det handler da om arbejde
|
|
- Karina Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et arbejdsfelt Af Eva Hultengren ARBEJDSPSYKOLOGI det handler da om arbejde Det arbejdsmiljøpsykologiske felt er præget af de tilstødende fagområder og af forskellige aktører på banen. Interessen for det konkrete arbejdes betydning for mennesket synes at være reduceret til fordel for fokuseringen på de interpersonelle relationer i organisationen. Når vi som psykologer i BST, Arbejdstilsynet eller tilsvarende undersøger det psykosociale arbejdsmiljø, så skal vi også se på det konkrete arbejde, der udføres. Det er ikke nok at beskæftige sig med lønarbejde som et abstrakt arbejdsmarkedsbegreb eller politisk-økonomisk begreb. Det er ikke nok at se på de organisatoriske strukturer omkring det arbejde, der udføres. Det er heller ikke nok at se på de interpersonelle relationer, der er mellem lønarbejdere, som udfører arbejdet, eller mellem medarbejdere og ledere i relation til udførelsen af arbejdet. Vores vægtning af det konkrete arbejde skal være klar i vores forståelse af konflikter og udviklingsmuligheder. Vores kortlægnings- og interventionsmetoder skal kunne tage højde for betydningen af det konkrete arbejde, der udføres. Dette vil være en kvalificering af vores arbejde. Kan vi holde dette klart, så har vi en vigtig profil, når vi sammenlignes med andre faggrupper, der beskæftiger sig med psykosocialt arbejdsmiljø. Kan vi holde dette klart, så vil vi have nemmere ved også at få mænd i tale, når vi ser på arbejdspladsens psykosociale arbejdsmiljø. Terminologi og arbejdsmiljøorientering Vi har kaldt vores arbejdsfelt arbejdspsykologi, og erhvervspsykologi. Der er tale om forskelle i orientering. (Se fx overvejelserne om erhvervspsykologi hos Haslebo, 1998). Omkring 1970 hed universitetskurset om arbejdspsykologi hos Poul Vidriksen helt enkelt Arbejdspsykologi. De historiske rødder var bl.a. til psykotekniske prøver hvorvidt potentielt ansatte kunne udføre konkrete arbejdsoperationer. Der var hos Vidriksen noget med samfund og arbejdsmarked. Meget med samfund og arbejdsmarked. Noget med de forskellige organisationer på arbejdsmarkedet. Noget med ledelsen af organisationer. Meget passende, da man efter min studietid begyndte at tale om. Den danske anvendelsesorienterede har siden 1950 erne inddraget flere og flere arbejdsfelter og 3
2 brugere/rekvirenter, vægtet forskellige psykologiske og samfundsmæssige forståelser, udviklet og lånt begreber til at sammensætte et begrebsapparat til at behandle psykosociale arbejdsmiljøforhold og har udviklet og prioriteret mange forskellige kortlægnings- og interventionsmetoder og værktøjer. (Se fx Hvenegaard, Agervold, Graversgård, Haslebo, Møller Christiansen m.fl. 2001) Til brug i denne sammenhæng vil jeg uddrage på tværs og frejdigt gruppere danske arbejdsmiljøpsykologers forskningsmæssige interesse således: Ændring i produktionsforhold og -metoder. Dermed ændring i de kvalifikationskrav, der blev stillet til de ansatte, og dermed resulterende (fysiske og) psykiske belastninger. Her deler vi meget gods med arbejdssociologerne. Regulering af arbejdskrav ved participation, selvstyrende grupper, forskellige former for kontrol over arbejdsprocessen. Vægten lægges på organiseringen af arbejdet. Forskellige symptomer for belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø. Interessen for især: Stress. Monotoni (og Ensidigt Gentaget Arbejde). På forskellig måde og i forskellig grad er der samtidig en opmærksomhed på det konkrete arbejde, fx udtrykt på den måde, at nogle typer af arbejde synes i højere grad at kunne medføre særlige belastninger (beskrives bl.a. i Maslachs forskning om udbrændthed) eller vanskeliggøre en mere ideel organisering af arbejdet. På disse hovedområder inden for det psykosociale arbejdsmiljø foregår der stadig væsentlig forskning på universiteterne og ved Arbejdsmiljøinstituttet. Inspiration fra HR-konsulenter Med en anden overskrift end psykosocialt arbejdsmiljø sker en forskning og udvikling, der især bliver relevant for BST-psykologerne. Forskning i organisationsudvikling, medarbejderudvikling og ledelsesudvikling. Etiketter og fokusområder har været og er forskellige: organisationskultur, det udviklende arbejde, den lærende organisation, HR-politik osv. I denne forskning er der meget fokus på interpersonelle relationer. Der er også fokus på det forhold, medarbej- 4
3 Mit korte vue hen over arbejdsmiljøforskningen giver indtryk af, at forskningen består af flere ikke helt sammenhængende dele. Denne spredthed kan være vigtig for forståelsen af arbejdspsykologers faglige baggrund. deren har til sit arbejde. Det anses for vigtigt, at medarbejderen er engageret i arbejdet lige meget hvilket arbejde han udfører. Fokus er ikke på, hvad forskellene mellem konkrete arbejdsopgaver kan betyde for medarbejderen og medarbejderens arbejdsmiljø. Det er min påstand, at især BSTpsykologerne nemt kommer ind i en relations-orienteret forståelsesramme for psykosocialt arbejdsmiljø. Bedriftssundhedstjenesten er ikke en arbejdsmiljømyndighed, men har en konsulentlignende funktion for sin kunde, der med penge i hånden har betalt for denne ydelse. Når virksomheder, dvs. virksomhedsejeren eller lederen af den offentlige virksomhed, beder konsulenter om ydelser, så er det ofte, fordi virksomhedsejeren ønsker hjælp til virksomhedens fortsatte udvikling. Virksomhedsejeren kan også sammen med sikkerhedsrepræsentanten henvende sig til BST for at få hjælp til en problemstilling, der fremtræder som samarbejdskonflikt mellem medarbejderne eller mellem medarbejderne og ledelsen. Med konsulentkasketten på bliver det oplagt, at BST-psykologer skal være på banen, når det gælder viden om dialog, læring, interpersonelle relationer, intergruppe-relationer, kommunikationsformer, forandring osv. Spørgsmålet er, om vi husker også at være på andre baner end den at se på de interpersonelle relationer ved udvikling og konflikter. Hvorfra kommer tilskyndelsen til at inddrage en samfundsmæssig (politisk, arbejdsmarkedsmæssig) dimension? Hvorfra kom mer tilskyndelsen til at inddrage et fokus på det konkrete arbejde, medarbejderne udfører? Hvad kan forhindre os i at afdække og arbejde med de forskellige dimensioner i en konflikt også andre dimensioner end de interpersonelle relationer? Vores faglige forståelse? Vores metoder og værktøjer? Kundernes forventningspres? Mit korte vue hen over arbejdsmiljøforskningen giver indtryk af, at forskningen består af flere ikke helt sammenhængende dele. Denne spredthed kan være vigtig for forståelsen af arbejdspsykologers faglige baggrund. Fra nyere tids arbejdsmiljøforskning er der eksempler på, at betydningen af det konkrete arbejde er taget med. Eksemplerne ligger fortrinsvis som casestudies, og de fleste er hentet fra socialog sundhedsområdet (fx Obholzer og Roberts, 1994). Størst opmærksomhed er der om, at det konkrete hjælpe- og plejearbejde med patienter/klienter/ elever osv. skal betragtes som en relevant faktor i det psykosociale arbejdsmiljø. Anderledes end den relevante arbejdsmiljøfaktor: at transportere farligt gods i trafikken og anderledes end den relevante arbejdsmiljøfaktor: at håndtere sammensætningen af kostbart og kompliceret højtalerudstyr. Kvinder og mænd At medinddrage et fokus på arbejdets art, når et arbejdsmiljøproblem skal kortlægges og bearbejdes, vil meget ofte kvalificere problemforståelsen. Derudover er det min erfaring, at det er nemmere at få kontakt med mandlige lønarbejdere omkring det psykosociale arbejdsmiljø, når man inddrager andre områder end de interpersonelle relationer. For at gøre en lang historie simpel: De interpersonelle relationer er defineret som kvindernes domæne. Både de kvinder, der er uddannede rela- 5
4 BST-psykologens konfrontation med de efteruddannede ergoterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker m.fl. fremtræder i første omgang som inter-gruppeproblemer. På fag foreningsplanet og på det konkrete kollegiale plan. tions-arbejdere, og de kvinder, der fx arbejder med at montere højttalere. De sidstnævnte har deres uddannelse fra deres kønssocialisering. Når man (BST-psykologen) begynder sit indlæg om psykisk arbejdsmiljø, ser nogle af mændene allerede trætte ud, og andre viser venligt interesserede, at nu vil de da pænt lytte til noget, de ikke har forstand på. Hvis man så begynder at tale om selve arbejdet, så kommer interessen fra mændene. Deres kvindelige kolleger kan i begyndelsen vise lidt skuffelse over, at vi ikke springer ud i de spændende interpersonelle relationer, men de er også interesserede i betydningen af det konkrete arbejde. Desuden taler vi jo (senere) om betydningen af de interpersonelle relationer. Relations-arbejdere Når vi som arbejdsmiljøpsykologer markerer, at psykosocialt arbejdsmiljø handler om andet end interpersonelle relationer, får vi også markeret os i forhold til den måde, andre faggrupper arbejder med psykosociale arbejdsmiljøforhold. Da jeg selv kom som den første psykolog til en BST, var jeg ikke den første person i den BST, der eksplicit havde arbejdet med problemstillinger inden for det psykosociale arbejdsmiljø. Dette har mange BST-psykologer oplevet. Vi ved også, at der stadig er bedriftssundhedstjenester, hvor psykosociale arbejdsmiljøopgaver fortrinsvis varetages af faggrupper med andre sundhedsfaglige uddannelser. Disse kolleger kan have en psykoterapeutisk efteruddannelse (fx NLP) eller en organisationskonsulent- /udviklingskonsulentuddannelse (fx Laura Mott). Især om de første hører vi ofte fra kunder og kolleger, at de har klaret sig godt. De har lavet noget, kunderne synes er spændende. BST-psykologens konfrontation med de efteruddannede ergoterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker m.fl. fremtræder i første omgang som intergruppeproblemer. På fagforeningsplanet og på det konkrete kollegiale plan. En næste og faglig vigtig konfrontation er, hvilke problemstillinger vores efteruddannede BST-kolleger tager op, sammenlignet med vores egne valg. Min erfaring og mit indtryk er, at vores efteruddannede BST-kolleger lægger overordentlig og måske udelukkende vægt på betydningen af de interpersonelle relationer i det psykosociale arbejdsmiljø. Det vil først og fremmest sige forholdene i personalegruppen og forholdet mellem leder og ansatte. I tilslutning hertil lægges der også vægt på den enkeltes kompetence til at indgå i interpersonelle relationer, på baggrunden for den personlige kompetence og på udviklingen af kompetencen. Jeg har flere gange været overordentlig tæt på fx i et konkret samarbejde med efteruddannede BST-kolleger. Sammen med mine øvrige iagttagelser og refleksioner har jeg bemærket, hvad jeg opfatter som en fascination hos deltagerne/kursister ne/ medarbejderne/kunderne osv. over det, de hørte og deltog i. Fascinationen var ofte knyttet sammen med personen og formidlingsformen. Jeg vil undlade at gå videre ind i dette, men kun sige, at denne fascination hos kunder af at få formidlet budskaber er en del af det sociale, politiske og økonomiske rum, hvor vi som BSTpsykologer skal vælge vores profil. 6
5 Referencer: Agervold, Mogens (1998): Det psykosociale arbejdsmiljø. Aarhus Universitetsforlag. Christiansen, Jørgen Møller o.a. (2001): Psykisk arbejdsmiljø i praksis. Metoder og værktøjer. Personalestyrelsen, Finansministeriet. Centralorganisationernes Fællesudvalg. Graversgaard, John (1998): Psykisk arbejdsmiljø en brugervejledning. Frydenlund. Haslebo, Gitte og Kit Sanne Nielsen (red.) (1998): Erhvervspsykologi i praksis. Dansk psykologisk Forlag. Hvenegaard, Hans (1981): Vi arbejder, så det halve ku være nok. Psykisk arbejdsmiljø i historisk og samfundsmæssig perspektiv. Speciale. Eget tryk. Maslach, Christina (1982): Burn out. The cost of caring. Prentice Hall. Obholzer, Anton and Vega Zagier Roberts (1994): The unconscious at work. Individual and organizational stress in the human services. Routhledge. Mere viden ønskes Der kan være flere årsager til, at der mange steder er sat lighedstegn mellem at beskæftige sig med psykosocialt arbejdsmiljø og med interpersonelle relationer. Der kan også have været flere aktører på banen. Med vores brede uddannelse som arbejdspsykologer er vi dem, der kan udfolde forståelsen af psykosocialt arbejdsmiljø til at omfatte ikke blot arbejdssociologernes felt, men også feltet: det konkrete arbejdets særpræg og betydning for mennesket. Når det konkrete arbejde er relationsarbejde, så er vi flere steder på vej, men når det konkrete arbejde er fremstillingsvirksomhed og ikke-humane processer, så har vi måske for lidt systematiseret viden. Eva Hultengren er psykolog ved Nordjysk BST, specialist og supervisor i 7
PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET TILBAGEBLIK PÅ DE UDFORDRINGER VI STÅR OVERFOR
PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET TILBAGEBLIK PÅ DE UDFORDRINGER VI STÅR OVERFOR KLAUS T. NIELSEN CENTER FOR ARBEJDSLIVSFORSKNING ROSKILDE UNIVERSITET Vi siger ofte, at psykisk arbejdsmiljø er et relativt nyt fænomen,
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereAudit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer
Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20
Læs mereTrivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk
Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene
Læs mereErfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer. Bureau Veritas Certification
Velkommen Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Leadauditor Jakob Top, telefon 22 24 68 79 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20 13 93 Bureau Veritas
Læs mereCertificeret arbejdsmiljøledelse - hjælper det på resultaterne?
Certificeret arbejdsmiljøledelse - hjælper det på resultaterne? ArbejdsmiljøNET konference Kolding 9. og 10. maj 2017 Ilse Just, Bureau Veritas, Lead auditor og Senior konsulent Telefon 25137125 Bureau
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs merePsykisky arbejdsmiljø
Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereTredje generation af APV? Hvad er det, er det relevant og hvilke udfordringer står vi i?
Tredje generation af APV? Hvad er det, er det relevant og hvilke udfordringer står vi i? Hans Jørgen Limborg & Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Udviklingen af APV arbejdet siden 1990 Målet med APV
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereHR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA
HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Forord et godt arbejdsmiljø betaler sig Socialpædagoger mødes af store udfordringer og skal kunne håndtere disse udfordringer. Men uanset
Læs mereBilag 1 Skemaer til indberetning
Bilag 1 Skemaer til indberetning Region Midtjylland, HR, Fysisk Arbejdsmiljø Side 1 Fokusområde: Støj vedrørende støj? vedrørende støj, der ikke har kunnet løses indenfor området? med relevans for fokusområdet
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereDet der giver os energi
TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereMB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring
MB-uddannelsen Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen - Medarbejdere med Brugererfaring MB er Forkortelsen MB står for Medarbejder med Brugererfaring. Betegnelsen benyttes om personer med en mellemlang
Læs mereat forstå og benytte de vigtigste teorier og metoder, der anvendes til at analysere og lede virksomheders
DTU s studiehåndbog 2011-2012 Studieplan for Master i Teknisk miljøledelse (Master of Environmental Management) Uddannelsen i Teknisk miljøledelse har til formål at kvalificere den studerende til at forstå
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereTil sikkerhedsgruppen
Program for Tilpasset Tilsyn på Jydsk Emblem Fabrik d. 5/11 2009 kl. 9:00 Til sikkerhedsgruppen Arbejdstilsynet ønsker som en del af det Tilpassede Tilsyn at gennemføre en gruppesamtale med 5-6 ansatte
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø
Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereStyrk Arbejdsmiljøet med Medarbejderne (SAM)
P r æ s e n t a t i 24. Januar 2019 Styrk Arbejdsmiljøet med Medarbejderne (SAM) Johan Simonsen Abildgaard, ph.d., cand.psych. Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Baggrund
Læs mereNeurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig
VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereArbejdsmiljø i borgerens hjem
Arbejdsmiljø i borgerens hjem Redskab til vurdering af det psykiske arbejdsmiljø Mette Bentzen [Om mig] Faglig baggrund Cand.psych. aut. fra Københavns Universitet Diverse systemisk/narrative, kognitive
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereFokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress
Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration
Læs mereUdvikling af ledelsessystemet i en organisation
mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling
Læs mereArbejdsliv i nyhedsarbejde
Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereForandring som vilkår
Forandring som vilkår Workshop 4 Paradoxer i arbejdsmiljøet Kurt Rasmussen Ledende overlæge Arbejdsmiljøets andelhvad kan vi gøre ved det Sygefravær Stress Smerter Risikosamfundet Sundhed på arbejdspladsen
Læs mereSamarbejde med nye briller
Samarbejde med nye briller LO-skolen den 22. juni 2010 Anne Helbo Jespersen Indhold Arbejdsmiljøforståelser Udviklingen i arbejdsmiljøbegrebet Udviklingen i reguleringen af arbejdsmiljøet To både historiske
Læs merePåstande om mangel på sammenhæng i indsatser.
CSA ÅRSMØDE: HVAD ER DET VI STADIG IKKE FORSTÅR? Workshop 5: Hvorfor vil vi hellere behandle end forebygge? Påstande om mangel på sammenhæng i indsatser. Hans Jørgen Limborg Hans Hvenegaard Temarbejdsliv
Læs mereNFA. Gå hjem møde Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred. Den 21. oktober 2015
NFA Gå hjem møde Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred Den 21. oktober 2015 Arbejdsmiljø København Københavns kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv Rådgivningen henvender sig både til arbejdspladser,
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereForskning i Social Kapital
Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen
Læs mereAM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering
AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15
13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,
Læs mereFra museskader til stress
Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og
Læs mereVejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
Vedtaget på HSU den 14.06.2010, evalueret af HSU den 11.03.2013, evalueret af HSU den 23.03.2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejledning til mobbe- og chikanepolitik Den mobbefri zone Vedtaget på HSU 14.
Læs mereuddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads
uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereINKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.
INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereOBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Læs mereNotat vedrørende trivselsmålingen
Notat vedrørende trivselsmålingen Trivselsmåling Fra og med 2008 skal kommunerne mindst hvert tredje år gennemføre en måling af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø(aftale
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereTEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch
TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober
Læs mere2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse
Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål
Læs mereArbejdslivsTopmøde Psykisk arbejdsmiljø i praksis
ArbejdslivsTopmøde 2019 Psykisk arbejdsmiljø i praksis arbejdsmiljø ArbejdslivsTopmøde 2019 Psykisk arbejdsmiljø i praksis Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø sat højt på dagsordenen i 2019? 2019 er arbejdmiljørepræsentanternes
Læs mereViborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010
Antal besvarelser: 3.747 Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 FORORD 01 ønsker at skabe attraktive arbejdspladser, hvor de ansatte trives, herunder at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Læs mereArbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer
Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk
Læs mereBedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen
Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...
Læs mereuddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads
uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt
Læs mereModul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)
Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereFølelsesmæssige krav i arbejdet mellem meningsfuldhed og magtesløshed
Følelsesmæssige krav i arbejdet mellem meningsfuldhed og magtesløshed Workshop nr 118, AM2016 Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk PLAN FOR WORKSHOP Velkommen præsentation
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Læs mereDIALOGSPIL: Generel beskrivelse
DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereAlle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.
Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereHR Strategi. HR Strategi Udarbejdet efterår 2016
2017-2018 Udarbejdet efterår 2016 1 Indholdsfortegnelse FORORD 3 PROCESSEN INDTIL NU 3 FORMÅL MED HR STRATEGIEN 4 BESKRIVELSE AF DE 3 HOVEDTEMAER 5 NYE INDSATSER I 2017-18: 7 2 Forord Denne HR strategi
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs merePsykologbistand til medarbejdere i krise
Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereIndsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland
Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland v. Per Bo Nørgaard Andersen Kontorchef Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.dk Antal anmeldelser om vold Det samlede
Læs mereSpørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital
Spørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital Dette spørgeskema består af 60 spørgsmål og er udarbejdet ud fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFAs spørgeskema
Læs mereKære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel!
Kære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel! Guide til nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter KÆRE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT Først og fremmest tillykke med valget som arbejdsmiljørepræsentant
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Anja
Læs merePsykisk arbejdsmiljø ved fusioner
Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden
Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er
Læs mereRECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED
RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED PEERFAGLIGHED EN BEVÆGELSE I RETNING AF MERE LIGESTILLETHED? Der er i disse år et voksende fokus på, og interesse for, de ressourcer der potentielt ligger
Læs mereAKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?
AKON Konference 2017 Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde? Beskrivelse Workshop 1 "Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?" Hvordan finder vi balancen mellem arbejdsvilkår og mental
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 44781 Udviklet
Læs mereEVA s personalepolitik
EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA
Læs mereBlåt skrift angiver nyt spørgsmål, og rød skrift angiver slettet spørgsmål
Blåt skrift angiver nyt spørgsmål, og rød skrift angiver slettet spørgsmål Trivselsundersøgelse Center MED-udvalget for Arbejdsmarked har besluttet, at der i 2016 skal gennemføres en trivselsundersøgelse
Læs mereRollen som akademiker
Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereKompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Læs mereMSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø
Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse
Læs mereModul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)
Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereuddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten
uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereAM 2007 31. oktober 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen
AM 2007 31. oktober 2007 Psykisk arbejdsmiljø & stress i DSB v. Merete Paarup & Birthe Østergaard Petersen 1 DSB i tal Kunder dagligt ca. 450.000 Tog dagligt ca. 1.050 S-tog dagligt ca. 1.130 Stationer
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mere