Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering"

Transkript

1 UDKAST Erhverv J.nr. MST Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle regler for udlæg af husdyrefterafgrøder til afløsning af de konkrete vilkår i godkendelser og tilladelser. Efterafgrøderne skal modvirke den merudvaskning af kvælstof, der er forbundet med anvendelsen af organisk gødning ift. handelsgødning. Husdyrefterafgrøderne skal løfte to hensyn; dels beskyttelsen af nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der siden 2007 er sket en stigning i udbragt organisk gødning, og dernæst skal husdyrefterafgrøderne bidrage til at nå målsætningerne i vandområdeplanerne. I dette notatudkast beskrives de beregninger, som danner grundlag for fastsættelse af et husdyrefterafgrødekrav i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor mængden af udbragt organisk gødning er steget ift Endvidere berører notatet helt overordnet den forventede beregningstilgang til fastsættelse af et husdyrefterafgrødekrav målrettet kystvandoplande med et indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne. Dette vil blive beskrevet nærmere i forbindelse med indfasning af husdyrefterafgrøder målrettet kystvandoplande fra Notatet er et udkast, og den endelige form afhænger bl.a. af Folketingets behandling af forslag til ændring af husdyrbrugloven, den offentlige høring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (første fase af ændringer heraf) samt det videre tekniske arbejde i Miljøstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen samt Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning med husdyrefterafgrødekravet. Husdyrefterafgrødemodellen overordnet I 2017 udlægges alene husdyrefterafgrøder til kompensation for en evt. stigning i udbragt organisk gødning ift (planperioden 2006/2007) i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Hele Danmarks areal er til brug for efterafgrødemodellen opdelt i 159 oplande i alt, hvoraf 109 er oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Udviklingen i anvendelsen af organisk gødning opgøres kun i de 109 oplande. Grænsedragningen for de 159 oplande følger grænsedragningen i de 90 kystvandoplande, som er fastlagt til brug for vandområdeplanerne, således at ingen af de 159 oplande har grænser, der går på tværs af et kystvandopland 1. Fra 2018 forventes en trinvis indfasning af husdyrefterafgrøder målrettet kystvandoplande med et indsatsbehov i kystvandoplande i henhold til vandområdeplanerne. Efterafgrødekravet tænkes 1 Kortet er udarbejdet af Aarhus Universitet på baggrund af nyeste viden fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning om placering af nitratfølsomme habitatnaturtyper, der danner udpegningsgrundlag for habitatområderne (delmængde af Natura 2000-områder). For en nærmere beskrivelse af kortet henvises til: Aarhus Universitet, Teknisk notat vedrørende oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000 områder, Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf CVR EAN (drift) (tilskud)

2 fordelt mellem kystvandoplande med indsatsbehov bl.a. ud fra kystvandoplandenes indsatsbehov i kg kvælstof sammenholdt med oplandets landbrugsareal i hektar. I vandplanperioden er der i alt 90 kystvandoplande på landsplan, hvoraf 74 kystvandoplande har et indsatsbehov, jf. vandområdeplanerne Efterafgrødekrav til kompensation for stigning i udbragt organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder genberegnes årligt, mens efterafgrødekrav målrettet kystvandoplande med et indsatsbehov genberegnes, når ny vandområdeplan foreligger (hvert 6. år). I forbindelse med den trinvise indfasning af efterafgrøder målrettet kystvandoplande med indsatsbehov, vil dette efterafgrødekrav også blive opgjort årligt. Efterafgrødekravet forventes trinvist indfaset fra planperioden 2018/19 og vil være fuldt implementeret i planperioden 2021/22. Efterafgrødekravene beregnes på baggrund af NaturErhvervstyrelsens gødningsregnskabsdata. Efterafgrødekrav til kompensation for stigning i udbragt organisk gødning Efterafgrødekravet beregnes ud fra den stigning, der er sket i udbragt organisk gødning i forhold til den udbragte mængde i planperioden 2006/07. Opgørelsen sker i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Stigningen opgøres for hvert opland, og der indgår kun den andel af kvælstoffet i den udbragte organiske gødning, der ligger ud over udnyttelseskravet, som fastsat i gødskningsbekendtgørelsen (den andel kaldes ikke-udnyttet kvælstof). Udbringes der f.eks. 100 kg N fra svinegylle, er udnyttelseskravet 75 %, og de resterende 25 %, dvs. 25 kg N udgør den ikkeudnyttede kvælstof. Stigningen i mængden af ikke-udnyttet kvælstof omregnes til et husdyrefterafgrødekrav på oplandsniveau, som modsvarer nitratudvaskningen fra stigningen. Efterafgrødekravet fordeles på de bedrifter, der udbringer organisk gødning i oplandet, dvs. også bedrifter som modtager organisk gødning. Bedrifter, der udbringer mellem kg N i organisk gødning pr. ha, pålægges omtrent det halve krav (eks. 2,5 %) af hvad bedrifter, der udbringer 80 kg N eller mere i organisk gødning pr. ha, bliver pålagt (eks 5,0 %). Der er fastsat en nedre grænse, således at bedrifter, der udbringer mindre end 30 kg N i organisk gødning pr. ha, ikke pålægges et husdyrefterafgrødekrav. Den efterafgrødeprocent, som bedrifterne i et opland skal pålægges, beregnes ved at dividere det efterafgrødekrav (ha), som modsvarer nitratudvaskningen fra stigningen i anvendelsen af organisk gødning i oplandet, med efterafgrødegrundarealet i oplandet fordelt på hhv. bedrifter, som udbringer mellem kg N i organisk gødning pr. ha og bedrifter, som udbringer 80 kg N pr. ha eller derover. Ændring i den ikke-udnyttede andel af kvælstof i udbragt organisk gødning opgøres ved sammenstilling af gødningsregnskabsdata fra planperioden 2006/07 og de nyeste kontrollerede gødningsregnskabsdata, som er tilgængelige ved opgørelsen i forbindelse med opdatering af bekendtgørelsen. De nyeste tilgængelige data er fra gødningsregnskaberne tre år forud for planperioden, dvs. til brug for regulering i planperioden 2017/18 beregnes ændring fra planperioden 2006/07 til planperioden 2014/15. Den andel af udbragt organisk gødning, der ikke indgår i gødningsregnskabet med et udnyttelseskrav, beregnes som Felt_609 minus Felt_610 plus Felt_192 minus Felt_193 (refererer til felter i skema B i gødningsregnskabet, som det ser ud ultimo ). 2 Se Vejledning om gødskning og harmoniregler for oversigt over felter i gødningsregnskabet 2

3 Hvor der ift. opgørelsen af ændring i udbragte husdyrgødning tages udgangspunkt i gødningsregnskab for planperioden 2006/07, tages der ift. ændringen i udbringningen af anden organisk gødning udgangspunkt i gødningsregnskab for planperioden 2014/15. Det skyldes, at inddragelse af anden organisk gødning er nyt i ny husdyrregulering, og at eventuelle stigninger i anvendelsen af anden organisk gødning skal regnes ift. det gødningsregnskab, der danner grundlag for reguleringen i første år med den nye regulering. Stigningen i udbragt ikke-udnyttet kvælstof i organisk gødning omregnes til et efterafgrødekrav i ha pr. opland til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder ud fra antagelse om, at 22 % af det ikke-udnyttede kvælstof i organisk gødning udvaskes 3, og at efterafgrøder har en gennemsnitlig udvaskningsreducerende effekt på 33 kg N pr. ha efterafgrøde (svarende til den gennemsnitlige effekt i rodzonen af efterafgrøder, når de fordeles på bedrifter, der udbringer både under og over 80 kg N fra organisk gødning pr. ha harmoniareal, og hvor der ikke tages højde for jordtyper) 4. Beregningen af efterafgrødekravet i ha pr. opland er således: EK opland X = U opland X * 22 % / 33 kg N/ha Hvor: EK opland X er efterafgrødekrav pr. opland (ha) U opland X er stigning i ikkeudnyttet kvælstof udbragt i organisk gødning pr. opland (kg N) Til beregning af efterafgrødekrav (%) pr. opland til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder opgøres for hvert opland, det samlede efterafgrødegrundareal i ha på bedrifter i oplandet, der udbringer hhv. mellem kg N i organisk gødning pr. ha og 80 kg N eller derover i organisk gødning pr. ha. Beregning af efterafgrødekrav i % for hvert opland er: EK 80% = EK opland X / ( EG <80 / 2 + EG 80 ) * 100 % EK <80% = EK 80% / 2 Hvor: EK 80% er procent efterafgrødekrav for bedrifter, der udbringer 80 kg N eller mere i organisk gødning pr. ha beregnet for hvert opland. EK <80% er procent efterafgrødekrav for bedrifter, der udbringer mellem kg N i organisk gødning pr. ha beregnet for hvert opland. EG <80 er efterafgrødegrundareal for hvert opland på bedrifter, der udbringer mellem kg N i organisk gødning pr. ha. EG 80 er efterafgrødegrundareal for hvert opland på bedrifter, der udbringer 80 kg N eller derover i organisk gødning pr. ha. 3 Aarhus Universitet, DCE, Notat om estimat af generel faktor for merudvaskning af kvælstof ved at anvende husdyrgødning frem for handelsgødning. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 4 Aarhus Universitet, DCE, Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 3

4 Efterafgrødekrav fra 2018 som målrettes kystvandoplande med indsatsbehov i vandområdeplanerne Det forventes, at efterafgrødekravet, som målrettes kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne, skal fordeles mellem kystvandoplandene i forhold til, hvor stort indsatsbehovet i det enkelte opland er sammenholdt med landbrugsarealet i oplandet, samt hvor meget ikke-udnyttet kvælstof, der udbringes med husdyrgødning i oplandet. Altså jo større indsatsbehov ift. landbrugsareal og jo mere organisk gødning, des større efterafgrødekrav. På grundlag af indsatsbehov sammenholdt med landbrugsareal og mængden af ikke-udnyttet kvælstof udbragt med organisk gødning i hvert af kystvandoplandene med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne udledes en fordelingsnøgle til fordeling af efterafgrødekrav på de enkelte kystvandoplande. Fordelingsnøglen bruges til at ramme det fastsatte antal ha efterafgrøder, dvs. fordele det efterafgrødekrav (ha), der er afsat til kystvandoplandindsatsen. Efterafgrødeprocenten, som bedrifterne i et kystvandopland skal pålægges, beregnes ved at dividere det efterafgrødekrav (ha), der er fordelt til det enkelte kystvandopland, med efterafgrødegrundarealet i kystvandoplandet fordelt på hhv. bedrifter, der udbringer mellem kg N i organisk gødning pr. ha og bedrifter, der udbringer 80 kg N eller derover pr. ha. Forudsætninger for beregningerne Økologiske bedrifter er udeladt af registerdataberegninger Husdyrgødning og anden organisk gødning udbragt på økologiske bedrifter er udeladt af opgørelsen af udbragt organisk gødning. Det hænger sammen med, at økologiske bedrifter ikke er omfattet af efterafgrødekrav i den nye husdyrregulering, idet økologisk drift anses som gennemsnitsbetragtning - for et virkemiddel til begrænsning af kvælstofudvaskningen, og derfor i sig selv modsvarer udvaskning fra den enkelte bedrift som følge af udbragt organisk gødning. Derfor er økologiske bedrifter udeladt af grundlaget for beregning af husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering, herunder beregning af et oplands efterafgrødegrundareal. Datas geografiske detaljeringsgrad Beregningen af ændringen i udbragt organisk gødning i et opland foretages på to forskellige geografiske detaljeringsgrundlag (markblokke og marker), da gødningsregnskabsdata fra planperioden 2006/2007 alene foreligger på markblok-niveau (en markblok består typisk af enflere marker), mens nyere data foreligger på marker. Beregningen af mængden af udbragt organisk gødning på oplande foretages på grundlag af markblokkenes/markernes centroider (det geometriske centrum), frem for f.eks. den procentvisefordeling af markerne på oplandet. Denne metode er valgt som følge af, at der for planperioden 2006/2007 ikke findes et digitaliseret kort med markindtegninger. Data om udbragt organisk gødning foreligger på bedriftsniveau (og ikke på markblok- eller markniveau). Der er i beregningen af mængden af udbragt organisk gødning i et opland antaget en jævn fordeling af en bedrifts samlede mængde udbragte organiske gødning på bedriftens harmoniareal. Retention indgår ikke i husdyrefterafgrødemodellen Kvælstofretentionen indgår ikke som en faktor i fastsættelsen af et oplands husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering, da det er vurderet, at effekten af at inddrage den gennemsnitlige retention opgjort på 90-kystvandoplandsniveau er underordnet ift. 4

5 beregningernes usikkerhed. Af hensyn til forenkling af beregningen af efterafgrødekrav er retentionen derfor udeladt. Maksimalt loft for et oplands husdyrefterafgrødekrav Der er fastsat et maksimalt loft for størrelsen af procentkravet for et oplands husdyrefterafgrøder på 38 %. Loftet er fastsat, så der kompenseres for udvaskningen fra udbringning af organisk gødning i en realistisk worst case på en bedrift, der udbringer mere end 80 kg N i organisk gødning pr. ha. Loftet for procentkravet er således beregnet med udgangspunkt i en bedrift, der udbringer 170 kg N fra organisk gødning pr. ha med et udnyttelseskrav på 66,5 % (landsgennemsnit): Udvaskning: 170 kg N/ha x (1-0,665) = 57 kg uudnyttet N/ha Efterafgrødekrav til at modsvare udvaskningen: 57 kg N/ha x 22 % / 33 kg N/ha = 38 % efterafgrøder. 5

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering

Læs mere

Erhverv J.nr. MST Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 12. december Til høringsparterne

Erhverv J.nr. MST Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 12. december Til høringsparterne Til høringsparterne Erhverv J.nr. MST-12411-00365 Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 12. december 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen samt udkast til bekendtgørelse om kort over

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt efterafgrødekrav og ændret harmonikrav) og målrettet

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse

Læs mere

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde. Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Miljørapport over forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt efterafgrødekrav og ændret

Miljørapport over forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt efterafgrødekrav og ændret Miljørapport over forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt efterafgrødekrav og ændret harmonikrav) og målrettet efterafgrødeordning December

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene

Læs mere

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken

Læs mere

Ny husdyrregulering - perspektiver og fristelser

Ny husdyrregulering - perspektiver og fristelser Ny husdyrregulering - perspektiver og fristelser Natur- og Miljøkonferencen 19. maj 2015 Hovedlinjer i en ny husdyrregulering Husdyr-anlægsregulering Fra antal dyr til stipladser Flere basisafgørelser

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering

Læs mere

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v.

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. Erhverv J.nr. MST-1240-00608 Ref. CAHEL Den 20. februar 2015 Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 65113 Version 3 Dato 15 05 2014 00:00:00 Navn Richard Peeters Adresse Slaugvej 8 Telefon 75 33 32 51 Mobil 20992150 E Mail Kort

Læs mere

Forslag til fosforlofter

Forslag til fosforlofter Forslag til fosforlofter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. juni 2016 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 10

Læs mere

Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen

Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen Den 4. maj 2017 Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen Denne høring af ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen er en følge af ny husdyrregulering. Der har fra den 21. marts til den 25.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Effekt af husdyrgodkendelser

Effekt af husdyrgodkendelser Effekt af husdyrgodkendelser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. november 2015 Jonas Rolighed & Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal

Læs mere

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering

Læs mere

Høring af 6 bekendtgørelser vedr. ny husdyrregulering

Høring af 6 bekendtgørelser vedr. ny husdyrregulering Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste Erhverv J.nr. MST-1240-00710 Ref. AMADS Den 4. maj 2017 Høring af 6 bekendtgørelser vedr. ny husdyrregulering Miljøstyrelsen sender hermed udkast til en række

Læs mere

Arealer og oplysninger om arealerne omfattet af dette tillæg fremgår af bilag 1 og bilag 2.

Arealer og oplysninger om arealerne omfattet af dette tillæg fremgår af bilag 1 og bilag 2. GÅRDEJER BJARNE NIELSEN Blenstrupvej 15 8983 Gjerlev J Miljø og Teknik Miljø natur og landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151507 www.randers.dk 22-2-2016 / 09.17.22-P19-4-15

Læs mere

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse

Læs mere

Tilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016

Tilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016 Til alle kommuner Tilskud J.nr. NST-4202-00023 Den 18. marts 2016 Aftale om vådområdeindsatsen i 2016 Kommunernes Landsforening og Miljø- og Fødevareministeriet har i februar 2016 indgået en aftale for

Læs mere

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil. J.nr. MST-1240-00710 Bilag til høringsnotat om: Ændring af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål Høringssvarene har berørt følgende punkter: 1. Generelle bemærkninger 2. Sondringen

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Læs mere

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 7 Dato :00:00. Type. KK Agro Adresse.

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 7 Dato :00:00. Type. KK Agro Adresse. husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 91795 Version 7 Dato 22-12-2016 00:00:00 Navn KK Agro Adresse Sæbyvej 11 A Telefon 40420410 Mobil E-Mail jekaptain@fiberpost.dk

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009

Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 Notits Erhverv J.nr. Ref. LOG & HKJ Den 6. juli 2009 Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 Miljøklagenævnet henviser i en række afgørelser

Læs mere

Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Den 1. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder Udkast af 25. november 2016

Læs mere

Notat. Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerne

Notat. Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerne Notat Erhverv J.nr. Ref. Den 15. december 2009 I dette notat gøres der rede for, hvorfor overholdelse af husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer normalt betyder, at projektets påvirkning ligger under

Læs mere

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012 Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder er i to situationer anderledes end sidste år. Det skyldes, at der er ændret på, hvilken planperiode

Læs mere

Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder

Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Indhold 1 Hvem kan søge... 1 2 Først-til-mølle ansøgning... 1 2.1 Ansøgningsrunden kan lukke før 21. april 2017... 2 3 Sådan finder du kortemaerne

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Gennemgang af GSA-virkemiddelmodellen i relation til den fremtidige kvælstofregulering Jacobsen, Brian H.

Gennemgang af GSA-virkemiddelmodellen i relation til den fremtidige kvælstofregulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Gennemgang af GSA-virkemiddelmodellen i relation til den fremtidige kvælstofregulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

ConTerra Fosforoverskud i søoplande

ConTerra Fosforoverskud i søoplande Fosforoverskud i søoplande Opgørelse af fosforoverskud Opgørelse af fosfortab (Wikivejledning) 1 Natur og Miljø 2013 Baggrund for værktøjet På linje med arealvurderinger mht. tab af kvælstof til overflade

Læs mere

TILLÆG TIL 16 MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL 16 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 16 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 16 MILJØGODKENDELSE TIL UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING OG ANDEN ORGANISK GØDNING PÅ AREALER UNDER BEDRIFTEN BRARUPVEJ 23, 4840 NR. ALSLEV. GULDBORGSUND KOMMUNE DECEMBER

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition.

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Oprettelse af markplan 2018

Oprettelse af markplan 2018 Næsgaard MARK Oprettelse af markplan 2018 Oprettelse af markplan 2018 (opdateret 23.10.2017) Oktober 2017 Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Oprettelse af markplan 2018 - trin for trin vejledning... 3

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Notat om høringssvar fra ekstern høring

Notat om høringssvar fra ekstern høring NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. Den 17. november 2016 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. og ejerlav. Dyretype Antal dyr Vægtgrænser/ aldersgrænser

Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. og ejerlav. Dyretype Antal dyr Vægtgrænser/ aldersgrænser Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Gælder for ændring af konventionel produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin. Ønskes

Læs mere

Vejledning om gødsknings- og harmoniregler Planperioden 1. august 2017 til 31. juli 2018

Vejledning om gødsknings- og harmoniregler Planperioden 1. august 2017 til 31. juli 2018 Vejledning om gødsknings- og harmoniregler Planperioden 1. august 2017 til 31. juli 2018 Vejledning om gødsknings- og harmoniregler Planperioden 1. august 2017 til 31. juli 2018 3. revision, august 2017

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august. Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.

Læs mere

Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017

Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Miljø & biodiversitet J.nr. 16-8630-000011 Ref. ESCIFT Den 20. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 NaturErhvervstyrelsen har den 7. december 2016

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Driftsøkonomiske konsekvenser. ved model for fosforregulering som led i ny. husdyrarealregulering

Driftsøkonomiske konsekvenser. ved model for fosforregulering som led i ny. husdyrarealregulering 22. september 2016 Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Brian H. Jacobsen Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere