Vorup Børne- og ungdomshus

Transkript

1 Vorup Børne- og ungdomshus AFTALE DECEMBER 2010

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. juli 2012, og aftalen er indg et mellem Vorup Błrneog ungdomshus og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Fritidshjemmene drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og det enkelte fritidshjems udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r Sektorpolitikken for skoleomr det I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Inklusion 2

3 3. Pr sentation af fritidshjemmet I nedenst ende fremg r centrale informationer om fritidshjemmet f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype Vorup Błrne- og Ungdomshus Kombineret Institution best ende af Fritidshjem, Juniorklub og Ungdomsklub bningstid Adresse Nłrresundbyvej 14B 8940 Randers SV Tlf vbu@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Christian Wissing Brłndum Carina Bengtsen Thorsen Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 1 x 37 timer 3 x 34 timer 1 x 30 timer P dagogmedhj lpere 1 x 30 timer PGU/PAU vrigt personale 4 x 27 timer 1x 10 timer 2 studerende x 32.5 timer 1 timelłnnet i UK x 7 timer 2 timelłnnede i Uk x 3.5 timer Błrn Normering 1. januar 2010 Błrn 6 til 10 r 97 Błrn 11 til 14 r 40 Ungdomsklubben 175 3

4 P dagogiske/ faglige profil VBU s slogan, Fritid i verdensklasse, forpligter i s rlig grad alle medarbejdere til hele tiden at optimere forholdene i institutionen. Det v re sig b de i forhold til błrn, for ldre, personale og de fysiske rammer. I kraft af et altid ganske unikt engagement fra personaleside og en velfungerende struktur i huset, er vi inde i en positiv udvikling. Indstillingen er, at man g r p arbejde fordi man har lyst og kan lide det - ikke fordi man skal. Udgangspunktet for det p dagogiske arbejde er personalets positive engagement, hvor man - i alle henseender - fokuserer p muligheder og arbejder lłsningsorienteret fremadrettet. De 4 stuer p fritidshjemmet er organiseret som stor-familier, forst et p den m de, at der er to voksne (kvinde og mand) samt ca. 25 błrn p hver. Błrnene er hverken af samme kłn eller alder. Det giver en s rlig dynamik, at vi har b de sm og store p samme stue. De store er omsorgsfulde overfor de sm og er med til at opdrage p dem ligesom i en słskendeflok. Dermed f r vi en masse god socialisering for rende. Vi har et udvidet for ldresamarbejde i VBU, som for institutionens vedkommende indeb rer en hłj grad af deltagelse i hele familiens ve og vel. Et godt for ldresamarbejde byggende p gensidig tillid og respekt er alfa og omega for os. Vi bestr ber os p altid at młde for ldrene positivt og benytter enhver lejlighed til at f en korridorsnak is r med de nye i institutionen. Det er vigtigt, at personalet hurtigt kommer p błlgel ngde med for ldrene, da det s ledes bliver meget nemmere at vende dagens fortr deligheder b de de heldige og de mindre heldige. Skal der ske udvikling for et barn, er vi meget opm rksomme p, at det langt fra er nok, at vi s tter ind i fritidsdelen. Vi er derfor meget bevidste om vigtigheden af at hele barnets hverdag bliver inddraget og effekten af at have familien med som positiv medspiller kan ikke underdrives, n r vi snakker udvikling for deres błrn, samtidig har det ogs den indvirkning, at vi oplever en meget stor grad af deltagelse fra for ldrenes side i deres barns hverdag p VBU. N r vi snakker helhed omkring barnet błr Vorup Skole ogs n vnes. Vort t tte samarbejde, s - vel p ledelsesplan som p medarbejderplan, har stor betydning ogs set i relation til helhedst nkningen. Vi har p dagoger med i indskolingen og udłver faglig sparring med l rerne b de i forbindelse med det daglige samarbejde i klasserne, ved for ldresamtaler og f lles młder/kurser. Medbestemmelse og demokrati er nłgleord i VBU. Alle stuer og juniorklubben arbejder m lrettet med at udvikle błrnemłderne i retning af, at błrnene - i s hłj grad som muligt - tager ansvaret for afvikling, dagsorden og indhold. Młderne er med til at styrke błrnenes demokratiforst else, herunder at lytte, give plads til og respektere hinandens forskellige holdninger. I det daglige er det vigtigt, at ogs p dagogerne giver sig tid til at lytte, s vi forst r og bliver i stand til at imłdekomme det enkelte barns behov. N r man er med til at bestemme, er man ogs med til at tage ansvar. Har man meldt sig til en aktivitet eller v ret med til at beslutte et eller andet, s har man ogs pligt til at deltage og fłre tingene ud i livet. Det sure med det słde! Positive omgangsformer har gennem tiderne haft vor allerstłrste bev genhed. Vi har ofte drłftet, hvordan vi bedst understłtter det gode samv r og er kommet frem til, at summen af de ting, vi głr i VBU, bringer os et langt stykke hen ad vejen. Dette kombineret med vores antimobbepolitik og fokus p anerkendende relationer bringer os givetvis det sidste stykke. For hele institutionens vedkommende g lder det, at vi benytter foruds tningsanalysen, n r vi vil v re klogere p vore błrn og SMTTE-modellen er standard-metode, n r vi beskriver indsatsomr der, projekter m.v. 4

5 konomi Tabel over indt gter og udgifter for Vorup Błrne og Ungdomshus: 2010-priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indt gter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for fritidshjemmet opgjort. 5

6 4. Udviklingsm l for fritidshjemmet F lles udviklingsm l for Błrneg rden Nyvang, Fritidshjemmet Glentevej, Jennumparkens Fritidshjem, KFUM s Institutioner, Fritids- og ungdomsklubben, Solg rden og Vorup Błrne- og ungdomshus. Form l M let er, at alle błrn vil opleve sig som anerkendte, aktive og v rdifulde deltagere i f llesskabet, ved at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planl gningen af hverdagen og i det p dagogiske arbejde med błrne- og for ldregruppen. Inklusion forst s som den dynamiske og vedvarende proces, hvori fritidsinstitutionen łger mulighederne for tilstedev relse, oplevelse af f llesskab, aktiv deltagelse og hłjt l ringsm ssigt udbytte for alle błrn og unge. I den proces tages der s rligt hensyn til de błrn og unge, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion, samt lavt udviklings- og l ringsm ssigt udbytte. Błrn er inkluderet, n r de oplever sig som v rdifulde deltagere i f llesskabet, hvor de trives, har positive sociale relationer til j vnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer p det personlige, sociale og f rdighedsm ssige omr de. Sigtet med at arbejde inkluderende er at forebygge og mindske eksklusion af błrn og unge. Eksklusion er situationer, hvor błrn og unge, som allerede er udenfor f llesskabet, holdes udenfor, og hvor błrn og unge stłdes ud af det f llesskab, som de tidligere har v ret en del af. Baggrund Arbejdet med inklusion er valgt som tema for fritidshjemmene, idet det ligger i forl ngelse af arbejdet med den anerkendende, relations- og ressourceorienterede tilgang, der allerede er iv rksat og i vid udstr kning bliver praktiseret i det daglige p dagogiske arbejde i fritidshjemmene. Initiativer Hvert fritidshjem v lger egne initiativer og tilhłrende succeskriterier i forhold til at arbejde med det f lles udviklingsm l. Deltagelse i mindre f llesskaber i det store f llesskab Arbejdet med inklusion vil bl.a. ske ved at oprette sm grupper og arrangere ture og aktiviteter for błrnene i disse grupper. Grupperne vil blive sammensat af błrn, der vurderes til at have et behov for łget p dagogisk opm rksomhed, samt af błrn med et overskud og meget gode sociale kompetencer. Der vil v re fokus p den anerkendende tilgang til błrnene og den positive oplevelse for błrnene. Hensigten med de gruppeopdelte aktiviteter er, at alle błrn f r mulighed for at skabe nye relationer, f et indblik i hinandens kompetencer samt l re af hinandens gode kundskaber. Sigtet er ligeledes, at błrnene l rer at overfłre de gode sociale strategier og relationer fra den lille gruppe til det store f llesskab. Guidning og pro aktiv rolle i błrns f llesskaber Arbejdet med inklusion vil bl.a. ske ved, at de voksne baner vejen for błrnenes sociale deltagelse i differentierede f llesskaber og aktiviteter eksempelvis ved at der bevidst arrangeres błrnef llesskaber og legegrupper for at sikre, at alle błrn bliver deltagere i f llesskabet. Dette kan ske ved at lege regellege, hvor alle błrn kan v re med. Ligesom det kan understłttes ved at have faste pladser ved spisebordene og faste makkere p ture ud af huset. Hensigten er, at alle błrn kommer til at indg ligev rdigt i f llesskabet, og det bliver legalt, at nogen har mere brug for guidning fra en voksen end andre, s ledes at den store gruppe i hłjere grad inkluderer og accepterer de błrn, 6

7 der har s rlige behov. Det prim re fokus er p błrnenes styrker og kompetencer, og p at omtale det at behłve hj lp fra en voksen/barn til at łve sig p noget, som en helt naturlig ting. Sang og inklusion I arbejdet med inklusion vil koraktiviteter og sang blive anvendt til at fremme błrnenes deltagelse i f llesskabet og til at fremme integrationen af błrn med anden etnisk oprindelse end dansk i det danske samfund. Sigtet er gennem arbejdet med koret og błrnenes arbejde med de danske sange af bl.a. Halfdan Rasmussen at opn, at błrnene f r skabt et godt f llesskab og l rer, at de sammen bidrager til f llesskabet og derved kan udvikle det og głre det endnu bedre. Der s ttes fokus p błrnenes fysiske og psykiske velv re gennem sangen, idet sang fremmer produktionen af hormoner, som har indflydelse p vores fornemmelse af at have det godt. Ligesom koraktiviteterne medvirker til at styrke błrnenes identitet, modner dem i samspil med andre og łger deres selvv rd. En sidegevinst ved arbejdet med koraktiviteter er, at błrnene gennem sangen f r stimuleret deres sproglige udvikling i dansk som andetsprog og deres kulturelle l ring. Błrnene l rer det danske sprog og sprogets nuancer ved at bruge det aktivt. For ldreinddragelse I det p dagogiske arbejde med inklusion vil der v re fokus p et udvidet for ldresamarbejde, hvor for ldrene inkluderes mere i forhold til deres błrns liv i institutionen og gennem vejledning kommer til at v re en stłrre del af det f lles ansvar omkring błrnenes positive udvikling. Dette vil medvirke til at styrke det enkelte barns selvv rd i f llesskabet. I dagligdagen gribes alle de chancer, der byder sig for at f et t ttere forhold til for ldrene. Fłler hver enkelt for lder sig set i institutionen, vil det smitte af p deres błrns oplevelse af og i f llesskabet. Tv rfagligt samarbejde N r der arbejdes med inklusion i den enkelte institution, vil det tv rfaglige samarbejde ofte komme til at spille en vigtig rolle, idet det handler om at skabe en helhedsorienteret lłsning for det enkelte barn eller ung, hvor familien og alle relevante samarbejdsparter bliver inddraget. Det kan v re i sammenh ng med, at der i institutionen er et behov for at undersłge ressourcerne i familien og i barnets eller den unges netv rk med henblik p at sikre, at barnet eller den unge ligeledes stłttes i udvikling og trivsel udenfor institutionen. N r institutionen f r et barn eller en ung, som afventer en udredning, men i den mellemliggende periode har behov for s rlig stłtte, er det ligeledes nłdvendigt at bringe de tv rfaglige netv rksgrupper i spil for at sikre, at barnet eller den unge f r den nłdvendige stłtte og mulighed for at v re en del af f llesskabet i institutionen. Succeskriterier Det overordnede succeskriterie for arbejdet med inklusion er, at błrnene og de unge, som i dag er udenfor f llesskabet, bliver en del af f llesskabet. I forhold til at opstille succeskriterier vil der blive taget udgangspunkt i błrnemiljłvurderingen fra DCUM, som ligeledes vil indg i fritidshjemmenes evalueringer. Nogle af de kriterier/spłrgsm l, som fritidshjemmene gerne vil kunne se en positiv udvikling i p baggrund af det p dagogiske arbejde med inklusion, er fłlgende: Har du gode venner i dit fritidshjem? Fłler du dig alene, n r du er i fritidshjem? Kan du lide de andre błrn i fritidshjemmet? Tror du, at de andre błrn kan lide dig? Synes du, at I taler grimt til hinanden i fritidshjemmet? Synes du, at I opfłrer jer godt over for hinanden? 7

8 Er det let for dig at finde nogen at v re sammen med i fritidshjemmet? Fłler du, at de andre błrn holder dig udenfor?. 8

9 5. Evaluering af aftalen Fritidshjemmene evaluerer indev rende aftale primo Herefter młdes fritidshjemmene i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i fritidshjemmets aftale for Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle fritidshjemmets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i fritidshjemmet, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for fritidshjemmets aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Primo 2012 Evaluering af aftalerne. Medio 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. august 2012 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9

10 7. Evaluering af aftalen for I nedenst ende pr senteres Vorup Błrne- og ungdomshus resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Anerkendende og ressourceorienteret p dagogik. F lles udviklingsm l for Błrneg rden Nyvang, fritids- og ungdomsklubben og Vorup Błrne- og Ungdomshus M let er gennem anerkendende og ressourceorienteret p dagogik at styrke błrnenes og de unges selvv rd, selvtillid og motivation, og derved skabe łget trivsel og udvikling. Sigtet er, at ros og anerkendelse bliver en naturlig del af hverdagen i institutionerne, samt at błrnene oplever, at de bliver set, hłrt, anerkendt og forst et dels af medarbejderne dels af hinanden. Ligesom sigtet er, at der i endnu hłjere grad sker en positiv udvikling, hvor der er fokus p og hvor der skabes gode relationer mellem barn/barn, voksen/barn og voksen/voksen. Initiativer Fritidshjemmene har arbejdet med voksne som rollemodeller, hvor der drłftes bevidstheden om og betydningen af at v re rollemodel. Fritidshjemmene har ligeledes haft fokus p sprog og omgangsformer, hvor błrnene skal l re at se og forst samspillet og de konflikter, der kan opst. Ligesom de skal l re at h ndtere de mange forskellige fłlelser, der opst r i f llesskabet lige fra engagement og venskab til konkurrence og ligegyldighed. Udgangspunktet for arbejdet er den anerkendende, ressource- og relationsorienterede tilgang, hvor l gges v gt p at arbejde med relationerne mellem barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen herunder for ldresamarbejdet. Fritids og ungdomsklubben har bl.a. arbejdet med den anerkendende og ressourceorienterede tilgang, der har fłrt til, at medarbejderne er blevet mere bevidste om at v re anerkendende og ressourceorienteret i det p dagogiske arbejde med błrnene, b de i forhold til at styrke błrnenes selvv rd og i konfliktsituationer. Der er blevet gennemfłrt gruppemłder med błrnene, hvor de i f llesskab drłfter, hvordan det g r i klubben, og hvad błrnene oplever som godt og d rligt, samt hvilke łnsker błrnene har i forhold til deres dagligdag i klubben. Błrneg rden Nyvang har arbejdet med den anerkendende tilgang og principperne i ICDP (International Child Development Program), hvor de har haft fokus p at skabe gode relationer mellem barn/voksen og i błrnegruppen. Dette har bl.a. fłrt til, at der i hłjere grad sker en vejledning og guidning af błrnene i forhold til at agere anerkendende overfor hinanden og til at lłse konflikter p en mere hensigtsm ssig m de. Der er ligeledes en łget opm rksomhed p at fort lle den gode historie hos b de błrn og voksne, hvilket bl.a. kan m rkes p trivslen i huset. Vorup Błrne og Ungdomshus har bl.a. arbejdet med sprog og omgangsformer, hvor de ved ugentlige samlinger har f et sat ord p fłlelser, konflikter og relationer generelt, hvilket har fłrt til et f lles sprog omkring eksempelvis lłsning af konflikter, og hvordan de skal h ndteres. Der har endvidere v ret gennemfłrt samtaler med błrn og for ldre omkring, hvordan man omg s hinanden, og hvordan man taler til og med hinanden. Initiativernes betydning for błrnenes l ring Arbejdet med sprog og omgangsformer har fłrt til, at der er blevet skabt en f lles referencerammer for, hvordan man omg s hinanden i forskellige situationer. 10

11 Det łgede fokus p den anerkendende og ressourceorienterede tilgang har fłrt til, at der er mere fokus p at fort lle og itales tte de positive historier. I arbejdet med błrnene tages der altid udgangspunkt i deres ressourcer og styrker, hvilket bl.a. har fłrt til, at błrnenes selvv rd bliver styrket, samt at der bliver sat fokus p barnet i f llesskabet. 11