Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg. [Serietype og nummer]

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg. [Serietype og nummer]"

Transkript

1 Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg [Serietype og nummer] August 2016

2

3 Redaktion: Styrelsen for vand- og Naturforvaltning Tekst: Jens Munk-Poulsen DHI, Mikkel Holmen Andersen DHI Grafiker/bureau: [Firmanavn] Tryk: [Firmanavn] Fotos: [Fotograf/grafiker/bureau] [Fotograf/grafiker/bureau] [Fotograf/grafiker/bureau] Oplag: [xxx] ISBN: [xxx] [Ansvarsfraskrivelse - slet felt hvis ingen] 4 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

4 Indhold 1. Forord 6 2. Indledning Introduktion til beluftningseffektivitet og lattergasemission Udvikling, test og kalibrering af ny flowmåler 8 3. Verifikation af emissionsberegning Sammenhæng mellem O 2 og N 2O gasoverførsel Test af emissionsberegning med offgas-måler i fuldskala på Marselisborg Renseanlæg Emissionsberegning til brug for Stjernholms OXxOFF Drift af kommerciel sensor Samtidige målinger af beluftningsaktivitet og lattergasemission for Randers Centralrenseanlæg Beluftningsoptimering og lattergasemission på Nr. Vium Renseanlæg OTR styringsoptimering med Stjernholms OXxOFF Lattergasemission under energioptimeringer på Nr. Vium Sammenhængen mellem målt N 2O emission og litteraturværdier Konklusion Klimabevidst energioptimering på Nr. Vium Renseanlæg med Stjernholms OXxOFF Klarlægning af mindre N 2O emission fra Randers Centralrenseanlæg ift. Litteraturværdier Potentiale for sensor til øget fokus på lattergasemission som CO 2 kilde Referencer 23 Bilag 1.Kravspecifikation for måleudstyr til emissionsmålinger af lattergas 24 Bilag 2.Principper for OXxOFF beregninger 27 Bilag 3.Forretningsmæssigt potentiale for kombineret måleenhed 28 Bilag 4.N 2O sensorbaserede emissionsberegninger 31 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 5

5 1. Forord Lattergas (N 2O) er en kraftig drivhusgas, som er omkring 300 gange stærkere end CO 2. N 2O reducerer desuden jordens ozonlag. Lattergas indgår i det danske CO 2-regnskab og udgør ca. 10% af den samlede danske udledning af drivhusgasser /1/. Biologiske renseanlæg har i stort omfang kvælstoffjernelse, som kan resultere i dannelse af N 2O. Både nitrifikation og denitrifikation vil udvikle N 2O i varierende omfang. Viden om og målinger af danske renseanlægs produktion af lattergas er begrænset. Forsyningsselskaber publicerer i nogle tilfælde CO 2-opgørelser, men kun få medtager effekten af N 2O, og der vil da som oftest være tale om en estimeret emission baseret på generelle nøgletal, f.eks. antal g N 2O pr. person-ekvivalent pr. år. Unisense s lattergassensor og Stjernholms OXxOFF er to sensorer, som i dette projekt er kombineret til et samlet målesystem ud fra et ønske om at forene Stjernholms OXxOFF-målers iltog flowmålinger af offgassen med en Unisense lattergassensor, så der opnås et pålideligt måleværktøj til samtidig monitering af beluftningseffektivitet og lattergasemission fra bundbeluftede procesanlæg. I projektet er der ud over pilotskalaforsøg brugt 2 fuldskala test sites: Randers Centralrenseanlæg, som primært renser husspildevand, og Nr. Vium Renseanlæg, som håndterer mejerispildevand. Nr. Vium er medtaget som ekstra test site i forhold til ansøgningen, idet der på Nr. Vium er foretaget procesoptimeringer på baggrund af målinger af beluftningseffektivitet under samtidig måling af lattergasemission. Projektet er udført af Randers Spildevand A/S, Unisense Environment A/S, DHI og Stjernholm A/S (projektholder). Projektet har modtaget støtte fra Miljøstyrelsens udviklings- og demonstrationspulje (MUDP). Denne rapport er skrevet til teknikere med et godt kendskab til renseanlæg, renseprocesser og målinger. Rapporten udgør en del af den formidling, som bliver udført i forbindelse med projektet, og skal oplyse om hovedresultaterne af projektet, samt i hvilken grad målene for projektet er nået. 6 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

6 2. Indledning Formålet med dette projekt har været at udvikle en kosteffektiv måleenhed til online-måling af beluftningseffektivitet og lattergasemissioner fra renseanlæg, da de hidtil anvendte offgas målere til lattergas er dyre og ikke lavet til brug i procesanlæg. Den nye måleenhed etableres ved at integrere to relativt nyudviklede produkter fra danske SMV er: En sensor til onlinemåling af lattergas i væskefasen fra Unisense Environment A/S, som med succes blev afprøvet i et projekt under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (VTUF) (/5/), samt en offgasmåler OXxOFF fra Stjernholm A/S, som online giver information om luftflow og beluftningseffektivitet. En kombination af disse måleinstrumenter vil via modelberegninger præcist kunne fastlægge emissionen af lattergas fra en beluftningstank, hvor stripningen af lattergas til atmosfæren typisk finder sted. Samtidig giver kombinationen af de to sensorer mulighed for at påvise beluftningeffektivitet under samtidig målinger af lattergasemissionen, hvilket giver den klimamæssigt bedste energioptimering. Integrationen af de to produkter giver mulighed for online-måling af lattergas fra renseanlæg, og dermed kan lattergas kvantitativt indgå i CO 2 regnskabet for forsyningsselskaberne. Det har også været muligt at integrere måledata i renseanlæggenes SRO system og dermed muliggøre en senere udvikling af styrestrategi til samtidig minimering af både energiforbrug til beluftning og lattergasemission (udvikling af sådanne strategier ligger uden for formålet med dette projekt). Endelig kan den nye viden danne grundlag for, at der politisk kan skabes mulighed for etablering af en incitamentstruktur med henblik på at nedbringe emissioner af lattergas fra renseanlæg, hvorved det vil være muligt i væsentligt omfang at reducere det samlede CO 2 aftryk fra vandsektoren 2.1 Introduktion til beluftningseffektivitet og lattergasemission Med øget fokus på energioptimeringer og klimaneutralitet er det interessant at kunne måle, hvor effektivt et beluftningssystem fungerer. Disse målinger kan udføres med integrationen mellem Stjernholms OXxOFF og Unisense s lattergassensor. Første trin i offgasmåleren er at opsamle gassen, som forlader vandoverfladen, og føre gassen ind i en iltmåler. Iltoptaget i vandet kan herefter beregnes ved at måle iltindholdet i den gas, som er til overs, efter den indblæste luft har forladt vandfasen. Iltindholdet i luften omkring os, som indblæses i vandet, sættes til 100%. Boblerne fra bundbelufterne overfører ilt til vandfasen, og derfor er iltindholdet i den opsamlede luft lavere end 100%. Jo dybere tanken er, og jo bedre beluftningsinstallationen er udført, desto lavere iltindhold har den opsamlede luft. Mindre effektive iltningssystemer har et iltindhold i offgassen på 90-93%, mens meget effektive systemer har et indhold på 65-70%. Målinger af iltudnyttelsen (OTE = oxygen transfer efficiency)) angiver, hvor meget af den indblæste luft der er blevet udnyttet i procestanken. Jo højere iltudnyttelse man kan opnå, jo mere energieffektivt kører ens beluftningssystem. Målinger af iltudnyttelsen kan sammenlignes med måling af hvor langt en bil kører på literen, og giver bl.a. mulighed for at opdage, når beluftningsudstyrets effektivitet aftager. I de to ovenstående tilfælde er iltudnyttelsen OTE henholdsvis 7-10% og 30-35%. Ved både at måle luftflow og iltudnyttelsen kan iltoverførselshastigheden registreres (OTR = oxygen transfer rate), dvs. hvor mange kg ilt der overføres i timen. Jo højere iltoverførselshastighed, jo mere ilt er der behov for, og jo mere er anlægget belastet. Mere om dette kan læses i bilag C Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 7

7 Ved sammenkobling af Stjernholms OXxOFF luftflowmåler og Unisense s lattergassensor kan man måle lattergasemissionen, som er en vigtig fraktion af det totale CO 2 aftryk fra spildevandsbehandlingsanlæg. Ved modelberegning af lattergasemissionen er beregningen ud over lattergas koncentrationen meget følsom over for upræcise flowmålinger, og det er derfor vigtigt at have helt styr på denne parameter. Med et øget fokus på energioptimeringer og energiproduktion er fokus på lattergas og klimaneutralitet ekstra vigtigt, idet de to primærdrivende effekter på lattergasemissionen er lave COD/N forhold og lave iltkoncentrationer. Så når man tager kulstof ud i forklaringen for at få bedre gaspotentiale på rådnetårne og kører med lave iltkoncentrationer for at spare på strømforbruget, er bivirkningen ofte en øget lattergasemission. Med muligheden for at måle emissionen kan man gå fra udelukkende at energioptimere strømforbruget til at klimaoptimere, hvor der også tages hensyn til emissioner af lattergas. Ud af denne integration kommer en kravspecifikation til brug for produktion af kommerciel integreret sensor som afrapportering for arbejdspakke Udvikling, test og kalibrering af ny flowmåler Idet præcise flowmålinger er en forudsætning for beregning af lattergasemission og iltningskapacitet, har det været nødvendigt at teste, om den benyttede flowmåle-metode kan måle i det ønskede måleområde, og om der kan opnås valide målinger. Tidligt i projektet blev det klart, at flowmåleren på Stjernholms OXxOFF var overdimensioneret og ikke kunne måle de lave flows, som var ønsket. Derfor har DHI undersøgt muligheden for at benytte 3D-printede venturirør til Stjernholms OXxOFF flowmålinger, da denne målemetode er noget billigere end den tidligere benyttede metode i Stjernholms OXxOFF (trykmåling med pitotrør). Undersøgelsen viste, at venturirør i 3D print med god tilnærmelse kunne måle flow i det forventede måleområde. Venturirørene skal passe til to flowintervaller: I det lave måleområde skal røret kunne måle et flow fra 1 Nm 3 /h til 10 Nm 3 /h og tryk fra 1 mbar til 10 mbar. Røret til det høje måleområde skal kunne måle flow fra 4 Nm 3 /h til 40 Nm 3 /h og tryk fra 1 mbar til 10 mbar. Test af venturirørene udføres ved, at et ventuirør monteres med en trykmåler (Huba Control) og sættes efter en flowmåler (VPFlowscope), som er påsat en blæser. Differenstrykket måles med trykmåleren ved forskellige flows og plottes som funktion af flowet, som er målt med flowmåleren. Der laves 7 målinger for hvert rør. Sammenhængen mellem tryk og flow beskrives med en formel, som er lavet ud fra plottet: 8 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

8 NM3/H NM3/H /9 mm /16 mm /9 mm Flow [m 3 /h] = - 0,0056x 4 + 0,1291x 3 1,0262x 2 + 3,9313x + 0, /16 mm Flow [m 3 /h] = - 0,0138x 4 + 0,3002x 3 2, ,4906x + 1,2784 Rørenes ujævne overflade kan have givet turbulens, hvilket kan danne grundlag for afvigelser i resultaterne. Der anbefales at undersøge, om en coating af venturirørerne kan minimere afvigelser. Afvigelserne er dog ikke af en størrelse, der påvirker måleresultaterne i nævneværdig grad. De specialdesignede og kalibrerede flowmålere er efterfølgende blevet bygget ind i OXxOFF designet og anvendt i projektets OXxOFF er. Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 9

9 3. Verifikation af emissionsberegning For at opnå et endeligt proof-of-concept samt validere den samlede måleløsning er det nødvendigt at undersøge måleenhedens driftsikkerhed på rigtigt spildevand samt at dokumentere, at de foretagne modelberegnede N 2O emissioner stemmer overens med faktisk målte emissioner af lattergas. DHI råder over et pilotanlæg i Aarhus, som er opsat og kører på Marselisborg Renseanlæg og fødes med spildevand. Derudover råder DHI over et meget følsomt offgasmåleudstyr, der måler lattergaskoncentrationen i den opsamlede offgas. 3.1 Sammenhæng mellem O 2 og N 2 O gasoverførsel Til beregning af lattergasemissionen i OXxOFF benyttes en k La værdi for lattergas. Denne k La værdi er omkostningstung at måle, da den enten skal måles med offgas-målemetode eller med en besværlig afgasningstest. Derimod kan man udlede k La for ilt via iltoverførselshastigheden, OTR, som Stjernholm OXxOFF en beregner sig til ud fra direkte målinger. Der er derfor opsat en teoretisk korrelation til beregning af k La for lattergas ved hjælp af k La for ilt og diffusionskoefficienterne for ilt og lattergas. Når vi på denne baggrund har k La for lattergas og lattergaskoncentrationen i væskefasen, kan emissionen beregnes som: r N2O = c N2O k L a N2 O (0) hvor gasoverførselshastigheden for lattergas beregnes ved hjælp af gasoverførselshastigheden for ilt, som er direkte afledt af OTR målt af OxXOFF af følgende formel: 0,5 k L,N2 Oa k L,O2 a = (D N 2 O ) D O2 (1) k L a N2 O 20 = k L a O2 20 D N2O D O2 = k L a O2 20 0,9137 Hvor: k L a N2 O 20 = gasoverførseshastighed for lattergas k L a O2 20 = gasoverførseshastighed for ilt D N2 O = diffusionkoefficient for lattergas [1,77 * 10-9 m 2 s -1 ] D O2 = diffusionskoefficient for ilt [2,12 * 10-9 m 2 s -1 ] c N2O = koncentrationen af lattergas i væskefasen Idet en lille variation i k La-værdien vil have signifikant betydning for den beregnede lattergasemission, var det ønskeligt at undersøge, hvor præcis denne omregning er for rent vand i pilotanlægget: 10 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

10 På pilotanlæggets to næsten identiske tanke, A og B, har DHI og Unisense Environment testet k La for både lattergas og ilt og fundet, at k La målingerne varierer, selv om tankene er stort set identiske. De eneste variationer tankene imellem er den fysiske placering af bundbeluftere i forhold til sensorer i tanken, der samtidig fungerer som baflere. Begge tanke er fuldt opblandede. Ved omregning af gasoverførselskonstanter fra ilt til lattergas, fås i begge tanke en betydelig overestimering af gasoverførslen for lattergas i forhold til de målte gasoverførselshastigheder. Konklusionen er derfor, at beregninger med formel 1 er usikre og medfører væsentlig overestimering af lattergasemissionen. I det mest afvigende tilfælde estimerer konversionsberegningen gasoverførslen som tre gange højere end det målte, hvilket medfører en fejl på 226% af de målte lattergasemissioner. På denne baggrund har det været nødvendigt at udvikle og anvende en anden målemetode til beregning af lattergasemissionen. Fra Schultze et al. /2/ fås en stripningsmodel, hvor vi i vores tilfælde med en beluftet kolonne vil strippe lattergassen med den luft, som blæses gennem diffusorerne. Stripningen vil følge nedenstående formel: r N2 O = H N2 OS N2 O [1 exp ( kla N2O H N 2O Hvor: r N2 O er emissionen fra den beluftede kolonne [mg N2O/L/dag] kla N2O er gasoverførselshastigheden [dag -1 ] S N2 O er koncentrationen af N 2O i væskefasen [mg/l] H N2 O er Henrys konstant for lattergas [dimensionsløs] Q g er luftflowet, der beluftes med [L/hr] V l er voluminet af tanken [L]. V l )] Q g (2) Q g V l Til beregning af k L a N2 O 20 har Foley et al. /3/ lavet laboratorieforsøg, der giver en empirisk formel for k La N2O på baggrund af gashastigheden. Gashastigheden beregnes som det beluftede areal [m 2 ] og det totale luftflow, Q A [m 3 s -1 ] idet: Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 11

11 v g = Q A Beluftet areal (3) Ud fra gashastigheden får således k L a N2 O 20 som: k L a N2 O 20 = ( D R D L ) 0, (v g ) 0,86 (4) D R k L a N2 O 20 = ( 0,815 m ) 0, (v g ) 0,86 (5) Hvor: k L a N2 O 20 = lattergas overførselskoeficient [d -1 ] D L = dybden af laboratoriereaktoren [0,815 m) D R = højden over dissuoren (m) v g = den spefikke gashastighed [m 3 m -2 s -1 ] Slutteligt temperaturkompenseres k L a N2 O 20 til procestemperaturen K L a N2 O,Procestemp=k L a N2 O 20 (1.024) (T Proces 20 ) (6) Hvor: T Proces er procestemperaturen [ C] K L a N2 O,Procestemp er den temperaturkorrigerede gasoverførselshastighed [dag -1 ] Det er således muligt at beregne emissionen på baggrund af den målte lattergaskoncentration i væskefasen, det målte luftflow, anlæggets fysiske dimensionering samt konstanter kendt fra litteraturen. For at eftervise, at vi med denne nye formel kan lave en mere præcis emissionsberegning, er der foretaget en validering ved hjælp af et præcist N 2O offgas-målesystem og foretaget en sammenligning med den oprindelige OXxOFF formel (0). Denne verifikation er også sket igennem andre samarbejder, som Unisense Environment har haft /4/. 3.2 Test af emissionsberegning med offgas-måler i fuldskala på Marselisborg Renseanlæg Idet stighøjden i pilotanlægget ikke er tilstrækkelig til at opnå nok gasoverførsel og dermed robuste måleresultater, fortages der målinger på Marselisborg Renseanlæg med offgas-sensor, således at emissionsberegningen kan valideres. Idet k La-sammenhængen ikke kan bruges jf. ovenstående afsnit, sammenholder vi offgas-målerens resultater med stripningsformel (2) med Stjernholms OXxOFF flowmåler, beregning med k La fra OXxOFF(lilla) og beregning af emissionen med formel (2), men på baggrund af renseanlæggets luftflowmåler (rød). Til forsøgene er der brugt en offgas-måler, som er kalibreret op mod to kalibreringsgasser ved henholdsvis 0 og 1000 ppm, jf. beskrivelser fra producenten. Der er foretaget to beregninger, der beror på den nye formel - den ene ved brug af Stjernholms OXxOFF luftflowmåling og den anden med data fra renseanlæggets egen luftflowmåler. Emissionen fra en aktivslamtank på Marselisborg Renseanlæg med bundbeluftning blev opgjort ved opsamling af offgas fra overfladen. Der er målt N 2O i gasfasen, luftflow, temperatur samt iltudnyttelse til k La bestemmelse for beluftningssystemet. Dermed findes de data, som skal anvendes i de forskellige modeller for stripning af N 2O, og man kan sammenligne en målt emission via offgasmålinger med en modelberegnet emission. 12 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

12 Emission [g/m 3 /day] 4 Emission Calculation Comparison- Based on Q air from OXxOFF 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 09:50 11:02 12:14 13:26 14:38 Lattergas emission - BL1 ppm OffGas Emission OXxOFF Emission (New Formula) OTR OXxOFF Emission Ovenfor ses de målinger, der er lavet på Marselisborg Renseanlæg med Stjernholms OXxOFF sammenholdt med kalibreret offgas-sensor. Tre forskellige måder at beregne lattergasemissionen på og sammenholdt med offgas referenceinstrumentet. Den første beregning (Lattergas emission BL1) er baseret på den nye formel (2) og bruger hele luftningstankens luftflow (dermed en fuld emissionsberegning). Den næste beregning (OXxOFF Emission - New Formula) er baseret på den nye formel (2) og OXxOFF ens luftflowmåling over 1 m 2 af det samlede beluftede areal på 500 m 2. Den sidste beregning (OTR OXxOFF Emission) er baseret på den oprindelige formel (0) og OXxOFF ens luftflowmåling over 1 m 2 af det samlede beluftede areal på 500 m 2. Forsøgene med offgasmåleren er et bevis for, at de matematiske modelberegninger er valide. Det ses af nedenstående graf, at det integrerede resultat over måleperioden at offgas instrumentet og den nye emissions formel med flowmåling fra Stjernholms OXxOFF ligger meget tæt. Her kan 97,7% af den målte emission genfindes med den nye formel, hvorimod den gamle, som beror på iltoverførselshastigheden OTR, genfinder 115 % af den målte lattergasemission. Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 13

13 Total Emission for Periode (5 timer) 0,2 0,18 0,16 0,14 0,12 g/m 3 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Henrys & Tank Air Flow Henrys & OXxOFF Air Flow Offgas Instrument OXxOFF OTR Der er dermed rigtig god sammenhæng mellem offgas-instrumentet og den opdaterede formel, som bruger Henrys tal og Stjernholms OXxOFF luftflowmåling. Som vist i k La-forsøgene, vil en emissionsberegning på baggrund af OTR som forventet overestimere lattergasemissionen. Det er derfor anbefalingen til Stjernholm A/S, at de fremadrettet benytter den nye formel til beregning af lattergasemissionen i Stjernholms OXxOFF. Som det ses af figuren, er der stor forskel mellem Stjernholms OXxOFF lattergasemission og den emission, som beregnes ved brug af luftflow fra renseanlæggets måler. Denne forskel beror alene på forskellen i luftflow. Stjernholms OXxOFF ligger midt i beluftningsfeltet og måler derfor den mængde ilt, der er lokalt, hvor OXxOFF-måleren er placeret. Midt i beluftningsfeltet, hvor Stjernholms OXxOFF ligger, vil der være højere flow end ude ved kanten af beluftningsfeltet. Anlæggets flowmåler sidder på manifolden til tanken og måler alt luft tilført til tanken, og en emissionsberegning for hele tanken bør derfor baseres på denne flowmåling. 3.3 Emissionsberegning til brug for Stjernholms OXxOFF For videre brug i Stjernholms OXxOFF anvendes den nye emissionsformel, som er beskrevet ovenfor. Den nye formel (2) er ikke blevet implementeret i Stjernholms OXxOFF PLC program i dette projekt, men emissionsberegninger for de to anlæg i nærværende rapport er lavet med denne formel Drift af kommerciel sensor Baseret på resultater og erfaringer opnået i pilot- og verifikationsforsøg er der udarbejdet en kravspecifikation til en kommerciel prototype. Denne inkluderer en fuld elektrisk og fysisk integration af Unisense Environments lattergassensor i Stjernholms OXxOFF PLC. Der vil således være en række outputsignaler fra måleenheden inkluderende luftflow, iltoverførselshastighed og lattergasemission. Sensorer og beregninger er etableret jf. kravspecifikationerne på baggrund af indledende undersøgelser, som er vedlagt i Bilag 1. I forbindelse med projektet er kommunikationen til renseanlæggets SRO-system foregået via 4-20 ma signaler fra Stjernholms OXxOFF. Data har via SRO-systemet været tilgængelige via DIMS.core Webchart, så alle projektdeltagere i projektpe- 14 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

14 rioden har kunnet tilgå dem via internettet. Dette interface er en del af den formidling, som er leveret i arbejdspakke 3. For Stjernholms OXxOFF installation på Nr. Vium Renseanlæg er OXxOFF ens underliggende sensorer, inkl. lattergassensorens databehandling, varetaget inde i selve PLC en i Stjernholms OXxOFF, som modtager det rå signal, hvorimod der i prototypen i Randers er opsat et opdelt setup, hvor lattergassensoren hænger for sig selv, og Unisense s sensor transmitter kommunikerer et skaleret og databehandlet analogt (4-20mA) signal over i Stjernholms OXxOFF. Sidstnævnte løsning skaber en klar grænseflade for ansvar for sensoren mellem Unisense Environment A/S og Stjernholm A/S. 3.4 Samtidige målinger af beluftningsaktivitet og lattergasemission for Randers Centralrenseanlæg Randers Centralrenseanlæg er et PE recirkulations-renseanlæg med 7 parallelle procestanksæt. Renseanlægget er dog kun belastet med ca PE, svarende til det antal personer, der bor i renseanlæggets opland. På Randers Centralrenseanlæg har sensoren været placeret to forskellige steder i luftningstank 4 - dels ca. ¼ inde i den S-formede luftningstank, hvor ammonium-, nitrat- og iltkoncentrationer er relativt høje, og dels i den sidste ¼ af luftningstanken, hvor nitrat- og iltkoncentrationer er relativt lave. På denne måde er det tilstræbt at dække de mest ekstreme procesforhold, der kan findes i luftningstankene. De ved emissionsberegningerne anvendte luftflow er målt med Stjernholms OXxOFF, idet renseanlæggets egen luftflowmåling er en samlet måling for hele beluftningssystemet placeret før lufttilførslen til hver af de tre grene i S et i de 7 luftningstanke, som reguleres individuelt baseret på iltmålinger. Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 15

15 Nedenfor er et eksempel på samtidige målinger af beluftningseffektivitet og lattergasemission. Den grønne graf er iltudnyttelsen (venstre akse), den gule lattergasemissionen (højre akse), og den sorte graf er flow (venstre akse). Over en måleperiode på 22,8 dage er der på Randers Centralrenseanlæg registreret en lattergasemission på 0,0002 ton CO 2-ekvivalent pr. dag. Dette er så tæt på detektionsgrænsen, at der praktisk talt ikke har været lattergasemission i den periode, hvor vi har målt. Dette hænger sammen med den lave belastning på anlægget. Under den samme måleperiode blev beluftningseffektiviteten også fuldt, og for størstedelen af tiden var der en meget fornuftig iltningsstyring, omend der også er et optimeringspotentiale ved en opdateret iltningsstyring. 16 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

16 For at kontrollere, at lattergaskoncentrationen er målt korrekt, er der påtrykt et fast signal lige før den ovenstående måleperiodes begyndelse på 2,0 mg/l. Der er inden målingerne desuden 0-punktskalibreret for at sikre, at de lave værdier, der måles, er valide. Kalibrering med 1,5 mg/l N 2O er også foretaget lige inden 0-punktskalibreringen, som det ses af nedenstående graf. 3.5 Beluftningsoptimering og lattergasemission på Nr. Vium Renseanlæg I forbindelse med Stjernholms OXxOFF-installation på Nr. Vium Renseanlæg har Arla i samarbejde med projektkredsen lavet optimering af iltstyringen med baggrund i OXxOFF ens OTR-værdi som styresignal. Ved at optimere på beluftningssystemet på Nr. Vium Renseanlæg har man sparet 35% på strømforbruget til blæserne. Denne besparelse er opnået ved brug af Stjernholms OXxOFF som online-måler af OTR, idet den nye styring regulerer efter det aktuelle iltbehov. Ved at regulere efter OTR opnås højere iltudnyttelse og lavere flow på blæserne. Beluftningseffektiviteten, som er målet for, hvor meget ilt man tilfører (enten som Kg ilt/kwh (SAE) eller Kg ilt/dkk), stiger, og potentialet for besparelsen på Nr. Vium beløber sig til ca. 1 million DKK om året ved fuld implementering af en Stjernholm OXxOFF-styring. Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 17

17 3.5.1 OTR styringsoptimering med Stjernholms OXxOFF Først undersøges den etablerede styring med Stjernholms OXxOFF, hvorefter målte data benyttes til at udvikle en ny styring med Stjernholms OXxOFF. Den oprindelige styring består af en ON/OFF bånd-controller, der initierer en tidsbaseret forøgelse af blæserintensiteten. Controlleren tænder for luften, når iltkoncentrationen ved Iltmåler 2 er under 0,5 mg/l, og slukker igen, når koncentrationen overstiger 3,5 mg/l. Når der slukkes, initieres en tvangspause på fem minutter, indtil trin 5, som bevares, indtil controlleren slukker. Trin Intensitet [m 3 /h] Hvis der er stor belastning på anlægget, observeres der lange perioder i trin 5, mens det under lav belastning kan ske, at beluftningen slukker allerede i trin 4 eller endda trin 3. Iltudnyttelser, iltningeseffektivitet og energiforbrug blev undersøgt for hver af de 5 trin for at have et validt datagrundlag for implementering af styringen på baggrund af OTR (beluftningskapaciteten). Se figuren ved siden af og tabellen herunder for test af de 5 beluftningstrin. 2 iltningscykluser fra 9/5. Blå: m3/h luft. Rød: Ilt 1, Sort: Oxxoff Ilt, Grøn: Ilt 2. Alle iltmålinger benytter sort y-akse. Trin Luftflow [m 3 /h] OTE Avg [%] 16,5 13,6 11,4 8,74 7,99 SOTE Avg [%] 20,2 15,7 12,7 9,71 8,85 OTR Avg [kg/h] O 2 Start [mg/l] 0,24 0,24 0,23 0,23 0,24 O 2 Slut [mg/l] 2,61 2,02 1,58 1,29 0,89 kw i drift [kw] 80, SAE Avg [Kg O 2/kWh] 2,36 1,81 1,56 1,05 1,02 Som det ses af ovenstående tabel, er der betydeligt bedre iltoverførsel pr. kwh ved det første trin, hvorfor det er ønskeligt at køre i dette trin. Den nye styring tager udgangspunkt i en sekventiel OXxOFF og PI-reguleret proces med et OTR-setpunkt, som styrer blæserintensiteten. Blæserflowet bruges til at beregne en start OTRværdi, som sekventielt opdateres gennem en trinvis process. Der er en række fordele ved en PI-reguleret proces, fremfor en fast ON-OFF reguleret tidsstyring. Processen bliver dynamisk reguleret, således at den kan svinge op, når der er behov for mere ilt, men også ned igen, hvis der ikke er så meget behov for ilt. I-leddet gør, at disse udsving bliver mere jævne. 18 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

18 Tanken bag ved denne styring er, at den iltoverførsel, der er i starten, er et udtryk for det generelle iltbehov i den nuværende spildevandssammensætning. Der laves derfor en opstartstid, hvor Stjernholms OXxOFF estimerer driftsperiodens OTR og bruger denne som setpunkt i driftsperioden, inden der er en fast indlagt pause. Derefter gentages driftsperioden igen. Som beskrevet tidligere giver den nye styring energibesparelser på 35%, som det også fremgår af tabellen herunder. kwh/dag kwh/kg COD OTE Gammel Styring ,372 15,38 Ny Styring ,288 22,36 % Besparelse 35,0 22,5 31, Lattergasemission under energioptimeringer på Nr. Vium Under hele optimeringsforløbet på Nr. Vium Renseanlæg blev lattergaskoncentrationer og emissioner fulgt. For at dokumentere, at de opnåede store besparelser på beluftningen ikke er sket på bekostning af en øget lattergaskoncentration, blev der lavet før- og efterberegninger af lattergasemissionen. Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 19

19 Før optimeringen udledte Nr. Vium Renseanlæg 0,101% af tilløbs-n som emission af lattergas, og efter optimeringen udledte de meget tæt på det samme, nemlig 0,110% af tilløbs-n. 3.6 Sammenhængen mellem målt N 2 O emission og litteraturværdier For beregninger til CO 2-regnskaber benyttes normalt - i mangel af bedre - en fast faktor på 0,5% af N-influent som mål for, hvad der udledes som lattergasemission. På de renseanlæg, som vi har målt på i dette projekt, ligger raterne af kvælstof emitteret som lattergas imidlertid noget lavere, idet lattergasemissionen på Nr. Vium Renseanlæg er målt til 0,11%, svarende til ca. 1/5 af litteraturværdien, mens den på Randers Centralanlæg kun er 0,00026 %, hvilket er så lidt, at det reelt er negligerbart i forhold til CO 2 regnskabet for dette renseanlæg. Sidstnævnte resultat er en positiv overraskelse, idet Randers Centralrenseanlæg generelt drives med relativt lave iltsætpunkter, som ydermere alternerer for om muligt at opnå simultan denitrifikation. En sådan driftsform vil normalt indebære en forøget risiko for dannelse og emission af lattergas. De beskedne lattergasemissioner kan dog skyldes, at renseanlægget er relativt lavt og stabilt belastet (belastningen er ca. 60% af designkapaciteten og består næsten udelukkende af husspildevand). 20 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

20 4. Konklusion 4.1 Klimabevidst energioptimering på Nr. Vium Renseanlæg med Stjernholms OXxOFF I projektet er det lykkedes at analysere Nr. Vium Renseanlæg og opnå en stor forståelse for anlæggets dynamik. På baggrund af denne indsigt blev der designet en række test af anlæggets respons i form af OTE, OTR og iltkoncentrationer på bestemte blæserintensiteter. Disse test har givet yderligere viden om anlægget. Med dem in mente er der blevet lavet en række nye styringer, hvor online offgas-målinger er en integreret og essentiel del. Disse styringer har medført et markant fald i energiforbruget til beluftning (35%) og dermed en klar gevinst for Arla og samfundet i forbindelse med reduceret ressourceforbrug. Umiddelbart er rensekvaliteten i forhold til COD og Total-N ikke blevet påvirket inden for testperioden. 4.2 Klarlægning af mindre N 2 O emission fra Randers Centralrenseanlæg ift. Litteraturværdier Den teoretisk beregnede lattergasemission fra et renseanlæg beregnes til at være 0,5% af tilløbs-n i de danske drivhusgas-opgørelser (CO 2 og grønne regnskaber), hvilket ofte vil resultere i en emissionsandel for lattergas på ca % af den samlede drivhusgas-emission. På baggrund af de målte data vurderes det, at lattergasemissionen på Randers Centralrenseanlæg er så sparsom, at dette bidrag er unødvendigt at medtage i CO 2-regnskabet, idet emissionsberegninger viser, at der stort set ikke forekommer lattergasemissioner fra renseanlæggets luftningstanke. Som nævnt i tidligere afsnit kan dette skyldes, at anlægget er forholdsvis lavt og stabilt belastet, hvilket gør, at kvælstofprocesserne er i balance. Dette viser, at der kan findes driftsformer, der giver meget lave lattergasemissioner, hvilket betyder, at der er et betydeligt reduktionspotentiale for de anlæg, der ligger markant højere (jf. resultaterne fra tidligere undersøgelser). Det er derfor vigtigt at måle lattergasemissionen, da det har stor betydning for det samlede CO 2 aftryk for et renseanlæg, hvor stor denne er. Af tidligere projekter, som DHI og Unisense har medvirket i, er det ligeldes vist, at der er stor forskel på størrelsen af lattergasemissionen fra anlæg til anlæg, foruden den ovenfor viste forskel mellem den teoretisk beregnede og den målte lattergasemission. På baggrund heraf vurderes det, at lattergasemissionen bør måles online, således at renseanlæggenes styring løbende kan justeres, hvis lattergasemissionerne bliver for høje, og så anlæggets CO 2-regnskab baseres på den reelt forekommende lattergasemission i stedet for teoretiske værdier. Kombinationen af Stjernholms OXxOFF måler og Unisense s lattergassensor giver mulighed for at måle emissionen kosteffektivt, yderst præcist og online. 4.3 Potentiale for sensor til øget fokus på lattergasemission som CO 2 kilde Elproduktion giver en uønsket kuldioxidudledning (CO 2-udledning), da energiproduktionen stadig i væsentligt omfang kommer fra forbrænding af fossilt brændstof i form af kul eller gas med tilhørende elproduktion. Den danske CO 2-udledning er knap 0,2 kg pr. kwh (0,478 kg/kwh i 2010). Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 21

