EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven"

Transkript

1 EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven December 2011

2 Indhold SAMMENFATNING BAGGRUND VIRKEMIDLER TIL STØJBEKÆMPELSE I FB-FOLEHAVEN REDUKTION AF STØJ INDENDØRS REDUKTION AF STØJ UDENDØRS METODE HÅNDTERING AF DATA KØBENHAVNS KOMMUNES MÅLSÆTNING STØJKORTLÆGNING STØJ FRA FOLEHAVEN RESULTATER FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN ALDERSFORDELING SAMMENHÆNG MELLEM STØJNIVEAU OG STØJGENER GENERELLE OPLEVELSER AF STØJGENER I BOLIGEN OPLEVELSE AF STØJGENER I SOVEVÆRELSET GIVER LYDSKODDER MINDRE SØVNFORSTYRRELSE DÆMPER LYDSKODDEN TRAFIKSTØJ GIVER LYDSKODDEN BEDRE LYDMILJØ BLIVER LYDSKODDEN BRUGT HVAD SKAL DER GØRES FOR AT MINDSKE TRAFIKSTØJEN STØJGENEKURVE OPHOLD UDENDØRS RESULTATER FRA STØJMÅLINGER MÅLERESULTATER AF STØJMÅLINGER HVOR MEGET REDUCERES STØJNIVEAUET I SOVEVÆREL SET, NÅR DER MONTERES LYDSKODDE FORAN LUKKET VINDUE? HVOR MEGET DÆMPES STØJNIVEAUET I SOVEVÆRELSET VED ET ÅBENT VINDUE (VENTILATIONSSTILLING), NÅR LYDSKODDEN ER TRUKKET FOR? HVOR MEGET LAVERE ER STØJNIVEAUET I SOVEVÆRELSET MED ÅBENT VINDUE (VENTILATIONSSTILLING), NÅR DER ER MONTERET LYDSKODDE FORAN VINDUET END, NÅR DER IKKE ER? VURDERING AF STØJDÆMPNING PÅ DET AFSKÆRMEDE AREAL SAMMENLIGNING MED MILJØSTYRELSEN STØJKRAV ALTERNATIV STØJDÆMPNING AF FACADEN LYDRUDER OG LYDISOLERET UDLUFTNING RUSSERVINDUET FORSATSVINDUER SAMMENLIGNING AF LYDSKODDE OG VINDUER MED LYDRUDER KONKLUSION Side 2 af 32

3 Sammenfatning Københavns Kommune indgik i 2006 et partnerskab med boligforeningen FB-Folehaven og Miljøstyrelsen og gennemførte i 2007 et pilotprojekt om begrænsning af trafikstøj i to boligblokke. Formålet med pilotprojektet var at reducere støjgenerne for beboere både indendørs og på udendørs opholdsarealer. Center for Miljø har udarbejdet en lokal støjhandlingsplan for FB- Folehaven og er kommet med en specifik plan for, hvordan man kan sikre et acceptabelt lydmiljø. Der blev monteret lydskodder foran vinduet på soveværelser på 36 lejligheder og opsat en støjskærm mellem to boligblokke. Ifølge handlingsplanen er målet, at støjen på udendørs opholdsarealer skal dæmpes til 58 db og lydskodden give en effektiv beskyttelse mod trafikstøjen med minimum 20 db dæmpning, når lydskodden er trukket for. Københavns Kommune har evalueret projektet via støjmålinger og en spørgeskemaundersøgelse, som er uddelt til 367 lejligheder langs sydsiden af Folehaven. Alle husstande (med og uden lydskodde) fik i oktober 2010 tilsendt et spørgeskema om trafikstøj. Der var i alt 161 returnerede spørgeskemaer, hvilket svarer til en svarprocent på 44 %. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at en overvejende del af beboere, som har fået opsat lydskodder: Synes, at lydskodden giver en forbedring af lydmiljøet i lejligheden Synes ikke, at trafikstøjen påvirker deres søvn efter opsætning af lydskodder De føler sig slet ikke eller lidt af trafikstøjen i boligen og i soveværelse med lukkede vinduer efter opsætning af lydskodder. Undersøgelsen viser ligeledes, at alle er enige i at lydskodden dæmper trafikstøjen, heraf synes 1/3, at lydskodden nedsætter trafikstøjen væsentligt og resten oplever sænkningen lidt eller i nogen grad. 68% af beboere, der anvender det afskærmede areal, svarer, at de slet ikke eller kun føler sig lidt, når de opholder sig på det støjafskærmede område, mens tilsvarende andel fra uafskærmede udearealer er 51%. Omvendt svarer 5% af beboere fra det afskærmede areal, at de føler sig voldsomt eller meget generede, mens tilsvarende fra uafskærmede arealer er 28%. I november 2010 gennemførte Københavns Kommune støjmålinger med følgende resultater: Side 3 af 32

4 Lydskodden har en dæmpningseffekt på 18 db med åbent vindue (ventilationsstilling) og med åbne friskluftventiler Trafikstøjniveauet i soveværelset med lukket vindue og åbne friskluftventiler reduceres med 8 db, når der er monteret lydskodde foran vinduet, i forhold til når der ikke er Trafikstøjniveauet i soveværelset med åbent vindue (ventilationsstilling) og åbne friskluftventiler er 9 db lavere, når der er monteret lydskodde foran vinduet, end når der ikke er. Der blev ikke foretaget støjmålinger af støjskærmens effektivitet, men det blev skønnet i starten af projektet at den påtænkte skærm ville have en støjdæmpning på db. Med Folehavens nuværende hastighed og vejbelægning og med støjskærmens udformning, opfyldes Miljøstyrelsens krav på 58 db ikke. Der vurderes, at målopfyldelsen ville have krævet en anden og betydeligt højere konstruktion. Trods dette viser spørgeskemaundersøgelsen, at støjen føles mindre generende bag det afskærmede udeareal. Københavns Kommune vurderer på baggrund af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og støjmålinger, at facade- og gårdafskærmningen kan sikre lavere støj fra omgivelser, en forbedring af lydmiljøet og mindre støjgenerede beboere. Derudover viser overslagsberegningen, at lydskodden i sit nuværende design, aktuelle størrelse og med den beskrevne trafikstøjbelastning kan overholde Miljøstyrelsens krav til indendørs støjniveau med åbne vinduer. Kommunens vurdering er, at projektet kan udvides til øvrige boligblokke, der har facade ud mod Folehaven. Afgørelsen og videre forløb ligger hos FB Folehavens bestyrelse. Lydskodden (i sit nuværende design) vil således kunne anvendes på støjbelastede facader på Folehaven. Vælges det at anvende løsningen på andre facader, skal det dokumenteres at Miljøstyrelsens krav er overholdt. Langt de fleste boliger i København har vinduer, der åbner udad. Lydskodden er udviklet til indadgående vinduer, men de kan også bruges på vinduer, der åbner udad, mener adm. direktør i Art Andersen, Jørn Krab, som har været med til at udvikle lydskodderne. Lydskodden skønnes at være et godt alternativ til lydruder. Dog er det meget afhængigt at facadeudtrykket. I Folehaven-projektet er lydskodder et naturligt valg pga. facadens eksisterende vinduesskodder, men i en meget stor del af Københavns boligmasse består vinduerne typisk af flerfags-dannebrogsvinduer. Her vil lydskodden ikke nødvendigvis være et oplagt valg af æstetiske årsager. Københavns Kommune har p.t. ikke planer om at iværksætte et lokalt støjprojekt, men modellen og erfaringer fra Folehaven vil være brugbare i eventuelt kommende lokale støjhandlingsplaner i andre støjramte områder. Side 4 af 32

