Kvalitetsrapport 2013

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret Specialklasserne ved Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Lene Aagaard Brandt / Anders Henriksen

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det vurderes, at eleverne med den målrettede indsats, der bliver gjort opnår et godt fagligt udbytte af undervisningen i specialklasserne. Den løbende evaluering bidrager til at hverdagen og undervisningen i specialklassernekan tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og individuelle behov. Gennem en anerkendende og værdsættende pædagogisk tilgang inddrages eleverne i deres egen læringsproces. Det inklusionsfremmende arbejde fylder stadig en stor del i kulturen på skolen og omkring specialklasserne -og eleverne deltager i f.eks. emneuger, elevrådsarbejde, morgensang, skolefester, motionsdage, trivselsdag osv. sammen med skolens øvrige elever. Eleverne profiterer fortsat af, at stort set alle lærerne i specialklasserne også har undervisningslektioner i almenklasserne. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Forældresamarbejdet omkring specialklasserne bidrager i væsentlig grad til de gode rammer for elevernes læring. Der er et tæt og tillidsfuldt samarbejde medforældrene, som bakker op om personalets arbejde og bidrager til og arbejder aktivt for elevernes trivsel. Specialklasserne har en forældrevalgt repræsentant for specialklasserne i skolebestyrelsen -dette er med til at sikre et naturligt fokus på specialklasserne i skolebestyrelsens arbejde. Der er ligeledes et godt og konstruktivt samarbejde både i de enkelte teams omkring klasserne samt mellem ledelsen og medarbejderne. Organisatorisk er det fortsat en stor prioritering fra ledelsens side, at lektionerne dækkes af linjefagsuddannede lærere (også i dobbeltlærerlektionerne). Ligeledes prioriteres det højt ved skemalægningen, at parallellægninger muliggør samarbejde på tværs af de tre specialklasser. Det er lykkedes at nedbringe antallet af elever pr. nyere PC/tablet. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Som det fremgår flere andresteder i rapporten er det inklusionsfremmende arbejde en central og naturlig del af kulturen på skolen. Der arbejdes fortsat med design i alle klasser, og der udveksles erfaringer på pædagogiske rådsmøder og afdelingsmøder. Skolens to designlærere har begge mange lektioner i specialklasserne, hvilket styrker den fortsatte udvikling inden for området. Visionen omkring "Den stolte skole" falder fint i tråd med skolens værdier og den eksisterende kultur på skolen. Der arbejdes fortsat på at styrke de naturvidenskabelige fag, ligesom elevernes læseindlæring er et konstant indsatsområde (se også afsnit omkring lokale mål og læse-og skrivekompenserende IT). LOKALE MÅL OG TILTAG Det er et centralt indsatsområdeat styrke brugen af IT i undervisningen. Dette skal både ske gennem øgede kompetencer hos lærerne og ved en løbende prioritering af området. Fra skoleåret indføres faget IT/medier i den ældste specialklasse. Det tætte teamsamarbejde og professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger bidrager positivt til læringskulturen og trivslen. Der er blevet arbejdet på at sikre en rød tråd i elevernes faglige udvikling gennem deres skoleforløb i specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole. Ændringen i styrelsesvedtægterne omkring specialklasserne i Kolding Kommune har medført, at en større del af de elever, som nu visiteres til dette tilbud har mere vidtgående samt forskelligartede vanskeligheder, end det tidligere har været tilfældet. Ledelsen anser det for en vigtig ledelsesmæssig opgave hele tiden at sikre, at lærerne fortsat har de rette specialpædagogiske og -didaktiske kompetencer til at håndtere den ændrede elevgruppe.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Kvalitet og specialpædagogik VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Undervisning: Undervisningen i alle tre specialklasser tager udgangspunkt i de enkelte elevers faglige niveau, men bygger samtidig på skolens værdigrundlag og pædagogiske linje (se evt. beskrivelse af specialklassernes pædagogiske koncept på skolens hjemmeside). I en del af lektionerne planlægges, gennemføres og evalueres undervisningeni samarbejde mellem to lærere, hvis der er dobbeltdækning eller hvis et fag er parallellagt i to af klassernes skemaer. Ligeledes samarbejdes mellem lærere og pædagoger omkring undervisningens gennemførelse, hvor der er pædagoger, der deltager i undervisningen. I skoleåret har 10 forskellige lærere haft timer i specialklasserne, og af disse 10 har de 9 lærere også haft undervisning i almenklasserne. Der er ligeledes i skoleåret blevet arbejdet på at skabe en endnu bedre sammenhæng/progression i skoleforløbet og i overskoling mellem klasserne særligt i dansk og matematikundervisningen. Eleverne i specialklasserne er en naturlig del af hverdagen på hovedskolen. De deltager således i en lang række aktiviteter sammen med almenklasserne, herunder; morgensang, emneuger, trivselsdag, skolefester, elevrådsarbejde, forårskoncert osv. Den løbende evaluering i undervisningen: Der foregår en løbende evaluering af undervisningenog den enkelte elevs læring. Eleverne bliver inddraget i evalueringen og fastsættelsen af målene for den kommende periode, ligesom målopnåelsen drøftes med både elever og forældre ved skole/hjem-samtaler. I forbindelse med udarbejdelse af statusrapporter/elevplaner arbejder teamet sammen omkring udfyldelsen af den sociale dimension af rapporten. Pga. elevernes særlige faglige udfordringer er der en tæt og løbende dialog mellem eleven og læreren omkring elevens læring. Intranettet er en naturlig del af lærernes arbejde og interne kommunikation og anvendes udover beskeder mellem personalet også til skrivning af logbøger, hvor relevante informationer/erfaringer omkring eleverne er tilgængelige for personalet. Kvalitet og specialpædagogik: Det prioriteres ved skemalægningen, at alle specialklasseeleverne ser deres klasselærer hver dag, og at de ligeledes møder både deres dansk-og matematiklærer(e) alle ugens 5 dage. Dette skal sikre en tryghed og ensartethed de enkelte dage og ligeledes sikre, at det altid er muligt for eleverne at komme i kontakt med

4 en af klassens primærlærere. Ligeledes sikres det på denne måde, at eleverne får "den daglige dosis" i primærfagene dansk og matematik. Sammensætningen af elevgruppen i specialklasserne betyder, at der er store individuelle forskelle i de enkelte elevers faglige niveau og nødvendige indsatsområder. Derfor arbejdes der hele tiden på at opnå et godt kendskab til den enkelte elevs styrker og udfordringer både fagligt og socialt, for derigennem at kunne differentiere de didaktiske og pædagogiske indsatser og arbejdsmetoder, så de er tilpasset den enkelte elevs behov. Hele hverdagen og således også undervisningen i specialklasserne tager udgangspunkt i en anerkendende og værdsættende tilgang. Denne tilgang er med til at skabe en grundlæggende tillid elever, forældre og personale imellem -dette er således også med til at skabe forudsætningerne for læring/udvikling (jf. en systemisk tilgang til kommunikation og læring). Elevplaner og elevsamtaler: Elevplanen/statusrapportenindeholder præcise og evaluerbare mål, som der følges op på med evaluering og nye mål. Gennem den løbende evaluering af undervisningen, teammøder, samarbejde med PPR, dialog med forældre og elev, gennemførelse af tests m.m. følges den enkelte elevs udvikling og udbytte af undervisningen. Der er en fast procedure for udarbejdelsen af statusrapporter/elevplaner for både lærere og pædagoger. Dansk-og matematiklærerne på tværs af de tre specialklasser har i skoleåret arbejdet på at sikre en rød tråd i målfastsættelse og evalueringsarbejdet i disse fag gennem den enkelte elevs skoleforløb og i elevens overskoling fra en klasse til den næste. Skolestart, indskoling og SFO: Når barnet visiteres til Forbundsskolens specialklasser, aftales møder med forældre og personalet fra barnets tidligere børnehave/skoletilbud. Ved disse overleveringsmøder deltager kommende klasselærer samt SFO pædagogen. Derved er begge fagpersoner/grupper repræsenteret fra start, og fremadrettet deltager både klasselærer og pædagog i diverse møder og aktiviteter. Ledelsen deltager når det skønnes gavnligt. SFO pædagogen har ligeledes timer i klassen. Ved fravær o.lign. prioriteres det fra ledelsens side, at dække timerne med kendte personaler, hvorfor begge faggrupper er med til at vikardække. Ovenstående skaber helhed og trivsel i barnet hverdag, ligesom det underbygger det gode og konstruktive samarbejde mellem lærere og pædagoger. Mål-og indholdsbeskrivelse for SHF SFO definerer, nu mere end tidligere, gruppernes pædagogiske tilrettelæggelse af de daglige aktiviteter i SFO. Der arbejdes målrettet med alle læreplanstemaerne, og beskrivelser heraf videreinformeres månedligt til forældrene via intra. Der er udarbejdet en beskrivelse af rammerne for lærer/pædagog samarbejdet.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for specialtilbudet elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 0% 100% 100% Andelen af elever i SFO/klub i forhold til antal elever i Klasse 20% Gennemsnitligt elevfravær i dage 0,0 26,5 10,8 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 0,0 7,8 7,7 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 0,0 5,3 2,8 - ulovligt fravær 0,0 13,3 0,3 LÆRERKOMPETENCER Procentdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 0% 100% 100% faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 0% 84% 75% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% - - Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 0,0 5,0 4,4 Antal elever pr. pædagog-pe (i undervisning) 35,6 Antal elever pr. nyere computer/tablet 0,0 4,8 2,3 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 0,0% 100,0% 95,0% - i indskolingen 0,0% 100,0% 96,0% - på mellemtrinnet 0,0% 100,0% 94,0% - i udskolingen 0,0% 100,0% - Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 0,0% 39,0% 39,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr 0 kr kr Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Talfakta: Dette er andet skoleår, hvor der skal udarbejdes en selvstændig kvalitetsrapportfor specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole. Tidligere var både mål og tiltag samt talfakta for specialklasserne indeholdt i rapporten for almenklasserne. Af samme årsag indeholder denne rapport kun talfakta. for skoleårene og Der arbejdes i ikke-årgangsdelte klasser med elever fra flere alderstrin i hver klasse. Tallene for elevfravær var i skoleåret meget højt, hvilket skyldtes et ualmindeligt stort fravær fra to elever. De to elever havde i skoleåret tilsammen haft 280 fraværsdage (de sociale myndigheder var involveret). Men selv når disse to elever blev udeladt af statistikken, lå det samlede fravær i skoleåret på 14,5 dage pr. elev. De to elever går ikke længere på skolen, så det samlede fravær er faldet markant, og det er lykkedes at nedbringe det til 10,8 dage pr. elev i skoleåret til sammenligning med de 14,5 dage fra sidste skoleår. 100% af undervisningen i specialklasserne varetages af en lærer med linjefagskompetence. Det skal forstås på den måde, at læreren (eller mindst en af lærerne, hvis der deltager flere i den samme lektion) har enten linjefagskompetence i det fag, der undervises i eller tilsvarende kompetence inden for specialpædagogisk bistand i specialklasser. Tallet er således 100% selvom de underliggende tal for linjefag og specialpædagogisk bistand i specialklasser særskilt ligger under 100%. Skolen har indkøbt flere nye PC'er, hvilket har nedbragt antallet af elever pr. nyere PC/tablet fra 4,8 i skoleåret til 2,3 i skoleåret Der er planer om at nedbringe tallet yderligere iskoleåret Udgifterne til undervisningsmidler pr. elev er faldet fra kr. i skoleåret til kr. i skoleåret Det store fald skyldes især, at skolens gamle og temmelig dyre leasingaftale på kopimaskinerne er udløbet, og at der derfor bliver sparet en ret stor sum på dette område. Andelen af gennemførte timer i skoleåret ligger under niveau, hvilket skyldes lockouten i april Skole-hjem samarbejde: Skole-hjem samarbejdet vægtes meget højt på Forbundsskolen og dermed også i spacialklasserne. Med de særlige udfordringer eleverne i specialklasserne har, finder skolen det yderst betydningsfuldt, at der er en tæt dialog med forældrene omkring barnets udvikling og trivsel. Særligt er det blevetvægtet, at få skabt et godt samarbejde med forældrene til de nye elever, der starter i K-klassen (den yngste) for at sikre eleverne en god skolestart og en smidig overgang fra børnehaven. Der er ialle tre specialklasser et godt og positivt skole/hjem-samarbejde. Forældrene har en åben invitation til at komme og deltage i undervisningen. Derudover afholdes der 4 gange årligt "Åbent hus" i undervisningsdelen, hvor mange forældre og bedsteforældre kommer og deltager. I SFO'en er der en gang om måneden forældrekaffe, hvor forældrene kan komme og deltage og få en uformel snak med pædagogerne. Der afholdes samtaler med udgangspunkt i målfastsættelse og statusrapporter/elevplaner for eleven. Derudover afholdes forældremøder, både for den enkelte klasse og for den samlede forældregruppe i specialklasserne, hvor mere generelle problemstillinger drøftes. Specialklaserne er fortsat repræsenteret i skolebestyrelsen med en forældrevalgt repræsentant, og forhold vedrørende specialklasserne er en naturlig og vigtig del af skolebestyrelsens arbejde. Skolebestyrelsen er en meget aktiv medspiller på skolen, og der er et godt, åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem skolebestyrelsen og ledelsen. Det tætte og velfungerende skole/hjemsamarbejde og den nære sammenhæng mellem specialklasserne og almenklasserne både blandt elever, personale og forældre styrker indsatsen omkring det inklusionsfremmende arbejde betydeligt.

7 Trivsel: Som det kan læses i skolens inklusionsstrategi og det pædagogiske koncept i specialklasserne (se skolens hjemmeside), er trivsel er et nøglebegreb i specialklasserne på Forbundsskolen. Vi arbejder ud fra devisen, at eleverne trives, når de lærer, og kun lærer, når de trives. Inklusionen (se afsnit herom under kommunale mål og tiltag) og samarbejdet med almenklasserne betyder, at eleverne i specialklasserne føler sig som en naturlig del af skolens store fællesskab. Dette er med til at skabe trivsel blandt vores elever. I den seneste undervisningsmiljøundersøgelse blandt eleverne, tegnes et billede af en elevgruppe, som trives, og skolen scorer højt i sammenligning med øvrige skoler både kommunalt og nationalt. Der gennemføres en ny undervisningsmiljøundersøgelse i efteråret Når der laves trivselsmålinger blandt personalet tegnes ligeledes et billede af en skole, hvor personalet trives. Det er ledelsens vurdering, at trivlsen blandt personalet skaber gode rammer og bliver selvforstærkende i arbejdet med elevernes trivsel. Når trivsel vægtes så højt skyldes det, at vi anser det som en helt grundlæggende forudsætning for elevernes faglige og personlige udvikling (igen jf. en systemisk tilgang til kommunikation og læring). Organisering: Hvert år i forbindelse med skoleårets planlægning udarbejdes klassedannelsen ud fra den givne elevgruppe, hvor både faglige, pædagogiske og sociale hensyn inddrages i overvejelserne. Pædagogtimer i undervisningen og dobbeltlærertimer fordeles hvert år således at ressourcerne anvendes bedst i forhold til den givne kontekst. Ligeledes prioriteres det højt ved skolens skemalægning (samlede skemaer for almenklasserne og specialklasserne), at der parallellægges lektioner i flere ønskede fag, således at to klasser f.eks. kan have N/T eller billedkunst sammen og med to eller tre lærere og pædagoger. Der er i hele denne fase et tæt samarbejde mellem personalet og ledelsen. Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger og teamstrukturen bidrager positivt til arbejdet omkring den enkelte elev, ligesom den værdsættende og anerkendende tilgang både i samarbejdet og i relationerne gør det. Ledelse: Ledelsen er i det daglige arbejde i specialklasserne involveret i stort som småt. I slutningen af skoleåret har ledelsen været inddraget meget som AKT-hjælp i arbejdet med enkelte elever, der har fyldt meget i klasserne. Gennem denne indsats er ledelsen i en tæt dialog med personalet i klasserne omkring de særlige udfordringer, der fylder i dagligdagen i klasserne. Da der midt i skoleåret blev ansat ny skoleleder på skolen, er der sket ændringer i nogle af de måder, ledelsesarbejdet tidligere har været organiseret. Skolens samlede ledelse er i gang med et større værdi-og visionsarbejde for den samlede matrikel. I den forbindelse vil der måske også ske mindre ændringer af ledelsens opgavefordeling. Ledelsen deltager i afdelingsmøder, forældremøder, og nogle gange i teammøder, forældresamtaler og møder med skolepsykologen. Der er et godt og tillidsfuldt samarbejde i ledelsen fra alle afdelinger, og ligeledes et godt og tillidsfuldt samarbejde med det øvrige personale. Ledelsen ønsker at være synlig i undervisningen, men udviser også synlighed ved at have et "åbent kontor", hvor der altid er tid til at lytte og hjælpe, hvor det er nødvendigt. I statusanalysen fra efteråret 2011 samt en ekstra undersøgelse gennemført i efteråret 2012 ligger vurderingen af indsatsområdet "Ledelse" rigtigt højt i forhold til gennemsnittet for skolerne i Kolding Kommune. Lærerkompetencer: Der er på skolen samlet et stor mængde specialviden, idet der udover specialklasserne er almenklasser og centerklasser for elever med forstyrrelser indenfor autismespektret. Der er en høj grad af linjefagsdækning i de fleste fag. Arbejdet blandt lærerne i spacialklasserne bygger på den kultur, der er oparbejdet i specialklasserne gennem en årrække. Selvom der i skoleåret er blevet endnu større sikkerhed i anvendelsen af ITtavlerne i undervisningen og lærerne har været på spotkursus i brugen af CD-ORD, vil lærernes ITkompetencer fortsat være et indsatsområde i det kommende skoleår. I skoleåret er der i den ældste specialklasse oprettet et særligt fag, "IT/medier", hvor der udover rent IT-faglige færdigheder vil

8 blive arbejdet med bl.a. netetik og brug af internettet. I skoleåret vil alle lærere i specialklasserne deltage i kursus vedr. opmærksomhedsforstyrrelser samt kursus omkring elever med socio-emotionelle vanskeligheder for at styrke arbejdet med den ændrede elevgruppe i specialklasserne (se evt. afsnit under lokale mål). Ekspertise omkring elever med forstyrrelser inden for autismespektret hentes internt i huset via Grønnebakkens personale. Specialklasserne er begunstiget af at have dygtige og engagerede medarbejdere.

9 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTA Visionen: "Den stolte skole": Der arbejdes i specialklassernehen imod visionen, som falder fint i tråd med skolens værdier og kultur. Det betyder bl.a. at eleverne udfordres fagligt og menneskeligt ud fra det potentiale, den enkelte elev rummer. Det betyder også, at der arbejdes på, at den enkelte elev føler sig inkluderet i skolens store fællesskab (se afsnit omkring inklusion). I arbejdet med at lægge særligt vægt på indsatser ift. design, innovation og globalt udsyn er der dog fortsat plads til forbedringer, når det kommer til globalt udsyn. Under målet "dannelse og uddannelse" er det helt centralt i arbejdet i specialklasserne, at der hele tiden arbejdes på at sikre, at elevens faglige resultater går hånd i hånd med den alsidige udvikling og almene dannelse. Designpædagogik: Der arbejdes med design i alle klasser og i undervisningsåvel som i SFO'en. Der har været en pædagog på designuddannelsen i skoleåret I skoleåret er der ligeledes blevet uddannet en designlærer (pga. sygdom måtte vi trække en lærer fra uddannelsen i skoleåret ). Der har været nedsat en "designgruppe" med designkontaktlæreren og en anden lærer, der har fungeret som tovholdere i designpædagogikken på skolen (således fælles for almen-og specialområdet). De har været igangsættere, sparringspartnere, indpiskere osv., og alle klasser og SFO har været igang med designprojekter. De to designlærere har begge mange timer i specialklasserne, hvilket styrker arbejdet med området. Der udveksles erfaringer på pædagogiske rådsmøder og afdelingsmøder. Inklusion: Som det fremgår af specialklassernes inklusionsstrategi (se skolens hjemmeside), som er udarbejdet i foråret 2012, så fylder det inklusionsfremmende arbejde og samarbejdet med almenområdet meget i hverdagen. Det er en naturlig del af arbejdet og af kulturen for både personale og elever i specialklasserne, at der er denne sammenhæng med almenområdet. Både når enkeltelever deltager i undervisning i almenklasser, og når der er fællesaktiviteter på tværs (emneuger, trivselsdag, motionsdag, morgensang m.m.), opleves det at inklusionen bidrager positivt til elevernes faglige og

10 personlige udvikling. Læseresultater i 8. klasse: Specialklasserne har som en naturlig del af undervisningen haft fokus på læsningen i mange år. Det prioriteres højt fra ledelsens side i fagfordelingen, at en stor del af dobbeltlærertimerne anvendes i dansk. Det betyder, at der er sat to linjefagsuddannede dansklærere på i en stor del af dansklektionerne i specialklasserne. I skoleåret har skolen indført læsebånd for alle klasser (både almen-og specialklasser) for at styrke læselysten og sikre, at eleverne læser så meget som muligt. Der er ingen to-sprogede elever i specialklasserne, og der er derfor heller ingen særlig indsats på dette område. Eleverne har adgang til at anvende IT som et kvalificerende redskab. Der er nu 2,3 elever pr. nyere PC mod 4,8 elever i skoleåret I skoleåret har der været gjort en særlig indsats for at opkvalificere specialklasselærernes kompetencer inden for læse-og skrivekompenserende IT. I skoleåret følges dette op med støtte til undervisningsforløb omkring CD-ORD. De naturvidenskabelige fag: Ændringen i bilagenetil styrelsesvedtægten betød, at eleverne fra specialklasserne nu forlader skolen efter 6. kl. Derfor er der ingen undervisning i fysik/kemi længere, og der er derfor heller ikke foretaget opgradering af lærernes kompetencer på området. Linjefagsdækningen i natur/teknik ligger på 67%, men i de øvrige tilsvarende mellemstore fag ligger dækningen højere. Natur/teknik er et af de fag, hvor der er parallellagte timer mellem de to ældste specialklasser, således at der kan undervises sammen i de to klasse med to lærere og en pædagog, hvilket bl.a. kan være en fordel ved forsøg og undervisning i naturen. Faggrupperne på tværs af klasserne arbejder sammen og vidensdeler. Ligesom med danskfaget prioriteres det fra ledelsens side højt i fagfordelingen, at en del af dobbeltlærertimerne anvendes i matematik. Det betyder ligeledes, at der er sat to linjefagsuddannede matematiklærere på i en stor del af matematiklektionerne i specialklasserne.

11 LOKALE MÅL OG TILTAG IT i undervisningen Lærer/pædagogsamarbejd e 4 2 Teamsamarbejde 0 Ønsket Opnået Håndtering af den ændrede elevgruppe i indskolingen Rød trød i skoleforløbet i specialklasserne IT i undervisningen De interaktive tavler anvendes som en integreret del af undervisningen i alle fag og klasser 2 2 Eleverne har uhindret adgang til computere/tablets 2 1 Lærerne har de tilstrækkelige kompetencer til at anvende IT som en varieret og naturlig del af 2 1 undervisningen Læse- og skrivekompenserende IT er en naturlig del af undervisningen i specialklasserne 2 1 Elevernes IT-kompetencer er tilfredsstillende 2 1 Teamsamarbejde Teamets medlemmer kender hinandens kompetencer og er i stand til at udnytte dem i teamets arbejde 2 2 Teamet arbejder sammen om elevernes alsidige udvikling 2 2 Ved dobbeltlærerlektioner planlægges gennemføres og evalueres undervisningen i fællesskab 2 2 Udfordringer omkring klassen eller enkelte elever drøftes i klassens team 2 2 Hele teamet omkring den enkelte klasse mødes ofte 2 1 Rød trød i skoleforløbet i specialklasserne Lærerne i de enkelte klasser er bekendte med mål og rammer for undervisningen i de andre klasser 2 2 Eleverne og forældrene oplever en glidende overgang, når elever overskoles til en ny klasse 2 2 Lærerne i de tre klasser samarbejder om at skabe en god overgang, når elever overskoles til en ældre klasse Faglærerne samarbejder på tværs af klasserne om at skabe en rød tråd i forhold til elevernes faglige progression gennem skoleforløbet Der afholdes løbende møder, hvor lærere fra alle tre specialklasser deltager og bl.a. arbejder med fælles temaer og indsatsområder Håndtering af den ændrede elevgruppe i indskolingen Ressourceudnyttelsen målrettes, således at der støttes bedst muligt op om denne elevgruppe 2 2 Lærerne er blevet efteruddannet til at håndtere den nye elevgruppe 2 1 Personalet arbejder tæt sammen om forhold vedr. den enkelte elevs udvikling 2 2 Der er et tæt samarbejde med PPR omkring den enkelte elevs udvikling 2 1 Ledelsen følger op og tager del i konfliktløsning omkring elever 2 2 Lærer/pædagogsamarbejde Skemalægning tager hensyn til pædagogernes deltagelse i undervisningen 2 2 Skemalægningen tager hensyn til mulighed for fælles møder mellem lærere og pædagoger 2 1 Lærere og pædagoger holder ofte fælles teammøder med henblik på at at styrke samarbejdet omkring den enkelte elevs alsidige udvikling 2 1

12 Der er klare og tydelige rammer omkring ledelsens forventninger til lærer/pædagogsamarbejdet 2 2 Ledelsen for henholdsvis specialklasserne og special SFO'en samarbejder i hverdagen omkring forhold vedr. elever og personale i specialklasserne 2 2 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL IT i undervisningen: Arbejdet med IT i undervisningen har været og er fortsat et indsatsområde i specialklasserne. De interaktive tavler er blevet integreret i den daglige undervisning i klasserne, men der skal stadig arbejdes på, at IT generelt integreres i undervisningen i endnu større grad og i mere varieret form. Dette skal bl.a. ske gennem en opkvalificering af lærernes IT-kompetencer. Ydermere ønsker ledelsen at prioritere indkøb af tablets, således at antallet af elever pr. nyere PC/tablet kan nedbringes yderligere. Læse- og skrivekompenserende IT skal integreres i endnu større grad og elevernes ITkompetencer skal styrkes. Som et led i denne indsats indføres i skoleåret faget "IT/medier", hvor der udover elevernes færdigheder indenfor IT bl.a. også skal arbejdes med netetik og elevernes evne til at begå sig på internettet. Teamsamarbejde: Klasselærerne og klassepædagogerne i specialklasserne deltog i skoleåret i projektet "Teamsamarbejde og professionsforståelse". Med udgangspunkt i projektet er der blevet arbejdet videre i de enkelte teams på skolen. Men set i bakspejlet havde det styrket det videre arbejde, hvis hele personalegruppen i specialklasserne havde deltaget. Dette var dog ikke tilfældet, da en stor del af lærerne har størstedelen af deres timer i almenområdet og derfor i stedet deltog i aktionslæringsprojektet der. Generelt er teamsamarbejdet omkring klasserne velfungerende og lærerne kender hinandens kompetencer. Den åbne kultur i personalegruppen betyder desuden, at der er en god praksis for erfaringsudveksling og vidensdeling. Prioriteringen af dobbeltlærertimer i fagene dansk og matematik betyder, at undervisningen i disse fag i høj grad foregår i samarbejde lærerne imellem. Rød tråd i skoleforløbet i specialklasserne: En arbejdsgruppe bestående af ledelsen og klasselærerne fra de tre specialklasser udarbejdede i skoleåret udarbejdet en oversigt/beskrivelse af den konkrete praksis på en række pædagogiske, didaktiske og organisatoriske områder i de tre specialklasser. Hensigten med dette arbejde var dels at synliggøre og skriftliggøre praksis -men også at skabe en endnu mere tydelig rød tråd i skoleforløbet for eleverne, når de overskoles fra en klasse til den næste. Dette arbejde er blevet fortsat i skoleåret , hvor dansk-og matematiklærerne har arbejdet med at sikre en naturlig progressionen i målfastsættelse og evalueringsarbejde i disse fag gennem elevernes skoleforløb. Dette skal bl.a. komme til udtryk gennem en endnu bedre overlevering fra en klasse til den næste. Bl.a. har H-klassens klasselærer deltaget ved de sidste målfastsættelsessamtaler i I-klassen, således at der naturligt kan arbejdes videre med disse mål efter overskolingen til H-klassen. Ligeledes har der været et tæt samarbejde omkring overgangen og målfastsættelsen imellem K-klassen og I-klassen. Tidligere har almenskolens testlærer også været tilknyttet specialklasserne. Fra skoleåret har en af dansklærerne i specialklasserne overtaget en koordinerende funktion for dette arbejde, således at vi kan styrke den røde tråd også i dette arbejde og denne evalueringskultur. Håndtering af den forventede ændrede elevgruppe i indskolingen: Som en konsekvens af den ændrede organisering på specialområdet i Kolding Kommune, er K-klassen på Forbundsskolen det eneste specialklassetilbud i kommunen for elever på klassetrin med generelle indlæringsvanskeligheder. Med elevsammensætningen i skoleåret samt visiteringen i februar 2013 af elever til skoleåret er der en tendens til, at en større del af de elever, som nu visiteres til dette tilbud har mere vidtgående samt forskelligartede vanskeligheder, end det tidligere har været tilfældet. Ledelsen anser det for en vigtig ledelsesmæssig opgave hele tiden at sikre, at lærerne fortsat har de rette

13 kompetencer specialpædagogisk og -didaktisk til at håndtere den ændrede elevgruppe. Ledelsen inddrages ofte i forbindelse med konflikthåndtering blandt eleverne. I skåleåret efteruddannes personalet, således at de bedre bliver i stand til at forstå og håndtere de forskelligartede vanskeligheder eleverne har. Både ledelsen og personalet i specialklasserne har et godt samarbejde med PPR omkring elevernes udvikling (herunder bl.a. faste supervisionsmøder, med forudgående besøg fra psykologen i klasserne). Dog har der pga. barsel, jobskifte, omstruktureringer i PPR m.m. været tilknyttet 5 forskellige skolepsykologer i kortere eller længere perioder siden foråret I august 2013 sker der endnu et skift, idet skolens nuværende psykolog har fået andet arbejde. De mange skift har vanskeliggjort en kontinuerlig proces i samarbejdet igennem en rigtig lang periode. Vi er dog generelt overordentligt godt tilfreds med betjeningen fra PPR. Lærer/pædagogsamarbejde: Der har igennem en længere periode været en fasttømret gruppe af lærere og pædagoger, som har været de primære aktører i lærer/pædagogsamarbejdet i specialklasserne. Dels er der kommer nye personalesammensætninger og dels har ledelsen lagt op til et endnu mere forpligtende samarbejde. Derfor har ledelsen også forsøgt at tilgodese rammerne for samarbejdet ved skemalægningen. I skoleåret deltog klasselærerne og klassepædagogerne i specialklasserne i projektet "Teamsamarbejde og professionsforståelse" med kommunens øvrige specialklassetilbud og specialcentre. Dette har givet anledning til at arbejde yderligere med professionssamarbejdet lokalt på skolen. En større omfordeling samt nye lærere og pædagoger i specialklasserne betyder, at det fortsat vil være et vigtigt indsatsområde i skoleåret