Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
|
|
- Andrea Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FARM-N 9. januar 2006 ( ) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse. Der er anvendt følgende kilder - SH beretning 660, - DJF beretning 737, - DJF rapport husdyrbrug fodereffektivitet in press - DJF rapport husdyrbrug 36 - Danske fodernormer Der er arbejdet med tre kategorier indenfor henholdsvis besætninger med tunge racer og jersey. De tre kategorier er malkekøer, opdræt og ungtyre. For alle kategorier er der defineret et standardniveau for produktion og tilhørende foderoptagelse og udskillelse af N i husdyrgødning. Herudover er der beskrevet et variationsområde for produktionen indenfor, hvilken der er udledt konsekvenserne på foderoptagelse og N udskillelse. Tunge racer køer. soplysninger - årsydelse, kg EKM Indberettes FE afgræsning Indberettes energi, FE ,4*ydelse+1,67*10-5 *ydelse tørstof, kg FE*(1,10+(8500-ydelse)*0,00002) N, kg FE*0, mælkeprotein, kg N Ydelse*0, tilvækst, foster, kg N Fast Gødning, kg N ab dyr N foder- N mælk N tilvækst afsat på marken, pct. (FE afgræsning*100) / FE andel i fæces, pct. (((0,04*(N foder g/dag) +((tørstof 2 kg/dag 51 20)/6,25))*100)/ (N foder N mælk N tilvækst) 1) - andel i urin, pct. 100 andel i fæces 49 - FE, pct. ((1904+ydelse*0,4)*100) / FE foder N, pct. ((N mælk + N tilvækst)*100)/ N foder 26,3 26,1 25,9
2 Tunge racer opdræt ved en kælvealder på 26 mdr. soplysninger - tilvækst, g dagligt Indberettes FE afgræsning Indberettes energi, FE/årskvie ((1683+2,19*(tilvækst-700))/ 0, tørstof, kg/årskvie FE*1,35+0,00025*(tilvækst- 700) N, kg FE*0,025 ) +10*(FE afgræsning/fe) Ved 0 græs ) Ved 700 FE græs tilvækst, foster, kg N 365*tilv*0, ,4 4,6 8,2 Gødning, kg N ab dyr N foder N tilvækst 40,8 30, afsat på marken, pct. (FE afgræsning*100) / FE andel i fæces, pct. (((0,04*(N foder, g/dag) +((tørstof 2 kg/dag andel i urin, pct. 100 andel i fæces N, pct. ((N tilvækst)*100)/ N foder 13,6 13,1 13,2 2) Rations N-indhold = 0,0289 ved 700 FE afgræsning/årskvie Tunge racer ungtyre med en afgangsvægt på 450 kg. soplysninger - tilvækst, g dagligt Indberettes ) Afgangsvægt (alder, dage) 450 (373) 450 (456) 450 (315) - energi, FE/årstyr (1100 tilvækst)*1, tørstof, kg/årstyr FE*1, N, kg FE*0, tilvækst, foster, kg N 365*tilv*0, Gødning, kg N ab dyr N foder N tilvækst afsat på marken, pct. (FE afgræsning*100) / FE 0 - andel i fæces, pct. (((0,04*(N foder, g/dag) +((tørstof 2 kg/dag andel i urin, pct. 100 andel i fæces
3 - N, pct. ((N tilvækst)*100)/ N foder 23,3 16,7 30,8 2) Øget tilvækst skyldes en forbedring af såvel fodereffektivitet, intensitet og mangement Jersey racer køer. soplysninger - årsydelse, kg EKM Indberettes FE afgræsning Indberettes energi, FE ,4*ydelse+1,67*10-5 *ydelse tørstof, kg FE*(1,10+(7500-ydelse)*0,00002) N, kg FE*0,028 2) mælkeprotein, kg N Ydelse*0, tilvækst, foster, kg N Fast Gødning, kg N ab dyr N foder- N mælk N tilvækst afsat på marken, pct. (FE afgræsning*100) / FE andel i fæces, pct. (((0,04*(N foder g/dag) +((tørstof 2 kg/dag )/6,25))*100)/ (N foder N mælk N tilvækst) 1) - andel i urin, pct. 100 andel i fæces FE, pct. ((1461+ydelse*0,4)*100) / FE foder N, pct. ((N mælk + N tilvækst)*100)/ N foder 26,4 25,7 25,5 1) Ligning side 49 i DJF Rapport Husdyrbrug nr. 2) Rations N-indhold = 0,0289 ved 700 FE afgræsning/årskvie.
4 Jersey racer opdræt ved en kælvealder på 24 mdr. soplysninger - tilvækst, g dagligt Indberettes FE afgræsning Indberettes energi, FE/årskvie (1236+1,83*(tilvækst- 500))/0, tørstof, kg/årskvie FE*1,35+0,00025*(tilvækst- 500) N, kg FE*0,025+10*(FE afgræsning/fe) tilvækst, foster, kg N 365*tilv*0, ,6 3,7 6,4 Gødning, kg N ab dyr N foder N tilvækst 29,1 25, afsat på marken, pct. (FE afgræsning*100) / FE andel i fæces, pct. (((0,04*(N foder, g/dag) +((tørstof 2 kg/dag andel i urin, pct. 100 andel i fæces N, pct. ((N tilvækst)*100)/ N foder 13,5 12,8 13,6 Jersey racer ungtyre med en afgangsvægt på 300 kg. soplysninger - tilvækst, g dagligt Indberettes Vægt, kg (alder, dage) ved afgang 300 (306) 300 (393) (250) - energi, FE/årstyr (900 tilvækst)*0,55 - tørstof, kg/årstyr FE*1, N, kg FE*0, tilvækst, foster, kg N 365*tilv*0, ,2 6,4 10,0 Gødning, kg N ab dyr N foder N tilvækst 19, afsat på marken, pct. (FE afgræsning*100) / FE 0 - andel i fæces, pct. (((0,04*(N foder, g/dag) +((tørstof 2 kg/dag andel i urin, pct. 100 andel i fæces
5 - N, pct. ((N tilvækst)*100)/ N foder 29 21,3 40,2 Ammekøer Område Beregning Standard Min Max soplysninger - årsydelse, kg EKM Indberettes ikke, ) ) ) Beregnes ud fra kalvevægt ved fravænning: Yd = ((vægt-279)* ) Ud fra data i 10) - Fe afgræsning Indberettes ) kovægt indberettes 626 3) ) kalvens vægt ved fravænning indberettes ved 7,5 mdr 10) - energi Fe Vedligehold: ((kovægt i kg/ ) ,5)* 1,1*365 + Mælk: Yd i kg * 0,4 + Foster (130 fe*0,78) = 101 FE + Tilvækst (100 kg*0,22* 4) = 88 Fe 4) - tørstof, kg FE* 1,5 6) N, kg FE * 0,031 7) 79 8) mælkeproduktion, kg N Ydelse * 0, ,4 5,8 8,8 - tilvækst, foster, kg N fast Gødning, kg N ab dyr N foder N mælk N tilvækst 70,6 8) 63,2 88,2 - afsat på marken, % (Fe afgræsning * 100) / FE andel af N ab dyr i fæces og urin Under afgræsning: 24% i fæces og 76% i urin Under staldfodring: 36% i fæces og 64% i urin 9) - N, pct ((N i mælk + N i tilvækst)*100)/n i foder
6 1) NB Den ydelse som ammekoen har haft skal fratrækkes i opdrættet foderbehov: Fe mælk til opdræt = Yd i kg / 4,21 kg/fe 2) SH beretning nr. 715 s. 43 -> 3) Baseret på den gns fordeling på racer af dk kødkvæg: 17% Simmentaler a 675 kg, 10% Angus a 600 kg, 25% Hereford a 600 kg, 12% Charolais a 700 kg, 32% Limousine a 600 kg 4) Danske fodernormer til kvæg 1999, s. 37 5) Fodernormer pr. race ifølge SH beretning 715 s. 44: og den gns racesammensætning i dk: 17% Simmentaler a 2700 fe, 10% Angus a 2200 fe, 25% Hereford a 2200 fe, 12% Charolais a 2400 fe, 32% Limousine a 2200 FE/årsko giver 2221 FE/årsammeko er i følge håndbog for driftsplanlægning 2003 s. 44: ved 700 kg ko og 1600 kg ydelse: 2200 FE/årsko Gns produktionsresultater fra 6 studielandbrug i 2003 ved 654 kg ko: 2653 fe/årsammeko De foreslåede foderniveauer stemmer således med praksis, men er noget højere end de teoretiske værdier 6) Når der for ammekøer regnes med 1,5 kg ts/fe mod 1,1 kg ts/fe for malkekøer, skyldes det den større andel af halm i rationen (4,38 kg ts/fe). Her er der regnet med 325 FE halm/års ammeko. 7) Ammekøers afgræsningsgræs forventes ikke at være af samme kvalitets som køernes, hvis koden for varigt græs anvendes fås 195 g råprotein/fe = 31 g N/FE 8) Det niveau på 79 kg N ab dyr pr ammeko, der beregnes for standardammekoen stemmer nogenlunde med niveau på 73 kg N de finder i DJF rapport nr. 36 s. 58 9) Formlen i DJF rapport nr 36 s. 49 til beregning af fordeling af N-udskillelse mellem fæces og urin for malkekøer af tung race, gælder ifølge forfatterne ikke for Jersey køer, da disses tørstofoptagelse ligger på et væsentligt lavere niveau, hvorved denne beregning giver en undervurdering af N i gødningen. Derfor gælder formlen heller ikke for ammekøer. De angivne % satser er derfor dem der i djf rapport nr 36 s. 58 er angivet for fordeling af N i fæces og urin for ammekøer 10) Kalvens vægt ved fravænning afhænger af ammekoens ydelse og påvirker kalvens foderindtag af andre emner end mælk: SH Beretning 715: s. 24 GOD AFGRÆSNING ved 7,5 mdr ydelse (gns for kvie og tyrekalve) (gns 1 kalve 22% og ældre) 17% Simmentaler 330 kg 1810 kg 10% Angus 265 kg % Hereford 265 kg % Charolais 310 kg % Limousine 290 kg kg 1245 kg 11) Gns vægt for Skotsk Højland og andre små racer omkring 550 kg (LK meddelelse 912) 518 kg laveste vægt i studielandbrug
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mere1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereDe vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer
Læs mereHVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk
Læs mereFodringsteknologier og ny DE-
Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af
Læs mereKødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
Læs mereFoderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko
47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereAktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereAktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 28. februar 2011 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2010 Antal køer i alt pr. 1. oktober
Læs mereBEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Læs mereTre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereGældende pr. 1. august 2012
Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereGældende pr. 1. august 2013
Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereSEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION
Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2016 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2017 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2017 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2018 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold
Læs mereUdfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2012 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2013 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereKødproduktion Søer på græs Mærkevarer Statsgodkendte varer Kvægbrug
Søer på græs I Danmark har vi ikke skove til vores svineproduktion, så her er det udesvin, vi har erfaring med. Det mest almindelige er søer på friland. De bor i små huse eller i fælleshus på en græsmark,
Læs mereVersion 8.5- august 2014
1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program
Læs mere4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereResultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.
KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på
Læs mereOpnået
Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Dansk Kødkvæg Årsstatistik 2008 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Landscentret, juli 2009 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereStor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)
Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer
Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov
Læs mereNorFor. Normer og behov
NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid
Læs mereBEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2018 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2019 Dansk Kødkvæg Indhold Tabel 1. Antal
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereDansk Kødkvægs anbefalinger til holdinddeling for dyrskuer 5. marts 2018
Dansk Kødkvægs anbefalinger til holdinddeling for dyrskuer 5. marts 2018 Skotsk Højlandskvæg Køer m. kalv (højest 8 mdr.) Tyre Under 13 mdr. Under 37 mdr. Under 13 mdr. 13 18 mdr. 37 48 mdr. 13 20 mdr.
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,
Læs mereValg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion
KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,
Læs mereHandel med kreaturer tvistigheder og erstatning
December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering
Læs mereTidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.
KvægInfo nr.: 1352 Dato: 11-08-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk
Læs mereØkonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Læs merePræsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent
Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater 2016 Rik Kool, Kvægkonsulent Forudsætninger Baseret på opgørelser for 2016 118 besætninger 46 Jersey 69 stor race 3 økologer Valgt ud fra dominerende race
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2018
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2018 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. februar 2019
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2016
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar 2017
Læs mereMuligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Læs mereYou Only Live Twice Beretning. Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning
You Only Live Twice Beretning Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning Fra Ørkenvandring til Eufori Sidste års beretning var hård Motivation eller erkendelse Jeg græd og I græd
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017
ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 PROJEKT OM ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKO-KØER Baggrund: Energiudnyttelsen ligger lavere hos
Læs mereType 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle
1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for
Læs mereFodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereAvlsarbejdet med kødkvægsracerne
Avlsarbejdet med kødkvægsracerne aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Landskonsulent H. C. Hansen, Dansk Kvæg/Dansire Landscentret Dansk Kvæg Eksport af avlsdyr
Læs mereHoldinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016
Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Skotsk Højlandskvæg Kvier Køer Tyre > 1 år 30 36 mdr. > 12 mdr. 12 18 mdr. 36 48 mdr. 12 24 mdr. 18 24 mdr. > 36 mdr. 24 36 mdr. 24 36 mdr. > 36 mdr. Ved
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereFEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Læs mereTabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Læs mere- I pct. af ugen før... 98,2 98,7 101,4 101,5 99,5 98,8 - I pct. af samme uge sidste år 94,8 94,0 96,7 96,3 95,9 92,5
Priser og produktionstal for oksekød Nr. / -07- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 6.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs mere25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019
25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019 KVÆGKONGRES 2019 Økologisk kød på handyr Mogens Vestergaard og Arne Munk, SEGES Herning, 25. februar 2019 Foto: Kirstine F. Jørgensen KVÆGKONGRES 2019 Vores
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereStatistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg
Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre
Læs mereKvægNøglemøde. 17. april 2018
KvægNøglemøde 17. april 2018 Program Velkomst v/ Niels Borello Lausen, afdelingschef Forretningsudvikling og Kvæg Kvægnøgleresultater 2017 v/ Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent Årets regnskabsresultater
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereDANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................
Læs mereHvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?
Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereMuligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv
Læs mereKalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:
Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD
Læs mereTemadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012
Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling
Læs mereMineraler og deres betydning. Årsmøde 2015
Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink
Læs mereOptimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs mereAfgræsning også en del af fremtidens kvægbrug
Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.
Læs mere