Vejledning til. Rapportskrivning. med udgangspunkt i ICS-modellen

Transkript

1 Vejledning til Rapprtskrivning med udgangspunkt i ICS-mdellen 1

2 Om dette papir: Nærværende vejledning er bygget p mkring de verskrifter/hvedafsnit, sm Udredningsrapprten er pbygget p mkring - de røde verskrifter. I dette papir beskriver jeg, hvrdan jeg tænker af verskrifterne indhldsudfyldes. Sammen med papiret følger et udkast til skabeln, sm udredningen skrives i. Skabelnen mdsvarer de røde verskrifter. Gd læselyst. Metdeafsnit Jeg tænker, at et metdeafsnit bør falde i t dele: et værdimæssigt g et knkret afsnit. Det værdimæssige/teretiske afsnit har til frmål at give læseren de rigtige briller på i frhld til at frstå udredningen i den ånd den er skrevet. Den knkrete del af metdeafsnittet har til frmål at beskrive, hvrdan vi har knkret tilrettelagt g gennemført udredningen, g hvrdan mstændighederne/vilkårene har været (knteksten), herunder hvilke frbehld vi har. Vres værdimæssige/teretiske udgangspunkt Afsnittet bør beskrive: at rapprten hviler på en systemisk g narrativ frståelsesramme at den ikke udtrykker bjektive eller sande beskrivelser af den unge. Beskrivelserne udtrykker midlertidighed et øjebliksbillede et snapsht taget ud af en bevægelse med en frtid g en fremtid, der er franderlig. at vi i høj grad har ladet den unge g familiens stemme kmme til rde g ladet det afspejle sig i rapprten ved tekstnære beskrivelser, dvs. mange citater. at vi har frsøgt at indfange så mange perspektiver sm muligt at vi har frsøgt at få en kntekstuel frståelse af en given prblematik eller adfærd - altså en frståelse af prblemet ud fra den kntekst, den histrie g de vilkår det er skabt ind i g de erfaringer den unge har sv. at udredningen er blevet til i en prces, der har skabt frandring undervejs, g at vi har gjrt meget ud af, at medinddrage den unge i denne prces g at den unge dermed gså har haft indflydelse på prduktet. I skabelnen har jeg lavet et udkast dette afsnit - sm så kan tilpasses ift den knkrete sag. Vres knkrete fremgangsmåde Afsnittet bør vi beskrive, hvrdan udredningen knkret er blevet til: hvem vi har talt med, i hvilken kntekst g med hvilket frmål (samtaler/møder) 2

3 hvrdan hverdagslivet har bidraget til bservatinen, herunder hvilke aktiviteter g kntekster vi har skabt - g hvad disse vi har bidraget til at afdække hvrdan vi knkret har medinddraget den unge g familien g hvrdan en frandringsprces er (frsøgt) igangsat hvrdan netværket er (frsøgt) mbiliseret hvrdan frsk. mstændigheder/vilkår har haft indflydelse på udredningen (frbehld). arbejdsredskaber vi evt. har brugt, bør gså nævnes (netværkskrt, gengram el.andet). Indledning I dette afsnit beskriver vi: Hvrnår den unge blev indskrevet g hvilken tidsramme vi har haft fr udredningen Baggrund fr anbringelsen: Hvad der førte til anbringelsen g behvet fr udredning? Hvad pgaven var, dvs hvad udredningen skulle give svar på? Her beskrives dels den pgave vi har fået stillet af Frvaltningen, g dels den prblemstilling sm den unge g familien gerne vil have belyst g have hjælp til at få løst. Det sidste kan have frmet sig sm en frhandling eller kntekstafklaring med den unge g familien. Frståelse af prblemet I afsnittet redegør vi knkret fr, hvrdan prblemet kan frstås, når det bliver sat ind i en kntekst. Vi kntekstualiserer prblemet. Vi bringer den unges, familiens g evt. andres f.eks samarbejdspartneres stemmer i spil, g får på den måde beskrevet prblemet ind i en sammenhæng, hvr vi ser, hvilken histrie, der ligger til grund fr prblemet g hvilke værdier g erfaringer hs den unge g andre, sm har ført til de handlinger, der har skabt prblemet. Skal gøres krtfattet. Ved i rapprten at histriegøre prblemet, får vi deknstrueret prblemet, g på den måde skabt en bredere frståelsesramme. En bredere kntekstfrståelse af prblemet er vigtig, frdi vres frståelse har afgørende betydning fr, hvrdan vi handler, g f.eks hvilken indsats vi vil freslå. Og udredningen skal j netp kmme med frslag til indsatser. Udredningen g dette afsnit i rapprten skal gerne tydeliggøre parternes frskellige stemmer g frskellige frståelser. Og det skal tydeliggøre, hvilken frståelse vi har lagt til grund fr de eller den indsatser vi peger på. 3

4 Afsnittet skal kun sammenfatte hvedpinterne. Uddybning kmmer i senere. Ønsker til frandring Dette afsnit kan indehlde en beskrivelse af de ønsker til frandring, sm den unge g familien havde ved starten af indskrivningen. Ønskerne kan danne udgangspunkt fr igangsættelse af en frandringsprces, sm kan blive beskrevet i udredningen Afsnittet kan beskrive, hvrdan den unge, familien, netværket g vi har arbejdet med frandringsprcessen hvr langt vi er nået, g hvilke behv den unge g familien udtrykker fremadrettet. Observatin g udredning Dette afsnit udgør den egentlige Udredning. Observatin g udredning laves på baggrund af det pædaggiske arbejde ppe i huset g samtaler/netværksmøder. Jeg freslår, at Udredningstrapprten lægger sig p af Frederiksberg kmmunes undersøgelseskncept: ICS-mdellen. Denne mdel er bygget p mkring en Trekant: ICStrekanten, hvr siderne tilsammen giver en helhedsfrståelse af Den unges velfærd. Den unges udviklingsmæssige behv Frældrekmpetencer Familiefrhld familie g mgivelser Vi skal primært beskrive trekantens venstre side: Den unges udviklingsmæssige behv. 4

5 Trekantens højre side: Frældrekmpetencer er primær Frvaltningens ansvarspgave vi kan bidrage i den udstrækning vi har bservatiner på det. Trekantens bund: Familiefrhld familie g mgivelser er et fællesanliggende fr frvaltningen g s, g er vigtig ud fra ud fra et helhedsperspektiv g ud fra et systemisk / narrativt perspektiv. En knkret aftale med Frvaltningen må afgøre, hvad vi skal gå udrede, g hvad de tager sig af. Når vi skal beskrive den unge lægger mit frslag p til, at vi gør det med udgangspunkt i ICSmdellens struktur (se nedenfr). Indhldet derimd vil være ud fra en systemisk / narrativ frståelsesramme (hvilket ikke står i mdsætning til mdellen). Jeg freslår, at Udredningsrapprten laves skrives ind i en skabeln med faste faste verskrifter sådan at strukturen i vres rapprter er ensartet, g så vi sikrer et bestemt indhld. Ngle af verskrifterne (de indledende g afsluttende afsnit) vil være vres egne g har bl.a. til frmål at tydeliggøre vres systemiske / narrative tilgang. Andre verskrifter følger ICS-mdellen g udgør selve udredningen. Ved at følge ICS-mdellens struktur gør vi arbejdet lettere fr sagsbehandlerne g vi sikrer, at vi kmmer hele vejen rundt. Fr det generelle indtryks skyld er det vigtigt, at Rapprten skrives, så den er læsevenlig g ser sammenhængende ud. Det betyder bl.a. at eventuelle irrelevante verskrift slettes. Skrivevejledning: Indhldsmæssigt skal vi lægge vægt på: At beskrive den unge g den unges prblemer i relatin til sine mgivelser g ikke sm et løsrevet fænmen. (Det har sm nævnt betydning fr valget af indsatser) Prblemer skal beskrives i et tidsperspektiv (det har ikke altid været sådan, g det er der ikke hele tiden; hvrnår startede det g i hvilken kntekst?). (Tidsperspektiv indikerer håb g mulighed fr frandring i fremtiden). Når vi beskriver den unges vanskeligheder, er det vigtigt gså at beskrive undtagelserne / de andre histrier. Det er i undtagelserne i de histrier sm mdsiger vanskelighederne at ressurcerne ligger gemt, g de skal fremhæves i beskrivelsen. Beskrivelser af prblemer skal mdsvares tilsvarende mængde beskrivelser af ressurcer g kmpetencer. Også ICS-mdellen lægger p til en lige vægtning af prblem- g ressurcebeskrivelser. 5

6 Når vi beskriver den unges persnlige g sciale kmpetencer, evner g færdigheder, mestringsstrategier sv. skal de underbygges af små knkrete (narrative) histrier g ikke fremstå sm evigt gyldige sandheder m den unge. (Viser den unges mbiliserings- g udviklingsptentialer). Beskrivelserne skal ikke kun være vres bservatiner. ICS-mdellen lægger p til at beskrivelserne bygger på 1. den unges udsagn 2. frældreudsagn 3. andres f.eks samarbejdspartneres udsagn samt 4. vres bservatiner. Nærværende papir giver idéer til indhldsmæssig udfyldning af skemaet. Yderligere idé-skrifter er: Trbens skrift m Allégårdspædaggik g de 6 kmpetencer bilag 1 ICS-håndbgen Barnets velfærd i Centrum + spørgeskema bilag 2 Scialstyrelsens Sårbarhedsprfil bilag 3 Indikatrer på sciale kmpetencer, sm jeg har skrevet bilag 4 Idé-skrifterne ligger sm bilag til skabelnen sammen med nærværende papir Udsagn kan være tekstnære, dvs. bragt sm citater eller være beskrivende. Det skal fremgå, hvem der har udtrykt det eller m der er tale m en bservatin. Ngle unge har særlige sårbarheder at slås med, f.eks ADHD eller frskellige psykiske lidelser. Hvrdan, disse sårbarheder kmmer til udtryk, skal beskrives helt knkret. De kan kmme helt frskelligt til udtryk afhængig af, hvrdan den unge er blevet mødt g hvilken støtte han/hun har fået (eller ikke fået). Dette bør beskrives. Megen adfærd er verlevelsesstrategier mere end det er udtryk fr diagnsen. Overlevelsesstrategier kan der arbejdes med, så den unge får mere hensigtsmæssige strategier. Dette skal beskrives sm udviklingsmråder. Til sidst i hvert afsnit skal den unges udviklings- g læringsmæssige behv beskrives. Nedenfr frtsætter verskrifterne i skabelnen / Rapprten. De handler m bservatin g udredning med udgangspunkt i ICS-mdellens struktur: 6

7 Den unges udviklingsmæssige behv (9.4.) (Trekantens venstre side) Indflytningen (indgår ikke i ICS-mdellen, men er mit frslag da vi er et bsted) Hvrdan har den unge klaret indflytningen? hvrdan har vi lært den unge at kende? Hvrdan den unge har klaret at tilpasse sig, siger nget m udviklingsptentialet g er en vigtig bservatin. Sundshedsfrhld (9.4.1.) - (numrene refererer til ICS-håndbgens kapitler) Beskrivelse af helbred (fysisk g psykisk), sundhed g ernæring (fysisk aktivitet g kstvaner), rusmidler, døgnrytme, sikkerhed g tryghedsfølelse (før g under indskrivning), seksualitet (graviditeter, bekymrende seksuel adfærd). Se hjælpeskema, bilag 2. Udviklings- g læringsmæssige behv: ift venstående vres vurdering. Skle/beskæftigelse - g læring (9.4.2.) Hvilket tilbud samt beskrivelse af, hvrdan den unge indgår i g klarer skle/beskæftigelse (trivsel, fravær, adfærd, læringsparathed) Se hjælpeskema, bilag 2. Spørgsmålene må besvares fra vres perspektiv g ud fra, hvad vi ved fra møder m.v. Resten må sagsbehandler selv indhente fra sklen. Udviklings- g læringsmæssige behv: - vres vurdering Fritid g venskaber (9.4.3.) Beskrivelse af: Frhldet til venner g andre relatiner (meget alene, hvilke vennegrupper hvilken psitin, evne til at få g fasthlde venner, mindst én nær ven?, venner med hjem, msrg verfr andre, knflikter med andre, bekymrende venner, aldersvarende seksuel adfærd g viden m.v. - kan bede m hjælp? hvrdan støtter mgivelserne p?) 7

8 Fritidsfrhld (hvad bruges fritiden til, alene/sammen med andre, hvilke fritidsinteresser, rganiserede fritidstilbud, fritidsjb, fasthldelse af fritidsaktiviteter ver tid m.v. samt hvrdan den unge støttes af mgivelserne) Se håndbg g hjælpeskema, bilag (Her kunne der f.eks arbejdes med netværkskrt). Udviklings- g læringsmæssige behv: - vres vurdering Udvikling g adfærd (9.4.4.) I ICS- mdellen har dette afsnit 4 underafsnit, sm jeg freslår vi følger. Se idé-katalger fr flere indhldsmæssige idéer. 1. Følelsesmæssig g adfærdsmæssig udvikling Her beskrives den unges adfærd (f.eks indadvendt/udadvendt truende/prvkerende selvskadende deprimeret kan frtælle m sine følelser trækker sig følelsesmæssigt stille/selvudslettende - misbrugende kriminalitet mestrings- g verlevelsesstrategier etc.) Adfærden kan være en indikatin på den unges følelsesmæssige tilstand (f.eks følelse af svigt). Følelsen har en histrie / er blevet til i en given kntekst, g den unge reagerer med en verlevelsesstrategi). Den unges følelsesmæssige tilstand beskrives (følelse af svigt af ikke at blive frstået at ikke at blive set eller hørt af ikke at føle sig elsket af mindreværd - af at være blevet uretfærdigt behandlet /frskelsbehandlet skamfølelse etc). Adfærd g følelsesmæssig tilstand sættes ind i en frståelsesramme (kntekstualiseres). Undtagelserne fra prblemadfærden beskrives, herunder den unges kmpetencer g mestringsstrategier ift. at vervinde prblemadfærden (ressurcer/håb). Endvidere beskrives adfærd g følelsesmæssige tilstande, der mdsiger / står i kntrast til prblemadfærden / negative følelsestilstande (ressurcerne/håb). Kntekstfrståelsen skabes igennem udsagn fra den unge, familie g mgivelser kmbineret med vres bservatiner. 8

9 2. Identitet ICS-mdellen skelner mellem persnlig identitet g scial identitet. Begge bør beskrives. Den persnlige identitet refererer til karaktertræk, egenskaber, selvværd/selvtillid værdier sikkerhed/usikkerhed stlt ver præstatiner psitivt/negativt livssyn følelse af selvkntrl psitiv/negativ selvfølelse selvfrståelse realistisk selvpfattelse/præget af andres frestillinger m sin frmåen/nedgørende etc Den scial identitet kmmer fra grupper, sm den unge frmelt eller ufrmelt er en del af (f.eks i relatin til arbejde, uddannelse, fritid, etnicitet, køn, alder eller frbrug). Begge sider af identiteten er vigtig fr den unges selvpfattelse g pfattelse af sig i relatin fællesskaber g har betydning fr den unges udviklingsbehv g -ptentialer. Kntekstfrståelse? I hvilken sammenhæng skal den unges identitet frstås? Hvrdan er sammenhængen ml. den unges værdier/selvfrståelse/identitet - g hans/hendes handlinger? (Identitet, erfaringer g værdier er styrende fr ens handlinger). Hvem læner den unge sig p af / lytter til / rllemdel / hvem støtter den unge i sin identitetsmæssige udvikling (fællesskabets betydning)? 3. Scial fremtræden Scial fremtræden handler m 2 ting: hvrdan den unge fremtræder g m scial kmpetence. Fremtræden: Udseende, adfærd - hvad signalerer den unge sit udseende/sin fremtræden? er det bevidst eller ubevidst? Hvrdan præsenterer den unge sig i sciale sammenhænge? Tøjvalg. Tøjvask. Hygiejne. Situatinsfrnemmelse/indlevelsesevne. Villighed til at tage imd råd fra tillidspersner. Etc Hvrdan skal den sciale fremtræden frstås (kntekstfrståelse)? Aldrig lært / prvkatin(hvrfr) / understregning af identitet g gruppetilhørsfrhld / etc Obs m vanskeligheder med at aflæse en scial situatin kan være neurlgisk betinget, feks ADHD. Scial kmpetence: handler m den unges kmpetence i relatin til andre: 9

10 at kunne udvikle g vedligehlde relatin til vksne g jævnaldrende - kunne begå sig i sciale sammenhænge: vide hvad man gør/ikke gør i frsk. sammenhænge/kende g frstå de sciale kder/kunne tilpasse sig/respektere andre /udvise hensyn empati/indleve sig i/aflæse andres behv, tanker g intentiner se sig selv fra andres persktiv/frstå hvrdan ens handlinger påvirker andres pfattelse af en kunne sætter grænser (sige til g fra) kunne samarbejde drage msrg/påtage sig et scialt ansvar kunne kmmunikere tage ansvar fr egne handlinger/ikke skyde skylden på andre kunne knfliktløse behvsudsætte bede g tage imd hjælp udvise fleksibilitet åbenhed/ kunne dele tanker g følelser med andre. Hvem i den unges nærmiljø støtter den unge ift scial fremtræden g udviklingen af scial kmpetence? Hvilke ressurcer er der at hente? 4. Selvstændighed Selvstændighed mfatter de praktiske kmpetencer, sm den unge gradvist tilegner sig på vejen til en selvstændig vksen. Tage ansvar fr praktiske gøremål handle ind/lave mad/vaske tøj/gøre rent/hygiejne etc frvalte sine penge planlægge, have verblik, træffe beslutninger g kunne handle derpå kunne transprtere sig selvstændigt være i stand til at klare en selvstændig bfrm kunne passe på sig selv (i trafikken/ i nattelivet/blandt andre unge) - drage msrg fr sig selv drage msrg fr andre kan prblemløse kan psøge hjælp har planlagt/gjrt sig tanker m sin fremtid (nærmeste g på sigt) kan sætte sig mål g msætte dem til handling mdenhed frstår knsekvensen af sine handlinger etc Selvstændig adfærd kan både være tegn på en nrmal udvikling, men kan gså være en mestrings- eller verlevelsesstrategi (små vksne). Ngle har brug fr støtte til alderssvarende selvstændighed, andre har brug fr aflæring. Hvad er kntekstfrståelsen pvæksten/aktuelt frskellig i frskellige situatiner? Hvem i nærmiljøet støtter p m den unges udvikling hvrdan? Udviklings- g læringsmæssige behv ift de: - vres vurdering Generelt ift kmpetencer se bilag 4. 10

11 Familiefrhld familierelatiner (9.4.5.) Fkus på den unges placering g psitin i familien. Den unges relatiner til frældre g søskende. Den unges g frældrenes beskrivelser af relatiner, ressurcer g prblemer samt beskrivelser af den unges ønsker fr fremtiden mht. familiefrhldene g relatinerne. (Her kan der arbejdes med gengram, netværkskrt, livslinje, f.eks til belysning af relatinernes styrker g svagheder). Udviklings- g læringsmæssige behv: Frældrekmpetencer (9.5.) (Trekantens højre side) Dette punkt varetages primært af Frvaltningen. Vi beskriver kun i den udstrækning vi har bservatiner på det. Omhandler evne til grundlæggende msrg, sikkerhedsaspekter, følelsesmæssig varme, vejledning g grænsesætning samt stabilitet. Familiefrhld familie g mgivelser (9.6.) (Trekantens bund) Udredningen af Trekantens bund varetages primært af Frvaltningen. Omhandler en beskrivelser af familiens herunder frældrenes histrie, familiens netværk, blig, beskæftigelse, øknmi, sciale integratin m.v. (sm siger nget m frældrenes erfaringer g familiens vilkår g muligheder) Sammenfattende analyse g vurdering Sårbarhedsprfil: Sm grundlag fr vurderingen af den unges behv laves en Sårbarhedsprfil af den unge belyst ud fra, hvilke risikfaktrer, der er i den unges liv (hvilke frhld der frværrer den unges prblemer) - g hvilke beskyttende faktrer der er (hvilke frhld der mdvirker prblemerne). 11

12 Risikfaktrer g beskyttelsesfaktrer Risikfaktrerne kan på det persnlige plan være: Lavt selvværd Traumer Indlæringsvanskeligheder Prblemskabende adfærd I frhld til mgivelserne kan det være: Katiske familiefrhld Dårlige sciale frhld: blig, arbejdsløshed, fattigdm Sparsmt netværk Manglende krdinering mellem fagflk Beskyttelsesfaktrer på det persnlige plan: Højt selvværd Velbegavet Mdstandsdygtighed verfr belastninger Gde sciale kmpetencer I frhld til mgivelserne: Stabile gde familiefrhld Gd øknmi, gdt arbejde m.v. Støtte fra venner g scialt netværk Støtte g pmærksmhed fra skle eller arbejdsplads Fkus på ressurcer frem fr svagheder Sammenfattende analyse g vurdering af den unges udviklingsmæssige behv: Her analyseres g sammenfattes delvurderingerne, jvf de fregående afsnit. 12

13 Udredningens knklusiner: Udredningen munder ud i en række knklusiner i frhld til: Knklusin i relatin til pgaven hvilke udviklings- g læringsbehv den unge har herunder hvilke strategier den unge har behv fr at lære hvilke pædaggiske strategier, vi har erfaret, der gavner den unge vrdan mgivelserne (familie, netværk, samarbejdspartnere) kan støtte den unges udvikling herunder en beskrivelse af mgivelsernes ressurcer g prblemer i den sammenhæng. hvilke fremadrettede indsatser g franstaltninger, vi vurderer, der vil kunne gavne den unge. 13