1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5"

Transkript

1 Støjhandlingsplan 2013

2 indhold 0 Baggrund 3 1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 3 Ansvarlige myndigheder og retligt grundlag 6 4 Alle gældende grænseværdier 6 5 Resume af støjkortene 8 6 Vurdering af personer og boliger der udsættes for støj 13 7 Beskrivelse af allerede inførte tiltag 14 8 Tiltag de kommende 5 år og forventet effekt af indsatsen 14 9 Strategi på langt sigt Finansielle forhold Evaluerings tiltag Referat af den offentlige høring 17 2

3 0 baggrund Den 13. juni 2006 træder Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Støjbekendtgørelsen) i kraft. Støjbekendtgørelsen udmønter et EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj i dansk lovgivning. Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 23. december Som opfølgning på bekendtgørelsen kortlægger Aarhus kommune i 2007/2008 alle veje med mere end køretøjer pr. døgn. Kortlægningen dannede grundlag for den gældende Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune, der blev vedtaget af byrådet den 28. marts Kortlagte kommuneveje SILKEBORGVEJ RANDERSVEJ VIBORGVEJ RINGVEJEN RINGGADEN GRENÅVEJ Med bestemmelserne i den reviderede Støjbekendtgørelsen pålægges Aarhus Kommune i 2011/2012 at kortlægge støj inden for et nærmere afgrænset område samt udarbejde en støjhandlingsplan. SKANDERBORGVEJ ODDERVEJ For at få et mere fyldestgørende billede og et bedre grundlag for at udarbejde handlingsplanen er det valgt at kortlægge alle boliger i kommunen. Formålet med kortlægningen og støjhandlingsplanen er samlet set jf. Støjbekendtgørelsen: at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der skyldes eksponering for ekstern støj, samt opretholde støjmiljøets kvalitet der hvor det er acceptabelt. Kortlægning og handlingsplan skal revideres hvert 5. år. Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virkninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støjbekendtgørelsen fastlægges det, hvordan kortlægningen skal gennemføres samt hvordan den skal rapporteres til Miljøstyrelsen. Derudover fastlægger bekendtgørelsen, hvorledes støjhandlingsplanen skal disponeres således at handlingsplaner kan sammenlignes på tværs af kommuner. I 2011 gennemfører Aarhus Kommune en kortlægning af alle boliger i kommunen resultatet heraf ligger til grund for den aktuelle handlingsplan. Staten kortlægger på tilsvarende vis støj langs statsveje og jernbaner samt udarbejder handlingsplaner. Det område der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges i 2012 TILST BRABRAND HASSELAGER STAVTRUP HASLE VIBY TRANBJERG SKEJBY HOLME HØJBJERG VEJLBY ÅRHUS SKÅDE EGÅ RISSKOV 3

4 1 oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen Kortlægningen omfatter hele kommunen. Den lovbestemte del af kortlægningen udgør dog kun 81,5 km2 af kommunens i alt 469 km2. Kortlægningen viser at ca boliger har et støjniveau på facaden der overstiger grænseværdien for nybyggeri på 58 db, heraf ligger ca inden for det område, der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges. Ca af kommunens boliger har et støjniveau over 68 db som er grænsen for, hvor et flertal af befolkningen føler sig stærkt støjbelastet, heraf ligger ca inden for det område, der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges. Ca. 74 % af de støjbelastede boliger er etageboliger og ca. 21 % er parcelhuse og rækkehuse. Med den aktuelle handlingsplan lægges der op til at den systematiske anvendelse af støjreducerende belægninger - som blev startet op med Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune - fortsætter i de næste 5 år. Der udover lægges der op til, at der afsættes et årligt beløb, der muliggør at kommunen kan indgå partnerskaber med private om projekter til afhjælpning af støjgener gennem facadeisolering og støjafskærmning. Hertil kommer generelle trafikplanmæssige tiltag, der regulerer trafikkens omfang og dermed den afledte støjbelastning. 4

5 2 Det kortlagte område og støjkilderne Aarhus Kommune har pr. 1. januar 2011 et samlet areal på 469 km2, ca indbyggere og ca boliger. Jf. Støjbekendtgørelsen skal det større samlede byområde med et areal på 81,5 km2, ca indbyggere og ca boliger kortlægges. I Aarhus Kommune er det valgt at kortlægge hele kommunen. Handlingsplanen omfatter derfor hele kommunen. Aarhus bygger på fingerplansprincipper med en bykerne omkranset af de tre Allégader og bugten og en byudvikling, der følger indfaldsvejene, hvor imellem den grønne struktur strækker sig ind mod Midtbyen. Uden for Allégaderne og inden for Ringgaden ligger der en blanding af brokvarterer med sluttet karrébebyggelse og mere åbne strukturer med parcelhuse, universitetsparken med universitet og store parkområder samt Aarhus Universitetshospital, Kommunehospitalet, Aarhus Universitetshospital, Tage Hansens Gade og Botaniskhave med Den Gamle By. Helt ind til den centrale del af Aarhus skærer sig fra vest banegraven. Uden for Ringgaden og inden for Ringvejen er strukturen mere åben og der er en stor andel af enkeltstående enfamiliehuse og solitære boligblokke. Der ligger også flere ældre erhvervsområder, der i kommuneplanen er udlagt til byomdannelsesområder. Uden for Ringvejen - i de nærliggende forstæder - er boligtypen kendetegnet ved en blanding af enfamiliehuse, rækkehuse og etageboliger i en åben struktur. Støj fra veje Støjkortlægningen bygger på en kortlægning af den belastning alle veje i kommunen med mere end 500 køretøjer pr. døgn påfører boliger, der ligger som nabo til vejene. I Aarhus kommune er der i 2011 ca. 817 km veje med en trafikmængde på over 500 køretøjer pr. døgn. tet og vejene indgår som en del af Vejdirektoratets støjhandlingsplan. Støjkortlægningen er blevet udført på baggrund af trafiktal fra Der er i vid udstrækning tale om talte trafikmængder. På strækninger, hvor der ikke findes talte trafikmængder, er trafikmængden skønnet. Trafikmængderne er fordelt på køretøjstyper (personbiler og varebiler, lastbiler og store lastbiler) og over døgnet (dag kl. 7-19, aften kl , nat kl. 22-7) Trafikindekset for kommunen viser, at der generelt frem til 2010 har været et fald i trafikbelastningen. Det største fald ses på indfaldsvejen. I 2011 har der på ny været en svag stigning i trafikken, den største stigning ses på indfaldsvejene. Støj fra virksomheder På kortlægningstidspunktet i 2011 er der ikke placeret IPPC-virksomheder inden for det samlede byområde. Der indgår derfor ikke en kortlægning af virksomhedsstøj i handlingsplanen. Ved godkendelsespligtige virksomheder reguleres den eksterne støj ved hjælp af miljøgodkendelser. Hvis der er tale om ikke godkendelsespligtige virksomheder, kan den eksterne støj reguleres ved hjælp af påbud efter Miljøbeskyttelsesloven. Virksomhedsstøjkravene er indarbejdet som en del af kommuneplanens generelle rammebestemmelser og bygger på Miljøstyrelsens vejledning for ekstern støj fra virksomheder. Støj fra Jernbaner Transportministeriet udarbejder støjkortlægning og støjhandlingsplan for jernbaner. Trafikindeks Indeks INDFALDSVEJE AARHUS *HELE LANDET MIDTBYEN Vejene inden for det samlede byområde udgør ca. 327 km, hvoraf hovedparten er kommunale veje eller private fællesveje. En mindre del er statsveje. Støjbidraget fra statsvejene er medtaget i kortlægningen for Aarhus, men er også særskilt kortlagt af Vejdirektora * Kilde Vejdirektoratet År

6 3 Ansvarlig myndighed og retligt grundlag 4 Alle gældende grænseværdier Den ansvarlige myndighed for udarbejdelse og offentliggørelse af støjkortlægningen og støjhandlinsplanen er Aarhus Byråd. Aarhus Byråd er jf. Lov om offentlige veje myndighed når det gælder forhold omkring det kommunale vejnet i Aarhus Kommune. Støjhandlingsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 23. december 2011 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner i det følgende kaldet støjbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen udmønter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj. Støjkortlægningen og støjhandlingsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner, der beskriver hvordan støjkortlægning og støjhandlingsplaner skal udarbejdes. Grænseværdier for støjbelastning er i Aarhus Kommune indarbejdet som en del af den gældende kommuneplans generelle rammebestemmelser. Der er bl.a. indarbejdet vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj og virksomhedsstøj. Grænseværdierne bygger på Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje (Vejledning nr. 4, Miljøstyrelsen 2007) og Ekstern støj fra virksomheder (Vejledning nr. 5, Miljøstyrelsen 1984 samt tillæg til denne vejledning af juli 2007). Vejstøj Der foreligger grænseværdier for nybyggeri samt for eksisterende bebyggelse, hvis der sker ændringer i støjniveauet som følge af ombygning af vejinfrastrukturen. Støjbestemmelserne danner grundlag for fastsættelse af støjmæssige krav og hensyn i detailplanlægningen (lokalplaner m.m.) og i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse samt i forbindelse med nye vejanlæg samt større ombygninger af vejene, der har karakter af nyanlæg. For vejtrafikstøj er grænseværdier for det udendørs støjniveau i forhold til ny bebyggelse følgende: Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker Hoteller, kontorer m.v. Grænseværdi Lden* 53 db Lden 58 db Lden 63 db * Lden er en sammenvejet værdi for støjbelastningen over døgnet (dag, aften, nat). Der er indregnet et øget genetillæg på 5 og 10 db for henholdsvis aften og nat. De tre tidsperioder er dag: kl. 7-19, aften: kl og nat kl Generelt gælder også Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveauer på 33 db for boliger og 38 db for kontorerhverv. 6

7 Virksomhedsstøj Ved udlæg eller anvendelse af arealer til håndværksog industrivirksomheder og anden støjende virksomhed og ved udlæg af arealer til støjfølsomme formål skal det sikres, at det udendørs støjniveau, som virksomheder påfører omgivelserne, ikke overskrider støjgrænserne i nedenstående skema. Ud over at gælde for håndværks- og industrivirksomheder er støjgrænserne også gældende for f.eks. bygge og anlægsarbejder, faste anlæg til energiproduktion, idrætsanlæg samt fritidsklubber og lignende fritidsaktiviteter. Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder samt tillæg til vejledning nr. 5/1984 fra juli 2007 samt at skemaets støjgrænser bør anvendes i forbindelse med vejledningens tekst. Områdetyper / Ækvivalent, korrigeret støjniveau i db(a) Hverdage kl Lørdage kl Hverdage kl Lørdage kl Søn- og helligdage kl Alle dage kl Erhvervsområder Erhvervsområder med forbud mod generende virksomhed Områder med blandet bolig og erhverv (55) Etageboliger (55) Åben-lav boligbebyggelse og friarealer i byområder Sommerhusområder, rekreative områder og særlige naturområder (50) (50) (grænseværdier for maksimale støjniveauer er angivet i parentes) 7

8 5 resume af støjkortene Inden for Aarhus Kommune er der som grundlag for handlingsplanen gennemført beregninger af vejstøjniveauerne på facader af alle boliger. Støjkortene viser støjudbredelsen for forskellige støjintervaller beregnet i en højde af 1,5 m over terræn. Der er foretaget støjberegninger i henholdsvis 1,5 m svarende til ørehøjde og 4 m svarer til ørehøjde på 1. Sal for alle boliger i kommunen. Boliger over 1. sals niveau er knyttet til støjniveau i 4m s højde, hvilket giver en mindre fejl i niveauerne fra 2. sal og længere op idet støjen i realiteten vil aftage en smule (1-2 db) jo højere op man kommer. Da der imidlertid er tale om meget små afvigelser til den gode side det faktiske støjniveau vil være lidt lavere end det beregnede - er der valgt denne simplificering. 8

9 over 78 db db db db db Støjniveau Lden i 1,5 m for hele kommunen db SPØRRING MEJLBY SABRO HÅRUP Todbjerg LØGTEN SKØDSTRUP STUDSTRUP TRIGE HJORTSHØJ ELSTED ELEV LYSTRUP LISBJERG SKÆRING BORUM TILST SKEJBY VEJLBY RISSKOV HASLE FRAMLEV BRABRAND ÅBYHØJ ÅRHUS HARLEV ORMSLEV KOLT GELLERUP ÅBY STAVTRUP VIBY HOLME SKÅDE HØJBJERG HASSELAGER TRANBJERG MÅRSLET BEDER SOLBJERG MALLING 9

10 Som støjindikator benyttes årsdøgnmiddelværdien (Lden), som er en sammenvejning af støj i tidsperioderne dag, aften og nat. I sammenvejningen indgår, at genevirkningen af støj om aftenen og om natten er større end om dagen. I beregningen indgår et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db til støjen i natteperioden for derved at opnå et støjniveau, som bedre svarer til den oplevede gene. Støjberegningerne er gennemført med beregningsmodellen Nord2000. Af støjkortet fremgår, at støjudbredelsen er afhængig af vejens omgivelser. Bygninger i første række virker som skærm for bagved liggende bygninger og arealer, ligesom støjskærme har en god effekt på støjniveauet på arealer og bygninger bagved. Støjkortlægningen vedrører alene de udendørs støjniveauer. I Kommunen har ca , svarende til ca. 36 % af det totale antal boliger i kommunen, et støjniveau på en eller flere facader, der overstiger grænseværdien for nybyggeri på 58 db. Ca eller 90 % af disse boliger ligger inden for det område, der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges. Ca af kommunens boliger, svarende til ca. 8 % af det totale antal boliger i kommunen, har et støjniveau over 68 db som er grænsen for, hvor et flertal af befolkningen føler sig stærkt støjbelastet. Ca eller 98 % af disse boliger ligger inden for det område, der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges. Ca. 74 % af de støjbelastede boliger er etageboliger og ca. 21 % er parcelhuse og rækkehuse. Fordeling af alle boliger på støjintervaller Støjinterval i db Antal boliger Mindre end Over

11 over 75 db db TRIGE 65 HJORTSHØJ - 69 db db Støjniveau (Lden) i 1,5 m s højde i det jf. støjbekendtgørelsen kortlagte område db LISBJERG VEJLBY TILST SKEJBY RISSKOV HASLE BRABRAND ÅBYHØJ ÅRHUS ÅBY STAVTRUP VIBY HOLME SKÅDE HASSELAGER HØJBJERG TRANBJERG 11 MÅRSLET

12 Søften TRIGE HJORTSHØJ db db db db Støjniveau (Ln(nat)) i 1,5 m s højde i det jf. støjbekendtgørelsen kortlagte område db VEJLBY TILST SKEJBY RISSKOV HASLE BRABRAND ÅBYHØJ ÅRHUS ÅBY STAVTRUP VIBY HOLME SKÅDE HASSELAGER HØJBJERG TRANBJERG 12

13 Antal boliger opgjort på baggrund af den gennemsnitlige belastning over døgnet i det lovbestemte kortlægningsområde opgjort i henhold til bekendtgørelsens intervalopdeling Støjinterval Antal boliger opgjort efter Lden Antal boliger opgjort efter Ln(nat) Lden i 1,5m højde Lden i 4m højde Ln i 1,5m højde Ln i 4m højde db db db db db Over 75 db Antal personer opgjort på baggrund af den gennemsnitlige belastning over døgnet i det lovbestemte kortlægningsområde opgjort i henhold til bekendtgørelsens intervalopdeling Støjinterval Antal boliger opgjort efter Lden Antal boliger opgjort efter Ln(nat) Lden i 1,5m højde Lden i 4m højde Ln i 1,5m højde Ln i 4m højde db db db db db Over 75 db

14 6 vurdering af personer og boliger der udsættes for støj Især trafikken udgør en betydende kilde til støj, men også virksomheder og støjende fritidsanlæg er kilder til støj. Trafikken i Århus Kommune er stigende, og uden en målrettet indsats vil støjbelastningen også stige. Af Kommuneplan 2009 fremgår Kommunens målsætning på støjområdet. En målsætning om at: Støjgenerne minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i eksisterede bymiljøer sikres gode indendørs støjforhold og gode miljøer på udendørs opholdsarealer Antallet af eksisterende boliger, der er belastes af et højt støjniveau fra vejtrafik, skal reduceres. For at målsætningen kan opfyldes, er det nødvendigt med en målrettet indsats over for de mest støjbelastede boliger. Støjkortlægningen afdækker ikke, hvor mange af boligerne, der har en facadeisolering, der sikrer overholdelse af Bygningsreglements grænseværdi for det indendørs støjniveau ved nybyggeri. Tidligere kortlægning har vist, at ca. 10 % af de støjbelastede boliger har skiftet vinduerne til støjisolerende vinduer, hvorved de har opnået indendørsstøjniveau svarende til Bygningsreglementets krav til nybyggeri. Aarhus Kommune har eksempelvis i perioden fra haft en støjpuljeordning, hvorfra der er tildelt 50 % tilskud til udskiftning af vinder i en række ejendomme i den centrale del af Aarhus. I alt fik 371 boliger nye vinduer som følge af tilskudsordningen. Boliger der ligger med en facadebelastning på db vurderes at kunne få nedbragt deres støjbelastning til acceptable niveauer ved en systematiske anvendelse af støjreducerende belægninger. Det drejer sig om ca boliger. Ved de resterende ca boliger er det for at opnå acceptable støjniveauer nødvendigt at iværksætte yderligere tiltag. Støjbelastningen ved de ca boliger ( af disse er etageboliger) der har støjniveauer over 68 db på facaden kan nedbringes ved hjælp af facadeisolering. Kommunes tidligere erfaringer med støjpuljeordningen viser, at det koster i størrelsen kr. pr. bolig at skifte vinduer til lydruder. Grundlag for prioritering af støjindsatsen Støjindsatsen langs de kommunale veje i Aarhus Kommune prioriteres således, at de mest belastede områder prioriteres højst og således at der primært sættes ind, hvor flest mulige stærkt belastede boliger og personer, der bor eller færdes i området, får effekt af indsatsen. Generelt prioriteres indsatsen efter princippet om mest mulig effekt pr. investeret krone. Af nedenstående figur fremgår den forventede effekt af forskellige virkemidler. Opgørelsen bygger på undersøgelser foretaget af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens analyser viser at der umiddelbart opnås den største effekt i forhold til omkostninger, ved at anvende støjreducerende tyndlagsbelægninger. Anvendelse af støjreducerende tyndlagsbelægninger tager toppen af støjen, men kan ikke løse hele støjproblemet. Det vil derfor være nødvendigt at anvende flere virkemidler samtidig for at få bragt støjniveauet ned på eksempelvis grænseværdierne for nybyggeri. Virkemiddel Reduktion i db Bemærkninger Reduktion i trafikmængden 0-3 Reduktion i trafikmængden på 50 % giver en 3 db dæmpning. Hastighedsreduktion 1-2 En sænkning af hastigheden fra 60 til 50 km/t giver en reduktion på 1,5-2 db. Forbud mod lastvogne om natten Støjafskærmning (vold eller skræm) Støjreducerende belægninger En reduktion i den tunge trafik fra 10 % til 0 % ved 50 km/t giver en reduktion på 1,4 db. Med afskærmning af realistiske dimensioner vil det være muligt at opnå dæmpninger på db. Skærme dæmper dog kun de nederste 1-2 etager og udendørs friarealer. Effekten aftager gradvis over belægningens levetid og den største effekt opnås i starten. Støjisolering af boliger 5-40 Større dæmpning end 40 db vil i reglen ikke være økonomisk realistisk. 14

15 7 beskrivelse af allerede indførte tiltag 8 tiltag de kommende 5 år og forventet effekt af indsatsen Aarhus Kommune har siden 1984 haft fokus på de trafikskabte støjgener og hvordan støjgenerne fremadrettet kan begrænses mest muligt. Et sæt støjbestemmelser har siden udgjort en del af kommuneplanens rammebestemmelser. Her er der opstillet grænseværdier for, hvor stor støjbelastningen må være ved ny støjfølsom bebyggelse. Disse krav er fulgt op i lokalplanlægningen, hvor der også er redegjort for, hvilke afhjælpende foranstaltninger (støjafskærmning, afstandskrav, m.m.), der skal iværksættes for at de stillede støjkrav kan opfyldes. I 1994 bliver der iværksat tiltag for at forbedre bymiljøet dels med en trafikplan for City, der sikrer en trafikfredeliggørelse af cityområdet, hvorved der er opnået en markant støjmæssig effekt dels med en Trafik- og miljøhandlingsplan, hvor der bliver opstillet mål for støjbelastningen også i eksisterende områder. I Trafik- og miljøhandlingsplanen er et af indsatspunkterne at få kortlagt de støjbelastede boliger og omfanget af støjbelastningen. Siden da er der med jævne mellemrum foretaget opdatering af kortlægningen af støjbelastede boliger i Aarhus Kommune. I 2001 bliver Trafik- og miljøhandlingsplanen opdateret på trafikstøjområdet med nye målsætninger og indsatsområder. Med udgangspunkt i målsætningerne og midler afsat af Byrådet til en indsats mod støjbelastningen ved eksisterende boliger blev der oprettet en kommunal støjpulje. Der bliver gennemført en støjkortlægning af alle boliger i kommunen som grundlag for en prioritering af de afsatte midler. I perioden bliver støjpuljen udmøntet i form af tilskud til forbedring af støjisolering af facader ved en række af de mest støjbelastede boliger i det centrale Aarhus. I alt modtager ca. 400 boliger tilskud til udskiftning af vinduer og opnår et bedre indendørs støjniveau. Handlingsplanens indsatsområder de kommende 5 år koncentrere sig primært om følgende: Støjreducerende asfalt I den kommende 5 års periode vil indsatsen med systematisk anvendelse af støjreducerende belægninger fortsætte. Indsatsen vil primært koncentrere sig om udlægning af støjreducerende belægninger i forbindelse med nye slidlagsarbejder på indfaldsvejene, ringvejene og det øvrige trafikvejnet. Generelt vil det i forbindelse med slidlagsarbejder også på mindre veje i hvert enkelt tilfælde blive vurderet om belægningen med fordel kan være en støjreducerende belægning. Siden det med Miljøhandlingsplan bliver besluttet at anvende støjreducerende belægninger som et virkemiddel til bekæmpelse af vejtrafikstøj ved eksisterende boliger er der på ca. 45,3 km veje blevet udlagt støjreducerende belægninger i Aarhus. Det forventes at der i den kommende 5 års periode kan udlægges støjreducerende belægninger på yderligere ca. 25 km veje. Strækninger forsynet med støjreducerende belægning TILST BRABRAND HASLE SKEJBY VEJLBY LYSTRUP ÅRHUS HJORTSHØJ EGÅ RISSKOV I bliver alle veje med mere end køretøjer pr. døgn kortlagt. Kortlægningen bliver fulgt op af Handlingsplan for større veje i Aarhus Kommune, der i 2012 bliver vedtaget af Byrådet. Støjhandlingsplanen lægger op til, en systematisk anvendelse af støjreducerende tyndlagsbelægninger på alle større veje inden for bymæssig bebyggelse. STAVTRUP VIBY HASSELAGER TRANBJERG HOLME HØJBJERG SKÅDE Effekten af tiltaget Støjniveauet langs de veje der får støjreducerende belægninger forventes at falde med 1,5 til 4 db. Den største dæmpning vil opleves i belægningens første leveår. 15

16 Tiltag ved eksisterende boliger (støjpulje, støjskærme) Hovedparten af de stærkt støjbelastede boliger ligger ud til det overordnede vejnet - Ringvejene og indfaldsvejene. Veje som er udpeget som en del af kommunes trafikvejnet og som sådant skal afvikle en stor del af trafikken til/fra og i Aarhus for derved at fredeliggøre mindre miljørobuste vejstrækninger. De boliger der ligger ud til ringvejene og indfaldsvejene er i stor udstrækning etageboliger. Boligerne ligger ofte med facaden i vejskel, hvorved virkemidlerne til nedbringelse af støj reduceres. I disse tilfælde er det ofte nødvendigt at tage flere virkemidler i brug samtidig. De bedst egnede virkemidler er støjreducerende belægninger kombineret med facadeisolering (støjisolerende vinduer). Anvendelse af støjreducerende belægning kan tage toppen af støjen, men kan ikke bringe støjniveauet ned på grænsen for nybyggeri. Kombineres støjreducerende belægninger med facadeisolering kan der opnås gode indendørs støjniveauer og mærkbart forbedrede udendørs niveauer. Støjafskærmning kombineret med støjreducerende belægning er velegnede virkemidler ved villaer og rækkehuse, da en kombination af disse to virkemidler til sammen kan nedbringe de udendørs støjniveauer til acceptable niveauer og i mange tilfælde til niveauer, der er gældende for nybyggeri. Anvendelse af støjafskærmning vanskeliggøres i de situationer, hvor der er etableret overkørsler til den vej, der er støjkilden. Det skyldes at overkørsler medfører et behov for at bryde skærmforløbet, hvorved det ikke er muligt at opnå den optimale effekt af støjskærmen. Udgifterne til støjisolering og støjskærme er relativt stor i forhold til den effekt, der kan opnås og der vil være tale om løsninger, der berører den enkelte ejer. Ved anvendelse af disse virkemidler er det nødvendigt at indgå partnerskaber mellem kommunen og den private ejer om at nedbringe støjen ved støjafskærmning og forbedringer af facadeisoleringen. På baggrund af erfaringer fra den kommunale støjpulje ( ) er det skønnet at det koster ca kr. pr. etagebolig at udskifte almindelige vinduer til lydruder. Gennemsnitsprisen dækker dog over store variationer. Erfaringer viser at udgiften til parcelhuse er noget højere, da det her udover vinduer kan være nødvendigt at opsætte støjskærme. Støjhensyn ved nye boliger I forbindelse med lokalplanlægning og enkeltsagsbehandling er der siden starten af 1980 erne stillet krav om, at der skal sikres støjniveauer i henhold til gældende støjbestemmelser. Inden for støjbelastede områder kan der kun udlægges arealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændring af eksisterende anvendelse, såfremt den fremtidige anvendelse kan sikres mod eksterne støjgener. Eksempelvis betragtes områder med et udendørs støjniveau over Lden 58 db normalt som støjbelastede, når det gælder vejstøj. Støjfølsomme funktioner omfatter boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner samt hoteller, kontorer og liberale erhverv herunder i et vist omfang udendørs opholdsarealer til funktionerne. Hertil kommer visse anvendelser til rekreative formål i byer og det åbne land parker, kolonihaver, naturområder, sommerhusområder og campingpladser. Effekten af tiltaget Effekten er afhængig af, hvor mange midler der afsættes til formålet. Effekten af tiltaget Det forventes at alle nye boliger overholder kommuneplanens støjkrav. 16

17 trafikplanlægning (hastighed og mængder) Støjhensynet taler generelt for at trafikken koncentreres - en fordobling af trafikmængden giver eksempelvis en stigning i støjbelastningen på 3 db. Trafikplanlægningen i kommunen har bl.a. med baggrund heri gennem en længere årrække taget afsæt i en strategi om, at koncentrere trafikken - herunder den tunge trafik - på det overordnede vejnet, og gerne den mest miljørobuste del. Støjhensynet vil også i den fremtidige trafikplanlægning indgå som et væsentligt element. I dag er størstedelen af den gennemkørende tunge trafik, og tunge trafik med ærinde i byen, koncentreret på indfaldsvejene samt Ringgaden og Ringvejen. Umiddelbart er det ikke muligt, i meget større omfang end det sker i dag at styre rutevalg for den tunge trafik, som har mål mange steder i byen. Der er flere projekter undervejs, der forventes at have en gunstig indvirkning på trafikstøjen. Det gælder eksempelvis tunnel under Marselis Boulevard, der reducerer støjgenerne fra den tunge trafik til og fra havnen. Men også ITS (Intelligente Transport Systemer) har en gunstig indvirkning på støjen fra trafikken, da bedre fremkommelighed reducerer start-/stopsituationerne, som er en kilde til øget støj specielt fra den tunge trafik. Hastighed I Aarhus er både indfaldsvejene og ringvejene skiltet med byzonetavlen og lastbiler er derfor uanset hastighedsskiltningen i øvrigt underlagt en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Reduktion af hastigheden på det overordnede vejnet har derfor alene en effekt på personbiltrafikken. Eksempelvis medfører en reduktion af hastigheden på Ringvejen - fra 70 til 60 km/t - en støjmæssig reduktion i størrelsen 1 db, hvilket normalt ikke kan registres af det menneskelige øre. En reduktion af hastigheden for at opnå en støjmæssig effekt på det overordnede vejnet inden for byzonen i Aarhus vurderes derfor ikke at give en effekt, der står mål med de gener i forhold til specielt trafikafviklingen en hastighedsreduktion vil medføre. Hastighedsreduktion som virkemiddel til at nedbringe støjgener vurderes at have en større effekt, når der tale om større områder, hvor hastigheden eksempelvis sænkes fra 50 til 40 km/t. Herved kan der opnås en støjmæssig effekt på i størrelsen 1,5 2 db. Reduktion i hastigheden bør dog ikke ske alene ud fra et støjhensyn, men bør ses i sammenhæng med øvrige hensyn eksempelvis sikkerhedshensynet og et generelt ønske om en fredeliggørelse af et område. Effekten af tiltaget Reduktion i trafikmængden og nedsættelse af hastigheden vurderes kun at have ringe eller ingen mærkbar effekt på støjbelastningen af de mest støjbelastede boliger i kommunen. 17

18 9 strategi på langt sigt Udviklingen i trafikinfrastrukturen sker efter et overordnet mål om at Århus fortsat skal være trafikalt velfungerende og attraktiv med hensyn til afvikling af både person- og godstrafikken med en høj mobilitet og god tilgængelighed for trafikanterne. Samtidig skal trafikinfrastrukturen udvikles under hensyntagen til at ressourceforbruget og CO2-udledningen minimeres ved overflytning af biltrafik til kollektiv trafik og cykel- og gangtrafik, at trafiksikkerheden forbedres og miljøbelastningen fra trafikken minimeres. Nye elementer i den fremtidige infrastruktur, der skal understøtte målsætningen er bl.a. etablering af et letbanenet, der forventes at blive et effektivt og miljøvenligt alternativ til biltrafik, og som kan aflaste dele af vejnettet. Letbanen sammentænkes med byvækstmodellen, så nye større byområder så vidt muligt banebetjenes. Et andet element er fremme af cykeltrafikken herunder anlæg af nye cykelruter, forbedring af eksisterende ruter, bedre parkeringsfaciliteter og øget trafiksikkerhed. Støjgenerne skal minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer. Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn. Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i eksisterede bymiljøer sikres gode indendørs støjforhold og gode miljøer på udendørs opholdsarealer. Antallet af eksisterende boliger, der er belastet af et højt støjniveau fra vejtrafik, skal reduceres. Indenfor støjbelastede områder kan der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændring af eksisterende anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse gennem afskærmningsforanstaltninger og/eller isolering af bebyggelse kan sikres mod eksterne støjgener og mod vibrationer fra jernbaner. Samme krav gælder i forbindelse med enkelttilladelser til støjfølsom bebyggelse. Virkemidler Videreføre den forebyggende støjbekæmpelse i forbindelse med byudvikling og lokalplanlægning Fortsætte arbejdet med at koncentrere trafikken på det overordnede vejnet for derved at fredeliggøre mindre og ikke så miljørobuste veje. Systematisk anvendelse af støjreducerende belægninger, hvor naboarealerne til vejen er støjfølsomme. Fremme brugen af mere miljøvenlige transportmidler, cykel, gang, letbane. 18

19 10 FINANSIELLE OPLYSNINGER 11 EVALUERINGSTILTAG Det er ikke muligt at finansiere de beskrevne initiativer i den aktuelle handlingsplan fuldt ud inden for gældende bevillinger. Det vil derfor være en forudsætning for gennemførelse af initiativer som beskrevet i planen, at der gives yderligere bevillinger. Den fortsatte brug af støjreducerende belægninger forventes at kunne afholdes inden for gældende bevillinger, men forventes at medføre en vis forøgelse af udgiften til den løbende vedligeholdelse af vejnettet (udskiftning af slidlag). Udlægningen af støjreducerende belægning vurderes at være forbundet med en vis merudgift. I forbindelse med nye vejanlæg vil eventuel anvendelse af støjreducerendebelægninger indgå som en del af anlægsbudgettet. Medfinansiering af offentlige / private partnerskaber til nedbringelse af støjbelastningen ved hjælp af facadeisolering og støjafskærmning nødvendiggør ekstrabevillinger. For at følge udviklingen i antallet af støjbelastede boliger bliver der lavet periodiske opgørelser over, hvor der er udlagt støjreducerende belægninger samt vurderinger/beregninger af den støjmæssige effekt. Denne faktuelle evaluering vil blive suppleret med stikprøvevise vurderinger af beboernes subjektive oplevelser af effekten af støjtiltagene. 12 REFERAT AF DEN OFFENTLIGE HØRING Forslag til Støjhandlingsplan 2013 har været offentligt fremlagt i perioden 16. maj 2013 til 15. august Der indkom i alt 9 skriftlige bemærkninger til støjhandlingsplanen. Bemærkningerne berører følgende emner: Ønske om støjreduktion ved at sænke den skiltede hastighed og reducere trafikmængden på to konkrete strækninger på Silkeborgvej og Oddervej. Ønske om at der anvendes støjreducerende belægninger og at belægningens standard indgår i støjhandlingsplanen. Ønske om opsætning af støjafskærmning ved en række konkrete ejendomme. En enkelt indsigelse berør støj fra motorvejen. Da de forhold indsigerne berør allerede er indarbejdet i støjhandlingsplanen, vurderes indsigelserne ikke at give anledning til ændringer i støjhandlingsplanen. 19

20 Trafik og Veje Grøndalsvej Viby J Tlf

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale veje 6

Læs mere

forslag for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

forslag for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune forslag Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013.

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø Den 4. september 2013 Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Forslag til Støjhandlingsplan

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 :

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE Juni 2009 Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Støjkortlægning efter tiltag

Støjkortlægning efter tiltag Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele

Læs mere

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db

Læs mere

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE Maj 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN 3 2 EN BESKRIVELSE AF DEN STØRRE VEJ, DER ER

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning. EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...

Læs mere

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Teknisk Udvalg Februar 2016 Kortlægning dokumenterer behov Pesticider over grænseværdien i hver sjette boring Vi har et problem, der skal løses

Læs mere

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune Støjhandlingsplan En handlingsplan for større kommunale veje Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Væsentlige punkter i planen... 4 2. Beskrivelse af de større veje der er taget

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny

Læs mere

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN April / 2010 Støjhandlingsplan Fredericia Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 2 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 August 2000 ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med samme

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

Allerød Kommune. Støjkortlægning

Allerød Kommune. Støjkortlægning Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Ref 86511082 Støj(1) Version 2 Dato 2009-03-24 Udarbejdet af MDY, CM Kontrolleret af MDY Godkendt af CM Rambøll Danmark

Læs mere

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F: Notat Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj INDHOLD 21. april 2015 Projekt nr. 220419 Dokument nr. 1215493551 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af Godkendt af 1 Indledning...

Læs mere

!"!! #$% &!' &'#" & #,+* # #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) *+ # ! " # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# "#$ %$%!

!!! #$% &!' &'# & #,+* # #$4 + 5&'&!&5'&!&5'&-' &!' +) *+ # !  # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# #$ %$%! !"!! #$% &!' &'#" ( )&+)&!'+#, +" +#,++#+-" & #,+ #./#&(&0.123%$ #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) + #.& &+$%! " # 2'#34',$'!' 0 0!'1,'# 0./$','#- +'# &') $&'( "#$ %$%! $!%& ' Dansk Indvandrere Efterkommere

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE,

ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Februar 2004 ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE, 1994-2003 x I 2003 blev der i Århus Kommune født 4.092 børn mod 3.992 i 2002. En stigning på 2,5%. x I forhold

Læs mere

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 April 2002 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med

Læs mere

CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER

CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Til Randers Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Marts 2016 CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Revision 1 Dato 10-03-2015 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2009 Familier og husstande i Århus Kommune, 1. januar 2009 Det samlede antal familier i Århus Kommune pr. 1. januar 2009 udgør 167.021, hvilket er

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen. NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2006 Antal fødte børn i Århus Kommune, 1997-2006 I 2006 blev der i Århus Kommune født 3.954 børn mod 3.924 i 2005. En lille stigning på 0,8 %. I

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 7 Folke- og førtidspensionister, 3-7 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939 og

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013 Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup 0. Indledning Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægningen fra 2006. Miljøstyrelsen

Læs mere

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N5.005.11 Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj 2011 Projekt: 14.7815.03 Til Fra : Jens Østergaard

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937 Trafikstøjhandlingsplan 2009 Høje-Taastrup Kommune Sag 2253594 dok. 2933937 Indhold 1. Indledning 1.1 Resumé af trafikstøjhandlingsplanen 1.2 Offentlig høring 1.3 Hvad sker der fremadrettet 2. Vejtrafikstøj

Læs mere

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN Til Greve Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Maj 2016 TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN TJØRNELYSKOLEN Revision 1 Dato 23-05-2016 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen Kontrolleret

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4... Page 1 of 1 From: Allan Jensen Sent: 11-05-2016 09:26:39 To: Morten Suhr Subject: Ringvejsstrækningen. Prioritering af indsatsen Follow Up Flag: Flag Status: Attachments: Opfølgning Red 1100014800-09-001-1-Prioritering

Læs mere

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. oktober 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE)

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Dagsorden 1. Velkomst 2. Baggrund Anlægslov og VVM-undersøgelser 3. Status for Ringvejen v/holbæk Kommune 4. Tidsplan

Læs mere

Støjhandlings- plan 2010-2012

Støjhandlings- plan 2010-2012 Støjhandlingsplan 2010-2012 Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 2010-2012 er udarbejdet i løbet af 2009-2010 af: Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej. Støjkortlægning 2007-2009, udvalgte beregninger,

Læs mere

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Ny national kortlægning af vejstøj. Jacob Høj Tetraplan A/S

Ny national kortlægning af vejstøj. Jacob Høj Tetraplan A/S Ny national kortlægning af vejstøj Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen?

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Civilingeniør Kurt Meiner Hansen og arkitekt Erik Abitz, Vejle Amt Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 53 33, e-mail:

Læs mere

BEREGNINGER I FORBINDELSE MED VVM FOR LETBA- NENS 1. ETAPE I ÅRHUSOMRÅDET

BEREGNINGER I FORBINDELSE MED VVM FOR LETBA- NENS 1. ETAPE I ÅRHUSOMRÅDET Tog- og vejstøjsberegninger Bilagsrapport. VVM-redegørelse letbanens 1. etape i Århusområdet, august 2009 Sag nr. 13.969.00 TOG- OG VEJSTØJ BEREGNINGER I FORBINDELSE MED VVM FOR LETBA- NENS 1. ETAPE I

Læs mere

Samrådsspørgsmål BG og BH

Samrådsspørgsmål BG og BH Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål BG og BH Side 1 af 11 Spørgsmål BG & BH Spørgsmål BG: Hvad er årsagen til, at

Læs mere

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI Natur og Miljø konferencen, 7. - 8. juni Støjens udfordringer og muligheder i planlægningsarbejdet Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI 1 Natur og Miljø konferencen, 7. - 8.

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 19. oktober 2015 Lokalplan 1022, Boliger og erhverv på Børglumvej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022,

Læs mere

Indsigelse i hovedtræk

Indsigelse i hovedtræk Høringssvar vedr. Aalborg Kommunes trafikstøjhandlingsplan Indsigelsen angår Aalborg Kommunes trafikstøjhandleplan, hvoraf det fremgår, at Aalborg Kommune fortsat (vil) arbejde for etablering af den 3.

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr.

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. NOTAT Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-28 Til Fra Alf Christensen og Jann Hansen, Silkeborg Kommune Jacob Storm

Læs mere

Brøndby Kommune. Støjhandlingsplan

Brøndby Kommune. Støjhandlingsplan Brøndby Kommune Støjhandlingsplan August 2010 Brøndby Kommune Støjhandlingsplan August 2010 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af Rambøll for Brøndby Kommune Ref Version 2 9415016 Støjhandlingsplan

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau med støjvold på udstykningen ved Brunbakkevej 1C i Silkeborg kommune.

Beregning af vejtrafikstøjniveau med støjvold på udstykningen ved Brunbakkevej 1C i Silkeborg kommune. Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-190615. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau med støjvold på udstykningen ved Brunbakkevej 1C i Silkeborg kommune.

Læs mere

Trafik og Veje Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J. Indsigelse vedrørende Århus Kommunes Støjhandlingsplan

Trafik og Veje Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J. Indsigelse vedrørende Århus Kommunes Støjhandlingsplan Trafik og Veje Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J Indsigelse vedrørende Århus Kommunes Støjhandlingsplan Brabrand Fællesråd har stor sympati for Kommunens planlagte indsats for at mindske generne

Læs mere

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser.

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt Tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013.

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt Tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 10. februar 2016 Lokalplan 1022, Boliger og erhverv på Børglumvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR VEJTRAFIKSTØJ - 09

HANDLINGSPLAN FOR VEJTRAFIKSTØJ - 09 SKANDERBORG KOMMUNE HANDLINGSPLAN FOR VEJTRAFIKSTØJ - 09 0. Forord Den stigende trafik og omdannelsen af bynære arealer udgør en særlig udfordring for kommunens ønske om at begrænse de trafikskabte støjgener.

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel Scenarier - styrker og svagheder Planstrategi Århus som eksempel Planstrategi Århus - hvad gik opgaven ud på? Ambitiøs politisk udmelding om vækst og udvikling i Århus Mål for arbejdet Økomonisk bæredygtighed

Læs mere

Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn

Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-439-00001 Ref. Annje/nikpe 28. juni 2010 Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn 1. En oversigt over de væsentligste punkter i støjhandlingsplanen Støjkortlægningen

Læs mere

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede NOTAT Projekt Vindmøller på Flyveplads Vandel Kunde Telos Energy ApS Notat nr. 1 Dato 18-04-2012 Til Vejle Kommune, Marianne Bjerre Fra Albert Ernest Coutant og Allan Jensen Kopi til Anders Dolmer Vindmøller

Læs mere

Støjhandlingsplan

Støjhandlingsplan Vejle Kommune Støjhandlingsplan 2010-2013 Teknisk notat Maj 2010 Vejle Kommune Støjhandlingsplan for de større vejstrækninger Teknisk notat Maj 2010 1 Indholdsfortegnelse 1 Administrative bestemmelser

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TRAFIKSTØJ (FORSLAG A) ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1309 af 23.12.2011 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 21. marts 2013 MS-x-TRM-GEN-0112 Version

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0 Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej Vejdirektoratets deltagere 2 Områdechef Svend Kold Projektleder Janie

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 var 335.684 personer bosat i Aarhus Kommune mod 330.639 personer året før. Befolkningen

Læs mere