Region Syddanmarks svar på Erhvervs- og Byggestyrelsens høring vedrørende retningslinier for strukturfondsfinansierede projekter i Danmark

Transkript

1 Vækstforumsekretariatet Dato: 8. marts 2007 Journalnr.: Initialer: PER/KAW/KAM Region Syddanmarks svar på Erhvervs- og Byggestyrelsens høring vedrørende retningslinier for strukturfondsfinansierede projekter i Danmark Erhvervs- og Byggestyrelsen har fremsendt udkast til retningslinier for anvendelse af strukturfondsmidler fra EU-fondene Regionalfonden og Socialfonden i Danmark for perioden til skriftlig høring. Fristen for afgivelse af kommentarer er den 8. marts Udkastet til retningslinier er blevet drøftet internt i Vækstforumsekretariatet i Region Syddanmark. Høringen er også blevet drøftet to gange i Vækstforum Sekretariatsgruppen (der inkluderer repræsentanter for de parter, der har sæde i Vækstforum), og en gang i Formandskabet for Vækstforum. Da fristen for høringssvar er den 8. marts, har det ikke været muligt at drøfte sagen i selve Vækstforum, idet der først er møde her den 13. marts Det bemærkes, at de foreslåede retningslinier kun er vurderet i relation til deres anvendelighed i Mål 2-programmet i Danmark. Det vil sige de operationelle programmer Innovation og Viden (Regionalfonden) og Flere og bedre job (Socialfonden). Retningslinierne er ikke blevet vurderet i relation til det kommende Interreg-samarbejde mellem Region Syddanmark og dele af Schleswig-Holstein under målet om det europæiske territorielle samarbejde. Det fremgår af retningslinierne, at disse kun er vejledende for Interreg. Høringssvaret falder i to dele. Først en række mere principielle kommentarer, og dernæst teknisk-prægede kommentarer, der typisk henholder sig til uklarheder og mulige uhensigtsmæssigheder i specifikke formuleringer. Principielle kommentarer: Erfaringer med anvendelse af retningslinierne for Mål 2-programmet er overvejende positive, og retningslinierne har især under Regionalfonden - udviklet sig til et velfungerende redskab i administrationen af Mål 2-programmet. Det anses derfor som positivt, at Erhvervs- og Byggestyrelsen også har udarbejdet udkast til retningslinier for det nye Mål 2-program Det er imidlertid vores vurdering, at de nye Mål 2-retningslinier er blevet mere komplekse, detaljerede og generelt vanskeligere at anvende end tidligere. Retningslinierne indeholder nogle problemstillinger, som kan vise sig at besværliggøre regionale udviklingsaktiviteter:

2 Dokumentationskravene til projekter under Socialfonden har i den tidligere periode, , været ekstremt omfattende og detaljerede. Udkast til retningslinier for tyder desværre på, at dokumentationskravet ikke bliver mindre omfattende i den nye programperiode, Dertil kommer, at der som noget nyt er ét fælles sæt retningslinier for Regionalfonden og Socialfonden, hvorfor det omfattende dokumentationskrav tillige vil gælde for Regionalfonden. Det anbefales, at der løses op for dokumentationskravet, således at der opnås en mere hensigtsmæssig balance mellem kontrol og administration på den ene side og mulighederne for at udvikle nye aktiviteter på den anden side. Det uhensigtsmæssige i et omfattende dokumentationskrav samt kompleks regelsæt skal også ses i lyset af Vækstforum for Region Syddanmarks beslutning om, at de regionale udviklingsinitiativer - så vidt som muligt - skal samfinansieres af regionale erhvervsudviklingsmidler og Mål 2-midler. Konsekvensen heraf bliver, at mange af regionens erhvervsudviklingsinitiativer i mere eller mindre omfang bliver underlagt Mål 2-retningslinierne. De regionale erhvervsudviklingsmidler er som udgangspunkt ikke underlagt Mål 2-retningslinierne. Men når der indgår Mål 2-finansiering i de regionale udviklingsaktiviteter, vil de aktiviteter, der støttes af Mål 2-programmet, være underlagt Mål 2-retningslinierne. Såfremt der ikke anvendes ensartede retningslinier for de to finansieringskilder, er der en reel risiko for, at der hovedsageligt søges om de regionale erhvervsudviklingsmidler, der vil fremstå langt mere attraktive. Det vil kunne have en uheldig konsekvens for anvendelsen af Mål 2-midlerne, hvorfor Region Syddanmark vil kunne risikere at underforbruge Mål 2-midler frem for at anvende dem til regionale erhvervsfremmeaktiviteter. Desuden vil det belaste Mål 2-programmets omdømme blandt regionens aktører. Det anbefales, at Mål 2-retningslinierne bliver mindre komplekse, detaljerede og omfattende at anvende, således at retningslinierne ikke risikerer at hindre Mål 2- midlerne i at understøtte regionens erhvervsfremmeaktiviteter. Ifølge retningslinierne kan et Mål 2-projekt normalt ikke vare mere end 2 år, med mindre der er tale om større strategiske satsninger. I disse situationer kan projektet vare i op til 5 år. Ved en projektperiode, der er længere end to år, skal der argumenteres særskilt herfor i Vækstforums indstilling til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det er i udgangspunktet fornuftigt at have kortere projektforløb, der derved ikke tenderer regulær drift. Dette harmonerer samtidig med, at Vækstforum for Region Syddanmarks egne handlingsplaner er to-årige. Men da der under såvel Mål 2-programmet som under erhvervsstrategien satses på større strategiske udviklingsprojekter med mange aktører involveret, kan en projektperiode på 2 år i givne situationer være for kort en periode. Det er erfaringen, at især netværkssprojekter kan have en relativ lang opstartsfase før egentlig projektimplementering. Det afhænger ofte af antallet af aktører, men også af

3 hvor projekterfarne aktørerne er. Den nødvendige aktørviden besiddes regionalt og ikke centralt. Det anbefales, at Erhvervs- og Byggestyrelsen kun foretager en legalitetskontrol i spørgsmål vedrørende projektperioders længde. Vækstforum kan have en række årsager til at indstille en længere projektperiode. Ifølge retningslinierne kræver det som minimum 5 deltagere, før et netværk er støtteberettiget. Det kan imidlertid vise sig både vanskeligt og uhensigtsmæssigt altid at kræve minimum 5 deltagere i et netværk, hvis netværket ellers understøtter de indsatsområder, som Vækstforum ønsker fremmet. Det anbefales, at det bliver en regional kompetence at afgøre antallet af deltagere i et netværk, såfremt netværket understøtter de regionale indsatsområder. I kapitel V i retningslinierne omtales særlige tilskudsmuligheder i visse statsstøtteområder. De regler der gælder herfor, svarer i vid udstrækning til reglerne for Regionalfondsstøtte til private virksomheder i det tidligere Mål 2- program ( ). Det bør måske fremhæves tydeligere, at disse specielle regler i det nye Mål 2-program kun kan forventes at have et meget begrænset geografisk anvendelsesområde. I Region Syddanmark således kun på Langeland, Ærø og et antal småøer. Som noget nyt åbnes der en mulighed for, at den endelige støtte kan beregnes som en procentdel af de anslåede lønomkostninger for personer, der ansættes til et job, som skabes direkte af investeringsprojektet. Denne muligheds praktiske anvendelighed må siges at være særdeles tvivlsom, fordi den beregnede støttesats så vil kunne reguleres i op til 5 år efter projektets afslutning. Det skal naturligvis altid være muligt at regulere i et støttegrundlag, hvis en efterfølgende kontrol viser uregelmæssigheder i projektet. Men det bliver meget svært at styre tilskudsforbruget, hvis efterreguleringer af ovennævnte karakter bliver udbredte. Beregningsmetoden vil også være særdeles uattraktiv for tilskudsmodtager, der må leve med risiko for nedregulering af støtte i en lang periode. Det anbefales, at der anvendes så ukompliceret en beregning af støttegrundlaget på ansøgningstidspunktet som muligt. Hvis der ønskes en mulighed for beregning af støtteintensitet på baggrund af lønomkostninger, bør denne mulighed beskrives i et mere tilgængeligt sprog og med en forståelig procedure. Tekniske kommentarer: Formuleringen i udkastet er for en stor dels vedkommende hentet fra de af Kommissionen udarbejdede forordninger. Der henvises i udkastet til en vejledning og en hjemmeside - vejledningen er dog ikke udarbejdet endnu. Det er derfor vanskeligt at bedømme, i hvilket omfang der levnes plads til fortolkninger i forhold til de regionale handlingsplaner og strategier.

4 Styrelsen overvejer, om projekterne skal tilbydes at anvende lønsatser, som beregnes af Styrelsen. Satserne vil altid være væsentligt lavere end den dokumenterede udbetalte løn. Selv om dette vil betyde et væsentligt lavere dokumentationskrav, vil det ikke i alle projekter være hensigtsmæssigt, idet det også medfører en reduceret medfinansieringsmulighed. Det anbefales, at der gives mulighed for, at projekterne kan anvende satser udarbejdet af Styrelsen. Det anbefales videre, at satserne beregnes individuelt i forhold til deltagernes status og overenskomstmæssige tilhørsforhold. Det anbefales endeligt, at der i lighed med i sidste programperiode kan anvendes højeste dagpengesats. I afsnittet om Armslængde på side 7 lyder den sidste sætning: - eller ethvert andet interessefællesskab. Den løse og vidtgående formulering vil give anledning til mange drøftelser af, hvornår der består et interessefællesskab. Det anbefales at slette formuleringen ethvert andet interessefællesskab, alternativt at der i det mindste indsættes en beskrivelse af, hvornår der består et andet interessefællesskab. Afsnittet om støttemodtagere og netværk fremstår uklart formuleret, og det er vigtigt, at netop dette afsnit er klart og præcist formuleret. Der ligger en formidlingsopgave her, derfor bør afsnittet omformuleres, så det fremstår klarere og mere præcist. Vedr. Socialfonden i afsnittet Begrænsninger for støttemodtagere : Der kan ifølge retningslinierne ydes tilskud til enkeltvirksomheder, uden at de indgår i et netværk, hvis det er godtgjort, at tilskuddet går til opkvalificering eller udvidelse af arbejdsstyrken. Det er positivt, at det er muligt at støtte enkeltvirksomheder, uden at de indgår i et netværk, men opkvalificering af medarbejdere bør ikke ske isoleret i de enkelte virksomheder, hvorved anvendelsen af midlerne kun kommer den enkelte virksomhed til gavn. En medarbejderkompetenceudvikling bør rette sig mod mere end én virksomhed, idet det er et mål for opkvalificeringen, at den også skal give en værdi for regionen. En støtte til opkvalificering af en enkelt virksomheds medarbejdere vil også let bringe spørgsmålet om konkurrenceforvridning på banen. Yderområder er kun nævnt to steder i retningslinierne. I indledningen hvor der blot står, at samlet 35% af strukturfondsmidlerne skal anvendes til gavn for

5 yderområderne, og så i bilag 1, hvor denne betingelse er konkretiseret i en fordeling af midler til de 6 vækstfora. Det er lidt overraskende at et så centralt spørgsmål ikke har sit eget afsnit i retningslinierne. Der ligger f.eks. fra regeringens side en definition af, hvad der geografisk menes med yderområder i Danmark. Det ville også være en hjælp til de regionale sekretariater, hvis der blev gjort et forsøg på at beskrive lidt nøjere, hvad der menes med at midlerne skal anvendes til gavn for yderområder. Dette betyder sandsynligvis ikke, at alle projekterne i yderområde-relaterede projekter skal være hjemmehørende i et yderområde, men det fremgår faktisk ikke af retningslinierne. Det anbefales, at der optages et afsnit særligt om yderområder i retningslinierne. Der er ikke noget regionalt ønske om at få en indsnævrende definition af begrebet til gavn for yderområder, men derimod et administrativt ønske om at arbejde med f.eks. registrering og indstilling af yderområde-relaterede projekter lettes. På side 14 fremgår det, at der kun kan ydes tilskud til udgifter, som er afholdt og betalt, efter at det regionale vækstforumsekretariat har sendt en kvitteringsskrivelse, der bekræfter, at projektet umiddelbart vurderes at opfylde betingelserne for tilskud. Denne formulering pålægger muligvis sekretariaterne en meget vidtgående vurderingsbyrde, som vil gøre den indledende sagsbehandling ganske tung. Tidligere har man i kvitteringsskrivelser enten blot konstateret at en ansøgning var modtaget, og hvis den efter sagsbehandling og drøftelse i kompetente udvalg blev udvalgt til støtte, kunne projektudgifter fra ansøgningsdato medtages (dog indtil en tilsagnsskrivelses modtagelse naturligvis for egen regning og risiko) eller man har meddelt, at projektrelaterede udgifter som hovedregel først er støtteberettigede fra den dato, hvor et kompetent udvalg har indstillet eller vedtaget at yde støtte. Det anbefales, at retningslinierne formuleres på en måde, så sagsbehandlingen i de regionale sekretariatet kan forløbe hensigtsmæssigt og uden tidspres fra ansøgere vedr. forgodkendelse af udgifter og projektstart.