MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER"

Transkript

1 PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel er der ingen eller kun lidt offentlig støtte at hente. - Disse mennesker rammes på flere måder, og der er sjældent tilstrækkelig hjælp til dem. Det siger Nette Nord, der har arbejdet som psykolog i 25 år, og som i sin privatpraksis har mødt mennesker, hvis allernærmeste har brudt loven. - Ikke nok med, at det i sig selv kan være traumatiserende, når ens kæreste, mand, barn eller forælder pludselig viser sig at være kriminel. Man skal samtidig kæmpe med skammen over, at en i den nærmeste omgangskreds har overskredet samfundets normer. Og når man får mod til at gå til sin læge for hjælp, er der begrænset hjælp at få, uanset det akutte i situationen. Nette Nord henviser til, at pårørende til kriminelle til forskel fra for eksempel pårørende til alvorligt syge mennesker ikke er berettiget til at få støtte til psykologhjælp fra den offentlige Sygesikring. Samtidig viser det sig, at de pårørende generelt har svært ved at trænge igen- 3

2 nem, når de henvender sig andre steder i det offentlige system. Hos Pårørendelinjen, som er en anonym telefonrådgivning under Kriminalforsorgen, oprettet speciel for pårørende til indsatte, rapporterer man om store frustrationer fra de pårørende, der ringer ind. Ikke kun omkring praktiske forhold som økonomi, besøg i fængslet, rettigheder og så videre, men også om den følelsesmæssige krise, de pårørende kommer i, og som de ikke har nogen at tale med om. Og der kan være tale om en voldsom livsbegivenhed, der alvorligt truer de pårørendes psykiske velfærd, siger Nette Nord. - Ved konfrontation med et nært menneskes kriminelle handling vil mange pårørende opleve markant tab af kontrol og dermed forbundet følelsesmæssigt kaos. Personen kan opleve sig oversvømmet af smerte, kærlighed, angst, tristhed, afsky, frygt, vrede og svigt. Typisk er oplevelser af svigt og tab af tillid til den anden og én selv fremtrædende. Hvordan kunne han gøre det mod mig? Hvem er jeg som menneske, når min mand, min kone eller mit barn kunne gøre sådan (mod mig)? - Vrede følelser på grund af tillidsbrud vendes nemt indad i form af selvbebrejdelser. Hvorfor så jeg ikke signalerne, hvorfor godtog jeg for eksempel, at der pludselig var råd til dyre nyanskaffelser, hvorfor gjorde jeg ikke noget for at forhindre kriminaliteten? Som pårørende kan man opleve sig som medskyldig, fordi man er nært knyttet til den kriminelle, og i forskelligt omfang identificerer sig med vedkommende. Noget galt med mig? - Når medierne beskæftiger sig med kriminalitet, er der oftest fokus på eksempelvis ændringer af strafferammer og ventelister til afsoning. Vi hører eller læser sjældent om de pårørendes situation, fortsætter Nette Nord. - En væsentlig grund kan være, at pårørendes tanker og følelser er behæftet med skyld og skam og dermed vanskelige at afprivatisere. I de fleste miljøer opleves det flovt og skamfuldt at være tæt på et menneske, som har overtrådt 4

3 Fængslede og pårørende Der sidder dagligt ca indsatte i de danske fængsler. Ca børn og unge på 0-17 år har på et tidspunkt haft mor eller far i fængsel. Fængsledes børn har ifølge Danmarks Statistik tre gange så stor risiko for selv at havne i kriminalitet som deres jævnaldrende kammerater. Links og kontakt: Pårørendelinjen, tlf en ny forening for pårørende til indsatte. Dansk Røde Kors: tlf Arbejder med børn af indsatte i forskellige sammenhænge, blandt andet med ferielejre. Udgivelser: Malene Grøftehauge: Fangebørn, CDR Forlag, Rapport: Fængsledes børn en udsat gruppe. Det Kriminalpræventive Råd, Kan downloades på > Børn og Unge > Forældre i fængsel. samfundets normer og love i et omfang, så vedkommende er blevet fængselsanbragt. Som pårørende bliver man bange for selv at blive vurderet som et dårligt menneske, og for at det ikke bare er den kriminelle, der er noget galt med. Usikkerheden på eget værd kan medvirke til, at personen isolerer sig i forhold til andre og bliver alene med de stærke følelser og tanker. Nette Nord peger på, at der kan være stor forskel på reaktionsmønstret hos pårørende, alt efter hvilken situation familien hidtil har været i, og ikke mindst hvilken kriminalitet der er tale om. - Det kan være meget sværere at skulle fortælle om en pædofil eller en voldelig partner end om en kæreste, som har begået berigelseskriminalitet. Men under alle omstændigheder kan skammen have store konsekvenser for den pårørendes identitetsoplevelse, fordi skam og kriminalitet bliver forbundet med vores væren, ikke mindst i sproget. Vi siger, at mennesker i fængsel er kriminelle, ikke at de har begået noget kriminelt. Og den pårørende kommer nemt til at gøre det samme. Man siger og tænker Jeg er kæreste med en kriminel i stedet for med en mand, der har begået kriminalitet, forklarer Nette Nord. Men ét er, hvad de voksne pårørende skal håndtere i forhold til, at en person i den nærmeste omgangskreds bliver fængslet. Et andet er, hvad børn af indsatte skal igennem. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der hver dag er mellem og børn, der har en forælder i fængsel. - Barnet står i et dobbelt afhængighedsforhold, siger børnepsykolog Lise Merrild, som i årevis i forskellige kommuner har arbejdet med komplicerede børnesager, ofte hvor en forælder har begået alvorlig kriminalitet. - De voksne har mulighed for at handle på egne veje, men børnene er afhængige af, at både de nære voksne omkring dem, og at systemet gør noget for dem. Ingen hjælp til børnene At børn af fængslede ofte overlades til sig selv, vidner Det Kriminalpræventive Råds rapport Fængsledes børn, en udsat gruppe (februar 2005) om. Rapporten konkluderer blandt andet, at De umiddelbare erfaringer viste, at børn og unge på en række områder stadig overlades til sig selv, når en forælder fængsles, og den peger på, at problemerne for barnet begynder allerede ved selve fængslingen. Det politi, der foretager anholdelsen, har ingen forpligtelser til at varetage eventuelle børns interesser, og de har hverken ret eller pligt til at informere de sociale myndigheder i barnets hjemkommune. Dermed går både socialforvaltninger og PPR-rådgivninger glip af information, der i princippet kunne sætte arbejde med støtte til børnene og den øvrige familie i gang. Men selv om disse instanser måtte få beskeden, er der ingen garanti for, at hjælpen når ud til barnet. Rådgivningerne laver generelt ikke opsøgende støtte i form af for eksempel psykologisk eller praktisk bistand eller bare information om, hvad det vil sige at have en forælder i fængsel. Lise Merrilds egne erfaringer stem- 5

4 MODELFOTO: BAM/SCANPIX mer overens med konklusionerne fra rapporten. - Min oplevelse er, at det er almindeligt, at børnene mange gange får lov til at sidde ensomme og isolerede med deres oplevelser i forbindelse med en fængsling. - For nylig talte jeg med en tiårig pige, der havde det skidt. I skolen havde hun krisereaktioner med eksplosiv adfærd, og hjemme havde hun voldsomme grådanfald, men hun ville ikke fortælle nogen, hvad det handlede om. Det viste sig, at hun havde været på besøg hos sin far, da politiet pludselig havde stormet lejligheden og anholdt ham. - Hun havde oplevet sin far som sød, rar og hyggelig, men pludselig blev hun vidne til en voldsom anholdelse og så ikke sin far siden. Hun anede ikke, hvorfor han var anholdt, eller hvor han var henne. Det var der ingen, der fortalte hende, heller ikke hendes mor og stedfar. De havde ikke tænkt på, at det ville være godt for pigen at kende hele sandheden. Ingen registrerede, hvilken krise hun var i, og hendes egen frygt for, hvad lærere, skolekammerater og andre ville sige, gjorde, at ingen måtte få noget at vide. I misforstået beskyttelse af barnet gik også moderen med på hemmeligholdelsen. - I sådan en alvorlig sag mener jeg det burde være ethvert barns ret at få støtte. I det offentlige system tales vældig meget om barnet, om den fængslede og om situationen, men hvis alle samtaler er om barnet og ikke med barnet, bliver det fuldstændig overladt til sin fantasi om, hvad der er sket, hvilket er meget angstprovokerende. Tavshed forstærker svigt Lise Merrild er enig med Nette Nord i, at de pårørendes, her barnets, reaktioner afhænger af kriminalitetens art. Samtidig afhænger barnets reaktion af, om det kommer eller allerede er i familiepleje, når far eller mor bliver fængslet, hvilket ikke er ualmindeligt. - Jeg oplever, at mange plejefamilier i forvejen misbilliger forældrenes adfærd, hvilket betyder, at barnet ikke kan tale om sine forældre med plejeforældrene. 6

5 Det er ikke ualmindeligt, at barnet slet ikke får at vide, hvad der er sket med mor eller far. Det bliver bare nogle mærkelige historier om, at mor ikke har det godt, har travlt, eller at far er ude at rejse. Så det svigt, anbragte børn i forvejen føler, bliver forstærket. Samtidig kæmper børn af indsatte, ligesom de voksne pårørende, med skamog skyldfølelse, fortæller Lise Merrild. Især i tunge sager, hvor en forælder sidder inde for vold eller drab, har jeg oplevet meget stærke skam- og skyldfølelser. Børnene kæmper med at føle sig onde selv, fordi far for eksempel har gjort noget ondt og væmmeligt. De tænker, at når nu det er min far, bliver jeg så også ond og væmmelig? Og der er jo ikke noget at sige til, at de tænker sådan. De ved jo, at det, far har gjort, kolliderer med andre menneskers opfattelse af, hvad der er rigtig og forkert. - Jeg kunne ønske, at vi i Danmark havde et system der pr. automatik fulgte op, når en person blev fængslet, siger Lise Merrild. At man med det samme fandt ud af, om der er børn involveret, og om hvordan disse børn kan hjælpes. Det burde jo være et barns ret, at nogen tager sig af det. Og hvis vi kunne vise de fængsledes børn, at det er almindeligt at tale med nogen om det, der er sket, ville det ikke være så svært for dem at åbne op, selv om de kæmper med følelsen af skam. Dorthe la Cour og Anette Ketler, freelancejournalister 7

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Tab og sorg i skolehverdagen

Tab og sorg i skolehverdagen Indhold: Tab og sorg i skolehverdagen Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når "det, der ikke må ske, sker". 1.Alvorlige ulykker og pludselige dødsfald. 2.Når skolen mister en elev.

Læs mere

OmSorg. Handleplan for GXU

OmSorg. Handleplan for GXU OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Nordisk Familieterapikongres

Nordisk Familieterapikongres Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg Gladsaxe Skole OmSorg Handleplaner om sorg Indholdsfortegnelse: Børns forståelse af døden side 3 Handleplan ved forældres død side 4 Handleplan ved elevs død side 5 Handleplan ved medarbejders død side

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Pårørende til personlighedsforstyrrede. Psykiatrifonden Socialrådgiver Pia Skadhede

Pårørende til personlighedsforstyrrede. Psykiatrifonden Socialrådgiver Pia Skadhede Pårørende til personlighedsforstyrrede Psykiatrifonden 31.05.17 Socialrådgiver Pia Skadhede Dagens program Om mit oplæg: En del af de meget svære, turbolente og tidskrævende sager i socialt arbejde involverer

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Når familien rammes af en demenssygdom

Når familien rammes af en demenssygdom Når familien rammes af en demenssygdom Program Demens et kompliceret fænomen At være pårørende Når den alvorlige sygdom rammer familien psykisk krise Den sygdomsramtes udfordringer Pårørendes udfordringer

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Årsberetning 2006/2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Mål...2 Formål...2 Målgruppe...2 Organisatorisk...3 Funktioner i klinikken...3 Henvendelser

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej?

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Kørt fast i studiet? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Har du problemer af psykisk eller social karakter,

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

Mit liv som plejebarn

Mit liv som plejebarn Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med: I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt

Læs mere

DU KAN IKKE FORHINDRE SORGENS FUGLE I AT FLYVE OVER DIT HOVED, MEN DU KAN FORHINDRE DEM I AT BYGGE REDE I DIT HÅR

DU KAN IKKE FORHINDRE SORGENS FUGLE I AT FLYVE OVER DIT HOVED, MEN DU KAN FORHINDRE DEM I AT BYGGE REDE I DIT HÅR DU KAN IKKE FORHINDRE SORGENS FUGLE I AT FLYVE OVER DIT HOVED, MEN DU KAN FORHINDRE DEM I AT BYGGE REDE I DIT HÅR 1 Indholdsfortegnelse: Forord s.1 Indholdsfortegnelse s.2 Indledning s.3 Det naturlige

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere