Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Transkript

1 Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1

2 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner 5 Kræsenhed, Kostvaner..6 Fysisk aktivitet, transport til- og fra skole.7 Overvægt..8 Udvikling fra 29/1 til 21/12 9 Sammenfatning og konklusion.1 2. Udskoling Generel trivsel, skoletrivsel.11 Selvvurderet helbred, Selvrapportering af symptomer de sidste 14 dage 12 Måltidsvaner.13 Rygevaner Vandpibe og hash.15 Alkohol...16 Fysisk aktivitet. 17 Fritidsjob, transport til skole 18 Udvikling fra 29/1 til 211/ Sammenfatning og komklusion.21 2

3 Baggrund: Årets sundhedsprofil på indskolingsområdet er baseret på spørgeskemaer udfyldt af forældrene til børn i første klasse i forbindelse med sundhedsplejerskens sundhedssamtale og funktionsundersøgelse på dette klassetrin og omhandler 279 børn. Af disse børn har kommunallægen efterfølgende undersøgt 4,7 % samt givet telefonisk rådgivning til 1,8% efter henvisning fra sundhedsplejerske eller ønske fra forældre. Sundhedsprofilen på udskolingsområdet er baseret på et af eleverne udfyldt, anonymt spørgeskema der udleveres i forbindelse med sundhedsdagen, hvor eleverne tester egen sundhed via et sundhedseksperimentarium samt taler sundhed og livsstil ud fra klassens sundhedsprofil. Der indgår klasses elever fra både kommunale og private skoler hvilket sv.t. 87,8% af de indskrevne elever. Formålet med de to sundhedsprofiler er at følge sundhedsadfærden blandt de 7-årige og 15- årige således at man har mulighed for at målrette en indsats mod de eventuelle problemer der fremgår af sundhedsprofilen. 3

4 Indskoling 1.1 Helbredsklager Helbredsklager 1. kl. 211/ Astma Hyppige mavesmerter Hyppig hovedpine Som det fremgår er mavesmerter den hyppigste helbredsklage hos indskolingsbørn og mest udtalt hos. 1.2 Skoletrivsel Dårlig skoletrivsel 1. kl. 211/12 3 2,5 2 1,5 1,5 Kun 2,7% angiver at deres børn trives dårligt i skolen/sfo og alle er. 4

5 1.3 Måltidsvaner Morgenmads hyppighed 1. kl. 211/ Dagligt 4-6 x ugentligt 1-3 x ugentligt Aldrig 97,4% af indskolingsbørnene spiser morgenmad hver dag på skoledage. Frokost med i skole 1.kl. 211/ Dagligt 2-4 x ugentligt -2 x ugentligt Aldrig Samtlige indskolingsbørn får frokost med i skole hver dag. 5

6 1.4 Kræsenhed Kræsenhed 1. kl. 211/ peocent 1 5 Hver 5 te - og hver 6 te pige forældre oplever at deres børn er problematisk kræsne. 1.5 Kostvaner Indtagelse af søde drikke 1. kl. 211/ peocent Dagligt 4-6 gange ugtl. 1-3 gange ugtl. Aldrig 13,5 % af indskolingsbørnene får dagligt søde drikke i form af sodavand, saft el. juice mens 2/3 får det 1-3 gange om ugen. 6

7 1.6 Fysisk aktivitet Daglig fysisk aktivitet 1. kl. 211/ Mindre end 1 time Mellem 1-2 timer Over 2 timer 95% af ne og 92% af ne lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 1 times fysisk aktivitet dagligt. 1.7 Transport til- og fra skole Transportform til/fra skole 1. kl. 211/ Går/cykler Bil Bus Andet 8 % og 66 % transporteres en eller begge veje til skole i bil mens h.h.v. 57,2% og 49,6 % er selvtransporterende en af vejene til skole. Dette er et fald i forhold til tidligere. 7

8 1.8 Overvægt Overvægtige 1.kl. 211/ Samlet set er 8% af indskolingsbørnene overvægtige udregnet efter Coles cut værdier hvilket er en svag stigning fra sidste års 7,1%. Der er her ikke skelnet mellem overvægtige sv.t. BMI> 25 hos voksne og svært overvægtige sv.t. BMI > 3 hos voksne. 8

9 1.9 Udvikling fra 28-9 til Udviklingen på områderne fysisk aktivitet, transport til og fra skole samt indtagelse af søde drikke fremgår af nedenstående : Daglig fysisk aktivitet 1.kl Mindre end 1 time Mellem 1-2 timer Over 2 timer /29 29/21 21/ /212 Transport til og fra skole, 1.kl Går/cykler Bil Bus Andet /28 28/29 29/21 21/ /212 9

10 Forbrug af søde drikke, 1. kl Dagligt 4-6 x ugtl. 1-3 x ugtl. Aldrig /28 28/29 29/21 21/ /212 Sammenfatning/konklusion På det foreliggende tegner sig et billede af en umiddelbart sund og velfungerende gruppe af indskolingsbørn med få såvel helbreds- som trivselsmæssige klager og med overvejende gode vaner i relation til kost og motion. Således angives kun 2,7% af ne og ingen at have skole relaterede trivselsproblemer, mens 1,5% klager over hyppige mavesmerter og 5,3% over hyppig hovedpine, hvilket i nogle tilfælde kan være udtryk for en trivselsproblematik i skole eller hjem. Vedrørende livsstilsvaner spiser 97,5% dagligt morgenmad mens 1% har frokost med i skole og forbruget af søde drikke ligger stort set stabilt med 1-3 gange ugentligt som det hyppigste. Som noget nyt angiver 2,3% af forældrene og 16% af pige forældrene kræsenhed som et problem, mens baggrunden for dette ikke umiddelbart lader sig afdække. Desværre udgør andelen af selvtransporterende børn til og fra skole kun 47%, hvilket er en lille stigning fra sidste år, hvor man efter en årrække med stigning og fokus på området med kampagner o.lign. så et fald på over 1 %. Således er bil igen blevet hovedtransportformen. På overvægtsområdet er sket en ganske svag stigning fra 7,1% til 8% af indskolingsbørnene udregnet efter Coles cut off værdier, hvilket giver lavere værdier end ved udtræk fra Novaks som anvender Else Andersens kurver som anbefales af SST. Dette har imidlertid ikke været mulig pga. tekniske problemer og af denne grund er tallene ikke sammenligne med landsgennemsnittet. Det fysiske aktivitetsniveau er uændret højt, idet 93,4% af børnene lever op til SST s anbefalinger om minimum en times fysisk aktivitet dagligt og heraf er 35,5% aktive mindst 2 timer dagligt. 6,6% må beskrives som fysisk inaktive. 1

11 Udskoling 2.1.Generel trivsel Hvad synes du om dit liv? 9 kl. 211/ Meget glad Godt nok Ikke særlig glad Slet ikke glad 97,2% og 92,6% er meget glade eller har det godt nok i livet, mens 9,8% ikke er særligt eller slet ikke glade, heraf flest. 2.2 Skoletrivsel Hvad synes du om at gå i skole? 9. kl. 211/ Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt Slet ikke 66,6% og 71,4% trives ganske godt eller vældig godt. Dette er stortset uforandret fra tidligere og sammenligneligt med flere af vores nabo kommuner. Overordnet må de fleste unge siges at trives godt i deres skole. 11

12 2.3 Selvvurderet helbred Selvopfattet helbred. 9 kl. 211/ Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 91,4% og 83,4% vurderer deres helbred godt eller virkelig godt 8,6% og 16,6% vurderer deres helbred nogenlunde eller dårligt, denne andel er lidt mindre end sidste år 2.4 Selvrapportering af symptomer inden for de sidste 14 dage Symptomer indenfor de sidste 14 dage. 9. kl. 211/ Hovedpine Mavesmerter Rygsmerter Søvnproblemer Andre smerter Humørsvingninger Flere end anfører symptomer inden for de sidste 14 dage. 12

13 2.5 Måltidsvaner Hyppighed af morgenmad på skoledage. 9. kl. 211/ Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Knapt hver femte elev spiser ikke morgenmad dagligt. Knapt hver tolvte pige spiser sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage. Frokost på skoledage 9. kl. 211/ Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Som det fremgår af figuren, spiser 16,2% og 14,5% ikke dagligt frokost på skoledage. 13

14 2.6 Rygevaner Har prøvet at ryge 9. kl. 211/ peocent Nej 1 gang 2-4 gange 5-1 gange Mere end 1 gange Figuren viser 9. klasse elevernes erfaring med rygning. 31% og 4% har prøvet at ryge. Rygefrekvens 9. kl. 211/ Dagligt Mindst en gang om ugen Sjældnere end en gang om ugen Som det fremgår af figuren er kun,8% daglig rygere, mens 1,5% og 2,3% må betegnes som festrygere. 14

15 2.7 Vandpibe og hash Har prøvet at ryge vandpibe 9. kl. 211/ Nej Mindst en gang om ugen Mindst en gang om mdr. Højst 5 gange i alt En enkelt gang Har prøvet hash? 9 kl. 211/12 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 Drenge Piger 1,5 1,5 Hash o.lig. Speed o.lign. Som det fremgår af figuren har 4,5% og,9% i 9. klasse prøvet hash, mens ingen har prøvet centralstimulerende stoffer. 15

16 2.8 Alkohol Har prøvet at være fuld 9. kl. 211/ Aldrig 1 gang 2-4 gange 5-1 gange Mere end 1 gange Figuren viser fordelingen af de unges angivelse af, hvor mange gange de har været fulde. Hvor gammel da fuld første gang? 9.kl. 211/ år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Figuren viser at størstedelen af de unge oplever at være fulde første gang som 14- årige, dog angiver hver femte at have været fuld tidligere end dette. 16

17 Hvor hyppigt fuld per måned? 9.kl. 211/ Mere end 4 x/mdr. 3-4 gange/mdr. 1-2 gange/mdr. Mindre 1 gang/mdr. Figuren viser at 4% og 14,3% i 9. klasser er fulde næsten hver weekend. 2.9 Fysisk aktivitet Hvor ofte dyrker du motion som gør dig forpustet el. svedig? 9. kl. 211/ Dagligt/næsten dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang pr. uge Ca. 1 gang pr. mdr. Aldrig Det fremgår af figuren at 91% og 76% dyrker motion mindst 2 gange om ugen, mens 2,8% og,7% aldrig dyrker motion. 17

18 2.1 Fritidsjob Fritidsjob ,9 timer/uge 5-11,9 timer/uge Mere end 12 timer/uge Det fremgår af figuren at cirka 1/3 af alle og i 9. klasse har fritidsjob Transport til skole Transport til skole på undersøgelsesdag 9.kl. 211/ Gik Cyklede Bus/tog Rulleskøjter/skateboard Andet Det fremgår af figuren at 88% og 94% er selvtransporterende til skole og at cyklen er det foretrukne transportmiddel. 18

19 2.12 Udvikling fra 29/1 til 211/12 Alkohol. Prøvet at være fuld 9. kl / / Aldrig 1 gang 2-4 gange 5-1 gange Mere end 1 gange Det fremgår af figuren at andelen af unge som ikke har været fulde er steget markant fra 24% i 21/11 til 32% i 211/12 mens andelen som har været fulde mere end 1 gange samtidigt er faldet fra 3% i 21/11 til 23% i 211/12. Der findes ikke fuldt sammenlignelige tal fra 29/1, men her var andelen af elever som aldrig havde været fulde 16,4%. 19

20 Rygning. Ryger du? Dagligryger Festryger /21 21/ /212 Som det fremgår af figuren er såvel andelen af festrygere som dagligrygere faldet og ligger under niveauet fundet ved sammenlignelige undersøgelser som den Fælleskommunal Sundhedsprofil 211/212, hvor festrygere udgør 8% og dagligrygere 5% i 9. klasse. Vandpibe og hash Spørgsmålene lød: Har du prøvet at ryge vandpibe?/ Har du nogensinde prøvet at ryge hash? Vandpibe og hash Vandpibe Hash /21 21/ /212 Det fremgår af figuren, at der er sket et markant fald i forbruget af vandpibe, næsten svarende til en halvering, mens forbruget af hash ligeledes er faldet markant. 2

21 Sammenfatning og konklusion: Sundhedsprofilen svarende til udskolingsårgangen tegner et billede af en årgang hvor mere end 9% er i god trivsel såvel generelt som i skolesammenhæng, mens 87%, hvilket er lidt højere end ved sammenlignelige undersøgelser*, vurderer deres helbred godt, her lidt færre end, ligesom selvrapportering af symptomer inden for de sidste 14 dage er markant højere for ne i lighed med tidligere. Det går generelt bedre med sundheden blandt de unge, idet der er sket et fald i andelen af rygere af såvel tobak som vandpibe, et markant fald i forbruget af alkohol tillige med et fald i hash rygning. Vedrørende rygning er andelen af såvel daglig- som festrygere lavere end ved den sammenlignelige Fælleskommunal sundhedsprofil. Mens andelen af elever som ikke har prøvet at været fulde er steget fra 16,4% i 29/1 til 32% i 211/12 samtidig med et fald i andelen som har været fulde mere end 1 gange, er det dog fortsat bekymrende at hver 1 ende elev i 9 klasse er fuld næsten hver uge med en klar overvægt af (14,3%) i forhold til (4%). Omkring måltidsvaner spiser knapt hver femte elev ikke morgenmad på skoledage, hvilket er problematisk da forskning har vist at børn og unge som spiser morgenmad regelmæssigt har et sundere næringsindtag og at uregelmæssige morgenmadsvaner udgør en risikofaktor for udvikling af overvægt og fedme ligesom morgenmad har en positiv effekt på indlæringen. Ligeledes spiser hver 6 te ikke frokost i løbet af skoledagen. Vedrørende fysiskaktivitet dyrker mere end 4 af 5 elever (83,5%) motion mindst 2 gange ugentligt, hvilket er næsten 1% flere end fundet ved den sammenlignelige Fælleskommunale udskolingsundersøgelse, ligesom andelen der sjældent eller aldrig dyrker motion er markant lavere i Hørsholm kommune. Desværre foreligger der ikke data på udviklingen indenfor overvægtsområdet, idet det grundet tekniske vanskeligheder ikke har været muligt at trække disse data fra Novax som tidligere. Overordnet viser årets udskolingsprofil at det er ne, som har den mest problematiske livsstil i relation til alkohol indtag, festrygning og manglende morgenmad. Afslutningsvis skønnes der fortsat at være et potentiale for at forbedre sundheden blandt unge specielt i relation til alkoholforbrug og måltidsvaner. Referencer: Den Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever, skoleåret og Tine Kaiser-Nielsen, Eva Bøcher Herner, Jo Coolidge Skolebørnundersøgelsen 21, Statens Institut For Folkesundhed. M. Rasmussen, P. Due, B. Holstein 21

22 22