Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorgsområdet 2017 afsnit 2 Hjemmepleje, sygepleje, træning m.m.

Transkript

1 Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorgsområdet 2017 afsnit 2 Hjemmepleje, sygepleje, træning m.m. Indhold Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorgsområdet 2017 afsnit 2 Hjemmepleje, sygepleje, træning m.m Træning i stedet for hjælp... 2 Personlig pleje... 5 Psykisk pleje og omsorg... 7 Kvalitetsstandard for service i plejeboliger... 8 Hjælp og støtte til ernæring Virtuel pleje (Viewcare) Rengøring Praktisk bistand Specialrengøring Tøjvask Støtte til indkøb af dagligvarer Klippekort Madservice Kontant tilskud Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Plejeboliger Ældreboliger med mulighed for kald Ældre-/handicapvenlige boliger Omsorgstandpleje Ledsagelse til omsorgstandpleje Træning på kommunens træningscentre Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Døgngenoptræning Midlertidigt udlån af hjælpemidler i forbindelse med udskrivelse fra sygehus Forebyggende hjemmebesøg Hjemmesygepleje

2 Denne kvalitetsstandard vil blive revideret i løbet af 2017 som konsekvens af den forestående implementering af den kommende rehabiliteringsmodel i Randers Kommune. Træning i stedet for hjælp Hvad er ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Hvad er formålet med Træning i stedet for hjælp? Politikker og lovgrundlag At øge borgerens livskvalitet gennem støtte til de opgaver der nødvendige for at borgeren selv kan klare dagligdagen helt eller delvist. Hjælp/støtte efter serviceloven ydes for at fremme den enkeltes muligheder for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger i samarbejde med den enkelte og evt. dennes familie. Randers Kommunes vision er, at den ældre så vidt muligt skal klare sig selv, og at Randers Kommune understøtter de ældres egne ressourcer og hjælper, hvor der er behov for det. Tilbuddene gives til personer, som på grund af et nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Inden tildeling af hjælp efter 83, udarbejdes en individuel, konkret vurdering af borgerens ressourcer og behov, hvor der lægges vægt på om den enkelte borger har mulighed for at forbedre sin funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp. Hvem har visitationskompetencen? Visitationsenheden. Hvem leverer kompetencer til forløbet? Ydelsen leveres af autoriserede sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og SOSU-medarbejdere. Døgnrehabiliteringen. Rehabiliteringsforløbet Når visitator vurderer, at borgeren kan forbedre sin funktionsevne gennem et rehabiliteringsforløb, skal borgeren deltage i dette. 2

3 Forløbet bliver tilrettelagt helhedsorienteret og tværfagligt og i samarbejde med den enkelte borger og der udarbejdes individuelle mål for rehabiliteringsforløbet sammen med borgeren. Terapeut, sygeplejerske, plejegruppen vurderer ud fra funktionsbeskrivelse og borgerens behov et rehabiliteringsforløb i forhold til borgerens ADL niveau. Der afprøves og udvikles en metode, der skal sikre maksimal aktivering i tæt samarbejde med terapeut, plejepersonalet og borger. Sammen med den trænende terapeut, borgeren og evt. plejepersonale udarbejdes en mål- og handleplan for træningen. Målene udarbejdes ud fra SMARTe : Specifikke mål, så alle er klar over, hvad der refereres til og hvad målet vedrører. Målbare. Målet formuleres i målbare termer, så der let kan følges op på, om målet er nået. Attraktive. Målet skal være vigtigt for borgeren og give mening. Realistiske. Målet skal være realistisk, dvs. målet skal være indenfor rækkevidde. Tidsbestemte. Det skal være klart, hvor lang tid man ønsker at arbejde på at nå dette mål. (Se tidsfrister - der skal meldes tilbage til visitator, såfremt borger kan afslutte sit forløb - tildeles hjælp). Evaluerbare. Det skal være klart, hvordan man ønsker at følge op på sine mål. Terapeuten udfærdiger en samarbejdsaftale der beskriver, hvordan hjælp og støtte skal udføres i tæt samarbejde med plejegruppen og borgeren. Terapeuten og/eller sygeplejerske sikrer implementeringen. Hjælpen og støtten gennem forløbet tilpasses udviklingen i borgerens funktionsevne. Afslutning af forløbet: Borgeren vurderes i forhold til behovet for hjælp efter 83. Visitator afgør og sagsbehandler. 3

4 Rehabiliteringsforløbets omfang. Borgere vurderes ud fra Fællessprog II Funktionsniveau I: Op til fire 4 uger hvorefter der vurderes. Funktionsniveau 2: 4-8 uger hvorefter der vurderes Hvem kan modtage tilbuddet? Funktionsniveau 3-4: Tilbydes ophold på rehabiliteringsafdeling i 4-12 uger. Eller træning i eget hjem- efter behov og ønsker. Ligeledes kan træning kombineres med centertræning. Borgere der søger hjælp efter 83 eller som modtager hjælp efter 83 og som vurderes til at kunne forbedre deres funktionsevne via et rehabiliteringsforløb. Færdigbehandlede borgere, der udskrives fra hospital uden genoptræningsplan, men ikke straks mestrer at klare sig optimalt i eget hjem. Borgere, der over tid bevilges stadig mere praktisk hjælp og pleje. Borgere, der kan indgå i et målrettet aktiverende samarbejde om træningen. Hvad indgår i tilbuddet Træning i daglige gøremål Afprøvning af hjælpemidler Selvtræning Aktiviteter der kan indgå i træningen: Medicinhåndtering Toiletbesøg Hjælp til personlig hygiejne Hudpleje Af- og påklædning herunder kompressionstrømper Hjælp til kropsbårne hjælpemidler Støtte til at varme/smøre/servere mad og drikke Vending / lejring Forflytning Oprydning 4

