Konklusioner fra følgeforskningen

Transkript

1 Konklusioner fra følgeforskningen Indsigter fra 2. interviewrunde Ved Katrine Dahl Madsen, UCC og Jeppe Læssøe, DPU, Aarhus Universitet.

2 Problemformulering Hvilke barrierer og muligheder viser sig i forhold til skoler og daginstitutioner som læringsrum for genanvendelse af husholdningsaffald ud fra skole/daginstitutions-, børne- og forældreperspektiver?

3 De valgte skoler og daginstitutioner Vesterkærets Skole, Ålborg kommune Børnehaven Margretegården Københavns kommune, Valby Havbakkeskolen, Als Hadsund Mariager Fjord Kommune, Nordjylland Annemariegården (samme klynge som Margrethegården) Københavns Kommune, Valby Nørreskovskolen, Sønderborg Kommune Børnehaven Parken Sønderborg kommune Københavns kommune Egenfinansieret case Børnehaven Spiren Tønder Kommune Husum Skole, Københavns Kommune Børnehuset Fasangården Frederiksberg Alssund skole, Als Hadsund Mariager Fjord Kommune, Nordjylland Annemariegården Københavns Kommune, Valby Nørreskovskolen, Sønderborg Kommune Spirrevippen Sønderborg kommune Kirkebjerg skole, Københavns kommune, Vanløse

4 Forløb 1. interviewrunde 1. empiriberbejdning 1. ERFA-møde 2. Analyse med teori 2. ERFA-møde 2. Interviewrunde 3. Bearbejdning og analyse 3. ERFA-møde Formidling

5 Læringsudbyttet

6 Vigtigt at koble sanse-konkrete aktiviteter og faglig læring

7 Succes men hvilken læring? På den ene side er rollespil og fortællinger gode til at fange børnehavebørnene og de husker begivenheden På den anden side er vi på baggrund af interviewene usikker på, hvor meget de lærer Det handler om, at deres bevidsthed flyder med indtryk uden struktur og logik som hos voksne Har måske især værdi i samspil med andre læringsinput især affaldssortering i hverdagen

8 Affaldslæring kan også føre til ambivalenser Normalt er det altid mig der beder om sådan et juletræ, fordi jeg synes det er så hyggeligt at se på. Men selvfølgelig er det sådan også syndt Ja, fordi, hvis man fælder alt alt for mange træer, så kan det jo ende med vi dør, fordi man skal jo huske og kunne trække vejret eller det der, det der dejligt med at trække vejret. Vigtigt at anerkende dem og hjælpe børnene med at bearbejde dem.

9 Lærere og pædagoger lærer også! Affaldspædagogik er nyt for mange pædagoger mens lærere har en naturfaglighed at trække på Projekter udefra bringer dem ud af den daglige trummerum, giver inspiration og vækker til overvejelser over deres pædagogiske praksis Startskud til at mobilisere den brede personalegruppe Personalet holder et fortsat fokus på affald - styrket bevidsthed Remida mm. kræver oplæring af nyt personale Arbejdet fører til overvejelser omkring genbrug og mindskelse af forbrug

10 Processen fra ambitiøs start til indarbejdede vaner det synes jeg var en stor succes, og så, som vi har snakket om, så var det mest spændende i starten ikke? Og så, så synes man at nu gør vi os gode, men så oplever vi også at det daler lidt. Jamen der er en udfordring dér, når der sker den der afmatning, hvad man så gør, revitaliserer det eller hvad? Den overgang dér Forældreforeningens loppemarked, Husum skole

11 Forholdet skole/daginstitution - hjem

12 Nedsæt forventninger til børn som genbrugs ambassadører i hjemmet Forældre er positive overfor arbejdet med affaldssortering og genbrug relevant og vigtigt Genbrugsmaterialer fungerer som bindeled mellem hjem og institution/skole Men der er meget andet på tapetet i hjemmene Tænke relationen bredere; Uudnyttet potentiale for samarbejde mellem skole/daginstitution og lokalsamfund omkring affald og genbrug

13 Børnenes affaldserfaringer fra hjemmet inddrages generelt ikke i undervisningen Pædagogisk fokus på læring fra skole til hjem Kun ét eksempel på børn på hjemmebesøg Mulighed: at tage udgangspunkt i børnenes affaldspraksisser i hjemmet og undersøge, hvordan den er og hvorfor den er som den er

14 Forholdet mellem teknologi og pædagogik

15 Teknik først så undervise? Lærerne vil have affaldsorteringen på plads først, så eleverne ikke undervises i noget, som ikke fungerer i praksis. En anden tilgang: Gør eleverne til aktører, der deltager i at udvikle løsninger på de spørgsmål og organisatoriske problemer, som affaldsorteringen giver anledning til.det kunne give børnene en bredere forståelse af teknologiudvikling og det kunne udvikle deres handlekompetence. Eksempel: Eleverne på en skole udvikler affaldsbeholdere, får dem ud i klasserne, instruerer i brugen, laver indsamling, samarbejder med pedellen m.v.