21 Forsyningsselskaberne har ud over omkostningerne til elforbruget ofte et krav om at reducere kuldioxidudledningen, da en nedgang i udledningen af denne klimagas (som øger temperaturen på jorden) er et nationalt og internationalt mål. CO 2-regnskabet er et samlet mål for udledningen af den totale mængde af klimagasser. I stedet for at nævne de enkelte gasser, omregnes udledningen til en klimaeffekt, som modsvarer kuldioxid. En af de vigtigste klimagasser ud over CO 2 er lattergas (N 2O), hvor udledning af 1 kg har en effekt, som svarer til 300 kg CO 2. Lattergas er vigtig for forsyningernes CO 2-regnskab, da der produceres lattergas under rensningen for kvælstof. Her er det vigtigt, at renseprocesserne kan producere lattergas i mængder, som kan udgøre fra % af CO 2-regnskabet. En uhensigtsmæssig styring af renseprocesserne kan øge lattergasudledningen med mere end 100% i forhold til en styring, som indbefatter måling at N 2O og dermed lavere emission. De enkelte forsyninger har hidtil været uforskyldte i denne manglende kontrol med lattergasudledningen, idet stoffet har været vanskeligt og dyrt at måle. Der findes nu en veldokumenteret sensor til måling af lattergas i procestankene, og emissionen kan estimeres med rimelig sikkerhed via en emissionsmodel og et kendskab til reaktorudformingen samt til luftflowet, der gennembobler tankene. Luftflowet kan bestemmes via flowmåleren i Stjernholms OXxOFF, men man skal her nøje vurdere, om denne måling kan anvendes til at opskalere til luftflowet for det samlede anlæg: Er luftflowet fra 1 m 2 repræsentativt for det samlede anlæg jf. resultaterne fra verifikationen på Marselisborg Renseanlæg? Alternativt kan man anvende luftflowmålere placeret på det samlede beluftningssystem eller dele af dette. Ved starten af projektet var det forventet, at man kunne opnå en mere nøjagtig bestemmelse af N 2O-emissionen ved en online bestemmelse af k La-værdien for ilt via Stjernholms OXxOFF. Gennem projektet har det imidlertid vist sig, at en anden emissionsmodel, hvor man ikke er afhængig af en k La for ilt, giver en mere nøjagtig bestemmelse af emissionen. Den nye emissionsmodel er også verificeret i andre studier, bl.a. /4/. Kombinationen af de to sensorer giver stadig en unik mulighed for en samtidig reduktion af energiforbruget til beluftning og en minimering af den samlede klimapåvirkning. Det vil også være et godt værktøj til trouble shooting på anlæg med en kompleks opbygning, hvor der ikke umiddelbart kan etableres et repræsentativt målepunkt for hele systemet. Enheden kan således forholdsvis let flyttes rundt. I dette projekt har der primært været fokuseret på bundbeluftede anlæg, og for overfladebeluftede anlæg er der stadig en udfordring, idet den anvendte emissionsmodel ikke kan anvendes her. Her vil man nok stadig være afhængig af k La-betragtninger og forsøge, om der kan skabes en sammenhæng mellem OTR og energiforbruget til beluftningen. Som tidligere nævnt er der i dette projekt fundet lavere emissioner end i tidligere studier, hvilket viser, at der rent faktisk findes en anlægs- og driftsplatform med marginale lattergasudledninger. En platform, der løbende vil blive defineret og udbygget i takt med øgede målinger og erfaringer. Dette betyder også, at der er et markant potentiale i måling og minimering af lattergas, som kan høstes i de kommende år og nedbringe den samlede drivhusgasemission fra spildevandssektoren. 22 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

22 5. Referencer /1/ _og_resten_af_verden/ /2/ Schulthess, R. & Gujer W. (1996): Release of nitrous oxide (N 2O) from denitrifying activated sludge: Verification and application of a mathematical model. Water Res. 30, /3/ Foley, J., de Haas, D., Yuan, Z.; Lant, P. (2010): Nitrous oxide generation in full-scale biological nutrient removal wastewater treatment plants. Water Res. 44, /4/ Ricardo Marques, A., Rodriguez-Caballero, Adrian Oehmen, Maite Pijuan (2016): Assessment of online monitoring strategies for measuring N 2O emissions from full-scale wastewater treatment systems. Water Res. 99, /5/ Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg. Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 23

23 Bilag 1. Kravspecifikation for måleudstyr til emissionsmålinger af lattergas Introduktion I forbindelse med MUDP-projektet Udvikling af Måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg er Stjernholms OXxOFF en vigtig enhed for udviklingen af målesystemet. Stjernholms OXxOFF s udformning sikrer stabilitet, når den ligger i vandet, hvilket er nødvendigt for pålidelige målinger af offgas. Sensorspecifikation For måling af lattergasemission og energieffektivitet er følgende sensorer en forudsætning: Iltmåling i vandfasen Iltmåling i luftfasen Lattergasmåling i vandfasen Flowmåling af offgas flowet. Målinger fra måleenheden Ud fra ovenstående 4 sensorer kan værdierne indrammet i cirkel i oversigten herunder måles direkte, og derudfra kan de understregede måleenheder måles/beregnes. Det er de understregede måleenheder, der ønskes som output. Herunder er vist, hvilke målinger der skal bruges til de forskellige outputs: 24 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

24 For registreringer af flowmålinger med tryktransducer er det vigtigt at finde det minimale tryk, ved hvilket flowmåleren lige akkurat kan måle. For alle tryk under dette minimum skal flowmåleresultatet sættes til 0. Ligeledes er det ved beregninger af OTR vigtigt, at værdien sættes til 0, når der ikke detekteres et flow. Output fra måleenhed For brug i dette projekt anbefales følgende output skaleringer: Ilt_vand 0-10 [mg/l] Temp_vand 0-30 [C] Ilt_luft [%] Temp_vand 0 30 [C] Tryk.Filter 0-10 [mbar] Flow 0 9,95 [m3/hr] OTE 0-40 [%] SOTE 0-40 [%] OTR [g/m2/hr] N2O_conc 0-2 [mg-n/l] N2O_emis 0-5 [g/m3/hr] Venturi rør til flowmålinger Forud for specifikation af måleenhed til lattergasmålinger er der i anden sammenhæng udført undersøgelser for at verificere præcisionen af flowmålinger med venturirør i stedet for pitotrør. Det viser sig, at for brug i Stjernholms OXxOFF er der to rør, der kan dække det behov, Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 25

25 NM3/H Stjernholm A/S har til flowmålinger. I indeværende projekt benyttes det mindste venturirør, idet testforsøg viser, at dette venturirør giver stabile tryk. 15,00 10,00 5,00 0,00 Diameter 12 mm/9 mm y = -0,0056x 4 + 0,1 R Tryk mmbar Ventorirør 15 Under 0,5 bar stoler vi ikke på flowmålingerne, hvorfor der ved trykmålinger under 0,5 altid skal komme et flow på 0 ud som output fra måleenheden, når dette venturirør benyttes. 26 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

26 Bilag 2. Principper for OXxOFF beregninger OTE: Iltudnyttelsen er måling af den mængde ilt, der er forbrugt. Den luft, kompressoren leverer til beluftningsfeltet, er 100% mættet med ilt (asmosfærisk luft). I Stjernholms OXxOFF sidder der en iltsensor inde i hatten, som måler, hvor meget ilt der er i den luft, der kommer op gennem bassinet. Forskellen på det, der kommer ind, og det, der kommer ud af bassinet, er OTE. SOTE: Standard Iltudnyttelsen er OTE, hvor der korrigeres for ilt-indholdet i vand. Da iltudnyttelsen falder, jo mere ilt der er i vandet, er dette den mest nøjagtige måde at opgøre iltudnyttelsen på. OTR: Iltoverførselshastigheden er det aktuelle iltforbrug i g/h. Altså præcis hvor mange gram ilt, der bliver overført fra luftbobler til væsken. Beregningen af OTR er baseret på iltudnyttelsen og flowet, som også måles i Stjernholms OXxOFF. Lattergasemission: Den mængde lattergas, der emitteres, måles ved hjælp af Unisense s lattergassensor og Stjernholms OXxOFF flowmåler. Før denne afrapportering brugte Stjernholms OXxOFF OTR til emissionsberegning. Projektets resultater har vist, at man i stedet skal bruge flowet samt temperaturen for at beregne lattergasemissionen med størst mulig præcision. Den nye procestegning ser derfor således ud: Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 27

27 Bilag 3. Forretningsmæssigt potentiale for kombineret måleenhed Forsyningsselskaber fokuserer på at mindske omkostninger og miljøbelastning I top fem af driftsomkostninger på renseanlæg ligger udgifterne til energi. Det er samtidig en post, som ledelsen kan kontrollere og i mange tilfælde reducere. Valg af maskiner og deres styring har stor betydning for ressourceforbrug og påvirkning af miljøet. Påvirkningen af miljøet bliver opgjort blandt andet som CO 2 udledning. Der er i vores dagligdag kommet en fokus på ressourceforbrug og klimabelastning, der måske kan bruges som eksempel til at få medarbejdere i branchen til at fokusere mere på energi og klimabelastning. De færreste vil købe en bil uden at vurdere forbrug af brændstof i en sammenligning af biler, man overvejer at købe. Liter brændstof svarer til forbrug af energi. Biler sælges i dag med en klar besked om afstanden, man kan køre pr. liter forbrugt brændstof (km/l). Opgørelsen svarer til, hvor mange kg ilt beluftningen tilfører renseprocessen pr. kwh el forbrugt til beluftningen. Kilo ilt modsvarer km og liter brændstof modsvarer kwh. Klimagasudledningen ved kørsel bliver opgjort som CO 2 udledt pr. km. I den almindelige kørsel har de fleste nyere biler måling af km pr. liter brændstof, og det er et tal, mange holder løbende øje med og forsøger at have så højt som muligt, da det sparer penge og forurener mindre. Vi skulle gerne nå dertil, at spildevandsbranchen er lige så fokuseret på tilsvarende nøgletal for energiforbrug og drivhusgasemission. Energieffektiv beluftning mindsker omkostningerne til energi Energiforbruget til aktiv slamanlæg er domineret af elforbruget til beluftning, som tilfører ilt til renseprocesserne % af energiforbruget går til denne proces. Energieffektiviteten udtrykt som kg ilt/kwh er 1-1,5 for overfladebeluftere og fra 1,5 til 3 for finboblet diffusorbeluftning. Valget af beluftningssystem har derfor stor betydning for omkostningerne til energi, og her vil overgang fra overfladebeluftning til en effektiv bundbeluftning reducere omkostningerne med i størrelsesordenen 50%. Det har tidligere været umuligt at måle effektiviten af beluftning. Driftspersonalet har derfor oftest ikke opdaget, hvis den er blevet dårligere, f.eks. hvis bundbeluftningsudstyret er tilstoppet eller blevet slidt. Effektiviteten er samtidig afhængig af mængden af luft, som bliver udledt som bobler fra hver diffusor. Derved vil energiforbruget være afhængigt af styringen af renseprocesserne, som generelt styres efter iltbehovet. Med andre ord ved driftspersonalet meget lidt konkret om den mest energiforbrugende installation på renseanlæg! 28 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

28 Elforbrug og klimapåvirkning CO 2-udledning El-produktionen giver en uønsket kuldioxidudledning (CO 2-udledning), da energiproduktionen stadig i vidt omfang kommer fra forbrænding af fossilt brændstof i form af kul eller gas med tilhørende el-produktion. Den danske CO 2-udledning er knap 0,2 kg pr. kwh. Forsyningsselskaberne har ud over omkostningerne til elforbruget ofte et krav om at reducere kuldioxidudledningen, da en nedgang i udledningen af denne klimagas (som øger temperaturen på jorden) er et nationalt og internationalt mål. CO 2-regnskabet er et samlet mål for udledningen af den totale mængde af klimagasser. I stedet for at nævne de enkelte gasser, omregnes udledningen til en klimaeffekt, som modsvarer kuldioxid. En af de vigtigste klimagasser ud over CO 2 er lattergas (N 2O), hvor udledning af 1 kg har en effekt, som svarer til 300 kg CO 2. Lattergas er vigtig for forsyningernes CO 2-regnskab, da der produceres lattergas under rensningen for kvælstof. Her er det vigtigt, at renseprocesserne kan producere lattergas i mængder, som kan udgøre fra % af CO 2-regnskabet. En uhensigtsmæssig styring af renseprocesserne kan øge lattergasudledningen med mere end 100% i forhold til en styring, som indbefatter måling at N 2O og dermed lavere emission. De enkelte forsyninger har hidtil været uforskyldte i denne manglende kontrol med lattergasudledningen. Det skyldes, at stoffet har været vanskeligt og dyrt at måle. Nye måleteknikker leverer kontrol med energieffektiviteten og med klimagasudledningen Én enhed har mulighed for at blive forsyningernes bedste ven i jagten på reduktion af elforbrug og udledningen af klimagasser nemlig offgas-måleren. Første trin i offgas-måleren er at opsamle gassen, som forlader overfladen, og føre gassen ind i en iltmåler. Iltoptaget i vandet kan man beregne ved at måle iltindholdet i den gas, som er til overs, efter den indblæste luft har forladt vandfasen. Iltindholdet i luften omkring os, som indblæses i vandet, sættes til 100%. Boblerne fra bundbelufterne overfører ilt til vandfasen, og derfor er iltindholdet i den opsamlede luft lavere end 100%. Jo dybere tanken er, og jo bedre beluftningsinstallationen er udført, desto lavere iltindhold har den opsamlede luft. Mindre effektive iltningssystemer har et iltindhold i offgassen på 90-93%, mens meget effektive systemer har et indhold på 65-70% I de to tilfælde er iltudnyttelsen henholdsvis 7-10% og 30-35%. Forbedret el-effektivitet op til 20-80% I tilfældet med den lave effektivitet har man ved rengøring og udskiftning af diffusorer opnået stigninger på 20-80%, hvilket tilnærmelsesvis vil give tilsvarende lavere elforbrug og dermed elbesparelser. I tilfældet med høj effektivitet har man målt mere end 50% fald i forbindelse med ændret luftindblæsning, som er forårsaget af anlæggets iltstyring, som igen er forårsaget af øget spildevandsbelastning. Dermed er der perioder, hvor der er mulighed for at opnå en energibesparelse ved at justere luftindblæsningen, og det kan ske uden væsentligt ændret effektivitet i spildevandsrensningen. Klimagasudledning og styring af produktionen af lattergas Offgas-måleren kan med fordel fås bestykket med elektrode, som kan måle lattergaskoncentrationen i vandet. Denne bestykning giver to usædvanlige fordele. For det første kan vi måle, under hvilke betingelser der bliver udviklet lattergas. For det andet kan vi beregne, hvor meget lattergas der bliver udledt til atmosfæren. Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg 29

29 Målinger med offgas-udstyr og lattergassensor vil gøre det muligt at identificere både effektiv og ineffektiv drift af beluftningssystemet, og samtidig kan konsekvenserne i form af lattergasproduktionen og -emissionen følges. Herefter vil der efter en gennemgang af data for både iltningseffektivitet og lattergas kunne udpeges strategier for opnåelse af både mindre energiforbrug og mindre lattergasemisson. 30 Stjernholm A/S / Udvikling af måleenhed til kortlægning af samtidig beluftningseffektivitet og lattergas fra emission af renseanlæg

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Mikkel Holmen Andersen Unisense A/S Monitorering og minimering af lattergasemission fra

Læs mere

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O.

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O. Figur 4. Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O. Figur 3 og 4 viser koncentrationer af lattergas, som ligger i niveauet under 1 ppm til få ppm. Der er

Læs mere

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Rapportering om opnåede resultater og målopfyldelse Sammenfatning ved Peter Andreasen, DHI QA af samlerapporten er udført af Ditte Krogh Bak

Læs mere

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% Stjernholm dagen den 18. 19. og 20. August 2009 Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning og blæsere -

Læs mere

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest

Læs mere

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg. Per Henrik Nielsen VandCenter Syd

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg. Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Baggrund Lattergas er en kraftig drivhusgas (300 gange stærkere end CO 2 ). I forsyningerne er der en voksende interesse for gennemførelse af CO 2 reduktioner. Der er

Læs mere

Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode

Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode 3.2.2 Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode Emissionen fra en aktiv slamtank på Marselisborg Renseanlæg med bundbeluftning

Læs mere

Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S

Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S SPAR MERE END 50% ENERGI VED AT SKIFTE FRA OVERFLADEBELUFTNING TIL BUNDBELUFTNING! SPAR MERE END 30% VED AT VÆLGE DEN RIGTIGE

Læs mere

Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst. Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S

Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst. Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S 1 Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S Disposition Aalborg Renseanlæg Øst - status 2012 Dimensionering af iltningsudstyr

Læs mere

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Rapportering om opnåede resultater og målopfyldelse Sammenfatning ved Peter Andreasen, DHI QA af samlerapporten er udført af Ditte Krogh Bak

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Siemens Turbomachinery Equipment A/S

Siemens Turbomachinery Equipment A/S Siemens Turbomachinery Equipment A/S Luft er dyr: Energibesparelses muligheder gennem optimering af beluftningsudstyr, fra kompressor til iltoverførsel i vandet. Answers for clean air, clean water and

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Ressourcestrategi

Ressourcestrategi Findes der en rigtig ressourcestrategiplan for de danske vandselskaber? Er energiproduktion altid det, der skal stræbes efter? Dansk Vand Konference 9. november 2016, Aarhus peter tychsen senioringeniør

Læs mere

Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg

Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg DANVA EnergiPrisen 2010 Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg v. Per Overgaard Pedersen, Århus Vand A/S Indhold 1. Baggrund og projektformål 2. Præsentation af Case: Egå Renseanlæg 3. Forstudie

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Nyt off-gasmålesystem. optimering af bundbeluftning

Nyt off-gasmålesystem. optimering af bundbeluftning Nyt off-gasmålesystem til optimering af bundbeluftning 2015 Titel: Nyt off-gas-målesystem til optimering af bundbeluftning Redaktion: Peter Andreasen (DHI) Udgiver: Naturstyrelsen Foto: Peter Andreasen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Energioptimering af beluftningssystemer

Energioptimering af beluftningssystemer Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 20 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk www.danva.dk ISBN:

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Fodaftryk. Affald. Overblik over bæredygtighed UDFORDRINGER

Fodaftryk. Affald. Overblik over bæredygtighed UDFORDRINGER Fodaftryk UDFORDRINGER At reducere energiforbruget i vores processer fra kildeplads til renseanlæg At øge vores egenproduktion af grøn energi At reducere den samlede miljøbelastning i vores processer At

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Slutrapport Ecomotion R&D

Slutrapport Ecomotion R&D Slutrapport Ecomotion R&D (Bileder fra Ecomotion Truck i Øster anlæg, København) 1 Indholdsfortegnelse Slutrapport Ecomotion R&D... 1 Indledning... 3 Opsummering af projektets fremdrift... 4 M1: Construction

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Agenda. Flowcomputer / Purgesystem - Menu opsætning

Agenda. Flowcomputer / Purgesystem - Menu opsætning Agenda Midlende Pitotrør - Primær og sekundær element - Bernoullis ligning - Kalibreringsfaktor - Tryktab - Versioner - Direkte eller remote monteret transmitter - Montage retning - Respektafstande - Spool

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig.

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig. Adfærds datalogning Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Udvikling af dataloggerne... 2 Sensorer... 5 Lysmåling... 6 Bevægelses måling... 6 Opsætning af loggerne... 8 PIR... 8

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Elbesparelse ved integreret optimering af processer og bundbeluftning i kommunale og industrielle renseanlæg

Elbesparelse ved integreret optimering af processer og bundbeluftning i kommunale og industrielle renseanlæg Elbesparelse ved integreret optimering af processer og bundbeluftning i kommunale og industrielle renseanlæg Energistyrelsen, ENS Journalnr. 127-0031. Område: Produkter og industrielle processer Endelig

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Frem mod det energineutrale vandselskab Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Mariagerfjord Renseanlæg Energirigtigt 1-trins renseanlæg Overvejelser og valgte løsninger Netto-energiforbrug

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Bilag 1 - Idégrundlag

Bilag 1 - Idégrundlag Bilag 1 - Idégrundlag Der er en stigende efterspørgsel på energioptimeringer indenfor marinebranchen og ønsket om at optimere el produktionen om bord på skibe. Også i form af nye krav fra IMO (SEEMP),

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Søren Terkildsen Sektion for bygningsfysik og installationer Alectia seminar 20 September 2012. Introduktion 3 årigt Ph.d studie på DTU byg. Ny type

Læs mere