Klima og energi på Djursland

Transkript

1 Klima og energi på Djursland Skitse til en energi- og miljøplan Djursland skal være i front med bæredygtig energi og effektivisering af energiforbruget. Det har de to byråd besluttet. Derfor har de igangsat projektet DjursEnergiland. To ting vil bekræfte, at kommunernes ledelse mener det alvorligt. Der skal være et mål at stræbe imod, og en plan der viser hvordan målet kan nås. Her er nogle forslag og ideer, som vi anbefaler kommunernes ledelse at bruge. Kommunen og borgerne Da projektet DjursEnergiland blev etableret sidste år, opstillede konsulentfirmaet PlanEnergi nogle omfattende energiregnskaber for Syddjurs og Norddjurs. I det videre arbejde med dette er det vigtigt at skelne mellem: - Det som kommunen har direkte indflydelse på, i sine egne institutioner og gennem sine egne aktiviteter. Kommunerne på Djursland skal feje for egen dør, som man siger. - Det som kræver, at borgere og erhvervsliv selv gør en indsats. Det vedrører alle de store og små beslutninger om energi og miljø, og (først og fremmest) om alt muligt andet, som kommunen ikke har magt over. I forbindelse med energiregnskaberne er der formuleret nogle antagelser om den ønskelige adfærd hos folk på Djursland. For eksempel om elforbruget i husholdninger og virksomheder, om investeringer i energirenovering af gamle huse osv. Alt dette er noget, som regering, folketing og EU til en vis grad kan påvirke, gennem afgifter og tilskud, påbud og forbud. Kommunerne kan derimod kun indirekte gøre noget ved det, gennem kommuneplaner, varmeplaner, erhvervspolitiske visioner og ikke mindst det gode eksempel m.v. En kommunal energiplan må først og fremmest tage fat på kommunens egne aktiviteter. Desuden kan kommunerne afsætte og inddrage de nødvendige tværfaglige ressourcer til at give vejledning og inspiration til borgernes liv med energien og miljøet. Klimakommuner I mere end en tredjedel af de danske kommuner har byrådet besluttet, at man vil være klimakommune efter de retningslinjer, som Danmarks Naturfredningsforening har udformet. Flere kommuner er på vej.

2 2 En klimakommune forpligter sig til at reducere udledningen af CO2 med mindst 2 procent om året på kommunens egne driftsområder. Det er ikke et uopnåeligt reduktionsmål. Desuden skal klimakommunen opgøre den nuværende CO2-udledning og opstille en handlingsplan, der beskriver hvordan man vil gribe opgaven an. Vi anbefaler, at Norddjurs og Syddjurs tilslutter sig den voksende skare af klimakommuner. Denne beslutning kan træffes uafhængigt af arbejdet med kommuneplanerne. Den kan derimod være et markant udgangspunkt for kommuneplanernes visioner om energi. Kommunerne må snarest muligt opstille konkrete talmæssige mål for de energibesparelser man vil gennemføre, med en tidsramme for den fremtidige indsats. Selv om det kan være vanskeligt at ramme præcist, må der også opstilles en ambitiøs talmæssig målsætning for udbygningen med vedvarende energi på Djursland. Men det vigtigste er ikke at enes om nogle fine planer. Det vigtigste er at gennemføre, hvad man har lovet. Kommunale bygninger Syddjurs Kommune har allerede en energiplan. Det er en ganske god plan. Men den omfatter kun de kommunale bygninger. Skoler, institutioner for ældre og småbørn, administrationsbygninger osv. Man er i gang med at energimærke bygningerne, sådan som loven kræver. Energimærkningen fortæller hvor der er kommunale penge at spare ved at isolere bedre, udskifte forældede pumper, optimere varmestyringen osv. Man har i Syddjurs indført et samlet energistyringssystem, der automatisk fjernaflæser forbruget af el, vand og varme i de kommunale bygninger. På hjemmesiden kan forbruget følges time for time, og man kan finde fejl i systemerne, så de kan rettes. Syddjurs Kommune har sat mere end 30 projekter i gang. Det er meningen, at der primært skal indføres nye energiløsninger, når der alligevel sker ombygninger eller renovering af de kommunale bygninger. For eksempel vælges varmtvandsbeholdere, der er forberedt til solvarme, selv om et sådant anlæg ikke sættes op i første omgang. Også i Norddjurs gør man på forskellig måde en indsats for at reducere energiforbruget i kommunale bygninger. Vi anbefaler, at arbejdet med at gennemføre energibesparelser og indføre energistyring i bygningerne fortsættes og udbygges. Der er samtidig behov for at reducere forbruget af el og varme andre steder end i de kommunale bygninger. For eksempel i renseanlæg, ved pumpning af spildevand over lange strækninger, ved gadebelysning, i svømmehaller og andre idrætsanlæg osv. Vi anbefaler endvidere: - At alle de gammeldags energislugende glødelamper og halogenlys i offentlige bygninger erstattes af sparepærer eller moderne LED-belysning (lysdioder). - At der installeres solpaneler på offentlige bygninger med varmtvandsforbrug.

3 3 - At der som supplement til den øvrige elforsyning installeres solcelleanlæg på offentlige bygninger. - At der gennemføres automatisk varmekontrol og automatisk lyskontrol på offentlige bygninger og ved offentlig udendørs belysning. - At der på budgetterne afsættes flere kommunale ressourcer, penge og personale, til investeringer i energiforbedringer, som vil tjene sig ind på få år. - At der anvendes vedvarende energi og varmepumper eller biobrændselsfyr til opvarmning af kommunale bygninger udenfor områder med kollektiv opvarmning. - At de nævnte initiativer synliggøres og inddrages i en pædagogisk sammenhæng f.eks. i skoler og børnehaver. Kommunerne på Djursland kan lære meget af den idérige kommunale energieffektiviseringspolitik, man gennem en årrække har fulgt i Skive Kommune (se ). Det er samtidig nødvendigt at lægge større vægt på det fremtidige energiforbrug, når kommunerne bygger nyt. Det må være en selvfølge, at Djursland-kommunerne ved alle kommunale nybyggerier og renoveringer som minimum følger de retningslinjer for lavenergibyggeri, der gælder for boligbyggeri. Det vil sige mindst efter standarden i lavenergiklasse 1 ifølge bygningsreglementet, eventuelt efter standarden for såkaldte passivhuse med et nul-energiforbrug eller som plusenergihuse, der ved rationel udnyttelse af solenergi producerer mere el og varme, end de forbruger. Projektering af alt kommunalt og kommunalt støttet byggeri bør omfatte realistiske totaløkonomiske beregninger, der både inddrager byggeudgifterne og besparelserne på de fremtidige energiregninger. Det er ikke klogt at spare lidt på byggebudgettet, når man derved binder sig til højere energiudgifter i hele bygningens levetid. Desværre modvirkes en ordentlig totaløkonomisk byggepraksis af den kommunale budgetpraksis, hvor drift og anlæg vurderes særskilt, og hvor det altid ser nemmere ud at skære i anlægsbudgetterne, når det kniber med økonomien. Indkøbspolitik, kurveknækkeraftale og grøn strøm Hele den kommunale indkøbspraksis bør have et klarere energieffektiviseringsperspektiv, og den vedtagne indkøbspolitik bør ses efter i sømmene. Elsparefonden tilbyder en indkøbsvejledning og online værktøjer til energieffektive indkøb, som kan bruges til kravspecifikationer ved nyindkøb (IT og kontorudstyr, belysning, pumper, motorer, ventilation m.v.) Desuden en indretningsvejledning og projekteringsvejledning for serverrum m.m. En lang række kommuner og andre offentlige institutioner har indgået en såkaldt kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Meningen er at de stigende kurver i energiforbruget og i udslippet af CO2 skal knækkes. De to Djursland-kommuner bør udnytte den ekstra mulighed for coaching og videndeling, som en kurveknækkeraftale med Elsparefonden kan give. Kommunerne er efter liberaliseringen af elmarkedet ligesom alle andre elforbrugere frit stillet, med hensyn til hvilket elforsyningsselskab man vil handle med. Flere energiselskaber tilbyder grøn strøm, naturstrøm eller lignende, med løfte om at den elektricitet, som kunden køber, kommer

4 fra vindmøller, norsk vandkraft eller anden vedvarende energi. De fleste af disse ordninger nærmer sig fup, fordi de ikke reelt lever op til det de lover. Kommunerne på Djursland bør indgå aftale om køb af elektricitet med et elselskab, som kan dokumentere, at den leverede mængde el modsvares helt og holdent af en ekstra udbygning af elproduktionen på basis af vedvarende energi. Eller at det tilsvarende antal CO2- udledningstilladelser (kvoter), som er udstedt inden for rammerne af EU's fælles kvotesystem, vil blive destrueret. 4 Energi i lokalplanerne Omkring 40 procent af energiforbruget i Danmark går til opvarmning af boliger. Mange af de eksisterende huse er alt for dårligt isolerede, også på Djursland. Her er virkelig meget at hente. Kommunerne kan ikke direkte kræve, at borgerne gør noget for at spare på el og varme i de eksisterende boliger og virksomheder. Folk må selv bestemme, hvad de vil bruge deres sparepenge til eller optage lån til. Men kommunen bør iværksætte en oplysnings- og inspirationsindsats for energibesparelser, både i ældre boliger og i virksomheder. Energirådet anbefaler at kommunerne i samarbejde med de lokale el-selskaber og andre interesserede aktører iværksætter kollektiv termofotografering af den ældre bygningsmasse med henblik på at målrette energirådgivningsindsatsen. Kommunerne kan desuden beslutte i lokalplaner for nye udstykninger, at der skal bygges efter reglerne for lavenergibyggeri (i lavenergiklasse 1, det vil sige 50 procent af bygningsreglementets krav til standardhuse ). Det har Kolding og flere andre kommuner besluttet. Her på Djursland bør byrådene snarest muligt gøre det samme. Det er ikke nødvendigt at afvente den omfattende debat om de nye kommuneplaner for at tage en sådan principbeslutning. Og det er ikke logisk at begrænse kravet om lavenergibyggeri til kun at gælde for kommunale udstykninger. Det er vigtigt, at bygherrer og entreprenører overholder retningslinjerne i bygningsreglementet og lokalplanerne. Derfor er det uheldigt, at kommunerne ikke længere har pligt til at foretage byggesagsbehandling og tilsyn med byggeriet af parcelhuse og andre mindre bygninger. Vi anbefaler, at kommunerne på Djursland alligevel vil føre tilsyn og sikre, at de gældende regler bliver overholdt i nybyggeriet. Vedvarende energi Hvis det virkelig skal batte noget, er vedvarende energi i et kortere tidsperspektiv først og fremmest vindmøller, men også fra solpaneler og solcelle anlæg. Her kan kommunerne vise, hvor ambitiøse man ønsker at være med hensyn til at omlægge fra fossile energikilder med CO2-udslip til en energiforsyning baseret på vedvarende energi. I den løbende diskussion om vindmøller hævdes det undertiden, at alle nye møller skal stilles op på havet - eller i nogle vestjyske kommuner, hvor det blæser mere end her. Men hvis de vedtagne mål for udbygningen med vedvarende energi skal nås, skal der også rejses nye møller på land og også på Djursland. Det er langtfra sikkert, at det vil indebære, at der kommer flere vindmøller i landskabet. De mange mindre møller bliver nemlig efterhånden slidt ned og udskiftet med færre moderne møller, som har en større samlet produktion af ren og CO2-fri energi.

5 Moderne vindmøller er meget større end de gamle. Til gengæld støjer de nye møller mindre end de gamle, og da omdrejningshastigheden på møllevingerne er mindre, ser møllerne roligere ud i landskabet. Der skal naturligvis stadig tages hensyn til naboerne. Derfor er der retningslinjer for maksimal støj og for afstand til beboelse (mindst 4 gange møllens totalhøjde), og der er regler om beskyttelse af natur, fredede områder, landskabelige hensyn m.v. Disse regler skal naturligvis følges. For at skabe en bedre lokal forankring af vedvarende energi fastslår loven nu, at mindst 20 procent af andelene i nye vindmølleprojekter skal tilbydes til lokale beboere. Kommunerne kan selv investere i en vindmølle eller en del af et mølleprojekt, som dermed på sigt kan blive en del af det kommunale indtægtsgrundlag. Og kommunerne kan søge om støtte til lokale miljøinitativer i en nyetableret grøn fond, der får sine midler fra kommende vindmølleprojekter. En anden mulighed er at rejse mindre vindmøller, de såkaldte husstandsmøller, med selvforsyning af el til fritliggende ejendomme, med en enkel kommunal sagsbehandlingsprocedure og en nettoafregningsordning i lighed med den der gælder for el fra solcelleanlæg. Der er på Djursland lokal interesse for at udnytte gylle fra landbrugets svineproduktion som råstof til produktion af vedvarende energi i større biogasanlæg. Og vi anbefaler at kommunerne i samarbejde med landboforeningerne kommer med konkrete forslag til placering af biogas anlæg. Også her skal der selvsagt tages vidtgående hensyn til naboerne. De slipper til gengæld for stanken fra gylle, som landmændene spreder på markerne. 5 Samlet energiforsyningsplanlægning Kommunerne på Djursland bør udforme energiforsyningsplaner, der indtænker vedvarende energi fra vindmøller, biomasse m.v. som et vigtigt led i den lokale energiforsyning. De gamle varmeplaner må tages op til revision. Fjernvarmevarmeværker, der kun producerer varme, skal så vidt muligt ombygges til kraftvarmeværker, der både producerer el og varme i varierende forhold, med en større samlet energieffektivitet. Der er en række eksempler på kommuner, som har gjort en indsats på dette felt. Samsø Kommune er kendt for sit ambitiøse energisystem, der omfatter vindmøller på land og ud for kysten, halmbaserede fjernvarmeværker, rapsoliedrevne traktorer m.v. Samsø blev i 1997 udnævnt til Danmarks Vedvarende Energiø. Havmøllerne ved Samsø sender mere ren vindmølleenergi til fastlandet, end øen bruger til transport, inkl. olien til de tre færger (se ). I Brædstrup skaffer man hovedparten af varmebehovet til byens fjernvarme fra et centralt solvarmeanlæg, og man gemmer varme til solfattige dage i et stort varmelager. Resten af varmen kommer fra store varmepumper, som omdanner overskydende el fra vindmøller, når det blæser kraftigt, til en større mængde varme. Senere er man begyndt at supplere med solvarmeanlæg på taget af de enkelte huse (se ). I Frederikshavn satser man på et energisystem med seks havvindmøller mellem byen og Hirsholmene, et affaldskraftvarmeværk, varmepumper, solceller, lavtemperaturfjernvarme, evt. biogas til biler på basis af biomasse m.v. (se ). Sådanne energiforsyningsplaner kan for eksempel udarbejdes med råd og vejledning fra den erfarne gruppe omkring professor Henrik Lund, Aalborg Universitet, der blandt meget andet har været involveret i planerne i Frederikshavn. Planlægningen må naturligvis inddrage de mange aktører i lokalsamfundets forsyning med el og varme.

6 6 Desuden et par konkrete forslag: - Ændring af elvarme i tidligere sommerhuse til eks. fjernvarme og varmepumper, især i området omkring Ebeltoft. - Indsamling af træaffald i sommerhusområder til anvendelse som brændsel i fjernvarmeværkerne. Der er i forbindelse med energiplanlægningen behov for en mere omfattende planlægning af trafikken på Djursland, som både giver den kollektive persontransport en mere fremtrædende plads i trafikbilledet og samtidig inddrager de betydelige muligheder for en miljørigtig omlægning af tung godstransport fra vej til bane. Fra røg til bilbrændstof Energirådets aktive arbejdsgruppe har interesseret sig for at kortlægge mulighederne i et udviklingsprojekt, der går ud på at omdanne CO2 fra varmeværkers skorstensrøg samt energi fra vindmøller til syntetisk brændstof, der kan bruges i biler. Projektet er drøftet med virksomheden Haldor Topsøe A/S, som vurderer at det er realistisk at gennemføre et pilotprojekt inden for cirka fem år. Et lokalt perspektiv kan ligge i, at et af varmeværkerne på Djursland eller en anden CO2-producerende virksomhed, for eksempel Danish Biofuel i Grenaa, går med i et kommende projekt. Elbiler, elbusser, eltog En lovende teknologisk udvikling er i gang for at introducere elmotorer og nye effektive batterityper i fremtidens biler til afløsning af benzin- og dieseldrevne køretøjer, som bidrager til en stor del af den globale udledning af CO2. Det er en udvikling, som kommunerne på Djursland bør deltage i. En række danske kommuner arbejder allerede, støttet af energiudviklingsmidler, med at afprøve og indsamle erfaringer med mindre batteridrevne biler til hjemmeplejekørsel og lignende. Syddjurs og Norddjurs bør efterhånden indføre mindre elbiler til denne kommunale kørsel, i takt med det sædvanlige udskiftningsbehov. Energirådets aktive arbejdsgruppe har gjort en indsats for at undersøge de tekniske og organisatoriske muligheder for batteridrevne busser i lokal trafik. Et af perspektiverne er et forsøgsprojekt med elbusser, der indsættes i almindelig drift på strækningen Århus-Ebeltoft naturligvis i samarbejde med Midttrafik. I forbindelse med den kommende renovering af nærbanen til Grenaa og etablering af en kommende letbane fra Århus med forbindelse til den vestlige del af Syddjurs foreslår arbejdsgruppen at indføre eldrift uden luftledninger, men med batteridrevne elmotorvogne. DONG er i gang med at udvikle en batterivogn, der kan kobles på eltog. Både DSB og togfabrikken Bombardier i Randers har udtrykt interesse for ideen. Arbejdsgruppen foreslår desuden at etablere batteridreven forlængelse af letbanen ud på Djursland som en afstikker langs landevejen fra Løgten til Rønde, videre til lufthavnen, Ebeltoft Zoo/Ree Park

7 og Ebeltoft. En sådan forbindelse kan bruges af pendlere med arbejde i Århus og af turister, og den kan også betjene den kommende nationalpark. Eldreven bus- og togdrift vil primært involvere Midttrafik, Region Midtjylland og DSB. Men kommunerne på Djursland bør markere en seriøs interesse i, at en konkret udvikling kommer i gang. Vi anbefaler, at der i samarbejde med Region Midtjylland og energiselskaber foretages forsøg med en intelligent styring af batteriopladning til tidspunkter, hvor der er overskud af el fra vindmøller. De bløde trafikanter må ikke glemmes, især ikke omkring de lokale skoler, hvor forældres transport af børn i biler virker stik imod hensigten om at styrke sunde motionsvaner hos børn og unge. Vi anbefaler, at kommunerne som en fast del af de årlige budgetter anlægger flere cykelstier langs landevejene, og at man i kommende planer om byudvikling lægger vægt på etablering af trafiksikre systemer af cykel- og gangstier mellem husene. 7 Klimatilpasning Kommunerne må kortlægge og gradvis gennemføre de eventuelle ændringer af veje, broer, kloakker, kystbeskyttelse og andre anlæg, der bliver nødvendige på grund af de forandringer i klimaet (nedbør, oversvømmelser m.v.), som ifølge sagkundskaben vil komme under alle omstændigheder (se for eksempel artiklen Klimainvesteringer i kommunerne fordi vi ikke har råd til andet ). Det videre arbejde Etableringen af Energirådet på Djursland har været et interessant forsøg på borgerinddragelse i et vigtigt lokalt miljø- og forsyningstema, men det er ikke fuldt ud lykkedes. Det har vist sig, at de to kommuners planlægning bevæger sig i forskellig takt og til dels forskellig retning. Blandt Energirådets medlemmer har kun en enkelt arbejdsgruppe været aktiv, og nogle af temamøderne har været tyndt besøgt. Alligevel bør de to kommuner på Djursland i fremtiden under en eller anden form sikre en relevant inddragelse af interesserede borgere og virksomheder i udmøntningen af den fælles beslutning om at give høj prioritet til bæredygtighed og effektivisering i den lokale energi- og miljøpolitik. Et energiråd kan fortsat spille en rolle som et permanent inspirationsorgan for ledelsen af de to kommuner. Nogle af de skitserede forslag og projekter kræver økonomisk støtte udefra, hvis de skal igangsættes inden for en rimelig tidsramme. Kommunerne må derfor som et vigtigt led i energiplanlægningen gå i gang med at undersøge alle brugbare tilskudsmuligheder. Anbefalinger vedtaget af Energirådet 14. maj 2009

8 8 Fakta om Energirådet: Energirådet blev nedsat i 2008 med det formål, at fungere som tænketank for ideer og initiativer relateret til energiudnyttelse og energipolitik. Energirådets hovedopgave har været at drøfte og udforme ideer til kommunernes overordnede energihandlingsplan. Rådet har været bredt sammensat af 25 repræsentanter fra Djursland, der har interesse for energiområdet og haft lyst til at involvere sig i arbejdet. Deltagerkredsen omfatter Christian Bundgaard, Børge Christensen, Eva Dragheim, Ole Elmose, Jørgen Flensborg, Søren Gertsen, Hans Gæmelke, Kristian Herget, Peder Holmriis, Jørgen Katholm, Marianne Lynæs, Torsten Klein Mikkelsen, Niels Iver Møller, Allan Nielsen, Bjarne Pedersen, Hans Jørgen Pedersen, Tommy Petersen, Sven Nybo Rasmussen, Kent Soelberg, Ole B. Sørensen, Peter Thækker, Niels Viderø, Ib Johansen.