VARMEPLAN SØNDERBORG OPDATERING STATUS OG VIRKEMIDLER

Transkript

1 Til Sønderborg kommune Dokumenttype Notat Dato Januar 2013 [Valgfri 1 - If no optional texts is needed then remember to delete the fields.] [Text - If no optional texts is needed then remember to delete the fields.] [Valgfri 2 - If no optional texts is needed then remember to delete the fields.] [Text - If no optional texts is needed then remember to delete the fields.] VARMEPLAN SØNDERBORG OPDATERING STATUS OG VIRKEMIDLER

2 VARMEPLAN SØNDERBORG OPDATERING STATUS OG VIRKEMIDLER Revision 1.4, rev.1 Dato Udarbejdet af TIHL, PTRH Kontrolleret af PTRH, AD Godkendt af AD Beskrivelse [T] [Valgfri 1] [Valgfri 2] [Text - If no optional texts is needed then remember to delete the fields.] [Text - If no optional texts is needed then remember to delete the fields.] Ref Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F

3 OPDATERING STATUS OG VIRKEMIDLER INDHOLD 1. Indledning 1 2. Mål og metode 1 3. Status Opsummering Varmebehov i Sønderborg Kommune Forslag ift. fremtidig CO 2 -neutral varme i Sønderborg Kommune Status Status Sønderborg Fjernvarme Nordborg Fjernvarme Gråsten Fjernvarme Augustenborg Fjernvarme Broager Fjernvarme Danfoss Biogas Landsbyvarme Konvertering af individuelt opvarmede bygninger Konvertering af individuelt opvarmede bygninger der bruger fossilt brændsel til fossilfrit brændsel Energibesparelser Optimering af varmeforsyningen af nye bygninger 7 4. Planlagt udbygningstakt/revideret Eksisterende kapacitet Planlagt udbygningstakt 8 5. Virkemiddelkatalog Kommunen Forsyningsselskaberne Forbrugerne Konklusion Fjernvarmeproduktioner Konverteringer af individuelle områder med fossile brændsler Varmebesparelser Varmeforsyning af nye bygninger Fortsat fremdrift 13 No table of contents entries found. [For short content list please place the coursor HERE and insert it from menu. Remember to delete the above TOC + pagebreak] [DO NOT delete the following line since it contains a section break delete this field before printing]

4 1 1. INDLEDNING Sønderborg Kommune igangsatte for nogle år siden et stort arbejde med at analysere, hvordan det er muligt at gøre hele Sønderborg Kommune CO 2 neutral for de laveste omkostninger for samfundet og energiforbrugerne. Dette arbejde er udmøntet i en Varmeplan for Sønderborg Kommune, 2009, samt en række tiltag og rapporter, ikke mindst et godt samarbejde med ProjektZero. Siden 2009 er der sket mange og væsentlige ting i Sønderborg Kommune vedrørende CO 2 besparelser og grøn energi. Derfor er det nu aktuelt at følge op på varmeplanen fra 2009 samt opsummere de allerede udførte tiltag, revidere virkemiddelkataloget fra 2009 og opstille en revideret/forventet tidsplan frem til Dette notat indeholder en status på projekterne i varmeplanens virkemiddelkatalog samt opsummerer yderligere projekter, som er igangsat af aktørerne på varmemarkedet i Sønderborg Kommune. Desuden opstilles en revideret tidsplan for de tilbageværende projekter og virkemiddelkataloget opdateres. 2. MÅL OG METODE Sønderborg Kommune har i samarbejde med bl.a. DONG Energy, Danfoss og SydEnergi indgået et partnerskab omkring klimaindsatsen i kommunen den såkaldte ProjectZero vision. ProjectZero er visionen om at skabe økonomisk vækst i Sønderborg området baseret på en CO 2 neutral udvikling. Målet for samarbejdet er endvidere udtrykt som: Målet er i 2020 at halvere husstandenes elforbrug og reducere CO 2 -udledningen med 75 %. Ambitionen er i 2029 fuldstændig at fjerne områdets CO 2 -belastning. Projektets primære fokus er energi - intelligent energiadfærd og energihåndtering i forbruget samt omlægning af forsyning til bæredygtige energiformer. Sekundært vil projektet fokusere på de relaterede miljøaspekter. ProjectZero har således i høj grad sammenfaldende interesser med varmeforsyningssektoren og de mål, der gælder herfor, og indholdet af varmeforsyningsplanen vil i høj grad være en del af grundlaget for at opnå succes i ProjectZero. Sønderborg Kommune vil bl.a. vha. varmeplanen arbejde for at opnå en CO 2 -neutral varmeforsyning i 2029 på følgende måde: - Varmebehovet nedsættes med 25 % og returtemperaturen sænkes - Naturgasområder og områder med oliefyr og elvarme konverteres til fjernvarme, hvor det er muligt. - Områder med naturgas- og oliefyr, som ikke kan konverteres til fjernvarme, konverteres til varmepumper, biomassekedler og solvarme. Der regnes med at varmeproduktion i 2029 i disse områder i gennemsnit kommer fra varmepumper (65 %), biomasse (20 %) og solvarme (15 %). - Fjernvarmeproduktionen omlægges inden 2029 til CO 2 -neutral varmeproduktion. De endelige produktionsmetoder vil ændre sig frem mod 2029, men der er regnet med følgende: Affald 27 %, Geotermi 18 %, Biogas 7 %, Solvarme 2 %, Overskudsvarme 2 %, Store varmepumper 14 %, Bioolie 3 % og biomasse 27 %. - Varmeforsyningen af nye bygninger optimeres ud fra samfundsøkonomiske hensyn.

5 2 3. STATUS 3.1 Opsummering Varmebehov i Sønderborg Kommune Varmebehovet i Sønderborg Kommune til opvarmning var 872 GWh i 2009, hvoraf 300 GWh kom fra fjernvarmebaserede systemer, mens de resterende 572 GWh blev produceret af individuelle anlæg. Der blev produceret 384 GWh fjernvarme, hvilket betyder, at det gennemsnitlige varmetab var 22 %. Den samlede varmeproduktion var derfor 956 GWh varme. En del af fjernvarmen fremkommer i samproduktion med elektricitet. Sønderborg kommune Varmebehov (MWh) Oliefyr Naturgasfyr Halm og træ fyr Elovn Solpaneler Varmepumper Fjernvarme Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 1 Fordeling varmebehovet i Sønderborg Kommune på overordnede opvarmningsformer Som det fremgår af ovenstående figur: I 2009 blev 34 % af nettovarmebehovet dækket af fjernvarme, 28 % af naturgas og 24 % af oliefyr. Således blev hele 52 % af nettovarmebehovet i individuelt opvarmede bygninger dækket af de fossile brændsler naturgas og olie. Herudover sker en stor andel af fjernvarmeproduktionen på det fossile brændsel naturgas. Fjernvarmedækningen i Sønderborg Kommune er markant mindre end landsgennemsnittet, der ligger på 50 %. I Sønderborg Kommune findes der fjernvarmesystemer i følgende byer (primære brændsler er anført i parentes): Sønderborg (Naturgas, Affald) Nordborg (Naturgas) Gråsten (Naturgas) Augustenborg (Naturgas) Broager (Naturgas) Der findes naturgas i næsten alle byer/landsbyer i Sønderborg Kommune, se nedenstående figur.

6 3 Figur 2 Placering af kollektive opvarmningssystemer Sønderborg Kommune - naturgas (rød), fjernvarme (grøn) Forslag ift. fremtidig CO 2-neutral varme i Sønderborg Kommune ProjektZero / Sønderborg Kommune har en målsætning om at blive CO 2 neutral i På baggrund af kortlægningen og analyserne foretaget i Varmeplan Sønderborg (2009), blev der opstillet forslag til en handlingsplan for gennemførelsen af aktiviteter og realiseringen af de overordnede målsætninger for varmeforsyningen. Aktiviteterne blev målrettet nøgleaktørerne inden for området: Kommunen, Forsyningsselskaberne samt Forbrugerne. Overordnet kan de ridses op således: 1. Fjernvarmeproduktionen skal ændres fra fossilt brændsel til CO 2 neutral brændsel. 2. Naturgasforsynede områder og andre områder med fossilt brændsel skal konverteres til CO 2 -neutral fjernvarme, herunder oprettes der evt. nabovarme / nye fjernvarmeværker i relevante landsbyer. 3. Områder med naturgas- og oliefyr, som ikke kan konverteres til fjernvarme, konverteres til varmepumper, biomassekedler og solvarme. 4. Varmebesparelser og lavere returtemperatur. 5. Optimering af varmeforsyningen af nye bygninger. 3.2 Status 2009 Fjernvarmesystemerne i Sønderborg Kommune som beskrevet i Varmeplan Sønderborg, 2009 var: Sønderborg Fjernvarme Affaldskraftvarme, naturgas CC-anlæg og naturgaskedler Brændsler udgøres af 47 % affald og 53 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 258 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i den bymæssige bebyggelse ved Sønderborg udgør 73 % af varmebehovet Nettabet er 21 % af varmeproduktionen an net Varmesalg udgør ca. 205 GWh

7 4 Nordborg Fjernvarme 1 Naturgasmotor (Nordborg Kraftvarme) Naturgaskedler (Varmecentralerne) Brændsler udgøres af 100 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 40 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i Nordborgområdet udgør 32 % af varmebehovet Nettabet er estimeret til 23 % af varmeproduktionen an net, hvilket svarer til gennemsnittet af fjernvarmeværkerne Varmesalg udgør ca. 31 GWh Gråsten fjernvarme Naturgasmotor og naturgaskedler Brændsler udgøres af 100 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 28 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i Gråsten-området udgør 41 % af varmebehovet Nettabet er 25 % af varmeproduktionen an net Varmesalg udgør ca. 24 GWh Augustenborg fjernvarme Naturgasmotor og naturgaskedler Brændsler udgøres af 100 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 24 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i Augustenborg området udgør 74 % af varmebehovet Nettabet er 18 % af varmeproduktionen an net Varmesalg udgør ca. 19 GWh Broager fjernvarme Naturgasmotor og naturgaskedler Brændsler udgøres af 100 % naturgas Produktionen inklusiv nettab udgør 21 GWh produceret varme Fjernvarmens dækningsgrad i Broagerområdet udgør 70 % af varmebehovet Nettabet er 25 % af varmeproduktionen an net Varmesalg udgør ca. 17 GWh 3.3 Status 2012 Siden 2009 er der sket væsentlige tiltag blandt aktørerne på varmemarkedet i Sønderborg kommune og indeværende afsnit vil beskrive det arbejde, der er påbegyndt siden 2009, opdelt på de forskellige områder Sønderborg Fjernvarme Varmen til Sønderborg Fjernvarme kommer fra flere forskellige kilder herunder affaldskraftvarme, naturgas CC-anlæg og kedler samt flisvarme og geotermisk varme, der sættes i drift i Affaldsvarmen, som er ejet af Sønderborg Kraftvarmeværk I/S, producerer 20 MW varme og 4,1 MW elektricitet. Ud af varmeeffekten stammer 4,5 MW fra røggas kondensering. Affaldsanlægget, der er fra 1995, er løbende opdateret således, at det opfylder nyeste standard. I det seneste år har kraftvarmeværket oplevet problemer med at skaffe nok affald grundet: Nedgang i affaldsmængderne Erhvervsaffald sendes til udlandet Liberalisering af affaldsmarkedet Kildesortering i Sønderborg Kommune Derfor er der lavet forsøg med tilsatsfyring og der kan uden problemer indblandes % biomasse sammen med affald. Fordelene ved dette er, at man får nok brændsel til at kunne forsyne byen med det maksimale fra affaldsforbrændingen og derved reducere varme produceret på naturgaskedler og gasturbine. Selvom biomassen er dyrere i indkøb end affald, er dette brændsel 1 Fjernvarmesystemet i Nordborg består i praksis af varmecentralerne: Nordborg, Havnbjerg og Langesø.

8 5 ikke pålagt afgifter, og der kan opnås tilskud til el-produktion lavet på biomasse. Så alt i alt er det ikke en ulempe at fyre med biomasse, når der er mangel på affald. På det nuværende affaldsmarked hersker der stor usikkerhed og generelt opleves det som svært at opnå affaldskontrakter af længere varighed, hvilket besværliggør planlægningsarbejdet. På kraftvarmeværket er der udover affaldsforbrændingen også en naturgasfyret Gasturbine (Combined Cycle kraftvarmeværk) med en varmeeffekt på 40 MW og en el-effekt på 52 MW. Udstødningsvarmen fra gasturbinen omdannes til elektricitet i værkets dampturbine, der ligeledes drives af affaldsovnen. Når Geotermi og Biomasse sættes i gang, reduceres produktionen på gasturbinen. En fremtidig mulighed er derfor at udnytte den overskydende kapacitet på den allerede eksisterende dampturbine til at lave grøn el. Undersøgelser viser, at man med det forventede varmebehov i det udvidede fjernvarmenet med fordel kan etablere en halmbaseret biokedel. Anlægget vil udnytte den overskydende kapacitet på kraftvarmeværkets allerede eksisterende dampturbine og bidrage med 75 GWh CO2 fri el produktion, svarende til årsproduktionen fra ca. 11 stk. 3MW vindmøller. Varmeproduktionen på biokedlen udgør 182 GWh. Anlægget vil årligt bruge ca tons halm, svarende til halvdelen af forbruget på Enstedværkets biokedel, som planlægges lukket Potentialet for at producere kraftvarme med halmkedlen afhænger dog af varmemarkedets udvikling, (og herunder især ledningen mod Nordborg), de tilførte affaldsmængder, og muligheden for at producere geotermisk varme. Der bør således ikke producers el baseret på halm i kondensdrift, blot for at producere grøn el. Sønderborg Fjernvarme har påbegyndt arbejdet med at konvertere en række individuelt opvarmede områder, herunder en transmissionsledning der skal binde Augustenborg, Vollerup, Høruphave, Guderup, Svenstrup, Danfoss og Nordborg sammen, og der er fremsendt et projektforslag til kommunen til videre behandling. Dette projekt inkluderer følgende delprojekter: I Vollerup/Høruphav konverteres 13 GWh individuelt opvarmede bygninger Der er allerede etableret m 2 solvarme og der suppleres medbiomassevarme(bioolie) I Guderup konverteres 18,3 GWh individuelt opvarmede bygninger I Svenstrup konverteres 5 GWh individuelt opvarmede bygninger I området ved Danfoss konverteres 50 GWh individuelt opvarmede bygninger I Nordborg konverteres yderligere 27 GWh individuelt opvarmede bygninger Desuden arbejder Sønderborg Fjernvarme på et projektforslag for havneprojektet, som inkluderer en stor udvidelse af havneområdet i Sønderborg med blandt andet et nyt stort boligområde. Man vil søge at arbejde med udviklingsprojekter. Derudover er der igangsat et arbejde omkring et projektforslag for konvertering af landsbyen Kær Nordborg Fjernvarme Nordborg fjernvarme er et af de områder, der er planlagt tilsluttet transmissionsledningen fra Sønderborg, hvorved de nuværende forbrugere får CO 2 fri varme fra blandt andet geotermi, flis og affald. Der planlægges desuden, at der skal konverteres yderligere 27 GWh individuelt opvarmede bygninger. Til at sikre spidslast og reservelast bruges de eksisterende naturgaskedler/motorer, der bruges som reservelast/spidslast, samt kraftvarmeværket til regulering på elmarkedet Gråsten Fjernvarme Gråsten fjernvarme har igangsat et stort projekt, der inkluderer etablering af et m 2 stort solvarmeanlæg med en varmepumpe på biomasse. Dette anlæg idriftsættes i Desuden planlægges en halmbiomassekedel på ca. 12 MW til dækning af en del af de massive naturgaskonverteringer som Gråsten Fjernvarme er påbegyndt. Gråsten Fjernvarme har udarbejdet og fået godkendt projektforslag for konvertering af hele sydbyen + Egernsund. Det svarer til, at de

9 udvider deres forsyningsområde med ca. 30,5 GWh, hvilket er mere end deres nuværende samlede varmesalg. Blandt andet vil Danfoss' bygninger i byen blive konverteret til CO 2 neutral fjernvarme. Desuden lægges der en fjernvarmeledning under sundet således, at Egernsund også kan blive forsynet med fjernvarme. Gråsten Fjernvarme har også påbegyndt arbejdet med at konvertere et stort område nord for byen (omkring det nye værk), hvilket vil udvide deres varmesalg med ca. 13 GWh. Desuden arbejder Gråsten Fjernvarme aktivt med at sænke temperaturerne i deres fjernvarmenet Augustenborg Fjernvarme Augustenborg Fjernvarme er et af de områder, der kan blive tilsluttet transmissionsledningen, som passerer tæt forbi værket. Augustenborg Fjernvarme har en 13 MW kedel med kombibrænder, og kan skifte over til bioolie hvis lovgivningen ændres og understøtter dette. Desuden har Augustenborg Fjernvarme i 2011 opstillet en 8 MW stor elpatron, som bruges til regulering på elmarkedet, når der er eloverløb, eller når elprisen er så lav, at der kan produceres billigere varme med el end med naturgas. Augustenborg Fjernvarme har for en årrække siden for udfærdiget et forprojekt for en varmepumpe med havvand som medie, men dette projekt afventer positive politiske strømninger og afgiftsregler. Desuden er der ønske om at konvertere blandt andet sygehuset i et samarbejde mellem de berørte parter. Augustenborg Sygehus er i dag opvarmet med naturgas. Der bør arbejdes for at undersøge mulighederne for at konvertere området Broager Fjernvarme Broager fjernvarme har et m 2 stort solvarmeanlæg, som blev taget i brug i 2010, og det dækker ca. 40 % af deres varmeproduktion. Desuden har Broager Fjernvarme igangsat arbejdet med at konvertere de 4 mest rentable naturgasområder i byen, hvilket udgør ca. 1,2 GWh årligt. Projektforslag er indsendt til viderebehandling ultimo Herudover arbejder Broager Fjernvarme på at konvertere 3 af deres spidslastkedler fra naturgas til bioolie, men dette projekt er så vidt vides stadig på skitsestadiet og afventer også politiske ændringer, idet der skiftes fra et afgiftsbelagt brændsel til et ikke afgiftsbelagt Danfoss Danfoss har igangsat undersøgelser med henblik på at spare varme og sænke temperaturniveauet, således at varmeanlægget bedre kan forsynes med fjernvarme Biogas Sønderborg Kommune har allerede udlagt to områder til biogasanlæg. Biogasanlæg ved Blans som er det første af de to, er sat i bero grundet tilskudsregler og manglende økonomi. Efter de nuværende regler kan der først søges tilskud efter at et meget grundigt forarbejde er udført. Forarbejdet skal blandt andet indeholde bindende kontrakter på husdyrgødningen, færdig VVM, finansieringstilsagn, licititation (gennemført efter EU-regler) etc. Det er vurderet til at koste omkring 2 mio. kr., hvilket er mere end initiativtagerne kan stille med. Bioenergi syd har søgt om tilskud men har fået afslag, desuden har kommunen giver kommunegaranti og har stillet med et større beløb til forundersøgelse. Foruden dette har kommunen også været i kontakt med ministeriet for at åbne døre for projektet i Sønderborg. Desuden viser de seneste beregninger, at biogastilskuddet pr KWh skal op på 115 øre før at biogas er rentabel. Af denne grund afventer projekterne politiske ændringer. Der kan i fremtiden være mulighed for, at det eksisterende naturgasnet benyttes til biogas Landsbyvarme Sønderborg Fjernvarme har igangsat udarbejdelse af et projektforslag/paradigme for Kær landsby som skal kunne bruges som eksempel for andre landsbyer. Landsbyerne Avnbøl og Ullerup har foretaget forundersøgelse af kollektiv landsby energi med anvendelse af blandt andet biogas og biomasse i samarbejde med ProjektZero og Sønderborg Kommune Konvertering af individuelt opvarmede bygninger En væsentlig del af varmeplanen er, at de individuelt opvarmede bygninger, som bruger fossilt brændsel, skal konverteres til fjernvarme, eller fossilfrit brændsel, hvor tilslutning til fjernvarme ikke er muligt. Som det fremgår af ovenstående afsnit, så arbejder både Sønderborg Fjernvarme, Gråsten Fjernvarme og Broager Fjernvarme på at konvertere store områder til fjernvarme. Desuden ønsker Augustenborg Fjernvarme også at konvertere et område til fjernvarme. Der kan således

10 konkluderes, at planerne om at konvertere store områder til fjernvarme er i fuld gang. Der arbejdes således på at konvertere 160 GWh, hvilket udgør 36 % af den fossile varme (naturgas og olie, se tal i figur 1) Konvertering af individuelt opvarmede bygninger der bruger fossilt brændsel til fossilfrit brændsel Det vurderes, at det er for tidligt at evaluere denne del af planen. Dels forventes det, at der i nær fremtid kommer forbud imod at opsætte oliefyr, og dels er BBR data ofte ikke opdaterede, hvilket gør at det er svært at se en udvikling på bare 2 år. Kommunen har dog allerede gjort meget ift. at få forbrugerne til at udskifte oliefyr til fjernvarme/varmepumpe. Gennem ProjektZero er der gjort en stor indsats i forbindelse med regeringens skrotning pulje der udløb 1. juli Der har bl.a. været udstillinger og information i en lang lægge af byerne i Sønderborg Kommune, og Sønderborg er en af de kommuner, der har ansøgt om tilskud til flest udskiftninger. Der er dog ingen tvivl om, at der fortsat skal gøres en stor indsats fra bl.a. kommunen og andre aktører for at få alle individuelt opvarmede bygninger til at konvertere til varmepumpe, biomasse og sol Energibesparelser Det vurderes, at det er for tidligt at evaluere denne del af planen. Det er svært at vurdere energibesparelser i løbet af kun 2 år. Gennem ProjektZero har kommunen allerede, gennem en gratis energivejledning, støttet realiseringen af energibesparelser hos forbrugerne, hvor status primo marts 2012 er at 482 boliger har haft besøg af en energivejleder fra ProjektZero og at ca. 60 % af disse besøg har udmøntet i realiserede varmebesparelser. Der er dog ingen tvivl om, at der fortsat skal gøres en stor indsats fra bl.a. kommunen og andre aktører for at nå målet om at varmebehovet reduceres med 25 % i Der er energispareprogram som mulig besparelseskilde Optimering af varmeforsyningen af nye bygninger Sønderborg Kommunes byråd har besluttet, at der skal tænkes i helheder: Bebyggelse skal opføres som lavenergibyggeri, der opfylder det mest skærpede krav i bygningsreglementet. Alternativt skal byggeri opføres med en CO 2 udledning svarende til det mest skærpede krav for lavenergibyggeri, jævnfør bygningsreglementet. Det betyder at huse beliggende i fjernvarmeforsynede områder kan få dispensation fra det skærpede energirammekrav, hvis fjernvarmens VE produktion og samproduktion af el og varme opfylder kravet om lavt CO 2 udslip. I de fleste fjernvarmeområder vil det betyde, at huse kan opføres efter gældende bygningsreglement, uden brug af varmepumpe, bygningsintegrerede løsninger og evt. ekstra isolering. Der findes eksempler på fjernvarmeforsynede huse, der opfylder bygningsreglementets krav om lavenergibyggeri.

11 8 4. PLANLAGT UDBYGNINGSTAKT/REVIDERET 4.1 Eksisterende kapacitet Eksisterende kapacitet i 2009 Affald Sønderborg Kraftvarme: Installerede røggaskondensering og Eksisterende hævede effekten til 20 MW varme Naturgasmotor Sønderborg, Nordborg, Gråsten, Augustenborg og Broager havde Eksisterende naturgasmotorer, men en samlet varmeeffekt på 22,4 MW Naturgaskedel Sønderborg, Nordborg, Gråsten, Augustenborg og Broager havde Eksisterende naturgaskedler, med en samlet varmeeffekt på 55,4 MW Solvarme Sønderborg Fjernvarme: m 2 solfangeranlæg i Vollerup Eksisterende 4.2 Planlagt udbygningstakt 2010 Solvarme Broager Fjernvarme: 6000 m 2 solfangeranlæg, som leverer 21,5 % af værkets varmeproduktion Gennemført Geotermi (& biomasse) Sønderborg Fjernvarme: Idriftsættelse af 10 MW geotermianlæg, som drives af en biomassedrevet varmepumpe i alt MW. Sønderborg Fjernvarme: m2 solfangeranlæg Idriftsættes 2012 Er i driftsat Solvarme Gråsten Fjernvarme: idriftsættelse af m 2 solvarmeanlæg med biomasse baseret varmepumpe Idriftsættes forår Biomasse Gråsten Fjernvarme: 12 MW halmkedel idriftsættes Projektforslag godkendt 2015 Biogas Bioenergisyd/Landbosyd Blans : Biogasanlæg med en årlig varmeproduktion på MWh Sat i bero grundet uklarhed ift. økonomi 2016 Overskudsvarme Sønderborg Nordborg strækningen: Udredningsarbejde i gang i Danfoss. Broager / Gråsten: Det forventes, at der kan tilsluttes/udnyttes 1,5 MW overskudsvarme til Broager/Gråsten 2014 Solvarme Sønderborg Fjernvarme: m 2 solfangeranlæg Afventer udvikling af varmegrundlag Projektforslag på transmissionsledning ØST

12 Varmepumpe Bioolie Sønderborg, Nordborg, Gråsten, Augustenborg og Broager: Det forventes, at der inden for en årrække vil blive indpasset varmepumper i alle fjernvarmenettene, hvilket ligger i anbefalingerne fra Energinet.dk 2. Sønderborg, Nordborg, Gråsten, Augustenborg og Broager: Naturgasforbruget og olieforbruget i fjernvarmesystemet ønskes udfaset. De resterende naturgaskedler konverteres derfor i 2016 til bioolie, der udgør ét af de billigste VE brændsels alternativer på kort sigt, da mange kedler i forvejen er dimensioneret til at udnytte fuelolie eller relativt simpelt kan omstilles med multifuel brændere. Efter de nuværende regler må bioolien dog ikke fortrænge afgiftsbelagt brændsel som gasolie og naturgas på de decentrale værker. Det forventes at denne regel forsvinder inden Ikke igangsat pga. afgifter Broager har planer om at udskifte 3 naturgaskedler med bioolie Biogas Biogasanlæg med en årlig varmeproduktion på MWh Afventer bedre økonomiske vilkår 2019 Biomasse Sønderborg, Nordborg, Gråsten, Augustenborg og Broager: Inden 2019 forventes levetiden for de flest naturgaskraftvarmeværker at være udløbet. Der opføres herefter biomassekedler til erstatning af varmeproduktionen på motoranlæggene. Kedlerne kan på længere sigt kombineres med biomassebaseret kraftvarme (med f.eks. dampturbiner), mens naturgasmotoranlæggene i vis udstrækning kan bevares til regulerkraft (reservekapacitet til opregulering i elmarkedet). Det forventes, at det inden 2019 bliver lovligt at gøre dette. Der arbejdes på nuværende tidspunkt både for og imod denne ændring. Solvarme Broager Fjernvarme: yderligere m 2 solfangeranlæg hvis det planlægningsmæssige grundlag er på plads Forprojekt i gang Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark, Energinet.dkm marts 2009

13 10 5. VIRKEMIDDELKATALOG På baggrund af kortlægningen og analyserne i varmeplanen er der opstillet forslag til en handlingsplan for at gennemføre aktiviteterne i planen og realisere de overordnede målsætninger for varmeforsyningen. Aktiviteterne er målrettet nøgleaktørerne inden for området: Kommunen, Forsyningsselskaberne samt Forbrugerne. Desuden er det tanken, at ProjectZero kan få en vigtig rolle med at formidle aktiviteterne. 5.1 Kommunen Følgende aktiviteter iværksættes af kommunen for at realisere varmeplanens mål og aktiviteter. 1. Kommunen anmoder varmeforsyningsselskaberne om at igangsætte følgende arbejder, herunder om nødvendigt at udarbejde de nødvendige projektforslag: 1. Fremme anvendelse af solvarme på Broager Fjernvarme. (Kommunen følger den igangsatte forundersøgelse, der forventes afsluttet primo februar 2012). 2. På sigt sammenbinding af fjernvarmesystemerne Broager, Gråsten, og evt. på længere sigt Sønderborg Fjernvarme (Transmissionsledning VEST) mulighederne belyses indledningsvist nærmere værkerne i mellem. 3. Udnyttelse af biogas til varmeproduktion til Gråsten/Broager evt. i forbindelse med etablering af en transmissionsledning VEST. 4. Etablering af transmissionsledning evt. over flere etaper (Transmissionsledning ØST). (Kommunen følger det igangsatte arbejde med det udarbejdede projektforslag, januar 2012, der er sendt til videre behandling). 5. Etablering af biogasanlæg med varmeudnyttelse til Augustenborg Fjv./ Transmissionsledning ØST. 6. Konvertering af naturgasforsynede områder/ejendomme til fjernvarme belyses i projektforslag, herunder a. Resterende naturgasforsynede områder beliggende op til Sønderborg Fjernvarme. Kommunen følger det igangsatte arbejde vedr. Vollerup, Høruphave og Kær, hvor der er ved at blive/er blevet udarbejdet projektforslag). b. Afslutning på konvertering af Naturgasområder ved Gråsten, Egernsund, Rinkenæs til Gråsten Fjernvarme/Transmissionsledning VEST. Projektforslag er udarbejdet og godkendt, og konvertering og tilslutning er påbegyndt. Desuden konverteres et område nord for byen omkring det nye værk. c. Naturgasområder i Broager til Broager Fjernvarme/Transmissionsledning ØST. (Kommunen følger det igangsatte arbejde hvor projektforslag for 4 af de 7 områder er indsendt december 2011 (de resterende 3 områder var ikke rentable at konvertere) d. Naturgasområderne Guderup og Svenstrup til Transmissionsledning ØST (når muligheden foreligger). (Kommunen følger det igangsatte arbejde, hvor projektforslag er udarbejdet sammen med transmissionsledningsprojektforslaget.) I forbindelse med transmissionsledningen kan byerne Elstrup, Stevning, Hundslev, Asserballe og Dyndved evt. vurderes. e. Sygehuset i Augustenborg til Augustenborg Fjernvarme. f. Naturgasområderne Mjels, Broballe og Oksbøl ved Nordborg. 7. Etablering af nye nabovarme/kollektive varmeforsyningssystemer kan evt. undersøges og faciliteres af Kommunen i mindre individuelt opvarmede/naturgasforsynede byområder, herunder Fynshav, Lysabild, Skovby, Over Tandslet, Neder Tandslet. Avnbøl og Ullerup har allerede påbegyndt en forundersøgelse af kollektiv landsbyenergi på biogas og biomasse. 8. Kommunen kan bede fjernvarmeselskaberne om at indsende ansøgninger om forblivelsespligt og tilslutningspligt. På denne måde sikres det, at alle i fjernvarmeområder konverterer til fjernvarme, og fjernvarmekunderne opnår den bedst mulige økonomi. Der er dog ikke aktuelle planer om dette. Forblivelsespligt er ikke gyldig for byggeri opført efter januar 2012.

14 Projekterne udarbejdes af forsyningsselskaberne, alene eller i samarbejde og evt. med assistance fra kommunen. Kommunen har ansvaret for sagsbehandling af projekterne. 2. Optimeret varmeforsyning af nye huse Sønderborg Kommunes byråd har besluttet, at der skal tænkes i helheder: Bebyggelse skal opføres som lavenergibyggeri, der opfylder det mest skærpede krav i bygningsreglementet. Alternativt skal byggeri opføres med en CO 2 udledning svarende til det mest skærpede krav for lavenergibyggeri, jævnfør bygningsreglementet. Det betyder at huse beliggende i fjernvarmeforsynede områder kan få dispensation fra det skærpede energirammekrav, hvis fjernvarmens VE produktion og samproduktion af el og varme opfylder kravet om lavt CO 2 udslip. I de fleste fjernvarmeområder vil det betyde, at huse kan opføres efter gældende bygningsreglement, uden brug af varmepumpe, bygningsintegrerede løsninger og evt. ekstra isolering. Man kan informere blandt andet byggefirmaer om eksempler med fjernvarmeforsyning af nye enfamiliehuse. 3. Kommunen som facilitator, koordinator og kontrollant. Kommunen skal afsætte ressourcer til at facilitere og følge at forsyningsselskaberne og forbrugerne iværksætter de tiltag, der er beskrevet i afsnit 5.2 og 5.3. Kommunen skal kontinuerligt virke som facilitator, koordinator og myndighed ift. opstart og implementering af de planlagte tiltag, eksempelvis: biogasanlæg, nye fjernvarme/nabovarmeanlæg i landsbyer, energibesparelser, konverteringer til varmepumper, biomasse og solvarme osv. Nogle tiltag vil ske af sig selv, men kommunen skal fortsat spille en aktiv rolle, for at opnå målene. 4. Agere for en justeret lovgivning, der sikrer optimale rammer for varmeforsyningen til fremtidens energisystem i kommunerne. Kommunen bør via Kommunernes Landsforening o.a. arbejde for følgende justeringer af de nationale rammer for kommunens varmeplanlægning: Ændring af tilskudsreglerne for biogas, således at anvendelsen af biogas kan ske på den samfundsøkonomiske, energimæssige og miljø/klimamæssige mest optimale facon. Det bør tilstræbes, at tilskuddet følger biogassen og ikke som i dag elproduktionen ved afbrænding af biogassen i kraftvarmeanlæg. El-tilskuddet har til formål at sikre en høj kraftvarmedækning, men betyder, at der i dag produceres el uafhængigt af behovet, elprisen og produktionen af el på eks. vindmøller. Indførelse af dynamiske elafgifter, således at afgifterne underbygger markeds/priseffekterne. Indførelse af krav om løbende varmeforsyningsplanlægning, således at kommunerne løbende og i faste intervaller opdaterer varmeforsyningsplanerne på linje med øvrige sektorplaner (Vand, spildevand og affald). Justering af afgiften for varme fra store varmepumper på varmeværkerne, således at det bliver attraktivt for værkerne at benytte disse frem for eks. elpatroner, og at de samfundsøkonomiske fordele herved afspejles i de selskabsøkonomiske konsekvenser også. Ændring af lovgivningen ift. skift fra naturgas til biomasse. Nuværende lovgivning gør, at de små fjernvarmeværker ikke kan erstatte naturgas (og andet afgiftsbelagt brændsel) til biomasse. Teknologier som solvarme, varmepumper mv. gør, at disse fjernvarmeværker kan erstatte en del af det fossile brændsel med CO 2 neutralt brændsel, men så længe denne lovgivning ikke bliver ændret, så er det umuligt for Sønderborg Kommune at blive CO 2 neutral. Kommunen bør derfor politisk arbejde for at denne lovgivning ændres på en hensigtsmæssig måde. 5.2 Forsyningsselskaberne Følgende tiltag iværksættes af varmeforsyningsselskaberne i kommunen og bør opfølges: Fjernvarmeselskaber pålægges at udarbejde planer for implementering af varmeplanen. Fjernvarmeselskaberne udarbejder enkeltvis eller i fællesskab konkrete projektforslag i overensstemmelse med anbefalingerne i varmeforsyningsplanen, herunder etablering af transmissionsledning mellem Sønderborg, Augustenborg og Nordborg og på længere sigt, evt. Gråsten, Broager og Sønderborg. 11

15 12 Fjernvarmeselskaberne udarbejder projektforslag for konvertering af naturgasforsynede områder til fjernvarme, jf. afsnit 5.1. Fjernvarmeselskaberne udvider arbejdet med varmebesparelser ud fra kriterier om at mindske den samlede varmeregning inkl. kapitaludgifter til investeringer på kundens ejendom. Fjernvarmeselskaberne udvider samarbejdet med kunderne til at omfatte lavere returtemperatur og lavere krav til maksimal fremløbstemperatur med henblik på at sænke temperaturniveauet under hensyntagen til fremtidige produktionsmuligheder for lavtemperatur-fjernvarme. Det er kun muligt at sænke fremløbstemperaturen i nye områder. Fjernvarmeselskaberne påbegynder arbejdet med en tarifreform, der i højere grad skal afspejle den langsigtede omkostningsstruktur og markedsføringen til nye kunder, herunder: Fjernvarmeselskaberne øger i samarbejde med kommunen og ProjectZero informationen til kunderne og potentielle kunder, herunder besøg af skoleklasser mv. Fjernvarmeselskaberne undersøger mulighederne for at udnytte overskudsvarme fra lokale virksomheder i deres område. 5.3 Forbrugerne Følgende tiltag iværksættes hos de enkelte varmeforbrugere i Sønderborg Kommune og bør løbene følges op på: Kollektive/fjernvarme forsynede områder Det anbefales at fjernvarmekunderne sikrer den mest optimale udnyttelse af fjernvarmen og returtemperaturen sænkes f.eks. gennem termostater, indregulering af anlæg, lavtemperaturinstallationer (gulvvarme), anvendelse af tørrerum/væg-varme (til tørringsformål), håndklædetørrer, osv. samt reducerer behovet for en høj fremløbstemperatur. Det anbefales, at der ikke etableres bygningsintegrerede varmeproducerende VE løsninger i fjernvarmeforsynede områder, herunder f.eks. solvarmepaneler eller varmepumpeløsninger, da disse som hovedregel ikke vil være konkurrencedygtige med de fælles løsninger. Det anbefales, at rentable energibesparende projekter gennemføres, herunder især med fokus på reduktion af varmetab i installationer mv. Individuelt forsynede ejendomme Ejendomme beliggende i fjernvarmeforsynede områder tilsluttes til fjernvarmen. Ejendomme beliggende uden for fjernvarmeforsynede områder skifter til o fjernvarme fra nærliggende net, hvis der foreligger godkendt varmeforsyningsprojektforslag fra kommunen. o VE baserede anlæg: Solvarme, Varmepumper (Jord/vand) eller biobrændselsfyr, evt. i fællesskab med naboer/nærliggende ejendomme, hvis det er teknisk/økonomisk muligt. Der arbejdes hen mod at der spares i gennemsnit 25 % på varmebehovet og returtemperaturen sænkes til under 35 grader (på årsbasis) i alle områder (både individuelle og kollektivt forsynede) inden I sommerhuse fokuseres især på varmebesparelser, hvor der er helårsbeboelse og på anvendelse af f.eks. passive varme/køleløsninger til reducering af energibehov samt på solvarme til varmt brugsvand. Opvarmningssystem tilpasses i øvrigt forbrugsmønster.

16 13 6. KONKLUSION Efter interviews og samtaler med de fleste af aktørerne på energimarkedet i Sønderborg kommune kan det konkluderes, at der arbejdes meget aktivt med at implementere ideerne i varmeplanen fra Fjernvarmeproduktioner Produktionsanlæggene omstrukturers og optimeres i stor stil, og der er blevet opført og ligger konkrete planer for opførelse af mere end m2 solvarme, hvilket er over 80 % af den samlede forventede udbygning i varmeplanen. Desuden omstilles der i stor stil fra naturgas til biomasse og geotermi, blandt andet geotermi og flis i Sønderborg som igangsættes i 2012, allerede installeret biomasse og sol i Vollerup, biomasse halmvarme og sol med en biomassedrevet varmepumpe i Gråsten som igangsættes i 2012, bioolie i Broager, samt allerede installeret elpatron i Augustenborg (på hovedsagligt grønenergi da prisen ved meget el fra vind og vand oftest er lav). Der arbejdes således aktivt på at udnytte systemerne bedre. Blandt andet vil transmissionsledningen fra Sønderborg til Nordborg omlægge varmeproduktionen fra naturgas til biomasse/geotermi og sikre, at affaldsoverskudsvarmen i Sønderborg om sommeren kan udnyttes fuldt i stedet for at dette bliver bortkølet. Planerne om en øget biogasproduktion og produktion af varme og el herfra er dog stagneret grundet økonomiske problemer med at få projekterne igangsat, og ikke mindst fordi driftsøkonomien i projekterne med de nuværende regler ikke helt hænger sammen. 6.2 Konverteringer af individuelle områder med fossile brændsler Konverteringer af individuelt omvarmede boliger til fjernvarme pågår i stor stil i stort set i alle områder. Samlet er der aktuelle planer/projektforslag på konvertering af ca. 160 GWh hovedsagligt naturgasområder til fjernvarme. Dermed er ca. 36 % af det individuelle forbrug af naturgas og olie allerede er ved at blive konverteret, og dette giver en betydelig udvidelse af fjernvarmens samlede varmeforsyning, som i 2009 kun udgjorde ca. 300 GWh. Forbruget af de fossile brændsler til opvarmning i området vil blive reduceret kraftigt i løbet af en kort årrække. 6.3 Varmebesparelser Ift. energibesparelser samt ift. konverteringer til varmepumper, biomasse og sol i de områder, der ikke kan konverteres til fjernvarme, er fremdriften formentlig mindre. Men gennem Projekt- Zero har kommunen allerede, gennem en gratis energivejledning, støttet realiseringen af energibesparelser hos forbrugerne, hvor status primo marts 2012 er at 482 boliger har haft besøg af en energivejleder fra ProjektZero og at ca. 60 % af disse besøg har udmøntet i realiserede varmebesparelser. Der er dog ingen tvivl om, at der fortsat skal gøres en stor indsats fra bl.a. kommunen og andre aktører for at nå målet om at varmebehovet reduceres med 25 % i Varmeforsyning af nye bygninger Generelt opleves at der er fokus på opvarmningsform og energiforbrug ved opførsel af nye bygninger og blandt andet vil et nyt stort boligområde på havnen i Sønderborg blive tilsluttet den lavt forurenende varme fra byens fjernvarme. 6.5 Fortsat fremdrift Der opleves en meget positiv holdning hos aktørerne generelt angående nye og innovative projekter, og det forventes, at der søsættes yderligere projekter i fremtiden, når de allerede aktuelle projekter er blevet gennemført.