DE ANDRES LIV - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE ANDRES LIV - ET UNDERVISNINGSMATERIALE"

Transkript

1 DE ANDRES LIV - ET UNDERVISNINGSMATERIALE Niveau: klasse samt ungdomsuddannelserne Fag: tysk, dansk, historie, samfundsfag og film & tv Til læreren Filmens handling Fakta og links om DDR Det gode menneske Overvågningssamfundet og kontrollens mekanismer Mødet med kunsten Kolofon Det Danske Filminstitut 2006 Gothersgade 55 / 1123 København K / / Filmens credits: Originaltitel: Das Leben der Anderen Tyskland 2006 Instruktion og manuskript: Florian Henckel von Donnersmarck Udlejning: Sandrew Metronome Længde: 137 minutter Medierådets vurdering: Tilladt for børn over 11 år Medvirkende: Kaptajn Gerd Wiesler: Ulrich Mühe Georg Dreyman: Sebastian Koch Christa-Maria Sieland: Martina Gedeck Oberstløjtnant Anton Grubitz: Ulrich Tukur 1

2 TIL LÆREREN De andres liv er en tysk film, som foregår i DDR i 1980 erne og starten af 90 erne. Filmen kan opleves som en politisk thriller eller et psykologisk drama om et menneskes udvikling, og det gamle tema om kampen mellem det gode og det onde lurer også i kulissen. Samtidig har det historiske aspekt en meget stor betydning for fortællingen, og derfor kan det være en god ide at se på Østtysklands forholdsvis korte historie, inden et egentligt arbejde med filmens temaer begynder. For oplevelsen af filmen bliver uvægerligt mere nuanceret og forståelsen dybere, når man besidder faktuel viden om DDR. (Se mere om dette i afsnittet Fakta og links om DDR ) Men med eller uden forkundskaber er De andres liv under alle omstændigheder en stor oplevelse og et rigt værk, som man sagtens kan bruge mange timer på at beskæftige sig med og analysere. Filmen indeholder mange emner, der er mere end relevante i et undervisningsforløb. Det er interessant, at der nu kommer en alvorlig og indædt forbitret film om det hedengangne DDR, som ellers har været skildret med nostalgi og humor (men også med en flig af smerte) i film som Sonnenallee Udsigt til frihed (Leander Haussmann, 1999) og Good Bye, Lenin! (Wolfgang Becker, 2002). Og det er også bemærkelsesværdigt, at De andres liv ikke blot er en hudfletning af et umenneskeligt system, men samtidig en menneskelig historie i den store, humanistiske tradition. I et system af magt er intet privat, som det lyder i en slaglinje fra filmen. De andres liv er instruktøren og manuskriptforfatteren Florian Henckel von Donnersmarcks spillefilmdebut. Han er født i Köln i 1973, har studeret russisk i Skt. Petersborg og politik, filosofi og økonomi ved Oxford University, før han kastede sig over filmmediet. Han stod i lære hos Richard Attenborough, da denne instruerede Hemingway-filmen In Love and War i 1996, før han blev optaget på instruktørlinjen på Film- & TV-akademiet i München. Her instruerede han flere kortfilm, og i 2000 gik han i gang med forarbejdet til De andres liv, som varede fire år. Filmen bygger på en meget omhyggelig research, der omfatter interviews med talrige personer, der har oplevet det forgangne østtyske regime, samt studier af arkiver, hvilket i den færdige film kan mærkes i den stærke autenticitet, der præger scenerne, som også i mange tilfælde er optaget på de rigtige locations, bl.a. i STASIs gamle, berygtede hovedkvarter i Normannenstrasse. 2

3 De andres liv har været en stor publikumssucces i Tyskland. Og da den tyske filmpris Lola, der svarer til vores hjemlige Bodil, blev uddelt i 2006, vandt De andres liv hele 7 Lola-priser for bl.a. bedste instruktion og bedste mandlige hovedrolle. Men filmens problematik er universel, og filmen har også høstet priser uden for Tyskland. Den har bl.a. vundet publikumsprisen ved Copenhagen International Film Festival Dette undervisningsmateriale koncentrerer sig om tre temaer. Det første tema, Det gode menneske, beskæftiger sig med filmens karakterer og moralske dilemmaer. Det andet tema, Overvågningssamfundet og kontrollens mekanismer, præsenterer fakta om STASI og diskuterer forhold og systemer, der kan føre til en diktaturstat, hvor målet til hver en tid helliger midlet. Og det sidste tema, Mødet med kunsten, handler om kunstens betydning for mennesker og samfund. Arbejdsopgaver og spørgsmål er tilrettelagt således, at man kan vælge at beskæftige sig med kun ét tema, og inden for de forskellige temaer kan man også udvælge enkelte opgaver, som man finder relevante for elevernes arbejde med filmens problemstillinger. Der er altså stof til både en enkelt lektions efterbearbejdelse af oplevelsen og til et længere forløb. Det sidste anbefales i dette tilfælde pga. filmens kompleksitet og ikke mindst, hvis man planlægger en skolerejse til Berlin. I så fald anbefaler vi, at man sætter tid af til at besøge museet ved Checkpoint Charlie, der var et af overgangsstederne mellem Øst- og Vestberlin, samt det forholdsvis nye museum for det nu hedengangne DDR. God fornøjelse. Judith & Ulrich Breuning 3

4 FILMENS HANDLING November Kaptajn Gerd Wiesler fra STASI, statssikkerhedstjenesten i Østtyskland, foretager et forhør af en person, der formodes at vide, hvem der har hjulpet en mand til at flygte til Vesttyskland. Den anklagede nægter hårdnakket at kende noget til sagen, men bryder efter adskillige timers udspørgning og elementær søvnmangel sammen og giver navnet på hjælperen. Wiesler har optaget forhøret på bånd og bruger det illustrativt, da han siden underviser kommende forhørsledere på STASI-universitetet i forskellige mere eller mindre brutale forhørsmetoder. Kaptajn Wiesler, der er uddannet på selv samme universitet, får af sin gamle studiekammerat, oberstløjtnant Anton Grubitz, en teaterbillet. Det drejer sig om forfatteren Georg Dreymans nyeste stykke, og Wiesler er straks på vagt. Georg Dreyman besidder den arrogance, der ifølge Wiesler ofte kendetegner modstandere af systemet. Denne mistanke deler minister Bruno Hempf, der beordrer Dreyman overvåget og hans lejlighed aflyttet. Gerd Wiesler beder om selv at måtte stå for aflytningen. Georg Dreyman, der bor sammen med teaterets kvindelige hovedkraft, Christa- Maria Sieland, forsvarer ved premierefesten systemet, men beder ministeren om at gøre det muligt for hans tidligere instruktør, Albert Jerska, igen at kunne arbejde. Jerska har været medunderskriver af en protest mod systemet og er derfor ude i kulden. Ministeren nægter at tage sig af sagen og er i øvrigt mere optaget af at befamle Christa-Maria, selv om hun tydeligt er Georgs kæreste. Da Georg Dreyman en dag er ude, rykker et hold STASI-eksperter ind og planter mikrofoner overalt i forfatterens lejlighed. På ejendommens loft indretter Gerd Wiesler en overvågningscentral og lytter meget koncentreret, da forfatteren holder sin 40-års fødselsdagsfest, der automatisk samler mange kunstnere, hvoraf nogle har et blakket ry. For eksempel Paul Hauser, der beskylder Dreymans nye instruktør for at være STASI-stikker, og Albert Jerska, der isolerer 4

5 sig i en sofa og læser Bertolt Brecht. Jerska afleverer dog en fødselsdagsgave til Georg: Noderne til et klaverstykke med titlen Sonate om det gode menneske. Kaptajn Wieslers overvågning viser, at Christa-Maria ofte bliver bragt til Dreymans lejlighed i en bil. Da han spørger hovedkvarteret om, hvem bilen tilhører, svarer Grubitz, at vognen tilhører minister Hempf. Christa-Maria er modvilligt blevet ministerens elskerinde, men hans navn fjernes fra rapporten. Er minister Bruno Hempfs motiver til at ville finde noget kompromitterende på forfatteren Georg Dreyman i virkeligheden et spil om at få ryddet en besværlig rival af vejen? Wiesler er rystet. Hans blinde tro på systemet begynder at krakelere, og han tager sagen i egen hånd. Han sørger for, at Dreyman opdager forbindelsen mellem Hempf og Christa-Maria, og han gør, hvad han kan, for at Christa-Maria skal vælge at stoppe med at mødes med ministeren. I det hele taget begynder Wiesler at blande sig i den overvågedes liv og stjæler også forfatterens bog med digte af Brecht. Da Albert Jerska hænger sig, er det et hårdt slag for Dreyman, der opdager, at man i 1977 pludselig ophørte med at føre statistik over selvmord i Østtyskland. Landet fører ellers statistik over hvad som helst, og før 1977 havde landet den næststørste selvmordsprocent i verden. Georg Dreyman beslutter sig for at skrive en artikel om dette og udgive den i Vesten. Han kontakter Paul Hauser, som gerne vil hjælpe, men som er bange for at tale, da han ved, at hans lejlighed bliver aflyttet. Georg Dreyman er på sin side overbevist om, at hans egen lejlighed ikke er udsat for aflytning, og da de to mænd afprøver deres formodning, manipulerer Gerd Wiesler med oplysningerne, så Dreyman og Hauser tror, at Dreymans lejlighed er ren. Tidsskriftet Der Spiegel i Vesttyskland er interesseret i at bringe artiklen uden at røbe forfatterens navn og forsyner Georg Dreyman med en ny skrivemaskine. Hvis manuskriptet skulle falde i STASIs hænder, vil skrifttypen ikke kunne spores tilbage til Dreymans normale skrivemaskine. Når han ikke arbejder, skjuler han maskinen og manuskriptarkene i et hulrum under et bræt i gulvet. Christa-Maria kender ikke noget til Dreymans arbejde, men ser, at han skjuler noget under brættet. Kaptajn Wiesler hører alt om artiklen i sine høretelefoner, men forfalsker sine rapporter og skriver, at Hauser og Dreyman arbejder på et teaterstykke, der hylder Lenin i anledning af Østtysklands 40-års jubilæum som stat! Da artiklen om selvmordsstatistikken bliver udgivet i Vesten, står STASI på den anden ende. Hvem er forræderen, der tilsmudser landets ære? Anton Grubitz mistænker Dreyman, men Wiesler nægter at skulle have hørt noget, der kunne pege i den retning. Minister Bruno Hempf har dog også ladet sin tidligere elskerinde Christa-Maria overvåge og fundet ud af, at hun har et narkotikamisbrug. Den jaloux minister beordrer oberstløjtnant Grubitz til at sørge for, at hun aldrig mere kommer til at stå på en scene. Christa-Maria arresteres, og hun prøver at redde sit kunstneriske liv ved at angive sin kæreste Georg. STASI laver en ransagning, men finder ikke den kompromitterende skrivemaskine under gulvet. Men Grubitz er stadig overbevist om Dreymans skyld og sætter Wiesler til at forhøre skuespilleren. Den drevne forhørsleder får hurtigt Christa-Maria til at røbe gemmestedet, men da STASI atter dukker op i Dreymans lejlighed, er der ikke skyggen af en skrivemaskine. Gerd Wiesler har nemlig været i lejligheden og 5

6 fjernet bevismaterialet. Ikke desto mindre er Christa-Maria så ulykkelig over at have angivet Georg, at hun begår selvmord ved at løbe ud foran en bil. Herefter lukkes sagen om Georg Dreyman, men Grubitz, der aner ugler i mosen, gør brat en ende på Gerd Wieslers karriere i STASI. Han ender som brevåbner i et hengemt kontor. Da Muren falder, og grænsen mellem Vest- og Østtyskland åbnes, møder Georg Dreyman under en nyopførelse af sit teaterstykke fra 1984 den nu tidligere minister Hempf, der fortæller den undrende forfatter, at han har været aflyttet. Dreyman får adgang til det nu åbnede STASI-arkiv og læser med undren om sin sag og om de løgnagtige rapporter fra Wiesler. Dreyman finder ud af, at Wiesler har holdt hånden over ham og formodentlig reddet hans liv, og han beslutter sig for at skrive en roman om affæren. Bogen får titlen Sonate om det gode menneske og er i taknemmelighed tilegnet HGW XX/7, der er Gerd Wieslers kodenavn. Slutteligt ser vi Gerd Wiesler købe bogen. 6

7 FAKTA OG LINKS OM DDR Anden Verdenskrig er ved sin afslutning. Tyskland har tabt krigen: maj 1945, få dage efter Hitlers selvmord, måtte efterfølgeren Dönitz kapitulere. I maj 1945 overtog De Allierede gennem deres kontrolråd den øverste magt i Tyskland, og landet V for Oder-Neisse-linjen deltes i fire besættelseszoner: en britisk i NV-Tyskland, en amerikansk i S-Tyskland, en fransk i V- og SV-Tyskland og en russisk i Ø-Tyskland, mens Berlin kom under forvaltning af de fire nævnte magter [ ] Den voksende uenighed mellem Sovjetunionen og de tre vestlige allierede førte til, at zoneinddelingen fik langt større betydning end oprindelig tænkt [ ] I Sovjetzonen havde besættelsesmagten inddraget godserne og nationaliseret industrien. De videre foranstaltninger overlod den til de østtyske kommunister under ledelse af Walter Ulbricht, der allerede i 1946 gennemtvang en sammenslutning af socialdemokratiet og kommunistpartiet under navnet Tysklands Socialistiske Enhedsparti (SED) og under kommunistisk føring [ ] 7. oktober 1949 dannedes den Tyske Demokratiske Republik. I 41 år skulle Øst- og Vesttyskland følge hver sin vej, ganske ofte på kollisionskurs. Østtyskland (DDR) fulgte det såkaldte folkedemokratisystem, hvor der nominelt fandtes borgerlige partier; men disse accepterede SED s lederstilling og et valgsystem med enhedsliste, der altså ingen valgmulighed gav. Samfundsordenen og økonomi fulgte sovjetisk mønster [ ] 1954 opgav man illusionen om delingens midlertidige karakter og erklærede DDR for en suveræn stat. I 1956 indtrådte DDR i Warszawa-pagtens militære samarbejde. Befolkningen var langt fra indforstået med styrets dispositioner; 17. juni 1953 begyndte en folkeopstand i Østberlin; den bredte sig over hele landet, men blev slået ned af det svært bevæbnede folkepoliti og sovjetisk militær. Derefter var flugt den eneste mulighed for regimets udsatte modstandere; 3½ million benyttede sig deraf, før Berlinmurens bygning i 1961 og udvidelsen af grænsebevogtningen mod Forbundsrepublikken gjorde flugtforsøg til en afgjort livsfarlig sag. 7

8 1970 forsøgte forbundskansler Willy Brandt og ministerpræsident Willi Stoph en tilnærmelse mellem de to tyske stater; men Ulbricht og hans arvtager Erich Honecker gav ingen virkelige indrømmelser i den intertyske traktat Året efter blev begge stater optaget i FN. DDR leverede åbenlyst militærrådgivere og materiel til den tredje verdens sovjetisering, medens landets rolle som base for adskillige terroristorganisationer først blev afsløret efter Tysklands genforening. Skønt Østtyskland økonomisk var bedre stillet end de fleste medlemmer af Sovjetblokken, blev forsyningssituationen efterhånden utilfredsstillende; dette, samt korruption, bureaukrati og magthavernes forbitrede modstand mod glasnost og perestrojka, underminerede kommuniststyret i slutningen af 1980 erne [ ] 1989 faldt klokken i slag for Østtysklands forbenede kommunister; de mistede deres rygdækning i Polen og i Tjekkoslovakiet, og Gorbatjov blev hyldet begejstret i Vesttyskland. Store folkedemonstrationer fik Honecker og Stoph til at gå af (oktober-november), og en midlertidig regering kom til. 9. november blev Berlinmuren gennembrudt, og grænseovergangene til Vesttyskland åbnet. Marts 1990 blev der afholdt frie valg i Østtyskland, de borgerlige partier sejrede og dannede under ledelse af CDU regering i april med det formål at fremme Tysklands genforening [ ] Da de to tyske stater var kommet til enighed om genforeningsordningen, afsluttede de fire besættelsesmagter fra efterkrigstiden en traktat, der åbnede for Tysklands genforening 3. oktober (Lademann 29, 1994) STASI (tysk): dagligt navn for statssikkerhedstjenesten i Østtyskland. Beskæftigede sig med overvågning og undertrykkelser indenlands samt undergravende virksomhed udenlands (bl.a. terrorisme). Havde fuldtidsmedarbejdere og mindst ½ million meddelere, deriblandt ikke så få, der deltog ivrigt i demokratiseringen De mest belastede stasier drages nu til ansvar. (Lademann 27, 1994) I det engelskspogede, netbaserede leksikon Wikipedia kan man finde følgende sites om STASI og DDR: I det dansksprogede, netbaserede leksikon Leksikon for det 21. århundrede kan man finde oplysninger om Tysklands historie samt om Berlinmuren og dens fald på: 8

9 DET GODE MENNESKE Filmen præsenterer i sin prolog et menneske, som vel ud fra de fleste betragtninger er det ledeste og laveste af alt: en forhørsleder, der i et umenneskeligt diktaturs tjeneste får arresterede borgere til at tilstå hvad som helst. Forhøret er ubønhørligt med brug af alle til rådighed stående midler: utallige gentagelser af de samme spørgsmål, udmattelse af den forhørte ved blandt andet at nægte personen søvn etc. Kaptajn i STASI, Gerd Wiesler, er en effektiv mand og derfor også en forbilledlig underviser på STASI-universitetet, hvor nye forhørsledere uddannes. Hans motivation synes at være en oprigtig tro på det socialistiske system i Østtyskland og nødvendigheden af at afsløre og straffe potentielle modstandere af regimet. Der bliver altså præsenteret en hovedkarakter, der ikke alene mestendels er usympatisk, men også en naiv, idealistisk stivnakke, der er loyal og næsten til det sidste en oprigtig socialist, der tror på systemet i Østtyskland. Placerer man filmens personer på en sympati-skala, befinder Gerd Wiesler sig i filmens begyndelse langt nede i minusfeltet. Og det er netop den mand, som tilskueren i løbet af filmen gradvis fatter sympati for, og som forfatteren Georg Dreyman ender med at dedikere sin bog Sonate om det gode menneske til. Arbejdet med filmen De andres liv kan tage udgangspunkt i en karakteristik af kaptajn Gerd Wiesler og hans udvikling samt relationer til filmens andre personer. Snak sammen i klassen om Gerd Wiesler, og skriv på tavlen alle de ord, der kan karakterisere ham. I kan derefter dele ordene op i to eller tre grupper: 1) Karakteriserende ord før aflytningen af forfatteren Georg Dreyman 2) Under aflytningen 3) Efter aflytningens ophør 9

10 I kan også diskutere i klassen, hvordan Wieslers liv former sig. Tal om, hvordan filmen bruger billedkomposition, scenografi/miljø og beklædning til at karakterisere ham. Hvordan bor han? Hvad interesserer han sig for? Hvad laver han i sin fritid? Hvordan går han klædt? Hvad fortæller disse ting om Wiesler som menneske? Lav en handlingslinje på tavlen, hvor de vigtigste begivenheder i filmen plottes ind, og markér de steder, der bliver vendepunkter for Gerd Wiesler. Hvor i filmen sker der noget skelsættende, der får betydning for Gerd Wieslers udvikling? Skriv derefter en kort tekst med overskriften Kaptajn Gerd Wiesler, der fortæller om manden og hans udvikling gennem filmen. I kan også vælge at skrive et par sider, der skal forestille at indeholde notater fra hans hemmelige dagbog, der slet ikke ligner hans kliniske overvågningsrapporter. Karakteriser oberstløjtnant Anton Grubitz, der er Wieslers studiekammerat og kollega og vel også en form for ven. Hvordan fremstilles han (udseende, tøj, væremåde, replikker etc.)? Hvad er det, der driver Grubitz i hans arbejde? Hvad drømmer han om? Hvordan er hans og Wieslers relation, og hvordan ændrer den sig i løbet af filmen? Nævn nogle ligheder og forskelle på de to mænd. Georg Dreyman tilegner sin roman Sonate om det gode menneske til Gerd Wiesler. Men hvem er egentlig filmens gode menneske? Tal om begrebet et godt menneske. Hvad er det for en størrelse? Hvem bestemmer, hvad der er godt og ondt? Indfør på handlingslinjen de steder, hvor begrebet det gode menneske nævnes eller diskuteres. Er filmens personer kun gode eller onde, eller er der også nogen midt imellem? Begrebet et godt menneske dukker allerede op i begyndelsen af filmen i scenen, hvor minister Bruno Hempf taler med forfatteren Georg Dreyman efter opførelsen af hans teaterstykke. Dreyman appellerer til Hempf, for at han skal give instruktøren Jerska arbejdstilladelse igen. Måske er han blevet et bedre menneske, prøver Dreyman, men mødes af Hempfs overlegne grin. Hempf mener kun, at det er romantiske kunstnere, der kan tro på, at mennesket evner at forandre og forbedre sig. Selv er Hempf overbevist om, at det i realiteten er en umulighed. Vi er dem, vi er og vi kan ikke ændre os. Diskuter Dreyman og Hempfs holdning til, om mennesker kan forandre og forbedre sig. Hvad mener I selv? Begrund jeres mening. Hvad mener filmens instruktør? Virker det overbevisende på jer, at Wiesler forandrer sig i løbet af filmen? Hvorfor/hvorfor ikke? Tag en snak i klassen om filmens andre personer, der alle på en eller anden måde forholder sig til forfatteren Georg Dreyman. Skriv navner Georg Dreyman på tavlen, og lad de andre personer, inklusive Gerd Wiesler, være satellitter omkring forfatteren. Tilføj ved hver person deres egentlige ønsker, drifter og mål for at handle, som de gør, og skriv, hvad personerne opfatter som et godt menneske: skuespiller Christa-Maria 10

11 Sieland, oberstløjtnant Anton Grubitz, minister Bruno Hempf, instruktør Albert Jerska og altså også Gerd Wiesler. Skriv en kort prosatekst eller et lille digt med overskriften Det gode menneske. Diskuter, hvad I synes om filmen. Hvad var godt og dårligt ved den, og hvorfor? Synes I personerne og deres udvikling (eller mangel på samme!) er skildret på en troværdig måde? Hvorfor/hvorfor ikke? Er handlingen troværdig? Tal om filmens titel. Hvorfor hedder den De andres liv? Hvem er de andre? 11

12 OVERVÅGNINGSSAMFUNDET OG KONTROLLENS MEKANISMER Fakta om STASI: Doktrinen for det østtyske socialistparti, SED (Sozialistische Einheitspartei Deutschlands), tog udgangspunkt i et marxistisk-leninistisk verdenssyn og blev siden formet af klassekampen. SED stillede store krav til sit folk, hvilket blev kommunikeret i form af programmer, planer, direktiver og klokkeklare restriktioner, der manifesteredes i f.eks. den ensidige politiske lovgivning. Den konceptuelle fjernelse af individets demokratiske rettigheder tillod Ministeriet for Statssikkerhed (Ministerium für Staatssicherheit, MfS) eller STASI at kategorisere de andre, som blev forhørt, overvåget, bekæmpet og således lagt for had af den omsiggribende statsmagt. Enhver arrestation var allerede i udgangspunktet bevis for, at man havde fat i en fjende eller i det mindste et fjendtligt, negativt element. STASI opfattede selv sit mandat som en aktiv eller hvis skønnet nødvendigt truende involvering i de andres liv for at kunne ændre deres adfærd radikalt, såfremt de ikke længere levede op til partiets forventninger. STASIs centrale forhørscenter befandt sig i Berlin-Hohenschönhausen, og unge, håbefulde og kommende forhørsledere blev uddannet på MfS/STASI-universitetet i Potsdam-Eiche. Terminologien operativ procedure (Operative Vorgang, OV) blev brugt af STASI til at iværksætte den højeste grad af skjult overvågning af mistænkte individer. Den vigtige præventive karakter af OV blev understreget i den administrative ordlyd af Statens Sikkerhed fra 1976: En offensiv handling mod systemet, der kunne straffes med to års fængsel, kunne være illegal krydsning af grænsen ( 213 i DDR-straffeloven), og selv planlægning og forsøg på flugt fra Republikken var strafbare handlinger. 12

13 Fortificeringen (forstærkningen som i et fort) af de indre tyske grænsestrækninger og Berlinmuren skabte snart grobund for vestlige flugteksperter. DDR kriminaliserede også deres aktiviteter, så hvem som helst, der deltog aktivt i planer om at bringe DDR-borgere til udlandet, kunne straffes med op til otte års fængsel. I overvågningssamfundet DDR arbejdede ca af STASIs ansatte med at styre de næsten uofficielle ansatte (Inoffizielle Mitarbeiter, IM) for at opretholde Socialistpartiets erklærede og let paranoide mål om at overvåge hele samfundet. STASI var Socialistpartiets hemmelige apparat, der gjorde undertrykkelsen af demokratiet mulig. (Ovenstående tekst er citat fra pressematerialet til De andres liv ) Ifølge filmens fortolkning af det østtyske socialistparti SED s tankegang betragtes staten som ideel og ufejlbarlig. Folk, der ikke kan indse dette, er unormale og også direkte fjender, da de kan skade statens omdømme og true befolkningens opfattelse af, at staten er ufejlbarlig. Staten og dens magtelite kan således tillade sig at blive skuffet over sit eget folk, hvis det ikke lever op til de høje forventninger. Og staten kan derfor tillade sig at straffe alle, der eventuelt kunne have andre meninger om, hvordan tingene kan gøres. Kritikere af systemet bliver straffet og isoleret og frataget deres arbejde. Vi ser i filmen, hvordan der i instruktøren Albert Jerskas tilfælde er tale om decideret berufsverbot (arbejdsforbud), selv om minister Hempf benægter, at et sådan begreb overhovedet eksisterer i det socialistiske Østtyskland. For at finde afvigere og mennesker, der pønser på at flygte, eller for at afsløre alskens forsøg på mulig opposition, kommer afdelingen for Staatssicherheit, STASI, til at spille en vigtig rolle i samfundsopbygningen i DDR. I virkeligheden er det erklærede mål, som Gerd Wiesler formulerer det over for de studerende ved universitetet, at vide alt! Og i den gode sags tjeneste målet helliger midlet er udemokratiske indgreb som overvågning og aflytning, stikkervirksomhed og angiveri, arrestationer og forhør vigtige arbejdsredskaber for at kunne holde landet rent. Systemet ser potentielle fjender overalt, og selv en uskyldig vittighed om partiformand Erich Honecker kan få forholdsvis store konsekvenser. At et sådan system næsten per automatik lukker op for magtmisbrug, pamperi, kammerateri, korruption, nepotisme, personlige gevinster og både gennemskuelige og ugennemskuelige motiver samt konstant angst, synes magthaverne ikke at bekymre sig om. Forfatteren Georg Dreyman har premiere på sit nye teaterstykke. Oberstløjtnant Anton Grubitz fra STASI mener, at forfatteren forekommer at være en forbilledlig socialist, mens kaptajn Gerd Wiesler hos Dreyman finder den arrogance, som han mener, at statens fjender besidder. Sidstnævntes opfattelse deles af minister Bruno Hempf, der beordrer overvågning og aflytning af forfatterens lejlighed. Gerd Wiesler vil gerne selv udføre opgaven. 13

14 Snak i klassen om de mekanismer, der fremkalder det trods alt alvorlige skridt at iværksætte en undersøgelse af et tilsyneladende uskyldigt menneske. Eller er alle i princippet skyldige, indtil det modsatte er bevist? Hvilke motiver har de tre mænd? Skriv navnene Gerd Wiesler, Anton Grubitz og Bruno Hempf på tavlen og anfør ud fra navnene deres bevæggrunde og deres ønsker om, hvad en eventuel afsløring af Georg Dreyman kan betyde for dem selv. Snak videre om, hvordan filmens personer lever, og hvordan de fungerer i et overvågningssamfund. Snak også om birollerne, for eksempel den ældre kvinde, der er Georg Dreymans nabo, og den unge officer, der kommer til at fortælle en vittighed om Erich Honecker. Hvordan trues og belønnes de? Og hvordan reagerer de? For at få et større indblik i folks vilkår og dagligdag kan I opdele klassen i tre grupper, der kan se nærmere på staten Østtyskland. 1) Statens opbygning og økonomi. Hvordan blev Østtyskland skabt? Og hvordan var forholdet til Sovjetunionen og Vesttyskland? Hvad producerede man i Østtyskland? Hvordan var arbejdere og funktionærer aflønnet? Hvordan var fødevaresituationen? 2) Sikkerhedspolitiets arbejde især i hjemlandet. Hvordan var Staatssicherheit, STASI, organiseret? Hvor mange ansatte var der i STASI? Og hvilke hovedopgaver tog sikkerhedstjenesten sig særligt af? Hvilke repressalier og straffe kunne folk få? 3) Flugtruter fra Øst- til Vesttyskland. Mange borgere var utilfredse med livet i Østtyskland, der kunne opfattes som et fængsel, og drømmen om at flygte til friheden i Vesten fristede. Hvor mange lykkedes det for gennem årene at flygte til Vesttyskland? Hvor mange før, og hvor mange efter Berlinmurens oprettelse? Opfindsomheden var stor. Nævn nogle forskellige måder at forcere grænsen på. Fremlæg jeres resultater og tanker i klassen og snak om, hvordan filmens skildring af forholdene i Østtyskland svarer til jeres resultater. Se evt. filmene Sonnenallee Udsigt til frihed (Leander Haussmann, 1999) og Good Bye, Lenin! (Wolfgang Becker, 2002) og sammenlign deres skildringer af livet i Østtyskland med fortolkningen i De andres liv. Det Danske Filminstitut har lavet et undervisningsmateriale til Good Bye, Lenin!, som kan downloades gratis på adressen I dag fylder angsten for terroraktioner meget i den offentlige debat i de vestlige lande. Også i Danmark, der måske er kommet i terroristernes søgelys på grund af landets engagement i Afghanistan og Irak og ikke mindst Muhammedtegningerne i Jyllands-Posten i Hidtil er der heldigvis ikke sket noget alvorligt, men truslen eksisterer, og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har travlt med at afsløre planlægning af terroraktioner og få dem standset, før det 14

15 går galt. I forbindelse med det arbejde diskuterer man naturligvis også overvågning af mistænkte og aflytning af lejligheder og mobiltelefoner. Tag en snak i klassen om overvågningssamfundet. Hvor langt kan/skal man gå i jagten på kriminelle og terrorister? Kan/skal man sætte grænser? Hvad betyder overvågning og aflytning for et demokrati? Hvad betydning får det for almindelige/uskyldige mennesker? Skriv en lille tekst, eller hold et par taler i klassen om For og imod overvågning og aflytning af danske statsborgere. 15

16 MØDET MED KUNSTEN Kunsten i Østtyskland skulle fremme socialismens sag og var derfor underlagt censur. Det er for eksempel interessant at sammenligne filmens gengivelse af de to opførelser af Georg Dreymans teaterstykke før og efter Murens fald. I de brudstykker, vi ser, er der i den første fortolkning tale om socialrealistisk iscenesættelse om arbejderkvinder på en fabrik, mens den anden fortolkning hæver historien op på et mere symbolsk og universelt plan. Georg Dreyman er ikke helt tilfreds med instruktørens arbejde i den første forestilling og ønsker sin tidligere medarbejder Albert Jerska tilbage, men denne er uønsket i teaterverdenen, fordi han har sat sit navn under en protestskrivelse. Hvilket indtryk giver filmen af, hvordan det var at være kunstner i Østtyskland? Hvilke hensyn skulle kunstnere tage? Hvilken pris skulle de betale? I kan koncentrere jer om Christa-Maria Sieland, Georg Dreyman, Albert Jerska og Paul Hauser. Del eventuelt klassen i fire grupper, der hver behandler en af personerne. Snak om overvågningssamfundets indflydelse på de fire karakterers liv og om, hvad systemet kan drive mennesker til at gøre. Fremlæg jeres tanker for klassen, og find fællestræk og forskelle mellem de fire menneskers skæbne. Snak også om, hvordan man ifølge den universitetsopgave, som oberstløjtnant Anton Grubitz har læst, kan knække en kunstner, så han eller hun mister lysten til at skrive eller male eller hvad kunstnere nu gør. Hvilke mekanismer fjerner lysten til at udtrykke sig kunstnerisk? Der er givetvis ikke megen kunst i kaptajn Gerd Wieslers velordnede liv. Hans lejlighed har nok enkelte billeder på væggen, men virker kold og klinisk og gold. Men i løbet af filmen stifter han gennem sin aflytning bekendtskab med flere kunstnere og kunstværker. Og disse oplevelser får afgørende betydning for Wieslers valg. Det er naturligvis morsomt, at minister Bruno Hempf citerer en kendt socialist for at have sagt, at kunstneren er sjælens ingeniør. For denne socialist viser sig ironisk nok at være Josef Stalin, der allerede på det tidspunkt, hvor filmen foregår, var udråbt som massemorder. Men udsagnet kommer til at passe på Gerd Wiesler, hvis sjæl på en måde forandres. Og et andet udsagn om kunsten får også betydning: Det fortælles, at Lenin ikke kunne gennemføre 16

17 revolutionen, hvis han lyttede til Beethoven. Musikken er simpelthen for smuk, men det er alligevel musikken Sonate om det gode menneske, der er medvirkende til, at Gerd Wiesler gennemfører sin egen lille revolution. Diskuter i klassen, hvad der menes med, at kunstneren er sjælens ingeniør, og hvordan udsagnet passer eller ikke passer på filmens personer. Er I enige i udsagnet? Snak i klassen om Gerd Wieslers møder med kunstnere og kunsten. Første gang han ser Dreyman og Christa-Maria rammer det noget i ham. Bliver han reelt mistænksom, som han siger til Grubitz, eller bliver han i virkeligheden fascineret eller forelsket? Hvad er det præcis, der forårsager, at han i højere og højere grad bevæger sig over på Dreymans side? Hvordan reagerer han på musikken Sonate om det gode menneske, og hvad foretager han sig, da han hører, at Albert Jerska under fødselsdagsfesten sidder alene og læser Brecht? Hvad betyder de øjeblikke for Wiesler? Senere i filmen ligger Wiesler selv på sofaen i sin lejlighed og læser følgende Brecht-tekst: En dejlig dag med blå septemberhimmel. Så stille lå vi under træets løv. Og jeg holdt min kære i mine arme. Det var så skønt som i en stille søvn. Og over os på den smukke sommerhimmel der var en sky, jeg længe kigged på. Den var helt hvid og hang så smukt deroppe. Men pludselig forsvandt den i det blå. Snak om, hvad teksten kan sige en mand som Gerd Wiesler, og hvad hans møde med kunsten kommer til at betyde for hans handlinger. Gerd Wieslers handlinger får virkelig stor betydning og konsekvenser for sagens forløb og for en række menneskeskæbner. Hvad ville der for eksempel være sket, hvis Wiesler bare havde udført sit job og afleveret en sandfærdig rapport til Grubitz? Snak om, hvordan historien så havde udviklet sig. Hvad var der i så fald sket med for eksempel Christa-Maria Sieland? Snak videre om kunstens mening, indflydelse og betydning for mennesker Hvad kan mennesker bruge kunsten til? Hvad betyder kunst for mennesker? Hvad kan kunst udtrykke og udrette? Og er der steder, hvor kunsten kommer til kort? Nævn eksempler på nogle kunstværker, som har haft stor betydning. For verden og for jer selv. Instruktøren og manuskriptforfatteren Florian Henckel von Donnersmarck blev under et interview spurgt om, hvordan han fik ideen til historien og om sin personlige motivation. Han svarede: Gennem årene har der været to ting, der har ledt mig i retning af denne historie. Den ene var mine mange barndomserindringer fra besøg i Østberlin og DDR. Som en dreng på otte-ni-ti år fandt jeg det både interessant og spændende at 17

18 mærke de voksnes frygt. Og de var bange, mine forældre, når vi krydsede grænsen! De var begge født i Øst og blev af samme grund ekstra grundigt undersøgt. Og vores venner i DDR var bange, når andre personer var vidner til, at de talte med os, der tydeligt kom fra Vest; børn har meget fine antenner, når det gælder opfattelse af følelser. Jeg tror ikke, jeg ville have kunnet finde den rette indgangsvinkel til emnet, hvis jeg ikke selv havde oplevet det. Og så var der et billede, som jeg aldrig har kunnet ryste af mig, efter at jeg så det første gang i 1997 [ ] Det er et tæt mediumskud af en mand, der sidder på en stol i et spartansk, dunkelt oplyst rum. Han sidder stille med hovedtelefoner på og lytter til en næsten overnaturlig smuk musik, som han i virkeligheden ikke har lyst til at høre. Denne mand forfulgte mig i drømme og udviklede sig med årene til kaptajn Gerd Wiesler. Har I selv minder og/eller et billede, der konstant rumsterer i jeres hoveder? Bliv inspireret af Florian Henckel von Donnersmarcks tanker og skab selv et kunstværk et digt, en novelle, en tegning, et maleri, et stykke musik, et fotografi, en lille videofilm. Præsenter værket for klassen og fortæl dets tilblivelseshistorie. 18

19 KOLOFON De andres liv - et undervisningsmateriale Af Judith og Ulrich Breuning Stillfotos Sandrew Metronome A/S Redaktion Flemming Kaspersen og Liselotte Michelsen Webdesign og tilrettelæggelse Jan Fredslund Udgiver Det Danske Filminstitut Gothersgade København K Kommentarer til dette materiale kan rettes til Det Danske Filminstitut

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale Flammen og Citronen Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler Undervisningsmateriale Indhold Stikkerdrab under besættelsen side 2 Modstanden side 6 Drabet side 9 Dilemmaet side 12

Læs mere

ET UNDERVISNINGSMATERIALE

ET UNDERVISNINGSMATERIALE ET UNDERVISNINGSMATERIALE Udarbejdet af Dansk Institut for Internationale Studier, Afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier For Sandrew Metronome Filmdistribution Udarbejdelse Undervisningsmaterialet

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

kan også være din kollega

kan også være din kollega Den voldsramte kan også være din kollega Om håndtering af partnervold på arbejdspladser Af Chris Poole Den voldsramte kan også være din kollega Om håndtering af partnervold på arbejdspladser Forord ved

Læs mere

Stasi raus!. Men hvad så bagefter?

Stasi raus!. Men hvad så bagefter? MINISTERIET FOR STATSSIKKERHEDS ARKIVALIER OG DERES ROLLE I DET FORENEDE TYSKLAND AF ANNE SØRENSEN MfS, Berlin Ost I Normannenstraße i det tidligere Østberlin ligger et mastodontkompleks i grå beton. 1

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

EN FOLKEFJENDE. Undervisningsmateriale

EN FOLKEFJENDE. Undervisningsmateriale Kære Undervisere og elever Dette undervisningsmateriale handler om Aalborg Teaters opsætning af Henrik Ibsens klassiker fra 1882 En Folkefjende. Materialet er sammensat af dramaturg Jens Christian Lauenstein

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010 Indblik og udsyn NYESTE TID 1918-2010 Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 9. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

Af Helle Hinge og Henrik Juul

Af Helle Hinge og Henrik Juul ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Brug filosofien Af Helle Hinge og Henrik Juul Dette er en pdf-fil med Brug filosofien Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet.

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte Mine fremtidsdrømme består

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

Hvad venter vi på. Bachelorprojekt af Ellen Ravn Jakobsen Syddansk Universitet, Kolding Maj 2003

Hvad venter vi på. Bachelorprojekt af Ellen Ravn Jakobsen Syddansk Universitet, Kolding Maj 2003 Hvad venter vi på Bachelorprojekt af Ellen Ravn Jakobsen Syddansk Universitet, Kolding Maj 2003 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...2 2. Analyse af Mens vi venter på Godot...3 2.1. Genre...3 2.2. Sprog...4

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Jesper Baltzer Amskov Frank Iversen Astrid Fabricius. Når vi flytter SAMMEN. Ledelse af kommunale FUSIONER KL & KTO

Jesper Baltzer Amskov Frank Iversen Astrid Fabricius. Når vi flytter SAMMEN. Ledelse af kommunale FUSIONER KL & KTO Når vi flytter Jesper Baltzer Amskov Frank Iversen Astrid Fabricius SAMMEN Ledelse af kommunale FUSIONER KL & KTO 2 Når vi flytter sammen Ledelse af kommunale fusioner KL og KTO Jesper Baltzer Amskov Frank

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder 2012 Mike Wenøe og Jacob Høedt Larsen Grafisk tilrettelæggelse, Louise Maj Hansen ISBN: 978-87-92918-00-0

Læs mere

PSYKIATRI INFORMATION

PSYKIATRI INFORMATION 1 Marts 2014 nr. 1 21. årgang Som at bestige et bjerg i klipklapper Unge, der mistrives, har svært ved at klare skolen pga. kognitive vanskeligheder. Men der er hjælp at få. Højt til loftet Skuespiller

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Af Byron Katie med Stephen Mitchell

Af Byron Katie med Stephen Mitchell Et ekstrakt fra Elsk det som er Fire spørgsmål der kan ændre dit liv Af Byron Katie med Stephen Mitchell Ingen andre end dig selv kan give dig frihed. Denne lille bog vil vise dig hvordan. Byron Katie

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere