Gruppen og organisationen som psykologisk subjekt. Ane Søndergaard Thomsen Aalborg Universitet, Institut for kommunikation, Psykologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gruppen og organisationen som psykologisk subjekt. Ane Søndergaard Thomsen Aalborg Universitet, Institut for kommunikation, Psykologi"

Transkript

1 Ane Søndergaard Thomsen Aalborg Universitet, Institut for kommunikation, Psykologi November 2006

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Struktur Diskussion af gruppen Gruppens evolutionære betydning Gruppen i socialpsykologien Diskussion af psykologisk subjekt Individet og gruppen Gruppen og organisationen Konklusion Perspektivering Referenceliste Figurliste Figur 1. Struktur... 2 Forsidefoto fra filmen The Corporation af Achbar, M., Abbott, J. & Bakan, J.

3 1. Indledning Denne synopsis kan betragtes som et indlæg i en metateoretisk diskussion af, hvilke emner og analyseniveauer, der kan gøres til genstand for socialpsykologisk forskning og i sidste ende psykologisk udredning, diagnostik og intervention. G. W. Allport definerer socialpsykologi som den videnskabelige undersøgelse af, hvordan individers tanker, følelser og adfærd påvirkes af andre personers faktiske, imaginære eller underforståede tilstedeværelse (Hogg & Vaughan, 2005, p.4, egen oversættelse). Dvs. studiet af individet i gruppen. Er gruppen og organisationen så forbeholdt sociologien at undersøge, eller kan der tales om egentlige psykologiske subjekter med egne psykologiske karakteristika? 1.1. Problemformulering Kan man betragte gruppen som et psykologisk subjekt og i givet fald, kan gruppen så udgøres af en organisation? 1.2. Struktur Problemformuleringen diskuteres efter følgende model: Ane Søndergaard Thomsen 1

4 Kapitel 2 - Gruppen Er der en evolutionær baggrund for gruppen som noget specielt? Hvordan er gruppen behandlet i socialpsykologisk litteratur? Kapitel 3 Psykologisk subjekt Individets afsæt i gruppen Gruppen og organisationen Figur 1. Struktur. 2. Diskussion af gruppen 2.1. Gruppens evolutionære betydning I menneskets fylogenese har gruppeprocesser haft afgørende betydning, fx i relation til migration, at finde føde, opfostre børn og forsvare gruppen. Succesfulde grupper havde større overlevelsesmuligheder. Hvis gruppen er menneskets naturlige miljø, må man forvente at kunne finde psykologiske adaptationer, der modsvarer de strukturelle forhold. Der må have været et udviklingspres for emotionelle, perceptuelle og kognitive processer, der støtter gruppemedlemskab (Caporael, 2001). Nogle forskere mener således, menneskets hjerne er blevet større for netop at kunne håndtere mere og mere komplekse sociale fordringer en tilpasning til livet i grupper (Brewer, 1997; Dunbar, 1998). Mennesker skal kunne repræsentere og forstå individer i relation til gruppemedlemskab social kategorisering og social sammenligning. Selvkonceptet Ane Søndergaard Thomsen 2

5 påvirkes af hvilke grupper, vi tilhører og ikke tilhører. Hogg mener fx, det kollektive selv er overordnet det individuelle selv (2001). Kulturen kan ses som et eksperiment med udvikling af social software. Ud fra en Lego teori 1 kan den plastiske hjerne med relativt få prædeterminerede brikker samle et utal af forskellige modeller og forbindelser og derved skabe grundlag for kulturel fleksibilitet. Kulturen skabes af mennesker som et udtryk for vores egenskaber, men er samtidig med til at definere os. For at gruppen skal kunne fungere effektivt kræves der en vis arbejdsdeling, regler for social udveksling o.l. (Cosmides, if. Plotkin, 2004). Hvordan er gruppen så indarbejdet i disciplinen psykologi? 2.2. Gruppen i socialpsykologien Den tyske Völkerpsychologie studerede i slutningen af 1800-tallet den kollektive psyke. En af tolkningerne var, at gruppen kunne have en fælles mentalitet (Hogg & Vaughan, 2005). Denne tankegang genfindes hos LeBon, der mener, at individets adfærd er underlagt denne gruppementalitet, når man indgår i hoben (1896). Også McDougall beskriver i Group Mind, hvordan mennesker i en gruppe ændrer den måde, hvorpå de tænker, behandler stimuli, opfører sig etc. Gruppeadfærd er således forskellig fra interpersonel adfærd (1920). McDougall kritiserer LeBon for kun at beskæftige sig med grupper med lav organisering, hvor gruppelivet forsimpler individet og gruppen føler, tænker og handler på et lavere plan end gennemsnittet af deltagerne. Han mener, at en kollektiv 1 Baldursson, Ane Søndergaard Thomsen 3

6 bevidsthed kræver et fælles mål, fælles stemning og en vis grad af gensidig indflydelse (ibid.). Dvs. gruppen er forskellig fra hoben. Hoben opstår som en pludselig emotionel bølge, der udligner individuelle forskelle. Den udgøres af individer, der er samlet i kort tid og som ellers intet har til fælles. Der skal være en række betingelser opfyldt, før der opstår en group mind, bl.a. kontinuitet og en tilskyndelse til at lade gruppen blive kilde til emotioner, handling og intergrupperelationer. F. Allport er uenig med begge. Han beskriver, at gruppen består af individer og forbindelser mellem individer (Hogg & Vaughan, 2005). Gruppen er aldrig et selvstændigt psykologisk subjekt. Kollektive attituder er, ifølge G.W. Allport, individuelle attituder, der er så indbyrdes forbundne pga. social kontakt, at de bliver standardiserede indenfor gruppen (1935). Diskussionen af gruppen som psykologisk subjekt kan vendes om, så udgangspunktet er kravene til et psykologisk subjekt. 3. Diskussion af psykologisk subjekt Psykologiens genstandsområde kan siges at være alt, der involverer interaktion mellem kognition, emotion og adfærd. Et psykologisk subjekt kræver således: Kognitive evner, fx hukommelse Emotioner Intentionalitet strategier, handler med konsekvenser 2. Subjektet kan være et individ, men ofte foretages handlinger i grupper. 2 Om adfærd er rationel kan diskuteres uanset om vi taler individ eller gruppe. Rationel beslutningstagning kan synes at være undtagelsen. Ane Søndergaard Thomsen 4

7 Føler, tænker og handler grupper på en måde, der ikke kan reduceres til deres enkelte bestanddele? I så tilfælde kan gruppen ud fra denne definition udgøre et psykologisk subjekt Individet og gruppen Socialpsykologiske teorier om selv og identitet beskriver, hvordan identitet er socialt konstrueret. Individuel social adfærd forklares med reference til roller, gruppetilhørsforhold og intergrupperelationer. Fra James (1890), Cooley (1902) og Mead (1934) har teorierne fokuseret på det sociale selv, og der findes i dag mange modeller af selvet, der repræsenterer forskellige former for selvrepræsentationer med forskellig oprindelse, kilde til selvværd og motivation. Fx Brewer & Gardner (1996), Social Identity Theory (Hogg & Abrams, 1988), Identity Control Theory (Burke, 2004) og Higgins med sine tre forskellige selvskemaer (Hogg & Vaughan, 2005). Gruppen påvirker bl.a. individet gennem social indflydelse (ibid.), fx lydighed (Milgram), ledelse (Lewin) samt konformitet (Asch, Sherif) etc. Det er de samme psykologiske processer, der samtidig vedligeholder vores selvopfattelse og de sociale strukturer/grupper, vi indgår i (Burke, 2004). Når individet får identitet, standpunkter, stereotyper og fordomme mm. fra sin sociale kontekst, kan man spørge sig selv, om ikke også samfundsniveauet og kulturen i bred forstand er et validt psykologisk subjekt. Har vi en forpligtelse til at øve terapi på samfundet, fx i relation til racisme eller livsstilssygdomme, for derigennem at ændre diverse skemata ol.? Ane Søndergaard Thomsen 5

8 Vi tænker i grupper Vi identificerer os med ind-grupper og differentierer os fra ud-grupper. Vi har indre mentale repræsentationer af andre, scripts og skemata, ligesom vi kan tildele sociale strukturer en persona. Pettigrews ultimate attribution error er et eksempel på, at vi tænker i grupper (Hogg & Vaughan, 2005). Tilstedeværelse og accept af generaliseringer i form af stereotyper og fordomme vidner om, at vi betragter en gruppe som værende en enhed. Kender vi individer fra gruppen er de imidlertid anderledes. Vi antager således intuitivt at grupper har psykologiske karakteristika og kan have en form for personlighed Gruppen og organisationen Den menneskelige psyke 3 er socialt struktureret, ifølge Turner & Oakes, ikke individualistisk (1997). Individer er udskiftelige medlemmer af gruppen, der deler fælles social identitet og kan handle kollektivt. Gruppen er således en altid tilstedeværende psykologisk mekanisme, der skaber sammenhængskraft og kollektiv handling. Der er gruppen, der er psykologisk kreativ (ibid.). Det kan man tolke som om, individet udgøres af gruppen. Homans beskriver, at når individer er sammen i grupper, opstår der noget nyt, der både består af individerne og af helheden (1995). Gruppen udvikler et system til social kontrol, hvormed det sikres, at medlemmerne holder sig inden for en godkendt afstand af gruppenormen (ibid.; Sherif, if. Hogg & Vaughan, 2005). Er en gruppe kohæsiv, kan det resultere i gruppetænkning. Gruppen udvikler en lukkethed over for ny information og der opstår en tendens til mere polariserede beslutninger, end individerne ellers ville tage (Janis, 1983). 3 mind Ane Søndergaard Thomsen 6

9 Grupper udviser konsistens over tid, selvom nogle deltagere udskiftes undervejs. I en sund gruppe vil individerne desuden sjældent indtage samme position over længere tid. Det taler for, at gruppen ikke kun er summen af individer, som Allport mener. Schein definerer en gruppes kultur som Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, medens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer (Schein, 1994, p.20). Efter denne definition er kulturen netop en mekanisme til social kontrol, der udvikles i en gruppe med en relativ stabil medlemskreds og en historie af fælles læring. I lighed med McDougall ser Schein således gruppen som en relativ stabil struktur. Der er ikke enighed om, hvad der skal til, før man kan tale om en gruppe med kollektiv bevidsthed, jf. afsnit 2.2. Gennemgående træk er fælles mål og ansvar, gensidig indflydelse og interaktion, meningsfuld for medlemmerne samt fælles historie (Gibson, Länsisalmi, McDougall, Schein mfl.). Tajfel viser imidlertid med minimal gruppe paradigmet, at indgruppe normativ adfærd eller konformitet og konkurrence mellem grupper kan være en effekt af social kategorisering alene (Hogg & Vaughan, 2005), ligesom Lewins forsøg med at ændre vaner viser, at gruppediskussion er virksom, selvom deltagerne ellers ikke kender hinanden (1947). Der er iflg. Douglas en tendens til at afvise Durkheims beskrivelse af sociale grupper, som var de individer med egen psyke. Hun gør sig nogle metateoretiske antagelser, der gør det muligt at se organisationsstrukturer som bærere af psykologiske egenskaber. De har tankestil og kollektive repræsentationer, skemata, Ane Søndergaard Thomsen 7

10 der begrænser og kontrollerer individer Hun argumenterer for, at hukommelsen er socialt struktureret og organiseret (1986). Gibsons model for kollektiv kognition indeholder alle elementer fra den individuelle kognitive psykologi, fx perception og hukommelse (2001). Kollektive strategier er effektive måder at skabe og sprede viden på, hvilket kan lede tanken hen på, at grupper er de grundlæggende læringsenheder i organisationer. En evt. group mind er således lokaliseret i mønstre af forbindelser mellem individer og deres vægtning. Hukommelsessystemet består af individuelle hukommelsessystemer i kombination med kommunikationen mellem individerne 4. Den enkelte har adgang til andres hukommelse ved at vide, at den anden er en informationskilde for noget med en bestemt label. Der er således forskellige karakteristika afhængig af gruppestruktur og kommunikationsmønster (ibid.). Det er tale om grupperepræsentationer, idet erindringerne kun dukker op via gruppeinvolvering og de har ingen værdi udenfor gruppen (Hogg & Vaughan, 2005). Organisationer er strukturer af grupper. De har samme motiv som individet og gruppen - overlevelse (Homans, 1995). De har desuden identitet eller selvforståelse. Der forekommer social sammenligning både mellem grupper i virksomheden, hvilket har stor indflydelse på arbejdsgrupperne, og mellem virksomheder, hvilket udgør en dynamisk kraft på arbejdsmarkedet (Sayles, 1977). Douglas (1986) taler om klassifikation, men ud fra de klassiske socialpsykologiske termer kan man konkludere, at der også for organisationer kan tales om Selvværd, dvs. en vurdering af hvor betydningsfuld organisationen er Selvkategorisering, dvs. hvilken type organisationen er Social sammenligning. 4 Samt vel også eksterne hukommelsessystemer som fx skrevne eller elektroniske. Brug af denne viden afhænger af socialiseringspraksis (Donald, 1991). Ane Søndergaard Thomsen 8

11 Schein beskriver ovenfor organisationskultur og svarer således bekræftende på problemformuleringens spørgsmål. Han anser kulturen for at have tre niveauer: artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser. I en organisations opstart er det ledelsen eller deltagerne, der skaber kulturen, men senere bliver kulturen selvudviklende og styrende, fx for hvem der bliver ledere. Den får en vis grad af autonomi (Schein, 1994). Der findes psykodynamisk organisationspsykologi, hvilket vidner om, at nogle betragter organisationen som et psykologisk subjekt (Heinskou & Visholm, 2004; Willert, 2002). Man kan dog være enig eller uenig i det psykodynamiske paradigme. Der er imidlertid ikke den store diskussion om, at organisationer kan tænke, huske og handle intentionelt. Det er forudsætningen for at kunne gennemføre organisationens mål. At de kan lære er ligeledes en forudsætning i det moderne samfund 5. Der er også bred konsensus om, at organisationer har egne karakteristika og stil. De udvikler fx distinkte lingvistiske fællesskaber. Men kan en organisation reagere emotionelt? Allerede Sayles beskriver, at det overordnede klima i en fabrik er en funktion af såvel de involverede grupper som den samlede struktur (1977). I nyere tid har Länsisalmi et al. påvist, hvordan velvære eller trivsel i en organisation er kollektivt defineret, ligesom stress og coping strategier er det (2000). Kulturen påvirker ikke kun individuelle vurderinger, men er kilden den fortolker og dikterer svar. Personlige erfaringer fra en virksomhed er ligeledes bekræftende. Uanset medarbejdernes sindsstemning ved ankomsten på arbejde, så var det som at få kastet en dyne over hovedet, når man trådte ind på arbejdspladsen. Organisationens sindsstemning var tydeligvis uafhængig af individernes og man fristes til at kalde organisationen depressiv. 5 Der anvendes mange psykologiske termer i organisationslitteraturen den lærende organisation, værdibaseret ledelse etc. Ane Søndergaard Thomsen 9

12 Når Hare diagnosticerer nogle aktieselskaber som psykopatiske, er det netop organisationen, ikke de enkelte individer. De fungerer normalt og har varme og kærlige personlige relationer. Det er selskaberne, der er manipulerende, grandiose, mangler empati etc. (Bakan, 2004). Er det så et udtryk for en group mind? 4. Konklusion Allport og McDougall repræsenterer to modpoler i denne diskussion. Meget tyder på, at man godt kan forsvare at betragte såvel grupper generelt som organisationen specifikt som psykologiske subjekter. De er mere end summen af deres bestanddele og delene/individerne er influeret af deres involvering i helheden. Denne konklusion strider mod Allports opfattelse. Man kan så altid diskutere, om man kan anvende samme koncepter og psykologiske begreber på individniveau, for face-to-face grupper, organisationer og large scale grupper. Har organisationen fx personlighed? De har nok nærmere egenskaber, der ligner personlighed. Man skal være varsom med at anvende terminologier fra den patologiske psykologi. Det vil virke lidt spekulativt, og måske stigmatiserende, på mange erhvervsledere, hvis man i den anvendte socialpsykologi diagnosticerer deres organisationer. Man kan derimod bidrage til at identificere dysfunktionelle strukturer og processer samt anvise foranstaltninger, hvormed de forbundne problemer kan begrænses. Ane Søndergaard Thomsen 10

13 5. Perspektivering Synopsen har kridtet banen op til en spændende diskussion inden for anvendt socialpsykologi. Der er i dag nye sammenhænge mellem organisation og individ. Hvad betyder den ændrede dynamik for de forskellige niveauer? Er organisationen fx stadig stabil nok til at udgøre en gruppe? Hvis forudsætninger konstant forandres i den fleksible organisation kan man forestille sig, at den integrative funktion svækkes og selvforståelsen fragmenteres. Erfaringer integreres kun delvist i hukommelsen etc. Hvem skal bære læringen i en grænseløs verden professionelle netværk eller praksisfællesskaber? Organisationen skal give en overordnet identitet, der giver undergrupperne mulighed for at se sig som særegne grupper med komplementære roller; alle arbejdende mod samme integrative mål (Hogg & Vaughan, 2005). Det kan således fortsat ses som en parallel til individualpsykologiens behandling af delselver, der muliggør adskillelse af forskellige typer selvrelevant viden, og et kerneselv, der kan spænde over de diskrete delselver. Men udviklingen giver nye udfordringer for organisationen, ledelsen og medarbejderne. Ane Søndergaard Thomsen 11

14 6. Referenceliste Allport, G. W. (1935). Attitudes. In M. Fishbein (Ed.) (1967), Readings in attitude theory and measurement. New York: John Wiley (pp.3-13). In E. Aronson & A. R. Pratkanis (Eds.) (1993). Social Psychology Vol I. Aldershot, UK: Edward Elgar Publishing Limited. Bakan, J. (2004). The corporation. The pathological pursuit of profit and power. London: Constable. Baldursson, E. B. (2006). Forelæsning d Aalborg: Aalborg Universitet. Brewer, M. B. (1997). On the social origins of human nature. In C. McGarty & S. A. Haslam (Eds.), The message of social psychology. Cambridge, Massachusetts: Blackwell Publishers (pp.54-62). Brewer, M. B. & Gardner, W. (1996). Who is this We? Levels of collective identity and self representations. Journal of Personality and Social Psychology, 71(1) (pp ). Burke, P. J. (2004). Identities and social structure: The 2003 Cooley-Mead award address. Social Psychology Quarterly, 67 (pp. 5-15). Caporael, L. R. (2001). Parts and wholes. The evolutionary importance of groups. In C. Sedikides & M. B. Brewer (Eds.), Individual self, relational self, collective self. Philadelphia, PA: Psychology Press (pp ). Cooley, C. H. (1998 [1902]). The social self the meaning of I. In H-J. Schubert (Ed.). On self and social organization. Chicago: University of Chicago Press (pp ). From C. H. Cooley Human nature and the social order (Ch. 5, pp ). Ane Søndergaard Thomsen 12

15 Donald, M. (1991). Origins of the modern mind. Cambridge, MA: Harvard University Press. Douglas, M. (1986). How institutions think. Syracuse, NY: Syracuse University Press. Dunbar, R. I. M. (1998). The social brain hypothesis. Evolutionary Anthropology, 6(5) (pp ). Gibson, C. B. (2001). From knowledge accumulation to accommodation: cycles of collective cognition in work groups. Journal of Organizational Behavior, 22 (pp ). Heinskou T. & Visholm, S. (2004) Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen. København: Hans Reitzels Forlag. Hogg, M. A. (2001). Social identity and the sovereignty of the group. A psychology of belonging. In C. Sedikides & M. B. Brewer (Eds.), Individual self, relational self, collective self. Philadelphia, PA: Psychology Press (pp ). Hogg, M. A. & Abrams, D. (1988). Social identifications. London: Routledge. Hogg, M. A. & Vaughan, G. M. (2005). Social psychology, 4 th edition, Harlow, UK: Pearson Education, Prentice Hall. Homans, G. C. (1995). The human group. New Brunswick: Transaction Publishers. James, W. (1950 [1890]). The principles of psychology, Volume one. New York: Dover Publications. Ane Søndergaard Thomsen 13

16 Janis, I. L. (1983). Groupthink, 2 nd edition. Boston: Houghton Miffin Co. (Excerpts). In E. Aronson & A. R. Pratkanis (Eds.) (1993). Social Psychology Vol III. Aldershot, UK: Edward Elgar Publishing Limited. Länsisalmi, H., Peiró, J. M. & Kivimäki, M. (2000). Collective stress and coping in the context of organizational culture. European Journal of work and organizational Psychology, 9(4), (pp ). LeBon, G. (1896). The crowd: A study of the popular mind. New York: The Macmillan Co. Lewin, K. (1947). Group decision and social change. In T. M. Newcom. & E. L. Hartley (Eds.). Readings in social psychology. New York: Henry Hold & Co. (pp ). McDougall, W. (1920). The group mind. New York: Putnam & Son s. Mead, G. H. (1934). Mind, self, and society. Chicago, IL: University of Chicago Press. Ligger på internettet under: Plotkin, H. (2004). Evolutionary thought in psychology: A brief history. Malden, MA: Blackwell Publishing. Sayles, L. R. (1977). Behavior of industrial work groups. New York: Arno Press. Schein, E. H. (1994). Organisationskultur og ledelse, 2 nd Valmuen. edition. København: Turner, J. C. & Oakes, P. J. (1997). The socially structured mind. In C. McGarty & S. A. Haslam (Eds.), The message of social psychology. Cambridge, Massachusetts: Blackwell Publishers (pp ). Ane Søndergaard Thomsen 14

17 Willert, S. (2002). Organisatorisk selv-bevidsthed som proceskonsulentens arbejdsredskab. In P. Bertelsen, M. Hermansen & J. Tønnesvang (Eds.), Vinkler på selvet - en antologi om selvbegrebets anvendelse i psykologien. Århus: Klim (pp ). Ane Søndergaard Thomsen 15

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Organisations- og ledelsespsykologi, hold 2 Læseplan

Organisations- og ledelsespsykologi, hold 2 Læseplan Aarhus Universitet/Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2013 Organisations- og ledelsespsykologi, hold 2 Læseplan Undervisere: Hans Jeppe Jeppesen og Thomas S. Jønsson Internat

Læs mere

INTEGRATION. Synopsis i KOAP 2006

INTEGRATION. Synopsis i KOAP 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Integration 1 Viden 2 Identitet 3 Strategier og motivation i integrationsfasen 3 Nye skemata 5 Kognitiv dissonans 5 Kultur og social identitet 6 Loyalitet 7 Den moderne organisationskultur

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2006 9.-10. februar 9.-10. marts 6.-7. april 4.-5. maj 18.-19. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2008 21.-22. februar 13.-4. marts 3.-4. april 24.-25. april 15.-16. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

ORGANISATIONERS IDENTITET. Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School

ORGANISATIONERS IDENTITET. Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School ORGANISATIONERS IDENTITET Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School AGENDA Organisationers identitet: Image, kultur, personlig identitet Image: SBHs Interessenter Kultur: Kulturteoriens 3

Læs mere

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution ZBC, Ringsted afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx, Htx Psykologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer HF enkeltfag Psykologi C HF niveau Alice Nutzhorn

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Aktivitetsvidenskab -

Aktivitetsvidenskab - Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab

Læs mere

Mestring kontra resultatfokus

Mestring kontra resultatfokus DHFs konference, Kolding, 24. september, 2016 Mestring kontra resultatfokus Peter Krustrup Professor i Sport og Sundhed Københavns Universitet - indtil 30/9-16 Syddansk Universitet - fra 1/10-16 Peter

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Sundhedsfremme Forebyggelse Behandling. Motion Kost Hvile Glæde

Sundhedsfremme Forebyggelse Behandling. Motion Kost Hvile Glæde Sundhedsfremme i det p pædagogiske g g arbejde j Kjeld Kj ld FFredens d fforsker k i lledelse d l og kognition. Han er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Vestegnen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse: Michael Rantzau-Meyer

Undervisningsbeskrivelse: Michael Rantzau-Meyer Undervisningsbeskrivelse: Michael Rantzau-Meyer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2009 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn

Læs mere

Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1

Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1 Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1 01.09.2014 Johan Trettvik Velkommen Dagsorden: Hvad skal I kunne og hvordan bliver I prøvet Den faglige repræsentation Hvad er kognitiv psykologi Slides kan findes

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Læring i brugerstyrede kunstnerklynger

Læring i brugerstyrede kunstnerklynger Læring i brugerstyrede kunstnerklynger Christoffer Mariegaard Olesen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Forord Gennem historien har der været

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

NEWSLETTER Volume 2, No. 1 March 2008

NEWSLETTER Volume 2, No. 1 March 2008 KOAP nyhedsbrev Nyhedsbrevet distribueres vedlagt en e- mail til de, der tilmelder sig via hjemmesiden www.koap.aau.dk. Tidligere numre kan ligeledes findes der. Al henvendelse kan ske til redaktøren af

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Empowerment behandling og frivillighed. Vingsted 6. Maj 2015

Empowerment behandling og frivillighed. Vingsted 6. Maj 2015 Empowerment behandling og frivillighed Vingsted 6. Maj 2015 Hvad er empowerment? Akademisk begreb, som bruges til at teoretisere om borgers forhold til magt og magtesløshed Retorisk begreb, som bruges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vibenhus HTX HTX Psykologi C Nanna

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2013/2014 Institution VUC Vestegnen, Albertslund. Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,

Læs mere

GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV

GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV SÆT VÆRDIEN I FOKUS Markus Laursen, PhD fellow Mail: mla@badm.au.dk Profil: http://au.dk/en/mla@badm.au.dk PROFIL PhD fellow på Aarhus Universitet, Business and

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2013/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Psykologi C

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier?

Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier? MKL Forårssemester 2012 VELKOMMEN! Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier? Aarhus Universitet, Campus København 2 Organisatorisk læring (OL) Et felt i fortsat vækst at dømme efter udgivelser

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse

Læs mere

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2014 Institution HF og VUC, IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF enkeltfag Psykologi

Læs mere

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku. Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin jan. maj/juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerødsafdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi C Alice Legarth Nutzhorn

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: November 2017

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: November 2017 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2017/18 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: November

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars valg Psykologi C Katrine Rom Bøgehøj (krb) 2-3g17 ps Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2

Læs mere

Denne undervisningsbeskrivelse er rettet mod selvstuderende, der ikke har fulgt et hold.

Denne undervisningsbeskrivelse er rettet mod selvstuderende, der ikke har fulgt et hold. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herning hf og VUC Hfe Psykologi C Lise Holck Jørgensen

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August til maj; skoleår 15-16

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August til maj; skoleår 15-16 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August til maj; skoleår 15-16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Kolding 2 årige HF Psykologi,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen. Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om

Læs mere

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara 09/06/13 Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara FRIHED: At borgerne frit kan deltage og bidrage med deres egne ønsker og ressourcer 5l projektets ak5viteter, når de har lyst og mulighed for det 1 VISIONER

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Marts-Juni: Jakob Løkke Svinth Hyldgaard (JLH). August-Marts: Lasse Overgaard Andersen (LA)

Marts-Juni: Jakob Løkke Svinth Hyldgaard (JLH). August-Marts: Lasse Overgaard Andersen (LA) UNDERVISNINGSPLAN FOR PSYKOLOGI C Termin Maj-juni, 14/15 Fag og niveau Lærer(e) Psykologi C Marts-Juni: Jakob Løkke Svinth Hyldgaard (JLH). August-Marts: Lasse Overgaard Andersen (LA) Hold psca Litteraturkilder

Læs mere

On The Shoulders Of Giants Jan Molin August 2019

On The Shoulders Of Giants Jan Molin August 2019 George Herbert Mead (1863-1931) "Romanticism is a reconstruction of the self through the self's assuming the roles of the great figures of the past" HISTORIE KONTEKST RELATIONER HISTORIE: Filosofi graduate

Læs mere

Stressklinikken Indhold

Stressklinikken Indhold Stressklinikken Indhold Professionsprogrammets forløb... 2 Klienten og Stressklinikken... 4 Den studerende og Stressklinikken... 5 Forskning og Stressklinikken... 6 Behandling er forskning... 6 Beriget

Læs mere

Introduktion til faget psykologi og hukommelsesstudieteknik

Introduktion til faget psykologi og hukommelsesstudieteknik Undervisningsbeskrivelse Termin Sommeren 2015 Institution VoksenUddannelsescentret Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Allan Ramsnæs (ARA) 2G ps Grundbøger: Ole Schultz

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vaf Psykologi C Brian

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Læring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Læring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund

Læs mere

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/13 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Psykologi C

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 11/12 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Gruppe versus Individuel

Gruppe versus Individuel 1 Brainstorming i grupper er bedre end at arbejde alene (Osborn 1953) Udsæt bedømmelse Gå efter kvantitet - mange ideer 2 Osborn, A.F. (1953) Applied imagination: Principles and procedures of creative

Læs mere

Organisatorisk sammenhængskraft. Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller

Organisatorisk sammenhængskraft. Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller Organisatorisk sammenhængskraft Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller Sammenhængskraft Det sociale kit Får en arbejdsdeling til at fungere Synergi teamorganisering

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Effekt i praksis.! WElearn

Effekt i praksis.! WElearn Effekt i praksis.! Sådan hænger dagens pointer sammen! Planlagt! Nudging! Strategi System 1 System 2 Rollemodel Dialog Ikke-planlagt! Baggrund! Et godt afsæt det rationelle menneske Miljø en definition!

Læs mere

MAN KALDER DET TEAMBUILDING

MAN KALDER DET TEAMBUILDING TEAMBUILDING AF MORTEN NOVRUP HENRIKSEN MODELFOTO: BAM/SCANPIX MAN KALDER DET TEAMBUILDING Der er forskel på en skovtur og et teambuildingkursus. Går indholdet på at rafte, rappelle og bygge tømmerflåder

Læs mere