frivilligundersøgelse 2015 UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGES OPLEVELSE AF AT VÆRE FRIVILLIG I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
|
|
- Laurits Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 frivilligundersøgelse 2015 UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGES OPLEVELSE AF AT VÆRE FRIVILLIG I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
2 kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten er udarbejdet af Lisbeth Iversen og Bente Bækgaard, Frivillignet. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med LG Insight. Publiceret i marts 2016.
3
4 Som led i Frivillignets dokumentationsstrategi gennemførte Frivillignet i efteråret 2015 en undersøgelse blandt frivillige, der havde til formål at indhente viden om: 1. Hvilke styrker frivillige oplever ved den frivillige indsats? 2. Hvordan frivillige forholder sig til information, kurser og konsulentstøtte, de får fra Dansk Flygtningehjælp, og hvad de oplever af behov for udvikling på dette område? 3. Hvordan frivillige oplever deres tilknytning til DFH, og hvordan frivilliges ambassadørrolle i forhold til flygtningesagen kan styrkes? Der er både anvendt kvalitative og kvantitative metoder til indsamling af viden. Det er dog kun besvarelsen af formål 2, der baserer sig på begge typer af viden. Besvarelsen af 1 er udelukkende baseret på kvantitativ viden, og formål 3 på kvalitativ. Undersøgelsen blev gennemført som en elektronisk survey og tre fokusgruppeinterviews. Undersøgelsen er gennemført af medarbejdere i Dansk Flygtningehjælp, men med ekstern kvalitetskontrol af LG Insight. LG Insight har deltaget i alle undersøgelsens faser og fået udleveret alle dokumenter og lydfiler. LG Insight har desuden godkendt undersøgelsens designmanual, spørgeskemaer og kontrolleret brug af data i den endelige rapport. En del af den viden, der ligger til grund for undersøgelsen er indhentet gennem en elektronisk survey. Undersøgelsen blev sendt ud til 5044 frivillige pr. mail den 16. september og lukket den 12. oktober. I den periode, undersøgelsen var åben, rykkede vi for svar to gange. Ved afslutningen havde 1152 frivillige gennemført undersøgelsen, dvs. 23 %. En af årsagerne til den lave svarprocent kan være, at undersøgelsen var delvist anonym, og derfor kun kunne besvares via et link i en mail. Der var dermed ikke mulighed for at dele linket til undersøgelsen på sociale medier eller nettet, hvilket måske kunne have resulteret i flere svar fra yngre frivillige. 2 Undersøgelsen ville formentlig også have fået flere respondenter, hvis den var sendt ud til frivillige via konsulentgruppen, som har en tættere kontakt med frivillige regionalt, end sekretariatet i Borgergade. En anbefaling til fremtidige undersøgelser kan derfor være at lancere undersøgelserne med fuld anonymitet og dermed lade undersøgelsen være tilgængelig på flere kommunikationsplatforme. Fokusgruppeinterviewene blev afholdt i oktober måned med deltagelse af i alt 21 frivillige. To af interviewene blev afholdt på frivilliges årsmøde i Svendborg med deltagelse af frivillige fra uden for København og omegn. Det tredje interview blev afholdt i København med deltagelse af frivillige fra København og omegn. Deltagerne til fokusgruppeinterviewene havde frivilligt indvilget i at deltage i interviewene. Til fokusgruppeinterviewene uden for København rekrutterede vi deltagerne i selve tilmeldingen til årsmødet. I tilmeldingsformularen kunne deltagerne frit vælge, om de som en del af programmet, ønskede at deltage i det fokusgruppeinterview. 36 af de 129 tilmeldte tilkendegav interesse i at være 1 Dvs. til alle frivillige, der var tilmeldt før den 1.juni Det fremgår længere fremme, at svarprocenten blandt yngre frivillige ikke matcher andelen af yngre frivillige i netværket.
5 med i fokusgruppeinterviewene. Vi sammensatte på den baggrund to grupper under hensyntagen til alder, geografi og køn. Deltagere til fokusgruppeinterviewet i København blev rekrutteret af regionskonsulenterne. De udsendte en mail til frivillige i Region Hovedstaden. 7 frivillige meldte sig til at deltage, og fokusgruppeinterviewet blev gennemført med disse 7. Som det fremgår af 8.1 er der blandt respondenterne en overrepræsentation af frivillige over 65 år og en underrepræsentation af frivillige under 35 år. Hovedparten af respondenterne er aktive i indsatser, der er målrettet voksne flygtninge: Lektiehjælp til voksne, hverdagsrådgivning og netværksfamilier, og der er en stor repræsentation af kontaktpersoner og frivillige, der er aktive i bestyrelser eller koordinationsgrupper. Respondenterne er motiveret af følgende faktorer: oplevelsen af at gøre en forskel for flygtninge, at sikre flygtninge gode vilkår i Danmark samt indsigt i andre kulturer. Også i fokusgrupperne er der en overrepræsentation af deltagere, der er fyldt 65 og aktive enten som formænd, kontaktpersoner eller i bestyrelsesarbejdet. Undersøgelsen har gennem en elektronisk survey og tre fokusgruppeinterviews indsamlet svar på disse tre spørgsmål. 1. Hvilke styrker frivillige oplever ved den frivillige indsats? 2. Hvordan frivillige forholder sig til information, kurser og konsulentstøtte, de får fra Dansk Flygtningehjælp, og hvad de oplever af behov for udvikling på dette område? 3. Hvordan frivillige oplever deres tilknytning til DFH, og hvordan frivilliges ambassadørrolle i forhold til flygtningesagen kan styrkes? Respondenternes oplevelse af styrkerne ved den frivillige indsats er i høj grad sammenfaldende med de parametre, de bliver bedt om at vurdere indsatsen på. Der er med andre ord sammenfald mellem de frivilliges oplevelser af styrker ved den frivillige indsats og DFH s forventninger til den. Den frivillige indsats styrker flygtninges og/eller indvandreres generelle trivsel muligheder for at danne socialt netværk kendskab til det danske sprog kenskab til det danske samfund kendskab til det danske uddannelsessystem og/eller arbejdsmarked forudsætninger for at gennemføre en uddannelse
6 Frivillige er generelt godt tilfredse med den støtte, de får fra Dansk Flygtningehjælp, men undersøgelsen dokumenterer behov for udvikling på følgende områder: En revision af arbejdsgangen omkring introduktion af nye frivillige. Her ønsker frivillige at spille en større rolle selv, mere viden efterlyses. Støtte til at oprette og drive Facebook-profiler Afholde kurser i Vestjylland med inddragelse af lokale frivilliggrupper. Forslag om en række specifikke kurser, se ovenfor. Udvikling af konsulentstøtte i forhold til fundraising, etablering af nye tilbud og støtte til netværksdannelse. Frivillige er generelt positive over for DFH, ikke mindst Andreas Kamm, som de oplever som en god frontfigur. Frivilligbladet er et vigtigt medie for frivilliges tilknytning til DFH og et godt udgangspunkt for fortaleri. De frivillige oplever store udfordringer med navnet Frivillignet, som de ikke kan identificere sig med. I forhold til udvikling af ambassadørrollen peger de på følgende initiativer: Udbyg Frivilligbladet med mere fagligt tungt stof om holdninger, flygtninges baggrundslande og lovgivning Opret en side med lovgivningsstof på Frivillignet Genindfør introduktionskursus Giv frivillige en tættere tilknytning til Dansk Flygtningehjælp med et logo, der tydeligere signalerer dette tilhørsforhold. Undersøgelsens resultater skal tages med det forbehold, at yngre frivillige er underrepræsenterede, og ældre frivillige overrepræsenterede både i fokusgruppeinterviewene og i den survey, der ligger til grund for undersøgelsens kvantitative del. Også i forhold til de frivilliges funktion er der en overrepræsentation af frivillige kontaktpersoner, dvs. meget dedikerede frivillige, der har en tæt relation til Dansk Flygtningehjælp. Generelt oplever respondenterne en meget høj grad af styrke inden for de forskellige parametre, de bliver bedt om at vurdere i undersøgelsen. 96 % af respondenterne oplever, at den frivillige indsats i høj grad eller i nogen grad styrker flygtninges og/eller indvandreres generelle trivsel i Danmark, deres kendskab til det danske sprog og til det danske samfund.
7 85 % af respondenterne svarer, at indsatserne i høj eller i nogen grad styrker flygtninge og indvandreres muligheder for at danne socialt netværk og deres muligheder for at gennemføre en uddannelse i Danmark. 81 % vurderer, at den frivillige indsats i nogen eller i høj grad styrker flygtninges og/eller indvandreres kendskab til det danske uddannelsessystem og/eller arbejdsmarked. En noget mindre del, 55 %, vurderer, at flygtninge og/eller indvandrere i nogen eller i høj grad involverer sig som frivillige i indsatsen. I forhold til Oxford 2013 er opfattelsen af indsatsens betydning i forhold til flygtninge og/eller indvandreres danskkundskaber steget. 3 Det samme gælder respondenternes opfattelse af indsatsens betydning i forhold til at danne socialt netværk 4, som er blevet mere positiv i forhold til Oxford 2013, hvor 56 % mener, at indsatsen motiverer flygtninge og/eller indvandrere til at møde nye mennesker. Figur 1. n= Oxford, 2013: Her svarer mere end 80 % af, at indsatsen i nogen eller i høj grad styrker flygtninges og/eller indvandreres danskkundskaber. I nærværende undersøgelse er 95,9 % af respondenterne af denne observans. 4 I Oxford 2013 svarer 56 % af respondenterne, at indsatsen i nogen eller i høj grad motiverer flygtninge og/eller indvandrere til at møde nye mennesker. I nærværende undersøgelse er svarer 85 %, at indsatsen styrker flygtninge og/eller indvandreres muligheder for at danne socialt netværk.
8 Figur 2. n=1.152 Deltagerne bliver i undersøgelsen bedt om at tilkendegive de tre faktorer, som de finder mest motiverende i den frivillige indsats. Her er det oplevelsen af at gøre en forskel for flygtninge og indvandrere den absolutte topscorer med 82,8 %, 71,0 % motiveres af at sikre flygtninge gode vilkår i Danmark, og 44,9 % motiveres af at få indsigt i andre kulturer. 5 5 Af fritekstbesvarelserne fremgår det, at en del frivillige ikke kunne placere sig i de opstillede kategorier. I fritekstfeltet har de derfor angivet den aktivitet, de forbinder deres frivillige indsats med. Blandt de mest tilbagevendende er: Hjælp til at skaffe materielle ting, Kultur-/naturture, Cykelundervisning-/værksted, Cafétilbud, Tolk, IT-hjælper.
9 Figur 3. I fritekstfelterne giver flere respondenter desuden udtryk for, at en fundamental glæde ved at hjælpe andre og det vigtige i at fremme integration er motivationsfaktorer. 85,2 % af respondenterne oplyser, at de modtager bladet Frivillig. 5,3 % modtager det ikke, selvom de ikke har afmeldt det. 86,7 % af de respondenter, der modtager Frivilligbladet, tilkendegiver, at de læser i bladet hver gang eller 2-3 gange om året. Af de respondenter, der modtager bladet oplever mere end 75 %, at stoffet er relevant og klart formuleret. Bladet ligger til gengæld lavere i forhold til at inspirere frivillige og styrke deres engagement i flygtningesagen. Her angiver 51,1 % at det i høj grad eller i nogen grad er tilfældet.
10 Figur 4. n= % af respondenterne tilkendegiver, at de aldrig læser bladet eller læser i bladet en gang om året. Blandt disse er aldersfordelingen således: 28 % af de på år. 40 % af de på år. 32 % af de på 65+ år. 80 % af respondenterne oplever i høj grad eller i nogen grad, at kurserne er relevante, men der er 18,3 %, der ikke kender Dansk Flygtningehjælps kursusudbud.
11 Figur 5. n=947 I undersøgelsen bliver de respondenter, der har oplyst, at de fungerer som kontaktperson for en frivilliggruppe, bedt om at svare på en række spørgsmål, der handler om den støtte, de får af regionskonsulenten. Af de 351 kontaktpersoner, der har modtaget skemaet, har 253 besvaret det, dvs. en svarprocent på 72. Af resultaterne fremgår det, at der er stor forskel på, hvor ofte de enkelte grupper er i kontakt med regionskonsulenten. 15 % har været i kontakt med regionskonsulenten flere gange om måneden i det forløbne år, mens 17 % slet ikke har været i kontakt med regionskonsulenten.
12 Figur kontaktpersoner oplyser, at de inden for det sidste år har haft en samtale med deres regionskonsulent, hvor de har drøftet frivilliggruppens aktiviteter, aktiviteternes tilrettelæggelse og rammerne for den. Af de 138 kontaktpersoner, som har haft en sådan samtale oplever 128, dvs. 93 %, at samtalen var væsentlig for frivilliggruppens fremtidige udvikling. I undersøgelsen bliver kontaktpersonerne bedt om at vurdere frivilliggruppens behov for støtte i forhold til: Fundraising, Regnskab og budget, organisering af den frivillige indsats, formidling af viden om flygtninge og indvandrere, etablering af nye tilbud til flygtninge og indvandrere, støtte til frivilliggruppens eksterne netværksdannelse. Efterfølgende bliver de bedt om at tilkendegive i hvor høj grad, de oplever at få støtte på de pågældende områder. Her viser der sig en diskrepans i forhold til fundraising, etablering af nye tilbud og ekstern netværksdannelse. 6 6 Der er desværre sket en fejl i forbindelse med spørgeskemaet, således at spørgsmålet om rekruttering af nye frivillige kun figurerer i det spørgsmål, der handler om frivilliges oplevelse af at få hjælp.
13 Figur 7. Kontaktpersoners behov for og oplevelse af støtte Oplevet støtte Oplevet behov Fundraising 25% 37% Etablering nye tilbud 42% 51% Ekstern netværksdannelse 46% 50% 100 % = Det samlede antal besvarelser, minus det antal, der er besvaret med Ikke relevant. Bruttogruppe: n=253. Procentandele Ikke relevant ift. n=253. Fundraising, oplevet støtte/behov = 39 % /28 %. Etablering af nye tilbud: oplevet støtte/behov = 24 % /17 %. Ekstern netværksdannelse oplevet støtte/behov = 20 % /12 %. For at indhente viden til formål 2 og 3 gennemførte Frivillignet i oktober 2015 tre fokusgruppeinterviews. De havde til formål at indhente kvalitativ viden om frivilliges oplevelse af den støtte, de får fra Dansk Flygtningehjælp samt kvalitativ viden om, hvordan frivillige oplever deres tilknytning til Dansk Flygtningehjælp, og hvordan deres ambassadørrolle i forhold til flygtningesagen styrkes. Da det kan være vanskeligt at samle frivillige på tværs af landet til fokusgruppeinterviews, blev to af interviewene afviklet på frivilliges årsmøde den oktober i Svendborg. Her deltog frivillige uden for København. Deltagerkredsen i fokusgruppe 1 og 2 er altså valgt blandt de 150 frivillige, det deltog ved frivilliges årsmøde, dvs. frivillige som kan forventes at lægge et meget stort engagement i den frivillige indsats, idet de vælger at afsætte en weekend til årsmødet. Den 28. oktober blev det sidste interview afviklet i København med deltagelse af frivillige fra region Hovedstaden, som havde meldt sig frivilligt.
14 I alt deltog 22 frivillige i interviewene. Alders- og kønsmæssigt fordelte de sig således: Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: 4 personer på 65+, 1 person på 35-64, 1 personer på (2 mænd, 4 kvinder) 5 personer på 65+, 4 personer på (5 kvinder, 4 mænd) 3 personer på 65+, 3 personer på 35-64, 1 person på (4 kvinder, 3 mænd) Deltagerne er aktive i en bred vifte af aktiviteter: netværksfamilier, hverdagsrådgivning, pigeklub, lektiehjælp og indgår i forskellige typer af organiseringer, store veletablerede frivilliggrupper og én-tilén-relationer. Der er en stor repræsentation af frivillige, der fungerer som kontaktpersoner og/eller i bestyrelsesarbejdet. Det er meget dedikerede frivillige, som lægger et stort engagement i indsatsen og typisk har et bredere indblik i indsatserne end menige frivillige. Som opvarmning til interviewene bliver deltagerne spurgt om, hvor de har hørt om Frivillignet. I interview 2 og 3 afføder spørgsmålet markante holdninger til navneskiftet Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp, som ledelsen i Integrationsafdelingen traf beslutning om i Emnet falder ind under tilknytning til Dansk Flygtningehjælp og bliver derfor behandlet under dette punkt. Ellers tilkendegav deltagerne forskellige kilder til deres viden om Frivillignet: Mund-til-mund, annonce i lokalavisen, Facebook, et aktivt tilvalg med afsæt i studier eller arbejde. Introduktion af nye frivillige er egentlig ikke et emne, interviewene skulle indhente viden om, men da flere af deltagerne talte en del om deres oplevelse af introduktion i interviewet, kommer her en kort sammenfatning af forskellige positioner. Deltagerne har meget forskellige oplevelser af den introduktion, de har fået til den frivillige indsats. En er meget tilfreds, og fortæller, at hun allerede en uge efter, hun havde tilmeldt sig, blev indkaldt til møde hos den lokale kontaktperson. Her blev hun sammen med en anden ny frivillig introduceret til opgaven og fik udleveret relevant informationsmateriale. En anden deltager oplever til gengæld at have fået en meget dårlig vejledning til opgaven: Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle være, og om der var brug for mig. Jeg følte mig nyttesløs. Jeg skulle stå og vente på, at der var nogle, der kom og fangede mig. En tredje fortæller, at der gik alt for lang tid, fra hun meldte sig, til hun rent faktisk kom i gang: Det var meget svært. Man tager kontakt gennem hjemmesiden og kommer i kontakt med regionskonsulenten. Der går enormt lang tid. Så bliver man spurgt om, hvor man vil være, så går der mere tid. Jeg brugte næsten tre måneder på at komme til møde.
15 I forbindelse med introduktionen efterlyser en deltager en video om DFH, så man let kan danne sig et overblik over organisationen. Flere af deltagerne har tilsyneladende et stort behov for at give udtryk for deres oplevelse af introduktionsforløbene. Det kan være en anledning til at undersøge feltet nærmere med henblik på forbedringer. Flere af de deltagere, der er kontaktpersoner giver udtryk for, at det ville være en fordel, hvis de selv kunne få mulighed for at udlevere inspirationshæfter til frivillige og 25 spørgsmål og svar om flygtninge i forbindelse med introduktion af nye frivillige, en, i stedet for at det som det sker i dag bliver sendt til nye frivillige fra Borgergade. De oplever det som en naturlig del af den introduktion, der foregår i gruppen. Nu bliver deltagerne bedt om at forholde sig til den støtte, de får fra Frivillignet. De deles i mindre grupper og får udleveret følgende materialer, som de skal tale om i fem minutter: Et foto af en konsulent Et screenprint fra Frivillignet Et print af kursuskataloget Et Frivilligblad Et print af nyhedsmailen Frivillignyt Et eksemplar af landehæfter (nu udgåget) Inspirationshæfter til frivillige Et screenprint af Hovedstadens Facebook-side Herefter fortsætter samtalen i plenum. Der er generel stor tilfredshed med inspirationshæfterne. De er gode og informative og langtidsholdbare. De besvarer mange spørgsmål og er gode at udlevere til nye frivillige. Flere af deltagerne, heriblandt kontaktpersoner, kender ikke alle hæfterne og udtrykker ærgrelse over det, idet de gerne ville udlevere dem til nye frivillige. Som allerede nævnt giver flere af deltagerne udtryk for, at de gerne selv vil distribuere inspirationshæfter i forbindelse med introduktion af nye frivillige, i stedet for, at det er Borgergade, der udsender dem. Det er rart at have dem, når man siger velkommen. Det er der, relationen er mellem den frivillige og opgaven. De er et godt udgangspunkt for samtaler med nye frivillige. I alle grupper var der generelt meget stor tilfredshed med nyhedsmailen. Den bliver fremtrukket som god, informativ, kort, godt redigeret, spændende overskrifter. Det er let for læseren hurtigt at sortere
16 stoffet. Ulempen ved nyhedsmailen er, at den er upersonlig og ikke så velegnet til de menneskelige historier med billeder osv. Hovedparten af deltagerne udtrykker generelt tilfredshed med Frivilligbladet. Alle deltagere kender Frivilligbladet, og læser i det, på nær to yngre deltagere, som ikke oplever, at det appellerer til dem. Der knyttes ord som inspiration, faglighed, hygge og glæde ved bladet. Frivilligbladets styrke er, at det skaber en fælles identitet på tværs af frivillige og giver indblik i de aktiviteter, der foregår på landsplan. Der ligger en værdi i, at man får noget at vide om, hvad andre går og laver. Det er værdifuldt at være en del af en helhed og at kunne finde sig selv i det. Det er noget, der holder sammen på en gruppe, holder sammen på et foretagende. En deltager refererer til det som et fagblad: Jeg har været i Ingeniørforeningen, der betød fagbladet rigtig meget. Frivilligbladet giver den faglige identitet Det giver en form for faglighed. Og som et vigtigt medie i forhold til fortaleri: Mange kritiserer flygtninge politik. Der føler jeg, at jeg skal forsvare det, og det kan jeg gøre med faglige informationer fra Frivilligbladet. Det kan styrke mine argumenter Der er generel enighed om, at Frivilligbladet er inspiration, hvor nyhedsmailen er information. Billedsiden og bladets grafiske udtryk gør en forskel og bliver af flere fremhævet som bekræftende og positiv i forhold til det frivillige engagement. Det er jo skønt det her billede af pigen på hesten. Man får lyst til at sætte noget i gang. Hvor kan man ellers få sådan et dejligt grin fra? Hovedparten af deltagerne er glade for Frivilligbladets vægtning af de mange succes- og inspirationshistorier rundt om i landet, som står i kontrast til den diskurs, der ellers er fremtrædende på integrationsområdet: Jeg synes tit, der står noget om den gode historie. Det synes jeg er dejligt at få den slags input, at her foregår der noget, der er til gavn for nogen, noget der er noget udvikling i. Og så er det positivt, at bladet i så høj grad giver flygtninge en stemme. Vi har haft en bruger, som var meget glad for at være blevet interviewet i det blad. Hun kom og viste mig det, og var rigtig glad. Men flere af deltagerne, særligt i København men også provinsen, efterlyser mere faktuel information, dybdeborende artikler og baggrundsoplysninger om flygtninge i bladet.
17 Jeg synes, det kunne være rart, hvis man bragte nogle informationer om flygtninges baggrund, landet de kommer fra. Ligesom hæfterne (de nu udgåede landehæfter), men bare i Frivilligbladet. Jeg sad og snakkede med tre knægte fra Eritrea. Det eneste, jeg vidste om det, er, at det ligger i Afrika. Det er feel-good. Det er hyggeligt, at det går godt rundt omkring, i Nordjylland, på Bornholm. Hvis jeg skal give hård kritik, ved jeg godt, at det er hyggeligt. Det er identifikation. Den ene af de to deltagere, som ikke læser bladet, tilkendegiver, at hun ikke oplever behov for viden om, hvad andre frivilliggrupper beskæftiger sig med, og at hun generelt ikke oplever henvendelser på tryk som appellerende. Den anden deltager, som ikke læser bladet, tilkendegiver, at han muligvis ville læse i bladet, hvis det var mere omfattende og bragte flere dybdeborende artikler om flygtninge og DFH s holdninger. Han henviser til Udenrigsministeriets magasin Udvikling som eksempel. Jeg har ikke brug for at vide, hvordan det går på Bornholm. Jeg har brug for at vide, hvor DFH står holdningsmæssigt. Der er god overensstemmelse mellem deltagernes oplevelse af bladet og resultaterne fra den kvantitative undersøgelse. Af den kvantitative undersøgelse fremgår det, at 87,7 % læser bladet hver gang eller 2-3 gange om året, 75,3 % oplever, at stoffet i bladet i høj grad eller i nogen grad er relevant. I forhold til Frivilligbladets evne til at inspirere frivillige er der til gengæld nogen diskrepans mellem holdningerne i fokusgruppeinterviewene og i den kvantitative undersøgelse. Deltagerne i fokusgruppeinterviewene oplever generelt bladet som inspirerende. I den kvantitative undersøgelse svarer 51,7 % af respondenterne, at de i høj grad eller i nogen grad oplever bladet som inspirerende. Det kan hænge sammen med fortolkningen af begrebet inspiration, der både kan tolkes som erfaringer/redskaber, der er direkte anvendelige i den frivillige indsats, eller det at historierne på et mere overordnet plan bekræfter den frivillige i indsatsen. I forhold til Frivilligbladet blev deltagerne spurgt om deres holdning til at modtage bladet som webmagasin. Her var holdningerne delte. Nogle deltagere, særligt blandt de yngre, men også flere af de ældre tilkendegav, at det ikke ville gøre nogen forskel for dem. Generelt var de midaldrende og ældre dog mere forbeholdne og tilkendegav disse kvaliteter ved papiret: Det kunstneriske udtryk, man får i hånden Man kan altid gå tilbage til papir. Det gør man ikke på nettet Bladet giver den frivillige indsats en professionel ramme Man tilhører en bastion, når man får et blad Bladet er inspiration og mennesker. Nyhedsmailen er information, men upersonlig. Man taber hurtigt koncentrationen på nettet. Vi bruger bladet til nye, der kommer og er interesserede i at blive frivillige Bladet giver mulighed for at sidde og læse noget samlet i modsætning til de løbende historier på nettet. En deltager tilkendegav, at hun ikke ville læse det, hvis kun blev distribueret på nettet:
18 Personligt har jeg ikke en pc derhjemme, så jeg skal på biblioteket, hver gang jeg skal læse mails. Jeg føler, det er spildtid, jeg bruger på det, hvorimod når jeg går i seng med bladet, så tænker jeg ikke over, at jeg ligger og læser en halv time. Alle deltagere kender Frivillignets hjemmeside, men der ingen, der bruger den særligt meget eller trækker den frem som en særlig vigtig kanal til viden for frivillige. En deltager bruger den til at henvise nye frivillige, som endnu ikke ved, hvilke aktiviteter, de ønsker at involvere sig i. Flere deltagere foreslår, at hjemmesiden kan være afsæt for mere information om flygtninges hjemlande og/eller viden om lovgivning omkring flygtninge. En oplever, at det er svært at finde rundt på hjemmesiden, en anden påpeger, at det er svært at tilmelde sig som frivillig på Enkelte af deltagerne kommer fra grupper, der har lokale Facebook-profiler, hvor de deler billeder og informationer, og flere af deltagerne, særligt blandt de yngre, peger på Facebook som et interessant medie for frivillige. Det fremhæves, at Facebook henvender sig til en yngre målgruppe og har den fordel, at de informationer, der deles her, kommer længere ud gennem delinger. Facebook kan derfor være med til at trække nye frivillige til og være et forum, hvor de flygtninge, der kommer i grupperne, kan fortælle deres historier. Vi skal være mere aktive på Facebook På en Facebook-side kan man uploade fra årsmødet, kurserne, bare nogle gode historier. Det tror jeg, ville komme ud til nogle, som ikke i forvejen er frivillige. Så ser man, at ens venner kommenterer eller liker en succeshistorie om en flygtning Kunne man ikke bare lave en frivilliggruppe, der stod for det? En deltager peger på, at en Facebook-profil kan lidt det samme som Frivilligbladet: Det er Frivilligbladet, der giver følelsen af at være med i noget andet. Facebook kan måske også. En enkelt deltager er decideret skeptisk i forhold til Facebook, som hun har dårlige erfaringer med fra anden sammenhæng. Hun indvender, at det hurtigt udvikler sig til noget fnidder-fnadder, hvor folk hænger hinanden ud. En anden deltager mener ikke, Facebook er relevant for hende, fordi hun er i en en-til-en-relation. Det ville ikke være relevant for mig. Jeg er kontaktperson for en ung mand. Men sådan noget som cykeltræning og sådan noget, kan man sagtens finde gode billeder. De fleste af deltagerne stiller sig dog positivt til Facebook-profil, men flere oplever det som en udfordring at skulle administrere en Facebookprofil for frivilliggruppen. De mangler kompetencer: Vi savner nogle, der er interesserede i at oprette en Facebook-gruppe. Jeg føler, at vi mangler nogle muligheder for at informere. Det bedste er, hvis det foregår lokalt. Og så er der deltagere, der synes, de er for gamle til det der med Facebook. Det er værd at bemærke, at deltagerne taler om en Facebook som noget, der skal ske i deres egen gruppe. De udtrykker ikke forventning om, at DFH lancerer en central Frivillignet-side på Facebook, men udtrykker behov for hjælp til selv at lancere en Facebookprofil for deres egen gruppe. I det
19 fokusgruppeinterview, der bliver afholdt for frivillige i Hovedstaden er der en deltager, der giver udtryk for, at hun gør brug af Hovedstadens Facebookprofil. Der er generelt god tilfredshed med kurserne, og udbuddet af kurser. En enkelt er dog i tvivl, om han modtager kursuskataloget. Kurserne betegnes som vigtige, fordi de giver et meget klart tilhørsforhold mellem DFH og frivillige, og giver frivillige mulighed for at netværke på tværs. Der var et udtalt ønske blandt flere kontaktpersoner om genindførelse af introduktionskurset, som blev afskaffet i 2010: Da jeg startede i sin tid, havde DFH et startkursus med blandt andet lovgivning. Det var meget værdifuldt. Det er et tab, at vi ikke længere har det. Det skulle i hvert fald udbydes en gang om året. Jeg kunne også godt savne et introduktionskursus, men ikke så meget om det konkrete lige nu. Det er vigtigt at tale om frivilliggrollen, hvor er vi placeret i forhold til myndigheder? Det er den balance, som er vigtig og svær. Der blev udtryk følgende ønsker til kurser: Lær at tale dansk med lav lix, så flygtningene forstår, hvad du siger. Kurser på engelsk for engelsksprogede frivillige Flere kurser i Vestjylland Introduktionskursus, om blandt andet frivilligrollen Flere kurser, der formidler viden om flygtninges hjemlande Kurser om lovgivning i forhold til flygtninge Der er god overensstemmelse mellem den oplevelse, deltagerne i fokusgrupperne har til kursusudbuddet og den kvantitative undersøgelse. Af den kvantitative undersøgelse fremgår det, at 81,1 % finder i høj grad eller i nogen grad finder udbuddet relevant. Deltagerne udtrykker generel tilfredshed med den støtte, de får af regionskonsulenterne. Det er i den direkte kontakt med konsulenten, de får den specifikke hjælp, de har brug for. Det kan f.eks. være i form af information, mødelederfunktion eller konfliktløsning. Der er dog stor forskel på, hvor meget de enkelte deltagere gør brug af støtte fra konsulenten. To af deltagerne kommer fra frivilliggrupper, der er etableret på baggrund af en kommuneaftale. Disse grupper har adgang til mere konsulentbistand, og det fremgår af interviewet, at de har mere kontakt med deres regionskonsulent, end de øvrige grupper. For hovedparten af deltagerne er dialogen med regionskonsulenterne ikke det, der fylder i hverdagen, men der ligger en stor tryghed for deltagerne i at vide, at regionskonsulenten er derude og kan kontaktes, hvis der opstår problemer. Støtte fra konsulenterne beskrives med ord som tryghed og sikkerhed. Vi kører det meget selv, men der ligger en tryghed i at vide, at hvis der skete noget svært, så er der nogle professionelle at trække på.
20 Vi gør meget ud af at sige, at man kan snakke med én fra gruppen. Men der er noget, der kan være så følsomt, at det er nødvendigt at snakke med konsulenten. Flere deltagere fortæller, at de har brugt konsulenten til at løse lokale konflikter i gruppen. En af deltagerne giver udtryk for, at det i den situation er særligt vigtigt at have en udefrakommende konsulent: Der er nogle, der ikke vil acceptere, at almindelige frivillige kan løse en konflikt. Der er det fedt at kunne trække en ansat medarbejder ind, der kan løse konflikten. Der er stor forskel på, hvor tilgængelig, deltagerne oplever konsulenten. Nogle fortæller, at de har nem adgang til kontakt, en fortæller, at hun ind imellem må vente op til 14 dage, inden hun får svar. I interviewet bliver deltagerne bedt om at forholde sig til, hvilket medie de kunne undvære, hvis der nu skal skæres ned på information til frivillige. Her centrerer samtalerne sig hurtigt om Frivilligbladet, som deltagerne hurtigt identificerer som det mest omkostningstunge medie. Flere, særlig i fokusgruppe 2, er inde på, at bladet kan udkomme i webformat, så man kan spare porto- og trykkeudgifter. Jeg læser kun på nettet. Kunne vi bruge de penge bedre, end på de trykkeudgifter? Det er mange penge. Andre er betænkelige ved at gå væk fra det trykte, fordi de er i tvivl om, hvorvidt de vil få det læst, når det kun dukker op i mailboksen. Når jeg får noget på pair, så læser jeg det. Hvis det kommer på nettet, taber jeg hurtigt koncentrationen, så læser jeg ikke det hele. Det her kan jeg tage med hvor som helst. Jeg vil nok foretrække det på papir. Jeg læser ikke andre bladet på nettet. Det kan godt være, at jeg ikke får det læst, hvis det ligger på nettet. Der er på den ene side en bevidsthed om, at bladet koster, på den anden side mange, der oplever særlige kvaliteter ved det trykte, postomdelte blad. Jeg har altid været glad for det her blad. Måske er det overflødigt om fem år. Jeg nyder de små billeder. Der er altid positive historier, og det kommer kun fire gange om året. Jeg synes ikke, det er det samme at få det elektronisk. Hvis der skal spares, så ville jeg være nødt til at sige, at hvornår kan vi lade bladet udkomme elektronisk? Det koster jo at trykke og sende ud og så videre. Så må vi, der godt kan lide papir, sige, at vi er glade for at have oplevet det på papir. Flere deltagere foreslår, at man bevarer bladet i den trykte form og sender det elektronisk til de læsere, der ønsker at modtage det i den form. Derved tilfredsstiller man alles behov.
21 Der er generelt enighed om, at bladet skal udkomme mindst fire gange om året. To er for lidt. Der vil være for stort et slip, og artiklerne vil være forældede. Blandt alle deltagere var der stor imødekommenhed i forhold til at tilfredsstille alle målgrupper i frivillignetværket kommunikativt. Flere gav udtryk for, at de oplever netværket som meget mangfoldigt. Der er derfor brug for en bred vifte af kommunikationskanaler, så alle bliver mødt: Der er mange forskellige slags frivillige. Derfor er det forkert at skære nogle væk. Vi vil ikke undvære de frivillige, der er her i kort tid, eller dem der er der i lang tid. Det er kompliceret, fordi der er forskellige slags frivillige. Der er brug for hele paletten. Der var generel tilfredshed med den støtte frivillige får fra Dansk Flygtningehjælp. Deltagerne kender de forskellige medier og anvender dem i større eller mindre grad i forskellige kommunikationssituationer. Der kom dog en række synspunkter og ideer frem, som Frivillignet kan bruge som afsæt for udvikling: Revision af arbejdsgange omkring introduktion. Her ønsker de frivillige at spille en større rolle. Tilbyde frivilliggrupperne støtte til at oprette Facebook-profiler Afholde kurser i Vestjylland med inddragelse af lokale frivilliggrupper. Afsøge mulighederne for de foreslåede kurser og gennemføre dem Tydeligere markeringer af holdninger og mere flygtningefagligt stof i Frivilligbladet I behandlingen af de spørgsmål, der handler om støtte til frivillige, taler deltagerne løbende om tilknytning til Dansk Flygtningehjælp, og hvordan denne kan udvikles. Det mest markante synspunkt i den sammenhæng var navneskiftet til Frivillignet. Deltagere i interview 2 og 3 bragte emnet op i forbindelse med spørgsmålet om deres kendskab til Frivillignet. Deltagerne giver udtryk for, at de står uforstående over for beslutningen om at skifte navn. De oplever Frivillignet som en barriere i den identifikation, de har med Dansk Flygtningehjælp: Jeg tænker på det arbejde, jeg laver, som noget, der har med Dansk Flygtningehjælp at gøre, og jeg synes, det er rigtig trist, at man gennem årene har oprettet noget selvstændigt Frivillignet. Hvad er det? Det er der ingen, der aner en brik om Hvis det med Dansk Flygtningehjælp røg helt ud af titlen, så røg jeg også. For mig er det et aktivt valg. Jeg har arbejdet med flygtninge professionelt, og vil gerne fortsætte med det som pensionist. Jeg bidrager til Dansk Flygtningehjælp. Hvem er Frivillignet?
22 I relation til navneskiftet opremser deltagerne en række udfordringer, de oplever ved navnet Frivillignet. Den mest tilbagevendende er, at ingen kender det, så de skal bruge tid på at forklare, hvad det er. De bliver forvekslet med det lokale Frivilligcenter, som er noget helt andet, og navnet har ingen pondus i forbindelse med f.eks. ansøgninger. Det kan både være frivilliges private jobansøgninger eller frivilliggruppens ansøgninger om donationer. Deltagerne oplever til gengæld Andreas Kamm som en stærk identifikationsfigur i Flygtningehjælpen. Han står for kvalitet og faglighed, og de sætter pris på, at han hver gang optræder i Frivilligbladet og også tager sig tid til at holde oplæg for frivillige på kurser og årsmøde. Andreas er en vigtig figur. Det er godt, at han er med i bladet også. Han er sober og seriøs, og det er godt, han tager sig tid til frivillige, f.eks. på kurser. Man føler man er en del af organisationen, når der er henvendelse fra Andreas Kamm Når Andreas er på skærmen, er det ligesom det er familien, der er på. Deltagerne i fokusgrupperne har et stærkt fokus på flygtninge og flygtningesagen, som både kommer til udtryk i deres forhold til navnet Frivillignet og Andreas Kamm. Disse synspunkter er i god overensstemmelse med de motivationsfaktorer, som scorer højest i den kvantitative undersøgelse. Her tilkendegiver 82,2 %, at de er engageret i en frivillig indsats for at gøre en forskel for flygtninge. 71 % tilkendegiver, at de er engageret for at sikre flygtninge gode vilkår i Danmark (Respondenterne blev bedt om at afkrydse de tre vigtigste motivationsfaktorer). Ellers giver deltagerne udtryk for, at kurserne er med til at skabe tilhørsforhold. De peger også på, at både Frivilligbladet og Frivillignet kan styrke frivilliges tilhørsforhold til Flygtningehjælpen ved at bringe mere flygtningefaglig information samt mere information om Dansk Flygtningehjælps holdninger. Der er generel opbakning til følgende initiativer i forhold til at styrke frivilliges ambassadørrolle i flygtningesagen: Udbygge bladet med mere fagligt tungt stof om flygtninge baggrundslande, lovgivning Oprette en side med lovgivningsstof på Frivillignet Lancere en kort film på nettet til nye frivillige om DFH Genindføre introduktionskursus At droppe navnet Frivillignet i al kommunikation med frivillige og i stedet bruge Dansk Flygtningehjælps brand. Undersøgelsens resultater bør tages med det forbehold, at antallet af deltagere er forholdsvist lavt. Målet med undersøgelsen var at indhente svar fra 1500 af de 5044 frivillige, dvs. cirka 700 flere end ved sidste undersøgelse. 7 Dette mål blev ikke indfriet. Efter to rykkere havde 1162 frivillige besvarede spørgeskemaundersøgelsen. Den samlede svarprocent landede på Grunden til, at vi forventede en højere svarprocent, var, at spørgeskemaet i år var mindre omfangsrigt og mere sprogligt bedre bearbejdet, end det spørgeskema, som blev udsendt af Oxford Research i 2013.
23 Til sammenligning har tidligere sammenlignelige surveys i frivillignetværket haft følgende svarprocenter: Oxford Research, 2010: 32 %. Oxford Research, 2013: 20 %. Oxford Research, 2014: 14 %. Også i forhold til deltagernes alder og funktion i gruppen bør der tages forhold. Af aldersoplysningerne fremgår det, at andelen af respondenter mellem år ikke matcher det omfang, målgruppen udgør Kun 15,3 % af respondenterne er år, mens de samlet set udgør 29 % af frivillignetværket. 9 Aldersoplysningerne viser samtidigt, at der er en overrepræsentation af ældre frivillige, dvs ,6 % af respondenterne oplyser, at de falder inden for denne aldersgruppe, som udgør 35 % af det samlede frivillignetværk. Alder Andel respondenter Andel i Frivillignetværket ,63 % 35 % ,9 % 36 % ,3 % 29 % Den samme problemstilling gør sig gældende i fokusgruppeinterviewene, hvor der ligeledes er overrepræsentation af frivillige, der er fyldt 65 og frivillige under 35 år. 22,3 procent af respondenterne i den elektroniske undersøgelse oplyser, at de fungerer som kontaktpersoner. Denne gruppe er dermed overrepræsenteret i undersøgelsen, idet den kun udgør 5,1 % af det samlede frivillignetværk. Også i fokusgruppeinterviewene er andelen af kontaktpersoner høj. Halvdelen af de 22 deltagerne fungerer som kontaktpersoner for en frivilliggruppe. Den høje deltagelse blandt kontaktpersoner er forudsigelig i den forstand, at de via deres funktion i frivilliggruppe er tættere knyttet til Dansk Flygtningehjælp end menige frivillige. Fordelen ved, at de er godt repræsenteret er, at de må forventes at have en bredere indsigt i indsatsen. Modsat er det en ulempe, idet undersøgelsens resultater i mindre omfang afspejler menige holdninger til de drøftede emner. 8 De forholdsvist lave svarprocenter på elektroniske undersøgelser kan være et udtryk for, at frivillige har en langt stærkere tilknytning til deres egen lokale frivilliggruppe, end til DFH generelt, som Bysted-undersøgelsen fra 2007 peger på i rapporten Intern kommunikation til frivillige, Andelen af unge frivillige i frivillignetværket vil formentlig falde de kommende måneder som følge af afvikling af en række tilbud i Københavns Kommune. I disse tilbud er andelen af unge frivillige markant højere. 62,2 % af de frivillige i de tilbud, Frivillignet trækker sig ud af, er mellem 15 og 35 år, 31, 4 % er mellem år
DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Det værdimæssige afsæt Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, som arbejder på baggrund af humanitære
Læs mereFORRETNINGSUDVALGSMØDE 2.december 2008. 4. Den aktuelle situation set fra generalsekretærens stol, v/andreas Kamm
FORRETNINGSUDVALGSMØDE 2.december 2008 Referat af Frivilligudvalgsmødet den 22. oktober 2008 Dagsorden 1. Velkomst og meddelelser fra Hans-Henrik Lund 2. Oplæg og input til en webudviklingsstrategi v./
Læs mereOdder Kommunale Musikskole
Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereResultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II)
Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Side 1 af 10 INDHOLD INTRODUKTION OG METODE...3 VARDE KOMMUNES VIGTIGSTE OPGAVER IFØLGE
Læs mereMedlemsundersøgelse 2017
Medlemsundersøgelse 17 Indhold Formål med undersøgelsen... 2 Metode... 2 Usikkerhed... 2 Gruppen af respondenter... 2 Brug af frivilligcentrets ydelser og rammer... 3 Kommunikationskanaler... 5 Kurser/workshops...
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereDe faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013
De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation
Læs mereAnalyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17
Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.
Læs mereEvaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser
Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...
Læs mereLæserundersøgelse 2010 Læserundersøgelse 2010
Læserundersøgelse 2010 Denne undersøgelse af DGI magasinet Udspil er foretaget i efteråret 2010 og i vid udstrækning parallel med en læserundersøgelse, foretaget i efteråret 2007. Så når der i tabellerne
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereVisitationen, Afklaring og Forebyggelse. Borgernes oplevelse 2017
Visitationen, Afklaring og Forebyggelse Borgernes oplevelse 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND/FORMÅL/METODE..3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 4 FOKUSGRUPPEINTERVIEW 17 OPSAMLING 19 Kolofon: Bent Sørensen, Kvalitets-
Læs mereFrivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018
Frivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018 Side 1 af 12 Om undersøgelsen Frivilligundersøgelsen 2018 i Sundhed og Omsorg er foretaget blandt de mange frivillige på lokalcentrene, i plejehjemmene,
Læs mereLIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI
LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens
Læs mereStresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.
Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereInspirationspjece til aktiviteter for kvinder
Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereSoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier
SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...
Læs mereManual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne
Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereInternetbaseret borgerinddragelse i planlægningen
Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereResume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014
Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts
Læs mereHPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,
HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009
Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse 2017
Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017 Beboernes netværk er en væsentlig resurse ift. samarbejdet med beboerne, og samtidig er der en stor sikkerhed, tryghed og tillid for beboerne i at have en god kontakt
Læs mereElektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
Læs mereKVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre
KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereSammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik
Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder
Læs mereUndersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse
Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereResumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune
Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode
Læs mereHvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?
Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne
Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereTÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL AARHUS % 45 % af publikum har gennemført enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse
TÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL AARHUS 2017 Publikumsundersøgelse PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF TÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL Delvist positiv 30% Meget positiv 65% Delvist negativ Neutral 3% Meget negativ
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mere"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".
Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereForsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18
Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer
Læs mereBrugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS
Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS Undersøgelse for rådet for socialt udsatte Gennemført i efteråret 2015 To spørgsmål til diskussion og refleksion: 1) Hvordan kan
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereFrivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund
Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs merePUBLIKUMS- ANALYSE 2013
1 PUBLIKUMS- ANALYSE 2013 INTRODUKTION Mangfoldighedsfest Smag Verden Københavns Kommune har hvert år siden 2003 afholdt en event, der har til formål at sætte fokus på mangfoldighed og kulturel forskellighed.
Læs mereMænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse
Mænds Mødesteder i naturen Projektbeskrivelse Forum for Mænds Sundhed, September 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 4 NATUROPLEVELSESPAKKERNE... 4 PROJEKTETS MÅL... 5 FORMIDLING
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs mereHjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012
Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereDiakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014
Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview
Læs mereNotat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere
HB mødebilag side 1/ 5 HB-møde: Marts 2014 Initialer: PJ Bilagsnr.: 2.5.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) X X Beslutningsbilag (B) ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG
Læs mereMedlemsundersøgelse af Frivilligcenter Hillerød 2014
Medlemsundersøgelse af Frivilligcenter Hillerød 2014 Medlemsundersøgelsen er udsendt til foreninger og grupper, der er medlem af Frivilligcenter Hillerød. I alt er undersøgelsen udsendt til 119 medlemmer.
Læs mere2. Oversigt over de ældres trivsel på Kristianslyst... 10
Kristianslyst Indholdsfortegnelse 1. Overblik over de ældres trivsel i Thisted Kommune... 2 1.1 Tilfredshed fordelt på henholdsvis kvinder og mænd... 4 1.2 De ældres tilfredshed fordelt på aldersgrupper...
Læs mereForundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT
Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereOversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014
1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere
Læs mere2. Oversigt over de ældres trivsel på Kløvermarken... 10
Kløvermarken Indholdsfortegnelse 1. Overblik over de ældres trivsel i Thisted Kommune... 2 1.1 Tilfredshed fordelt på henholdsvis kvinder og mænd... 4 1.2 De ældres tilfredshed fordelt på aldersgrupper...
Læs mereSådan får lokalgruppen nye og aktive frivillige!
Sådan får lokalgruppen nye og aktive frivillige! Frivilligseminar, SOS-børnebyerne 11. november 2017 Konsulent Anders Jacobsen, Center for frivilligt socialt arbejde Dagens form Oplæg Gruppearbejde Refleksionsspørgsmål
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen Dato:1. oktober, 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. oktober, 2018 UMV en indeholder de
Læs mereADHD-foreningens. Lille grundbog i rekruttering og fastholdelse
ADHD-foreningens Lille grundbog i rekruttering og fastholdelse Rekruttering: 8 målrettede trin 1. Overvej: Hvad skal vi bruge frivillige til? 2. Beskriv opgaven 3. Lav en frivilligprofil 4. Bestem metode
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereLÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST
LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,
Læs mereDenne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.
Formål med evaluering Evalueringens formål er at formidle hovedresultaterne af arrangementet. Derudover bliver erfaringerne fra frivilligteamet også inddraget. Evalueringen sker på baggrund af udsendt
Læs mereEvaluering - kommuner
Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereEvaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018
BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Evaluering af arrangementet Viden & Strategi 2018 1 Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune har for femte år i træk afholdt åbent seniormøde for alle borgere som er 65 år
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereEvaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009
7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereProjekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige
Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET
2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereDragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år
Dragør kommune 18+ undersøgelse Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen 18-24 år 17-12-2014 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens konklusioner...4 Undersøgelsens fokus...5 Stedet
Læs mereFør under efter - kommunikation
Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én
Læs mereÅrsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere
Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for
Læs mereKommunikationsstrategi
NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som
Læs mereLÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset
LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression
Læs mere