SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

Transkript

1 SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer

2 SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske Museer

3 ISBN: (digital udgave for web) Organisationen Danske Museer, Vartov, Farvergade 27D, 1453 København K Lay out: Jørgen Burchardt Tryk: LaserTryk.dk Om redaktørerne: Kirsten Rykind-Eriksen, kulturforsker og forfatter, er uddannet som indretningsarkitekt og mag.art. i europæisk etnologi fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet på en række museer med projekter inden for nyere tid, bl.a. ansat på Nationalmuseet i 15 år og museumsinspektør ved VejleMuseerne Har arbejdet med kulturmiljøer, arkitektur, boliger, møbler, sølv, håndarbejder og tekstiler og især inden for den historicistiske periode. Jørgen Burchardt er uddannet som grafisk ingeniør ved den Grafiske Højskole og cand. phil. i europæisk etnologi fra Københavns Universitet. Efteruddannet på Kungliga Tekniska högskolan, Deutsches Museum og CERN. Har arbejdet som forsker, planlægger, museumsinspektør og museumsdirektør med teknologi- og erhvervshistorie; pt. ved forskningsprojektet Forsyningskæder og transport, Danmarks Tekniske Museum. 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Det selvgroede samarbejde... 7 Puljerne generelt... 9 Fortegnelse over danske museers puljer Boligpuljen Dragt- og Tekstilpuljen Fiskeripuljen Herregårdspuljen Håndværks- og Industripuljen Landbrugspuljen Møllepuljen Måltidspuljen Søfartspuljen Udkantspuljen Museumssamarbejde i udlandet Billedfortegnelse

5 4

6 Forord Museerne arbejder sammen på tværs af Danmark. Det viser denne rapport, som giver et glimrende indblik i de kulturhistoriske museers maskinrum, hvor mange projekter realiseres i fællesskab, hvad enten det drejer sig om industrihistorie, landbrug, møller eller noget helt fjerde. Samarbejdet sker, blandt andet, i museernes faglige uformelle netværk. I Danmark kalder vi dem af historiske årsager for puljer. Rapporten giver et billede af et dynamisk fagligt miljø, hvor deltagerne i den både tætte og uformelle ramme er omstillingsparate, i stand til at inkorporere og udvikle nye initiativer samt levere forskning på højt niveau. Puljerne er i tæt kontakt med det omgivende samfund. Med ledere i industrien, godsejere, fiskere, håndarbejdslærere, kokke, landmænd, universitetsforskere, møllere, redere og mange andre, og hvad enten museumsfolkene bærer beskyttelseshjelm på en fabrik, studerer tilskæring af en haute couture kjole eller kommer bag om kulisserne på en af landet store herregårde. Den viden og de erfaringer, der på denne måde samles op, udgør, med deres historiske perspektiv og tværfaglige tilgang, en særdeles vigtig kilde til en facetteret formidling af vores fælles kulturarv, og medvirker til at kvalificere mange af de spørgsmål, som rejser sig i forhold til en række af nutidens problemstillinger. Foreliggende beretning om puljernes virke giver et vigtigt indblik i en ellers usynlig del af de kulturhistoriske museers arbejdsmark. Den kaster lys over de uformelle netværks styrke og den understreger museernes evne og lyst til samarbejde på tværs. Her foldes Museumslovens ønske om, at museerne skal samarbejde med henblik på at sikre Danmarks kulturarv i et samspil med omverdenen sig fuldt ud. De uformelle netværk er væsentlige, også for fremtidens museumsvæsen, ikke mindst i en tid, hvor det kernefaglige museumsarbejde er under pres. Det er derfor vores håb, at rapporten vil bidrage til at øge respekten for museernes faglige selvforvaltning. På Organisationen Danske Museers vegne skal der lyde stor tak til rapportens hovedforfattere, Kirsten Rykind-Eriksen og Jørgen Burchardt, der har forestået indsamling og bearbejdning af det indkomne datamateriale, samt til puljesekretærerne, der beredvilligt har afsat tid og ressourcer til at beskrive puljernes arbejde. Frank Allan Rasmussen, kulturhistorisk næstformand ODM 5

7 6

8 Det selvgroede samarbejde Puljerne i dansk museumsverden er uformelle faglige netværk, der arbejder inden for samme emneområde. Alle puljer har en sekretær, som står for kontakten mellem medlemmerne. Nogle puljer har eksisteret i mere end 30 år, mens andre er kommet til efterhånden som behovet er opstået. Nogle er meget aktive med flere årlige møder, mens andre har en lavere mødefrekvens. Langt hovedparten af medlemmerne er fra museerne, men også arkiver, universiteter, erhvervsliv og andre har valgt de faglige netværk til. Puljerne havde indtil 2013 mulighed for at søge om støtte (op til kr.) fra Kulturstyrelsens rådighedssum til drift af et sekretariat, samt til konferencer og studierejser. Siden den første pulje blev etableret i 1983 har en god del af de danske kulturhistoriske museers forskning og indsamling indenfor den nyeste tid i dansk historie været debatteret på møder, hvor museumsinspektører m.fl. har fået mulighed for at afprøve ideer, præsentere undersøgelser og ny forskning. Puljerne har således både været inspirator og koordinator for en lang række faglige projekter indenfor specifikke fagområder. Mange tværgående og væsentlige undersøgelser samt udstillinger er simpelthen blevet igangsat efter diskussion i puljerne. Frivillighed og initiativ spiller en vigtig rolle. Puljerne er groet ud af samarbejde mellem muserne nedefra. De mange væsentlige faglige projekter, de offentliggjorte undersøgelser og den afledte forskning, de mange samarbejdspartnere, udarbejdede databaser og mange medlemmer i puljerne viser, at puljerne er en succes. Brugerne rækker langt ud over museerne selv. Vi håber at rapporten over puljernes mangfoldige arbejde giver anledning til diskussion og inspiration. Vi håber ligeledes, at denne oversigt over puljernes arbejde kan inspirere andre til at danne nye faglige netværk. Museerne samarbejder og de gør det godt. Kirsten Rykind-Eriksen og Jørgen Burchardt 7

9 8 Fælles for de fleste puljer er, at et lokalt museum er vært for hvert puljemøde. På billedet er det Dragtpuljen, som på det ene af sine møder i 2010 var på besøg på Frilandsmuseet.

10 Puljerne generelt En puljes formål er: At styrke kulturhistorien og de faglige diskussioner inden for det pågældende område under de fem museumssøjler (forskning, undersøgelser, indsamling, bevaring og formidling). At afholde faglige møder og seminarer, hvor valget af mødested sikrer en geografisk spredning. At inspirere til samarbejde med forskningsmiljøer på universiteter og på arkiver, og initiere større forskningsprojekter samt lægge op til internationalt samarbejde. At udveksle museale erfaringer om specielle problemstillinger og forskning i forbindelse med interesseområdet. At tilrettelægge studierejser og ekskursioner såvel i ind- som udland. At diskutere bevaringsproblemer og håndtering af disse. Gennemgående har puljerne de samme formål med enkelte afvigelser eller tilføjelser rettet mod puljens specielle emneområde. Antallet af møder om året og mødeformen har også generelle træk. Det samme gælder kommunikationsformer samt samarbejde med tværfaglige institutioner, personer og organisationer. Derfor beskrives i dette afsnit de generelle træk samlet for at undgå gentagelser, inden de enkelte puljer og deres status ultimo 2013 beskrives. Rapporten hviler på et materiale indsamlet i forbindelse med ODM s forskningsnetværk. Puljesekretærerne er blevet bedt om oplysninger for årene , idet vi har ønsket at synliggøre puljernes aktuelle arbejde inden for forskning, indsamling og formidling, koordination og inspiration. Mødeform Puljerne afholder et til to møder om året, hvoraf det ene gerne har form af et seminar med flere faglige oplæg, enten fra egne medlemmer, fra et af universiteterne eller fra andre tværfaglige organisationer. Ved møderne er der som regel en runde med nyt fra de enkelte deltagere og deres museum. Det tilstræbes, at der til møderne indgår rundvisning i værtsmuseets udstillinger, en relevant særudstilling, en mindre ekskursion evt. et virksomhedsbesøg, hvorunder eller efter resultaterne diskuteres. Møderne planlægges af puljesekretæren i fællesskab med værtsmuseet. Referat udsendes efter hvert møde, der samtidig fungerer som nyhedsbrev. Kommunikation Alle puljerne benytter sig af mail-korrespondance, og de fleste puljer har etableret en hjemmeside. Formålet er dels at vise puljens ansigt udadtil og dels give rum til den interne information mellem møderne i form af mødereferater, medlemsliste og nyheder. Flere af puljerne bruger hjemmesiden til indlæg og diskussioner, nyt om udstillinger i ind- og udland samt publikationer m.m. Økonomi I de senere år har de aktive puljer modtaget kr om året fra Kulturarvsstyrelsen (nu Kulturstyrelsen) til sekretariatsfunktion og afholdelse af seminarer. Deltagerne betaler selv forplejning, overnatning o.l. ved de enkelte møder. 9

11 Ikke kun genstande, men også fortælling og kontekst, er i centrum i museernes samarbejde. Foto: Festtøj, Den Gamle By. Fotograf: Thomas Kaare Lindblad. 10

12 Fortegnelse over danske museers puljer De mest aktive puljer er nærmere omtalt i rapporten Besættelsestidspuljen Sekretariat: Frihedsmuseet, Henrik Lundbak, henrik.lundbak@natmus.dk Boligpuljen Sekretariat: Energimuseet, Jytte Thorndahl, jt@elmus.dk Hjemmeside: Cirkus- og Gøglpuljen Sekretariat: Cirkusmuseet i Hvidovre, Anja Olsen nja@hvidovre.dk Dragt- og tekstilpuljen Sekretariat: Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum, Tove Engelhardt Mathiassen tem@dengamleby.dk. Hjemmeside: Fiskeripuljen Sekretariat: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg, Søren Byskov sb@fimus.dk. Hjemmeside: Fritidskulturpuljen Sekretariat: Nationalmuseet Nyere Tid, Lykke L. Pedersen lykke.pedersen@natmus.dk Havepuljen Sekretariat: Billund Museum, John Rendbo museet@billund.dk Herregårdspuljen Sekretariat: Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, Britta Andersen ba@gammelestrup.dk Håndværks- og Industripuljen Sekretariat: Danmarks Industrimuseum, Kristoffer Jensen Kristoffer.jensen@industrimuseet.dk Hjemmeside: Jagtpuljen Sekretariat: Jagt- og Skovbrugsmuseet, Jette Baagøe baagoe@jagtskov.dk Landbrugspuljen Sekretariat: Dansk Landbrugsmuseum, Irene Hellvik, ih@gl-estrup.dk Hjemmeside Migrationspuljen Sekretariat: Immigrantmuseet under Furesø Museer, Cathrine Kyø Hermansen. ckh@furesoe.dk. Møllepuljen Sekretariat: Egedal Arkiver og Museum, Rolf Kjær Hansen, rolf.kjaer-hansen@egekom.dk. 11

13 Kasserer: Lise Andersen, Nordjyllands Historiske Museum - Hadsund Egns Museum: ILAkultur@aalborg.dk. Hjemmeside: Måltidspuljen Sekretariat: Dansk Landbrugsmuseum, Irene Hellvik ih@gl-estrup.dk Søfartspuljen Sekretariat: M/S Museet for Søfart, Benjamin Asmussen ba@maritime-museum.dk. Hjemmeside: Udkantspuljen Sekretariat: Museet for Thy og Vester Hanherred, Thisted, Marie Buus mie@thistedmuseum.dk 12

14 Boligpuljen Sekretær: Museumsinspektør Jytte Thorndahl, Energimuseet, Bjerringbro Hjemmeside: Formål: at styrke de faglige diskussioner om historiske boliger, både forsknings- og formidlingsmæssigt, samt danne et netværk for informationsudveksling Præsentation Puljen er oprettet i 1983 som en af landets første puljer med det formål at koordinere forsknings- og indsamlingsarbejdet og fungere som fagligt forum for alle, der er interesseret i boligen på landsplan. Medlemstallet er meget stabilt. I de første åringer lå det fast på aktive medlemmer, der alle deltog i de to halvårlige møder. I 2013 er der 30 medlemmer, hvoraf de 26 kommer fra statslige og statsanerkendte museer. I de første 24 år indtil 2007 var museumsinspektør Birgit Vorre, Nationalmuseet, Nyere Tid, puljesekretær. Det var hendes idé efter inspiration fra Sverige. Derefter har museumsinspektør Jytte Thorndahl, Energimuseet i Bjerringbro, haft sekretærposten. Museerne har i mange år selv afholdt udgifterne til puljens drift, herunder til seminaret om Parcelhuset, men i 2011 modtog puljen kr fra Kulturarvsstyrelsen til seminaret om Det gode hjem og til etablering af hjemmeside. I de første 10 år var de halvårlige møder i boligpuljen af to dages varighed. Det bærende indhold er præsentationer af de enkelte museers status inden for boligforskning og indsamling samt fremlæggelse og diskussion af medlemmers projekter. I de første år gjaldt det om at få et overblik med hensyn til, hvad der var samlet ind. Interessen ligger i dag på tiden efter 2. verdenskrig og op til nutiden. På møderne er undersøgelses- og forskningsprojekter løbende blevet præsenteret og problemstillinger diskuteret. Det samme gælder dokumentations- og indsamlingsprincipper. Møderne holdes rundt om i landet og planlægges af værtsmuseet i fællesskab med puljesekretæren. Værtsmuseets vælges efter geografien og nye tiltag som udstillinger eller undersøgelser. Som regel er der forevisning af udstilling eller ekskursion til et undersøgelsesområde. F.eks. en forstad, et kvarter, et nyt byggeri, institution eller specielle bygninger og boliger. Indimellem er der afholdt seminarer, der har resulteret i en fælles bogudgivelse. 13

15 dersøgelser, eller man kunne dele perioden op i årtier og gennem punktundersøgelser af forskellige miljøer belyse tendenser. De forskellige begreber som social klasse, livsform, livsstil, domicil og domæne kunne også benyttes som udgangspunkt for undersøgelser ligesom man kunne studere forskelle inden for samme miljø på forskellige tidspunkter eller inden for forskellige miljøer på samme tid. De første fællesprojekter Bebyggelsen har undergået store ændringer, som det ses her på kortet over Egtved i 1925 og Boligundersøgelsernes udvikling Frem til 1960 erne stod Nationalmuseet for de store bygnings- og boligundersøgelser: Bondegårde, købstæder og herregårde. I erne kom det nyoprettede Institut for europæisk folkelivsforskning til at stå for undersøgelser ud fra feltarbejdsmetoden og det nye helhedssyn. I 1980 erne tog Nationalmuseet, Nyere Tid og Arbejdermuseet fat i store undersøgelser af datidens moderne boligbyggeri i forstæderne, samtidig genoptog Nationalmuseet bondegårdsundersøgelserne. Den hastigt voksende boligmasse, navnlig i byerne, har givet anledning til mange diskussioner om fokus, hvor der blandt andet blev rejst ønske om at forstædernes boliger skulle undersøges. Universiteternes forskning om byplanlægning blev inddraget, og planlovene fra begyndelsen af 1970 erne kom sammen med den generelle udvikling af landdistrikterne ind i diskussionerne. De metodiske diskussioner om studiet af 1900-tallets boligkultur førte til flere forskellige strategier. Det kunne være, at fokusere på bestemte år med 25 års intervaller, punktun- I puljens første år var fællesprojekter med til at udvikle områdets teori og metode. Det startede i 1984 med at fire museer udførte en punktundersøgelse af lejligheder i socialt boligbyggeri, hvor husstandene havde etableret sig Der blev udarbejdet en fælles spørgeliste, og erfaringerne fra samarbejde var gode. Et af de mere givende diskussionsoplæg stod alle puljens medlemmer for under temaet Sådan bor vi. For at få afklaret, hvad boligundersøgelser kan give og hvor vægten skal lægges, præsenterede de enkelte medlemmer på 15 minutter deres egen bolig ved mødet i Et af puljens succeser var udarbejdelse af antologien Boligform og livsstil i Anto- Puljens fælles udgivelse Boligform og livsstil blev en vigtig milepæl i udviklingen af metoder i forskning af boligen. 14

16 Møntmestergården blev det hidtil største restaurerings- og bevaringsprojekt, som et dansk museum havde stået for. De mange problemstillinger ved Den Gamle Bys genopstilling blev livligt debatteret på puljemøderne. logien tager udgangspunkt i den danske boligkultur efter 1945 baseret på de mange undersøgelser, der var lavet rundt om i landet. Næsten alle puljens medlemmer deltog med artikler, hvori præsenteredes de teoretiske og metodiske principper, der ligger til grund for nyere boligforskning, herunder de undersøgelser, hvor denne viden var afprøvet. Nogle artikler indeholdt endvidere kulturhistoriske oversigter over udviklinger inden for boligtyper og planløsninger, mode og stil, særlige møbeltyper m.m. Hertil kom en række enkeltundersøgelser og registreringer. Det var i det hele taget nogle produktive år, hvor puljen diskuterede metoder og resultater fra mange forskellige undersøgelser. Nationalmuseet genoptog bondegårdsundersøgelserne med fokus på stuehuset/boligen. Københavns Bymuseum udførte undersøgelser i Blågårdskvarteret, og Københavns Amtsråd finansierede undersøgelse af Det vilde vesten Albertslund området. Nationalmuseet kunne vise hvorledes et indvandrerhjem i Høje Gladsaxe var indrettet og blev brugt, mens Greve Museum forskede i hvorledes den store udflyt- Fortsat metodisk videreudvikling I 1990 erne blev der udført store boligundersøgelser rundt om i landet. Resultaterne herfra blev fremlagt og diskuteret på boligpuljens møder. Det gav anledning til videreudvikling af en metode, hvor sekvensmodellen blev udviklet i samarbejde mellem Ena Hvidberg, Greve Museum, og inspektører fra Nationalmuseet. En anden metode blev afprøvet i Rødovreundersøgelsen ved Annette Vasström og Birgit Andreasen, Arbejdermuseet, hvor 23 beboere skrev dagbog om deres bolig. Der var fokus på livsforløb, sociale netværk, brug af rum og forældres boform. Nutidsundersøgelser er blevet stadig vigtigere, hvor udviklingen og forandringerne i vor tid for alvor har taget fart. Dette parcelhus fra Egtved er en af de mange boliger, som puljemedlemmerne har dokumenteret. 15

17 Bogen Boligen i det 20. århundrede var sammenfatning af Birgit Vorres mangeårige arbejde som museumsinspektør ved Nationalmuseet og som puljesekretær for Boligpuljen. ning fra København var foregået i tre bølger fra 1930 erne med fokus på et parcelhuskvarter, Eriksminde. Boligen i det 20. århundrede Bogen er et oversigtsværk, som både trækker de lange linjer, hvor de enkelte perioder bliver karakteriseret, og samtidig skærer et snit igennem samfundet, så både land og by, arbejdere og akademikere, får deres boligform belyst. I hver tidsperiode følges udvalgte familier inden for de nævnte befolkningsgrupper. Bogens fokus er på hverdagshistorien, hvor almindelige menneskers bolig beskrives. Der er mange boligkulturer, afhængig af om det er ens første hybel, barnefamiliens bolig eller alderdommens bolig. I den kronologiske beskrivelse starter hver tidsperiode med et større historisk perspektiv, hvilket øger forståelsen af den efterfølgende beskrivelse af de forskellige boligers indretning og brug i den pågældende periode. Bogen vil i mange år stå som en uundværlig opslagsbog for alle med interesse for kulturhistorien. Hver tid har haft sine tendenser for boligindretningen. Til eksempel er hvidmalede vægge og hvide møbler moderne i

18 Stuen hos familien Bording i Galtrup i 1895 var spartansk indrettet. Forskningsområder I 2000 erne blev autensitet diskuteret i forbindelse med forskellige udstillinger af interiører. Et af de helt store projekter var Den Gamle Bys indretning af Møntmestergården. Den københavnske bygning fra 1683 var dette museums hidtil største byggeprojekt. Den nyere historie blev dog ikke forsømt. Den Gamle By havde samtidig planer om den moderne by. Puljemedlemmerne hørte desuden om et samarbejde mellem Kvindemuseet i Århus og Energimuseet i Bjerringbro om elektrificeringen i danske hjem i 1900-tallet ud fra undersøgelser i to byer og i en landkommune - Skjern, Århus og Gern. Boligkulturen er ikke kun et nationalt anliggende, idet mange påvirkninger kommer udefra. Arbejdermuseet arbejdede til eksempel med et internationalt projekt med titlen Migration, work and Identity, hvor museets bidrag var undersøgelser af fremmedarbejderhjem i København. Esbjerg Museum undersøgte ferie- og parcelhuse, og Nationalmuseet foretog i en større undersøgelse af boligen i det 20.århundrede med vægt på kontinuitet og brud og hvor Boligpuljen fungerede som støttegruppe. Undersøgelsen resulterede i udgivelse af bogen Boligen i det 20. århundrede. Indretning og brug, Fredning var også et emne i puljens diskussioner. Det blev meget konkret i forbindelse med Holbæk Museums arbejde for at få ejendommen Bakkekammen 45 fredet. Puljemedlemmerne var med til at besigtige huset og besøge den 100 årige Emma Pedersen, hvis mand, Marius Pedersen, var en af frontpersonerne i Bedre Byggeskik bevægelsen. Det gode hjem Puljens seminar i 2011 handlede om Det gode hjem. Begrebet med rødder tilbage i 1800-tallet fik sin største betydning i første halvdel af 1900-tallet som redskab i opbygningen af velfærdsstaten. Den kunstindustrielle bevægelse var idébåren ud fra tanker om, hvordan det enkelte menneskes bevidsthed udvikles og bliver en ressource for samfundet. En række universitets- og museumsforskere indledte om emner som Kunsten at være huslig om dannelsen af den danske husmor omkring 1. verdenskrig, Sundhedsplejerskens rolle i det gode liv om hvad, der har været godt og skidt, Hvordan skønheden opnås i møbler og interiører om bevidsthedsdannelse formidlet gennem materiel kultur, Det moderne hjem og energikrisen, mens en filosof sluttede med indlægget Home is where you are happy. 17

19 Der findes endnu velbevarede huse fra tiden omkring Bedre Byggeskik. Holbæk var arnested for denne arkitekturretning med arkitekterne Ivar Bentsen og Marius Pedersen. Bakkekammen har adskillige huse i denne stil, herunder nr. 45, som Holbæk Museum fik fredet. Puljens aktiviteter Puljemøder Industrimuseet, Horsens 2012 Odense Bys Museer, Odense 2011 Den Gamle By, Aarhus 2009 Elmuseet, Bjerringbro 2008 Nationalmuseet, København 2007 Holbæk Museum 2006 Den Gamle By, Aarhus 2005 Nationalmuseet, København 2005 Arbejdermuseet, København 2004 Køge Museum 2003 Den Gamle By, Aarhus 2003 Vejle Museum 2000 Esbjerg Museum 2000 Seminarer Industrisamfundets boliger, 2012 Det gode hjem, 2011 Parcelhuset, 2009 Medlemmer Anne Cathrine Lorentzen, Den Gamle By Anne Majken Snerup Rud, Flynderupgård Museet Birgitte Kjær, Danmarks Købstadmuseum/Den Gamle By Bodil Møller Knudsen, Byarkivet Horsens Bodil Olesen, Kvindemuseet i Danmark Eskil Vagn Olsen, Holbæk Museum Helle Leilund, Arbejdermuseet Helle Ravn, Øhavsmuseet/Langelands Museum Helle Ålsbøl, Østsjællands Museum Inge Panduro, Øregaard Museum Inger Kirstine Bladt, Aalborg Historiske Museum Jytte Thorndahl, Energimuseet Jørgen Burchardt, Danmarks Tekniske Museum Karen Munk-Nielsen, Holbæk Museum Keld Dalsgaard Larsen, Silkeborg Museum Kirsten Egholk, Greve Museum Kirsten Gravesen, Industrimuseet Kirsten Rykind-Eriksen, Randbøldal Lene Floris, Nationalmuseet Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer Mette Tapdrup Mortensen, Kroppedal Museum Mikkel Thelle, Nationalmuseet - Danmarks Nyere Tid Niels Meyer, Den Gamle By Peter Dragsbo, Museum Sønderjylland Peter Hørup, Gasmuseet Thomas Lyngby, Frederiksborg Museum Thomas Pedersen, Statens Forsvarshistoriske Museum Tove Mathiassen, Danmarks Købstadsmuseum/Den Gamle By Trine Nielsen, Try Museum Vendsyssel Historiske Museum, Signe Langberg I sidste halvdel af 1800-tallet blev flere møbelmestre til fabrikanter og producerede kunstindustrielt udformede møbler. Her i historistisk stil fra C. B. Hansens Etablissement, København i

20 Dragt- og Tekstilpuljen Sekretær: Museumsinspektør Tove Engelhardt Mathiassen, Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum, Aarhus. Hjemmeside: Formål: at fungere som en generator for forsknings- og andre samarbejdsprojekter indenfor feltet historisk dragt- og tekstil. at hjemmesiden fungerer som et vindue med informationer fra museerne til offentligheden Præsentation Dragt- og tekstilpuljen (i daglig tale blot Dragtpuljen) blev oprettet i 1984 som en af landets første. Den arbejder ud fra historiske og etnologiske, antropologiske, arkæologiske og bevaringsmæssige problemstillinger i forhold til fagområdet. Medlemstallet er 168 som gør puljen til den største. De 97 medlemmer kommer fra statslige og statsanerkendte museer, 10 fra fire universiteter, fire fra udlandet, seks fra andre institutioner samt 52 privatmedlemmer. Privatmedlemmerne er især studerende eller specialister på området, hvoraf adskillige pensionerede museumsinspektører. Landsmøderne har en netværksfunktion, hvor arbejdsgrupperne fortæller om arbejdets progression, og medlemmerne indbyrdes træffer aftaler om større eller mindre samarbejder. Som et eksempel kan nævnes, at en registrator på Kvindemuseet rejste til Holbæk Museum for at være behjælpelig med registrering af en stor dragtdonation. Et andet eksempel er udstillingen Klædeskabet på Danmarks Industrimuseum i Horsens, som i 2013 via en skoudstilling fik adgang til formidlingsmæssige virkemidler i form af en film. Puljen afholder landsmøde for alle medlemmer to gange årligt. Det veksler mellem et- og to-dages møder. Museerne skiftes til at være værter, så medlemmerne hver gang ser enten dragt/tekstiludstilling eller kommer på magasinbesøg. Desuden er der hver gang et eller flere forskerbidrag, så alle kan være opdateret med den nyeste forskning på feltet. Landsmøderne er ofte organiseret som temamøder med udgangspunkt i værtsmuseets arbejde. Desuden findes en aktiv Københavnergruppe, der arrangerer gå-hjem-møder øst for Storebælt, hvor medlemmerne typisk ser en udstilling sammen eller kommer bag kulisserne for eksempel i Det Kongelige Teaters garderober og i Domkirkens tekstile skatkammer. 19

21 Et af forskerbidragene på landsmødet i Varde, 2011, var Maj Ringgaard, som fortalte om sin forskning vedrørende strik. Mellem landsmøderne udføres en del arbejde i sekretariatet og i forskellige arbejdsgrupper. Desuden er puljen repræsenteret i eksterne udvalg, til eksempel i Uddannelsesudvalget for Professionshøjskolen UCC, Håndarbejdets Fremme. Kulturarvsstyrelsen og senere Kulturstyrelsen har løbende understøttet puljens aktiviteter. Hertil kommer fondsbevillinger til projekter, gæsteforelæsere med videre. I begyndelsen af 1990 erne foretog dragtpuljen fælles dragtundersøgelser. Med udgangspunkt i puljen var flere museer sammen om at dokumentere eksisterende industrivirksomheder som til eksempel et fællesvaskeri. I midten af 1990 erne samarbejdede dragtpuljen med søfartspuljen om vandreudstillingen Til lands og til vands om matrostøj. I et så alsidigt område som dragt og tekstil er det nødvendigt at alle benytter den samme terminologi om de samme genstande. Det er vigtigt for museumsfolk, at de benytter de samme begreber om en genstand, så man kan finde frem til en hat, kasket, hue, sixpence eller hvad en given hovedbeklædning ellers kaldes. Det er samtidig vigtigt, at man alle steder benytter begreber, som der er enighed om dækker afgrænsede emner. Puljen ønskede derfor at formidle en autoriseret terminologi inden for dragt og tekstil til brug for registrering og offentligheden, så alle får et fælles grundlag at arbejde ud fra. Alle vil kunne benytte terminologien, da den lægges på puljens hjemmeside. Terminologi Afdøde museumsinspektørers private seddelkartotek viste sig at være værdifulde, idet de som arkivet fra Erna Lorenzen, Den Gamle By, kunne udnyttes ved udarbejdelsen af historiske tekstilord. 20

22 Et af Dragtpuljens største projekter er orddatabasen textilnet.dk, hvor danskere om kort tid vil kunne slå danske tekstilord op siden 1600-tallet. Birka Ringbøl Bitsch er ansat til at arbejde på projektet, som Den Gamle By i Aarhus er vært for. Derfor etablerede Dragtpuljen i 2004 en arbejdsgruppe til at beskæftige sig med opgaven, som ikke er helt let, idet der er mange dimensioner omkring dragt. Mange dragtdele har særlige navne, der findes mange forskellige materialer, og samtidig er der betegnelser for den anvendte teknik. Det er særlig vanskeligt at arbejde med genstande fra forskellige tidsperioder, idet navnene for de samme ting har ændret sig over tid. Slacks var til eksempel en tidsbunden betegnelse for nogle bestemte bukser. Giraftrusser eller leggings? Udarbejdelse af en total terminologi var et pionerprojekt, hvis omfang man ikke anede, da projektet startede. Udfordringerne var mange af både praktisk art med at få et fungerende IT-system til at inddatere i, så der kunne blive kildehenvisninger og eksempler med citater. Der var også udfordringer af videnskabelig art, når ambitionen var at få ord og begreber med siden 1600 tallet. Med det lange seje træk er det lykkedes at få projektet på skinner. Mere end 24 møder har igennem årene været afholdt i projektets styregruppe. Alle tænkelige handelskataloger, ordbøger, tekstilhistoriske afhandlinger og databaser bliver systematisk gennemtrawlet for at finde ord og ikke mindst finde ud af hvad de dækker. Samtidig ændrer sproget sig, hvor et ord ændrer betydning over tid. Eller også får den samme ting skiftende navne som det er tilfældet med giraftrusser, gamacher eller leggings. Emneområdet har mange dimensioner. Farvernes kemi og brug er en af dem. Billedet viser en samling garnprøver fra farver Einar Hansen i Vejle, 1932 udarbejdet til Højskolernes Håndarbejde. 21

23 inddrages. Begge deres seddelkartoteker over dragt- og tekstilord er gennemgået og sammenkoblet med Else Østergårds eget kartotek. Det hele er kombineret med dragt- og tekstilord i Matthias Moths håndskrevne ordbog fra slutningen af 1600-tallet og med termer i tekstilafhandlinger, tekstilordbøger og artikler mv. På dette tidlige tidspunkt vidste ingen, at også dr. phil. Erna Lorenzen omhyggeligt havde ført seddelkartotek, som efter hendes død i 2006 tilgik Den Gamle By. Textilnet.dk Samarbejdet i puljen foregår i høj grad i arbejdsgrupperne, og som et eksempel kan nævnes udgivelse af bogen Snit. Industrialismens tøj i Danmark. Det viste sig, at de trykte bøger kun var en af kilderne. Der fandtes mange flere ord og henvisninger til deres brug i de kartoteker, som dragtforskere gennem tiden havde udarbejdet som led i deres forskning. Arbejdsgruppen fik tidligt kontakt med etnolog Ingeborg Cock- Clausen, som var med i et nordisk terminologiarbejde i 1980 erne, hvorved mere end 20 års arbejde indenfor feltet kunne inddrages. Konservator på Nationalmuseet, Else Østergård, fik i samarbejde med Dansk Sprognævn støtte til et pilotprojekt, hvor de to afdøde dragt- og tekstilforskere dr. phil. Margrethe Halds og museumsinspektør Ellen Andersens arbejder skulle Undervejs i projektet fik det navnet textilnet. dk for at markere, at formidlingen til befolkningen var en vigtig del, når målet blev en offentlig tilgængelig, elektronisk ordbog på internettet Herved skabes redskaber, som i praksis understøtter den sproglige mangfoldighed. Dragtpuljen indgik i 2010 en forskningsaftale med Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning (CTR) ved Københavns Universitet frem til Herved kan Dragtpuljen og CTR sammen søge fondsstøtte til den digitale ordbogs realisering. Den Gamle By har som vært for dragtpuljens sekretariat i 2011 modtaget 1,1 million kroner fra digitaliseringspuljen i Kulturstyrelsen til projektet, hvorved det for alvor blev muligt at ansætte personer til at føre projektet fremad med de praktiske arbejdsopgaver. I forløbet er projektet udvidet til også at rumme henvisninger til billeder af de berørte ord. Derfor bliver Ingeborg Cock-Clausens dias De enkelte medlemmer af puljen har ofte stor ekspertice på en eller flere af tekstilhåndværkets discipliner som strikning, syning, broderi osv. Den industrielle produktion undersøges med baggrund i denne viden. Billedet fra Randbøldal Klædefabrik ca

24 For at kunne forstå tidligere tiders brug af tøj, er praktisk levendegørelse værdifuld. På billedet ses en museumsmedarbejder på Frilandsmuseet fortælle om det at gå i korset, chemise og underbenklæder. af prøvebøger med tekstilprøver i danske museer og arkiver scannet ind som en del af projektet. textilnet.dk vækker international og national interesse, og arbejdet følges tæt af Dansk Sprognævn og Center for Sprogteknologi ved Københavns Universitet. Dragtpuljens nyhedsbrev Hver måned udsendes elektronisk nyhedsbrev. Indtil 2013 sendte puljesekretæren blot mails videre fra puljens medlemmer. Takket være medlemmernes høje aktivitetsniveau, blev det til så mange mails, at det er praktisk at samle dem i en nyhedsmail en gang om måneden. Her oplyses om udstilling i ind- og udland, nye bøger og projekter, afhandlinger, konferencer, seminarer, symposier m.m. ikke blot i Danmark, men også i udlandet. CTR s aktiviteter nævnes ligeledes. Tilsvarende er der tilbud om foredrag eller om præsentationer af afhandlinger på universiteterne. Nyhedsbrevet er også et hjælpemiddel, når man for eksempel står med en samling husvilde fynske huer, som man søger at finde et godt hjem til. Eller hvis man har en sort uldgarnsbroderet puf fra 1904, hvor man vil høre, om andre har tilsvarende. Takket være kredsens store kontaktflade får modtagerne en god orientering om, hvad der foregår i udlandet. Det kan være om fundet af en tunika fra år ca. 300 i isen i Norge eller en udstilling om engelsk houte couture i London. Dragtjournalen Forskningsområdet tekstil- og dragtforskning har længe ikke haft noget dansk tidsskrift, hvor den meget viden på området kunne formidles på et højt fagligt niveau. I 2007 tog Dragtpuljen initiativ til tidsskriftet Dragtjournalen, der udkommer elektronisk to gange om året. Det er på et højt fagligt niveau med videnskabelige peer review bedømte artikler. Der har således været artikler på basis af kunsthistorie, arkæologi, historie, etnologi/- grafi, antropologi og design. Hovedredaktionen af nummeret går på skift, hvorfor indhold 23

25 Puljens tidsskrift har udviklet sig til et gedigent videnskabeligt tidsskrift. Artiklerne er dog skrevet i et så forståeligt sprog, at også interesserede lægfolk kan læse med. Forsiden af Dragtjournalen, nr. 8, viser en stofbog fra og form hele tiden fornyes, når der udgives temanumre. Der er efterhånden opbygget en større redaktionsgruppe, og tidsskriftet har faste anmeldere af bøger og et lille udvalg til at tage sig af de mere organisatoriske problemer. Det nyeste nummer er et tema-nummer om sko, som udsprang af Dragtpuljens sommermøde i 2012, hvor man bl.a. så Viborg Museums særudstilling om sko. Det lykkedes at samle fire større artikler, som havde en stor tidsmæssig spredning fra forhistoriske sko, fodtøj fra de seneste års arkæologiske udgravninger i København, om komulesko fra tiden mellem Middelalder og Renæssancen mens den sidste artikel bragte en oversigt over sko ud fra den nævnte udstilling i Viborg. Herefter fulgte to lidt kortere og lettere artikler samt den faste rubrik, Dragtjournalens Favorit, hvor en enkelt genstand får fuldt lys på sig her et par højhælede røde tøfler og endelig en artikel omkring skifter fra ca , som fortalte, hvor mange beklædningsgenstande afdøde ejede. Tidsskriftet slutter med anmeldelser, hvor en udenlandsk udstilling af baltøj bliver vurderet sammen med en række danske og udenlandske bøger. Alle kan læse tidsskriftet gratis, da det ligger på Dragtpuljens hjemmeside. Dragt.dk med nyheder og ressourcer Hjemmesiden har både de traditionelle oplysninger om puljens interne liv, men også nyheder udefra. Der er lagt mange kræfter i hjemmesiden, som er et godt hjælpemiddel for alle former for interesserede i dragt og tekstil. De fleste informationer fra det nævnte nyhedsbrev bliver lagt på nettet. Hjemmesiden vil således levere information både for professionelle som for interesserede lægfolk. Det nævnte tidsskrift, Dragtjournalen, kan downloades gratis, og der findes tilmed en oversigt over artikler, bøger og udstillingskataloger. Hvis man vil se dragter i levende live, kan man blive inspireret gennem den fyldige beskrivelse af landets museers dragtudstillinger. 26 museer har her præsenteret hvad museumsgæster kan forvente at finde i de permanente udstillinger. Hvis man vil spare på rejseudgifterne, kan man nøjes med at besøge de 26 webudstillinger. Besøgstallet er pr. måned. Konservatorer deltager i puljens arbejde. Både for at lære om historien fra inspektørerne, men også for selv at kunne fortælle om iagttagelser og erfaringer med tekstiler fra f.eks. arkæologiske udgravninger. Her er Dragtpuljen på besøg på Konserveringscentret i Vejle i

26 Levendegørelse af klædedragtens historie som her ved Frilandsmuseet i Lyngby har store muligheder, men også sine problematiske sider. Begge dele diskuteres løbende i puljens regi. REGIN-gruppen Registrering af genstande er et centralt arbejde på landets museer, og da tekstil og dragter hører til de største grupper af genstande, er det vigtigt at registrere så godt, at alle senere kan udnytte registreringen. Det er blevet særlig aktuelt efter der er indført et fælles registreringssystem for alle museer, det såkaldte REGIN. Imidlertid er det anvendte system opbygget for mange år siden. Selvom det i en vis udstrækning tager hensyn til de specielle forhold for området, er det dog langt fra hensigtsmæssigt. Det var baggrunden for, at puljen i 2007 etablerede en gruppe til at forbedre det fælles registreringssystem. En entydig betegnelse af en genstand kan naturligt blive et resultat af det tidligere nævnte arbejde med terminologien. Der er desuden andre arbejdsgange omkring en registrering, hvor systemet ikke fungerer. Til eksempel skal genstande måles, og Regin indtastningen til genstandsdatabasen giver mulighed for at opgive en tings bredde, længde og højde. Dette alene er imidlertid ikke tilfredsstillende ved især dragt, og det er lykkedes gruppen at få ansvarlige for Regin til at acceptere, at registreringer får lov til at vedhæfte måltagningstegninger. 25

27 Puljemøder Den Gamle By, Aarhus 2013 Køge Museum 2013 Viborg Museum og Blicheregnens Museum 2012 Gilleleje Museum og Frederiksborg Slot 2012 Odense Bys Museer, Hørvævsmuseet og Krengerup Gods 2011 Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling, Museet for Varde By og Omegn 2011 Frilandsmuseet og Arbejdermuseet 2010 Museum Lolland-Falster 2010 Kvindemuseet og Den Gamle By 2009 Vejle Museum og Konserveringscentret 2009 Tønder Museum og Museet på Sønderborg 2008 Kalundborg Museum 2008 Viborg Stiftsmuseum og Aalborg Historiske Museum 2007 Furesø Museer og Amagermuseet 2007 Holbæk Museum 2006 Kvindemuseet og Den Gamle By 2006 Odense Bys Museer 2005 Københavns Bymuseum, Kjøbenhavns Skomagerlaugs Skomuseum og Nationalmuseets Bevaringsafdeling 2005 Amalienborgmuseet og Nationalmuseet 2004 Kvindemuseet og Den Gamle By 2004 Textilforum Herning 2003 Langå Uldspinderi, Svendborg Museum og Ærø Museum 2002 Tøjhusmuseet og Nationalmuseet 2002 Cirkusmuseet i Rold og Rold Gammel Kro 2001 Søllerød Museum, Amalienborgmuseet og Kunstindustrimuseet 2001 Flynderupgård Museet 2000 Kulturhistorisk Museum, Randers 2000 Studietur Textilhistorisk studietur på Fyn 2009 Gå hjem møder Kunstindustrimuseet 2013 Davids Samling 2012 Amalienborgmuseet 2012 Davids Samling 2012 Teatermuseet Værløse Museum Søllerød Museum Det Kongelige Teaters garderobe 2010 Kunstindustrimuseet 2010 Københavns Domkirkemuseum 2009 Amalienborgmuseet 2007 Grundtvigs Hus 2008 Foredrag Erik Thorell 2003 Udgivelser Snit industrialismens tøj i Danmark, 2011 Kun få kan i dag sy de gamle broderiteknikker. Nakke (Gilleleje Museum). Medlemmer Anette Tonn-Petersen, Ringsted Anita Mikkelsen, Hørsholm Egns Museum Anja Jørgensen, Nationalmuseets Formidlingsafdeling Frilandsmuseet Anja Olsen, Cirkusbyens Museum Anna Sparr, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot Anna Wowk Vestergaard, Odder Museum Anna-Margrethe Jonsson, De Danske Folkedanseres Dragtudvalg Anne Birgitte Jessen, Museum Salling - Skive Museum Anne Grete Sandstad, Sverresborg Trøndelag Folkemuseum Anne Hedeager Krag, Næstved Anne Højrup Batzer, Sagnlandet Lejre Anne Jørgensen, Viby J Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Anne Majken Snerup Rud, Helsingør Kommunes Museer, Flynderupgård Museet Anne-Kathrine Kjerulff, Konserveringscenteret i Vejle Annemarie Juul, Nationalmuseet, Danmarks nyere tid Annemette Bruselius Scharff, Konservatorskolen Anne-Sofie Bruun, Det Kongelige Teater Annet Laursen Skjelsager, Farum Annette Adomat, Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder Annette Herbst Hansen, Historicum Anni Bloch, Kbh. S. 26

28 Anny Balleby, Hjerl Hedes Frilandsmuseum Betty Mørck, VIA University College, Læreruddannelsen i Århus Birgit Jenvold, Amalienborgmuseet, Birgit Wilster Hansen, Museum Lolland-Falster Birgitte Havndal Sørensen, Den Gamle By Birgitte Kirstein, Håndarbejdets Fremme Birgitte Kjær, Aarhus C Birka R. Bitsch, Den Gamle By Bjarne Drews, København V Bodil Wieth-Knudsen, København N. Bodil Østergård, Hjerl Hedes Frilandsmuseum Britt Juul, Folkemuseet Britta Andersen, Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum Camilla Angelina Vasvik, Frederiksberg Camilla Bastholm, Bevaringscenter Øst Camilla Luise Dahl, København N Catharina Oksen, Middelaldercentret Cecilie Stöger Nachman, Hillerød, Gadevang Charlotte Paludan, København k Charlotte Rimstad, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning Charlotte Ring, Næstved Museum Christina Ritschel, Konserveringscenteret i Vejle Conni Humeniuk, Søborg Dorothy Jones, Næstved. Ea Matzon, Sydvestsjællands Museum Edel Helga Kragh, Den Gamle By Ellen Warring, Odense Bys Museer, Viden & Formidling Esther Grølsted, Nationalmuseet Eva Möller, Lund, Sverige Eva Therkildsen, Frederiksberg Furesø Museer Gerda Petri, Holte Gilleleje Museum Gitte Behr, Hjerl Hedes Frilandsmuseum Gitte Nødskov, Frederiks Grethe Klitgaard, Museum Lolland-Falster, Hanne Lopdrup, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot Hanne Melvej Lyngby, Den Gamle By Hanne Pedersen, Folkemuseet Hanne Schaumburg Sørensen, Museum Østjylland, Kulturhistorisk Museum Hanne Smedemark, Konserveringen, Sønderborg Slot Hanne Teglhus, Steno Museet Helle Leilund, Arbejdermuseet Helle Pfeiffer, Bornholms Middelalder Center Henriette Buus, Greve Museum Iben Eslykke, Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder Ida Demant, Sagnlandet Lejre Ida E. Hansen, Silkeborg Ina Damgaard Holst, Horsens Museum Inge Christiansen, Køge Museum Inge Marie Hansen, Museum Lolland-Falster Inge Panduro, København K Inge Sølling, Ishøj. Ingeborg Cock-Clausen, Virum Ingeborg Philipsen, Museum Amager Inge-Margrethe Düring-Davidsen, Helsinge Inger Bladt, Aalborg Historiske Museum Inger Lauridsen, Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Hjemmesiden for puljen, dragt.dk, er en mulighed for interesserede lægfolk for at lære den danske dragt og tekstilhistorie at kende. Snart vil også den store fortegnelse af danske tekstilord blive tilgængelig med henvisninger til citater med illustrationer. Tønder Ingrid Mortensen, Viborg Janne Christensen, Holbæk Museum Jette Schrøder Rasmussen, Frederiksberg C Joy Boutrup, Sorø Jytte Sonne, Kvindemuseet i Danmark Jørgen Burchardt, Danmarks Tekniske Museum Kamilla Hjortkjær, Greve Museum Karen Jacobi, Frederiksberg Karen Margrethe Boe, Silkeborg Kulturhistoriske Museum Karen Woer, Den Gamle By Karin Grønning, Fredericia Museum Karin Margarita Frei, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning Karsten Skjold Petersen, Statens Forsvarshistoriske Museum, Tøjhusmuseet Katia Johansen, De Danske Kongers Kronologiske Samling, Rosenborg Slot Katrine Vestergård, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning Kirsten Gravesen, Danmarks Industrimuseum Kirsten Leer, Viborg Kirsten Rykind-Eriksen, Randbøldal Kirsten Schmidt, Rudersdal Museum Kirsten Toftegaard, Designmuseum Danmark Kirsten Aagaard, Helsingør Kommunes Museer, Flynderupgård Museet Kirstine Krath Nielsen, Aarhus Universitet Kitt Boding-Jensen, Aarhus C. Kjerstin Vedel, Århus C Kristine Holm-Jensen, Textilforum, Museum Midtjylland Lars M. Mørch, Folkemuseet Leila Glienke, Danmarks Grundforskningsfonds Center 27

29 Der er en stor folkelig interesse for at kende til folkedragternes teknik og brug. Her får Dragtpuljens medlemmer på sit møde i Falster, 2011, vist hvorledes en dragt er sammensat. for Tekstilforskning Lena Maria Mühlig, Bornholms Middelalder Center Lene Floris, Nationalmuseet Lene Steenbuch, Bornholms Middelalder Center Lis Slottved, Aabenraa Lisbet Hein, Hørsholm Egns Museum Lisbeth Green, Horsens Lise Skov, Copenhagen Business School Liselotte Sørensen, Viborg Museum Lita Rosing-Schow, Melby Lone Brøns-Pedersen, Sagnlandet Lejre Lone Nielsen, Køge Museum Louise Schelde-Jensen, Bork Vikingehavn Louise Sebro, Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen Maj Ringgaard, Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen, Tekstilsektionen Margit Eva Jensen, Læreruddannelsen Zahle Margit Petersen, Viborg Museum Maria Mackinney-Valentin, Kunstakademiets Designskole Mariann Ploug, Museet for Varde By og Omegn Marianne Hartvig Nielsen, Arbejdermuseet Marianne Hvass Petersen, Valby Marie Mønster Døllner, København S Marie Riegels Melchior, Designmuseum Danmark Marie-Louise Nosch, PhD, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning Merethe Brock Didriksen, Statens Forsvarshistoriske Museum, Tøjhusmuseet Metha Wallace-Christensen Mette Havsteen-Mikkelsen, Ærøskøbing Mette Humle Jørgensen, Det Kongelige Bibliotek, Bevaringsafdelingen Mette Jensen, Svendborg Mette Viereck, Kbh Ø Mia Nilsson, Jämtland Läns Museum Michelle Nordtorp-Madson, University of St. Thomas Middelfart Museum Mikkel Venborg Pedersen, Nationalmuseet Minna Kragelund, Holbæk Monika Janfelt, Syddansk Universitet Museum Sydøstdanmark Mytte Fentz, Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund Nana Jönsson, Langelands Museum Naomi Pinholt, Køge Museum Nikolai Sandbeck, Københavns Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Nynne Just Christoffersen, København N Pernilla Rasmussen, TextilMuseet, Borås Pernille Niemann, København N. Peter Munch Jensen, Museet på Sønderskov Professionshøjskolen UCC Rikke Ruff, Hillerød Sabina Odgaard Heape, København V Sara Hanghøj, Østfyns Museer Signe Stidsing Hansen, Vendsyssel Historiske Museum Sofie Bille Lundby, Valby Stella Steengaard, Præstø Stine Boline Høirup, Den Fynske Landsby Stine Nordahn Frederiksen, Kbh. N Susanne Klose, Holte Susanne Lervad, Termplus ApS Thomas Lyngby, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot Thomas Meldgaard, Arbejdermuseet Tina Forsingdal Torsten Grunwald, Vanløse Tove Engelhardt Mathiassen, Den Gamle B Trine Andresen, Håndarbejdets Fremme Trine Borake, København V. Ulla Mannering, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning Vibe Maria Martens, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning Vibeke Lindhardt, Rungsted Viben Bech, København K Vivi Lena Andersen, Københavns Museum Vivi Lønborg Andersen, Arbejdermuseet Vivian Hvass Eriksson, Roskilde Vivian Høxbro, Stubbekøbing Øregaard Museum 28

30 Fiskeripuljen Sekretær: Museumsinspektør Søren Byskov, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg sb@fimus.dk Hjemmeside: Formål: Fiskeripuljen er en samarbejdskreds for danske museer, der arbejder med fiskeri og fiskerihistorie Præsentation Puljen arbejder med fiskeri og fiskerihistorie, herunder samtidsdokumentation og undersøgelser inden for dansk fiskerierhverv etc. De fleste af puljens medlemmer er involveret i arbejdet med den sejlende kulturarv. Puljen er oprettet i 1983 og har 26 museer som medlemmer. Desuden deltager med en løsere tilknytning en række forskere og fagfolk. Et medlem af Fiskeripuljen sidder i bestyrelsen for Skibsbevaringsfonden, valgt for tre år ad gangen. Til de halvårlige møder er der altid nyt fra fra puljens repræsentant i fonden, der også formidler den løbende kontakt til de øvrige museer med museumsskibe. Hvert fjerde år, i forbindelse med museernes 4-års planer, diskuteres samordning af forskning og indsamling. Medlemsmuseerne koordinerer løbende deres arbejde vedrørende fiskeriet gennem puljen. Der afholdes seminarer, når der er ressourcer og interesser til det. I maj 2013 var puljen medarrangør af konferencen Havet som res- source. I foråret 2010 afholdtes i Esbjerg seminar om Besættelsestidens fiskeri. Hvert år fra 2001 til og med 2013 er der modtaget tilsagn om kr fra Kulturarvsstyrelsen. Desuden har større projekter fået støtte. For eksempel blev Dansk fiskeri i forandring støttet af styrelsens rådighedssum for Seks museer bidrog til bogudgivelsen Fiskeriet der forsvandt. Til samarbejdsprojektet Tunfiskeri i Kattegat-Skagerak og Nordsøen modtog puljen støtte fra Kulturstyrelsen i 2012, og projektets resultater forventes publiceret i Middelalderens og renæssancens fiskerlejer ved Øresund er et fællesprojekt, hvortil forventes søgt midler til fortsættelse. Fiskeripuljens første store projekt var et samarbejdsprojekt, som havde til formål at lave en samtidshistorisk undersøgelse og dokumentation af dansk fiskerierhverv i årene omkring Projektet resulterede i bogen Fiskere og farvande. Tværsnit af moderne dansk fiskeri udg. af Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg i 1994 med fyldige bidrag fra alle daværende aktive museer i puljen. 29

31 Bevaring af fartøjer er en vigtig antikvarisk opgave. Mange af Fiskeripuljens medlemsmuseer holder selv et ældre skib sejlende, herunder Fiskeri- og Søfartsmuseet med sin E1 Carl Sørensen, og gennem Skibsbevaringsfonden er museerne med til at hjælpe andre i deres bevaringsindsats. I løbet af 1990 erne drejedes interessen i retning af mindre projekter, herunder bl.a. projekterne Dansk familiebaseret fiskeri gennem generationer samt Renæssancens fiskerlejer. I 2000 erne har der igen været arbejdet med det 20. århundredes fiskeri, f.eks. i projektet Teknologisk udvikling i dansk fiskeri (publ. 2004), Dansk fiskeri under forandring /8 (publ. 2010) og Tunfiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat (under publicering). Skibsbevaringsfonden Fonden har til formål at bevare og restaurere kulturhistorisk værdifulde danske fartøjer. Siden 1990 har fonden uddelt midler og fra 1995 har fonden været på finansloven. Fonden råder over en række eksperter, som vurderer ansøgninger, men en vigtig aktivitet er også at rådgive bådejere med restaurering og generelt at agitere for historisk bevaring i en tid, hvor skibsbygningshåndværket er ved at forsvinde sammen med de små værfter. Indbydelsen til konferencen Havet som ressrouce viste med forsidens tre billeder, de vigtigste emner på konferencen: fiskeriet, olieudvinding og havvindmøller. 30

32 Fiskerierhvervets store forandring kan illustreres gennem billedet fra den sidste fiskeauktion i Esbjerg i Antallet af hjemmehørende konsumfartøjer var efterhånden faldet til under 10, hvor der tidligere havde været mere end 500 (foto Brian Kristensen). Siden 2009 har puljens repræsentant i Skibsbevaringsfonden været Nanna Folke Olsen, museumsinspektør på Limfjordsmuseet. Hun er tillige næstformand i fondens bestyrelse. Puljen har et særligt fokus inden for fondens område på bevaring af historiske fiskerfartøjer, men initiativer inden for kystkultur og bevaring af maritime kompetencer har også haft puljens interesse og støtte. Bl.a. har puljen vedtaget at støtte fondens arbejde for etablering af et eller flere maritime kompetencecentre i Danmark. Konference: Havet som ressource Fiskeripuljen var i maj 2013 medarrangør af konferencen Havet som ressource. Sammen med Håndværks- og Industripuljen, Aalborg Universitet og Dansk Teknologihistorisk Selskab, ønskede puljen at sætte fiskeriet i perspektiv som historisk ressourceudnyttelse overfor de seneste årtiers vækst i såvel havbrug som offshore olie/gasproduktion og havbaseret vindenergi. Konferencen søgte at belyse de mange interesser, som knytter sig til adgangen til ressouceudnyttelsen til havs, samt gerne identificere fælles referencerammer og problemstillinger for fremtidige forskningsinitiativer på området. Fiskeripuljens vision med konferencen var i samarbejde med kolleger uden for puljens kreds at få sat fokus på fiskeriet som en del af en større samfundsmæssig stræben efter at udnytte havet som ressource. Desuden var det en konference, hvor udnyttelsen af havets ressourcer blev set i et historisk, herunder teknologihistorisk perspektiv. Det var en frugtbar måde for netværkene at belyse emnet og etablere nye samarbejdsrelationer. Kulturstyrelsen støttede afholdelsen af konferencen økonomisk. Det var et omfattende program for de to dage. De mundtlige indlæg blev fremført af en bred kreds af eksperter. Indledere fra museerne dominerede efterfulgt af forskere fra universiteterne. Endelig var der en del bidrag fra nutidige eksperter fra den praktiske verden. Mellem foredragene blev der lejlighed til at besøge eksisterende virksomheder, hvis le- Det lugter af penge, hed det i Esbjerg, når der lugtede af fisk, som når skidtfisken kom i havn. Her ses transporten i åbne vogne indtil der i 1970 erne blev installeret lukkede transportører til at flytte fisken fra lastrum til fabriksanlæg. 31

33 H 252 Frisco landede en dag i perioden denne store tun i datidens store fiskeri på nye arter. Havnen er antagelig Thyborøn. Ved at undersøge fiskeriet af enkelte arter på forskellige lokaliteter har de deltagende museer fået både et overblik og en dybtgående viden. Fotografiet på næste side fra 2004 viser, hvad puljens medlemmer kunne se, da de besøgte ophugningsfirmaet Fornæs Aps. i Grenå. De mange styrhuse til salg er et meget håndgribeligt billede på fiskeriets udvikling fra store kuttere til meget store fartøjer. delser kunne forklare om de aktuelle forhold i branchen for fiskemel eller som leverandør af off-shore materiel. Projektet Tunfiskeri i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen I Nordsøen, Skagerrak og Kattegat opstod der i perioden ca et fiskeri efter tunfisk, hvilket tiltrak en del danske fiskere, herunder navnlig sildefiskere fra Sjællands Odde, Læsø, Skagen, Thyborøn og Esbjerg. Tre museer i Fiskeripuljen fik støtte fra Kulturstyrelsen i 2012 til at undersøge tunfiskeriets udvikling fra de enkelte fiskerihavne med fokus på udviklingen af fangstmetoder, afsætning og fiskeriets betydning for det øvrige fiskeri i perioden. Gennem delprojekter om tilgangen til tunfiskeriet i flere af de nævnte havne, analyser af fiskeriberetninger, fangststatistik og øvrige kilder, giver projektet en samlet, komparativ fremstilling af tunfiskeriets forskellige indvirk- ninger på dansk fiskeri. Det skete i en periode, hvor fiskeriet generelt prægedes af industrialisering og stigende internationalisering. Projektet har givet væsentlig ny viden om dette specielle fiskeri, dets forskellige former og afsætningsforhold samt dets rolle som et supplement til de mere gængse fiskeriformer i Danmark i midten af 1900-tallet. Resultaterne af projektet forventes publiceret i løbet af Besættelsestidens fiskeri I marts 2010 afholdt puljen i samarbejde med SDU Esbjerg/Historisk Samling for Besættelsestiden et seminar om Besættelsestidens danske fiskeri med oplæg fra dels puljens egne medlemmer, dels universitetsforskere. Seminaret blev afholdt inden for puljens eget budget, og emnet danner fortsat baggrund for et interessefællesskab. Dog er der p.t. ikke planlagt yderligere aktiviteter eller publikationer inden for emnet. 32

34 Projektet Dansk fiskeri i forandring /2008 Seks af puljens museer gik i 2004 sammen om en ansøgning til Kulturarvsstyrelsen om støtte til undersøgelser i deres respektive lokalområder af fiskeriets strukturelle og socio-økonomiske udvikling siden ca Fra slutningen af 1980 erne har dansk fiskeri gennemgået en meget omfattende omstrukturering i form af en drastisk nedgang i antallet af fiskere og fartøjer samt nye eksistensbetingelser inden for fiskeriregulering og afsætning af fisken. Med basis i museernes i forvejen omfattende kendskab til fiskeriet i deres lokalområder udførtes en række undersøgelser, som afslutningsvist blev publiceret i bogen Fiskeriet der forsvandt. Eksempler fra et dansk fiskerierhverv i opbrud Bogens færdiggørelse blev udsat, idet der midt under projektet i blev gennemført en omfattende ny dansk fiskeriregulering med individuelt omsættelige kvoter og fartøjskvoter. Denne seneste udvikling beskrives derfor også i den færdige bogs artikler om et et erhverv præget af faldende bestande, Bogen om Fiskeriet der forsvandt er et eksempel på et nutidshistorisk projekt, hvor puljemedlemmerne i et forløb arbejder med samme problemstilling. Forandringerne skete så hurtigt under undersøgelsen, at man måtte vente med bogens udgivelse på grund af nye og drastiske reguleringer. 33

35 Naturen og tilfældige historiske forhold gav forudsætningerne for små fiskerlejer, som undertiden voksede sig store. Her et landkort ca fra Tein, Bornholm, hvor havnen fra en middelaldergård udviklede sig til en bebyggelse af fiskerhuse ved stranden og en egentlig by længere oppe i landet. kvoter, ophørsstøtte og omsættelige fiskerettigheder, men også af nye teknologier og modernisering. Bornholm, Gilleleje, Bønnerupstrand, Limfjorden, Skagen, Hvide Sande og Esbjerg bidrog til fortællinger om hvordan en stor del af erhvervsfiskeriet var forsvundet siden 1980 erne, samt om hvordan de tilbageværende fiskere har tilpasset sig nutidens fiskerimuligheder. Bogen er et bidrag til historien om et fiskerierhverv, som i det meste af 1900-tallet vejede tungt i rigtig mange danske havne og lokalsamfund, men som i 2008 var reduceret til en brøkdel af dets tidligere størrelse. tovholder og med deltagelse af universitetsforskere med emnet Middelalderens og renæssancens fiskerlejer ved Øresund. Formålet var bl.a. at inddrage de nuværende svenske områder i interessefeltet. Arbejdsgruppen har haft deltagelse af såvel danske som svenske forskere, og selv om det endnu ikke er lykkedes at rejse fondsmidler til et større forskningsprojekt, Projektet Middelalderens og renæssancens fiskerlejer Gennem mange år har flere museer i Fiskeripuljen haft interesse for at undersøge kilder og arkæologiske vidnesbyrd omkring fiskerlejer i den sene middelalder og renæssance. Tilbage i 1990 erne var det f.eks. det store vestjyske fiskerleje Sønderside mellem nutidens Ho og Blåvand, som var udgangspunkt for et puljeseminar samt flere arkivalske såvel som arkæologiske undersøgelser. I 2002 afholdtes et seminar i Kerteminde om periodens fiskerlejer i hele det danske område, og i arbejdede en bredt sammensat arbejdsgruppe under Fiskeripuljen med Gilleleje Museum som Bogen om teknologisk udvikling fra 2004 var resultat af et fælles projekt under Fiskeri- og Søfartspuljen. Museerne skaffede midler til at Morten Karnøe Søndergaard, nu professor på Aalborg Universitet, kunne sammenfatte museernes oplysninger. 34

36 arbejder f.eks. Gilleleje Museum fortsat videre med emnet. Udgravninger langs Kattegat- og Øresundskysterne giver lovende resultater ift. en bedre forståelse af det fiskeri, som fulgte efter de store middelalderlige sæsonfiskerier efter sild i Øresund. Faglige besøg Puljen tilstræber i forbindelse med sine møder altid at lade det lokale værtsmuseum give en rundvisning på museet og/eller havnen i den lokalitet, hvor mødet finder sted. Således har puljen i de senere år besøgt havnene i Skagen, Frederikshavn, Grenå, Gilleleje og på Læsø, og dertil kommer virksomhedsbesøg, hvoraf kan nævnes Triple Nine Fish Protein i Esbjerg, Lillebæltværftet i Middelfart og Fornæs Skibsophugning i Grenå. I 2007 blev et puljemøde lagt i Aalborg med henblik på, at puljen kunne få lejlighed til at besøge den store fiskerimesse Danfish International i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Medlemsmuseer Nordjyllands Kystmuseum (Skagen By- og Egnsmuseum, Bangsbo Museum, Sæby Museum) Læsø Museum Nordsøen Oceanarium Limfjordsmuseet Fur Museum (Museum Salling) Lemvig Museum Dansk Fiskerimuseum (Museum Østjylland) Ferskvandsmuseet (Skanderborg Museum) Odder Museum (Moesgård Museum) Ringkøbing-Skjern Museum Billund Museum Fiskeri- og Søfartsmuseet Museum Sønderjylland Øhavsmuseet Østfyns Museer Museum Lolland Falster Odsherred Kulturhistoriske Museum (Museum Vestsjælland) Gilleleje Museum (Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre) Flynderupgård Museet (Helsingør Kommunes Museer) Rudersdal Museer Roskilde Museum Vikingeskibsmuseet Museum Amager Bornholms Museum Nexø Museum Asiaat/Egedesminde Museum Desuden er en række individuelle forskere og fagfolk tilknyttet samarbejdskredsen. Puljemøder Middelfart, 2013 Skagen, 2013 Sjællands Odde, 2012 Læsø, 2012 Fjellerup, 2011 SDU, Esbjerg, 2010 Flynderupgaard, Helsingør, 2010 Frederikshavn, 2009 Nykøbing S., 2009 Løgstør, 2008 Middelfart, 2008 Aalborg, 2007 Esbjerg, 2007 Zoologisk Museum, København, 2006 Gilleleje, 2006 Skagen, 2005 Grenå, 2004 Bangsbo, Frederikshavn, 2004 Nykøbing S., 2003 Limfjordsmuseet, Løgstør, 2003 Esbjerg, 2002 Kerteminde, 2002 Gilleleje, 2001 Skjern, 2001 Ferskvandsmuseet, Ry, 2000 Seminar Havet som ressource, 2013 Besættelsestidens fiskeri, 2010 Fiskere og fiskerlejer A.D ,

37 Herregården på modsatte side er Arresø Slot. 36

38 Herregårdspuljen Sekretær: Museumsdirektør Britta Andersen, Gammel Estrup - Herregårdsmuseet ba@gammelestrup.dk Hjemmeside: Formål: Puljen er et forskningssamarbejde mellem danske museer, universiteter og beslægtede institutioner - emnekredsen er danske slotte, herregårde og palæer. Præsentation Puljen er oprettet i 2002 med emneområdet danske slotte, herregårde og palæer. Puljen har 90 medlemmer, heraf er den overvejende del aktive og deltager i det koordinerende arbejde gennem bl.a. forskning, møder og studieture. Netværket består af en mangfoldig og bredt sammensat kreds, hvoraf 47 kommer fra statsanerkendte museer, otte fra forskningsinstitutioner og 17 fra arkitektfirmaer, ni fra styrelser, fire er konservatorerer og fem er privatpersoner, der tidligere har været ansat på museer, i styrelser eller er godsejere. Den nuancerede sammensætning med mange forskellige eksperter er puljens force. Ligegyldigt om det er til møder, studieture, konferencer, seminarer, i forskningsgrupper eller ved henvendelser, er der altid en ekspert til stede. Det er denne ekspertise, som optimerer udbyttet for både den enkelte deltager og den samlede gruppe. En gang årligt, som regel om foråret, afholdes et fælles landsmøde, hvor der både er en foredragsrække over et herregårdsrelevant emne og mulighed for deltagerne til at fortælle om egne forskningsprojekter og således opdatere de fremmødte på den nyeste forskning. Hertil kommer studieture, der en årrække foregik en gang årligt, foredragsrækker, som hovedsageligt foregår om efteråret og publikation af artikler om puljens aktiviteter og særlige emner i bogen Herregårdshistorie, som udgives en gang årligt. Alle medlemmer af puljen modtager jævnligt nyhedsbreve på mail og hjælper med at besvare henvendelser og/eller kommer med input til nye initiativer, undersøgelser og opgaver. Møder, seminarer, rejser mv. betales for en stor del af deltagerne selv. Der er dog søgt økonomisk støtte til betaling af foredragsholdere m.v.; således har bl.a. Jyske Bank, Margrethe og Johs. F. la Cours Fond, Århus Amts Museumsråd og Kulturstyrelsen ydet støtte til puljens aktiviteter. Puljens virke er domineret af, at området har et stort specialmuseum, Gammel Estrup, 37

39 Adelens rigdom og magt lyser ud af dette billede af greve Jørgen Scheel og hustru Charlotte Louise von Plessen i Scheel ejede herregården Gammel Estrup, og samtidig var han overstaldmester for kongen. Herregårdsmuseet med ansvar for området, og hvis direktør tillige er puljesekretær. Hertil kommer Dansk Center for Herregårdsforskning, som hører hjemme på Gammel Estrup, og som deltager i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup. Herregårdspuljens medlemmer er herved knyttet tæt til både museet og forskningscenterets virke. Tilsvarende er Herregårdshistorie udgivet af Gammel Estrup som et tidsskrift/årbog, hvor mange puljemedlemmer igennem årene har bidraget med deres viden. Forskning og samarbejde har på den måde fungeret på tværs af formelle organisationsgrænser. Landsmøder Det årlige puljemøde afholdes altid på en herregård, der giver deltagerne mulighed for at få indblik i moderne former for herregårdsdrift og de ofte rige historiske interiører. Ejerne er Selv de mere ydmyge dele af en herregård kan være magtfuldt udsmykket. Billedet viser stalden på Bidstrup Gods, som puljen besøgte i

40 Stikket viser herregården Engelsholm i 1768 med slot og have i imponerende barokstil. Puljens arbejde har ikke kun drejet sig om at skrive historien, men også bidraget til, at de store anlæg kan bevares som fortællende elementer i landskabet. meget interesseret i puljens arbejde og deltager selv i dagens program. Således havde Lars-Hågen Lange, Ørbæklunde Gods, et indlæg om familiegenerationskifte - forpligter det? da puljen holdt møde på godset i marts Året før havde godsejer Ditlev Berner et indlæg om haven på Holstenshuus. Desuden giver ejerne altid en grundig og inspirerende omvisning i hovedbygningen og ofte også i parken. Puljens egne medlemmer supplerer ved rundgangen ofte med specialviden, og på denne måde beriges begge parter. Møderne rummer tre hovedpunkter: Seminar over et udvalgt tema med forskellige indlæg, præsentation af den besøgte herregård med omvisning og landsmødet med orientering og nyheder fra medlemmerne. Køkkengruppen Puljen har igennem årene nedsat en række forskningsgrupper. En af de første var den nu nedlagte køkkengruppe, der satte sig for at undersøge 1700-tals køkkener på de danske herregårde og afklare begreber, der er blevet brugt om funktioner og rum, som har tjent til opbevaring af råvarer og mad i husholdningen gennem tiden. Projektet resulterede i udarbejdelsen af en oversigt over disse ord og begreber set over tid. Til eksempel ordet spisekammer, som første gang er optegnet på Herlufholm i Tidsrammen er årene mellem 1600 og Køkkengruppen har forsøgt at finde en første forekomst af udtrykket (indenfor tidsrammen), at indkredse en mulig udvikling i form og funktion samt at angive et nogenlunde ophør, for så vidt som dette har været muligt. Resultaterne ses på Herregårdsmuseet Gammel Estrup s hjemmeside, og de 23 begreber bliver suppleret af nye lister. Foruden selve udtrykkets historie findes også bibliografiske oplysninger og kildeangivelse. Køkkengruppen arrangerede desuden tre seminarer med udgangspunkt i de store husholdninger Seminarerne foregik på Herregårdsmuseet - Gammel Estrup. Udover indlæg af forskere fra museer, universitet og udlandet fik deltagerne afprøvet historiske menuer, som blev indtaget i Gammel Estrups riddersal. 39

41 Enkelte herregårde kan endnu vise, hvorledes herregårdskøkkener har fungeret. Her anretter Gammel Estrups medarbejder maden tilberedt efter gamle opskrifter på komfuret i det gamle herregårdskøkken. Havegruppen Puljen har i en del år haft en forskningsgruppe med ansvar for herregårdshaver. Haverne er en vigtig del af Danmarks kulturarv, men deres fremtid er alvorligt truet af forfald. Det er et langsomt forfald, som kan forringe dem i en sådan grad, at de mister deres unikke historiske og arkitektoniske værdi. Gruppens arbejde kom til at danne udgangspunkt for det videre arbejde i Realdania med fondens store herregårdshavesatsning fra 2006: Herregårdshaver bevaring med fokus på drift og pleje. Efter grundige undersøgelser blev ni herregårdshaver udvalgt til projektet. Alle haver er offentligt tilgængelige. De gennemgik et optimalt forløb med historiske undersøgelser og planer for genopretning i en form, så besøgende fremover kan nyde historisk korrekte anlæg. I projektet er der tænkt på, at anlæggene også om 100 år skal være tilgængelige. Køkkenet på Arresø Slot viser hvorledes et historisk interiør kan være samlet fra mange tidsperioder. Køkkenbordets fyldninger viser dets alder fra 1700-tallet, komfuret er fra midten af 1800-tallet, og stolene er fra tiden efter

42 Haveanlæggene omkring herregårde var oprindeligt meget smukke og kunstfærdigt anlagt med mange plejekrævende detaljer. Mange ejere har derfor haft problemer med at skaffe økonomi til at vedligeholde haverne i vore dage. Puljen har derfor flere gange været på studieture for at se på haver som denne ved Stourhead, England. Erfaringer herfra blev udnyttet i Realdanias store projekt om bevaring af ni haver. Gruppen stod også bag en udstilling om herregårdshaver i historisk perspektiv sat over for de ni udvalgte nutidshaver i Realdanias kampagne. Forskningsprojekter Inden for herregårdsforskning udføres en række forskningsprojekter, hvortil puljens medlemmer bidrager på forskellig vis. Det første projekt startede i 2004 med støtte fra Kulturstyrelsen, hvor Annemette Lycke undersøgte adelens studehandel en analyse af studehandelens betydning for den danske adels økonomiske formåen med særligt henblik på herregårdsbyggeri. Det næste projekt kom til at løbe i tre år fra Emnet var herregårdsdrift og herregårdsliv herskab og folkehold på Djursland og Lolland , hvor forholdene på Gammel Estrup og herregården Pederstrup blev sammenlignet sidstnævnte er hjemsted for Reventlow-Museet. Sidstnævnte museum var tilsvarende sammen med Gammel Estrup i undersøgelsen om herskabelige rammer og borgerlig hygge, hvor igen de to herregårdes forhold blev sammenlignet. Studieture Indtil nu er det blevet til seks studieture til herregårde og godser i udlandet. Allerede et år efter puljens start gik den første tur til herregårde i Sydslesvig og Holsten. Turene og rejserne arrangeres af en arbejdsgruppe blandt puljens medlemmer, hvor der trækkes på de enkeltes ekspertise som guide til herregårdsbesøgene eller til omvisning i parker. På begge rejserne til England gjaldt det lige så meget parker som slotte og staldgårde. Gennemgående har 40 personer deltaget pr. tur. I Estland var forfald og restaurering i fokus, da mange herregårds- og godsejere måtte forlade deres ejendom i årene efter kommunismens indførelse. Siden er slottene ribbet for 41

43 alt inventar og træværk. Andre slotte overlevede som skoler og institutioner og atter andre er fornemt sat i stand efter 1991 og bruges til hoteller, konferencecentre m.v. Ved flere af besøgene lykkedes det at få fortælling og omvisning af nuværende ejere eller et medlem af den venneforening, der har påtaget sig at standse bygningernes forfald på en herregård, samt forsøge at rejse midler til istandsættelse. Et af besøgende gjaldt det store gods Kolga, der stadig er svensk ejet. I hovedbygningen er der midt i forfaldet etableret en dagligvarebutik på andelsbasis, en restaurant og mødelokaler. Staldlængen er indrettet til herberg, hvor turens deltagere overnattede. Seminarer Herregårdspuljen har i samarbejde med Gammel Estrup Herregårdsmuseet arrangeret tre seminarer med indlæg fra gruppens egne medlemmer og andre forskere. Konferencen, Herregårdenes Indian Summer fra Grundloven 1849 til Lensafløsningsloven 1919, var arrangeret af Dansk Center for Herregårdsforskning i samarbejde med Herregårdspuljen ud fra ønsket om at sætte fokus på herregårdenes sidste storhedsperiode. Grundloven i 1849 indvarslede afviklingen af det traditionelle godssystem. Samtidig var der højkonjunkturer i landbruget og store dele af bøndergodset blev først frasolgt i denne periode. De gode tider kom bl.a. til udtryk i et boom i herregårdsbyggeriet. De nye historicistiske omgivelser kom til at danne ramme om et ofte storslået herregårdsliv med udstrakt selskabelighed og stort tjenerskab, hvor jagtsæsonen var et af de absolutte højdepunkter. Indlæggene spændte vidt, lige fra storhedstiden i landbruget, arkitekturen, hvor herregårde forvandledes til slotte, over haverne til møbler og interiører udført efter kunstindustriens program med afstikkere til jagt og gravlægning i slottets park. Seminaret Bypalæer og adelsgårde i Norden afholdtes på Charlottenborg i København og var tilsvarende af to dages varighed. København var et naturligt valg, da byen er præget Bypalæer hører med til Herregårdspuljens emner. Her er deltagerne i konferencen om bypalæer på ekskursion i København. 42

44 Det er dyrt at vedligeholde herregårde, og tidligere tiders indtægtsområder svinder ind. Puljen er derfor med til at diskutere alternative indtægtsmuligheder. Seminaret om oplevelsesøkonomi blev afholdt på herregården Høiris, hvis laboratorium på billedet er et af de rum turister kan opleve på deres rundtur i forbindelse med årets gyser- eller mordhistorie. af bypalæer og adelsgårde, som landets herremænd gennem tiderne har brugt som en form for vinterpalads eller i forbindelse med forpligtelser i landets hovedstad. På seminaret var der oplæg om palæernes funktion, arkitektur, planløsning, placering, ejerforhold og kulturhistorie. Hertil kom ekskursioner til nogle af de mest markante anlæg i København, hvor der samtidig indgik diskussion af at omsætte teori til praksis. Det tredje seminar, Herregårde og oplevelsesøkonomi, foregik på Høiris Gods, Mors. Emnet var valgt, da herregårdene i de seneste år i stigende grad har søgt alternative indtjeningsmuligheder gennem oplevelsesøkonomien. Ved at invitere besøgende til f.eks. rundvisninger, overnatninger, bryllupper, konferencer og festivaler har herregårdene aktiveret en økonomisk ressource, der kan bidrage til at sikre en fortsat overlevelse, forsvarlig restaureringsstand og desuden medvirke til at etablere herregårdene som sociale og kulturelle omdrejningspunkter i lokalsamfundene. Nordisk Slots- og Herregårdsnetværk Bogen fra seminaret om Herregårdens Indian Summer fortæller om herregårdenes sidste storhedsperiode midt i 1800-tallet med højkonjunktur i landbruget og indtægter fra salg af bøndergods. Det nordiske Slots- og Herregårdssymposium afholdes hver år på skift rundt om i Norden. De er af tre dages varighed med indlæg om nyeste forskning og ekskursioner til nogle af områdets herregårde og palæer. De nordiske symposier startede i 1999 på norsk initiativ. Efter 2002 fik de norske museumsfolk øje på den danske herregårdspulje. I september 2006 var puljen inviteret på Rød Herregård i Halden for at fortælle om de danske erfaringer. Inden årets udgang var et tilsvarende norsk netværk en realitet, og det kan i dag besøges på 43

45 Puljemedlemmer på vej til puljens forårsmøde i hovedbygningen på Hagenskov i Herregårdspuljen har stor gavn af det nordiske samarbejde. Det resulterede i, at Gammel Estrup i 2008 påtog sig rollen som tovholder på det nordiske netværk. Det er fornuftigt, at begge netværk er samlet på samme sted. Om det nordiske netværk henvises til Puljens aktiviteter Landsmøder Arreskov 2013 Glorup 2012 Krengerup 2011 Hagenskov 2010 Hofmansgave 2009 Ørbæklunde 2008 Holstenshuus 2007 Broholm 2005 Sandbjerg 2004 Seminarer Herregårdsfolk ansatte på danske herregårde gennem 200 år (ca ), 2013 Herregården i Landskabet, tallets selviscenesættelskultur, 2011 Ændringer i fredede bygninger, 2010 Herregårde og Oplevelsesøkonomi, Højriis Gods 2009 Stort og småt fra herregårdsforskningen, 2009 Nordisk Slots- og Herregårdssymsposium, Gammel Estrup 2009 De gamle danske Adelsslægter, 2008 Fra iskælder til frysehus madens opbevaring, 2008 Herregårdskøkkenets indretning, 2007 Herregårdshaver, 2007 Måltidets kulturhistorie og sociale funktion, 2006 Herregårdenes Indian Summer, Gammel Estrup 2005 Bypalæer og adelsgårde i Norden, Charlottenborg 2005 Adelens selvforståelse i og 1600-tallet, 2005 Herregårdsarkiver og registrering, 2004 Nordisk Slots- og Herregårdssymposium, 2002 Studieture: Sydenglands herregårde 2010 Lollands herregårde 2008 Estlands herregårde 2007 Midtenglands herregårde 2006 Skånes herregårde 2004 Nordtysklands herregårde 2003 Foredragsrækker Koloniens Monumenter den vestindiske arv, 2012 Restaurering af historiske bygninger, 2011 I diplomatiets tjeneste 2010 Moderne herregårdsdrift, 2009 Barndom på Herregården, Fortælleaftner 2008 Herregårdenes og Godsernes Indian Summer 2007 Herregårdsjagt gennem 500 år, Fortællefestival 2005 Publicering Herregårdshistorie 1-7, Herregårdenes Indian Summer. Fra Grundloven 1849 til Lensafløsningen 1919, 2006 Byens adelsgårde og palæer Norden , 2008 Medlemmer Anders Myrtue, Odense Bys Museer Anne Lisbeth Schmidt, Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen Annemette Løkke Berg, Christiansfeldcenteret Annette Hoff, Den Gamle By Annette Straagaard, Slots- og Ejendomsstyrelsen Arne Bugge Amundsen, Universitetet i Oslo Berit Christensen, Køng Museer Bi Skaarup 44

46 Birgitte Kjær Birgitte Lindegaard Jensen, Dansk Bygningsarv A/S Birte Skov, Kulturstyrelsen, Bygningsenheden Birthe Iuel, Bygnings Frednings Foreningen BYFO Bodil Møller Knudsen, Byarkivet i Horsens Britta Andersen, Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Bue Beck, Restaureringsarkitekt MAA Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland Caspar Jørgensen, Kulturstyrelsen, Museumsenheden Christian Andersen, Realdania Claus M. Smidt, Danmarks Kunstbibliotek Connie Jantzen, Den Gamle By DCH, Dansk Center for Herregårdsforskning Dorte Kook Lyngholm, Dansk Center for Herregårdsforskning Ebbe Keld Pedersen Elisabeth Rantzau, Krengerup Gods Elsemarie Dam-Jensen, Tønder Museum Finn Grandt-Nielsen Frants Frandsen, Realdania Byg Gerda Petri Hanne Raabyemagle Helle Ravn Henrik Gjøde Nielsen, Nordjyllands Historiske Museum Holger Grumme Nielsen, Aalborg Universitet Iben Eslykke, Museum Sønderjylland Inge Adriansen, Museum Sønderjylland Jane Schul, Tegnestuen Schul og Co. Jannie Uhre Ejstrud, Museet for Varde By og Omegn Jens Hendeliowitz, Landscape Visions Jens Thidemann, Nordjyllands Kystmuseum Jens Wendel-Hansen, Vejle Museum Jesper Laursen, Moesgård Museum Jesper Munk Andersen, Museum Lolland-Falster Jette Baagøe, Dansk Jagt-og Skovbrugsmuseum John Erichsen Jørgen Nordqvist Jørgen Rotzow Jensen, Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme Karen Margrethe Fabricius, Ærø Museum Kirsten Lund-Andersen, landskabsarkitekter mdl. Kirsten Rykind-Eriksen Kirsten Trampedach, Nationalmueset, Bevaringsafd. Kurt Rosenkrans Høyer Lars Vester Jakobsen Laurits Nørgaard Petersen, Den Gamle By Line Bregnhøi, Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen Lis Messmann, Staarup Hovedgaard Lisbeth Weitemeyer, Museet på Koldinghus Louise Sebro, Herregårdsmuseet Selsø Slot Maja Svane, Dansk Bygningsarv A/S Margrethe Floryan, Thorvaldsens Museum Marie Andersen, Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Marie Elkjær, Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Mette Smed Mikael Frausing, Dansk Center for Herregårdsforskning Mikkel Venborg Pedersen, Nationalmuseet Niels Peter Stilling, Rudersdal Museum/Nærum Bibliotek Nina Javette Koefoed, Aarhus Univ., Historisk Institut Per Windeleff, Arkitektfirmaet Kjær & Richter A/S Peter Bering, Berings Tegnestue Aps Peter Carstens, Erik Einar Holms Tegnestue Peter Munck Jensen, Museet på Sønderskov Poul Holstein De fleste af puljens møder og seminarer afholdes på herregårde. Der er en tæt forbindelse til nutidens ejere, som ofte selv bidrager med indlæg sammen med forskere og museumsfolk som her ved forårsmødet på Ørbæklunde i Rikke Tønnes Sara Line Bohn, Dansk Bygningsarv A/S Signe Boeskov, Dansk Center for Herregårdsforskning Signe Marie Rohde, Dansk Bygningsarv A/S Steffen Søndergaard, Steffen M. Søndergaards Tegnestue Stine L. Rasmussen, Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Susanne Bangert Thomas Martinsen, Dansk Bygningsarv A/S Tove Engelhardt Mathiassen, Den Gamle By Tove M. Thøgersen, Østfold Museene Trond Svandal, Østfold Museene Ulla Houkjær, Designmuseum Danmark Ulla Kjær, Nationalmuseet Vibeke Andersson Møller, Nationalmuseet Vibeke Schwerin, Højriis Gods Viggo Petersen 45

47 Fotografiet på næste side: Aalborg Portland

48 Håndværks- og Industripuljen Sekretariat: Danmarks Industrimuseum, museumsinspektør Kristoffer Jensen dk Hjemmeside: Formål: 1. At fremme samarbejdet mellem landets statslige og statsanerkendte museer om varetagelsen af industrisamfundets historie 2. At øge museernes kendskab til nutidens erhvervsliv gennem samarbejde med virksomhedsmuseer og gennem virksomhedsbesøg på aktive virksomheder 3. At inspirere til samarbejde med forskningsmiljøer på universiteter og på arkiver 4. At lægge op til samarbejder med museer og forskningsmiljøer i udlandet Præsentation Håndværks- og Industripuljen (i daglig tale blot Industripuljen) er stiftet ca Der er aktuelt 109 medlemmer, som fordeler sig med ca. 76 tilknyttet statslige/statsanerkendte museer, 10 fra andre museer (herunder virksomhedsdrevne), 10 fra arkiver, 7 fra universiteter, 5 privatpersoner og 1 fra Kulturstyrelsen. Der har indtil for et par år siden været afholdt to årlige møde af to dages varighed. En- dagsmøderne koster typisk 150 kr. at deltage i, mens de todages møder koster kr. med overnatning for deltagernes egen regning. Puljen har den faste tradition, at værtsinstitutionen står for det lokale arrangement i samarbejde med puljesekretæren. Det er også værtsinstitutionen, som står for at skrive referat fra puljemødet. Industripuljens arbejdsform har løbende fornyet sig. Den seneste strategi består i at afholde en årlig konference over to dage med fortrinsvis oplæg fra ikke-puljemedlemmer suppleret af et årligt en-dags puljemøde båret af medlemmerne selv. Puljen har siden sin start kun haft fire forskellige sekretærer, hvilket beviser den store kontinuitet i arbejdet. Traditionelt har møderne bestået af et virksomhedsbesøg suppleret af et antal oplæg fra på forhånd indbudte oplægsholdere. Oplæggene varer typisk 45 minutter og gives af universitets- eller museumsfolk, som har gennemført større projekter. Derudover er et egentligt puljemøde del af programmet. Her har alle mulighed for at melde ind med orienterende oplæg. Her diskuteres også mulige kommende fællesprojekter, temaer for kommende møder osv. Det nærmere indhold af de afholdte møder kan ses via referaterne på I forbin- 47

49 Besøg på COOPs centrallager. Dagens tema var rationalisering! Et stærkt begreb, der i høj grad har været med til at forme det 20. århundredes Danmark. Rationalisering blev indført både i det offentlige og i det private på mange områder og på mange måder. Og rationaliseringen kan aflæses i infrastruktur, distributionssystemer, bygninger, arbejdsgange og helt ned i den enkelte arbejders kropsliggørelse af effektivitet. delse med større tiltag er der blevet nedsat ad hoc udvalg. Industripuljen arbejder på at indgå i et egentligt formaliseret samarbejde med Dansk Teknologihistorisk Selskab og Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer i Danmark. Målet er fast at arrangere en fælles årlig konference, som afløsning af de ene af årets puljemøder. Samarbejdet skal gøre det muligt at afvikle mere ambitiøse arrangementer med udenlandske oplægsholdere, ligesom integrationen med de to selskaber i kraft af deres anderledes medlemssammensætning giver nye muligheder for museer for at komme i kontakt med f.eks. universitetsforskere. Puljen har haft stor succes med at inspirere til fælles forskningsprojekter. Nogle er opstået ud fra egentlige punkter på dagsordnen, men de fleste er opstået spontant under aftenens uformelle samvær, hvorfor man ikke skal undervurdere den sociale del af disse arrangementer. Praktiske erfaringer med restaureringen af motorer udveksles ved Industripuljens besøg på Dansk Motor & Maskinsamling i Grenaa

50 Året forinden var der virksomhedsbesøg hos Glud & Marstrand i Løsning, som primært fremstiller metalemballage til fødevareindustrien i form af dåser til konserves og kager. Administrerende direktør Jørgen Kjærgaard gav en indføring i firmaets udvikling med hovedvægt på tiden fra 1970 og frem til nutiden. Selskabet er gennem organisk vækst og opkøb af konkurrerende virksomheder vokset til at blive en virksomhed med produktionsfaciliteter i flere verdensdele. Virksomhedens udvikling gjorde en diskussion af internationalisering meget relevant, idet dens nyere historie har været ret så turbulent og typisk for mange virksomheder. Mange sto- Puljemødet i Århus 2011 havde fokus på byudvikling. Erhvervsudvikling bestemmer i stor udstrækning byernes udvikling, og byerne giver samtidig stramme rammer for erhvervenes muligheder. Virksomhedsbesøg Puljen har opbygget en fast tradition for at besøge en eller flere virksomheder i forbindelse med puljemøderne. En af virksomhedens ledende medarbejdere præsenterer virksomheden og evt. dyrkes særlige vinkler af specielle medarbejdere. I løbet af årene har puljens medlemmer således fået et bredt kendskab til det danske erhvervsliv. Virksomheder fra mange forskellige brancher er blevet besøgt, og både nutiden og historien har været i fokus. Da puljemøderne afholdes på skiftende lokaliteter, får medlemmerne samtidig en viden om geografiske forskelle. Som eksempel nævnes et par af de seneste års besøg. FDB s hovedkontor var vært for en stor del af puljemødet i COOP s informationsdirektør bød velkommen, og Mette Tapdrup Mortensen, Kroppedal Museum fortalte om FDB s centrallagre og rationaliseringen i 1950 erne. Herefter fik deltagerne en rundvisning. Første del foregik på hovedkontorets kontorbygning, og herefter fulgte en tur rundt på det store centrallager i Albertslund, hvor der blev forklaret, hvorledes den aktuelle logistik er udformet. Deltagerne fik rig mulighed for at få forklaring på, hvorfor bevaringsinteresser med hensyn til kulturarven står over for dagligdagens behov vedr. praktisk og nutidig anvendelse. Under det senere puljemøde orienterede marketingchef Henrik Thorvald Rasmussen om de foreløbige planer for fejring af Brugsens 150 års jubilæum i Rationalisering var temaet på konferencen i Albertslund, hvor et af indlæggene handlede om samlebåndsarbejdet på Danmarks tidligere bilfabrikker. 49

51 re fonde havde skiftesvis ejet firmaet, hvilket ledelsen fandt positivt, idet de store fondes rigdom gav virksomheden mulighed for at udvikle sig, så det til sidst i trimmet form kunne indgå i en international koncern med store kompetencer på emballageområdet. Studietur til England og Wales 2002 Puljemødernes sporadiske orientering om industrihistoriens internationale udvikling gav inspiration til en studietur til udlandet. Målet blev England, hvor 11 deltagere over ni dage fik besøgt monumenter, anlæg og museer med relation til den tidlige engelske industrialisering. Rejsegruppen havde på forhånd forberedt individuelle oplæg for at sætte udvalgte temaer til drøftelse med stedets værter. Temaerne Besøget på Stålvalseværket i Frederiksværk viste en farlig arbejdsplads. Det gav samtidig en forståelse for jern og stål. Konferencen i 2012 om Lindøværftet var det første håndgribelige resultat af det nærmere samarbejde med Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer i Danmark og Teknologihistorisk Selskab, som der længe har været talt om i Industripuljen. Center for Industri- og Erhvervshistorie på SDU blev også engageret i planlægningen. Programmet var sammensat med tanke på at gøre deltagerne klogere på shipping og dansk skibsbygning, men det skulle også generelt illustrere fordelene ved at kombinere studiet af et lokalt kulturmiljø med studiet af overordnede strukturer. På samme måde var det en bevidst pointe, at teknologi- og erhvervshistoomfattede bl.a. museumsdrift, ledelse og organisation, fagligt indhold, bevaringsproblematik, særlige problemer og udfordringer. Rejsen gik til områderne omkring Ironbridge, Birmingham, Stoke-on-Trent, Sheffield, Manchester og Snowdon. Turen viste, at der var en række forskelle mellem Storbritanien og Danmark. De danske deltagere blev mødt af et museumsvæsen, der var gennemprofessionaliseret både fagligt og kommercielt. Den professionelle håndtering var udstrakt til også at gælde i forholdet til de mange frivillige, der er engageret, eksempelvis på det industrihistoriske frilandsmuseum Blists Hill (i det konkrete tilfælde ca. 200 personer, der fungerede som udklædte demonstratorer Håndværkeren på Tajco Production i Grindsted kunne fortælle, hvordan han arbejder med udstødningsrør til BMW. og indgik i forskellige rollespil - parolen fra museet var: we treat volunteers as staff! ). Hvad angår de egentlige monumenter og anlæg var deres alder, antal, variabilitet, størrelsesforhold og bevaringstilstand både slående og imponerende. Det erkendes umiddelbart, at der i England er et rigt grundlag for at bedrive industriel arkæologi. Samtidig er det en påmindelse om, at der i Danmark er behov for faglig opkvalificering indenfor denne disciplin. England har den indlysende fordel bevaringsmæssigt, at de store anlæg ofte ligger på afsides lokaliteter, hvor de ikke umiddelbart trues af moderne byudvikling, hvor den danske virkelighed ser anderledes ud. Det er senere forsøgt at arrangere en tilsvarende tur til Sverige. Samarbejde med andre faglige miljøer 50

52 Teknikken i maskinerne på Textilforum fra Hernings ældre tekstilindustri er umiddelbart til at forstå. rie skulle bringes sammen med traditionen for at studere kulturmiljøer og dermed vise, hvilke fordele museer og universiteter generelt kan have af at samarbejde. En stor del af puljens medlemmer er industrimuseer, som ikke er statsanerkendte. Det er ret specielt for Industripuljen, men ofte er der tale om virksomhedsmuseer med relativt store ressourcer, hvorfor de kan udføre et historisk arbejde på højt niveau. Disse museer har næsten alle til opgave samtidig at bevare og formidle virksomhedens historiske arkiv. Et af de ældste medlemmer af puljen er således LEGO Museet, som i lighed med flere andre virksomhedsmuseer har været vært for puljens arrangementer. Industrikulturens år 2007 Et af puljens suverænt største initiativer var kampagnen Industrikulturens år, hvor alle sejl blev sat til for at vise den danske industrikultur. Forbillede var en hollandsk kampagne Industriens år i 1996 og de tidligere danske kampagner om Middelalderåret og Renaissanceåret. Samtidig støttede kampagnen de aktiviteter, som Kulturarvsstyrelsen havde planlagt omkring den industrielle kulturarv. Takket været massiv støtte fra blandt andet Kulturarvsstyrelsen og Tipsmidlerne blev det muligt at etablere et centralt sekretariat, som indledte forberedelserne allerede i Sekretariatet havde til opgave at koordinere og Andre museers udstillinger studeres nøje. Her er det LEGO s virksomhedsmuseum, som vises frem for puljen. 51

53 reklamere for de mange arrangementer. Blandt andet blev der udgivet et katalog i et oplag på eksemplarer over de mange forskellige aktiviteter. Arrangementkalenderen KultuNaut havde annonceret arrangementer. Mange museer havde arrangementer, men også andre aktører var aktive blandt de i alt 300 arrangører. Historiens, Arkitekturens og Bygningskulturens Dag har alle været afholdt med industrikulturen som tema. Kulturarvsstyrelsens eget bidrag var udpegning af 25 industriminder med tilhørende vandreudstilling og bog. Stederne blev udvalgt efter indstilling af kandidater fra hele landet. Kampagnens hjemmeside havde mere end hits i 2007, hvilket var en stor stigning i forhold til opstartåret Interessen var stor i hele landet, hvor der kom 805 artikler i dagbladene om industrikulturens år. Hertil indslag i TV, hvor der tillige blev vist en dokumentarserie De skabte Danmark på DR2. Evalueringen af kampagnen var positiv. Alle egne af landet deltog i aktiviteterne, og mange nye kredse deltog i udstillinger og andre arrangementer. Helt sikkert gav de mange samtidige arrangementer en synergi- og reklameeffekt. Man lærer meget på puljens møder. Her er det Gasmuseets leder, Hanne Thomsen, som må iføre sig den obligatoriske beskyttelsesdragt inden adgangen til Danish Crown i Ringsted. Puljens aktiviteter Konferencer Havet som ressource 2013 Lindøværftet 2012 Industribyens udvikling 2011 Infrastrukturens kulturarv og landskaber. Museernes rolle i arbejdet med infrastrukturens kulturarv 2010 Fødevareindustri, lokalt og nationalt, 2009 Tekstilindustrielle kulturmiljøer, 2009 Industrisamfundets havne, 2008 Fra industrialisering til oplevelsesøkonomi?, 2008 Industrisamfundet under forandring, 2007 Studietur Studietur til England og Wales 2002 Puljemøder Kroppedal Museum oktober 2012 Danmarks Industrimuseum, 2011 Aarhus 2011 Odense 2010 Brede 2010 Ringsted 2009 Herning 2009 Odense/Svendborg 2008 Grindsted 2008 Horsens 2007 Frederiksværk 2007 København 2006 Fredericia 2006 Danmarks Mediemuseum 2005 Esbjerg Museum 2005 Gasmuseet 2004 Cathrinesminde Teglværksmuseum 2004 Dansk Landbrugsmuseum 2003 LEGO 2003 Sydsjællands Museum 2002 Elmuseet, Bjerringbro 2002 Grenaa 2001 København 2001 Holbæk 2000 Helsingør 2000 Medlemmer Elsebeth Aasted, Den Gamle By Nina Bønløkke Adamsen, Museum Østjylland Marie Bach, Industrimuseet Frederiks Værk Dorthe Beck-Nielsen, VKR Holding, Company History Inger Kirstine Bladt, Nordjyllands Historiske Museum Peter Blumensaadt, Holbæk Stadsarkiv Per Boje, Syddansk Universitet, Institut for Historie Kitt Bording-Jensen, Den Gamle By Anna Noe Bovin, Morslands Historiske Museum Jens Breinegaard, Danmarks Tekniske Museum Hans Buhl, Steno Museet Jørgen Burchardt, Danmarks Tekniske Museum Lene Tønder Buur, Museum Lolland-Falster 52

54 På puljemødet i 2009 viste den lokale museumsinspektør Søren Toftgaard Poulsen rundt i Herning for at udpege bygninger fra den tidlige tekstilindustri. Richard Bøllund, Fiskeri- og Søfartsmuseet Erik Chalatsis, Museerne på Vestfyn Hanne Christensen, Museum Lolland-Falster Lars Kjølhede Christensen, Nationalmuseet, Nyere Tid René Schrøder Christensen, Danmarks Jernbanemuseum Inge Christiansen, Køge Museum Kirsten Egholk, Greve Museum Allan Leth Frandsen, Den Gamle By Rigmor Holck Friedrichsen, VKR Holding, Company History Esben Graugaard, Holstebro Museum Lene Hadsbjerg, Historiens Hus, Ringsted Anette Eklund Hansen, København John Juhler Hansen, Danmarks Industrimuseum Henrik Harnow, Danmarks Jernbanemuseum Esben Hedegaard, Svendborg Museum Jørgen Hermansen, Skovsgård Bagerimuseum Anne Dorthe Holm, Museerne på Vestfyn Kristine Holm-Jensen, Museum Midtjylland, Textilforum Torben Holst, Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen Ole Hyldtoft, Søborg Peter Hørup, Gasmuseet Hannelene Toft Jensen, Kulturstyrelsen Jan Bo Jensen, Odense Bys Museer Søren la Cour Jensen, Industrimuseet Frederiks Værk Ole Jespersen, Bevaringscenter Nordjylland Flemming Just, Sydvestjyske Museer Caspar Jørgensen, Kulturstyrelsen Per Vingaard Klüver, Gasmuseet Henrik Knudsen, Erhvervsarkivet Jesper B. Larsen, FLS Industries Keld Dalsgaard Larsen, Silkeborg Museum kdl@silkeborgmuseum.dk Margit Bech Larsen, Arbejdermuseet Sille Radoor Larsen, Holstebro Museum Henning Ringgaard Lauridsen, Viborg Museum Helle Leilund, Arbejdermuseet Charlotte Lindhardt, Museum Midtjylland, Herning Museum Signe Lykke Littrup, Nationalmuseet, Brede Værk Gitte Lundager, Danmarks Jernbanemuseum Steen Lundbye, VejleMuseerne Lars Bjørn Madsen, Helsingør Henrik Moltzen, DTU, Teknologihistorie Mette Mortensen, Kroppedal Museum Tine Froberg Mortensen, LEGO System A/S Lars Mørch, Novo Nordisk Claus Nielsen, Eriksholm Samlingen Flemming Steen Nielsen, Mediemuseet Henrik H. Nielsen, Dansk Motor- og Maskinsamling Ulla Nymand, Carlsberg, arkivet Bodil Olesen, Kvindemuseet David Olsen, Danmarks Industrimuseum Karin Paulin, LEO Pharma A/S Morten Pedersen, Syddansk Universitet, Institut for Historie Karen Stemann Petersen, Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen Trine Pondal, NKT, Elektroteket René Taudal Poulsen, Copenhagen Business School, Department of Innovation and Organizational Economics Søren Toftgaard Poulsen, Museum Midtjylland, afdelingerne i Ikast-Brande Ole Puggaard, Danmarks Industrimuseum Katha Qvist, Museum Lolland-Falster Frank Allan Rasmussen, Industrimuseet Frederiks Værk Henrik Thorvald Rasmussen, FDB/Samvirke Troels Rasmussen, VKR Holding, Company History John Rendboe, Billund Museum Helle Ryberg, Novo Nordisk Kirsten Rykind-Eriksen, Randbøldal Ulla Schaltz, Museum Lolland-Falster Bodil Schelde-Jensen, Museerne i Fredericia Anne Schoen, NKT Per Ole Schovsbo Helle Schummel, Andelslandsbyen Nyvang Lene Skodborg, Kroppedal Museum Louise Karlskov Skyggebjerg, Arbejdermuseet Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer Kirsten Martin Stadelhofer, LEGO System A/S Beate Sternbeck, Mors Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum Hanne Schaumburg Sørensen, Museum Østjylland Janus König Sørensen, VKR Holding, Company History Jens Sørensen, Dansk Motor- og Maskinsamling Lene Sørensen, Museum Østjylland Jan Tapdrup, Museum Salling Mikkel Thelle, Dansk Center for Byhistorie Poul Thestrup, Danmarks Jernbanemuseum Jytte Thorndahl, Energimuseet Mette Ladegaard Thøgersen, Østfyns Museer Jens Toftgaard, Odense Bys Museer Jeppe Tønsberg, Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv Annette Vasström, Nationalmuseet, Nyere Tid Torben Vestergaard, Museum Sønderjylland, Cathrinesminde Teglværk Michael Wagner, Aalborg Universitet, Institut for Kultur og Globale Studier Pernille Wahlgren, Kvorning Design & Kommunikation Anja Warschawsky, Grundfos A/S, Historisk Afdeling Brian Wiborg, Morslands Historiske Museum Inger Wiene, Københavns Museum Laila Zwisler, DTU, Teknologihistorie Marie Ørstedholm, Danmark Tekniske Museum 53

55 På modsatte side ses museumsgården Mosbjerg, Vendsyssel Historiske Museum. 54

56 Landbrugspuljen Sekretær: Museumsinspektør Irene Hellvik, Dansk Landbrugsmuseum, Gammel Estrup Hjemmeside: Formål: Landbrugspuljen er netværk for museer, der arbejder med landbrugshistorie. Præsentation Puljen blev oprettet i 1984, og siden starten har sekretariatet ligget på Dansk Landbrugsmuseum. Der er 45 medlemmer, hvoraf de 32 kommer fra statslige og statsstøttede museer, herunder to norske og et svensk. Desuden er der deltagere fra tre universiteter. Løbende er der igangsat aktiviteter, hvoraf nogle har en aktuel karakter mens andre er projekter med mere langsigtede perspektiver. Puljen var således fra 1984 med til at planlægge fælles arrangementer i forbindelse med Stavnsbåndsjubilæet i I 1985 beskæftigede puljen sig med at formulere en fælles indsamlingspolitik og fælles principper for håndtering af genstande. Samme år gik puljen ind i både at bevare gamle husdyrracer og at bevare genressourcer fra oprindelige landbrugsafgrøder; sidstnævnte blev puljen officielt tilknyttet gennem en repræsentant i Plantegenetisk udvalg i I 1989 var puljen med til fredningsprojekter af fynske bøndergårde, og i 2002 etableredes et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen omkring bygningsbevaring af bøndergårde i Danmark (i dag et arbejde under Kulturstyrelsen). Landbrugspuljen har flere formelle samarbejdspartnere: Plantedirektoratet hos FødevareErhverv, NordGen, Frøsamlerne, Nordiska Museet i Sverige, Sarka Landbrugsmuseum i Finland og Norsk Landbrugsmuseum. Konferencer planlægges og gennemføres som et tværfagligt samarbejde mellem kontaktgruppen for plantegenetiske ressourcer (hvor sekretæren for Landbrugspuljen også er sekretær), FødevareErhverv (plantedirektoratet), NordGen (Nordisk Genbank for planter og træer), Frøsamlerne (NGO) samt Havepuljen. Cirka hvert 3. år arrangeres et nordisk seminar. Landbrugspuljen var på studietur til Norge, og der er afholdt to seminarer i samarbejde med Landbohistorisk Selskab. Desuden har der været et seminar i samarbejde med NordGen og Havepuljen og der er planer om endnu et nordisk seminar i 2014/15. 55

57 En vigtig del af arbejdet i puljerne er den gensidige inspiration ved at se andre museers udstilling. Her har puljen taget den fulde konsekvens - frokosten på puljemødet i 2004 indtages i udstillingen på Gammel Estrup. Puljemøder Der afholdes et eller to møder om året. Puljemøderne bringer deltagerne rundt i landet til museer, der er i gang med nye udstillinger, anderledes formidlingsformer, økologisk landbrug, tværfaglige undersøgelser og forskning i nye emner. For eksempel gik turen i 2002 til Mosbjerg, et landbrugs- og naturområde på 95 td. land, der ejes af Statsskovdistriktet og forvaltes af Vendsyssel Historiske Museum. Nye formidlingsformer var sat i gang, og nogle af deltagerne ankom aftenen før for at afprøve stedets lejerskolefaciliteter. Mosbjerg er et rekonstrueret husmandssted fra ca. 1900, hvor skoleelever, institutioner, og i ferierne familier, lever livet som for 100 år siden ved at passe landbrug, have og husholdning. På gården Bjørnager er der landbrugsudstillinger og Højen rummer lejrskolefaciliteter til 38. Til Mosbjerg er tilknyttet fem frivillige lav med hvert deres område: bier, have, høst, husmand og vand- og pumpe. Formiddagen gik med en omvisning i området og præsentation af de enkelte aktiviteter. Senere holdt museumsleder Esben Hedegaard, Svendborg og Omegns Museum, et oplæg om Metoder og principper i bevaringsarbejdet med landbrugsbygninger i kulturlandskabet. Den firlængede landbrugsbygning var længe kernen i dansk kultur, men var hos driftige landmænd under stadig forandring med tilbygninger, nedrivning og nybyggeri. Der var efterfølgende diskussion, og dagen sluttede med nyt fra deltagernes museer. Landboliv Et af puljens projekter handlede om at kortlægge livet på landet i den nyeste tid. Målet var at få en bred kreds af museer til at udføre lokale undersøgelser, således at der blev skabt en landsdækkende oversigt over forskelligheder og fælles træk i udviklingen. Der skulle foretages punktundersøgelser for at undersøge transformationen fra 1950 ernes familiedrevne landbrug over perioden med de mange tvangsauktioner i 1980 erne og sammenlægninger til det meget store landbrug eller mindre hobbylandbrug i år Fokus lå på transformationsprocessen med at videreføre kulturelle værdier og holdninger eller det modsatte. Egnsmuseet for Egtved Kommune undersøgte tre gårde nord for Kolding. I undersøgelsen indgik ejernes forhold til den ældre bygningsmasse, som de overtog i erne, og det maskindrevne landbrugs ændring af driftsmønstre. Ligeså, hvordan livet foregik på de store gårde og den livsnorm, man levede 56

58 Punktundersøgelser af en række gårde viste hvorledes livet på landet var forandret i perioden Luftfoto af gården Phønixborg ved Egtved fra Der er dog nye bygninger fra herunder det korsformede anlæg med svinestalde efter. Der perspektiveredes til perioden , da ejernes forældre havde gårdene. Aabenraa Museum fik med økonomisk støtte fra Statens Museumsnævn ansat en medarbejder til at foretage undersøgelse af landsbyen Øster Linnet i Sønderjylland. Bevaring af genressourcer Puljen har siden sin start arbejdet med genressourcer omkring gamle danske husdyrracer, planter og frugttræer. I 1985 nedsattes udvalg til henholdsvis husdyrbevaringsarbejdet og til at arbejde med genressourcer, og takket være støtte fra Statens Museumsnævn kunne Esben Hedegaard i 1999 udgive rapporten om De danske husdyrracers kilder. Landets museer følger desuden gennem puljen med i det arbejde, som Nordisk Genbank under Nordisk Ministerråd siden 1979 har udført. Bankens formål er at bevare og dokumentere den genetiske variation af planter og træer inden for jord- og havebrug. Det er gratis at få sorter fra genbanken, og omvendt kan museerne tilsvarende dyrke sorter og derved løbende holde vedkommende sort i live. Det er specielt en vigtig opgave, hvor podede bær og frugter bærer de unikke egenskaber. Der er således flere museer, som i deres haver dyrker disse gamle sorter, hvor Danmark har ansvaret for at bestemte sorter vil overleve. I mange år har puljen haft repræsentanter i genbankens arbejdsgrupper for grønsager og kartofler samt for frugt, bær og prydvækster. Genbanken får hermed opfyldt sit ønske om at have forbindelse til både folk med kulturhistorisk viden og til institutioner med viden om langsigtet bevaring. Puljen hjælper løbende med ved genbankens forskellige projekter. Således hjalp museer med til at udpege lokaliteter i et projekt for at opdage reliktplanter ved nedlagte klostre o.l. Adskillige af puljens museer deltager aktivt i bevaring af ældre husdyrracer og gamle sorter grøntsager. Her er to køer af gammel landrace i stalden på Mosbjerg, Vendsyssel Historiske Museum. 57

59 Anthon Nielsens Maskinfabrik i Allingaabro var en af de mange små lokale værksteder, hvor omegnens landmænd kunne få fabrikeret redskaber. Samlinger, indsamling og kassation Problemer omkring indsamlingspolitik har fra landbrugspuljens start jævnligt været på programmet. Mange museer i provinsen er til dels grundlagt på samlinger af gamle landbrugsredskaber, der for mange er forbundet med nostalgi og et helt andet landbrug end nutidens. Fra slutningen af 1800-tallet ligner redskaberne imidlertid hinanden rundt om i landet, hvorfor der findes mange dubletter. Problemerne vokser med tiden, idet redskaber og maskiner bliver stadig større og større. Kulturstyrelsen stiller i stigende grad krav om kassation af dubletter. Museumsinspektør Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum, har derfor i flere omgange udarbejdet retningslinjer for indsamlingspolitik. Efter krav i 2004 om at etablere en kassationspolitik, har puljen arbejdet med nye retningslinjer for indsamling, udskillelse og kassation. Emnet var igen på programmet til puljemødet i 2009 og i december 2012, da det viste sig, at kassation ikke er så ligetil. Mange genstande mangler de oplysninger, der skal til for at vurdere, om de fortsat skal blive i samlingerne, eller om de bør kasseres; tilstanden alene er ikke afgørende. Alle genstande bør derfor gennemgås systematisk, og beskrivelserne bør opkvalificeres. Denne udførlige beskrivelse vil samtidig gøre samlingerne mere interessante. Oplysninger skal endvidere omfatte fabrikationsstederne, så de bliver kilde til de enkelte produktionsvirksomheders historie og produktprogram. Fra landhåndværk til maskinindustri Puljens diskussioner omkring kassation og indsamling af genstande førte til et ønske om at få viden om, hvad der i det hele taget har været fremstillet af danske landbrugsredskaber. Først med denne viden vil de danske museer kunne prioritere deres indsamling. Det blev til et fællesprojekt for puljen. Det tog udgangspunkt i en kortlægning af virksomheder i hele landet, der producerede redskaber og maskiner til dansk landbrug I denne periode var produktionen præget af et stort antal mindre og mellemstore virksomheder, og industriens vækst var på mange områder afledt af landbrugets teknologiske, økonomiske og demografiske udvikling. Indu- Der var et stort udvalg af landbrugsmaskiner i 1879, hvor annoncen er fra. De fleste af maskinerne var oprindelig udenlandske patenter, som blev kopieret af de danske maskinfabrikker. 58

60 Den grå Ferguson traktor var fra 1950 erne for alvor med til at motorisere landbruget. Landbrugets nyeste historie er derfor i stor udstrækning en teknologihistorie. og bevaring. Da antallet af landbrugsbedrifter toppede i 1940, fandtes der bedrifter; undersøgelsen afdækkede det typiske og repræsentative som grundlag for udpegningerne. Arbejdets omfang skal ses i lyset af, at der i 1996 kun var fredet ca. 175 bondegårde og ganske få husmandssteder til sammenligning med 348 fredede herregårde. Registreringen blev suppleret med oplysninger om den politiske, økonomiske og landbrugsfaglige udvikling samt generelle tendenser i byggeskikken på landet. Projektet begyndte med Fyn p.gr.a. de tidligere undersøgelser, og senere udvidedes temagennemgangen med Østjylland, Nordjylland og Sønderjylland. Resultaterne blev udgivet i serien Landbrugets Bygninger i årene , som tillige er blevet suppleret med foldere fra de respektive områder. strien var på en gang både en af årsagerne til afvandringen fra landbruget og samtidig aftager af den bortvandrende landbobefolknings arbejdskraft. Projektet byggede på et pilotprojekt, som blev gennemført i 1996 med en registrering af virksomheder i Randers amt. Takket være økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen, kunne en akademisk medarbejder ansættes til systematisk at indhente oplysninger fra kataloger, udstillinger, vejvisere m.m. Puljens medlemmer har suppleret med oplysninger om virksomheder i eget område herunder hvad der var bevaret fra disse virksomheder. Alle oplysningerne er lagt i en database, som senere er blevet publiceret på Landbrugsmuseets hjemmeside. Landbrugets bygninger Et vigtigt arbejde for puljens museer har været at registrere landbrugets bygninger i deres område. Herved blev det muligt at opstille en plan for bevaring af de vigtigste bygninger. Allerede i 1989 var museerne på Fyn i regi af amtsmuseumsrådet i gang med at registrere bevaringsværdige gårde, og nogle år senere opfordrede Kulturarvsstyrelsen puljens medlemmer til at deltage og hjælpe med udpegninger af det bevaringsværdige. Styrelsen igangsatte en større undersøgelse af landbrugsbyggeri for at udpege gårde til fredning Illustrationen viser en side i en omfattende registrering af gårde, hvorved Kulturstyrelsen udpegede de mest bevaringsværdige anlæg. Nordisk seminar Puljen var med til at arrangere et dansk-norsk landbrugsseminar på Akershus i Resultatet blev så vellykket, at de nordiske arrangementer siden er gentaget. Seminaret startede med et besøg på Gamle Hvam, som er et museum på en gammel stor- 59

61 gård præget af stor velstand og driftige ejere i 1800-tallet. Her leveredes et indlæg med en grundig redegørelse for norsk landbrugshistorie og ikke mindst landbrugspolitik. Den efterfølgende rundtur på museet gav indsigt i museets arbejde med plantebevaring herunder registrering af planter samt arbejdet med et klonarkiv. Med til museet hørte et husmandssted og en skovseter. Her berettedes der om de problemer man har med at bevare kulturmiljøet, når der ikke længere er dyr til at hindre skoven i at brede sig. Besøget på Norsk Landbrugsmuseum i Ås, viste det relativt nyetablerede museum og også det norske arbejde med at bevare de gamle husdyrracer, som museet er sekretariat for. Besøget afsluttedes med et større seminar på Akershus omkring de nyeste forskningsemner sammen med en status på situationen i Norge og Danmark. Uddannelse og levendegørelse Museer med formidling af landbruget gør flittigt brug af både frivillige og ansatte til at passe dyr og udføre have- og landbrugsarbejde. Ofte sker disse aktiviteter som et led i levendegørelse af historien. I regi af puljen blev der i 2002 etableret et netværk for disse medarbejdere. Hidtil er oplæringen af frivillige sket ad hoc på puljens museer, hvor man rådgiver efter bedste evne. Ringkøbing-Skjern Museum har dog startet et forsøgsprojekt Frivilligeakademiet i 2011, som udløber af en kulturaftale i Kulturregion Midt-Vestjylland. Efter model fra naturvejlederordningen afholdes kurser af faglig karakter, f.eks. om håndtering af redskaber og maskiner, historisk baggrund og basal viden om museer. Tilsvarende har puljens medlemmer haft mulighed for at høre om, hvorledes man på Videnscenter for Integration benytter rollespil omkring levendegørelse og autenticitet. Frivillige, dyr og fødevarer Frivillige og levendegørelse er dog en stor opgave for museer på grund af de mange myndighedskrav. I flere omgange er der på puljemøderne givet orientering om reglerne. For eksempel skal alle museer med dyrehold være registreret som besøgslandbrug. Besøgende Nordmændene har kopieret den danske model for samarbejde mellem museer. Efter Landbrugspuljens besøg på det norske landbrugsmuseum på Gamle Hvam i forbindelse med et dansk-norsk seminar blev nordmændene så imponeret over arbejdet i puljen, at de straks kopiere idéen med en landbrugspulje. Det norske museum er dog samtidig medlem af den danske pulje. 60

62 Levendegørelse af historien er en pædagogisk formidlingsform. Et stigende antal regler og myndighedskrav er dog med til at besværliggøre frivilliges deltagelse i museernes arbejde, som denne levendegørelse på Museumsgården Karensminde drevet under Billund Museum. må godt komme tæt på svin, men der skal være håndvask, sæbe og engangsservietter udenfor hegnet. Der skal være fodring forbudt skilte på flere sprog. Hvis museet kører med heste, skal der føres en gæste-logbog. Dyrene skal have pas og chips, og ældre staldbygninger har svært ved at leve op til de skrappe krav til foldstørrelse, loftshøjde og forbud mod spiltove. Kvæg, får og geder skal være mærkede, de skal vaccineres og indberettes til det centrale husdyrregister. Selv fjerkræet skal behandles efter regler, hvor svømmefugle og høns skal være adskilte, og de skal have foder og vand på overdækkede områder. Levendegørelse gennem madlavning kan også vanskeliggøres. Al mad til smagsprøver skal forarbejdes i godkendte køkkener. Alt hvad der forarbejdes, og ikke er blevet spist, skal efterfølgende kasseres. Alle, der arbejder med forarbejdning af fødevarer, inkl. smagsprøver, skal have et certifikat fra kursus på et AMU center. Puljens aktiviteter Puljemøder Oldemors Toft, Museum Sønderjylland, 2012 Bundsbæk Mølle, Ringkøbing-Skjern Museum, 2011 Den Fynske Landsby, 2009 Dansk Landbrugsmuseum-Gammel Estrup, 2009 Dansk Landbrugsmuseum-Gammel Estrup, 2008 Vestfyns Hjemstavnsgård, Museerne Vestfyn, 2007 Glud Museum, 2007 Den Fynske Landsby, 2006 Kringsminde, Fredericia Museum, 2006 Hjerl Hede Frilandsmuseum, 2005 Dansk Landbrugsmuseum-Gammel Estrup, 2004 Give-Egnens Museum, 2003 Aabenraa Museum og Volkskunde Museum Schleswig- Hesterberg, 2003 Mosbjerg, Vendsyssel Historiske Museum, 2002 Møntergården, Odense Bys Museer, 2002 Flynderupgård, Helsingør Museer, 2002 Melstedgård, Bornholm, 2001 Vestfyns Hjemstavnsgård, 2001 Dansk Landbrugsmuseum, Gammel Estrup, 2000 Karensminde, Grindsted-Vorbasse Museum,

63 Museerne får stadig nye opgaver ved at følge landbrugets historie. Her en nyere model af mejetærsker. Seminarer Seminar i samarbejde med Landbohistorisk Selskab, 2013 Seminar i samarbejde med NordGen og Havepuljen, 2008 Nordisk møde på Dansk Landbrugsmuseum, 2007 Nordisk seminar, Svendborg, 2006: Kulturplanternes kulturarv Seminar i samarbejde med Landbohistorisk Selskab, 2005 Norsk/dansk landbrugsseminar, Akershus, 2004 Medlemmer Billund Museum Bornholms Museum/Melstedgård Dansk Landbrugsmuseum - Gammel Estrup Den Gamle By Fredericia Museum/Kringsminde Gamle Hvam Museum (Norge) Give-Egnens Museum Glud Museum Helsingør Museum/Flynderupgård Museum Hjerl Hede Frilandsmuseum Hørsholm Museum Kungl. Skogs- och Landbruksakademien (Sverige) Københavns Universitet Morsland Museum Museerne på Vestfyn Museet på Sønderskov Slot Museum Lolland-Falster Museum Midtjylland (Herning) Museum Sønderjylland/Højer Mølle Museum Sønderjylland/Oldemors Toft Møns Museum Nationalmuseet Nationalmuseet/Frilandsmuseet Odense Bys Museer/Den Fynske Landsby Ringkøbing Museum Svendborg Museum Syddansk Universitet Vendsyssel Historiske Museum Vesthimmerlands Museum Vordingborg Museum Øhavs Museet Østfold Museum (Norge) Aarhus Universitet 62

64 Møllepuljen Sekretariat: Rolf Kjær-Hansen, Egedal Arkiver og Museum Lise Andersen, Nordjyllands Historiske Museum Hjemmeside: moelleforum.dk/index. php/for-mollepassere (hjemmesiden er pt. under ombygning) Formål: at være et samarbejdsorgan og et forum for erfaringsudveksling, hvis medlemmer arbejder med såvel dansk mølleris historie som med de bevaringsmæssige aspekter vedrørende de historiske møller Præsentation Da Nationalmuseet i 1981 nedlagde sit Mølleudvalg besluttede en kreds af museumsfolk i 1985, at de ville danne et uformelt forum, som man kaldte Samarbejdskredsen omkring møller i Danmark. Ideen var, at de museer, der arbejdede med mølleriets historie og dets fysiske levn, i dette forum skulle mødes og udveksle erfaringer. Da Nationalmuseet nedlagde sit Møllelaboratorium i 1986, besluttede man at formalisere samarbejdskredsen ved at forsøge at udfylde det vakuum, som Møllelaboratoriet og Mølleudvalget efterlod ved at agere sparringspartner for fredningsmyndigheden. Puljen blev oprettet i 1987, hvortil også repræsentanter for Statens Museumsnævn deltog. Fra start deltog foruden repræsentanter fra museerne også en arkitekt fra fredningsmyndighederne og en møllebygger. I dag er kredsen af medlemmer udvidet til også at omfatte en række repræsentanter for de frivillige møllelaug, Dansk Møllerforening m.fl. Fælles for alle medlemmer er interessen for mølleriets kultur- og teknologihistorie samt bevaringen af den fysiske kulturarv. Puljen har i dag 73 medlemmer. Møllepuljen afholder to årlige møder; et om foråret og et om efterår. De afholdes på skift mellem landsdelene, og der indlægges altid en besigtigelse af en vand- eller vindmølle. Gennem hele puljens historie har fokus været på bevaringen af de relativt få møller, der er tilbage, herunder problemet med at bevare møllebyggerfaget og de håndværksmæssige traditioner, der er forbundet med dette håndværk. Landets sidste møllebyggefirma, hvor denne tradition stadig var levende, oplevede hårde tider, og kun indehaverens stædighed og den moralske opbakning fra puljen sikrede firmaets overlevelse. I 1989 afholdt puljen sit første endagsseminar i Ringsted om møllebevaringspolitik. Dette 63

65 ikke entydige, og det var derfor svært f.eks. at lave statistik på forekomster af denne eller hin mølleindretning. På vegne af Møllepuljen udførte møllebygger John Jensen og museumsinspektør Lise Andersen, Nordjyllands Historiske Museum, i 2007 et pilotprojekt, hvor der først udarbejdedes registreringsskemaer for vand- og vindmøller med tilhørende vejledning mht. terminologien. Derefter blev skemaerne afprøvet ved en registrering af Region Nordjyllands 65 møller. Kort efter rapportens færdiggørelse døde John Jensen imidlertid, hvorfor arbejdet stoppede. Skemaerne fra Nordjylland eksisterer som et redskab til beskrivelse af møllernes indretning. Dansk Mølledag Den første plakat til Dansk Mølledag er tegnet af Peter Steen Johansen fra Odense Bys Museer. Den forestiller en vandmølle i forgrunden og en hollændervindmølle med store vinger i baggrunden. Plakaten er gennem årene blevet fremstillet i mange genoptryk, både i A2, A3 og A4-format, samt nyligt endda som klistermærke i A6. møde blev fulgt op af endnu et Ringsted-seminar i 1993 om møllebevaring og -restaurering. Mølleregistrering Allerede i 1988 lykkedes det sammen med Skov- og Naturstyrelsen (som da havde fredningsmyndigheden) at få penge til en total registrering af de bevarede danske vand- og vindmøller. Ideen var at skaffe sig overblik over møllebestanden. Registreringen dannede grundlag for en temafredning, hvorunder nogle nye møller kom på fredningslisten, mens man ophævede fredningen på andre. Denne registrering var den første af sin art, men den var imidlertid ikke fyldestgørende. Selv om intentionen var at få alle bevarede møller med, var der anlæg, som blev overset. Beskrivelserne af de enkelte møller var heller En dag om året er der åbent hus på landets bevarede møller. Alle har mulighed for at besøge en af de mere end 100 møller over hele landet. Her kan offentligheden se resultaterne af den indsats, som gøres for at holde danske møller i god stand. Aktørerne er ud over museerne de private mølleejere, lokale møllelaug, Dansk Møllerforening og Naturstyrelsen. Efter hollandsk forbillede tog Møllepuljen i 1994 initiativ til at afholde denne årlige festdag. Der blev nedsat et udvalg bestående af repræsentanter for Møllepuljen og Dansk Møllerforening, som står for koordineringen og markedsføringen af den årligt tilbagevendende mølledag, der altid afholdes den 3. søndag i juni. Mange museer er med til at hjælpe de lokale mølleentusiaster med at forberede et arrangement med spændende aktiviteter. Mange steder vil de besøgende kunne se arbejdende møller, hvis vind og vejr arter sig, og på flere møller bliver der endda malet mel. Kreativiteten omkring arrangementerne er stor, og man kan opleve alt fra gudstjenester, kunstudstilling, ponyridning til beværtning. Møllepasserkurserne Det første møllepasserkursus blev afholdt på Ringsted Vindmølle i Formålet med Møllepuljens kurser var ikke at uddanne de frivillige til møllere, men at lære folk at køre med møllerne, så vandhjul og vinger blev rørt. Alle stillestående mekaniske værker ikke mindst dem af træ går til, hvis de ikke af og til bruges. 64

66 Mølledag på Havnø Mølle i 2010, hvor publikum kunne se møllen i drift. Det bevaringsmæssige aspekt var og er det vigtigste i kurserne, men der er også et formidlingsmæssigt perspektiv i kurserne. Derfor blev der fra start indlagt undervisning i mølleriets kulturhistorie, så kursisterne også fik en møllehistorisk basisviden, som de kan give videre til de besøgende. Der afholdes fra 2 til 4 kurser om året alt efter behov og undervisernes tid. For at billiggøre kurserne bliver underviserne ikke honoreret, men får kørsel og kost godtgjort. I mange år blev undervisningen foretaget af møllebygger John Jensen og Anders Friederichsen, Pibe Mølle. Da sidstnævnte valgte at trække sig i 2006 pga. alder, indtrådte museumsinspektør Lise Andersen, Nordjyllands Historiske Museum, i hans sted. Hun havde i forvejen siden 1999 stået for redigeringen af det kursusmateriale, der blev anvendt ved kurserne. Efter møllebygger John Jensens død i 2008 har hans søn og arvtager i firmaet overtaget pladsen som underviser. Kurserne afvikles i dag på de møller, som kursisterne arbejder med, og der indlægges altid en gennemgang af den pågældende mølle, hvor kursisterne hører om dens svagheder og styrker, og hvordan de skal tilrettelægge deres vedligeholdelse. I dag lægges også meget vægt på sikkerhed såvel møllens, som møllepassernes og publikums. Det seneste kursus blev afholdt på den 120-årige Skelkelsø Mølle i Egedal Kommune, hvis seks frivillige fra møllelauget sammen med frivillige fra andre møller fik bevis som uddannet møller. Temadage og løsblade Som supplementet til temadagene har Møllepuljen afholdt årlige temadage. I 2001 afholdtes temadag om møllernes vedligeholdelse på Frilandsmuseet i Lyngby og i 2002 et kursus i bildning af møllesten på Frilandsmuseet Hjerl Hede. I de sidste år har undervisningsmateriale erstattet temadagene. Møllebygger Michael Jensen og Lise Andersen lavede en række løs- Deltagerne på møllepasserkurset på Sillerup Mølle fik blandt andet forklaret, hvorledes sejlet skulle sættes på møllens vinger. 65

67 Kaleko Mølle under Øhavsmuseet var en af de møller, som de internationale mølleforskere besøgte i 2011 i forbindelse med en stor konference. blade til brug for møllepasserne med emner som: Forårsklargøring af møllen, Noget om møller og tørke og Noget om stormsikring af møller. Et nyt løsblad om sikring af defekte vindroser er ved at blive udarbejdet. Temabladene kan hentes på hjemmesiden hvor der også findes informationer, som møllepassere og andre interesserede kan drage nytte af. Forvaltningen af reservedele til møller Det er dyrt at vedligeholde møller. Der er derfor etableret lagre af reservedele til møller. Således havde Nationalmuseet et lager ved Lumby Mølle på Fyn til brug for vedligeholdelse af fredede møller. Efter Nationalmuseet nedlagde dets Mølleudvalg, stod fredningsmyndigheden i mange år for lageret af reservedele. Da Kulturarvs- styrelsen i 2009 ønskede at nedlægge lageret, påtog Møllepuljen sig ansvaret, der i det daglige administreres af Nordjyllands Historiske Museum. En del af genstandene indgik i den nye udstilling i Møllehistorisk Samling i Hadsund. Efter de ubrugelige dele var kasseret, blev resten samlet i en lade på Ringkloster ejet af Naturstyrelsen. Herfra kan møllelaug og mølleejere få reservedele udleveret i forbindelse med restaureringer, men det fordres at disse dele aldrig må gøres til genstand for køb og salg, og at alle ubrugte dele, tilbageføres. Der er stadig tilgang til lageret. I 2009 ryddedes et magasin hos Andelslandsbyen Nyvang med maskiner fra Nr. Tranders Valsemølle, som Andelslandsbyen havde opgivet at genopstille. En stor del af disse maskiner blev reddet og er indgået i lageret. Desuden har Frilandsmuseet i Lyngby suppleret med mølledele. Møllepuljens medlemmer besøger møller i forbindelse med puljemøderne. Her er puljen på besøg i Den Gamle By i Aarhus. 66

68 Puljens aktiviteter Afholdte møder Skærmbilledet fra app en Danske Møller til IPhone viser et hjælpemiddel til at finde, hvor landets møller befinder sig. Man kan samtidig høre deres historie og forunderlige teknik eller tage et underholdende spil. Medlemmerne af Møllepuljen har hjulpet Lise Andersen fra Nordjyllands Historiske Museum med at samle oplysningerne bag hjælpemidlet. Møllebygger John Jensen Aps, Sneglerup, 2013 Odder Museum, Moesgård Museum, 2013 Hadsund Egnshistoriske Museum og Møllehistoriske Samling, Nordjyllands Historiske Museum, 2012 Bagenbjerg Mølle, Tullebølle, 2012 Nordjyllands Historiske Museum, Ålborg, 2011 Aalborg Historiske Museum, 2010 Huul Mølle, Nibe, 2009 Gl. Rye Mølle, 2008 Lumsås Mølle, 2008 Børkop Vandmølle, 2007 Andelslandsbyen Nyvang, Holbæk, 2007 Den Fynske Landsby, Odense Bys Museer, 2006 Den Gamle By, Århus, 2006 Internationale forbindelser Da organisationen The International Molinological Society i 2011 afholdt deres 4-årlige symposium i Danmark, var det medlemmer af Møllepuljen der suppleret med en enkelt repræsentant for Dansk Møllerforening udgjorde den planlæggende komite. Ca. 110 deltagere fra 4 kontinenter og en snes forskellige lande deltog i symposiet, der afholdtes i Aalborg. Forud for det 10 dage lange symposium, havde en gruppe været på pre tour til møller på Bornholm og i Skåne, mens en anden gruppe deltog i en post tour til Sønderjylland. Også her var det Møllepuljens medlemmer, der optrådte som arrangører og guider. En af konferencens dage var reserveret oplæg om fremmed indflydelse på dansk møllebyggeri. Det blev vist, hvorledes Danmark siden middelalderen havde været under stærk indflydelse af udviklingen fra andre europæiske lande. Det var først og fremmest det middelalderlige England, renæssancens Holland, Friesland og Holsten, og i de seneste år igen fra England og fra Tyskland, Frankrig og USA. To internationale besøgende undersøger grubbekværnen på Hjerritsdal Vandmølle. De danske grubbekværne var et stort mysterium for alle de udenlandske deltagere. Danskerne havde aldrig vidst, at de var noget særligt i og med de kun har en sten. Silkeborg Museum, 2005 Skenkelsø Mølle Museum, 2005 Hadsund Egns Museum, 2004 Skovmøllen, Moesgård, 2003 Godthåb Hammerværk, 2003 Lumsås Mølle, 2002 Rørvig Mølle, 2002 Frilandsmuseet, Nationalmuseet, 2001 Frilandsmuseet Hjerl Hede, 2001 Hønsinge Mølle, 2000 Seminar TIMS internationale symposion: Nordjyllands Historiske Museum, Ålborg, 2011 Medlemmer Anders Myrtue, Odense Bys Museer Anne Marie Overgaard, Højer, Museum Sønderjylland Ole Petersen, Bagenbjerg Mølle 67