Arbejde og planlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejde og planlægning"

Transkript

1 Arbejde og planlægning det er tiden, der tæller! 1

2 Tilrettelæggelse af arbejdstiden hvor svært kan det være? Hvornår du skal arbejde, hvornår du kan holde fri, hvor vigtig og ofte undervurderet faktor både for brugernes og mange og hvem du er på arbejde sammen med og hvordan medarbejdernes tilfredshed. bemandingen passer med de opgaver, der skal løses. Det hele har stor betydning for, hvordan du som ansat i socialeller sundhedssektoren oplever dit arbejde. Som leder i ældreplejen, på et sygehus eller et bosted har du ansvaret for at bruge de ressourcer, du har til rådighed, til at skabe den bedst mulige kvalitet i jeres ydelse. Medarbejderne, som er din vigtigste ressource, har forskellige kompetencer, formåen, behov og ønsker. Hvis de fleste medarbejdere Fokus på arbejdstid og arbejdsmiljø det meste af tiden er tilfredse med deres arbejdstider, TID-skrift går nr. 1, februar/marts Du sidder med det tredje og sidste nummer af TID-skrift, tingene lettest. Men hvis medarbejderne altid 2007 bøjer sig af som sætter arbejdstid i social- og sundhedssektoren på hensyn til fællesskabet, kan det let føre til utilfredshed. dagsordenen. Fokus i dette nummer er på tilrettelæggelse Det er en kunst at få disse mange forskellige hensyn forenet af arbejdstiden på vagtplanens betydning for kvalitet og i en vellykket vagtplan. Det er vagtplanen, som afgør om medarbejdertilfredshed og på de mange hensyn, der skal kabalen går op. Vagtplanlægningen er derfor en meget vejes op mod hinanden, når vagtplanen lægges. Sammen med TID-skrift finder du nogle balancekort og postkort. Brug balancekortene til at få en dialog på arbejdspladsen om vagtplanlægningen hos jer. Og brug postkortene TID-skrift er udgivet af: på en sjov måde. Skriv et spørgsmål eller en opmuntrende bemærkning på postkortet og læg det i din leders dueslag, i frokoststuen til dine kollegaer eller hæng det på opslagstavlen eller hjemme på køleskabet. Første nummer af TID-skrift handlede om balancen mellem Arbejdsmiljøsekretariatet arbejdstid og fritid og blev sendt ud i marts Andet Studiestræde 3, 2. sal 1455 København K nummer udkom i juni 2007 og satte fokus på natarbejde. Juni 2007 I oktober-november afholdes en temadag om arbejdstid og Tekst: TeamArbejdsliv Aps arbejdsmiljø i din region. Du kan stadig tilmelde dig temadagen ved at gå ind på hvor alt Tegninger: Tegnefabrikken Dtp og sats: Lynx//Vermø Tryk: Schultz materialet fra denne og de tidligere udsendelser også findes. ISBN: Oplagstal: Styregruppen bag TID-skriftet består af repræsentanter for: BUPL, Dadl, Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Regioner, FOA - Fag og Arbejde, KL, Socialpædagogernes Landsforbund og 3F. Projektleder: Lise Keller , Du kan downloade materialet og finde mere information her: og under emnet arbejdstid 2

3 Den gode vagtplan en svær kabale Det er i alles interesse at arbejdspladsens vagtplaner er gode og fungerer godt. Gode vagtplaner er svære at lave, da der er mange hensyn og behov, der skal afvejes. < De ressourcer, institutionen eller afdelingen har til rådighed < Brugernes, borgernes eller patienternes forskellige og måske skiftende behov < Centralt og decentralt fastlagte politiske krav til kvalitet og kontrol < Medarbejdernes individuelle behov og situation < Medarbejdernes forskellige kompetencer < Arbejdsmiljølovgivning, aftaler og overenskomster < Logistisk i forhold til skift, afløsning, sygdom, ferie mv. Vagtplanlæggerens rolle er ikke nem, for hvem og hvad skal prioriteres højest? At lægge en god vagtplan er ikke kun vagtplanlæggerens ansvar det er fælles for hele arbejdspladsen. I sidste ende er ansvaret naturligvis ledelsens. En rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler giver mulighed for at parterne lokalt på arbejdspladsen kan tilrettelægge vagtplanerne, så de opfylder arbejdspladsens og medarbejdernes samlede behov. Rammeaftalen findes på under emnet arbejdstid. Bruger Vagtplan Kollektivet Individet 3

4 God kvalitet kræver en god vagtplan Det er i hele arbejdspladsens interesse at levere ydelser af høj kvalitet. Det giver en stor faglig tilfredsstillelse og er, hvad de fleste brugere vil forvente og værdsætte. En høj kvalitet i ydelserne er derfor et naturligt mål for ledelsen og planlæggerne, når arbejdet tilrettelægges. Alligevel oplever I nok af og til, at sammensætningen og tyngden af jeres brugere ændres, uden at det afspejles i vagtplanen. I overvejer måske nogle gange, hvorfor I er mange på arbejde på tidspunkter, hvor arbejdspresset ikke er så voldsomt. Og undrer jer omvendt over, hvorfor nogle arbejdsopgaver skal løses på tidspunkter, hvor der i den grad mangler folk. Men får I diskuteret det? Svaret er ofte nej - eller måske snarere: At det er noget, der diskuteres i krogene. Mange arbejdspladser har en tendens til at falde ind i en rutine, hvor der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved den måde, arbejdet tilrettelægges på. Rutiner er vigtige for at sikre stabilitet, men kan også stå i vejen for en fortsat udvikling af ydelsen. De økonomiske og bemandingsmæssige begrænsninger, mange arbejdspladser oplever i øjeblikket, kan virke som en uoverskuelig barriere for nytænkning. Når den eksisterende vagtplan gang på gang vælter på grund af sygdom kan det synes omsonst at snakke nye forkromede vagtplaner. Alligevel kan en diskussion af en ny vagtplan måske netop være det, der skaber rum og fornyet energi, da selv små forbedringer kan skabe et pusterum både på hjemmefronten og arbejdspladsen. Alle blev gladere, da gamle rutiner røg ud Internt vikarkorps gav energi og kvalitet Odense kommunale ældrepleje valgte at kigge deres vagtplaner kritisk efter i sømmene, fordi de oplevede, at arbejdspresset både fysisk og psykisk var blevet for stort. Ved denne gennemgang opdagede de, at der var en række medarbejdere, der ønskede at møde tidligere på arbejde, end hvad det fælles rul tillod. De henvendte sig derefter til beboerne, og det viste sig, at et antal beboere også ønskede at stå tidligere op. Derfor ændredes arbejdsplanen, så plejen og opgaveløsningen blev spredt mere ud over dagen. Ændringen gør, at arbejdet føles mindre presset og at der er mere overskud til at levere ydelserne. Et skævt overlap har endvidere været med til at skabe en bedre overlevering mellem vagterne. Ændringerne har derved været til glæde både for brugere og medarbejdere. Hospice Søholmen indførte i 2002 en ordning med et internt vikarkorps. Ordningen indebar, at personalet selv dækkede afløsningerne frem for eksterne vikarer. Aftalen er siden blevet forlænget, fordi der er stor tilfredshed med ordningen. Medarbejderne skal ikke længere bruge den samme energi på at introducere vikarer for forholdene på institutionen, og ordningen sikrer dermed en bedre kvalitet og kontinuitet overfor borgerne. Samtidigt har ordningen betydet besparelser for institutionen og en ekstra indtjeningsmulighed for nogle medarbejdere. Et afgørende element for ordningens succes har været, at den er baseret på frivillighed, da nogen medarbejdere ikke har ønsket at deltage eller har sagt fra efter en periode. 4

5 Indflydelse er grundstenen Forudsætningen for at lave en god vagtplan, som folk er glade for og føler sig ansvarlige i forhold til, er, at medarbejderne oplever en vis grad af indflydelse. Der er en tendens på mange arbejdspladser til at tænke, at alle medarbejderne har de samme behov og ønsker. På mange arbejdspladser begrænser medarbejderens indflydelse sig til at kunne vælge mellem at arbejde dag, aften eller nat. Medarbejderne har imidlertid ikke nødvendigvis de samme ønsker og behov. Ikke alles ønskearbejdsplaner ser ens ud: Det vil måske passe godt for en medarbejder at møde og få fri tidligt, mens det for en anden vil være mere ønskværdigt at møde og få fri senere. På samme måde holder en tilsyneladende udbredt antagelse om, at alle brugere kan passes ind i samme skema måske heller ikke. Udnytter man forskelligheden, spørger brugerne og giver medarbejderne en større indflydelse og aktie i planlægningen, kan det betyde, at både brugerne og medarbejderne oplever en større fleksibilitet og bliver mere tilfredse. Hvis medarbejderne får større indflydelse og fleksibilitet, er det vigtigt at bevare en vis forudsigelighed både af hensyn til det administrative arbejde og af hensyn til medarbejderens egen planlægningshorisont. Stor indflydelse kan godt skabe problemer i forhold til de medarbejdere, som ikke er gode til at komme igennem med deres ønsker og behov og derfor let bliver tromlet af mere højtråbende kolleger. Det er derfor vigtigt, at der er fastlagt retningslinjer for indflydelsen. Ønskeplaner skabte fokus og fastholdt medarbejderne Personalesituationen på intensiv terapiklinik på Rigshospitalet havde gennem længere tid været præget af langtidssygemeldinger og rekrutteringsproblemer. Det var også blevet svært at få medarbejderne til at tage de mindre attraktive vagter. Afdelingen besluttede derfor i 2004 at indføre ønskeplaner. Medarbejderne udfylder ønskeplanerne for en 4-ugers periode, hvorefter afdelingssygeplejersken får tjenestetidsplanen til at gå op. Formålet med ønskeplanerne har været at flytte noget af ansvaret for arbejdstidsplanlægning fra afdelingssygeplejersken til den enkelte medarbejder. Og samtidig at flytte fokus fra ønsket om frihed til ønsket om arbejde. Erfaringerne er, at ordningen har skabt stor tilfredshed i afdelingen. Medarbejderne fremhæver at især en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv er blevet mulig. Det er en ordning, der fastholder medarbejderne. Udfordringen for afdelingen er nu at få kontaktpersonsordningen til at hænge sammen med de fleksible vagter og at sikre, at de som ikke udfylder skemaerne også får indflydelse. Det kan være tidskrævende og besværligt at skulle tage højde for overenskomster og arbejdstidsregler, når ønskeplan-vagterne skal placeres. Det bliver endnu sværere, hvis afdelingen også arbejder med forskellige komme-gå-tider. Der arbejdes i øjeblikket på at udvikle og afprøve forskellige computerprogrammer, hvor relevante overenskomster, arbejdstidsregler, bemandingskrav på forskellige tider mv. kan lægges direkte ind. Medarbejderne indtaster selv deres ønsker til arbejdstiden i et skema på computeren, hvorefter programmet blokerer, hvis man ønsker en ulovlig vagt. Programmet gør også opmærksom på, hvornår der er for mange eller for få, som ønsker at arbejde i forhold til bemandingsbehovet. 5

6 Kom godt i gang med en ny og bedre vagtplan En god nattevagt er et fælles ansvar En ændring af arbejdstiden eller arbejdstilrettelæggelsen drejer sig ikke kun om at få et regnestykke til at gå op en ændring af arbejdstiden påvirker mange forhold. En ny arbejdstid kan føles meget indgribende for den enkelte medarbejder - i nogle tilfælde kan den virke som et direkte overgreb. Der er tale om hjerteblod for den enkelte og for arbejdspladsen. En ny arbejdstilrettelæggelse bryder med vante rutiner, kulturer og tankesæt og kan derfor skabe usikkerhed og utryghed. Derfor er det meget vigtigt, at medarbejderne føler sig trygge og ikke nærer mistillid om skjulte dagsordner hos ledelsen i forbindelse med en ny arbejdstilrettelæggelse. En ny arbejds- tidsplanlægning koster også både tid og kræfter. Der eksisterer ikke en supermodel, der passer til alle arbejdspladser. Det kan være givtigt at hente inspiration fra andre steder, men herefter må man finde en model, som passer til de konkrete behov på jeres egen arbejdsplads. Succes med en model et sted skaber ikke nødvendigvis succes et andet sted. Afgørende for at skabe engagement, ejerskab og en model der passer til jeres forhold er, at inddrage medarbejderne i processen omkring forandringen. Grundlæggende for et godt resultat er, at det i processen fastsættes hvilke rammer og bærende værdier, der er gældende, og at formålet med den nye arbejdstilrettelæggelse tydeliggøres. Forskellige metoder til at inddrage medarbejderne i processen < I Projekt fleksibel arbejdstilrettelæggelse i Sønderjyllands Amt inddrog man medarbejderne gennem 3 faser i et fremtidsværksted ; kritikfasen, visionsfasen og realiseringsfasen. I kritikfasen blev de daglige irritationer og problemer diskuteret. I visionsfasen blev der åbnet op for, at medarbejderne skulle tænke det utænkelige i forhold til arbejdstilrettelæggelse og dermed bryde med vanetænkningen. I realiseringsfasen blev der samlet op på kritik- og visionsfasen og udvalgt bestemte fokusområder, som skulle danne grundlag for den endelige arbejdstidstilrettelæggelse. < I et projekt på Herning Sygehus valgte afdelingslederen at nedsætte en repræsentativt sammensat medarbejdergruppe, der startede med at kortlægge rammerne for de nye arbejdstider, hvorefter resten af afdelingen blev inddraget. Inspirationsmaterialer: En lang række arbejdspladser har allerede gjort sig nogle lærerige erfaringer med ændringer i arbejdstidstilrettelæggelse. På nedenstående hjemmesider kan I hente inspiration og finde gode råd og erfaringer fra disse arbejdspladser. < - under om centret / arbejdstidstilrettelæggelse < < < under emnet arbejdstid Tilskudsmuligheder Forebyggelsesfonden giver økonomisk støtte til projekter, der kan forebygge og afhjælpe fysisk og psykisk nedslidning på arbejdspladser. Der er mulighed for, at søge økonomisk tilskud til jeres arbejdstidsprojekt gennem denne fond. Find mere information på 6

7 Nyttige overvejelser og gode råd Undersøg behovet for arbejdstidsændringer Der er ikke behov for en ændring af arbejdstidstilrettelæggelsen hvis alle trives og vagtplanen fungerer problemfrit. Ændringer i arbejdstiden bør ikke indføres alene for forandringens skyld. Det kan være et godt udgangspunkt at afdække behovet gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt alle medarbejdere. Point afgives på en skala fra 1 (meget godt) - 4 (meget dårligt) 1. Hvordan fungerer den nuværende arbejdstilrettelæggelse i forhold til brugerne? 2. Hvordan fungerer den nuværende arbejdstilrettelæggelse i forhold til din indflydelse på arbejdstiden? 3. Hvordan fungerer den nuværende arbejdstilrettelæggelse i forhold til fritidslivet? Point i alt Jo flere point, jo større behov for ændringer Gode råd, hvis I vil ændre tilrettelæggelsen af arbejdstiden på jeres arbejdsplads Før I går i gang: < Hvad er den umiddelbare grund til at ville ændre på arbejdstidens tilrettelæggelse? < Er der accept af at der kan ske ændringer hos topledelse og i samarbejdsorganer? < Hvordan vil I organisere et forløb frem mod en forandring af arbejdstidens tilrettelæggelse? < Har i brug for at hente hjælp ekspertise eller økonomisk støtte? I afklaringsfasen: < Afklar behovet for og formålet med ændring i arbejdstidstilrettelæggelsen < Lad jer inspirere af ideer og erfaringer fra andre arbejdspladser men find jeres egen vej < Overvej om arbejdsopgaverne kan lægges på andre tidspunkter end i dag < Inddrag berørte medarbejdere, ledere og relevante brugere i processen < Hav en bred tilgang til problemstillingen opgave, medarbejder og bruger behov og ønsker < Vær forberedt på og accepter tvivl, modsatrettede ønsker og modstand < Opstil succeskriterier og evalueringstidspunkter < Vær opmærksom på om jeres ønsker til arbejdstidens tilrettelæggelse kan gennemføres indenfor eksisterende aftaler, eller om der skal laves en lokalaftale Undervejs: < Vær forberedt på at lave justeringer undervejs < Der skal være én eller nogle få, som har ansvaret for at holde processen i gang 7

8 Jeres vagtplan - tid til forandring? Er arbejdstid og vagtplaner noget, I taler med hinanden om hos jer, eller er det mest noget, man brokker sig over? Møder alle dagvagter kl. 7 på jeres arbejdsplads, fordi arbejdsopgaverne konkret kræver det, eller fordi det har dagvagter altid gjort? Er der en almindelig oplevelse af, at de ressourcer, I har på arbejdspladsen, bruges hensigtsmæssigt hen over døgnet, ugen og året? Har I diskuteret om jeres brugere, beboere eller patienter ville have mere glæde af, at I fordelte jeres ressourcer anderledes? Bliver jeres brugere eller beboere konkret spurgt om deres ønsker til, hvad der skal ske hvornår på jeres arbejdsplads? Betragtes forskellighed i behov, kompetencer og formåen som en styrke eller som en besværlighed på jeres arbejdsplads? Hvem har ansvaret for vagtplanlægningen hos jer, og hvordan bliver vedkommende hjulpet og bakket op af jer andre? TID-skrift nr. 1, februar/marts 2007 "Vagtplanen - det er ledelsens ansvar!! Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Arbejdsgivere og arbejdstagere på social- og sundhedsområdet samarbejder om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Branchearbejdsmiljørådet kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne med at løse dem ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale samt holde temamøder og konferencer. I Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed deltager repræsentanter for KL, Danske Regioner, AC, Kost & Ernæringsforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, BUPL, FOA Fag og Arbejde, Socialpædagogernes Landsforbund og 3F. HUSK det nu er tid at tilmelde dig Det er planlæggerens ansvar... Det er de andres ansvar... Hmm...måske er det også lidt mit ansvar TID-skrift og andre materialer kan købes i arbejdsmiljøbutikken tlf Pris 25,- kr. pr. pakke Varenummer Hent PDF-versionen af denne publikation og de andre materialer på 8

Arbejde og planlægning

Arbejde og planlægning Arbejde og planlægning det er tiden, der tæller! 1 Tilrettelæggelse af arbejdstiden hvor svært kan det være? Der er mange forhold, som har betydning for, hvordan du Det er en kunst at få disse mange forskellige

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007 Natarbejde hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? Fokus på natarbejde hvorfor nu det? Arbejder du om natten fast eller på skiftende vagter? Så En rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler gør

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Intro til værktøjer

Psykisk arbejdsmiljø. Intro til værktøjer Psykisk arbejdsmiljø Intro til værktøjer Indholdsfortegnelse Et sundt arbejdsliv Værktøjer til mindre stress..................................... side 4 Lederens psykiske arbejdsmiljø................................

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Introduktion til fire værktøjshæfter om større trivsel og arbejdsglæde for ledere Værktøj for ledere 1 Projekt Hjælp til selvhjælp Dette hæfte er et led i projektet

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 1. Aftalens

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Arbejdstid Medbestemmelse Arbejdsmiljø

Arbejdstid Medbestemmelse Arbejdsmiljø Inspirationshæfte til sundhedssektoren 2008 Arbejdstid Medbestemmelse Arbejdsmiljø Udgivet af: KL, Danske Regioner og Sundhedskartellet Arbejdstid Medbestemmelse Arbejdsmiljø Udgivet af: KL (Kommunernes

Læs mere

Trivsel i liv og arbejde

Trivsel i liv og arbejde Ta et kort og få gang i dialogen Trivsel i liv og arbejde perspektiver på den sunde arbejdsplads Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. 1455 København K. Januar 2014 ISBN: EAN 978-87-90998-78-3 2

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630

Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630 Introduktion til Time Care metoden Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630 Helt kort om Time Advice A/S Vi planlægger menneskers

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 LÆS OM. bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse. Nu kan beboerne også få bad i weekenden

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 LÆS OM. bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse. Nu kan beboerne også få bad i weekenden avis 4 - del i tiden 08/05/03 11:03 Side 1 FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse LÆS OM Nu kan beboerne også få bad i weekenden Lange vagter fordel

Læs mere

Arbejdstid, medbestemmelse og arbejdsmiljø. Erfaringer med decentrale arbejdstidsaftaler

Arbejdstid, medbestemmelse og arbejdsmiljø. Erfaringer med decentrale arbejdstidsaftaler Arbejdstid, medbestemmelse og arbejdsmiljø Erfaringer med decentrale arbejdstidsaftaler Karin Mathiesen, Maya Flensborg Jensen og Hans Hvenegaard April 2007 Arbejdstid, medbestemmelse og arbejdsmiljø

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. 12-timers vagter er kun starten. Det hele er blevet nemmere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. 12-timers vagter er kun starten. Det hele er blevet nemmere FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 om lokale arbejdstidsaftaler LÆS OM 12-timers vagter er kun starten Det hele er blevet nemmere Hver anden laver sin egen arbejdstidsplan FÅ DEL I TIDEN Udgivet af parterne

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! et værktøj til TR og leder i MED/SU

Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! et værktøj til TR og leder i MED/SU Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! et værktøj til TR og leder i MED/SU Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! KL og Bibliotekarforbundets rapport Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers arbejdstid

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen Branchevejledning 2 Indhold Indhold 3 Unge under 18 år i arbejde som en del af social- og sundhedsuddannelsen 5 På skolen

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang LÆS OM Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer 14 gode råd til processen Klare spilleregler og information FÅ DEL I

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd.

Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd. Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd. Udgivet af: Indhold God pædagogik gør mindre ondt Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Studiestræde 3, 2. sal 1455 København K Oktober 2007

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 2 juli. 2004 Årskonferencen den 28.09.2004 om Arbejdsmiljøundersøge lsen er udsat til den 25. januar 2005 Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev om arbejdsmiljø på tillidsfolk.fysio.dk

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. Bedre samspil mellem tid og opgaver

Sunde arbejdsrytmer. Bedre samspil mellem tid og opgaver Sunde arbejdsrytmer Bedre samspil mellem tid og opgaver Indhold Indledning: Sunde arbejdsrytmer slår i takt 3 Vi er afhængige af hinandens tid 4 Sæt grænser for arbejdet 8 Pauser afhænger af opgaverne

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Trivsel via selvvalgt arbejdstid. Evalueringsrapport

Trivsel via selvvalgt arbejdstid. Evalueringsrapport Trivsel via selvvalgt arbejdstid Evalueringsrapport Juli 2011 Arbejdsliv Trivsel via selvvalgt arbejdstid Udgivet af Teknologisk Institut Center for Arbejdsliv i forbindelse med projektet Trivsel via selvvalgt

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Prioritering af kerneopgaven. Værktøj TESTVERSION

Prioritering af kerneopgaven. Værktøj TESTVERSION Prioritering af kerneopgaven Værktøj TESTVERSION Forord Dette værktøj er under udvikling og dette er en testversion. Værktøjet er udviklet på baggrund af eksisterende værktøjer i Kom videre med social

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Lederens egen APV. Værktøj 4. Om hvordan du som leder kan bruge leder-apv til at kortlægge og styrke din personlige trivsel og arbejdsglæde

Lederens egen APV. Værktøj 4. Om hvordan du som leder kan bruge leder-apv til at kortlægge og styrke din personlige trivsel og arbejdsglæde TEMA Psykisk arbejdsmiljø Værktøj 4 Lederens egen APV Om hvordan du som leder kan bruge leder-apv til at kortlægge og styrke din personlige trivsel og arbejdsglæde INDHOLD Lederens egen APV 3 Se på dig

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 personalerepræsentanter og de 2 gruppeledere, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima God rengøring - godt indeklima EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima Især til sikkerhedsgrupper og rengøringsledere i social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Rapport 1 Bostedet Cassiopeia i Brønderslev Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et

Læs mere

LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE

LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE Bilag 2 LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE AFTALENS OMRÅDE 1. Aftalen er gældende for ansatte i Århus Kommune. Aftalen indgås mellem Århus Kommune og Den kommunale fællesrepræsentation

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv

OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv Sikring af reallønnen, Danske Regioner De samlede generelle lønstigninger i overenskomstperioden udgør 5,39%, incl. udmøntning fra reguleringsordningen (0,58%). Prisudviklingen

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

- Forslag til praksis

- Forslag til praksis Sikkerhedsuddannelse for vikarer - Forslag til praksis Psykiatri & Social Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Baggrund og formål...3 1.2 Arbejdsgruppens opgave...3 1.2.1 Afgrænsning...3

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Hvordan forholder du dig til en medarbejder, der kan være

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen

Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen 1. INDLEDNING...1 2. ARBEJDSTID...1 3. PAUSER...1 4. PÅLAGT OVERARBEJDE...1 5. PÅLAGT MERARBEJDE...1 6.

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere