BORUP VARMEVÆRK PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK

Transkript

1 Til Borup Varmeværk A.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Juni 2013 BORUP VARMEVÆRK PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK

2 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK 1-28 Revision 1 Dato Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af KLF Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for Borup Varmeværk i Borup, Kimmerslev og Nr. Dalby samt ny halmkedel og askegård Ref

3 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK 2-28 INDHOLD 1. Indledning og resume Formål Plangrundlag Organisation Forundersøgelser Kort Bebyggelse Arealafståelse og servitut Myndigheder Forhold til anden lovgivning Normer og standarder 5 2. Anlægsbeskrivelse Anlæggets hoveddisposition Udstrækning Kapacitet og belastningsforhold Forsyningssikkerhed Tekniske specifikationer Dimensionering Materialevalg og konstruktionsprincipper Projektets gennemførelse Tidsplan Anlægsudgifter Finansiering 8 3. Vurdering af projektet Fjernvarmesystemets tilstand Produktionsanlæggenes tilstand Projektforslaget i forhold til alternativ og langsigtet udbygning Driftsforhold Økonomisk vurdering Samfundsøkonomi Øvrige miljøforhold Selskabsøkonomi for BV Brugerøkonomi Lokalsamfundets økonomi Bæredygtighed Følsomhedsvurdering Varmebehov Anlægsinvesteringer Tilslutning til nettet Brugerforhold 22

4 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK 3-28 FIGUR- OG TABELFORTEGNELSE Figur 3-1 Forudsat tilslutningstakt ved maksimal udbygning og tilslutning Figur 3-2 Forudsat tilslutningstakt ved minimal tilslutning Figur 3-3 Økonomi ved minimal udbygning og oliefyrsreference Figur 3-4 Økonomi ved maksimal tilslutning og oliefyrsreference Figur 3-5 Økonomi ved minimal udbygning og varmepumpereference Figur 3-6 Økonomi ved maksimal udbygning og varmepumpereference Figur 3-7 Samfundsøkonomi opdelt på hovedkomponenter Figur 3-8 Emissioner Figur 3-9 Betaling er i løbende Priser i projektforslag Figur 3-10 Betaling er i løbende Priser i fjernvarmereference Figur 3-11 Akkumuleret resultat i projektforslag maksimal tilslutning Figur 3-12 Akkumuleret resultat i fjernvarmereference maksimal tilslutning Figur 3-13 Akkumuleret resultat i projektforslag minimal udbygning og tilslutning Figur 3-14 Akkumuleret resultat i fjernvarmereference minimal udbygning og tilslutning Figur 3-15 Økonomi ved maks. tilslutning og oliefyrsref. med 10 % besparelse Figur 3-16 Økonomi ved maks. tilslutning og oliefyrsref. med 10 % investeringer Figur 3-17 Økonomi ved maksimal udbygning men 50% tilslutning Tabel 2-1 Potentielle kunders varmebehov... 6 Tabel 2-2 Potentielle kunders kapacitetsbehov... 7 Tabel 4-1 Brugerøkonomi ved fjernvarme Tabel 4-2 Brugerøkonomi ved individuel forsyning sammenlignet med fjernvarme BILAG

5 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK INDLEDNING OG RESUME 1.1 Formål Borup Varmeværk (BV) anmoder hermed Køge Kommune om at behandle og godkende dette projektforslag i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Projektforslaget er udarbejdet med henblik på at få en langsigtet helhedsplan for Borup Varmeværk. Projektforslaget omfatter fortsat drift af Borup Varmeværk, tilslutning af alle ejendomme indenfor det eksisterende naturlige forsyningsområde i byzonen i Borup By, udbygning med fjernvarme i Kimmerslev og Nr. Dalby samt etablering ny halmfyret varmecentral og askegård. Projektforslaget kan dermed danne grundlag for eventuel beslutning om evt. lånegaranti mv., ligesom det vil sikre en entydig indberetning til PlansystemDK iht. Projektbekendtgørelsens 18. Projektforslaget viser, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at bevare Borup Varmeværk og sikre maksimal tilslutning, ligesom det vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at udbygge fjernvarmen til Kimmerslev og Nr. Dalby samt etablere en ny halmfyret varmecentral som supplement til den eksisterende. Projektforslaget er samtidig forberedt til, at forsyningen senere kan udvides til ny bebyggelse omkring Borup og til Svenstrup Gods, ligesom der er muligheder for at supplere halmvarmen med røggaskondensering og stor-skala solvarme mv. i efterfølgende projektforslag. 1.2 Plangrundlag Projektforslaget omfatter dels områder, der er omfattet af tidligere projektforslag og lokalplaner, dels områder, der aldrig før har været omfattet af et projektforslag iht. Varmeforsyningsloven. Med dette projektforslag bliver der således skabt klarhed over områdets status i PlansystemDK. Projektforslaget vil ligeledes kunne indgå i samspil med kommuneplanlægningen, så ny bebyggelse i området kan samordnes under hensyntagen til mulighederne for kollektiv transport og varmeforsyning. 1.3 Organisation BV står for etablering og drift af fjernvarmenet og halmfyret varmecentral. 1.4 Forundersøgelser Kort Der vedlægges kortbilag 1, som viser forsyningsområdet.

6 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Bebyggelse Projektforslaget omfatter alle bebyggelser som vist på bilag 1 med grøn og gul markering Arealafståelse og servitut Det påregnes, at distributionsledningerne i videst muligt omfang etableres på offentlige arealer og kun på private matrikler, når der ikke er andre muligheder. Hovedledningen til Nr. Dalby vil dog primært blive placeret på private matrikler langs offentlig vej. Der skal tinglyses en deklaration for alle fjernvarmeledninger, der er beliggende på private matrikler og forsyner andre kunder. Der er principielt ikke behov for, at stikledninger deklareres, med mindre de påtænkes ført videre til nabomatrikler. I bilag 4 er angivet en liste med matrikelnumre for ejendomme, der kan blive berørt af anlægsarbejdet. 1.5 Myndigheder Forhold til anden lovgivning Intet at bemærke Normer og standarder Projektets fjernvarmeledninger udføres efter DS/EN Beregning og udførelse af præisolerede faste rørsystemer for fjernvarme, og andre relevante normer og standarder.

7 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK ANLÆGSBESKRIVELSE 2.1 Anlæggets hoveddisposition Udstrækning På kortbilag 1 er vist det område, der er omfattet af projektforslaget. Projektet omfatter: Udbygning med fjernvarme til de resterende potentielle varmekunder indenfor det eksisterende forsyningsområde langs eksisterende distributionsnet (grønt på bilag 1). Området defineres ved by-zoneområder i Borup øst for jernbanen som har fjernvarme plus ejendomme, der har fjernvarme udenfor byzonen. Udbygning med fjernvarmenet til Kimmerslev og Nr. Dalby og tilslutning af eksisterende bebyggelse indenfor området (gult på bilag 1). Området defineres som by-zoneområder, i Borup, Kimmerslev og Nr. Dalby, som ikke har fjernvarme i dag samt ejendomme i umiddelbar tilknytning til byzonen. Ringledning gennem Kimmerslev for at øge forsyningssikkerheden og kapaciteten for at overføre grundlast fra halmvarmeværket til resten af Borup by Forsyning af ny bebyggelse i de to nævnte områder, som er markeret med grønt og gult Halmfyret kedel på 7,5 MW med tilhørende halmlager på indkøbt grund ved siden af det eksisterende halmvarmeværk Askegård mellem den eksisterende og nye halmkedel, som samtidig fungerer som brandsektionering Ledningerne og halmvarmeværket er indtegnet på bilag Kapacitet og belastningsforhold Det samlede potentielle varmebehov, som er omfattet af projektforslaget, er anslået til ca MWh, hvoraf det eksisterende fjernvarmeforsynede varmebehov udgør MWh i et normalår. Køge Kommune Antal Areal Behov Behov Områdebetegnelse kunder m2 MWh kwh/m2 Borup eksisterende fjernvarme Udbygning i Borup By Nr. Dalby og Kimmerslev Borup ny bebyggelse Tabel 2-1 Potentielle kunders varmebehov Forsyningssikkerhed Området forsynes med samme grad af forsyningssikkerhed som BV's øvrige kunder. 2.2 Tekniske specifikationer Dimensionering BV påregner, at dimensioneringen baseret på følgende benyttelsestider: An kunder til dimensionering af kundeanlæg Hovedledninger i net Maksimal kapacitet den koldeste dag Grundlastbehov fra halmkedler timer timer timer timer Der er taget hensyn til, at det vil være økonomisk optimalt med høj grundlastdækning, fordi der er stor prisforskel på halmvarme og oliefyret spidslast.

8 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK 7-28 Forudsat tilslutning og salg i 2032 Tilslutning 99% Besp. Nye 0% Område Årssalg Årsprod. An kunder An net Grundlast MWh MWh MW MW MW Borup eksisterende fjernvarme ,2 10,5 7,4 Udbygning i Borup By ,1 1,6 1,1 Nr. Dalby og Kimmerslev ,1 1,9 1,3 Borup ny bebyggelse ,3 0,9 0,7 I alt Tabel 2-2 Potentielle kunders kapacitetsbehov Tabellen viser bl.a.: At nettabet ved fuld udbygning udgør forskellen mellem og svarende til 20 % At det samlede kapacitetsbehov til nettet på 15 MW er mindre end summen af kundernes kapacitetsbehov på 17 MW ved maksimal belastning på grund af reduktion for samtidighed At grundlastbehovet er mindre end det maksimale behov, da det ikke er fordelagtigt at have grundlastkapacitet til rådighed til at dække spidslasten i de få timer det er aktuelt Det ses, at den nuværende halmkedel ikke har kapacitet til at forsyne de nye kunder med grundlast, ligesom der ikke er reserveforsyning for grundlast ved udfald af halmkedlen Materialevalg og konstruktionsprincipper Ledningsnettet i jord udføres i et præisoleret rørsystem, der lever op til kravene i EN 253. Det forudsættes, at der benyttes fjernvarmerør med bedste isoleringsklasse. 2.3 Projektets gennemførelse Tidsplan Tidsplanen anslås til følgende: April 2013 Juni 2013 August 2013 September 2013 September 2013 Oktober 2013 Primo 2014 Projektforslag i udkast drøftes med Køge Kommune Projektforslag forelægges TMU og sendes i høring Projektforslag behandles med indstilling af TMU Projektforslag behandles af Kommunalbestyrelsen Projektstart for halmkedel med forbehold Indsigelsesperiode afsluttet Projektstart for udbygning, hvor der er tilslutning Udbygning indenfor BV s forsyningsområder til kunder, de kan forsynes med stikledninger pågår løbende og kan sættes i værk straks. For kunder i det sydlige industriområde forudsætter det dog, at kunden bevarer oliekedlen som reserve indtil den nye halmkedel er etableret og yder reservekapacitet til den eksisterende kedel. Udbygning til område 1 og 2 sættes dog først i gang, når der opnås mindst 50 % starttilslutning Anlægsudgifter Anlægsudgifterne er i prisniveau 1. januar 2013 og ekskl. moms anslået til. Fjernvarmenet og stik, der etableres af BV Halmfyret varmecentral med askelager, der etableres af BV Brugerinstallationer, der etableres af bygningsejere I alt 33 mio.kr. 32 mio.kr. 12 mio.kr. 77 mio.kr.

9 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Finansiering Gældende tariffer fra BV anvendes, idet ny bebyggelse skal betale stik og byggemodningsudgifter iht. aftale med BV. Kundeanlæg finansieres af kunder Stikledningsbidrag finansieres af kunder Tilslutningsbidrag finansieres af kunder Finansieres af Borup Varmeværk Total finansiering 12 mio.kr. 5 mio.kr. 15 mio.kr. 45 mio.kr. 77 mio.kr.

10 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK VURDERING AF PROJEKTET Med energiaftalen af 22. marts 2012 er der bred enighed om, at opvarmningen i Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler inden Borup Varmværk, som i de seneste 30 år har forsynet størstedelen af Borup og Kimmerslev by med næsten 100 % halmbaseret varme, har et potentiale for at forsyne resten af Borup, Kimmerslev og Nr. Dalby med vedvarende energi. I dag er fjernvarmenettet velkonsolideret, men produktionskapaciteten begrænser muligheden for at fortrænge flere individuelle oliekedler, og der er utilstrækkelig forsyningssikkerhed mod længerevarende udfald af værkets eneste halmkedel. Den langsigtede udbygning mod 100 % forsyning baseret på vedvarende energi forudsætter derfor, at fjernvarmenettet udbygges og, at der etableres yderligere varmeproduktionskapacitet. 3.1 Fjernvarmesystemets tilstand Fjernvarmenet Fjernvarmenettet er udført i god kvalitet i præisolerede rør og har en betydelig restlevetid, da systemet har fungeret uden væsentlige lækager i mange år og, da temperaturen holdes så lav, at PU-skummet ældes meget langsomt. Vandtabet har i det seneste år ligget stabilt på i gennemsnit 2 m 3 pr døgn, hvilket indikerer, at der ikke er lækager. BV har erfaring for, at selv mindre lækager kan registreres ved, at vandtabet forøges og, at lækagen derefter kan lokaliseres ved eksempelvis termografi. Der optræder i gennemsnit under en lækage om året. Ved den termografiske undersøgelse kan desuden lokaliseres utætheder, som senere kan føre til lækager. Der er enkelte ældre præisolerede rør, som kunne være modne til udskiftning, man da de ligger i drænet jord, og da der derfor ikke er konstateret hverken udvendig eller indvendig korrosion, er der ingen grund til udskiftning. Udskiftning af stikledninger og mindre distributionsledninger overvejes dog af hensyn til temperaturtabet, hvis det er bestemmende for fremløbstemperaturen og dermed hele nettets varmetab. Vandkvaliteten lever op til kvalitetskravene, som forebygger indvendig korrosion. Der er således ingen indikationer på, at der skal foretages reinvesteringer i nettet i mange år frem, som ligger ud over niveauet for normalt vedligehold, der er inkluderet i budgettet. Kundeanlæg Kundernes anlæg vedligeholdes og kræver ikke væsentlige udskiftninger. Hvis vandtabet øges uden, at der kan spores lækager eller, hvis der spores hårdt vand, vil det være tegn på utætte varmtvandsinstallationer. I så fald vil BV gennemføre en kampagne med sporstoffer som uranin. Der er således ingen indikationer på, at kundeanlæg skal skiftes ud over normalt vedligehold. 3.2 Produktionsanlæggenes tilstand BV ejer en ældre oliefyret varmecentral på Bækgårdsvej og har for et år siden købt den halmfyrede varmecentral af Borup Halmvarme A.m.b.a. Varmecentralen på Bækgårdsvej, som er fra varmeværkets start, rummer 4 kedler, som fyres med gasolie: Kedel 1 etableret i ,5 MW Kedel 2 etableret i ,5 MW Kedel 3 etableret i ,5 MW

11 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Kedel 4 etableret i ,5 MW I alt 10 MW Den halmfyrede varmecentral leverer grundlast gennem en transmissionsledning uden reservekapacitet til varmecentralen på Bækgårdsvej, som fungerer som spidslast og boosterpumpe. Den halmfyrede varmecentral er snart 30 år gammel, og selve kedlen er 10 år. Kedlen har indtil videre kunnet producere næsten hele varmeproduktionen, men kun ved forceret drift med deraf følgende slid og lavere virkningsgrad. Der er en betydelig risiko for, at kedlen indenfor de næste 10 års levetid vil blive udsat for driftstop eller længere havarier. Den største risiko er, at anlægget nedbrænder. Driften har i de seneste år været problematisk med stærkt forceret drift og stor risiko for udfald af halmkedlen, ligesom det har været vanskeligt at reparere anlægget uden store driftstab på grund af den oliefyrede spidslast. Risikoen for længere havarier samt manglende kapacitet de koldeste dage er de vigtigste årsager til, at projektforslaget inkluderer en ny halmkedel. Den nye kedel vil aflaste den eksisterende, så den årlige driftstid reduceres og optimeres, og så levetiden forlænges betydeligt. Ved at etablere en ekstra halmkedel kan kedlerne drives mere økonomisk optimalt med mindre risiko for oliefyret spidslast og levetiden af den eksisterende kedel kan forlænges betydeligt. Det forventes, at restlevetiden af den eksisterende kedel kan forlænges fra 10 til 20 år, så der ikke skal reinvesteres i halmkapacitet før efter Hvis der etableres solvarme og større lagerkapacitet indenfor de nærmeste år, vil behovet for reinvestering ligeledes kunne udskydes. Den eksisterende oliefyrede spidslastcentral kan ikke udbygges yderligere på grund af pladsmangel. Centralen kan holdes i drift mange år endnu ved fortsat normal vedligeholdelse, men det vil være uforholdsmæssigt dyrt at ombygge selve centralen. Der vil kun blive foretaget mindre ombygninger af det tilsluttede ledningsnet for at effektivisere forsyningen og samkøringen med den halmfyrede central. Hvis der ikke etableres en ny halmkedel som supplement til den ældre, vil det derfor være påkrævet med en mindre oliefyret reservecentral ved den halmfyrede central for at opretholde en rimelig forsyningssikkerhed. Behovet for denne reservekapacitet øges i takt med, at der tilsluttes flere kunder. 3.3 Projektforslaget i forhold til alternativ og langsigtet udbygning I projektforslaget indgår: at der etableres en 7,5 MW halmfyret varmecentral med selvstændigt halmlager ved siden af den eksisterende og med fælles ny askegård som brandsektionering mellem de to centraler og halmlagre og at der udbygges med fjernvarme til resten af bebyggelserne i Byzone i Borup, at der udbygges med fjernvarme til Kimmerslev og Nr. Dalby med en ringforbindelse til at styrke forsyningssikkerhede til Kimmerslev at der udbygges med fjernvarme til ny bebyggelse indenfor den nuværende byzone. Projektforslaget er vurderet i forhold til et fjernvarmereferencealternativ, hvor der som alternativ til den nye halmkedel investeres mindst muligt i ny produktionskapacitet, dvs. at der investeres i op til 4 MW oliefyret spidslastcentral ved den eksisterende halmfyrede varmecentral for at kunne forsyne nye kunder at der investeres i fjernvarmeudbygning som i projektforslaget og, at der reinvesteres i en helt ny halmfyret central om 10 år til at erstatte den ældre.

12 Varmebehov GWh Areal 1000 m2 Varmebehov GWh Areal 1000 m2 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK For begge fjernvarmealternativer belyses således økonomien i at udbygge fjernvarmenettene til resten af byområderne i Borup, Kimmerslev og Nr. Dalby. Projektforslaget forudsætter, at der udbygges maksimalt til disse områder. Det forudsættes: at den resterende tilslutning til de eksisterende ledninger i Borup forløber jævnt over de kommende 10 år at udbygning i de nye områder i Kimmerslev og Nr. Dalby forløber med en starttilslutning på 60 % over 2 år og op til 90 % tilslutning over 9 år. at ny bebyggelse etableres og tilsluttes over 10 år Det giver nedenstående udbygning af fjernvarmen Individuel forsyning Fjernvarme Samlet areal Figur 3-1 Forudsat tilslutningstakt ved maksimal udbygning og tilslutning Individuel forsyning Fjernvarme Samlet areal Figur 3-2 Forudsat tilslutningstakt ved minimal tilslutning

13 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Som en variant belyses konsekvensen af minimal tilslutning, som vist ovenfor, hvor der kun opnås 50 % tilslutning af de resterende kunder i forsyningsområdet i Borup og ikke udbygges yderligere til Nr. Dalby og Kimmerslev samt ny bebyggelse. Begge fjernvarmealternativer vurderes i forhold til en fiktiv reference, som består i, at fjernvarmeforsyningen nedlægges over et par år og erstattes af individuelle oliekedler eller varmepumper. Dette alternativ er medtaget for at belyse i hvilken udstrækning fjernvarmen er et aktiv for, at varmeforsyningen i området kan leve op til de energipolitiske målsætninger. Projektforslaget er forberedt for, at der i et efterfølgende projektforslag kan udbygges med solvarme to forskellige steder og evt. i to etaper: På kortere sigt, op til ca m 2 solvarme umiddelbart vest for det halmfyrede varmeværk kombineret med en ekstra varmeakkumulator som trykholder i nettet ved siden af den eksisterende På lang sigt yderligere m 2 solvarme kombineret med et sæsonlager syd for Kimmerslev på områder, der kan tilsluttes ledningen mod Nr. Dalby Projektforslaget er ligeledes forberedt til, at der kan etableres en ledning til Svenstrup Gods på længere sigt kombineret med byggemodning af områder vest for jernbanen tæt ved stationen. Den nye halfyrede kedelcentral vil desuden blive forberedt til, at der senere kan etableres et røggaskondenseringsanlæg med yderligere røggasrensning, som bl.a. vil kunne fjerne en væsentlig del af SO2 emissionen. Et projektforslag for et sådant anlæg afventer imidlertid erfaringer på andre værker med at benytte den nyeste teknologi. Endelig vil projektforslaget også være forberedt for, at der installeres en elkedel og en større afbrydelig varmepumpe således, at fjernvarmen kan medvirke til at integrere vindenergi i varmeforsyningen. 3.4 Driftsforhold De nye forbrugere vil modtage fjernvarme fra BV på lige fod med de eksisterende forbrugere i forsyningsområdet. 3.5 Økonomisk vurdering I tabellerne nedenfor resumeres resultatet af den økonomske analyse for samfund, selskab (dvs. de eksisterende kunder) og varmeforbrugerne som helhed. Desuden ses på lokalsamfundets økonomi som summen af selskabets og forbrugernes økonomi. Oliefyrsreference på kort sigt I de to første tabeller sammenlignes fjernvarmen med individuelle oliefyr for eksisterende bebyggelse og med varmepumper for ny bebyggelse. Resultatet vises, dels for den minimale udbygning, dels for den foreslåede maksimale udbygning i projektforslaget. I den minimale udbygning udbygges ikke i de nye områder i Kimmerslev og Nr. Dalby, og der opnås kun 50 % tilslutning af resten indenfor fjernvarmeområdet.

14 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Alternativ Oliefyrsreference Minimal udbygning Projekt Fjv. Ref Samfundsøkonomisk nuværdigevinst ved fjernvarme, ved: 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk overskud ved Projektforslag i forhold til fjv. Reference % Samfundsøkonomisk intern forrentning ved at fremrykke halmkedel % 5% Selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarme Diskonteringsrente 3,0% 1000 kr Selskabsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til fjernvarmereference 1000 kr Selskabsøkonomisk forrentning af fjernvarmeprojekt % 12% 11% Selskabsøkonomisk forrentning af at fremrykke investering i halmkedel % 12% Brugerøkonomisk nuværdigevinst 1000 kr Brugernes gennemsnitsbesparelse % 0% 0% Lokalsamfundets nuværdigevinst 1000 kr Figur 3-3 Økonomi ved minimal udbygning og oliefyrsreference Beregningen nedenfor viser projektforslagets hovedforudsætning med maksimal udbygning og tilslutning set i forhold til individuelle oliefyr. Alternativ Oliefyrsreference Maksimal udbygning Projekt Fjv. Ref Samfundsøkonomisk nuværdigevinst ved fjernvarme, ved: 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk overskud ved Projektforslag i forhold til fjv. Reference % Samfundsøkonomisk intern forrentning ved at fremrykke halmkedel % 9% Selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarme Diskonteringsrente 3,0% 1000 kr Selskabsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til fjernvarmereference 1000 kr Selskabsøkonomisk forrentning af fjernvarmeprojekt % 13% 9% Selskabsøkonomisk forrentning af at fremrykke investering i halmkedel % 18% Brugerøkonomisk nuværdigevinst 1000 kr Brugernes gennemsnitsbesparelse % 37% 37% Lokalsamfundets nuværdigevinst 1000 kr Figur 3-4 Økonomi ved maksimal tilslutning og oliefyrsreference Varmepumpereference på lang sigt I de næste to tabeller sammenlignes fjernvarmen med individuelle varmepumper for både eksisterende og ny bebyggelse, da individuelle varmepumper er det langsigtede alternativ til fjernvarmen i bl.a. Nr. Dalby. Resultatet vises som ovenfor, dels for den minimale udbygning, dels for den foreslåede maksimale udbygning i projektforslaget. Alternativ Varmepumpereference Minimal udbygning Projekt Fjv. Ref Samfundsøkonomisk nuværdigevinst ved fjernvarme, ved: 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk overskud ved Projektforslag i forhold til fjv. Reference % Samfundsøkonomisk intern forrentning ved at fremrykke halmkedel % 5% Selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarme Diskonteringsrente 3,0% 1000 kr Selskabsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til fjernvarmereference 1000 kr Selskabsøkonomisk forrentning af fjernvarmeprojekt % 12% 11% Selskabsøkonomisk forrentning af at fremrykke investering i halmkedel % 12% Brugerøkonomisk nuværdigevinst 1000 kr Brugernes gennemsnitsbesparelse % 0% 0% Lokalsamfundets nuværdigevinst 1000 kr Figur 3-5 Økonomi ved minimal udbygning og varmepumpereference

15 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Alternativ Varmepumpereference Maksimal udbygning Projekt Fjv. Ref Samfundsøkonomisk nuværdigevinst ved fjernvarme, ved: 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk overskud ved Projektforslag i forhold til fjv. Reference % Samfundsøkonomisk intern forrentning ved at fremrykke halmkedel % 9% Selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarme Diskonteringsrente 3,0% 1000 kr Selskabsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til fjernvarmereference 1000 kr Selskabsøkonomisk forrentning af fjernvarmeprojekt % 13% 9% Selskabsøkonomisk forrentning af at fremrykke investering i halmkedel % 18% Brugerøkonomisk nuværdigevinst 1000 kr Brugernes gennemsnitsbesparelse % 27% 27% Lokalsamfundets nuværdigevinst 1000 kr Figur 3-6 Økonomi ved maksimal udbygning og varmepumpereference Samfundsøkonomi De samfundsøkonomiske beregninger er revideret, så de er baseret på Energistyrelsens forudsætninger af april 2011 med tillæg af september 2012 og med en kalkulationsrente på 4 %, som netop er udmeldt af Finansministeriet. Beregningerne viser: At der er en markant samfundsøkonomisk gevinst ved at bevare BV både i forhold til oliefyr og i forhold til varmepumper At der er en samfundsøkonomisk gevinst på 12 mio.kr (81,1-69,6 eller 53,6-42,0) ved at udbygge fjernvarme til de nye områder kombineret med den nye halmkedel At der er en samfundsøkonomisk gevinst på 10 mio.kr, (svarende til 9 % i intern forrentning) ved at udbygge med en ny halmkedel, hvis det kombineres med den foreslåede udbygning, medens gevinsten er 1,6 mio.kr (svarende til 5 % i intern forrentning), hvis der ikke udbygges og kun opnås minimal tilslutning. Der er i denne vurdering ikke indregnet fordelen ved, at fjernvarmeforsyningen kan suppleres med solvarme, elkedler og store afbrydelige varmepumper på længere sigt, hvorved fjernvarmen i modsætning til de individuelle varmepumper kan bidrage til også at integrere vindenergi i energisystemet. I den samfundsøkonomiske nutidsværdi er ifølge Energistyrelsens forudsætninger indregnet: miljøgevinsten ved reduktion af CO 2 den ækvivalente drivhuseffekt af de øvrige drivhusgasser CH 4 og N 2 O. miljømæssige skadesomkostninger fra emission af SO 2 og NO x miljømæssige skadesomkostninger fra emission af partikler PM2,5 (nyt i forhold til 2010) afledte virkninger af afgiftsprovenuet med skatteforvridnings faktor 1,20 Nutidsværdien er i beregningspriser, hvor der er anvendt nettoafgiftsfaktor 1,17. Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Projekt Fjv. Ref Indiv. Ref Investering 1000 kr D&V 1000 kr Brændsel og produktion 1000 kr Afgiftsforvridningstab 1000 kr Beregningspris for CO2 emission 1000 kr Skadesomk ved SO2, Nox og PM2, kr Samfundsøkonomi i alt 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. reference 1000 kr Samfundsøkonomisk overskud ved Projektforslag i forhold til fjv. Reference 1000 kr Samfundsøkonomisk forrentning af projektforslag i forhold til fjv. Reference % 9% Figur 3-7 Samfundsøkonomi opdelt på hovedkomponenter

16 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Den samfundsøkonomiske værdi af missionerne af CO 2 og skadesemissioner er som nævnt ovenfor indregnet i samfundsøkonomien og skal derfor ikke tillægges nogen særskilt vægt i beslutningen. Det ses, at de samlede omkostninger til CO 2 og skadesemissioner stort set er end for alle alternativer. Halmløsningens fordel ved lavt CO 2 indhold opvejes således af skadesemissioner. I tabellen nedenfor er redegjort for emissionerne, der ligger til grund for bidragene til samfundsøkonomien. Der er vist summen af emissioner og miljøomkostninger i projektperioden (dvs. svarende til en diskonteringsrente på 0 %). I samfundsøkonomien vist som nutidsværdien med 4 % i diskonteringsrente som er ca. 30 % mindre. Sum af emissioner over projektperioden Projekt Fjv. Ref Indiv. Ref Ækvivalent CO2 emission 1000 tons SO2 emissioner tons NOx emissioner tons PM2,5 emissioner tons Miljømæssig gevinst ved projekt ift. reference Oliefyrsreference Ækvivalent CO2 emission 1000 tons SO2 emissioner tons NOx emissioner tons PM2,5 emissioner tons Samfundsøkonomisk skadesomkostning i hele perioden, sum Projekt Fjv. Ref Indiv. Ref SO2 emissioner kr/kg 89 mio.kr NOx emissioner kr/kg 46 mio.kr PM2,5 emissioner kr/kg 105 mio.kr Sum af skadesomkostninger i perioden uden diskontering mio.kr Figur 3-8 Emissioner Den særligt høje samfundsøkonomiske omkostning for CO 2 emission i fjernvarmealternativerne skyldes primært, at Energistyrelsen har udmeldt en standardværdi på 130 g SO 2 /GJ for halmfyr til Fjernvarme mv. Denne vil nok være mindre i praksis og den vil kunne nedbringes markant ved en evt. senere installering af røggaskondensering kombineret med afsvovling. Der henvises i øvrigt til bilag 3 med beregninger Øvrige miljøforhold De væsentligste miljømæssige forhold, herunder de samfundsøkonomiske omkostninger ved CO 2 emissionen er som nævnt indeholdt i de samfundsøkonomiske omkostninger. Der er ikke taget højde for, at varmepumpealternativet kunne medføre problemer med grundvandsforurening eller støjgener alt afhængig af valget af varmepumpetype. Der er heller ikke taget højde for, at fjernvarmealternativet bidrager væsentligt til af forbedre den luftkvaliteten i nærområdet set i forhold til oliefyr Selskabsøkonomi for BV Nedenstående figurer viser betalingerne i løbende priser i projektforslaget med ny halmkedel og i fjernvarmereferencen, begge med den foreslåede maksimale udbygning. Den indregnede scrapværdi i 2033 for restværdi af ledninger og af halmfyret, der etableres midt i perioden, er ikke vist.

17 mio.kr. mio.kr. PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Projektforslag: Betalinger i løbende priser Salg af varme Tilslutningsafgifter Investeringer i fjernvarme Varmekøb og drift Figur 3-9 Betaling er i løbende Priser i projektforslag Fjernvarmereference: Betalinger i løbende priser Salg af varme Tilslutningsafgifter Investeringer i fjernvarme Varmekøb og drift Figur 3-10 Betaling er i løbende Priser i fjernvarmereference Projektets selskabsøkonomiske gevinst for BV udtrykt som nutidsværdi med diskonteringsrenten 3 % viser: At der er en markant selskabsøkonomisk gevinst på mellem 44 og 33 mio.kr ved at udbygge fjernvarmen hhv. med og uden ny halmkedel At der er en markant gevinst på mellem 31 og 21 mio.kr ved at udbygge med en ny halmkedel hhv. maksimal og minimal udbygning, svarende til en intern forrentning af den ekstra investerede kapital på hhv. 18 % og 13 % Den selskabsøkonomiske gevinst kommer alle BV's kunder til gode, herunder også de nye kunder.

18 mio.kr. lb. priser PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Projektøkonomien er desuden vist nedenfor som et langtidsbudget, der bygger videre på den eksisterende tarif og omkostninger. Der regnes med inflation 2 %, nominel lånerente 4 % og afskrivninger på 30 år. Det er desuden forudsat, at restgælden pr afdrages over 10 år. Det ses, at der med de nuværende tariffer akkumuleres overskud op til 100 mio.kr i løbende priser i projektforslaget og 50 mio.kr i referencen. Disse overskud skal, alt andet lige, dog medgå til at sænke fjernvarmetariffen hvert år, der er overskud. Hvis der kun udbygges minimalt falder det akkumulerede overskud med ca. 50 mio.kr i løbende priser i 2033 niveau. Selv med en pessimistisk udbygning vil der således være et vist råderum til at betale for kommende prisstigninger som eksempelvis forsyningssikkerhedsafgift. Ud fra foreløbige analyser fra Dansk Fjernvarme over konsekvenserne af den mest sandsynlige udvikling i forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler og biomasse, vil det ikke forrykke konkurrenceforholdet i forhold til de oliefyrede kunder nævneværdigt. De første to figurer viser overskuddet for projektforslaget og fjernvarmereferencen i varianten med maksimal udbygning af fjernvarmenettet Projektforslag: Investeringer og akkumuleret overskud i løbende priser Investeringer lb priser Akkumuleret resultat lb priser Figur 3-11 Akkumuleret resultat i projektforslag maksimal tilslutning

19 mio.kr. lb. priser mio.kr. lb. priser PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Fjv.ref. Investeringer og akkumuleret overskud i løbende priser Investeringer lb priser Akkumuleret resultat lb priser Figur 3-12 Akkumuleret resultat i fjernvarmereference maksimal tilslutning De næste to figurer viser overskuddet for projektforslaget og fjernvarmereferencen i varianten med minimal udbygning af fjernvarmenettet. Det vil sige, at der ikke investeres yderligere i nye fjernvarmenet og, at der kun tilsluttes 50 % af de potentielle resterende kunder indenfor det nuværende forsyningsområde Projektforslag: Investeringer og akkumuleret overskud i løbende priser Investeringer lb priser Akkumuleret resultat lb priser Figur 3-13 Akkumuleret resultat i projektforslag minimal udbygning og tilslutning

20 mio.kr. lb. priser PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Fjv.ref. Investeringer og akkumuleret overskud i løbende priser Investeringer lb priser Akkumuleret resultat lb priser Figur 3-14 Akkumuleret resultat i fjernvarmereference minimal udbygning og tilslutning Brugerøkonomi Brugernes gevinst ved fjernvarmen er beregnet som nutidsværdi med diskonteringsrenten 3 % for alle forbrugerne som helhed. Det ses, at der for alle forbrugerne, både de nuværende fjernvarmekunder og de nye, er en markant gevinst på over 200 mio.kr i faste priser ved fjernvarmen i forhold til oliefyr, medens den er omkring 100 mio.kr i forhold til varmepumper. at der for kunderne i udbygningsområderne er en gevinst ved fjernvarme på ca. 40 mio.kr i forhold til oliefyr og ca. 10 mio.kr i forhold til varmepumper. Desuden er beregnet den gennemsnitlige besparelse ved fjernvarme som typisk er 40 %, se efterfølgende afsnit om brugerforhold Lokalsamfundets økonomi Lokalsamfundets økonomi omfatter først og fremmest de eksisterende og nye fjernvarmekunder. Det ses af beregningerne, at gevinsten ved projektforslaget er hhv. ca. 300 mio.kr og 150 mio.kr i forhold til hhv. oliefyr og varmepumper. Øvrige fordele for lokalsamfundet alt andet lige kan øge indtjeningen hos halmleverandører og andre leverandører af biomasse er ikke inkluderet, men kunne inddrages i den overordnede vurdering af projektet Bæredygtighed Da projektet er mere samfundsøkonomisk fordelagtigt end referencen, har det et lavere forbrug af økonomiske ressourcer og miljøomkostninger. Nye kunder, der tilslutter sig BV er jf. nedenfor desuden med til at forbedre lokalsamfundets økonomi, dels for varmekunderne, dels for halmleverandørerne. Projektet er således mere bæredygtigt end referencen både ud fra en samlet ressource og miljøparameter (samfundsøkonomi inkl. miljøomkostninger) og ud fra den sociale parameter.

21 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Følsomhedsvurdering Varmebehov Det er sandsynligt, at alle kunderne fortsat vil reducere varmebehovet i takt med, at der udskiftes vinduer og renoveres tage mv. Til gengæld vil varmebehovet vokse som følge af elbesparelser (ved mindre gratisvarme), og der vil fortsat ske en fortætning af den eksisterende bygningsmasse. Disse forhold vil til en vis grad ophæve hinanden. Hvis det antages, at forbrugerne netto sparer 10 % varmen i løbet af tidshorisonten. Alternativ Oliefyrsreference Maksimal tilslutning 10% bespar. Projekt Fjv. Ref Samfundsøkonomisk nuværdigevinst ved fjernvarme, ved: 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk overskud ved Projektforslag i forhold til fjv. Reference % Samfundsøkonomisk intern forrentning ved at fremrykke halmkedel % 8% Selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarme Diskonteringsrente 3,0% 1000 kr Selskabsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til fjernvarmereference 1000 kr Selskabsøkonomisk forrentning af fjernvarmeprojekt % 12% 7% Selskabsøkonomisk forrentning af at fremrykke investering i halmkedel % 17% Brugerøkonomisk nuværdigevinst 1000 kr Brugernes gennemsnitsbesparelse % 37% 37% Lokalsamfundets nuværdigevinst 1000 kr Figur 3-15 Økonomi ved maks. tilslutning og oliefyrsref. med 10 % besparelse Det ses, at den samfundsøkonomiske gevinst ved halmfyret reduceres med 1,2 mio.kr og at den selskabsøkonomiske reduceres med 1,7 mio.kr Anlægsinvesteringer Projektets økonomi er afhængig af anlægsinvesteringerne. Hvis investeringen i fjernvarmenet og halmkedel eksempelvis stiger 10 %, falder den samfundsøkonomske gevinst ved halmfyret med 2,1 mio.kr og den selskabsøkonomiske med 1,8 mio.kr. Alternativ Oliefyrsreference Maksimal tilslutning Projekt Fjv. Ref Samfundsøkonomisk nuværdigevinst ved fjernvarme, ved: 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk overskud ved Projektforslag i forhold til fjv. Reference % Samfundsøkonomisk intern forrentning ved at fremrykke halmkedel % 8% Selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarme Diskonteringsrente 3,0% 1000 kr Selskabsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til fjernvarmereference 1000 kr Selskabsøkonomisk forrentning af fjernvarmeprojekt % 11% 8% Selskabsøkonomisk forrentning af at fremrykke investering i halmkedel % 16% Brugerøkonomisk nuværdigevinst 1000 kr Brugernes gennemsnitsbesparelse % 37% 37% Lokalsamfundets nuværdigevinst 1000 kr Figur 3-16 Økonomi ved maks. tilslutning og oliefyrsref. med 10 % investeringer Tilslutning til nettet Der er en vis risiko for svigtende tilslutning. Hvis der udbygges med fjernvarme som planlagt i Kimmerslev og Nr. Dalby og der eksempelvis kun opnås 50 % tilslutning og hvis der desuden kun opnås 50 % tilslutning af de resterende kunder i det nuværende forsyningsområde, vil økonomien forringes noget. Den samlede samfundsøkonomi for udbygningen i projektet med ny halmkedel vil stort set være i balance (70,0 mio.kr ved at udbygge med 50% tilslutning i forhold til 69,6 mio.kr ved ikke at udbygge), og gevinsten ved den ekstra halmkedel set i forhold til vil falde fra 10 mio.kr til 6,2 mio.kr. Projektet for den nye halmkedel er således ikke afhængig af, om der opnås høj tilslutning.

22 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Alternativ Oliefyrsreference Maks udb. 50% tilslutning Projekt Fjv. Ref Samfundsøkonomisk nuværdigevinst ved fjernvarme, ved: 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk overskud ved Projektforslag i forhold til fjv. Reference % Samfundsøkonomisk intern forrentning ved at fremrykke halmkedel % 7% Selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarme Diskonteringsrente 3,0% 1000 kr Selskabsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til fjernvarmereference 1000 kr Selskabsøkonomisk forrentning af fjernvarmeprojekt % 10% 5% Selskabsøkonomisk forrentning af at fremrykke investering i halmkedel % 15% Brugerøkonomisk nuværdigevinst 1000 kr Brugernes gennemsnitsbesparelse % 37% 37% Lokalsamfundets nuværdigevinst 1000 kr Figur 3-17 Økonomi ved maksimal udbygning men 50% tilslutning

23 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK BRUGERFORHOLD Der er regnet med BV's fjernvarmetarif pr. 1. januar Brugerøkonomien er positiv for alle de viste kategorier, når fjernvarmen sammenlignes med et nyt oliefyr eller ny varmepumper. For nyt lavenergibyggeri er fjernvarme til mindre kunder kun knebent fordelagtig, hvilket kan skabe usikkerhed om tilslutningen med de nuværende rammebetingelser. I byggemodningsområder, hvor det er fordelagtigt for lokalsamfundet at forsyne ny lavenergibebyggelse med fjernvarme vil BV og de kommende brugere have en fælles interesse i at forhandle en samlet løsning, så begge parter for del i fordelen. Derfor overvejer BV at indføre rabat på den årlige faste afgift til kunder med lavt varmebehov, som vist i tabellen nedenfor. For byggeri, der allerede er tilsluttet fjernvarmen, er det ikke fordelagtigt at skifte til anden opvarmningsform. For byggeri, der har varmepumpe, vil det først være fordelagtigt at tilslutte sig fjernvarmen, når varmepumpen alternativt skal udskiftes. For alle de eksisterende og nye forbrugere er det særdeles fordelagtigt fortsat at kunne få varme fra BV i stedet for at skulle skifte til individuelle varmepumper eller oliefyr. Fordelen ved at fortsætte på fjernvarme frem for at skifte til individuel opvarmning er vurderet til 300 mio.kr. For de oliefyrede forbrugere, der tilsluttes til fjernvarme er der i gennemsnit en besparelse på 32 % i forhold til at skulle etablere et nyt oliefyr. Brugerøkonomien for udvalgte kundestørrelser fremgår af nedenstående tabel. Borup Varmeværk A.m.b.A Enhed Eksisterende byggeri Nyt byggeri Stor kunde Mdr. kunde Lille kunde Lille kunde Stor kunde Ml. kunde Ml. kunde Lille kunde Brugerøkonomi 1. år prisniveau 2013 ekskl. Moms Ny Ny Ny Ny Salgspriser, excl moms med tarif, budgetpris 2013 kedel kedel kedel kedel Varmep. Varmep. Varmep. Varmep. Opvarmet areal m Enhedsbehov kwh/m Varmebehov MWh , Kapacitet an bruger kw Udgifter/rabatter ved fjernvarmetilslutning Stikledningslængde inkl. i byggemodning m Stikledning beregnet pr m kr/m kr Byggemodningsbidrag kr Investeringsbidrag kr./bolig kr Kundeinstallation i alt kr Samlet investering ved tilslutning kr Årlig udgift til opvarmning Amortisering, 4% i 20 år 7,4% kr Fast betaling til fjernvarmen Rabat på fast abonnement 50% 50% 50% 50% Fast abonnement 20,85 kr./m2 kr Årlig fast afgift i alt kr Forbrugsafgift 405,00 kr./mwh kr Årlig fjernvarmeudgift kr Årlig fjernvarmepris kr./mwh Drift af brugerinstallation Fast udgift 400 kr./inst. kr Variabel udgift 10 kr./mwh kr Drift af brugerinstallation i alt kr Årlig varmeudgift i alt kr Gennemsnitsomkostning kr/m Gennemsnitsomkostning inkl. kapitalomkostning kr./mwh Variabel omkostning (inkl. fast abonnement) kr./mwh Tabel 4-1 Brugerøkonomi ved fjernvarme

24 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Individuel forsyning Enhed Eksisterende byggeri Nyt byggeri Stor kunde Ml. kunde Lille kunde Lille kunde Stor kunde Ml. kunde Ml. kunde Lille kunde Individuel forsyning, der sammenlignes med varme fra Ny Ny Ny Ny Vestforbrænding kedel kedel kedel kedel Varmep. Varmep. Varmep. Varmep. Varmepumpe kr Investering i oliefyr kr Samlede investering kr Årlig varmeproduktion i alt MWh Virkningsgrad for oliefyr % 90% 90% 90% 90% Årligt olieforbrug 1000 l 110,5 16,6 2,0 1,5 COP 3,0 3,0 3,0 3,0 Årlige elforbrug til varmepumpe MWh 166,7 25,0 13,0 1,7 Årlig udgift til opvarmning 1. år Amortisering 4% 15 år 9,0% kr Fyringsolie kr/m3 kr Olie i alt kr Eludgifter kr/mwh kr Drift af brugerinstallation Fast udgift kr Variabel varmeproduktion oliefyr 20 kr/mwh kr Variabel udgift, oliefyrsinstallation 30 kr/mwh kr Variabel udgift, VP og solvarme 50 kr/mwh kr Drift af brugerinstallation i alt kr Årlig varmeudgift i alt kr Gennemsnitsomkostning kr./mwh Variabel omkostning kr./mwh Besparelse ved fjernvarme 1. år ift. Udskiftning af anlæg kr Besparelse ved fjernvarme 1. år ift. Udskiftning af anlæg % 44% 43% 37% 33% 9% 16% 37% 16% Besparelse ved fjernvarme 1. år, ift. Eksist. Indiv. anlæg kr Besparelse ved fjernvarme 1. år, ift. Eksist. Indiv. anlæg % 41% 35% 19% 14% -28% -30% -12% -38% Fordel ved at forblive på fjernvarme ift. Individuelt anlæg kr Fordel ved at forblive på fjernvarme ift. Individuelt anlæg % 46% 48% 59% 60% 13% 28% 53% 62% Tabel 4-2 Brugerøkonomi ved individuel forsyning sammenlignet med fjernvarme

25 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK BILAG 1 FORSYNINGSOMRÅDET Forsyningsområdet er defineret ved by-zoneområdet i de byområder, der har fjernvarme i dag, dog ekskl. et lille område vest for jernbanen, samt de ejendomme, der er beliggende i tilknytning til byzonen i Kimmerslev og Nr. Dalby. Potentielle fjernvarmekunder i det eksisterende forsyningsområde er markeret med en sort prik. Områder med planlagt byudvikling er vist men ikke inkluderet i projektforslaget. Områder med mulig fremtidig bebyggelse på vestsiden af jernbanen er ikke vist, men vil i givet fald kunne forsynes fra en ledning, der også kan forsyne Svenstrup Gods på længere sigt.

26 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK BILAG 2 HALMFYRET VARMECENTRAL

27 PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK BILAG 3 BEREGNINGER, RESUME Projektforslag Kommune Distributionsselskab Alle beløb er ekskl. moms Enhed Projekt Fjv. Ref Indiv. Ref Varmebehov Medtaget Potentielt varmebehov ved maksimal tilslutning uden besparelse MWh Nye kunder, aktuel tilslutning og besparelse Max tilsl. Olie ref Projekt, 1=med Borup og Nr. Dalby Køge Kommune Borup Varmeværk A.m.b.A 1 Borup eksisterende fjernvarme 100% 3 1 MWh Udbygning i Borup By 100% 3 1 MWh Nr. Dalby og Kimmerslev 100% 3 1 MWh Borup ny bebyggelse 100% 1 1 MWh Varmebehov der indgår i konvertering 1 Kode for VP MWh Varmebehov an net for nye kunder 3 Kode for olie MWh Samlet investering i kollektive anlæg 1000 kr Samlet investering i brugeranlæg 1000 kr Samlet investering 1000 kr Alternativ Oliefyrsreference Maksimal udbygning Projekt Fjv. Ref Samfundsøkonomisk nuværdigevinst ved fjernvarme, ved: 4,0% 1000 kr Samfundsøkonomisk overskud ved Projektforslag i forhold til fjv. Reference % Samfundsøkonomisk intern forrentning ved at fremrykke halmkedel % 9% Selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarme Diskonteringsrente 3,0% 1000 kr Selskabsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til fjernvarmereference 1000 kr Selskabsøkonomisk forrentning af fjernvarmeprojekt % 13% 9% Selskabsøkonomisk forrentning af at fremrykke investering i halmkedel % 18% Brugerøkonomisk nuværdigevinst 1000 kr Brugernes gennemsnitsbesparelse % 37% 37% Lokalsamfundets nuværdigevinst 1000 kr Samkøring Kunder tilsluttet 1 Borup eksisterende fjernvarme MWh Udbygning i Borup By MWh Nr. Dalby og Kimmerslev MWh Borup ny bebyggelse MWh Kundegrundlag 2020 MWh Behov for ny kapacitet til net ved forventet udbygning, i alt MW Tidspunkt for ny biomassekedel tidspunkt Her af behov for ny grundlast Biomassekedel MW 7,5 7,5 Behov for spidslast som alternativ til ny biomassekedel i 2013 MW 0,0 4,4 Forsyningsdata Samlet nettab med nye kunder ved fuld udbygning % 20% 20% Beregning af tilslutningsafgift Investering i lokale stik ved maks udbygning 1 Borup eksisterende fjernvarme 1000 kr Udbygning i Borup By 1000 kr Nr. Dalby og Kimmerslev 1000 kr Borup ny bebyggelse 1000 kr I alt ved maksimal udbygning Tilslutningsafgift 1 Borup eksisterende fjernvarme 1000 kr Udbygning i Borup By 1000 kr Nr. Dalby og Kimmerslev 1000 kr Borup ny bebyggelse 1000 kr I alt Investering i fjernvarmenet incl hovednet og stik maks. Udbygning 1 Borup eksisterende fjernvarme 1000 kr Udbygning i Borup By 1000 kr Nr. Dalby og Kimmerslev 1000 kr Borup ny bebyggelse 1000 kr I alt Øvrige investeringer År for halmk Ny biomassekedel 4,0 mio.kr/mw 1000 kr Ny spidslastkapacitet 0,8 mio.kr/mw 1000 kr Borup eksisterende fjernvarme Askegård mv kr Udbygning i Borup By kr Nr. Dalby og Kimmerslev kr Borup ny bebyggelse kr 0 0 Øvrige investeringer i alt 1000 kr Samlet investering i fjernvarme ved 100% tilslutning Investering i brugerinstallationer 1 Borup eksisterende fjernvarme 1000 kr Udbygning i Borup By 1000 kr Nr. Dalby og Kimmerslev 1000 kr Borup ny bebyggelse 1000 kr Investering i fjernvarmebrugerinstallation maksimal 1000 kr Øvrige beregninger er vedlagt i eksternt bilag.