5 1. Baggrund I København er trafikken den væsentligste årsag til støjgener, og Folehaven er et af de mange områder, som er stærkt belastet af trafikstøj. Som et led i støjindsatsen har kommunen valgt strækningen langs Folehaven som pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde og indgik i 2006 et støjpartnerskab med boligforeningen FB-Folehaven. Der blev udarbejdet en lokal støjhandlingsplan med det formål at reducere støjgenerne for beboere i boligforeningen såvel indendørs i bebyggelsens soverum som på udendørs opholdsarealer. Desuden blev det tilstræbt, at beboernes ønsker og behov blev inddraget i kommunens arbejde med støjbekæmpelse og derved at skabe erfaringer, som muligvis kunne bruges som koncept for kommende projekter. Støjhandlingsplanen indeholdt en beskrivelse af, hvordan støjen kunne dæmpes langs hele Folehaven og en konkret løsning på, hvordan støjgenerne kunne reduceres for beboere i 2 boligblokke (36 lejligheder). Løsningen blev gennemført i 2007 og omhandlede montering af en lydskodde foran soveværelsevinduet på 36 lejligheder i opgang nr. 35, 37, 39, 47, 49 og 51 samt opsætning af en støjskærm mellem to boligblokke med opgang nr. 39 og 47. Københavns Kommune skal ifølge den lokale støjhandlingsplan evaluere støjprojektet med det formål at belyse, om der er en sammenhæng mellem projektets formål og resultat. Det betyder, at det skal belyses, om støjgenerne i de 36 lejligheder er reduceret og om beboere er tilfredse med resultatet af projektet. Derudover skal kommunen tage stilling til, om de vil anbefale andre beboere, der er af støjen, at få isat en lydskodde. I evalueringen lægges vægt på effektvurdering af etablerede virkemidler (lydskodder og støjmur). Der vil ikke blive brugt ressourcer på at lægge vægt på processen, men erfaringer fra Folehaven vil være brugbare i eventuelt kommende lokale støjhandlingsplaner i andre støjramte områder. Figur 1 facadeafskærmning på 2 boligblokke og støjmuren i Folehaven Side 5 af 32

6 2. Virkemidler til støjbekæmpelse i FB-Folehaven 2.1 Reduktion af støj indendørs For at afhjælpe støjproblemet indendørs blev der etableret en facadeafskærmning foran soveværelsesvinduer på 36 lejligheder, hvor facaden vender ud mod Folehaven. Der blev monteret en såkaldt lydskodde, som er specielt udviklet til projektet i FB-Folehaven. Lydskodden, som er udviklet i samarbejde med Art Andersen og Domus Arkitekter, er konstrueret til vinduer, der åbner indad. Som det fremgår af figur 2, er lydskodden opbygget som en glaskasse, der bliver monteret på skinner udenpå det eksisterende vindue. Skodden kan skubbes til side, og det eksisterende vindue kan åbnes, således at det er muligt at lufte ordentlig ud i soveværelset. I siderne på skodden er der en ca. 3 cm sprække, der sikrer et luftskifte i rummet samtidig med støjen bliver dæmpet. Sprækken er beklædt med lydabsorberende materiale. Figur2 Monteret lydskodde på det eksisterende vindue 2.2 Reduktion af støj udendørs For at kunne dæmpe støjen i gårdrummet blev der opstillet en støjskærm på udendørs opholdsarealer langs Folehaven mellem 2 blokke fra opgang nr. 39 til 47. Støjafskærmningen har desuden en støjreducerende effekt på lejligheder i stueplan. Figur3 Støjafskærmning mellem 2 boligblokke Side 6 af 32

7 3. Metode Til at evaluere beboeres opfattelse af støjprojektet og dets effekt anvendes: 1. Støjmåling af lydskoddens effekt og måling af trafikstøj fra vejen 2. Spørgeskemaundersøgelse om beboernes oplevelse af virkemidlerne, og hvordan de oplever trafikstøjen i og omkring deres bolig. Ad 1) Københavns Kommune har ønsket at foretage en objektiv undersøgelse af lydskoddens effekt som en teknisk dokumentation for det støjniveau, som beboere udsættes for. I november 2010 blev der udført støjmålinger på en bolig med lydskodde og en bolig uden lydskodde. Støjmålingerne er udført ved forskellige scenarier for at få en nuanceret viden om støjforholdende. Resultatet af målingerne skal eftervise lydskoddens dæmpende effekt. Ad 2) Center for Miljø har udarbejdet et spørgeskema til evaluering af støjprojektet. Udformning af spørgsmålene har taget udgangspunkt i den internationale standard af ISO/TS "Acoustics - Assessment of Noise Annoyance by Means of Social and Socio-acoustic Surveys". Spørgeskemaet er sendt til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Bestyrelsen i boligforeningen Folehaven med henblik på kommentering og gennemsyn. Spørgeskemaet bestod af 16 spørgsmål, som beboere blev bedt om at udfylde skriftligt. Spørgsmålene besvaredes i form af afkrydsningsfelter med forskellige foruddefinerede svarmuligheder. Ved enkelte spørgsmål var der mulighed for at uddybe svaret ved at udfylde et fritekstfelt. Spørgsmålene var inddelt i forskellige temaer og omhandlede: Beboerens data Oplevelse af støjgener generelt fra trafikken Støj i beboeres bolig/soveværelse med lukkede/åbne vinduer Støjgener på udendørs opholdsarealer. Spørgeskemaet om trafikstøj blev uddelt til de boligblokke, hvis facade eller gavl er orienteret mod Folehaven. Det blev uddelt til 367 lejligheder langs sydsiden af Folehaven i oktober Der var i alt 161 returnerede spørgeskemaer, hvilket svarer til en svarprocent på 44 %. Af alle adspurgte udgjorde beboere med en anden etnisk baggrund end dansk 34%. Side 7 af 32

8 I evalueringen involverede kommunen både beboere, som havde fået isat lydskodder, og beboere uden lydskodder for at belyse, om lydskodden gjorde en forskel og vurdere, om beboere følte sig mindre generede af trafikstøjen. Figur 4 De undersøgte boligblokke som ligger indenfor den røde stiplede linje Side 8 af 32

9 4. Håndtering af data Spørgeskemaundersøgelsen har resulteret i en relativt stor mængde data. Den foreliggende rapport bygger udelukkende på de dataudtræk, der giver svar på nedenstående spørgsmål, og som dækker formålet med evaluering af støjprojektet. Besvarelserne belyser, i hvilken grad beboere er af støjen fra vejtrafikken ved åbne/lukkede vinduer, om lydskodden har en betydning for opfattelsen af støjen fra trafikken, og om støjskærmen har en virkning på udendørsarealer. Nedenstående er et udpluk fra spørgeskemaet. Hvis du tænker på de seneste 12 måneder, i hvilken grad er du eller forstyrret af støj fra vejtrafikken, når du er inde i din bolig med lukkede vinduer? Hvis du tænker på de seneste 12 måneder, i hvilken grad er du eller forstyrret af støj fra vejtrafikken, når du er inde i din bolig med åbne vinduer? Hvis du tænker på de seneste 12 måneder, i hvilken grad er du eller forstyrret af støj fra vejtrafikken, når du er inde i dit soveværelse med lukkede vinduer? Hvis du tænker på de seneste 12 måneder, i hvilken grad er du eller forstyrret af støj fra vejtrafikken, når du er inde i dit soveværelse med åbne vinduer? I hvilken grad dæmper lydskodden støj fra vejtrafikken, når den er skudt for? Synes du, at lydskodden giver en forbedring af lydmiljøet i din lejlighed? Hvis du tænker på de seneste 12 måneder, i hvilken grad er du eller forstyrret af støj fra vejtrafikken, når du opholder dig på udendørsarealer? Hvis du tænker på de seneste 12 måneder, i hvilken grad er du eller forstyrret af støj fra vejtrafikken, når du opholder dig på det støjafskærmede område? Side 9 af 32

10 5. Københavns Kommunes målsætning Københavns Kommune har truffet en beslutning om at blive verdens miljømetropol i 2015 og indsatsen omfatter bl.a.: Københavnere skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra gadetrafikken, og alle skoler og daginstitutioner må i dagtimerne kun være udsat for et lavt støjniveau fra trafikken. Støj fra vejtrafik er et af de væsentligste miljøproblemer i København. Støj påvirker børns indlæringsevne og kan være decideret sundhedsskadelig således, at det kan give problemer som søvnløshed, stress og forhøjet blodtryk samt på sigt øge risikoen for hjertekarsygdomme. Man har ved hjælp af en lang række undersøgelser fastsat, at et støjniveau over 68 db betegnes stærkt støjbelastende mens et støjniveau over 58 db betegnes støjbelastende. Miljøstyrelsen anbefaler, at støj fra vejtrafikken i boligområder ikke overstiger 58 db. 6. Støjkortlægning Teknik og Miljøforvaltningen gennemførte i 2007 en støjkortlægning af vejtrafikken på alle veje i kommunen. Resultater viser, at ca boliger eller 17% af boligerne i København er belastet med et uacceptabelt støjniveau over L den = 68 db. (L den forklares på næste side). Støjkortet nedenfor viser den beregnede trafikstøj på Folehaven ved bygningsfacader i en højde af 1,5 meter over terræn. Kortet viser også, at bebyggelser med facade mod trafikken er stærkt støjbelastede, og støjen bliver mindre, jo længere væk fra trafikken man bor. Figur 5 Trafikstøj i Folehaven Side 10 af 32

11 Hvordan opgøres støj fra vejtrafik? Støj fra trafikken varierer med de biler, der kører på vejene. Det gør det vanskeligt at måle støjen fra trafikken, da der skal måles over meget lange perioder for at opnå et godt billede af støjniveauet ved en vej. Støj fra trafikken beregnes derfor med en computermodel ud fra antal biler, antal lastbiler, hastighed og om der er udlagt støjreducerende asfalt. Støjberegningsmodellen bygger på målinger af støjen langs veje i Danmark, Norge og Sverige. Hvad er Lden og Ln? Lden er en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat. Støj gives et genetillæg på 5 db om aftenen og 10 db om natten. Ln er det gennemsnitlige støjniveau om natten. De tre tidsperioder er: Dag: kl Aften: kl Nat: kl Genetillægget betyder, at 1 bil om aftenen tæller som 3,16 bil om dagen, mens 1 bil om natten tæller som 10 biler om dagen. Hvad er en vejledende grænseværdi? De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og støjen forventes ikke at have helbredseffekter. De vejledende grænseværdier for støj i boligområder er Lden 58 db. Der er ikke vejledende grænseværdier for støj om natten fra veje. Boliger, hvor støjen opgjort som Lden er mere end 68 db, kaldes stærkt støjbelastede. Side 11 af 32

12 7. Støj fra Folehaven Folehaven er et af de områder i byen, der er mest belastet af vejstøj, hvilket har stor betydning for beboernes hverdag. Diagram 1 viser fordelingen af boliger i forskellige støjintervaller i de undersøgte 367 lejligheder. Københavns Kommunes støjkortlægning viser, at 239 boliger af de undersøgte 367 boliger er stærkt støjbelastede med mere end 68 db, heraf er 70 boliger særligt ramt med et støjniveau over 73 db. Døgnvægtet støj på husfacaden Antal boliger < 58dB [58;63[ [63;68[ [68;73[ >= 73 Lden(dB) Diagram 1: Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger i de undersøgte blokke Side 12 af 32

13 8. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 8.1 Aldersfordeling Spørgeskemaet blev uddelt til 367 husstande, og der kom 161 udfyldte skemaer retur. De adspurgte i undersøgelsen var alle over 18 år, og den kønsmæssige fordeling var 62% kvinder og 38% mænd. Diagram 2 viser aldersfordelingen blandt adspurgte i undersøgelsen. Aldersfordeling år 27; 17% 12; 8% 22; 14% 20; 13% år år år 23; 14% 28; 17% 28; 17% år år Over 80 år Diagram 2: Aldersfordeling blandt de adspurgte i undersøgelsen 8.2 Sammenhæng mellem støjniveau og støjgener For at undersøge, om der er en sammenhæng mellem støjniveauet og de oplevede støjgener, blev beboere bedt om at besvare, i hvilken grad de var generede eller forstyrrede af støj fra vejtrafikken, når de var inde i boligen og i soveværelset med lukkede vinduer. Beboernes svar sammenholdes med det beregnede støjniveau ved den enkelte boligfacade. Diagram 3 og 4 viser en sammenhæng mellem støjniveau og -gener i boligen og i soveværelset. Den blå søjle i diagrammerne repræsenterer andelen af meget eller voldsomt generede, som stiger med stigende støjniveau. Den største andel af beboere, som føler sig af støj fra vejtrafikken, findes blandt de beboere, som har en facade, der vender ud mod Folehaven. Resultatet i diagrammerne tog derfor kun udgangspunkt i deres besvarelser. Det betyder, at midterlejligheder ikke er inkluderet i undersøgelsen. Side 13 af 32

14 Støjgene sammenholdt med detberegende støjniveau i bolig, lukket vindue % 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 < 58dB [58;63[ [63;68[ [68;73[ >= 73 Lden(dB) Meget & voldsomt Noget Diagram 3: Sammenhæng mellem støjniveau og støjgener i boligen/ lukket vindue Støjgene sammenholdt med detberegende støjniveau i soveværelse, lukket vindue % < 58dB [58;63[ [63;68[ [68;73[ >= 73 Ln(dB) Meget & voldsomt Noget Diagram 4: Sammenhæng mellem støjniveau og støjgener i soveværelset/lukket vindue 8.3 Generelle oplevelser af støjgener i boligen Beboerne blev bedt om at besvare spørgsmål om, i hvilken grad de er generede af støj fra vejtrafikken, når de er inde i boligen med åbne og lukkede vinduer. Besvarelserne vil formentlig give et indtryk af, om der en forskel i oplevelse af støjgener blandt beboere med og uden lydskodder. Diagram 5 viser, at 71% af beboere med lydskodder slet ikke er eller er lidt generede af trafikstøjen, mens den tilsvarende andel af beboere uden lydskodde er lidt over halvdelen (55%). Omvendt angiver kun 10% af beboere med lydskodde, at de er meget eller voldsomt generede mens den tilsvarende andel af beboere uden lydskodder er 23%. Det er en tydelig oplevelsesforskel, og beboere med lydskodde føler sig i mindre grad generede af trafikstøjen end beboere uden lydskodde. Side 14 af 32

15 Trafikstøjgene i bolig, lukkede vinduer % Slet ikke Lidt Noget Meget 0 7 Voldsomt Med lydskodde Uden lydskodde Diagram 5: Trafikstøjgener i bolig med lukkede vinduer Ved åbne vinduer (diagram 6) er forskellen mellem beboere med/uden lydskodde lille. Trafikstøjgener i bolig, åbne vinduer % Slet ikke Lidt Noget Meget Voldsomt Med lydskodde Uden lydskodde Diagram 6: Trafikstøjgener i bolig med åbne vinduer Udfyldte spørgeskemaer viser, at de fleste kommentarer er kommet fra beboere uden lydkodder, og der udpeges tung trafik, løse dæksler i Folehaven og acceleration af biler ved lyskryds som eksempler på årsager til trafikgener. Side 15 af 32

16 8.4 Oplevelse af støjgener i soveværelset Beboere i det undersøgte område blev bedt om at tage stilling til, i hvilken grad de er generede eller forstyrrede af støj fra vejtrafikken inde i deres soveværelser med lukkede og med åbne vinduer. For at få en reel vurdering af lydskoddens effekt blev kun lejligheder, hvis facade vender ud mod Folehaven sammenlignet. Det omfattede 88 lejligheder uden lydskodder og 22 lejligheder med lydskodder. Diagram 7 viser en større meningsforskel blandt beboere uden lydskodder end beboere med lydskodde. Langt størstedelen af beboere med lydskodder (16 ud af 22) føler sig slet ikke eller lidt af trafikstøjen, mens den tilsvarende andel uden lydskodder er under halvdelen (43 ud af 88). Det kan konkluderes, at hovedparten af beboere med lydskodder i overvejende grad ikke føler sig af trafikstøjen og at lydskodden reducerer støjgener i soveværelset. Trafikstøjgene i soveværelse, lukket vindue % Slet ikke Lidt Noget 9 Meget Voldsomt Med lydskodde Uden lydskodde Diagram 7: Oplevelse af trafikstøjgener i soveværelset, lukket vindue I tilfælde støjgener åbent vindue viser Diagram 8, at beboere med og uden lydskodde oplever trafikgenerne på samme måde. Kommentarer vedrører det spørgsmål er udelukkende kommet fra beboere uden lydskodder, der melder om voldsom gene i soveværelser og køkkener. Side 16 af 32

17 Trafikstøjgene i soveværelse, åbent vindue % Slet ikke Lidt Noget Meget Voldsomt Med lydskodde Uden lydskodde Diagram 8: Oplevelse af trafikstøjgener i soveværelset, åbnet vindue 8.5 Giver lydskodder mindre søvnforstyrrelse Desuden blev beboerne spurgt om, hvorvidt trafikstøjen påvirker deres søvn i boligen. Som det fremgår af diagram 9, svarer hovedparten af beboere med lydskodder (16 ud af 21) nej, mens det tilsvarende tal for beboere uden lydskodder er 45 ud af 76. Resultatet kan også fortolkes således, at beboere med lydskodde oplever færre søvnforstyrrelser end dem, der ikke har en lydskodde. Påvirker trafikstøj din søvn i boligen? % Ja 76 Nej Med lydskodde Uden lydskodde Diagram 9: Søvnpåvirkning af trafikstøj Side 17 af 32

18 8.6 Dæmper lydskodden trafikstøj Beboere, som har fået monteret lydskodder foran soveværelsesvinduet, blev desuden spurgt om, hvorvidt lydskodden dæmper støj fra vejtrafikken, når den er skudt for. Diagram 10 viser, at mere end 2/3 af de adspurgte synes, at lydskodden dæmper meget eller noget, 1/3 synes, at den dæmper lidt og ingen synes, at lydskodden ikke dæmper. Det betyder, at samtlige adspurgte er enige i, at lydskodden dæmper støjen fra trafikken, mens der er delte meninger om graden af dæmpningen. Det kan altså konstateres, at hovedparten af beboere oplever en reduktion af trafikstøj. I hvilken grad dæmper lydskodden støj fra vejtrafikken, når den er skudt for? Meget; 6; 32% Slet ikke; 0; 0% Lidt; 6; 32% Noget; 7; 36% Diagram10: Dæmpning af lydskodder 8.7 Giver lydskodden bedre lydmiljø For at få et reelt indtryk af, om en lydskodde har en dæmpende effekt blev beboere med lydskodder spurgt, om lydskodden giver en forbedring af lydmiljøet i lejligheden. Diagram 11 viser, at langt størstedelen af beboerne (14 ud af 19) oplever en forbedring af lydmiljøet, og kun 3 skiller sig ud ved at sige nej. Side 18 af 32

19 Synes du, at lydskodden giver en forbedring af lydmiljøet i din lejlighed? Nej; 3; 16% Ved ikke; 2; 11% Ja; 14; 73% Diagram 11: Forbedring af lydmiljø 8.8 Bliver lydskodden brugt Beboerne blev bedt om at forholde sig til, hvornår de bruger lydskodden. Her svarer de fleste (15 ud af 19), at de bruger den hele tiden, og ingen svarer aldrig. En af beboerne har påpeget, at det er svært at holde den ren. Overordnet vurderes det, at beboerne bruger lydskodden hele tiden, fordi lydskodden dæmper støjen, og de kan mærke effekten. Hvornår bruger du lydskodden? % Hele tiden Når jeg sover Ved ophold om dagen Ved udluftning Aldrig Diagram 12: Hvor tit bruges lydskodden Side 19 af 32

20 8.9 Hvad skal der gøres for at mindske trafikstøjen Beboerne blev spurgt om, hvad der skal gøres for at mindske støjgener fra vejtrafikken. Diagram 13 illustrerer svarene på spørgsmålet og 62% peger på støjreducerende asfalt, som en del af støjløsningen. Hvad synes du, der skal gøre for at mindske støjgener fra vejtrafikken, der hvor du bor? % Nedsæt fart Mindsk lastbiltrafik Mindsk personbiltrafik Støddæmpende asfalt Opstil støjskærme Indsæt lydskodder Intet Diagram 13: Forslag til sænkning af støjgener I forbindelse med kommunens løbende vejvedligeholdelse udlægges støjreducerende asfalt på strækninger, som har en hastighed på mere end 40 km/t og en trafik på mere end 2000 køretøjer pr. døgn. Udlægningen sker, når belægning er nedslidt. Københavns Kommune har planer om at sænke hastigheden på Folehaven til 50 km/t og udlægge støjdæmpende asfalt. Det vides endnu ikke, hvornår planen for Folehaven skal gennemføres. Side 20 af 32

21 8.10 Støjgenekurve Genekurven viser sammenhængen mellem andel beboere, som føler sig voldsomt eller meget af støjgener, og støjniveauet på facaden. Diagram 14 viser som andre tilsvarende undersøgelser, at jo højere støjniveau der er uden på facaden af en bolig, desto større andel af beboerne føler sig voldsomt eller meget af støj fra trafikken. I spørgeskemaet blev beboerne bedt om at vurdere deres egen følsomhed overfor støj i fem kategorier: Meget følsom, overvejende følsom, hverken følsom eller ufølsom, overvejende ufølsom og meget ufølsom. Sammenhængen mellem trafikstøjen og den oplevede gene hænger sammen med beboernes egen vurdering af følsomhed overfor støj. Beboere, der er meget ufølsomme for støj, føler sig slet ikke eller forstyrret af støj fra trafikken i deres bolig, heller ikke ved de højeste støjniveauer. Mens for beboere, der er meget følsomme for støj, hænger generne fra vejtrafikstøj i meget høj grad sammen med støjniveauet. Alle meget støjfølsomme beboere, der har støjniveauer over 70 db, bliver voldsomt eller meget eller forstyrret af støjen fra vejtrafikken, mens meget støjfølsomme beboere, der har støjniveauer i deres bolig på under 60 db, føler sig lidt eller slet ikke af trafikstøj i boligen. Andel voldsomt Andel meget eller voldsomt 100% 90% 80% 70% Andel generede 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Støjniveau Lden i db Diagram 14: Støjgenekurve Side 21 af 32

22 8.11 Ophold udendørs Støjskærmen er placeret mellem opgang nr. 39 og 47 for at afhjælpe støjgenerne fra Folehaven. Beboerne blev spurgt, i hvilken grad de er generede eller forstyrrede af støjen, når de opholder sig på udendørs opholdsarealer. Det er svært at sige noget entydigt om støjforholdene på udendørsarealer, fordi beboerne har adgang til forskellige udeareler, hvor der opleves forskellig grad af gener. Spørgsmål omkring geneoplevelser blev derfor afgrænset til beboere, der bruger afskærmede udendørsarealer, og beboere, der bruger uafskærmede arealer. Diagram 15 viser, at over 2/3 af beboere fra det afskærmede areal svarer, at de føler sig slet ikke eller lidt generede, mens tilsvarende andel fra uafskærmede arealer er 51%. Omvendt svarer 5% af beboere fra afskærmede arealer, at de føler sig voldsomt eller meget generede, mens tilsvarende fra uafskærmede arealer er 28%. En støjskærm fjerner selvfølgelig ikke al støj, men det kan konkluderes, at beboere, der opholder sig på afskærmet udeareal, er mindre generede af støj. Over 1/3 af alle beboere svarer, at en støjafskærmning kan være en løsning på at mindske støjgenerne fra trafikken. Trafikstøjgener udendørs % Slet ikke Lidt Noget 5 17 Meget 0 11 Voldsomt Afskærmet areal(nære beboere) Udendørs generelt(alle) Diagram 15: Trafikstøjgener ved udendørs ophold Side 22 af 32

23 9. Resultater fra støjmålinger Der blev udført støjmålinger på 2 lejligheder for at afklare støjforholdene i det undersøgte område og for at belyse, hvor meget de opsatte lydskodder reducerer støjniveauet. Lejlighederne er: Folehaven 61, 1.th uden lydskodde Folehaven 39, 2.th med lydskodde Støjmålingerne er udført ude og inde i lejlighederne og ved fem forskellige scenarier: 1. I bolig uden lydskodde foretages der samtidig støjmåling i soveværelse og ude foran facade. Vinduer skal være lukkede og friskluftventiler skal være åbne. Det skal tjene som referencemåling til illustration af støjsituationen før montering af lydskodde 2. I bolig med lydskodde foretages der samtidig støjmåling i soveværelse og ude foran facade med lydskodde for og med lukkede vinduer og åbne friskluftventiler 3. I samme soveværelse som (2) foretages der samtidig støjmåling inde og ude foran facade med lydskodde fra og med lukkede vinduer og åbne friskluftventiler 4. I samme soveværelse som (2) foretages der samtidig støjmåling inde og ude foran facade med lydskodde for og med åbent vindue (ventilationsstilling) og åbne friskluftventiler 5. I samme soveværelse som (2) foretages der samtidig støjmåling inde og ude foran facade med lydskodde fra og med åbent vindue (ventilationsstilling) og åbne friskluftventiler. 9.1 Måleresultater af støjmålinger Opsætning af lydskodder foran soveværelsevinduerne omfatter 36 lejligheder, og målet er, at skodden skal dæmpe og yde en effektiv beskyttelse mod trafikstøjen. Tabel 1 viser måleresultater af støjmålinger ved fem forskellige scenarier. Tabel 1 resultater af støjmåling Folehaven Folehaven Scenarie 1 Scenarie 2 Folehaven 39 Scenarie 3 Folehaven 39 Scenarie 4 Folehaven 39 Scenarie 5 Ude db(a) 67,0 68,6 68,5 68,7 69,1 Inde db(a) 45,4 39,5 44,1 50,5 59,7 Forskel ude-inde 21,6 db 29,1 db 24,4 db 18,2 db 9,4 db Side 23 af 32

24 9.2 Hvor meget reduceres støjniveauet i soveværel set, når der monteres lydskodde foran lukket vindue? Ved sammenligning af resultater for scenarie (1) og (2) kan det konkluderes, at trafikstøjniveauet i soveværelset reduceres med ca. 8 db, når der monteres lydskodde foran vinduet. Der er en sammenhæng mellem reduktion i trafikmængde og reduktion i støj, og tabel 2 viser, at en halvering af trafikken på en vej medfører en støjreduktion på 3 db. Lydskodden giver en støjmæssig forbedring på 8 db, der svarer til ca. 88% reduktion i trafikmængden på Folehaven. Der kører dagligt ca køretøjer og med en lydskodde opleves trafikstøj inde i lejligheden på et niveau, der svarer til kun 5000 køretøjer. Tabel 2 Sammenhæng mellem trafikmængde og støj Reduktion i trafik Reduktion i støj 10 % 0,5 db 20 % 1,0 db 30 % 1,6 db 40 % 2,2 db 50 % 3,0 db 75 % 6,0 db Kilde: Vejtrafik og Støj 9.3 Hvor meget dæmpes støjniveauet i soveværelset ved et åbent vindue (ventilationsstilling), når lydskodden er trukket for? Scenarie 4 viser, at støjniveauet i dette tilfælde reduceres med ca. 18 db, mens det forventede mål i den lokale støjhandlingsplan er 20 db. Det er svært at vurdere en præcis dæmpningseffekt, når målet i planen er formuleret før lydskodden blev udviklet. Derudover er lydskodden en ny prototype, som er udviklet til støjprojektet, og ideen er også et forsøg på at give beboerne mulighed for at åbne de eksisterende vinduer for naturlig ventilation uden at være af trafikstøj. Støjprojektet er et pilotprojekt, som skal være med at skabe erfaringer, så den lille forskel vurderes ikke at have en betydning. Side 24 af 32

25 9.4 Hvor meget lavere er støjniveauet i soveværelset med åbent vindue (ventilationsstilling), når der er monteret lydskodde foran vinduet end, når der ikke er? Ved sammenligning af resultater for scenarie (4) og (5) kan det konkluderes, at trafikstøjniveauet i soveværelset er ca. 9 db lavere med vindue i ventilationsstilling, når der er monteret lydskodde foran vindue, end når der ikke er. Det betyder, at beboere med lydskodder er mindre støjgenerede i soveværelset og har den mulighed, at de kan sove for åbent vindue samtidig med, at det er muligt at få frisk luft ind i soveværelset. Side 25 af 32

26 10. Vurdering af støjdæmpning på det afskærmede areal Målet for støjskærmen var ifølge den lokale støjhandlingsplan for Folehaven, at støjen i gårdrummene forventes at kunne dæmpes til 55 db eller derunder. Miljøstyrelsens Vejledning Støj fra veje anbefaler, at støjniveauet ikke må overstige Lden = 58 db. Der blev ikke foretaget lydmålinger af skærmens effektivitet, men det blev skønnet i starten af projektet at den påtænkte skærm ville have en støjdæmpning på db. En reduktion på 6-10 db opleves typisk som en halvering af støjniveauet, og det er derfor støjen føles mindre generende bag det afskærmede udeareal. Støjskærmen er blevet konstrueret under hensyntagen til arkitektonisk udformning og skyggevirkning. Det har bl.a. medført, at støjskærmen har en højde på 2,5 m. Med Folehavens nuværende hastighed og vejbelægning og med støjskærmens udformning, opfyldes Miljøstyrelsens krav på 58 db ikke. Kommunens vurdering er, at målopfyldelsen ville have krævet en anden og betydeligt højere konstruktion, som også enten var tætsluttende til muren eller udført med lydsluse, således at der ikke var åbninger mellem bygninger og skærm. Trods dette viser spørgeskemaundersøgelsen, at en overvejende del af beboerne fra det afskærmede areal slet ikke føler sig generede eller føler sig lidt generede af vejstøjen bag støjmuren. Side 26 af 32

27 11. Sammenligning med Miljøstyrelsen støjkrav Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 fra 2007 Støj fra veje afsnit Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder skal facader i nye boliger i støjbelastede boligområder udformes, så støjniveauet indendørs i sove- og opholdsrum ikke overstiger 46 db med åbne vinduer Der er forskellige måder at beregne effekten af lyddæmpningen på. For at kunne sammenholde den målte indsætningsdæmpning med krav fra Miljøstyrelsen, skal der korrigeres for en standard-efterklangstid på 0,5 sek. Forskellen mellem de målte støjniveauer inde- og ude, kan benævnes niveaudifferensen og er beregnet til 24 db. En overslagsberegning som er udført af Center for Miljø viser, at lydskodden i sit nuværende design, aktuelle størrelse med den beskrevne trafikstøjbelastning kan overholde Miljøstyrelsens krav (med forbehold for måleubestemtheder). Lydskodden (i sit nuværende design) vil således kunne anvendes på støjbelastede facader på Folehaven. Vælges det at anvende løsningen på andre facader, skal det dokumenteres at Miljøstyrelsens krav er overholdt. Side 27 af 32

28 12. Alternativ støjdæmpning af facaden 12.1 Lydruder og lydisoleret udluftning I renoveringsprojekter, hvor vinduer udskiftes i trafikstøjbelastede facader med meget trafikerede veje, vil der typisk isættes termolydruder. I mange tilfælde vil en rude af typen (8 mm glas-12 mm luft-4 mm glas) være tilfredsstillende. Denne rude har en ca. lydisolation på R W = 35 db. (R W er den lydtekniske betegnelse for lydisolation, som er målt efter en særlig standard). I støjsvage områder vil det være tilstrækkeligt at isætte vinduer med karmventiler. Karmventiler udformes typisk som en spalte i karmen, hvorigennem der kommer frisk luft. Karmventiler er imidlertid ikke lyddæmpede, hvorfor de ikke kan anvendes i vinduer med lydruder. Alternativet til karmventiler er lydisolerende murventiler, som isættes i de eksisterende ventilationsåbninger i muren - alternativt bores der et hul i muren til dem. Ventilen har en diameter på ca. 100 mm, og i ventilens kerne er der isat et lyddæmpende materiale, som dæmper trafikstøjen. Til sammenligning med lydskodden er det vurderet, at et vindue med termolydrude og en lydisolerende friskluftventil i åben tilstand dæmper trafikstøjen med ca. 33 db, som er 15 db mere end lydskodden og vinduet i ventilationsstilling. Det skal dog understreges, at mængden af luft via den lyddæmpende friskluftventil er betragteligt mindre end gennem et vindue på klem. Med hensyn til luftmængde skal effekten af en lydisolerende friskluftventil således kun sammenlignes med almindelige karmventiler Russervinduet Et andet alternativ til lydskodden er det såkaldte russervindue, som har en form for lydslusefunktion. Et russervindue består af en glasskakt (dobbeltfacade), hvor der åbnes en lem mod boligen øverst og ud mod det fri nederst. Således bevæger luften/støjen sig op gennem skakten og bliver dermed dæmpet. Effekten af lydisolationen er afhængig af vinduets højde samt omfang af vinduets karmabsorbent. Der er målt lyddæmpning på op til 33 db af denne type vindue i åben tilstand. En etablering af denne type vindue kræver stor vinduesdybde og -højde. I renoveringsprojekter vil det desuden kræve total udskiftning af vinduespartiet. Side 28 af 32

29 12.3 Forsatsvinduer Forsatsvinduer kan være et alternativ til lydruder, da de har en god lyddæmpning. Forsatsvinduer er typiske for ældre ejendomme og isættes hvor de yderste vinduer er udadgående. Forsatsvinduer, der skal have en lydmæssigt god effekt, opbygges typisk af en indvendig forsatsramme med enten en almindelig termorude eller et lamineret glas med en tykkelse på ca. 6 mm. Side 29 af 32

30 13. Sammenligning af lydskodde og vinduer med lydruder Som nævnt kan det være vanskeligt at sammenholde den lydisolerende effekt af lydskodder med lydvinduer. Fordele ved lydskodden: Når vinduet bag den lukkede lydskodde er lukket, er lydisolationen ca. den samme som et vindue med lydruder Der kommer mere luft ind gennem det åbne vindue frem for gennem en lyddæmpet friskluftventil i muren. Fordele ved lydruder og friskluftventiler: Giver boligen et generelt luftskifte (som dog kun svarer til ca. 2% af friskluftindtaget med lydskodden) I boliger med lydvinduer vil det naturligvis også være muligt at lufte ud i kortere tid ved at åbne vinduet, men selvfølgelig uden lyddæmpning. Kort beskrevet: Større luftskifte => mindre lyddæmpning Mindre luftskifte => bedre lyddæmpning. Der er ikke nævneværdig forskel på materialeprisen for en ny generation motoriseret lydskodde end for lydvinduer og lydisoleret friskluftventil. Prisen for lydskodden er ifølge leverandør ca % højere end lydrude/lydisoleret friskluftventil. Lydskodden skønnes at være et godt alternativ til lydruder og lydisoleret friskluftventil. Dog er det meget afhængigt af facadeudtrykket. I Folehaven-projektet er lydskodder et naturligt valg pga. facadens eksisterende vinduesskodder. I en meget stor del af Københavns boligmasse består vinduerne typisk af flerfags-dannebrogsvinduer. Her vil lydskodden ikke nødvendigvis være et oplagt valg af æstetiske årsager. Isætning af lydruder vil også være et udmærket valg, suppleret med en lydisolerende friskluftventil. Skal der luftes mere grundigt ud, vil det altid være muligt at åbne vinduet i en kortere periode. Side 30 af 32

31 14. Konklusion Beboere med lydskodder oplever mindre trafikstøjgener i boligen og soveværelset end beboere uden lydskodder. Spørgerskemaundersøgelsen viser, at 71% af beboere med lydskodder føler sig slet ikke eller lidt generede af trafikstøjen i boligen med lukkede vinduer mens den tilsvarende andel uden lydskodder er 55% 72% af beboere med lydskodder føler sig slet ikke eller lidt generede af trafikstøjen i soveværelset med lukket vinduet mens den tilsvarende andel af beboere uden lydskodder er 48% 32% af beboere med lydskodde oplever, at skodden har en væsentlig dæmpningseffekt, og resten oplever effekten i lidt eller i nogen grad 68% af beboere, der anvender det afskærmede areal, føler sig slet ikke eller lidt generede, når de opholder sig på det afskærmede område, mens tilsvarende andel fra uafskærmede udendørsarealer er 51%. Spørgerskemaundersøgelsen viser ligeledes, at langt størstedelen af beboerne, som har fået monteret en lydskodde synes, at: Skodden giver bedre lydmiljø i lejligheden Skodden giver mindre søvnforstyrrelse. Støjmålinger viser, at lydskodden har en dæmpningseffekt på 18 db, hvilket er lidt mindre end forventet i handlingsplanen (20 db). Det skyldes, at skodden er en ny prototype, og at man ikke præcis har kunnet vurdere dens dæmpningseffekt på forhånd. Derudover er idéen med lydskodden et forsøg på at give beboerne mulighed for at åbne de eksisterende vinduer for naturlig ventilation uden at være af trafikstøj. Den lille forskel vurderes ikke at have en betydning Støjmålingen viser ligeledes, at lydskodden giver en støjmæssig forbedring og reducerer trafikstøjniveauet i soveværelse med ca. 8 db med lukkede vinduer og åbne friskluftventiler. En sænkning på 8 db svarer til en ca. 88% reduktion i trafikmængden på Folehaven og det er formentlig en forklaring på, hvorfor beboere med lydskodder føler sig mindre støjgenerede. Derudover viser målinger, at trafikstøjniveauet i soveværelse med åbent vindue (ventilationsstilling) og åbne friskluftsventiler er ca. 9 db lavere end de soveværelser, som er uden lydskodder. En overslagsberegning, som er udført af Center for Miljø viser, at lydskodden i sit nuværende design, aktuelle størrelse og med den beskrevne trafikstøjbelastning kan overholde Miljøstyrelsens krav til indendørs støjniveau med åbne vinduer. Side 31 af 32

32 Der blev ikke foretaget støjmålinger af støjskærmens effektivitet, men det blev skønnet i starten af projektet at den påtænkte skærm ville have en støjdæmpning på db. Med Folehavens nuværende hastighed og vejbelægning og med støjskærmens udformning, opfyldes Miljøstyrelsens krav på 58 db ikke. Der vurderes, at målopfyldelsen ville have krævet en anden og betydeligt højere konstruktion. Trods dette viser spørgeskemaundersøgelsen, at støjen føles mindre generende bag det afskærmede udeareal. Københavns Kommune kan på baggrund af resultater fra støjmålinger, spørgeskemaundersøgelsen og overslagsberegningen vurdere, at lydskodden og støjmuren kan sikre lavere støj fra omgivelser, en forbedring af lydmiljøet og mindre støjgenerede beboere. Det vurderes, at projektet kan udvides til øvrige boligblokke, der har facade ud mod Folehaven. Afgørelsen og videreforløb ligger hos FB Folehavens bestyrelse. Lydskodden vil i sit nuværende design kunne anvendes på støjbelastede facader på Folehaven. Vælges det at anvende løsningen på andre facader, skal det dokumenteres at Miljøstyrelsens krav er overholdt. Lydskodden skønnes at være et godt alternativ til lydruder. Dog er det meget afhængigt at facadeudtrykket. I Folehaven-projektet er lydskodder et naturligt valg pga. facadens eksisterende vinduesskodder, men i en meget stor del af Københavns boligmasse består vinduerne typisk af flerfags-dannebrogsvinduer. Her vil lydskodden ikke nødvendigvis være et oplagt valg af æstetiske årsager. Langt de fleste boliger i København har vinduer, der åbner udad. Lydskodden er udviklet til indadgående vinduer, men de kan også bruges på udadgående vinduer, mener adm. direktør i Art Andersen, Jørn Krab. I en eventuel udvikling af anden generation kunne lydskodderne formentlig konstrueres, så de passer bedre til vinduer, der går udad. Københavns Kommune har p.t. ikke planer om at iværksætte lokale støjprojekter, men erfaringer fra Folehaven vil bruges i eventuelt kommende lokale støjhandlingsplaner i andre støjramte områder. Side 32 af 32

33 By & Klima Njalsgade Postbox København S Telefon: EAN nr:

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN. - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN. - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde APRIL 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 PLANENS INDHOLD OG TILBLIVELSE 4 TRAFIK OG STØJ I FOLEHAVEN 6 STØJKORTLÆGNING

Læs mere

SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER

SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER 1 KOLOFON Udgivet af: Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2014 Kontakt og information: Center for Sundhed, Folkesundhed København

Læs mere

Undersøgelse af den oplevede støj fra vejtrafikken langs tre stærkt trafikerede bygader i København

Undersøgelse af den oplevede støj fra vejtrafikken langs tre stærkt trafikerede bygader i København Undersøgelse af den oplevede støj fra vejtrafikken langs tre stærkt trafikerede bygader i København Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Udgivet af Kan rekvireres hos Københavns Kommune Vej og Park Miljøkontrollen

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

TM12 Støjpartnerskaber

TM12 Støjpartnerskaber Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej

Læs mere

Støjgener fra byveje og motorveje

Støjgener fra byveje og motorveje Støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Norsk Akustisk Selskap, Høstmøte 2016, Drammen Hvorfor er støjgeneundersøgelser interessante? 2. WHO s pyramide om sundhedsmæssige konsekvenser

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE Maj 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN 3 2 EN BESKRIVELSE AF DEN STØRRE VEJ, DER ER

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 :

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE Juni 2009 Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Støjkortlægning efter tiltag

Støjkortlægning efter tiltag Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT NOVEMBER 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND 4 1.1 FORMÅL MED STØJHANDLINGSPLANEN 4 1.2 PERSPEKTIVER 4 1.3 ORGANISERING AF PROJEKTET 5 1.4 BORGERDIALOG

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Beregning af udendørs vejtrafikstøj på Ærøvej 1 i Silkeborg kommune.

Beregning af udendørs vejtrafikstøj på Ærøvej 1 i Silkeborg kommune. Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-02-140616. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af udendørs vejtrafikstøj på Ærøvej 1 i Silkeborg kommune. Ærøvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...

Læs mere

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune Støjhandlingsplan En handlingsplan for større kommunale veje Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Væsentlige punkter i planen... 4 2. Beskrivelse af de større veje der er taget

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne.

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Bilag 1 Hvordan søger man Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Ansøgningsfrist: 1. december 2005 (senere forlænget

Læs mere

Støjhandlingsplan

Støjhandlingsplan Vejle Kommune Støjhandlingsplan 2010-2013 Teknisk notat Maj 2010 Vejle Kommune Støjhandlingsplan for de større vejstrækninger Teknisk notat Maj 2010 1 Indholdsfortegnelse 1 Administrative bestemmelser

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TRAFIKSTØJ (FORSLAG A) ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr.

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. NOTAT Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-28 Til Fra Alf Christensen og Jann Hansen, Silkeborg Kommune Jacob Storm

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

STØJHANDLINGS- PLAN 2013. For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011

STØJHANDLINGS- PLAN 2013. For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011 STØJHANDLINGS- PLAN 2013 For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011 Udgivet i marts 2011 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Foto: Københavns Kommune Grafisk

Læs mere

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale veje 6

Læs mere

Teknisk notat N (revideret 29/1/2016)

Teknisk notat N (revideret 29/1/2016) Teknisk notat N2.138.15 (revideret 29/1/2016) Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 30. december

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken, 8200 Århus N

Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken, 8200 Århus N Trafikstøj Rapport nr./ antal sider BE-01-040614. Sider inkl. denne: 8 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken i Århus. Nydamsparken,

Læs mere

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning

Læs mere

STØJEN STYR PÅ. en inspirationspjece til kommuner om støjhandlingsplaner og stilleområder

STØJEN STYR PÅ. en inspirationspjece til kommuner om støjhandlingsplaner og stilleområder Design: ESSENSEN.COM Foto: Scanpix, Ole Malling, Lene Magner, Ole Andersen, Lisbeth Øhrgaard, Jægersborg Skovdistrikt Tryk: Fihl Jesen Oplag: 500 stk 1. oplag. 2008 ISBN: 9788791823220 PJECEN SKAL GIVE

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik mv. Odense Kommune

Støjhandlingsplan for vejtrafik mv. Odense Kommune Støjhandlingsplan 2013-18 for vejtrafik mv. Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Lovgivning - hvad er omfattet af handlingsplanen? 6 Generelt om vejtrafikstøj 9 Støjgrænser 11 Sammenfatning

Læs mere

Lydnotat L01 Version 001

Lydnotat L01 Version 001 Lydnotat 16.096.L01 Version 001 Riis Akustik ApS Nørreled 22 4300 Holbæk tlf 30511735 claus@riisakustik.dk Kunde: NCC Danmark A/S Henrik Johansen Projekt: Falkoner Centeret Ombygning 2016 Emne: Lydforhold

Læs mere

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N5.005.11 Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj 2011 Projekt: 14.7815.03 Til Fra : Jens Østergaard

Læs mere

Hvordan kan innovative dynamiske facadeløsninger reducere støjen, give energibesparelser - og skabe et bedre indeklima?

Hvordan kan innovative dynamiske facadeløsninger reducere støjen, give energibesparelser - og skabe et bedre indeklima? Hvordan kan innovative dynamiske facadeløsninger reducere støjen, give energibesparelser - og skabe et bedre indeklima? Art Andersen CPH og Inwido > Hvem er Art Andersen CPH? > Hvem er Inwido? Støjen trænger

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser.

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Støjhandlingsplan

Støjhandlingsplan Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2010-2015 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 28 september 2010 Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2010-2015 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 28 september 2010 Dokument nr

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd Luft- og støjforureningen på Østerbro Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk www.ecocouncil.dk Luftforurening Trafikal luftforureningen øger risikoen for:

Læs mere

KØGE KOMMUNE RINGVEJSSTRÆKNINGEN PRIORITERING AF SKÆRMSTRÆKNINGER

KØGE KOMMUNE RINGVEJSSTRÆKNINGEN PRIORITERING AF SKÆRMSTRÆKNINGER Til Køge Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2016 Forslag til prioritering af de strækninger, der skal tildeles en støjskærm KØGE KOMMUNE RINGVEJSSTRÆKNINGEN PRIORITERING AF SKÆRMSTRÆKNINGER RINGVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015 Notat SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj 19. november 2015 Projekt nr. 222217 Dokument nr. 1217169900 Version 1, revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Beregningsmodel med Søhaven markeret

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau med støjvold på udstykningen ved Brunbakkevej 1C i Silkeborg kommune.

Beregning af vejtrafikstøjniveau med støjvold på udstykningen ved Brunbakkevej 1C i Silkeborg kommune. Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-190615. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau med støjvold på udstykningen ved Brunbakkevej 1C i Silkeborg kommune.

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937 Trafikstøjhandlingsplan 2009 Høje-Taastrup Kommune Sag 2253594 dok. 2933937 Indhold 1. Indledning 1.1 Resumé af trafikstøjhandlingsplanen 1.2 Offentlig høring 1.3 Hvad sker der fremadrettet 2. Vejtrafikstøj

Læs mere

Støjhandlingsplan

Støjhandlingsplan ØU150310, pkt 0603 TMU-møde den 030310 Bilag til pkt 0601 Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2010-2015 Forslag Januar 2010 ØU150310, pkt 0603 TMU-møde den 030310 Bilag til pkt 0601 Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Rapportskabelon til Miljømåling trafikstøj Orientering nr. 44 Revision 1 PFi/CB/ilk 8. maj 01 Resume Formålet med denne orientering

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

Høringsspørgsmål og -svar til støjhandlingsplanen 2008-2013

Høringsspørgsmål og -svar til støjhandlingsplanen 2008-2013 Høringsspørgsmål og -svar til støjhandlingsplanen 2008-2013 DELTA - Venlighedsvej 4-2970 Hørsholm - Tlf. 72 19 40 00 - Fax 72 19 40 01 - www.delta.dk - CVR nr. 12275110 Bilag 1 Ballerup Kommune Forslag

Læs mere

NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj

NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Fra MST folder NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj Allan Jensen, Rambøll, Englandsgade 25, 5100 Odense C +45 6542 5812, aaj@ramboll.dk Hvor meget støj er der?

Læs mere

NOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV.

NOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV. NOTAT Projekt Ungdomshuset - Lydmålinger af støj og undersøgelse af forbedringer Kunde Københavns Kommune Notat nr. 1100023528-Notat-0-Musikstøj fra Ungdomshuset Dato 2016-07-01 Til Bjarke Nielsen, Københavns

Læs mere

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen. NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013.

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø Den 4. september 2013 Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Forslag til Støjhandlingsplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 Støjhandlingsplan 2013 indhold 0 Baggrund 3 1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 3 Ansvarlige myndigheder og retligt grundlag 6 4 Alle gældende

Læs mere

: Britt Tang Sørensen Københavns Kommune, Miljøkontrollen. : Søren Bo Hansen / Søren Damgaard Kristensen

: Britt Tang Sørensen Københavns Kommune, Miljøkontrollen. : Søren Bo Hansen / Søren Damgaard Kristensen Notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 N2.078.07 Københavns Kommune støjhandlingsplan Støjhandlingsplan

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på Erhvervspark Silkeborg. Erhvervspark Silkeborg, Randersvej 6-8, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på Erhvervspark Silkeborg. Erhvervspark Silkeborg, Randersvej 6-8, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-290515. Sider inkl. denne: 9 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af vejtrafikstøjniveau på Erhvervspark Silkeborg. Erhvervspark Silkeborg, Randersvej

Læs mere

Allerød Kommune. Støjkortlægning

Allerød Kommune. Støjkortlægning Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Ref 86511082 Støj(1) Version 2 Dato 2009-03-24 Udarbejdet af MDY, CM Kontrolleret af MDY Godkendt af CM Rambøll Danmark

Læs mere

Kortlægning af vejtrafikstøj i Fredericia Kommune

Kortlægning af vejtrafikstøj i Fredericia Kommune Side 1 Kortlægning af vejtrafikstøj i Fredericia Kommune April 2009 Udgivelsesdato : 2. april 2009 Projekt : 35.8661.02 Rapportnr : T4.005.08 Udarbejdet : Hans Bjergegaard Kontrolleret : Niels-Jørgen Hviid

Læs mere

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN Til Greve Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Maj 2016 TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN TJØRNELYSKOLEN Revision 1 Dato 23-05-2016 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen Kontrolleret

Læs mere

forslag for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

forslag for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune forslag Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale

Læs mere

Page 1 of 1. Ulla Merete Riel

Page 1 of 1. Ulla Merete Riel Page 1 of 1 Ulla Merete Riel Fra: Henrik Lynghus (LYN) [LYN@NIRAS.DK] Sendt: 20. april 2009 08:38 Til: Cc: Emne: Teknisk Postkasse Alan Willumsen; Jesper Andersen; Mads Ventzel; Ole Kyhl, Nørreskovpark;

Læs mere

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9.

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9. Teknisk Notat Casa Vita, virkning af støjskærm Udført for Roskilde Kommune TC-101003 Sagsnr.: I100897-01 Side 1 af 9 9. september 2016 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax

Læs mere

Trafik og Veje Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J. Indsigelse vedrørende Århus Kommunes Støjhandlingsplan

Trafik og Veje Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J. Indsigelse vedrørende Århus Kommunes Støjhandlingsplan Trafik og Veje Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J Indsigelse vedrørende Århus Kommunes Støjhandlingsplan Brabrand Fællesråd har stor sympati for Kommunens planlagte indsats for at mindske generne

Læs mere

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune Støjhandlingsplan En handlingsplan for større kommunale veje Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Væsentlige punkter i planen... 4 2. Beskrivelse af de større veje der er taget

Læs mere

Dette brev indeholder betragtninger vedrørende tre områder, som vi mener skal og bør behandles indenfor en rimelig horisont:

Dette brev indeholder betragtninger vedrørende tre områder, som vi mener skal og bør behandles indenfor en rimelig horisont: Værløse 8.7.2014 Til Center for drift og Teknik, Furesø kommune. Ang. Høring om kommunens støjhandlingsplan 2014. Grundejerforeningen Kollekolleparken er kendetegnet ved at være en af de mest støjbelastede

Læs mere

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse af Bo Mikkelsen og Lars Ellebjerg Larsen Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé, bygning 116 Vest

Læs mere

Teknisk notat N Vibo Boligselskab Afd 117 Ekstern støj. 13. november 2015 Vores reference: : Søren Damgaard Kristensen.

Teknisk notat N Vibo Boligselskab Afd 117 Ekstern støj. 13. november 2015 Vores reference: : Søren Damgaard Kristensen. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 N2.106.15 Vibo Boligselskab Afd 117 Ekstern støj 13. november 2015 Vores reference: 27.2323.02

Læs mere

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Virksomheder Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J Hermans Tivoli Friheden A/S Skovbrynet 5 8000 Aarhus C Att.: Henrik Ragborg Olesen Side 1 af 5 Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans TEKNIK

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013 Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup 0. Indledning Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægningen fra 2006. Miljøstyrelsen

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere