Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse"

Transkript

1 Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

2 Motivation for ændring af vaner Min Baggrund: Fysioterapeut i 2000 og MPH i 2006 Arbejdet som konsulent, underviser og projektmager

3 Motivation for ændring af vaner Hovedfaktorer for sundhed eller sygdom. Patientens motivation for at ændre vaner påvirkes også af flere faktorer. Som fysioterapeut befinder du dig altså i et felt med konkurrence! Kilde: Forebyggende sundhedsarbejde, F Kamper-Jørgensen, G Almind, 2001.

4 Motivation for ændring af vaner Hvordan påvirker man personers sundhedsadfærd? Spørgsmålet er vanskeligt at besvare og der er mangel på sikker viden. Der findes tre typer af teorier: - Psykologiske teorier, f.eks. Health Belief Model, Theory og Planned Behaviour, Social Learning Theory - Sociologiske teorier, f.eks. Konfliktsociologisk forklaringsmodel af Poul Erik Petersen, Sociale positioner af Bourdieu, Social reproduktion af Wold - Planlægningsmodeller, f.eks. Stages of Change, PRECEDE- PROCEED Kilde: Forebyggende sundhedsarbejde, F Kamper-Jørgensen, G Almind, 2001.

5 Motivation - virkemidler The Health Belief Modellen, en psykologisk teori: Oplevelse af egen sårbarhed Oplevet alvor af truslen Oplevelse af nytteværdi af at ændre adfærd Adfærdsændring Oplevelse af barrierer Udløsende faktor Kilde: Forebyggende sundhedsarbejde, F Kamper-Jørgensen, G Almind, 2001.

6 Motivation - virkemidler The Health Belief Model Oplevelse af egen sårbarhed: Personens opfattelse af egen risiko for at få en bestemt sygdom. Ved allerede syge personer er oplevelse af egen sårbarhed redefineret til at inkludere accept af egen sygdom, personlig risiko for tilbagefald og sårbarhed for sygdom generelt. Oplevet alvor af truslen: Følelser omkring hvor alvorligt det er at få sygdommen. For patienten er det følelser omkring alvoren/konsekvensen hvis man ikke gør noget (død, funktionsnedsættelse, smerte, osv.). Truslens alvor vurderes i forhold til konsekvenser på arbejde, familie og sociale relationer. Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.

7 Motivation - virkemidler The Health Belief Model Oplevelse af nytteværdi af at ændre adfærd: Sårbarhed og truslens alvor leder mod handling, men oplevelsen af nytteværdi er afgørende for om der bliver ændret adfærd i sundere retning. Både fordele af sundhedsfagligkarakter og fordele som at spare penge ved rygestop, bedre udseende osv. inkluderes her. Oplevelse af barrierer: De negative aspekter ved at skulle gennemføre en specifik sundhedshandling (smerte, ubehag, besværligt, tidskrævende osv.). Kan hindre sunde handlinger. Ubevidst cost-benefit analyse oplevelse af sårbarhed og alvor af truslen vejes op mod nytteværdien ved at ændre adfærd. Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.

8 Motivation - virkemidler Den Motiverende Samtale, en model under udvikling. Er udviklet af psykologer, men ligger op af den Transteoretiske model. Konkret målsætning: At skabe en rådgivningssituation, hvor klienten føler sig forstået og får optimale muligheder for forandring (mulighedsrum / erkendelse). Kilde: Mads Lind, Gestaltterapeut, cand. Scient. I Idræt, phd i sociologi

9 Motivation - virkemidler Den Motiverende Samtale Rådgiverens placering: Jeg skal afstedkomme handling - direkte eller indirekte (finde ressourcer, gøre indtryk). Jeg møder personen som den han/hun er (ud fra kontekst). Jeg retter fokus mod mulige forandringer (Hvad kan vi være sammen om?) Kilde: Mads Lind, Gestaltterapeut, cand. Scient. I Idræt, phd i sociologi

10 Motivation - virkemidler Den Motiverende Samtale - Er en styret og formålsrettet samtalemetode, der anvendes som behandling. - Er en metode hvor ambivalens er i fokus. - Er en metode som bygger på forståelsen af forandring som en proces. - Er en samtalemetode der inddrager klientens oplevelser og ønsker. - Metoden kan styrke klientens motivation og bringe ham videre i hans/hendes forandringsproces. Kilde: Mads Lind, Gestaltterapeut, cand. scient. I Idræt, phd i sociologi

11 Motivation - virkemidler Den Motiverende Samtale. Indhold: Spørgeskema, individuel samtale, udarbejdelse af Handleplan og afrapportering til virksomheden. Tilføre viden om gevinst ved ændring Ændre på fysiske rammer Adfærdsændring Træning af ny sundhedsadfærd

12 Motivation - virkemidler Et eksempel på en handlingsplan brugt under Den motiverende samtale. PERSONLIG HANDLINGSPLAN Navn: Dato: Konsulent: Tema der ønskes ændringer på. Hvad kan jeg selv gøre? Forberedelse? Barrierer? Hvad kan virksomheden gøre? Forberedelse? Barrierer? Fysisk aktivitet Trivsel Arbejdsmiljø Vægt Osv. Medarbejderen ønsker opfølgning på sin personlige handlingsplan. Ja nej

13 Motivation virkemidler Stages of Change en planlægningsmodel. Her brugt under gennemførelse af rygestop. Kilde: Kræftens bekæmpelse, 2006.

14 Motivation - virkemidler Stages of Changes Kollegas Stadie Terapeutens opgave Før-overvejelse: Overvejelse: Forberedelse: Beslutning, handling og vedligeholdelse: Tilbagefald: Skab de første overvejelser opfattelse af risiko ved akutel adfærd udfordres muliggør en dialog om emnet. Vip balancen uddyb årsager til ændring og konsekvens ved ikke at ændre, bevidsthed om barriere øg håbet vær i dialog om emnet. Strategi til at undgå tilbagefald. Tilbyd konkret viden. Tilbyd konkret støtte og hjælp. Positiv feedback på den nye adfærd så fokus ikke forsvinder. Støt til at recirkulere gennem stadierne uden demoralisering. Vis at tilbagefald er en naturlig del af en forandringsproces

15 Stages of Change Motivation - virkemidler Fordele og ulemper: Hvilke fordele og hvilke ulemper er der for dig ved at ændre på en konkret adfærd? Undersøgelser peger på at for at flytte sig fra: - Førovervejelses- til Overvejelsesfasen skal der ske en stigning i fordele. - Overvejelses- til Handlingsfasen skal ulemperne falde og fordelene overstige ulemperne. Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.

16 Motivation for ændring af vaner Self-Efficacy: - Er personens tro på egne evner til at udføre den nødvendige adfærd for at nå målet. - Er situations specifik. - Begrebet bruges i mange modeller f.eks. Stages of Change, Health Belief Model, Social Cognitive Theory Fristelser for tilbagefald er ofte koblet op på: - Negative følelser (f.eks. ked af det...) - Positive sociale situationer (f.eks. fest, uanmeldt besøg af naboen...) - Længsel/abstinenser Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.

17 Motivation for ændring af vaner Self-efficacy påvirkes positivt af 4 faktorer: 1.Tilskyndelse fra en autoritet, 2.Observation af andre i gruppesammenhæng 3.Succesfuld afprøvning 4.Positiv fysiologisk feedback (biofeedback)

18 Motivation for ændring af vaner 10 faktorer har vist sig vigtige i en proces hvor en person skal ændre sundhedsvaner: 1.Øget bevidsthed om årsager, konsekvenser og behandling af en specifik tilstand. 2.Følelsesmæssige påvirkninger (Dramatic relief) f.eks. via medie kampagner, rollespil, vidneudsagn osv. 3.Egen reevaluering, evaluering af sig selv med og uden en usundvane. Både på følelser og kognitivt. 4.Omgivelsernes reevaluering. Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.

19 Motivation for ændring af vaner De 10 faktorer fortsat: 5. Tro på og engagement i. 6. Hjælpende relationer f.eks. Terapeut eller venner. 7. Træning i nye sundere vaner. 8. Belønning 9. Stimulus kontrol, fjerne fristelser for usund adfærd og tilføj gode fristelser. 10. Mindske tilgængeligheden til det usunde, f.eks. via love, retningslinjer Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.

20 Tabel 1. Under processer som initierer progression i stadierne i Stages of Change. Før-overvejelse Overvejelse Forberedelse Handling Vedligeholdelse Under proces Øget bevidstheden Følelsesmæssige påvirkninger Reevaluering fra omgivelserne Egen reevaluering Tro på og engagement i Træning i nye sunde vaner Hjælpende relationer Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., Styrke fordele ved positiv adfærd og sænke fordele ved negativ adfærd. Stimulus kontrol

21 Tabel 2. Motiver for fysisk aktivitet blandt mænd og kvinder. Procent Motiver Mænd Kvinder I alt For at være/komme i form 69,8 74,7 72,4 For at tabe mig 22,3 29,8 26,3 For at have det sjovt 25,9 18,7 22,1 For at koble af 24,0 19,9 21,8 For at være sammen med andre 23,0 20,3 21,6 For udseendets skyld 11,3 14,4 12,9 Andet 10,0 15,0 12,6 For at blive bedre til min idræt 5,6 3,4 4,5 For at konkurrere med andre 5,6 1,4 3,4 Antal svarpersoner Kilde: SIF. KRAM Rapporten, 2009.

22 Motivation - arbejdsredskaber

23 Motivation - arbejdsredskaber

24 Motivation - arbejdsredskaber

25 Motivation - arbejdsredskaber

26 Motivation for ændring af vaner Diskussion: 1.Populationsbaseret tilgang kontra deltagelsesrater Hvis et program producerer 30 % efficacy (fx rygestop efter 1 år) bliver det typisk set som bedre end et andet program med en på 25 %. Men hvis programmernes deltagelses andele i populationen er henholdsvis 5 % og 60 % så er programmet med 25 % efficacy 10 gange så effektiv (impact i befolkningen på 1,5 % mod 15 %). 2.Tidsperspektivet genoptræning af brækket ben eller træning pga. risiko for livsstilslidelse.

27

28 Andel af mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper med et lavt, middel eller højt kondital Kilde: KRAM-undersøgelsen. En af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Undersøgelsen gennemføres i 13 af landets kommuner og består af en spørgeskemaundersøgelse, en helbredsundersøgelse ved KRAM-bussen og lokale sundhedsfremme- og forebyggelsesaktiviteter. Tallene i artiklen bygger på foreløbige data fra 3 KRAM-kommuner.

29 Tabeltekst: Helbredsmæssige konsekvenser relateret til kost, rygning, alkohol og motion pr. år. Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006, 344 sider - udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

30 Figurtekst: Forventet restlevetid for 25-årige uden og med langvarig, belastende sygdom opdelt på fysisk aktivitetsniveau. Fysisk aktivitetsniveau er defineret på grundlag af aktiviteten i fritiden. De fysisk aktive er alle der spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge eller er mere aktive. De inaktive er alle der læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende fritidsbeskæftigelse. Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006, 344 sider - udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

31 Figurtekst: Andel, der angiver, at de ofte føler sig stressede blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. SUSY-undersøgelserne er nationale undersøgelser, der følger udviklingen i danskernes sundhed og sygelighed. De tidligere undersøgelser er gennemført i 1987, 1994 og 2000.

32

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Fysisk aktivitet som middel til sundhedsfremme - hvordan gør vi?

Fysisk aktivitet som middel til sundhedsfremme - hvordan gør vi? Fysisk aktivitet som middel til sundhedsfremme - hvordan gør vi? Pernille Ravn Jakobsen Adjunkt, University College Syddanmark Stud. Cand. Scient. San. Publ. 1 Præsentation Hvem er jeg? - Fysioterapeut,

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Motivation hvad er det?

Motivation hvad er det? Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Motivationssamtaler om rygestop

Motivationssamtaler om rygestop Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Jette Lohse. Kursusafdelingen. SOPU København & Nordsjælland DEN MOTIVERENDE SAMTALE

Jette Lohse. Kursusafdelingen. SOPU København & Nordsjælland DEN MOTIVERENDE SAMTALE 1 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 2 Grundliggende principper Tag udgangspunkt i personens egne holdninger, overvejelser og ønsker Styrk troen på, at forandringer er mulige Hjælp personen til at finde ressourcer

Læs mere

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 1 Program 8.15-11.30

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Motivation til Det der sker i mit liv er ikke bare noget der sker for mig. Jeg er selv med til at få det til at ske Jeg kan ændre/udvikle den jeg er og det jeg gør Den unge er ikke selv motiveret til at

Læs mere

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Teresa Friis-Holmberg Nanna Ahlmark Selskab for Surveyforskning: Bortfaldet stiger men falder betydningen? 27. november 2013 Jeg ville

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sundhed på dit sprog. v/ Lisa Duus & Anna Mygind, Københavns Kommune, 6. maj 2008

Sundhed på dit sprog. v/ Lisa Duus & Anna Mygind, Københavns Kommune, 6. maj 2008 Sundhed på dit sprog v/ Lisa Duus & Anna Mygind, Københavns Kommune, 6. maj 2008 Projekt Sundhed på dit sprog Formål At forbedre sundhedstilstanden blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune gennem

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug? Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere