Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik"

Transkript

1 Sundhedspolitik

2 Borgmesterens forord 2

3 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger, erfaringer og ønsker er vigtige, når nye indsatser skal sættes i gang. I arbejdet med at styrke sundheden på Frederiksberg fokuserer vi på at skabe sunde rammer og gøre sunde valg til de nemme valg for alle borgere. Samtidig vil vi møde den enkelte borger, der hvor han eller hun er. Vi vil skabe forskellige tilbud og arbejde på forskellige måder for at nå borgere, som har andre behov og ressourcer end gennemsnittet. Vi arbejder systematisk og ud fra den bedste viden Vi trækker på den bedst tilgængelige viden om hvilke indsatser, der virker i arbejdet med sundhed på Frederiksberg. Vi afprøver nye metoder og indsatser i samarbejde med forskningsverdenen. I Frederiksberg Kommune deler vi også vores viden og erfaring med andre i nationale og internationale netværk. De mål vi sætter, følger vi løbende op på. Vi sætter fokus på sunde rammer På Frederiksberg skal det være muligt og let at træffe det sunde valg. Derfor arbejder vi med at skabe sunde rammer på Frederiksberg i form af f.eks. et sundt fysisk miljø og godt indeklima i kommunens bygninger, men også gode muligheder for at være fysisk aktiv ude og inde og gode muligheder for at spise og drikke sundt i de arenaer, kommunen har ansvar for. Vi sikrer, at sundhedspolitikken løftes på tværs I Frederiksberg Kommune er der etableret en tværgående organisation, som sikrer, at sundhedspolitikken følges op af årlige handleplaner. Sundhedspolitikken er forankret bredt, og sundhed tænkes ind som mål eller som middel til at nå andre mål i alle dele af kommunen. Vi samarbejder bredt om sundhed De rammer og betingelser, der er med til at skabe sundhed hos borgerne, handler om uddannelse og skolegang, sociale forhold, arbejde, miljø, nærområdet, engagement i kultur- og fritidslivet og brug af byens sundhedstilbud. Selvom kommunen har hovedansvaret for den borgerrettede forebyggelse, så kan opgaven ikke løftes af kommunen alene. Vi støtter skabelsen af socialt bæredygtige lokalsamfund, hvor kommune, civilsamfund og den private sektor arbejder sammen om at finde løsningerne på byens sundhedsudfordringer. Vi samarbejder med frivillige og foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, hospitaler og praktiserende læger og alle byens borgere. 3

4 Fire indsatsområder skal styrke sundheden på Frederiksberg De fleste borgere på Frederiksberg er sunde og trives godt. Region Hovedstadens sundhedsprofil fra 2013 viser, at den generelle sundhedstilstand i kommunen har bevæget sig i en positiv retning siden 2010, og at vi klarer os bedre end andre kommuner på mange områder. Den positive udvikling er særlig god i forhold til fysisk aktivitet, rygning, kostvaner og overvægt. Trods den positive udvikling er der fortsat sundhedsudfordringer, som kommunen har et medansvar for at håndtere. I Frederiksberg Kommune ser vi sundhed i et bredt perspektiv, fordi mange forhold påvirker sundheden. Det lægger op til en helhedsorienteret tilgang, når udfordringerne skal løses i praksis. Sundhedspolitikken er bygget op om fire indsatsområder med 11 ambitiøse mål. De fire indsatsområder er: Sundhed for alle, der handler om at sikre, at alle har de samme muligheder for at leve et sundt liv, og at der skal være større lighed i sundhedstilstanden på tværs af sociale og økonomiske forskelle. Fællesskaber, der handler om, hvordan de fællesskaber, vi deltager i, påvirker vores sundhed, og hvordan Frederiksberg kan arbejde for at styrke borgernes mentale sundhed og trivsel. Familier, der handler om at skabe gode rammer for børn og unges sundhed. Byrum, der handler om byens rum som omdrejningspunkt for fysisk udfoldelse og mental trivsel, men også miljø, luftforurening, indeklima og klimatilpasning. 4

5 Et godt fundament for arbejdet på Frederiksberg Sundhedspolitikken er skabt med udgangspunkt i viden om, hvad der virker godt både nationalt, internationalt og lokalt på Frederiksberg. Indsatsområder og mål er udvalgt på baggrund af: De nationale mål for danskernes sundhed i Regeringens udspil Sundere liv for alle, der sætter mål for danskernes sundhed de næste ti år: At mindske den sociale ulighed i sundhed; at flere både børn og voksne skal trives og have god mental sundhed; at danskerne skal have bedre livsstil i forhold til tobak, alkohol og bevægelse i hverdagen, og at færre børn skal være overvægtige. I de nationale mål er kommunen tildelt en stor rolle i samarbejde med regioner, civilsamfundet og den private sektor. Den brede tilgang, vi har forpligtet os på som medlem af WHO s European Healthy Cities Network. Her lægges der vægt på lighed i sundhed, borgerinddragelse og tværsektorielt samarbejde. På at styrke et sundhedssystem tæt på borgeren og på at skabe bæredygtige lokalsamfund ved at styrke samfundets modstandskraft, skabe sunde omgivelser og byplanlægning, sund transport og sunde boliger. Viden om, hvad der er de største udfordringer for borgernes sundhed på Frederiksberg. Her trækker vi både på lokale undersøgelser og målinger og på de nationale sundhedsprofiler, der hvert fjerde år giver et indblik i borgernes sundhed på landsplan og på kommuneniveau. Viden om, hvilke metoder og indsatser, der har den største effekt, i form af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og erfaringer fra implementering af Frederiksbergs første sundhedspolitik. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker beskriver den aktuelt bedste viden om, hvilke forebyggelsesindsatser, der bør prioriteres i kommunen indenfor sunde rammer, tilbud til borgerne, tidlig opsporing og information. På Frederiksberg planlægges indsatsen med udgangspunkt i anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Frederiksbergstrategien, som tegner retningen for byens udvikling i de kommende år. Frederiksbergstrategien lægger blandt andet op til, at hele byen skal kunne engagere sig i arbejdet for at skabe sunde rammer på Frederiksberg. På de næste sider kan du læse mere om Frederiksberg Kommunes mål for de enkelte indsatsområder. 5

6 Sundhed for alle Sundhed er en af forudsætningerne for, at den enkelte er fri til at træffe de valg og leve det liv, han eller hun ønsker. Sundheden skal derfor forbedres for alle borgere på Frederiksberg. Sundheden er skævt fordelt i Danmark også på Frederiksberg. Nogle grupper af borgere lever længere og har flere år fri for sygdom end andre grupper. Social ulighed i sundhed handler ikke kun om en særlig udsat gruppes sundhedstilstand, men om at sundhed og helbred er ulige fordelt i hele befolkningen. Igennem de sidste 20 år er uligheden i sundhed blevet større i Danmark. Sociale forhold påvirker børns helbred allerede før de bliver født. Senere i livet har sociale og økonomiske forhold betydning for, hvordan vi klarer os, hvis vi bliver ramt af sygdom. Borgere med lang uddannelse har flere leveår uden sygdom, end de borgere, der har kort uddannelse. Noget af uligheden kan forklares med forskelle i sundhedsadfærd f.eks. brug af tobak og alkohol, motion og maden, vi spiser. Men der er mere på spil. Ulighed i sundhed afhænger også af: børns tidlige udvikling skole og ungdomsuddannelse arbejdsmiljø og nærmiljø tilknytning til arbejdsmarkedet om man er socialt udsat hvordan man har adgang til og bruger sundhedsydelser 6

7 Hvor vil vi hen? På Frederiksberg vil vi både sætte ind for at skabe sunde rammer og et godt fundament for, at alle har de samme muligheder for at leve et sundt liv, fysisk og mentalt. Derfor vil vi arbejde for at skabe lige muligheder for at benytte de tilbud, der kan styrke den enkeltes sundhed, og for at opspore og nå de borgere, der har de største behov. Det kan f.eks. ske ved at integrere sundhed i beskæftigelsesindsatser og sociale indsatser, og ved at have fokus på tilgængelighed, når sundhedsindsatser planlægges. I et større perspektiv skal vi sætte ind for at ændre de forhold, der skaber ulighed i sundhed, allerede fra før man bliver født. Et barns sociale forhold må ikke betyde, at det ikke kan udnytte sine potentialer. Vi skal øge den sociale mobilitet. Det skal bl.a. ske ved at skabe attraktive boligkvarterer, gode daginstitutioner og skoler, sikre at flere borgere deltager i kultur- og fritidsaktiviteter, sunde rammer på arbejdspladserne og ved at sikre, at alle unge på Frederiksberg får en ungdomsuddannelse. Mål 1. Den sociale ulighed skal mindskes 2. Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår 3. Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil, både fysisk og mentalt. 4. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Sådan står det til på Frederiksberg Hvis man sammenligner borgere med grundskole- eller gymnasial uddannelse med borgere med en lang videregående uddannelse på Frederiksberg, så er der syv gange så mange blandt de kortuddannede, som har dårligt fysisk helbred, og dobbelt så mange blandt de kortuddannede, som har dårligt mentalt helbred. Middellevetiden på Frederiksberg er 79,2 år. Det er 0,2 år lavere end landsgennemsnittet. 27 % af de voksne borgere på Frederiksberg har en kronisk sygdom, og 8 % har tre eller flere kroniske sygdomme. 13 % af de voksne på Frederiksberg ryger dagligt. Blandt elever i folkeskolernes 9. klasser på Frederiksberg ryger 6 % dagligt. 10 % af de voksne på Frederiksberg drikker over højrisiko-grænsen for alkohol. 19 % af de voksne har tegn på alkoholafhængighed. Blandt eleverne i 9. klasse på Frederiksberg har 55 % prøvet at være fulde. 28 % af de voksne på Frederiksberg er moderat overvægtige og yderligere 8 % er svært overvægtige. På Frederiksbergs folkeskoler er 9 % af eleverne i 0. klasse og 14 % af eleverne i 9. klasse overvægtige. 26 % af de voksne på Frederiksberg lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag. Blandt eleverne i 9. klasse på Frederiksberg er der 26 %, som dyrker motion mindre end 2 gange om ugen. 19 % af de voksne borgere har et højt stressniveau. Andelen er størst blandt borgere med grundskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, sammenlignet med borgere med videregående uddannelse. 7 % af de årige på Frederiksberg har fået konstateret en sexsygdom indenfor det seneste år. 4 ud af 5 unge er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse to til fire år efter de gik ud af skoler på Frederiksberg. 7

8 Fællesskaber Sundhed er mere end bare fravær af sygdom. Sundhed er også mental sundhed, dvs. at trives i sin hverdag og være tilfreds med livet, at kunne håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Ensomhed og svage sociale relationer påvirker sundheden. Det giver lavere livstilfredshed og øger risikoen for både fysiske og psykiske symptomer. Derfor er fællesskaber et indsatsområde i Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik. Dårlig mental sundhed og psykiske udfordringer har lige så store konsekvenser for vores oplevelse af det gode liv som fysiske sygdomme. Samtidig har dårlig mental sundhed stor betydning for social ulighed i sundhed. Eksempelvis er unge, der mistrives, i større risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge, der trives. Det kan være sværere at finde overskuddet til at leve sundt, hvis man har det dårligt mentalt. Mennesker er sociale væsener, der påvirker hinanden på godt og ondt i de små fællesskaber, der inkluderer familie, venner, arbejds- og fritidslivsrelationer, og i de store fællesskaber, der spænder fra lokalsamfund til den større verden, vi er del af. Robuste fællesskaber er kendetegnet ved en høj grad af fysisk og psykisk tryghed, ytringsfrihed og åbenhed, gode måder at håndtere uenigheder eller konflikter, en høj grad af tolerance og en høj grad af lighed. Robuste fællesskaber øger individets mentale sundhed og modstandskraft, ligesom de er med til at skabe en socialt bæredygtig by. 8

9 Hvor vil vi hen? Vi vil sikre, at borgernes mentale sundhed fremmes på lige fod med den fysiske sundhed, og at borgere der mistrives eller har psykiske udfordringer kan få hjælp og støtte på lige fod med borgere med fysisk sygdom. Vi vil desuden arbejde for at skabe en socialt bæredygtig by. Vi vil arbejde med at etablere strukturer, der sikrer, at borgere ikke ekskluderes fra fællesskaber på f.eks. arbejdspladser, i skoler og i kultur- og fritidslivet. Mål 5. Flere børn, unge, voksne og ældre skal have en god mental sundhed 6. Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Sådan står det til på Frederiksberg 12 % af de voksne på Frederiksberg har et dårligt mentalt helbred. 6 % af de voksne på Frederiksberg er ofte uønsket alene. 4 % af de voksne på Frederiksberg har ikke nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte. 19 % af de voksne på Frederiksberg mener, at deres fysiske aktivitetsniveau er begrænset af, at de ikke har nogen at være fysisk aktive med. 9

10 Familier Børns tidlige udvikling og påvirkning er afgørende for sundheden senere i livet. Mange af vores vaner formes i barndommen og ungdommen. Familien danner sammen med daginstitutioner og skoler den vigtigste ramme for børns udvikling. Familien er for de fleste det stærkeste fællesskab, de er en del af. Gennem hele livet hænger sundhed og trivsel meget ofte sammen med forholdet til familien. Stadig flere børnefamilier flytter til Frederiksberg Kommune, og stadig flere vælger at blive boende, efter at de har stiftet familie. Derfor skal der skabes sunde rammer om familiernes liv i byen. Familierne træffer valg, som er betinget af byens muligheder, når de transporterer sig, køber ind, vælger fritidsaktiviteter og benytter kommunens institutioner og tilbud. Dagligdagen med familien og i daginstitutioner og skoler har betydning for, om børn har mulighed for at udnytte potentialet for et sundt og velfungerende liv. I daginstitutioner, skoler og fritidstilbud skaber kommunen rammer for et sundt liv i dialog med familien, og mindsker betydningen af børnenes sociale baggrund. Hvis børn ikke trives, er forældrene kommunens vigtigste samarbejdspartner. 10

11 Hvor vil vi hen? Vi vil skabe gode rammer for børns trivsel og sundhed i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Børn og unge skal udfordres, både i familien og i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, så de bliver robuste. Vi vil systematisk sikre en tidlig opsporing og relevant støtte, når familier på Frederiksberg ikke trives. Mål 7. Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer. 8. Unges brug af alkohol og illegale rusmidler skal mindskes Sådan står det til på Frederiksberg Blandt eleverne i 9. klasse på folkeskolerne på Frederiksberg fortæller 3 % af drengene og 5 % af pigerne at de ikke er særlig glade eller slet ikke er glade. På Frederiksberg ryger 4 % af de borgere, der bor sammen med børn under 16 år, indendørs flere gange om ugen. På Frederiksberg har 12 % af de borgere, der bor sammen med børn under 16 år, risikable alkoholvaner. Andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd, som bor sammen med børn, er næsten tre gange større blandt mænd sammenlignet med kvinder. 39 % af de årige drikker mere end fem genstande mindst en gang om ugen. 60 % af de årige har prøvet hash, og 16 % har prøvet andre euforiserende stoffer. 9 % har brugt hash eller andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned. I 9. klasserne på Frederiksberg har 21 % af eleverne prøvet hash. 11

12 Byrum Byen danner de fysiske rammer for vores liv. Den måde vi indretter byen på, kan styrke borgernes fysiske, psykiske og sociale sundhed. Frederiksberg er Danmarks tættest befolkede kommune. Det giver både særlige udfordringer og muligheder, når det drejer sig om at skabe sunde fysiske rammer for borgernes liv i byen. På Frederiksberg skal vi skabe byrum, hvor man kan være aktiv, og byrum, hvor man kan fordybe sig og være i ro. Findes der appellerende grønne områder og forskellige attraktive faciliteter, der gør adgang til leg, idræt og motion let, vil rekreation og fysisk aktivitet være det nemme og selvfølgelige valg i dagligdagen. Vi skal tænke helhedsorienteret og kreativt for at udnytte pladsen, så vi kan skabe små og store, fleksible og multifunktionelle byrum på få kvadratmeter. Det fysiske miljø i byen påvirker også vores sundhed. Støjpåvirkninger, som man ikke selv har kontrol over, kan forringe livskvaliteten. Luftforurening øger risikoen for luftvejslidelser, og jordforurening kan true det drikkevand, som vi indvinder under byen. Skybrud kan give oversvømmelser men omvendt kan klimasikring skabe nye spændende områder for borgerne på Frederiksberg. 12

13 Hvor vil vi hen? Frederiksberg vil skabe endnu flere grønne, attraktive byrum, der kan stimulere til brugen af byen. Udformningen af byrummet skal motivere borgere til at bruge de bolignære områder. Det vil vi gøre gennem trygge, inspirerende rammer, der stimulerer til såvel rekreation som bevægelse. Frederiksberg vil tilbyde steder, hvor forskellige former for sociale relationer kan udfolde sig. For eksempel kan borde og bænke fungere som steder, hvor venner og familier mødes. Legepladser, boldbaner og fælleshaver kan være steder, hvor vi lærer nye mennesker at kende, mens parker, torvepladser og idrætsanlæg kan danne rammen for mere organiserede interessefællesskaber. Frederiksberg vil også sikre borgernes sundhed ved at mindske støjbelastningen, og sikre renere luft og rent drikkevand. Mål 9. Byens rum skal være let tilgængelige for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 10. Flere borgere skal gå eller cykle i hverdagen 11. Luften skal være renere, og der skal være rent vand og mindre støj i byens rum Sådan står det til på Frederiksberg 88 % af de voksne borgere på Frederiksberg mener, at de har let adgang til indendørs idrætsfaciliteter. 55 % mener, at de har let adgang til udendørs idrætsfaciliteter. 12 % af de voksne borgere på Frederiksberg hverken går eller cykler til og fra arbejde eller uddannelsessted. Frederiksberg er en af de kommuner i Danmark, der er mest belastet af luftforurening. En stor del af luftforureningen kommer udefra, men der er også en væsentlig luftforurening fra lokale kilder, hovedsageligt vejtrafik samt brændeovne og kedler. På Frederiksberg indvinder man drikkevand til byens borgere. Vandet overholder Miljøstyrelsens grænseværdier, og er derfor sikkert at drikke. 44 % af boligerne på Frederiksberg er støjbelastede. 10 % er stærkt støjbelastede. 13

14 Sådan ved vi, om vi er på rette vej 1. Den sociale ulighed skal mindskes Forskellene på tværs af uddannelsesniveau skal blive mindre, når det gælder fysisk og mentalt helbred og livsstil, der påvirker sundheden. 2. Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår Middellevetiden blandt borgere på Frederiksberg skal stige. En større andel af borgere med kronisk sygdom skal have god livskvalitet. 3. Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil. Andelen af borgere med sund livsstil i forhold til sund kost, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet skal stige. 4. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Andel af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige. 5. Flere borgere skal have en god mental sundhed Andelen af borgere med god mental sundhed skal stige 6. Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Andelen af borgere, der er ufrivilligt alene, og andelen af borgere, der oplever, at de ikke har nogen at tale med, når de har problemer og brug for støtte, skal falde. 7. Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer. Andelen af børn, der trives, skal stige. Andelen af borgere, der bor sammen med børn og ryger indendørs eller har risikable alkoholvaner, skal falde. 8. Unges brug af alkohol og illegale rusmidler skal mindskes Andelen af unge, der rusdrikker eller bruger hash eller andre illegale rusmidler, skal falde. 9. Byens rum skal være let tilgængelige for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber Antallet af borgere, der bruger parker og pladser, skal stige 10. Flere borgere går eller cykler i hverdagen Andelen af borgere, der går eller cykler til og fra arbejde, skole eller uddannelse, skal stige. 11. Der er renere luft, rent vand og mindre støj i byens rum Den sundhedsskadelige partikelforurening skal reduceres. Drikkevandet på Frederiksberg skal opfylde Miljøstyrelsens krav. Antallet af boliger belastet af et støjniveau over den vejledende grænseværdi på 58 db skal reduceres, og ingen boliger udsættes for en støjbelastning over 68 db. Ingen boliger skal indendørs belastes af et støjniveau fra trafikken over den vejledende grænseværdi på 33 db. 14

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,

Læs mere

SUNDHEDS POLITIK

SUNDHEDS POLITIK SUNDHEDS POLITIK 2015-2018 Titel: Sundhedspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 2 2000 Frederiksberg Maj 2015 Illustrationer: Niels Villum Petersen Layout og grafisk produktion:

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sundhedspolitik Kerteminde Kommune

Sundhedspolitik Kerteminde Kommune Sundhedspolitik Kerteminde Kommune 2016-2019 Du er inviteret med til at skrive den ny sundhedspolitik! Sundhedspolitikken beskriver rammerne for, hvordan Kerteminde Kommune arbejder på at være en kommune,

Læs mere

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019 Sundhedspolisk strategi år 2016 2019 FORORD At være sund er en væsentlig forudsætning for at leve det liv, som man ønsker sig. Faxe Kommunes sætter derfor Sundhed højt på dagsordenen. Vi har de sidste

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

Sundhedspolitik Kerteminde Kommune

Sundhedspolitik Kerteminde Kommune Sundhedspolitik Kerteminde Kommune 2016-2019 Følg arbejdet med sundhed i Kerteminde på Facebook. Det tværgående sigte med sundhedspolitikken har afspejlet sig i hele tilblivelses processen. Arbejdet med

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK 2017-2020 Forord Sundhed med lyst til livet! Sundhed handler om at have det godt! Det er individuelt for os, hvornår vi har det godt, men at have lyst til at

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash

Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik 2015-2025 samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash København skal have

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Oplæg ved Sund By Netværksdagene 2013 Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, Københavns Kommune København og Healthy City Netværket København

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015 Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1 Sundhedspolitik 2011-2015 2 Sundhedspolitik 2011-2015 Frederiksberg kommune Et sundere Frederiksberg Sundhedsfremme og forebyggelse handler om

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE Sundhedsvision og målsætninger 1 Indhold Forord...3 Overordnet vision:...5 Borgere i Bevægelse...5 Målsætning 1: Sundhed for Alle...6 Målsætning 2: Sundhed på arbejdspladser...7 Målsætning 3: Sundhed i

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere