort set alle niveauer inkl. læreruddannelsen, f.eks. emu/ internationalt, emu/udviklingslandene, eu.emu.dk Skoleniverden.dk Hjemmeside med ideer og inspiration til grundskoler, gymnasier og kommuner om internationalisering. Globalskole.dk Ideer til undervisning med ulandsperspektiv. Indeholder mange nyttige links til danske og udenlandske undervisnings-sitesange 8 november

9 liseringen der blev væk, hvor der er forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering. Det er ikke en opmuntrende titel; men der er meget godt at hente. Undervisning med globalt perspektiv Hverdagen kan være hektisk, og derfor er en ny dimension ikke altid velkommen. Kravet om at gøre det globale perspektiv til en del af den daglige undervisning, og ikke blot til en uges oplevelse kan være en udfordring; men der findes så mange grydeklare ideer rundt omkring, som allerede er tilpasset trinmålene. Ofte er der en grundig lærervejledning, og en del materialer er gratis eller meget billige, og de kan lette den daglige, faglige og tværfaglige undervisning. Jeg vil blot nævne nogle få eksempler på materialer og ellers henvise til faktaboksene med nyttige links. EMU.dk rummer mængder af ideer og en særlig del sætter fokus på. verden, som ellers kunne blive glemt, selv når vi snakker internationalisering. Allerede til indskolingen er der flere ideer til at inddrage ulande i tværfaglige forløb, f.eks. med ulandskalenderen eller en Røde Kors udgivelse, Plask om børn og vand i Malawi. Sættet består af en storbog med mange fantastiske billeder, elevlæsebøger og en lærervejledning med ideer til flere fag og med kopiark og faktasider om Malawi. Et klassesæt fås til næsten ingen penge. Deltagelse i Ibis læseraket, Hele verden i skole, kan give både læsebog og lærervejledning til mellemtrinnet, men også mulighed for at få en gæsteforelæser til skolen. I var temaet inspireret af VM, fodbold og Afrika, mere præcist Angola men også af -målet, Alle børn i skole. Mange skoler er tilmeldt år efter år; men forhåbentlig kommer endnu flere til. Turen går til de varme lande eller Turen går til en mindre skæv verden egner sig bedst til de store elever. Begge bøger ligner Politikens serie, men de handler om klimaændringer og FNs otte -mål. Der er stof til mange forløb og temaer i overbygningen. Andre steder kan man hente materialer om EU s og NATOs rolle i verden og mulighederne for at inddrage film er der i Filmkaravanen, salaam.dk. Internationalt samarbejde Alle elever skal deltage i et internationalt projekt i deres skoletid. Der er ingen tvivl om, at det, der virkelig kan flytte bjerge, er samarbejde med andre elever og lærere. Det rykker at deltage i længere samarbejdsforløb med klasser i udlandet, f.eks. mailprojekter, udvekslinger af klasser eller enkeltelever eller læreres efteruddannelse, studiebesøg eller deltagelse i internationale netværk. Venskabsskoler og skolepartnerskaber både i og uden for EU kan bidrage til andre vinkler og nyt syn på temaer, som i forvejen er med i elevernes årsplaner i alle fag. Nogle fag er oplagte, f.eks. sprog, historie og geografi; men der er ikke ét fag uden globalt perspektiv. Samarbejdet kan sagtens starte i indskolingen. Et projekt som 'Travelling Buddy' er genialt til mindre elever. Bamsen rejser rundt med en lille kuffert til klasser i udlandet. Den sender historier og billeder hjem, f.eks. om en dag i skolen, en weekend hjemme hos en familie, seværdigheder og sjove mennesker. Sprogligt kan der være meget inspiration at hente og større elever kan hjælpe med oversættelser. KISS - Keep it small and simple! er et godt motto for elevsamarbejde. Efter få projekter med mailkorrespondance, f.eks. med Image-portalen eller etwinning, kan det være, at alle er klar til større og længerevarende skolepartnerskaber som f.eks. Globale skolepartnerskaber, Comenius eller Nordplus Junior, som også kan give muligheder for tilskud til planlægningsbesøg og udvekslinger. Hug og stjæl med arme og ben! Mange, der arbejder med den internationale dimension i grundskolen, kunne ønske, at endnu flere lærere og også lærerstuderende ville tage fat på området og indarbejde den internationale dimension i de enkelte fag. Det er ikke nødvendigt at opfinde den dybe tallerken igen og igen der er så mange ideer at hente med få klik! Jeg vil slutte med et gammelt indiansk ordsprog: There are two values, which you can give your child as a present for life: First of all: Roots and then wings interkulturelle kompetencer Evne til at kommunikere Evne til at anvende teknologi interaktivt Evne til at sætte sig i andres sted Evne til at indgå i nye grupper og at arbejde sammen med nogen med en anden baggrund Evne til at handle selvstændigt og refleksivt i komplekse, uforudsigelige situationer november 9

10 tekst Tove Heidemann, ph.d., Head of International Relations, UC Syddanmark I Regeringens Globaliseringsstrategi fra var det et krav, at alle klasser på et eller andet tidspunkt skulle arbejde sammen med en klasse fra et andet land enten virtuelt eller face-to-face. Hvordan er det så gået med det? Det ved vi nu, for Styrelsen for International Uddannelse har lavet en spørgeskemaundersøgelse om internationale aktiviteter i grundskolen. Lad det være sagt med det samme: Det er nedslående læsning! Kun % af skolelederne har svaret, og man kan vel gå ud fra, at den tavse halvdel ikke er voldsomt internationalt aktiv. % af dem, der svarer altså % i alt har, hvad man kunne kalde fuldt udbygget internationalisering: et internationalt udvalg, en vision og en handleplan og afsatte midler til internationalt arbejde. Det er ikke mange. Med hensyn til det internationale projektsamarbejde meddeler 9% af skolerne, at de er sket hos dem altså i realiteten kun %. Der skal andre boller på suppen, hvis internationale aktiviteter skal blive en selvfølgelig del af arbejdet i folkeskolen. Det kan der forhåbentlig komme med en ny rapport, der rummer forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering. Den er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Rådet for Internationalisering. Rapporten udkommer netop nu, for at den kan få indflydelse på det reformarbejde om Folkeskolen, som er ved at blive sat i gang. Internationaliseringen skulle nødigt blive glemt igen. Rapporten foreslår konkret, at der indføres en obligatorisk projektopgave i 8.klasse, hvor eleverne får lejlighed til at vise, hvad de har lært af det internationale projektsamarbejde. Det passer fint med Skolerådets anbefaling af, at der i 8.klasse skal være en projektopgave, som skal vise, at eleverne mestrer alsidige kompetencer. Starten på andet fremmedsprog skal rykkes ned i.klasse, og skolerne skal have ret til at undervise på fremmedsprog i andre fag end sprogfag. Det skal lærerne have hjælp til. Der skal udarbejdes en ministeriel vejledning om den internationale dimension i undervisningen svarende til de to tværgående vejledninger om elevernes alsidige udvikling og IT- og mediekompetencer. Og så vil der være behov for efteruddannelse af lærere især på mellemtrinnet. Rådet foreslår, at der oprettes et nationalt videnscenter for internationalisering, som kan tage sig af efteruddannelse, rådgivning, evaluering og følgeforskning ikke kun på grundskoleniveau, men også i læreruddannelsen. Der mangler blandt andet fortsat undersøgelser af, hvilken betydning deltagelse i internationale aktiviteter har for elevers og lærerstuderendes kompetenceudvikling. Det kan lade sig gøre med succes at internationalisere folkeskolen og udvikle en international dimension i undervisningen. Det fremgår af rapportens afsnit om Ballerup og Fredericia kommuner, som begge har internationalisering som indsatsområde, men med to forskellige modeller. Erfaringerne herfra danner grundlag for rapportens anbefalinger til kommunerne. Artiklen er tidligere publiceret i Folkeskolen nr. - fremgang, fornyelse og tryghed strategi for Danmark i den globale økonomi Regeringen, april Undervisningen skal have et globalt perspektiv (strategi nr. ): Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kulturog samfundsforståelse er væsentlige for at deltage aktivt i et samfund præget af globaliseringen. Det er grundlæggende kompetencer, som de unge skal have allerede i folkeskolen. Derfor skal undervisningen i folkeskolen have et globalt perspektiv. Engelskundervisningen skal styrkes. Alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst ét internationalt projekt. november

11 tekst Ann Christina Schultz, lærer, Østervangsskolen Jeg har fået en saltvandsindsprøjtning i min sommerferie: En uge i Edinburgh med engelsklærere fra Tyskland, Frankrig, Portugal og Norge financieret af EU-Kommissionens Livslang Læring program! For et par år siden blev jeg på et CFU-kursus af fremmedsprogskonsulenten g jort opmærksom på, at EU støtter videreuddannelse af bl.a. fremmedsprogslærere. Siden da har dette ligget i mit baghoved, og da der i vinter lå en reklame i mit dueslag for et kursus i Skotland for engelsklærere, blev tanken vakt til live: Hér var muligheden for at få internationale kontakter, at få trænet og udvidet mine engelskkundskaber og at få nye idéer til min undervisning. Efter at have clearet med familie og skole besluttede jeg at indsende en ansøgning om EU-financiering comenius efteruddannelse Undervisere og andre, som er beskæftiget med grundskole- og ungdomsuddannelse, kan søge tilskud af kurset, og efter nogle måneder indløb den glædelige besked, at min ansøgning var godkendt, hvilket betød, at alle udgifter (rejse, ophold, kursusafgift og forplejning) blev dækket af EU-Kommissionens Livslang Læringsprogram (Comenius). Kurset lå i den næstsidste uge af sommerferien en perfekt timing i fht. skolestarten og jeg drog forventningsfuld afsted om søndagen. Det skulle vise sig, at de dage, der lå foran mig, ville være fyldt med spændende, udviklende og sjove oplevelser, som jeg kan drage nytte af i lang tid fra nu. Hvad fik jeg ud af det? et intensivt engelsk-opfriskningskursus, hvor jeg timer i døgnet talte, lyttede, læste, skrev, tænkte og til sidst drømte på engelsk til efteruddannelse i udlandet og derigennem forbedre deres praktiske færdigheder og opnå viden om undervisning i Europa. europa/livslang-laering/comenius/efteruddannelse masser af viden, inspiration og autentisk materiale om Skotland og Edinburgh kontakter til andre engelsklærere fra Norge, Tyskland, Frankrig og Portugal, som jeg kan benytte mig af i fbm. internationaliseringsaspektet en opdatering af, hvad der rør sig blandt unge i England og Skotland inden for litteratur masser af idéer til undervisningsaktiviteter, som jeg vil afprøve i min egen undervisning en CD med det undervisningsmateriale, som vi afprøvede under kurset adgang til en hjemmeside, hvorfra jeg kan downloade undervisningsplaner og -materialer, som vi kursusdeltagere har lagt ud kontakter til lærere i Skotland (kursuslærerne var selv aktive undervisere) viden om sproglæreres arbejdsforhold i andre EUlande Er det det værd? Comenius-kurset har til fulde levet op til mine forventninger. Inden jeg besluttede at søge om støtte, havde jeg hørt en masse om, at søgning om EU-midler kræver en pokkers masse dokumentation, afrapporteringer og opfølgning. Dette er jo selvfølgelig fuldt ud rimeligt, da det skal sikres, at pengene bruges ordentligt, men jeg må desværre indrømme, at jeg havde en fordom om bureaukrati og langsommelighed i behandlingsprocessen. Efter at have været igennem papirarbejdet omkring Comenius-programmet må jeg sige, at min fordom er g jort til skamme. Både arbejdet med ansøgning og afrapportering har været overkommeligt og lagt på et synes jeg rimeligt niveau. Jeg kan derfor kun opfordre andre med samme lyst til at få inspiration til motiverende og god undervisning om at søge jo før jo bedre! november

12 comenius skole partnerskaber tekst & foto Marianne Kastberg Hubert, lærer, Tune Skole Dette spørgsmål forsøgte 8. C på Tune skole i samarbejde med jævnaldrende polske elever at sætte fokus på. Inden for rammerne af et -årigt Comenius-projekt arbejdede eleverne i de to lande med at beskrive deres egen dagligdag. Ved hjælp af f.eks. Power Point og video dokumenterede og præsenterede de emner som: fritidsbeskæftigelse, nærområdet og ungdomsgrupper. Da samarbejdssproget var tysk, foregik dette arbejde hovedsagelig i tysk- og danskundervisningen. På en fælles hjemmeside kunne man dele præsentationerne med hinanden, ligesom eleverne også kommunikerede via og Facebook. Comenius-samarbejdet - et såkaldt bilateralt skolepartnerskab - indbefattede også gensidig elevudveksling mellem partnerklasserne i løbet af projektperioden. mål for arbejdet I foråret 9 drog 8. C og to af deres lærere således af sted for at besøge den polske samarbejdsskole Gymnasium Namens K.K. Baczynski i byen Poczesna, der ligger i det sydvestlige hjørne af Polen. Her fik elever og lærere lejlighed til at mødes og lære hinanden nærmere at kende. I et veltilrettelagt program, der bl.a. indeholdt arbejdende værksteder på skolen, besøg hos de polske værtsfamilier og på polske kultursteder, fælles fritidsaktiviteter og ikke mindst en fælles internattur til bl.a. Auschwitz, Zakopane og Krakow, fik de danske elever og lærere et godt indblik i Institutioner fra før-skole til og med ungdomsuddannelse kan søge tilskud til at deltage i et -årigt skolepartnerskab med et selvvalgt tema. Der findes to typer skolepartnerskaber i Comenius-programmet: Den ene type partnerskab skal omfatte mindst tre institutioner. Samarbejdsmulighederne er mangfoldige. Det kan være elevorienterede samarbejder, hvor partnerskolerne underviser i fælles temaer og eleverne udveksler produkter, eller mere udviklingsorienterede projekter, hvor lærere og ledere udvikler fælles pædagogiske værktøjer, skolepolitikker osv. Den anden type partnerskab (som i artiklen her) omfatter maksimalt to skoler. Samarbejdets fokus skal bl.a. være elevernes sprogindlæring, og der skal ske gensidig udveksling af klasser mellem partnerskolerne. Udvekslingerne skal vare minimum dage eksklusiv rejsetid. comenius/skolepartnerskab november

13 Fælles undervisning i den polske skole Afslutningsfest i Danmark forberedes i skolekøkkenet nyttige hjemmsider IU.dk Styrelsen for International Uddannelse Mulighed for tilskud til samarbejdsprojekter, kurser i udlandet og studieture. Organiserer kurser, seminarer og konferencer om internationale uddannelser. polsk dagligdag og kultur. Efter ti spændende og oplevelsesrige dage vendte 8. C og deres lærere, mættede af indtryk og oplevelser og med nye Facebook-venner i bagagen, tilbage til Tune, hvor samarbejdet fortsatte frem mod de polske venners genvisit i Tune i foråret. Det blev et travlt år, hvor eleverne på 9. årgang ved siden af den normale undervisning arbejdede flittigt med planlægning af besøget fra Polen. Også fra forældreside var der stor interesse og opbakning omkring projektet, og mange bød ind som værtsfamilier og hjælpere. Besøget blev lagt i en af skolens såkaldte A-uger (hvor det normale skema er sat ud af kraft) for at muliggøre fælles aktiviteter på tværs af 9. klasserne. Programmet bød bl.a. på: Velkomstsarrangement i skolens gymnastiksal med underholdning af indskolingen (Tunesangen),.kl. (PPT og sang af Shubidua),.kl. (tromme-stamp) og 9. klasserne (PPT, quiz og polsk popsang) fælles idræt med bl.a. gymnastik på airtrack fælles tyskundervisning, hvor blandede elevgrupper ved hjælp af programmet Photo Story i billede og tekst beskrev fælles oplevelser besøg på rideskole besøg i Roskilde Domkirke, på Amalienborg i København, på Bakken samt på Kronborg og i Danmarks Akvarium afslutningsfest, hvor eleverne først skulle tilberede den fælles mad i skolekøkkenet efter danske opskrifter. Efter forrygende dage, hvor alle involverede parter havde ydet en meget stor arbejdsindsats, var det en flok trætte og sørgmuntre men også glade og berigede - unge mennesker, der med tårer i øjenkrogene sagde farvel til hinanden. Disse unge mennesker har uden tvivl fået en oplevelse for livet, som har prentet sig ind i deres bevidsthed og flyttet en del grænser for den enkelte. Det er vores håb, at projektet ligeledes har rykket ved deres syn på fremmede kulturer og rustet dem til at møde verden uden for Danmark med åbent sind. Europa.eu/teachers-corner Ideer til EU-undervisningsforløb og materialer. etwinning.net En europæisk samarbejdsportal med inspiration til undervisningsforløb og mere end 9. skoler registreret. Kontakt til andre skoler via PartnerFindingForum et. Egner sig fint til kortere samarbejdsforløb. mål for samarbejdet Styrkelse af fremmedsprogsindlæringen. Arbejde med fremmedsproget i en autentisk kontekst. Optimere arbejdet med IT og medier. Arbejde med den interkulturelle dimension. Klæde eleverne på til at agere i en globaliseret hverdag. Kulturmøde: Bygge bro mellem unge i Danmark og Polen. november

14 tekst Henrik Neiiendam Andersen, International rådgiver, Styrelsen for International Uddannelse Hvert år modtager - danske, grønlandske og færøske skoler tilskud fra Nordplus Junior-programmet. Det sætter gang i samarbejde og udveksling med skoler overalt i de nordiske og baltiske lande. Nordisk samarbejde er ofte enklere at planlægge, og man kommer ofte længere rent fagligt, fordi vi sprogligt, kulturelt og uddannelsesmæssigt ligner hinanden. Samtidig er der stadig spændende forskelle, som man kan spejle egen praksis i og lære af. Tilskud til udvekslinger og samarbejde Nordplus Junior er Nordisk Ministerråds program for grundskolen og ungdomsuddannelserne - her er nogle af de muligheder, du kan benytte dig af: Som lærer kan du søge tilskud til rejsen og opholdet, hvis du f.eks. ønsker at undervise på en skole i et andet nordisk eller baltisk land, eller hvis du vil besøge en skole, der arbejder på en særlig interessant måde. Du skal være væk i mindst en uge. Eleverne kan du involvere direkte i et klasse-til-klasse-samarbejde med udveksling. Her har eleverne igennem skoleåret dialog og samarbejde med elever på en eller flere skoler i et andet nordisk og baltisk land. Udgangspunktet for samarbejdet er et fælles tema og en fælles, fagligt baseret aktivitetsplan. Som led i samarbejdet skal I også lave en elevudveksling, hvor eleverne får mulighed for at mødes og videreføre deres faglige projekt. Som lærer og leder har du mulighed for at deltage i et netværk eller projekt, hvor du udveksler erfaringer og laver mindre udviklingsarbejder med lærere og ledere fra Norden og Baltikum. I sætter fokus på et emne eller problemstilling, som I selv bestemmer. Det kan være et indsatsområde eller en udfordring, som I har til fælles, alt lige fra pædagogik/didaktik i matematikundervisningen til mobning. Hvordan kommer du i gang? Du skal overveje, hvilken aktivitet du og skolen kunne have ønske om, og hvad mulighederne på skolen generelt er. Drøft det med skolens ledelse og med relevante kolleger, da et samarbejde kan være tværfagligt og involvere andre lærere på skolen. Dernæst skal du finde en eller flere partnerskoler i et eller flere af de øvrige lande. I partnersøgningsdatabasen for Nordplus-programmerne kan du søge efter partnere og selv annoncere din interesse for et samarbejde. Endvidere er det en god idé at forhøre sig blandt kolleger og undersøge mulighederne for kontakt via kommunens venskabsbyer. Når du har fundet nogle relevante partnerskoler, skal I blive enige om, hvad samarbejdet mere præcist skal handle om. I skal fastlægge aktiviteterne og ansvarsfordeling og lave en fælles projektbeskrivelse. I kan overveje at søge om tilskud til forberedende besøg, som giver jer mulighed for at mødes og arbejde projektet godt igennem og skrive en ansøgning. Der er ansøgningsfrist til Nordplus Junior. marts hvert år. Desuden er der en ekstra ansøgningsfrist kun for forberedende besøg den. oktober hvert år. Du søger gennem Nordplus-programmernes fælles online-ansøgningssystem ARS. vidste du at der i Nordplus Junior-programmet hvert år afsættes mio kr til konkrete samarbejdsprojekter mellem elever, lærere og skoler i Norden og Baltikum? danske skoler også kan få tilskud til at samarbejde med skoler i Grønland og Færøerne? Estland, Letland og Litauen siden 8 også har deltaget i Nordplus Junior-programmet? der er ansøgningsfrist hvert år i marts? nordplus junior - Styrelsen for International Uddannelses hjemmeside - Nordplus-programmernes fælles hjemmeside Begge steder finder du også link til Nordplus online ansøgningssystem og Nordplus partnersøgningsdatabase. Du er også meget velkommen til at kontakte Styrelsen for International Uddannelse, hvis du har spørgsmål og brug for vejledning. Styrelsen administrerer Nordplus Junior programmet i Danmark. november

15 tekst Marianne Dietz, lærer og pæd.kons. CFU KØbenhavn Ifølge formålsparagraffen for samfundsfag skal undervisningen forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. De skal ligeledes lære at respektere samfundets demokratiske spilleregler. Disse kompetencer kan eleverne ikke umiddelbart læse sig til. Ved i undervisningen at prioritere dilemmaspil, der afspejler virkelighedens dilemmaer, kan eleverne motiveres til aktivt at deltage i demokratiske processer og samtidig opnå faglig viden om samfundsmæssige emner. flygtninge i overskud Med en arbejdsløshed på % har vi problemer nok i Spanien vi har ikke råd til flere flygtninge! Spaniens udenrigsminister ser alvorlig ud, men sender et skævt smil til den maltesiske minister, der nikker samtykkende. Flere hænder ryger i vejret. Tjekkiet besidder formandsposten og noterer på livet løs. Storbritannien får ordet. Vi kan godt forstå, at Spanien og Malta ikke har råd til flere flygtninge. Men 8 % af Storbritanniens befolkning er udlændinge. Vi kan ikke se, hvorfor vi skal tage flere. Til gengæld støtter vi Tyskland og vil gerne være med til at betale for, at andre lande tager dem. Den -årige minister fra Storbritannien læner sig tilbage med korslagte arme. Han ser afventende rundt på sine klassekammerater, der tilsammen udgør EU s ministerråd. Klasseværelset oser af indlevelse og rollespil og det selvom emnet er noget så fjernt som EU. 9.b på Skottegårdsskolen spiller dilemmaspillet Lad dem bare sejle deres egen sø. De er tændte og argumenterer på livet løs, og pludselig er EU vedkommende og spændende. Eleverne har fået roller de fleste som EU-landenes udenrigsministre, mens et par stykker er journalister og menneskerettighedsforkæmpere. En enkelt er EU-kommissær. De står over for et dilemma. Malta har kaldt til møde i ministerrådet for at diskutere afrikanske flygtninges skæbne. Flygtningene er strandet på et tunfiskenet i Middelhavet ud for Maltas kyst. Men Malta vil ikke redde dem i land, for EU-reglerne siger, at det land, som flygtningene kommer til, skal behandle deres asylansøgning. Malta mener, at flygtningeproblematikken bør være et EU-anliggende. Men langt fra alle lande er enige, og nogle elever må lægge bånd på sig selv for ikke at gradbøje Danmarks forbehold eller lade sin rolle i stikken i kampen for at finde en løsning. En svær opgave som heller ikke lykkedes i virkeligheden, da ministerrådet var samlet om sagen i. Ugen efter er ministrene sendt hjem. Samfundsfagslæreren står ved tavlen, og eleverne sidder ikke længere i rundkreds med farverige flag og navneskilte. Nu skal EU s institutioner gennemgås, og der er med ét meget langt til Bruxelles. Der hersker jævn forvirring omkring beslutningsprocesser, og læreren gransker desperat sin hjerne efter eksempler på EU-beslutninger, der vedkommer eleverne. Kødklister!! Bingo. Eleverne hopper på, og diskussionen er i gang igen. En billig billet til Bruxelles Det er muligt, at EU ikke har best-seller status hos eleverne i grundskolen ikke desto mindre hører det ifølge Fælles Mål hjemme på skemaet i samfundsfag. I modsætning til andre emner, som måske fænger eleverne mere, er det sandsynligt, at det kræver en ekstra indsats af læreren eller læremidlet at motivere eleverne til at lære om EU. Det er sandsynligt, at motivation spiller en afgørende rolle i forhold til indlæringen hos eleverne, og det kan derfor være nødvendigt, hvis EU skal gøres appetitligt, at tænke i læremidler, der involverer eleverne og gør dem aktive. Som det var tilfældet i 9.b, er det sandsynligt, at dilemmaspil motiverer elever til aktiv deltagelse. Idet eleverne bliver handlende, øges deres mulighed for indlæring. Dilemmaspillet om EU, Lad dem bare sejle deres egen sø, er en billig billet til Bruxelles for både elever og lærer. Det er ligeledes et godt eksempel på en type læremiddel, der kan motivere elever til læring også når det gælder svært tilgængelige emner som f.eks. EU. info Marianne Dietz var i foråret deltager på en af studieturene til EU-institutionerne i Bruxelles, hvor dilemmaspillene blev præsenteret af Ole Ryborg, EU-journalist på Ugebrevet Mandag Morgen, som har udviklet spillene. Du kan læse mere om foråret studieturen til Bruxelles - og finde alle fire dilemmaspil på EU-DILEMMASPIL SEJLE LAD DEM BARE - DERES EGEN SØ Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg EU-DILEMMASPIL JORDEN RUNDT TO GANGE - OG SÅ TIL BORDS NÅR EU-DILEMMASPIL BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN SÅ ER DER EU-DILEMMASPIL LUKKET - FOR DET VARME VAND november

16 Vi havde en fælles tysktime, hvor alle var meget aktive på samme tid, og alting foregik på tysk. At denne leg denne ikke-respekt og dette ikke-terperi kunne føre til Folkeskolens afsluttende prøver var fuldstændig uforståeligt for vore rumænske kolleger. Den største kilde til undring var dog forældresamarbejdet. I løbet af ugen havde en gruppe af 9.kl. s forældre sørget for bl.a. dansk frokost, ligesom en gruppe på samme måde havde sørget for den sidste afskedsmiddag, som forældrene også deltog i. At vi kendte vore forældre så godt, at vi havde forældremøder, klassearrangementer, der ikke var faglige, skoletekst & foto Ulla Krogsgaard, lærer og pæd. kons. CFU Slagelse Lige før jul 9 fik jeg en mail om, at rumænerne fra Braila ønskede et genbesøg hos eleverne i Kalundborg. Mentalt og helt konkret havde vi egentlig afsluttet vores fælles tyskprojekt. Men efter at have talt med skolens ledelse, der som en selvfølge bakkede op om projektet, stod det os mere og mere klart, at dette var en gave for os. Vi kunne vise vores skoleform, vores omgivelser frem vi kunne give vore venner indblik i en hel anden kultur end deres. Og rumænerne kom og undrede sig meget over: at det kunne være så koldt og regnfuldt, når deres sommerferie er på måneder, fordi det er for varmt at få undervisning at alt var ekstremt dyrt (en lærers løn i Rumænien er ca. / af en dansk lærers løn) at alting syntes fantastisk velholdt og bygget i gode materialer en fantastisk rundvisning i Folketinget, og at Danmark så længe har haft en demokratisk grundlov at kunne sejle med en havnebus midt i København at køre over den enormt lange Storebæltsbro i fuld sol og se havet med sejlbådene at en guided tour, nu i H.C.Andersens Hus, igen var en utrolig uakademisk, elevinddragende inspirerende kilde til informationer og ikke bare en forelæsning med efterfølgende test at danskere spiser rugbrød til frokost og ikke flere retter varm mad at danskere bor i kæmpe boliger og virker meget rige at den danske stat betaler studerende næsten ligeså meget i SU, som en rumænsk lærer får i løn at danske elever har så meget fritid og næsten ingen lektier (som -årig rumæner laver man - timers lektier hver dag og har rigtig mange prøver og tests) Kalundborg Friskole, som ligger midt i naturen nær skov og strand en skoleform, hvor lærere og elever har en fri og utvungen omgangstone og dog respekterer hinanden morgensangen, hvor alle lærere og elever mødes og synger sammen, optræder for hinanden, kort sagt har et specielt gensidigt fællesskab og ikke mindst undervisningen. Danske og rumænske elever arbejder sammen på tysk november

17 baggrund 9. kl. på Kalundborg Friskole har deltaget i et -årigt tyskprojekt med en tilsvarende klasse i Braila, Rumænien: I maj var undertegnede på et kursus i Finland betalt af Comenius. Her mødte jeg den rumænske tysklærer Carmen Pirlog. Da et Comenius-projekt mislykkedes, besluttede vi at lave et tyskprojekt på egen hånd med titlen Das sind wir. Efter års samarbejde fik klassen en invitation til Rumænien, og skolen besluttede, at 8.klasses skolerejse skulle være denne tur til Rumænien med privat indkvartering. Rejsen blev en stor succes og tyskprojektet blev hermed afsluttet. Læs mere om turen til Rumænien på hjem-samtaler og nu dette arrangement var helt utroligt i deres øjne. I Rumænien er forældresamarbejde stort set ikke-eksisterende, hvilket gør problemløsning særdeles besværligt. Vi havde helt bevidst planlagt fællesaktiviteter i blandede grupper som f.eks. tyskundervisningen, men så snart aktiviteten var slut, blev det igen rumænske og danske grupper. Dog viste det sig igen, som så ofte før, at fysiske og musikalske aktiviteter samlede hele gruppen, f.eks. gennem fodboldspillet med blandede hold. Eller da vi sang på rumænsk og dansk alt hvad remmer og seler kunne holde til, og dansede rumænsk folkedans sammen; da vi hoppede jumpstyle og lavede andre mere eller mindre hjemmelavede koreografier, og da alle sang de samme internationale popsange. Denne aften var sammenholdet allerstærkest, og båndene blev for alvor knyttede. Ud af 8 elever kom de til Danmark med to lærere (der selvfølgelig selv betalte). At kun elever kom, skyldtes den helt simple grund, at de andre ikke havde råd. Denne tankegang er helt fremmed for os, og de danske elever, forældre og lærere havde meget ondt af de elever, der måtte blive hjemme. Og kultursammenstødet oplevede eleverne selvfølgelig også. Sengetider, madvaner, rygeforbud, at holde aftaler, osv. gav mange anledninger til at undres. Det var ofte vore børn, der mente, rumænerne var lige utvungne nok. Men uanset hvilke småproblemer, der måtte have været undervejs både i Rumænien 9 og i Danmark, har hele dette -årige projekt og elevudvekslingen for alle involverede givet en kæmpe indsigt i interkulturelle forhold. Vore materielt forkælede danske unger har med egne øjne erfaret og diskuteret samfunds- og familieforhold, de ikke troede eksisterede, og fået et langt mere nuanceret forhold til, hvordan et skoleforløb også kan være (og hvad de foretrækker), hvad skatten i DK egentlig går til (f.eks. er børnehaver, vuggestuer, plejehjem, SU absolut ingen selvfølge), og at de med deres fritidsjob kan tjene lige så meget som en lærer får i løn i Rumænien! Denne måde at rejse og opleve på er uendelig meget mere forpligtende og givende end en traditionel skolerejse til f.eks. London. Børn af i dag er meget rejsevante med deres familier, så det må være skolens opgave at bakke op om og være katalysator i interkulturelle projekter og udvekslinger og således opfylde intentionerne i Fælles Mål 9. Der er masser af steder, hvor man kan søge inspiration og hjælp. Så nu er det bare med at komme i gang. danske elever om indtryk fra deres udvekslingstur til rumænien Det er lidt svært at forholde sig til, at nogle folk bor i deciderede blikhuse og bruger hestevogne som transportmiddel. amalie Desværre er naturen i Rumænien meget forurenet. Mathilde Jeg blev rigtig gode venner med nogen jeg kun har kendt en uge, underligt! Og nu savner jeg nogen, jeg kun har kendt en uge. Debbie De spiser meget ost og skinke. Fedt at de har g jort så meget for os, f.eks. mødet med borgmesteren. Kirstine Draculas slot var egentlig ikke så spændende. Emil Det største indtryk på mig ved Rumænien, var den kæmpe gestus og imødekommenhed, der ventede os, da vi mødte vores værtsfamilie. Nicoline november

18 tekst Alison Thomas, Alison Thomas (www.sec-ed.co.uk) reports from Chafford Hundred Campus, which has truly embraced the concept of international linking. It all began with a Comenius Partnership. The year was and Chafford Hundred Campus in Thurrock had joined forces with schools in Denmark, Latvia, France and Germany. The two-year project proved so successful that when it had run its course, three of the partners got together to find a way of keeping the relationship alive. German and Danish pupils and staff visited their friends in Thurrock and a website was created where students could share activities and post their work. Since then, the Essex business and enterprise college has become increasingly international in outlook. During lesson time, pupils have explored a wide range of issues affecting different communities in different parts of the world; after school they have had the opportunity to learn Mandarin Chinese with a native speaker. Sporting enthusiasts have toured abroad or taken part in exchanges. A GCSE textiles group has travelled to Metzingen to join German students on a hatmaking project. Leisure and tourism students have gained business experience and practiced their French at Disneyland Paris. Staff, too, have broadened their horizons, most notably through the Teachers International Development Programme, which has taken one teacher to Canada and two others to South Africa. When the school was fast-tracked to full International School Award status in, international coordinator, Junerose Palmer, was understandably delighted. A year later, an Ofsted Inspection gave her another reason to celebrate. Specific mention was made of our international dimension. The ambiance is great. I love working here! One of the school s more unusual ventures is an annual excursion for year high achievers to the NASA Advanced Space and Rocket Centre in Huntsville, Alabama. From the moment they arrive, their days are packed with adventure, from building and launching their own rocket to training in a space shuttle simulator and scuba diving to simulate a space walk. Clearly, it helps their science and maths but the benefits go much further. It boosts their self-confidence, opens their eyes to the world outside England, and gives them a whole new perspective on what education is all about. Back in Thurrock, an international corridor lined with abundant flags and changing displays of students work on international themes is a permanent reminder of the school s international commitment. And 8 november every July, a whole week is devoted to activities with an international flavor. Last year pupils studied topics as diverse as the world in my life, the Democratic Republic of Congo, and Arab influence in the UK from medieval times to present. Over the last few years the ethnic composition of the school population has become increasingly diverse and Ms Palmer is planning other ways of nurturing this home-grown resource. I want students to have the opportunity to celebrate their cultural identity, educate others, and simultaneously help us to develop our international dimension still further. Linda Ågren, skoleleder, Karlslunde Skole

19 tekst Tina Barnholdt Larsen og Heidi Schuppli, tysklærere, Pedersborg Skole Fokus i denne artikel er, hvordan den internationale dimension kan tænkes ind i undervisningen og hvilke konkrete projekter, der har været på Pedersborg Skole. I Sorø Kommune er der nedsat en gruppe med en person fra hver skole til at udbygge den internationale dimension. Det internationale arbejde er vigtigt, da det er en integreret del af Fælles Mål. Det er vores påstand, at undervisningen bliver mere nærværende for eleverne, idet de selv allerede har nogle internationale erfaringer. Sorø Kommunes vision for det internationale samarbejde er følgende: alle elever skal igennem deres skoletid deltage i internationalt samarbejde alle elever skal deltage i undervisningsforløb om det flerkulturelle Danmark alle elever skal i løbet af deres skolegang møde udenlandske gæstelærere alle skoler skal have en international koordinator Ideer til det daglige arbejde Das Bild der Anderen er et -projekt for elever, der har tysk som fremmedsprog. Man kan tilmelde sig på hjemmesiden og finde en eller flere partnerklasser, hvorefter man starter mailudveksling. Til projektet hører Das Kochbuch, som kan downloades fra hjemmesiden. Materialet giver anvisninger for, hvad hvert brev skal indeholde. Das Kochbuch kan også bruges i den daglige undervisning og bruges som forberedelse til en eventuel udveksling, så man på denne måde kan få viden om hinanden, inden man mødes. Ved hjælp af. brevene får eleverne udvidet deres ordforråd, brevene får værdi, og der er hver gang et nyt tema til brevene. Den internationale uge ligger hvert år i uge, og på hjemmesiden kan man finde gode ideer til det internationale arbejde. Projekter På Pedersborg Skole har vi de seneste år haft følgende projekter: Comeniusassistenter fra Spanien og Tyrkiet Comeniusprojekt, hvor vi har udvekslet undervisningsmaterialer, og lærere har været i Wales, Spanien og Italien for at observere undervisning Udveksling i udskolingen til hhv. Polen (Zedunska Vola) og Tjekkiet (Prag) International lejrskole i Berlin På mellemtrinnet forsøger vi at skabe kontakt med venskabsbyen Eidsvoll i Norge I forhold til det internationale arbejde er nøgleordet engagement fra både elever, lærere, ledelse og forældre! Økonomien er selvfølgelig også en vigtig del, og man kan søge tilskud til forskellige projekter gennem Styrelsen for International Uddannelse (www.iu.dk). På Pedersborg Skole afsættes til udveksling i udskolingen 8 kr. pr. elev, som skal gå til såvel besøg som genbesøg. Man kan opkræve et mindre beløb til mad fra forældrene. Vi anbefaler, at man laver diverse arrangementer og beder forældrerådene om at tjene ekstra penge på forskellig vis til udvekslingen. God fornøjelse. info Den internationale skole er bevidst om sin omverden. Den er bevidst om, at dens omverden ikke alene omfatter kommunen, regionen og nationen, men hele Europa og meget mere til, og at omverdenen er foranderlig. Den internationale skole etablerer strategier for, hvordan den kan lære af sin omverden og derigennem udvikle sig til verdens bedste folkeskole. Gennem internationalt samarbejde får skoler nye perspektiver på deres egen undervisning, personaleudvikling, ledelse, osv. november 9

20 - en samarbejdsportal for europæiske skoler Med etwinning kan du enkelt og hurtigt finde undervisere i andre europæiske lande, så I sammen kan lave projekter med jeres elever. I kan lave projekter i alle størrelser, helt ned til en enkelt dag og op til flere måneder. I planlægger selv jeres projekter. etwinning foregår på nettet. Det er en portal, der både indeholder partnersøgning, inspiration til undervisningsprojekter og et arbejdsrum til projekterne, Twinspace. Det er gratis at bruge etwinning. I dag er over europæiske lande med, der er knap. aktive medlemmer af etwinning i hele Europa, og der er over projekter i gang. Også europæiske lande uden for EU er med. I Danmark er der medlemmer, knap skoler er registreret, og de er med i mere end aktive projekter (Uddrag fra UNI-C brochuren: etwinning - Europæisk samarbejde i øjenhøjde, sept. ). Brochuren kan downloades fra Du kan starte allerede i dag. Alle EU-borgere har adgang til publikationer i EU-bookshop en og kan downloade eller i visse tilfælde bestille et eksemplar af de materialer, som de står og mangler, som man skriver på hjemmesiden. CFU Sjælland har derudover adgang til at bestille materialer til skoler i vores område i det antal, de ønsker til deres klasser. Vi bestiller, og det sendes direkte til din skole. Et eksempel på et populært materiale er en lille folder om EUfællesskabet og hver af de medlemslande. Hvert land er illustreret med karakteristiske symboler og korte sammenlignelige facts. Folde- ren henvender sig til yngre elever - bh.kl. til f.eks..-. klasse og lægger op til et efterfølgende samarbejde med klasser i andre lande, der kan forklare, hvad symbolerne i deres land betyder. Et andet eksempel er 9. maj plakater udgivet i forbindelse med fejring af Europadagen. I falder den 9. maj på en mandag, og måske tænker I på at markere dagen? Måske er det en nem måde at sætte "EU på skemaet" på? Måske holder I fællessamling for eleverne, og der holdes en 9. maj tale om EUfællesskabet? Måske en lille udstilling, der minder eleverne om det, de allerede ved. Bestilling af materialer hos Peter Nielsen, eller Anne-Lise Petersen, Folder om EU, kan hentes gratis på bookshop.europa.eu EU R O P A europa.eu NA--9-8-DA-P MIN YNDLINGSBLANDING: Plakaten fra, kan hentes gratis på bookshop.europa.eu Den Europæiske Union MENNESKER STEDER KULTURER 9. MAJ EUROPADAGEN Maria Mileńko vinder af plakatkonkurrencen for Europadagen november

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Spil eleverne ud hvor dilemmaerne gror v/marianne Dietz, lærer, BA og M.phil i historie, pædagogisk konsulent

Læs mere

Den internationale dimension i din skole. en håndsrækning

Den internationale dimension i din skole. en håndsrækning Den internationale dimension i din skole en håndsrækning 6-byernes projektgruppe 1 vedrørende den internationale dimension vil gerne støtte arbejdet i skolen med en håndsrækning. Denne folder er et inspirationsmateriale

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

REJSEKATALOG 2014/2015. Handelsskolen

REJSEKATALOG 2014/2015. Handelsskolen REJSEKATALOG 2014/2015 Handelsskolen Ud at rejse med HG På HG får du tilbud om at komme ud at rejse til forskellige lande i Europa. Mød elever fra andre lande! Det er fordi: Du udvikler dig meget som person

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Internationalt arbejde i lyset af den nye gymnasiereform

Internationalt arbejde i lyset af den nye gymnasiereform Internationalt arbejde i lyset af den nye gymnasiereform I disse foranderlige og stadigt mere globaliserede tider synes der på papiret at være en vis uddannelsespolitisk konsensus om det gode og hensigtsmæssige

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

ENGELSK KOM GODT FRA START

ENGELSK KOM GODT FRA START ENGELSK KOM GODT FRA START 8.5.2014 Engelsklærere - indskolingen PROGRAM Velkommen præsentation praktisk information, kaffe, pauser, udstilling Nyt fra ministeriet English no problem præsentation af mål,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

forret etwinning Grupper Del god praksis og arbejd sammen Valentina Garoia, etwinnings centrale supportservice

forret etwinning Grupper Del god praksis og arbejd sammen Valentina Garoia, etwinnings centrale supportservice forret etwinning Grupper Del god praksis og arbejd sammen Valentina Garoia, etwinnings centrale supportservice etwinning-kogebogen 2011 15 etwinning Grupper Valentina Garoia etwinnings centrale supportservice

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 2 Velkommen til en moderne og traditionsrig kostskole i Danmark. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er fra 1908. Siden da har mange hundrede børn og unge mennesker haft glæde

Læs mere

SKRØDSTRUP FTERSKOLE - VÆKST FOR LIVET NYHEDSBREV FRA SKRØDSTRUP FTERSKOLE

SKRØDSTRUP FTERSKOLE - VÆKST FOR LIVET NYHEDSBREV FRA SKRØDSTRUP FTERSKOLE NYHEDSBREV FRA SKRØDSTRUP FTERSKOLE I mange år har Skrødstrup Efterskoles støttekreds og andre interesserede modtaget et årsskrift før jul. Vi vil stadigvæk meget gerne holde alle interesserede orienterede

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Jette Bjørn Hansen, skoleleder Mie Troelsgaard, international koordinator og lærer N.J. Fjordsgades Skole

Jette Bjørn Hansen, skoleleder Mie Troelsgaard, international koordinator og lærer N.J. Fjordsgades Skole Jette Bjørn Hansen, skoleleder Mie Troelsgaard, international koordinator og lærer N.J. Fjordsgades Skole Tre afdelinger: KRAI, mellemtrin, linjer, elevgrundlaget, størrelse Tidlig engelskundervisning

Læs mere

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Tiltag i 2013-14 Det sociale miljø Resonans For at få det største udbytte af undervisning er det vigtigt, at man trives. Det er vigtigt for læring,

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT NRK, Monsen på vildspor ZDF, Die Wölfe ZDF, Bündnis oder DR2, Danas have Polfoto DR1, Ernst i svømmehallen ALVERDENS TV-UDSENDELSER

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Konference om fremmedsprog på hhx 31.10.12

Konference om fremmedsprog på hhx 31.10.12 Konference om fremmedsprog på hhx 31.10.12 Workshop 2: Internationale studieretninger på hhx Dansk Industri Mere end sprog sprogundersøgelse fra DI - http://www.jatilsprog.dk/node/22 Oprettet 26/10/2009

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Da sprogskolen blev slået op på forældreintra, tilbød mine forældre mig at komme med og høre om Destination Canada, der er en sprogskole på Carleton University i

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013

Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013 Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013 1 Evaluering Engelsk i børnehaveklassen og engelsk undervisning i 1. og 2.kl på Espe Baggrund for projektet: Espe skole fik i 2011 tildelt

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

NYHEDSBREV marts - april 2006

NYHEDSBREV marts - april 2006 NYHEDSBREV marts - april 2006 I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der er sket i projektet i marts og april. SIDEN SIDST Steen og Lotte har været i Göttingen, hvor de har deltaget i et kick-off seminar,

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Internationalt samarbejde og efteruddannelse i udlandet for vejledere

Internationalt samarbejde og efteruddannelse i udlandet for vejledere Internationalt samarbejde og efteruddannelse i udlandet for vejledere FUETS Konference den 17. november 2010 Birtha Theut, Euroguidance Tlf: 33 95 70 02, mail: bt@iu.dk Mandag d. 27.september: Flere men

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det engelske sprog.

Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det engelske sprog. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen I skoleåret 2013/14 sammelægges 4. og 5. Klasse i Engelsk. Selvom de overordnede emner og målsætninger er de samme, lægges der vægt på undervisningsdifferentiering

Læs mere

Årsplan for engelsk i 5. klasse Undervisning 2 lektioner hver tirsdag og 1 lektion onsdag. Billy James. Great Brittain.

Årsplan for engelsk i 5. klasse Undervisning 2 lektioner hver tirsdag og 1 lektion onsdag. Billy James. Great Brittain. Årsplan Årsplan for engelsk i 5. klasse Undervisning 2 lektioner hver tirsdag og 1 lektion onsdag Uge Mål Emne/kapitel Hvad skal der læres/arbejdes med 34-35 36 37-39 40-41 - introduktion og genopfriskning

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde

Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde Biblioteket Campus Roskilde 29. oktober 2013 Side 1 Hvilke baser kan jeg vælge? ARTESIS: Dette er Campus Roskildes egen søgebase. Indeholder

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

HTX. Esnord.dk TEKNISK GYMNASIUM CAMPUS HELSINGØR EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

HTX. Esnord.dk TEKNISK GYMNASIUM CAMPUS HELSINGØR EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS HTX TEKNISK GYMNASIUM CAMPUS HELSINGØR HTX handler ikke bare om at læse en masse teori, det handler også om at bruge teorien til at skabe et produkt. Signe Blomsterberg, HTX 3B Esnord.dk EUD EUX HG HHX

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

NYHEDSBREV. Status i Ungdomsskolen? Tema. Nr. 2, juni 2015. Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering. Personalemotivation

NYHEDSBREV. Status i Ungdomsskolen? Tema. Nr. 2, juni 2015. Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering. Personalemotivation NYHEDSBREV Status i Ungdomsskolen? Nr. 2, juni 2015 Tema Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering Personalemotivation Kø til velkomstfest for 6. årgang. 265 elever deltog i festen. Internationalisering

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere @sejer FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere Prof. Ole Sejer Iversen Center for Participatory IT Development Aarhus Universitet Danske elever ( ) anvender computeren o5ere

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015 RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere

Læs mere

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye I skoleåret XXXX vil klassen løbende arbejde med nedenstående emner. Perioderne for de

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Forhold og holdninger blandt dansklærere i Island forår 2015

Forhold og holdninger blandt dansklærere i Island forår 2015 Forhold og holdninger blandt dansklærere i Island forår 2015 N O R D P LU S P R OJ E K T, DANSK 1-2-3 S E M I N A R I N U U K 6. 1 0. A U G U S T 2 0 1 5 B R Y N H I L D U R A N N A O G Þ Ó R H I L D U

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere