Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse
|
|
|
- Arne Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse
2 Motivation for ændring af vaner Min Baggrund: Fysioterapeut i 2000 og MPH i 2006 Arbejdet som konsulent, underviser og projektmager
3 Motivation for ændring af vaner Hovedfaktorer for sundhed eller sygdom. Patientens motivation for at ændre vaner påvirkes også af flere faktorer. Som fysioterapeut befinder du dig altså i et felt med konkurrence! Kilde: Forebyggende sundhedsarbejde, F Kamper-Jørgensen, G Almind, 2001.
4 Motivation for ændring af vaner Hvordan påvirker man personers sundhedsadfærd? Spørgsmålet er vanskeligt at besvare og der er mangel på sikker viden. Der findes tre typer af teorier: - Psykologiske teorier, f.eks. Health Belief Model, Theory og Planned Behaviour, Social Learning Theory - Sociologiske teorier, f.eks. Konfliktsociologisk forklaringsmodel af Poul Erik Petersen, Sociale positioner af Bourdieu, Social reproduktion af Wold - Planlægningsmodeller, f.eks. Stages of Change, PRECEDE- PROCEED Kilde: Forebyggende sundhedsarbejde, F Kamper-Jørgensen, G Almind, 2001.
5 Motivation - virkemidler The Health Belief Modellen, en psykologisk teori: Oplevelse af egen sårbarhed Oplevet alvor af truslen Oplevelse af nytteværdi af at ændre adfærd Adfærdsændring Oplevelse af barrierer Udløsende faktor Kilde: Forebyggende sundhedsarbejde, F Kamper-Jørgensen, G Almind, 2001.
6 Motivation - virkemidler The Health Belief Model Oplevelse af egen sårbarhed: Personens opfattelse af egen risiko for at få en bestemt sygdom. Ved allerede syge personer er oplevelse af egen sårbarhed redefineret til at inkludere accept af egen sygdom, personlig risiko for tilbagefald og sårbarhed for sygdom generelt. Oplevet alvor af truslen: Følelser omkring hvor alvorligt det er at få sygdommen. For patienten er det følelser omkring alvoren/konsekvensen hvis man ikke gør noget (død, funktionsnedsættelse, smerte, osv.). Truslens alvor vurderes i forhold til konsekvenser på arbejde, familie og sociale relationer. Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.
7 Motivation - virkemidler The Health Belief Model Oplevelse af nytteværdi af at ændre adfærd: Sårbarhed og truslens alvor leder mod handling, men oplevelsen af nytteværdi er afgørende for om der bliver ændret adfærd i sundere retning. Både fordele af sundhedsfagligkarakter og fordele som at spare penge ved rygestop, bedre udseende osv. inkluderes her. Oplevelse af barrierer: De negative aspekter ved at skulle gennemføre en specifik sundhedshandling (smerte, ubehag, besværligt, tidskrævende osv.). Kan hindre sunde handlinger. Ubevidst cost-benefit analyse oplevelse af sårbarhed og alvor af truslen vejes op mod nytteværdien ved at ændre adfærd. Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.
8 Motivation - virkemidler Den Motiverende Samtale, en model under udvikling. Er udviklet af psykologer, men ligger op af den Transteoretiske model. Konkret målsætning: At skabe en rådgivningssituation, hvor klienten føler sig forstået og får optimale muligheder for forandring (mulighedsrum / erkendelse). Kilde: Mads Lind, Gestaltterapeut, cand. Scient. I Idræt, phd i sociologi
9 Motivation - virkemidler Den Motiverende Samtale Rådgiverens placering: Jeg skal afstedkomme handling - direkte eller indirekte (finde ressourcer, gøre indtryk). Jeg møder personen som den han/hun er (ud fra kontekst). Jeg retter fokus mod mulige forandringer (Hvad kan vi være sammen om?) Kilde: Mads Lind, Gestaltterapeut, cand. Scient. I Idræt, phd i sociologi
10 Motivation - virkemidler Den Motiverende Samtale - Er en styret og formålsrettet samtalemetode, der anvendes som behandling. - Er en metode hvor ambivalens er i fokus. - Er en metode som bygger på forståelsen af forandring som en proces. - Er en samtalemetode der inddrager klientens oplevelser og ønsker. - Metoden kan styrke klientens motivation og bringe ham videre i hans/hendes forandringsproces. Kilde: Mads Lind, Gestaltterapeut, cand. scient. I Idræt, phd i sociologi
11 Motivation - virkemidler Den Motiverende Samtale. Indhold: Spørgeskema, individuel samtale, udarbejdelse af Handleplan og afrapportering til virksomheden. Tilføre viden om gevinst ved ændring Ændre på fysiske rammer Adfærdsændring Træning af ny sundhedsadfærd
12 Motivation - virkemidler Et eksempel på en handlingsplan brugt under Den motiverende samtale. PERSONLIG HANDLINGSPLAN Navn: Dato: Konsulent: Tema der ønskes ændringer på. Hvad kan jeg selv gøre? Forberedelse? Barrierer? Hvad kan virksomheden gøre? Forberedelse? Barrierer? Fysisk aktivitet Trivsel Arbejdsmiljø Vægt Osv. Medarbejderen ønsker opfølgning på sin personlige handlingsplan. Ja nej
13 Motivation virkemidler Stages of Change en planlægningsmodel. Her brugt under gennemførelse af rygestop. Kilde: Kræftens bekæmpelse, 2006.
14 Motivation - virkemidler Stages of Changes Kollegas Stadie Terapeutens opgave Før-overvejelse: Overvejelse: Forberedelse: Beslutning, handling og vedligeholdelse: Tilbagefald: Skab de første overvejelser opfattelse af risiko ved akutel adfærd udfordres muliggør en dialog om emnet. Vip balancen uddyb årsager til ændring og konsekvens ved ikke at ændre, bevidsthed om barriere øg håbet vær i dialog om emnet. Strategi til at undgå tilbagefald. Tilbyd konkret viden. Tilbyd konkret støtte og hjælp. Positiv feedback på den nye adfærd så fokus ikke forsvinder. Støt til at recirkulere gennem stadierne uden demoralisering. Vis at tilbagefald er en naturlig del af en forandringsproces
15 Stages of Change Motivation - virkemidler Fordele og ulemper: Hvilke fordele og hvilke ulemper er der for dig ved at ændre på en konkret adfærd? Undersøgelser peger på at for at flytte sig fra: - Førovervejelses- til Overvejelsesfasen skal der ske en stigning i fordele. - Overvejelses- til Handlingsfasen skal ulemperne falde og fordelene overstige ulemperne. Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.
16 Motivation for ændring af vaner Self-Efficacy: - Er personens tro på egne evner til at udføre den nødvendige adfærd for at nå målet. - Er situations specifik. - Begrebet bruges i mange modeller f.eks. Stages of Change, Health Belief Model, Social Cognitive Theory Fristelser for tilbagefald er ofte koblet op på: - Negative følelser (f.eks. ked af det...) - Positive sociale situationer (f.eks. fest, uanmeldt besøg af naboen...) - Længsel/abstinenser Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.
17 Motivation for ændring af vaner Self-efficacy påvirkes positivt af 4 faktorer: 1.Tilskyndelse fra en autoritet, 2.Observation af andre i gruppesammenhæng 3.Succesfuld afprøvning 4.Positiv fysiologisk feedback (biofeedback)
18 Motivation for ændring af vaner 10 faktorer har vist sig vigtige i en proces hvor en person skal ændre sundhedsvaner: 1.Øget bevidsthed om årsager, konsekvenser og behandling af en specifik tilstand. 2.Følelsesmæssige påvirkninger (Dramatic relief) f.eks. via medie kampagner, rollespil, vidneudsagn osv. 3.Egen reevaluering, evaluering af sig selv med og uden en usundvane. Både på følelser og kognitivt. 4.Omgivelsernes reevaluering. Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.
19 Motivation for ændring af vaner De 10 faktorer fortsat: 5. Tro på og engagement i. 6. Hjælpende relationer f.eks. Terapeut eller venner. 7. Træning i nye sundere vaner. 8. Belønning 9. Stimulus kontrol, fjerne fristelser for usund adfærd og tilføj gode fristelser. 10. Mindske tilgængeligheden til det usunde, f.eks. via love, retningslinjer Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., 2002.
20 Tabel 1. Under processer som initierer progression i stadierne i Stages of Change. Før-overvejelse Overvejelse Forberedelse Handling Vedligeholdelse Under proces Øget bevidstheden Følelsesmæssige påvirkninger Reevaluering fra omgivelserne Egen reevaluering Tro på og engagement i Træning i nye sunde vaner Hjælpende relationer Kilde: Health Behavior and Health Education, K Glanz et al., Styrke fordele ved positiv adfærd og sænke fordele ved negativ adfærd. Stimulus kontrol
21 Tabel 2. Motiver for fysisk aktivitet blandt mænd og kvinder. Procent Motiver Mænd Kvinder I alt For at være/komme i form 69,8 74,7 72,4 For at tabe mig 22,3 29,8 26,3 For at have det sjovt 25,9 18,7 22,1 For at koble af 24,0 19,9 21,8 For at være sammen med andre 23,0 20,3 21,6 For udseendets skyld 11,3 14,4 12,9 Andet 10,0 15,0 12,6 For at blive bedre til min idræt 5,6 3,4 4,5 For at konkurrere med andre 5,6 1,4 3,4 Antal svarpersoner Kilde: SIF. KRAM Rapporten, 2009.
22 Motivation - arbejdsredskaber
23 Motivation - arbejdsredskaber
24 Motivation - arbejdsredskaber
25 Motivation - arbejdsredskaber
26 Motivation for ændring af vaner Diskussion: 1.Populationsbaseret tilgang kontra deltagelsesrater Hvis et program producerer 30 % efficacy (fx rygestop efter 1 år) bliver det typisk set som bedre end et andet program med en på 25 %. Men hvis programmernes deltagelses andele i populationen er henholdsvis 5 % og 60 % så er programmet med 25 % efficacy 10 gange så effektiv (impact i befolkningen på 1,5 % mod 15 %). 2.Tidsperspektivet genoptræning af brækket ben eller træning pga. risiko for livsstilslidelse.
27
28 Andel af mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper med et lavt, middel eller højt kondital Kilde: KRAM-undersøgelsen. En af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Undersøgelsen gennemføres i 13 af landets kommuner og består af en spørgeskemaundersøgelse, en helbredsundersøgelse ved KRAM-bussen og lokale sundhedsfremme- og forebyggelsesaktiviteter. Tallene i artiklen bygger på foreløbige data fra 3 KRAM-kommuner.
29 Tabeltekst: Helbredsmæssige konsekvenser relateret til kost, rygning, alkohol og motion pr. år. Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006, 344 sider - udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.
30 Figurtekst: Forventet restlevetid for 25-årige uden og med langvarig, belastende sygdom opdelt på fysisk aktivitetsniveau. Fysisk aktivitetsniveau er defineret på grundlag af aktiviteten i fritiden. De fysisk aktive er alle der spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge eller er mere aktive. De inaktive er alle der læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende fritidsbeskæftigelse. Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006, 344 sider - udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.
31 Figurtekst: Andel, der angiver, at de ofte føler sig stressede blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. SUSY-undersøgelserne er nationale undersøgelser, der følger udviklingen i danskernes sundhed og sygelighed. De tidligere undersøgelser er gennemført i 1987, 1994 og 2000.
32
Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats
Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Notat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Fysisk aktivitet som middel til sundhedsfremme - hvordan gør vi?
Fysisk aktivitet som middel til sundhedsfremme - hvordan gør vi? Pernille Ravn Jakobsen Adjunkt, University College Syddanmark Stud. Cand. Scient. San. Publ. 1 Præsentation Hvem er jeg? - Fysioterapeut,
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen
Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?
Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland
ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når
Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer
Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,
Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
SUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Motivation hvad er det?
Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Anne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Motivationssamtaler om rygestop
Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune
Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,
Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet
B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Impact værktøj retningslinjer
Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj
Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger
Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Teresa Friis-Holmberg Nanna Ahlmark Selskab for Surveyforskning: Bortfaldet stiger men falder betydningen? 27. november 2013 Jeg ville
Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle
Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Jette Lohse. Kursusafdelingen. SOPU København & Nordsjælland DEN MOTIVERENDE SAMTALE
1 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 2 Grundliggende principper Tag udgangspunkt i personens egne holdninger, overvejelser og ønsker Styrk troen på, at forandringer er mulige Hjælp personen til at finde ressourcer
Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet
Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper
Den Motiverende Rygskole
Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at
MOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1
Laura Staun Valentiner & Henning Langberg MOTIVATIONSTEORIER Adhærence til langtids- terapi ved kronisk sygdom i de industrialiserede lande er < 50% Center for Sundhedsmo3va3on 1 Information- motivation-
Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste
Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter
Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse
Sundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle
Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
SAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Velkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt
Kompetencecentret, Ballerup Kommune - Center for Beskæftigelse og Borgerservice Projektnavn: Projekt Mit liv, dit liv Vores fælles KRAM, projektperiode: Maj 2011 Maj 2013 Projektejer: Kenneth Heigren,
Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?
Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn
Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network
Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,
HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?
KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder
Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Idræt i Socialpsykiatrien
Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som