Ikke-høreskadende. støj (non-auditive. effekter) Jesper Kristiansen, Arbejdsmiljøinstituttet

Transkript

1 Ikke-høreskadende støj (non-auditive effekter) Jesper Kristiansen, Arbejdsmiljøinstituttet

2 Hvor og hvorfor er non-auditive effekter interessante? Kontorarbejde (stress, gene, produktivitet) Kontrol og overvågning i industrien (distraktion, fejl) Intensivafdelinger på hospitaler (stress, fejl, udskiftning) Skolelærere og pædagoger (stress? + auditive effekter) 2

3 Coping strategier Ekstra anstrengelse Arbejde hurtigere, men overfladisk Arbejde langsommere Andre individuelle karakteristika Køn Alder Hørelse Personlighed Tekniske mål: Intensitet Frekvens (lav/høj) Efterklangtid Varighed Intermittentitet Individuel følsomhed Generel støjfølsomhed Følsom for lavfrekvente lyde Selvvurderede: Gene Jobtilfredshed Stress Distraktion Træthed Engagement Støj Effekter Målte: Puls Blodtryk Fysiologisk aktivering Fordøjelse Selvvurderet: Forudsigelighed Informationsindhold Kontrollerbarhed Nødvendighed Forebyggelsespotentiale Arbejdsopgavens art Kompleksitet Kognitive funktioner der skal bruges Interessant/kedelig Org.niveau: Fravær Udskiftning Fejl og ulykker Produktivitet Psykosociale forhold Arbejdsbyrde Krav og indflydelse Ledelseskvalitet Kollegial støtte 3

4 Eksempel 1: Tilfredshed, engagement og trivsel To regeringskontorer i samme by i Midlands-området i England: Hvordan påvirkes jobtilfredshed, engagement i jobbet og trivsel af støj? Modereres denne effekt af stress (krav/indflydelse)? Spørgeskemaer for effekter og stress (svarprocent 90%). n=128 (44% mænd), 88% kontorarbejde, 12% ledere. Selvrapporterede og målte støjniveauer (middel: 55 db). Hovedstøjkilder: Ventilation; gadestøj. Leather, Beale & Sullivan (2003). Noise, psychosocial stress and their interaction in the workplace. J Environ Psychol 23:

5 Eksempel 1: Tilfredshed, engagement og trivsel Jobtilfredshed To grupper med højt og lavt stressniveau: 1) Lavt (målt) støjniveau: Samme jobtilfredshed i begge grupper. 2) Højt (målt) støjniveau: Forskel i jobtilfredshed (lavest hos de stressede) 5

6 Eksempel 1: Tilfredshed, engagement og trivsel Engagement i jobbet Symptomer 6

7 Eksempel 1: Tilfredshed, engagement og trivsel Konklusioner: Sammenligning af grupper med højt støjniveau: Lavere jobtilfredshed, mindre engagement i jobbet, og flere symptomer i gruppen med højt stress i forhold til gruppen med lavt stress Sammenligning af grupper med lavt støjniveau: Ingen forskel mellem grupper med højt stress og lavt stress. Støj har tilsyneladende en modererende indflydelse på effekten af stress! 7

8 Eksempel 2: Gene og distraktion Tre typer arbejdspladser (kontor, laboratorier, industri) med støjniveauer <85 db(a): Hvilke karakterer og egenskaber ved støjen har betydning for (selvrapporterede) symptomer, og oplevet gene ( annoyance ) og distraktion? Spørgeskemaer for beskrivelse af job, beskrivelse af støjen og støjudsættelsen, og individuelle karakteristika. n=439, heraf 219 i kontorer (39% mænd), 144 i laboratorier (35% mænd), og industri (14% mænd). Selvrapporterede og målte støjniveauer. Kjellberg, Landström, Tesarz, Söderberg & Akerlund (1996). The effects of nonphysical noise characteristics, ongoing task and noise sensitivity on annoyance and distraction due to noise at work. J Environ Psychol 16:

9 Eksempel 2: Gene og distraktion Faktorer med betydning for gene og distraktion: Gene-indeks indeks: Lydniveau Forebyggelsesmuligheder Støjkilder (andres maskiner/apparater) Dårlig hørelse Køn (kvinder > mænd) Kedelige arbejdsopgaver Branche (laboratorier> industri>kontor) Støjfølsomhed 36% af variansen forklaret. Distraktionsindeks Lav forudsigelighed Manglende kontrol over lyden Støjkilder (egen maskine/apparat; samtale; telefonringen) Arbejdstimer/uge Støjfølsomhed. 22% af variansen forklaret. 9

10 Eksempel 2: Gene og distraktion Konklusioner: Tiltagene for at forebygge gener er ikke de samme som for at forebygge distraktion. Gener: 1) Støjniveau; 2) information om forebyggelsestiltag. Distraktion: 1) Forudsigelighed og kontrol; 2) Telefonringen. 10

11 Eksemplerne viser: Konklusioner: Komplekst samspil mellem støjens egenskaber (objektive, subjektive), kontekst og individ- karakteristika. Støjen kan have effekter alene, eller moderere effekten af andre påvirkninger i arbejdsmiljøet. Forebyggelsestiltag afhænger af den konkrete problemstilling, og: Andre forebyggelsestiltag kan være mere effektiv end reduktion af lydniveau i visse tilfælde!? 11

12 Tak! 12