5 Hvilke ydelser indgår ikke i tilbuddet? Hvem leverer ydelser efter 83 Afgørelse Vederlagsfri fysioterapi, Palliativ behandling Frisørarbejde Fodpleje til diabetikere Forberedelse/tilberedning af varm mad Madlavning/oprydning efter gæster, hjemmeboende børn, rask ægtefælle Privat og kommunal hjemmepleje. Borgeren modtager en afgørelse på bevilling af et rehabiliteringsforløb på baggrund af den ansøgte hjælp. Efter afslutning af et rehabiliteringsforløb udformes en afgørelse på bevilling eller afslag på den ansøgte hjælp. Opfølgning Kommunen revurderer og tilpasser hjælpen/støtten løbende ud fra borgerens funktionsniveau. Borgeren vil kun modtage ny bevilling, hvis der sker store ændringer i ydelsen. Vedtaget 6. februar 2017 Personlig pleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i 83 i Lov om Social Service At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Visitationsenheden. Borgere, der er for syge eller svækkede til selv alene at klare hverdagens konkrete opgaver og / eller daglige funktioner. Før der tages stilling til, om der kan tildeles personlig pleje, vurderes om funktionsnedsættelsen kan afhjælpes ved rehabilitering, træning, råd og vejledning i udførelse af opgaverne, brug af hjælpemiddel, indkøb af forbrugsgoder eller ved en mere hensigtsmæssig indretning af hjemmet. 5

6 Personlig hjælp og pleje kan omfatte mange forskellige ydelser. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Støtte / hjælp bevilliges i forhold til, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan bidrage med. Hvad borgeren kan få støtte eller hjælp til, fremgår af brevet fra visitatoren. Det kan omfatte følgende opgaver efter individuel vurdering: o Hygiejne og pleje o Toiletbesøg o Af- og påklædning o Forflytninger o Hjælp til af- og påtagning af kropsbårne hjælpemidler o Vending/lejring i seng Personlig hjælp og pleje kan ydes på alle tider af døgnet. Er der valgmulighed mht. leverandør? Ja. Der kan vælges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandører. Kan ydelsen byttes? Ja. Hvordan følges op på Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) Vedtaget 6. februar

7 Psykisk pleje og omsorg Hvad er ydelsens lovgrundlag? 83 i Lov om Social Service Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Visitationsenheden. Borgere, der har behov for støtte og hjælp til at overkomme hverdagen, eller som er ude af stand til at varetage hverdagen, fordi de er: Isolerede / ensomme Psykisk sårbare / svage Psykisk svage Psykisk pleje og omsorg kan omfatte forskellige ydelser. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Støtte / hjælp bevilges i forhold til, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan bidrage med. Vejledning og støtte. Formidling af kontakt til aktivitetstilbud. Støtte til at fastholde / opbygge netværk. Støtte i forbindelse med sorg og kriser. Hjælp og støtte til at strukturere hverdagen. Kontakt til andre sociale instanser hvis der ikke i netværket er nogen, som magter dette. Omfanget og varigheden af ydelsen pr. besøg er afhængig af borgerens behov. Ja Kan ydelsen byttes? Ja Hvordan følges der op på Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) Vedtaget 6. februar

8 Kvalitetsstandard for service i plejeboliger Vedtaget i juni 2015 Indledning Praktisk hjælp og pleje i kommunens plejeboliger ydes efter samme lovgivning som på fritvalgsområdet dvs i Serviceloven og 140 i Sundhedsloven. I modsætning til fritvalgsområdet, hvor hjælpen udmåles i enkeltydelser, anvendes der såkaldte plejepakker i plejeboligerne dvs. en ikke udmøntet sammenlægning af flere ydelser afhængig af den enkelte beboers fysiske og psykiske tilstand. Hjælpen kan derfor variere dag for dag. Hjælpen ydes indenfor en gennemsnitlig ramme på ca. 2 ½ times medarbejdertid pr. bolig pr. dag i henhold til ældreområdets fordelingsmodel. Fordelingsmodellen fordeler byrådets bevilling til ældreområdets lønudgifter til plejeboliger og fritvalgsområdet. Medarbejdernes tid anvendes til følgende opgaver: Personlig pleje Hjælpen omfatter daglig vask bad (efter beboerens ønske uden begrænsning i antal bade pr. uge) toiletbesøg kateterpleje og stomipleje hudpleje påklædning Formålet med plejen er, at beboeren får tilstrækkelig støtte og hjælp til at opretholde en personlig hygiejne, der giver selvrespekt og velvære. Hjælpen ydes efter behov og tilrettelægges sammen med beboeren. Rengøring af bolig Rengøring kan omfatte støvsugning, gulvvask, aftørring af støv, rengøring af køkken og badeværelse og skift af sengetøj. Der foretages ikke hovedrengøring. Kommunen har indført Grøn Rengøring hvilket betyder, at der gøres rent næsten uden brug af rengøringsmidler. Medarbejderne medbringer klude og mopper, og de eneste rengøringsmidler, som beboeren selv skal anskaffe er WC-rens og opvaskemiddel. Beboerens egen støvsuger anvendes. Tøjvask Hvis beboeren har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne gives der hjælp til tøjvask. Hjælpen kan bestå i sortering af tøj, vask i maskine, ophængning/nedtagning eller tørring i maskine, sammenlægning og lægge på plads. Af tidsmæssige grunde gives der ikke hjælp til strygning. 8

9 Sengetider Der er ingen faste sengetider, og beboeren kan som hovedregel komme op og gå i seng efter eget ønske. Udgangspunktet er, at beboeren får et hverdagsliv så tæt på det tidligere liv som muligt. På visse tidspunkter af døgnet særligt mellem kl. 7-9 og kl er der særligt pres på medarbejderne, og der vil i disse tidsrum kunne forekomme ventetid i forhold til den enkelte beboers ønske. Aktiviteter og træning På centret er der dagligt eller ugentligt tilbud om aktiviteter som f.eks. sangeftermiddage, socialt samvær med andre beboere, gåture i lokalområdet og husker du - arrangementer. I aften- og weekender, hvor bemandingen er mindre, er der fællesspisning, socialt samvær med medbeboere og filmaftener. Herudover er der en række årligt tilbagevendende arrangementer som f.eks. ferieture, grillaftener, ture ud af huset, påskefrokost, Sct. Hans, julefrokost og juleaften, nytårsaften, bankospil, gudstjenester og åbent hus dagen. Det skal bemærkes, at beboerne i plejeboligerne er alene i boligen i langt størstedelen af døgnet og derfor vil have stor gavn af besøg af pårørende og andre. Der tilbydes ADL-træning til alle beboere. ADL betyder almindelig daglig livsførelse eller aktiviteter i dagliglivet og dækker over de praktiske færdigheder, der er nødvendige for at klare hverdagen. Der tilbydes genoptræning til de beboere, der har behov for og ønske om dette. Beboere med genoptræningsplan fra sygehuset genoptrænes af områdets fysio- eller ergoterapeuter. Sygepleje I alle kommunens plejeboliger er der ansat centersygeplejersker, som laver de plejeopgaver, som kun sygeplejersker må varetage. Det drejer sig f.eks. om administration af intravenøs medicin og væsketerapi, kompliceret sårpleje og komplekse plejeforløb. Herudover vejleder centersygeplejersken centrets SOSU hjælpere og -assistenter i forhold til plejen af den enkelte beboer samt dokumentation af opgaverne. Måltider Beboere i plejeboliger tilbydes mad fra centrets madserviceordning, som består af 3 daglige hovedmåltider og minimum 3 mellemmåltider. Det er muligt at fravælge madserviceordningen, hvis beboeren eller pårørende selv varetager opgaven. I boligen er der opsat kogeplader, men der er ikke ovn Plejepersonalet udarbejder sammen med en ernæringsspecialist en individuel ernæringsplan for alle beboere, og foretager én gang om måneden en ernæringsmæssig screening af beboerne. Hvis screeningen viser, at beboeren er ernæringstruet, tilbydes der vejledning til beboeren og pårørende. 9

10 Hver afdeling/boenhed indkøber dele af maden købes hos Madservice Kronjylland, og det øvrige købes via kommunens indkøbsaftaler. Maden tilberedes af medarbejderne i afdelingen eller centrets cafe, og beboerne er med til at bestemme, hvilke retter, der skal indkøbes. I madordningen er inkluderet drikkevarer i form af kaffe, te, vand, juice og saft i kander og mælk. Øl, sodavand og vin kun ved særlige lejligheder. Herudover må beboeren selv afholde udgifterne til indkøb af de nævnte drikkevarer. Beboeren kan vælge at spise måltiderne i egen bolig, i den fælles opholdsstue eller i cafeen. Der betales en gang månedlig ved træk i pensionen. Nattevagt På et center med f.eks. 60 beboere vil der typisk være 2 nattevagter til stede. På mindre centre vil der normalt kun være 1 nattevagt. Nattevagterne skal som udgangspunkt sørge for, at alle kan sove trygt, og kommer kun ind til den enkelte beboer, hvis der er særlige behov. De særlige behov består typisk i hjælp til beboere, der er urolige f.eks. demente - eller utrygge, som vågner i løbet af natten. Der gives hjælp til toiletbesøg og skift af bleer hos inkontinente beboere, og syge beboere vendes for at undgå tryksår. Endvidere tilses beboere, der ofte står op om natten og har risiko for fald. I spidsbelastnings- eller i krisesituationer vil der kunne tilkaldes nattevagter fra andre centre eller mobile vagter fra hjemmeplejen. Kontaktpersoner Beboerne har en social- og sundhedshjælper som primær kontaktperson. Centersygeplejersken og social og sundhedsassistenter er sekundære kontaktpersoner. Kontaktpersonen varetager samarbejdet med pårørende og afviklingen af det daglige arbejde herunder formidler informationer og kontakter til eksterne samarbejdspartnere De pårørendes rolle Plejeboligen er beboerens hjem, hvor de pårørende kan komme og gå som de vil. Der er ikke begrænsninger på, hvad de pårørende må hjælpe beboeren med. Da hjælpen fra personalet er begrænset til få timer i døgnet, vil det være til stor gavn for beboeren, hvis de pårørende hjælper med f.eks. lægebesøg, indkøb af daglige fornødenheder og tøj, Hjælp til medicinhåndtering og injektioner ol. skal aftales med medarbejderne. Rygepolitik Randers Kommunes rygepolitik skal sikre, at alle medarbejdere har et røgfrit arbejdsmiljø. Er beboeren ryger, skal vedkommende sørge for udluftning, inden medarbejderne kommer for at hjælpe. Døren til boligen skal være lukket, når der ryges, og hvis der er gæster, skal de tømme askebægre og lufte ud. Der må ikke ryges på fællesarealer. 10

11 Hjælp og støtte til ernæring Hvad er ydelsens lovgrundlag? 83 i Lov om Social Service Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. leverandør? Kan ydelsen byttes? Hvordan følges op på At afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller væsentlige sociale problemer. At borgeren kan være selvhjulpen. At borgeren genvinder eller bevarer evnen til at indtage mad og drikke. Hvor ovenstående ikke er muligt at hjælpe borgeren med at indtage mad og drikke. At forebygge fejlernæring. At småtspisende og demente får en sufficient kost / sikring af ernæring. Visitationsenheden. Borgere, som har behov for hjælp eller støtte til at indtage mad og drikke. Ydelsen kan omfatte følgende efter en individuel vurdering: Opvarmning og anretning af morgen, middags- og aftensmad. Lave kaffe/te og mellemmåltider. Hjælp til at indtage mad og drikke. Hjælp til at huske at spise og drikke. Oprydning og opvask efter borgeren selv I specielle tilfælde, f.eks. terminal borger, tilberedning og anretning af kræsekost. Tilberedning af varm mad hos den enkelte borger. Oprydning og opvask efter gæster. Ydelsen kan udføres i alle døgnet timer. Ja. Der kan vælges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandører. Ja. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) Vedtaget 6. februar

12 Virtuel pleje (Viewcare) Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Hvordan følges der op på 83 i Lov om Social Service 138 i Sundhedsloven At give borgeren mulighed for at udføre omsorgs- eller plejeopgaver selv med støtte via skærmkontakt. Visitationsenheden visiterer efter Serviceloven. Hjemmesygeplejen visiterer efter Sundhedsloven. Borgere, der har mulighed for selv at udføre opgaver med støtte, og som er positivt indstillet over for virtuel pleje. Ydelserne kan f.eks. være påminde og rådgive om at tage medicin, påminde og observere inhalation, påminde om at varme mad, påminde om at drikke og spise, vejlede ved at tage tøj på, påminde om at gå i bad, vejlede borgeren i at dryppe øjne, støtte i at komme op om morgenen og i seng om aftenen støtte til psykiske syge borgere eller til kronikere som KOLpatienter for at forebygge utryghed. Virtuel pleje kan også anvendes til vejledning og støtte af pårørende i hjemmet, eller som en del af en rehabiliteringsindsats. Hjælperen kontakter borgeren fra en skærm, enten fra et kontor eller fra en hjemmeplejebil. Aktiviteter der kræver personlig tilstedeværelse af en hjælper. Anvendelse som nødkald. Vurderes individuelt. Nej. Det er kun kommunen der tilbyder skærmbesøg. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator hhv. hjemmesygeplejen tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2 og Sundhedslovens 138) Vedtaget 6. februar

13 Rengøring Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvem kan modtage 83 i Lov om Social Service At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Visitationsenheden. Borgere, der er for syge eller svækkede til selv alene at klare hverdagens konkrete opgaver. Der kan ydes aflastende hjælp til rengøring til rask pårørende, der støtter eller hjælper en person med behov for personlig hjælp og pleje. Hvilke aktiviteter kan indgå i Før der tages stilling til, om der kan tildeles rengøring, vurderes om funktionsnedsættelsen kan afhjælpes ved rehabilitering, træning, råd og vejledning i udførelse af opgaverne, brug af hjælpemiddel, indkøb af forbrugsgoder eller ved en mere hensigtsmæssig indretning af hjemmet. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Støtte / hjælp bevilges i forhold til, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan bidrage med. Hjælp til rengøring ydes som udgangspunkt til hvad der svarer til en 2-værelses lejlighed, ca. 67 m 2. Det vil sige entre eller bryggers, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse. Hvilke opgaver borgeren kan få støtte eller hjælp til, fremgår af brevet fra visitatoren. Det kan omfatte følgende opgaver efter en individuel vurdering: Entre: Støvsugning, gulvvask samt aftørring af støv. Soveværelse: Støvsugning, gulvvask, aftørring af støv samt skift af sengetøj. 13

14 Badeværelse: Rengøring af håndvask, tilstødende væg, toilet, badekar og øvrigt inventar samt gulvvask. Opholdsstue: Støvsugning af gulv, gulvtæpper samt gulvpaneler og polstrede møbler. Gulvvask og aftørring af støv i ståhøjde. Køkken: Støvsugning, gulvvask, rengøring af køkkenbord og hårde hvidevarer (udvendigt) samt evt. afrimning/aftørring af køleskab og fryser. Generelt: Blomstervanding, oprydning, udluftning, ryste dørmåtte. Der udføres Grøn Rengøring hvilket betyder, at der gøres rent næsten uden brug af rengøringsmidler. Medarbejderne medbringer klude og mopper, og de eneste rengøringsmidler, som beboeren selv skal anskaffe er WC-rens og opvaskemiddel. Beboerens egen støvsuger anvendes. Kan ydelsen byttes? Hvilke aktiviteter indgår ikke og kan ikke byttes til? Ydelsens omfang? Ja. Hovedrengøring. Rengøring efter flytning og efter håndværkere. Ekstra rengøring pga. dyr. Havearbejde. Snerydning. Opvask og oprydning efter gæster. Flytning af tunge møbler. Udvendig vinduespudsning. Hjælp til rengøring ydes fortrinsvis i dagtimerne på hverdage og som udgangspunkt hver 14. dag. Hjælpen bliver tildelt ud fra en individuel vurdering, særlige behov kan udløse hyppigere besøg. Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvordan følges der op på Ja. Der kan vælges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandører. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) Vedtaget 6. februar

15 Praktisk bistand Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i 83 i Lov om Social Service At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Visitationsenheden. Borgere, der er for syge eller svækkede til selv alene at klare hverdagens konkrete opgaver. Før der bevilges hjælp, tilbydes et kort forløb med træning, hvis det kan forbedre borgerens funktionsevne og nedsætte behovet for hjælp. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Støtte / hjælp bevilges i forhold til, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan bidrage med. Praktisk bistand kan omfatte: Hjælp til huslige opgaver Tilsyns- eller omsorgsbesøg Øvrige opgaver i hjemmet. Hvilke opgaver borgeren kan få støtte eller hjælp til, fremgår af brevet fra visitatoren. Kan ydelsen byttes? Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvordan følges der op på Ja. Hjælpen bliver tildelt ud fra en individuel vurdering. Ja. Der kan vælges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandører. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) Vedtaget 6. februar

16 Specialrengøring Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med 83 i Lov om Social Service 38 i Lov om Arbejdsmiljø At den enkelte borger fremmer eller bevarer sin mulighed for at opholde sig i eget hjem uden en forøget infektionsrisiko. At sikre et forsvarligt arbejdsmiljø for hjemmehjælpen. Hvem har visitationskompetencen? Hvem kan modtage Visitationsenheden. Borgere hvis hjem, som følge af særlige forhold, er stærkt tilsmudset, ufremkommeligt og / eller rummer en forøget infektionsrisiko. Borgere, hvor der foreligger en udarbejdet APV om ovenstående forhold. Hvilke aktiviteter kan indgå i Kan ydelsen byttes? Hvilke aktiviteter indgår ikke? Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvordan følges der op på Rengøring udført af et eksternt firma, der råder over udstyr og særligt uddannet personale, der kan udføre opgaven forsvarligt. Nej. Hovedrengøring. Rengøring efter flytning og efter håndværkere. Ekstra rengøring pga. dyr. Særlig grundig rengøring pga. allergi. Hjælpen bliver tildelt én gang og ud fra en individuel vurdering. Nej. Hjemmeplejen gennemfører en efterfølgende arbejdspladsvurdering. Vedtaget 6. februar

17 Tøjvask Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med 83 i Lov om Social Service Hjælp eller støtte til tøjvask. Formålet med hjælpen/støtten er at fremme eller bevare den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. I vurderingen af behovet for hjælp/støtte tages udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen bevilges efter, hvad den enkelte selv kan, og hvad pårørende kan hjælpe med. Hvem har visitationskompetencen? Hvem kan modtage Visitationsenheden. Borgere, som midlertidigt eller varigt har behov for hjælp og støtte til vask af tøj. Der kan ydes aflastende hjælp til rengøring til rask pårørende, der støtter eller hjælper en person med behov for personlig hjælp og pleje. Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Før der bevilges hjælp, tilbydes et kort forløb med træning, hvis det kan forbedre borgerens funktionsevne og nedsætte behovet for hjælp. Tøjvask i maskine i eget hjem eller vaskekælder/møntvask/vaskehus. Ophængning eller tørretumling, sammenlægning af tøjet samt at lægge tøjet på plads. Vask efter gæster. Vask af specialfremstillede tekstiler. Hjælpen ydes i forbindelse med anden hjælp. Hjælpen ydes fortrinsvist i dagtimerne på hverdage. Er der valgmulighed mht. leverandør? Kan ydelsen byttes? Ja. Der kan vælges mellem den kommunale hjemmepleje og godkendte private leverandører. Ja 17

18 Hvordan følges op på Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2). Vedtaget 8. juni 2015 Støtte til indkøb af dagligvarer Hvad er ydelsens lovgrundlag? 83 i Lov om Social Service Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvem kan modtage Formålet med støtten/hjælpen er at fremme eller bevare den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Visitationsenheden. Borgere, som har behov for støtte til indkøb, fordi de midlertidigt eller varigt har et nedsat fysisk, psykisk eller socialt funktionsniveau. Borgere, der har vanskeligt ved eller ikke er i stand til at handle ind, bestille varer, åbne for buddet og sætte varer på plads. I vurderingen tages udgangspunkt i familiens samlede situation, om der er voksne børn eller rask ægtefælle/samlever, der kan varetage opgaverne. Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvad kan ikke indgå i Give information om butikker med rimeligt varesortiment, der samtidig har gratis udbringning. Hvis der ikke kan findes butikker, der bringer gratis ud, yder kommunen kompensation for udbringningsudgifterne. Hjælp til at udarbejde indkøbslister. Ringe efter varer. Modtage varer. Sætte varer på plads I særlig tilfælde at hente varer, f.eks. ved udskrivning fra sygehuset, eller hvis der akut mangler madvarer. Ledsage til indkøb i forbindelse med et genoptræningsforløb. Fast ugentligt indkøb. 18

19 Ydelsens omfang? Som udgangspunkt kan der ydes hjælp hver uge, men omfang og varighed af ydelsen pr. besøg er afhængigt af borgerens behov. Hvis hjælpen kommer i hjemmet til andre opgaver, koordineres ydelsen med et andet besøg. Hjælpen bliver tildelt ud fra en individuel vurdering, særlige behov kan udløse hyppigere besøg. Er der valgmulighed mht. til leverandør? Ja. Hvem leverer Leverandører godkendt af Randers Kommune. Kan ydelsen byttes? Hvordan følges op på Ja. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) Vedtaget 8. juni

20 Denne kvalitetsstandard skal revideres i 2017 som følge af forventet konsekvens af finansloven for 2017 Klippekort Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i 83 i Lov om Social Service At svage ældre tilbydes hjælp og støtte efter den enkeltes behov og ønsker. Klippekortsordningen skal styrke livskvalitet og modvirke ensomhed. Visitationsenheden. Borgere der har få ressourcer og har komplekse og omfattende plejebehov (fælles sprog 3-4). har behov for over 10 timers ugentlig hjælp i hjemmet. modtager hjælp til såvel Personlig Pleje som Praktisk Hjælp. ikke er omfattet af BPA, ledsagerordning, bostøtte, orlovs eller lign. Demente borgere kan visiteres ud fra et individuelt skøn. Der er ikke krav om bestemt alder. Borgeren bestemmer selv, fx gåture, avislæsning, tøjindkøb, dagligvareindkøb, samtaler, kulturarrangementer, kirkegårdsbesøg, kortspil, aflastning i eget hjem, demenstilbud i eget hjem - eller følge til eksisterende tilbud, bagning, let madlavning, cykeltur på dobbeltcykel, indkøbsture, fælles ture med andre. Det skal aftales med hjemmeplejen, og det skal kunne indpasses med hjemmeplejens øvrige opgaver. Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. leverandør? Koster det noget? Borgeren optjener et klip på 30 minutter per uge. Det skal være en fast leverandør af hjemmepleje, der er valgmulighed, hvis borgeren har både privat og kommunal leverandør. Nej men eventuelle udgifter ved aktiviteter ol. betales af borgeren. Vedtaget 8. juni

21 Madservice Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Mål for visitation Menuvalg og valgfrihed 83 i Lov om Social Service At borgeren får en ernæringsrigtig kost. At yde en forebyggende indsats til at bevare livskvalitet. At tilbyde information om bl.a. diæter. At borgeren kan bo længst muligt i eget hjem. Visitationsenheden. Pensionister eller ægtefæller, som på grund af svagelighed ikke selv kan lave den varme mad. Pensionister, som har behov for et væsentligt supplement til de retter, de selv kan tilberede. Pensionister, som vurderes at skulle prioritere deres kræfter til f.eks. socialt samvær. Pensionister, som ved hjælp af madservice vurderes at kunne forebygge livsstilssygdomme. Pensionister, som funktionsmæssigt skønnes at have brug for en varieret og sund kost. Terminalt syge og deres pårørende, som har behov for aflastning omkring madlavning. Produktion og udbringning af mad. Kostfaglig vejledning og opfølgning i borgerens eget hjem. Maden kan leveres inden for 24 timer på hverdage. Det gælder også for brugere, der har været indlagt på sygehus. Madservice leverer kølemad til opvarmning. Hver uge kan brugeren vælge mellem 12 hovedretter og 12 forretter eller efterretter. Menuplanen sikrer, at brugeren kan vælge en energiog næringsrigtig kost. Som hovedregel skal brugeren bestille mindst 4 hovedretter om ugen. Madservice leverer også diætkost. Der kan købes ekstraydelser som ekstra kartofler, kogte grøntsager, salat, proteinrig drik, øllebrød, skærekage o.l. 21

22 Der er særlige retter til særlige dage, eks. juleaften og Mortens aften (andesteg), samt søndagsmiddage (finere/dyrere) i forbindelse med helligdage. Hvordan følges op på Der gennemføres brugerundersøgelser, og der er nedsat et smagspanel. Hvad koster Byrådet fastsætter årligt takster. Hvem leverer Hvad er kommunens kvalitetsmål? Kommunens Madservice eller godkendte private leverandører. Næringsindholdet skal følge gældende anbefalinger fra Fødevarestyrelsen (energiindhold, næringsværdi, energiprocent). Der tilbydes hovedret og biret (forret eller dessert). Der tilbydes 2 forskellige portionsstørrelser for hovedretten. Anvendelsen af tilsætningsstoffer begrænses. Diætmad tilberedes i henhold til normer fra Den nationale kosthåndbog. Maden tilberedes af kostfagligt personale. Maden er varieret og opfylder borgerens ønsker og behov. Maden er god, velsmagende og afspejler brugernes ønsker. Hvad sker der ved opstart af madservice? Vilkår vedrørende bestilling og afbestilling Hygiejne og egenkontrol Ved opstart sker følgende: Der vejledes om menuvalg, opvarmningsmetoder, holdbarhed og bestilling. Der aftales leveringstidspunkt. Det sikres, at brugeren føler sig tryg og har forstået fremgangsmåden. Evt. opsættes mikroovn og køleskabstermometer, det stiller Randers Kommune til rådighed ved behov. Brugeren bestiller madservice for en uge ad gangen ud fra menuplanen. Maden bestilles 3 uger i forvejen. Brugeren kan ændre eller afbestille indtil kl dagen før levering. Madservice skal leve op til de gældende regler om hygiejne og egenkontrol. 22

23 Generelle krav til kørsel og aflevering Madudbringning skal varetages af chauffører med en kostfaglig uddannelse (kravet gælder ikke afløsere, men skal opfyldes for 90 % af alle udbringninger). Medarbejderne skal bære navneskilt og uniform, som gør det muligt at identificere dem. Medarbejderne skal være servicemindede, høflige, udvise tålmodighed, have forståelse for kundegruppen, være pålidelige og hjælpsomme. Temperatur Maden udbringes, så temperaturen på intet tidspunkt overstiger 5 grader C. Levering Hvordan følges op på Maden leveres ind i køleskabet, medmindre brugeren selv ønsker at sætte den på plads. Brugerens køleskabstermometer kontrolleres. Der samarbejdes med hjemmehjælpen eks. hvis der er behov for rengøring af køleskab. Hvis brugeren er gangbesværet og ikke selv kan åbne døren, etablerer kommunen nøgleboks. Maden leveres på det aftalte tidspunkt + /- 1 time. Det kræver, at borgeren er hjemme inden for det tidsrum. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) Vedtaget 8. juni

24 Kontant tilskud Til personer, der har behov for personlig hjælp, pleje og støtte i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 95 i Lov om Social Service Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende. Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. Ansøgning Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v. Visitator i Visitationsenheden behandler ansøgningen om kontant tilskud. Der skal ske en afklaring af, om borgeren er omfattet af målgruppen herunder en afklaring af funktionsnedsættelsen og om kommunen kan stille den nødvendige hjælp til rådighed jf. Servicelovens På baggrund af en konkret og individuel helhedsvurdering træffer visitator afgørelse om borgeren er berettiget til tilskuddet. 24

25 Borgeren får en skriftlig afgørelse. Tidsfrist for sagsbehandlingen er 8 uger. Hvem kan modtage Hvilket behov dækker Borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp, pleje og støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig. Personlig hjælp, pleje og støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Udgangspunktet for vurderingen er Randers Kommunes kvalitetsstandarder. Hvad er formålet med Ydelsens omfang: Hvilke aktiviteter kan indgå i At borgeren efter eget ønske kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud. Kommunen vurderer, hvor lang tid det vil tage leverandør at udføre den visiterede pleje og praktiske hjælp i hjemmet. Det kontante tilskud bliver beregnet ud fra denne vurdering. Praktisk bistand rengøring Tøjvask Pleje og omsorg Selvstændige plejeopgaver Hjælp til måltider Ydelsen kan kombineres med andre bestemmelser i Serviceloven. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Knytter der sig betingelser til Socialpædagogisk støtte Ledsagelse uden for hjemmet Ydelsen kan ikke kombineres med hjælp efter Servicelovens 96 Udbetaling af det kontante tilskud er betinget af, at borgeren / tilskudsmodtageren selv vil / kan administrere tilskuddet. Kommunen skal efter nøje vurdering af borgerens situation finde det hensigtsmæssigt, at det er den nærtstående, der varetager plejen. Ved yngre personer skal kommunen lægge vægt på den unges mulighed for selvstændig livsførelse. Hvem leverer Personer som borgeren selv ansætter. 25

26 Hvilke krav stilles til borgeren? Borgeren / tilskudsmodtageren er ansvarlig for ansættelse af hjælperen, udførelsen af arbejdet, udbetaling af løn, opgørelse af timer, indbetaling af f.eks. ATP-bidrag og skat, udregning og udbetaling af feriepenge m.v. Borger eller nærtstående skal selv varetage opgaverne som arbejdsleder. Arbejdsgiverfunktionen kan overdrages til en forening eller en privat virksomhed. Kvalifikationskrav til udføreren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følger kommunen op på Klagevejledning: Arbejdet bliver udført af den person, borgeren selv ansætter. Denne skal være i stand til at udføre den fornødne hjælp til borgeren. At de aftalte mål, som er udarbejdet i samarbejde mellem visitator og borger, bliver opfyldt. Første gang efter 3 måneder og herefter en gang årligt eller efter behov. Kommunen har ansvaret for, at borgeren modtager den fornødne hjælp til borgeren og skal derfor påse dette ved tilsynsbesøg m.v. Man kan klage over afgørelsen. Fristen for at klage er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Når klagen er modtaget, bliver afgørelsen genvurderet af visitator. Hvis visitator ikke ændrer på afgørelsen, sender Visitationsenheden klagen til endelig behandling i Ankestyrelsen. Eventuel klage over sagsbehandlingen skal sendes til Borgmesteren, att.: Visitationsenheden. Udbetaling af tilskud Varetages af Sekretariatet for Sundhed og omsorg. 26

27 Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens lovgrundlag? 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Hjælp og støtte til pårørende, der trænger til aflastning. Afløsning, så ægtefælle kan forlade hjemmet i en periode. Pleje i forbindelse med sygdom, hvor indlæggelse ikke skønnes nødvendigt. Afklaring af fremtidig bolig. Særlig støtte og omsorg ved livets afslutning. Styrkelse af mestringsevnen i forbindelse med sygdom. Akut behov for tilsyn og omsorg efter en social hændelse i eget hjem. Sikre, at pårørende fortsat kan passe en plejekrævende borger i eget hjem. Sikre, at borgeren genvinder eller forbedrer sine muligheder for at tage vare på sig selv. Yde pleje og omsorg til døende. Sikre, at borgere med stort plejebehov kan bo i egnet bolig. Sikre trygge rammer til plejekrævende borgere, hvor en pårørende er fraværende f.eks. ved indlæggelse. Visitationsenheden visiterer til nogle aflastningspladser. Plejecentrene visiterer til andre aflastningspladser. Til Tryghedshotellet visiterer praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og udskrivningskoordinatorerne. Borgere, der i en periode har særligt pleje og omsorgsbehov, der ikke kan løses i eget hjem. Pårørende til plejekrævende borgere. Døende Pleje og omsorg. Aktiviteter og træning. Praktisk hjælp. Tilsyn Transport i forbindelse med terminal pleje Døgnaflastning i eget hjem. Transport til og fra midlertidigt ophold. Omfanget beror på den enkelte borgers behov. Varighed aftales ved opstart. Et midlertidigt ophold kan som udgangspunkt vare op til 3 uger, hvorefter behovet skal revurderes. 27

28 Er der valgmulighed mht. til leverandør? Hvem leverer Nej. Omsorgsområdet varetager opgaven. Midlertidige ophold foregår på et af kommunens områdecentre. Aflastning for ægtefælle foregår fortrinsvis i lokalområdet. Terminal aflastning foregår også fortrinsvist lokalt. Øvrige aflastningsophold placeres efter central henvisning til relevante tilbud. Hvad koster ydelsen borgeren? Opholdet er gratis. Borgeren betaler dog en fast pris for mad samt eventuel vask af tøj og linned. Undtaget herfra er terminalerklærede borgere. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for visitation: At borgeren senest 3 hverdage efter ansøgning om hjælp modtager en afgørelse. Mål for leverancesikkerhed og udførelsen: Hvordan følges op på Akut behov for aflastning/afløsning løses inden for max. 24 timer. Ved akut aflastning kan borgeren ikke selv vælge aflastningsplads. At hjælpen iværksættes i henhold til afgørelsen. Der opsættes mål og aftaler for midlertidigt ophold, som revurderes inden opholdet afsluttes. Visitator følger løbende op på opholdet. Vedtaget 6. februar 2017 Plejeboliger Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Lov om almene boliger 58 a Plejeboliger tilbydes borgere, der har vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage vare på sig selv. Følgende forhold indgår i en samlet vurdering af, om borgeren skal tilbydes en plejebolig: 28

29 Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvordan er kommunens plejeboliger? Hvem kan bo i boligerne? Omfattende behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt. Særlige sociale behov. Behov for tryghed, sikkerhed og nærvær. Behov for samvær og daglig støtte. Behov for at vedligeholde funktionsniveau. At sikre, at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig. At understøtte borgernes mulighed for egenomsorg. Visitationsenheden. Der findes plejeboliger jævnt fordelt i kommunen. Plejeboliger: 1- eller 2-rumsboliger af forskellig størrelse med eget toilet/bad. Leve/bo-miljøer. Boliger for demente. Tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner samt faciliteter til samvær, aktivitet og træning. Fællesarealer. Der er personale til stede døgnet rundt. Boligerne er omfattet af embedslægetilsyn og kommunens eget kvalitetstilsyn. Der udarbejdes plan for pleje- og omsorgsindsatsen hos den enkelte beboer. Plejebolig: Ældre og handicappede med et stort fysisk eller psykisk plejebehov, som har brug for pleje og tilstedeværelse af personale døgnet rundt. Plejebolig til demente: Borgere med komplekse demenssymptomer, hvor der fordres et særligt fysisk miljø og en faglig indsats, som ligger ud over de øvrige plejeboliger. Primært borgere med en diagnosticeret demenstilstand, sekundært borgere uden udredning, men hvor en fremadskridende funktionsevnenedsættelse peger på demens og på behov for en specialindsats. Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Ydelsens omfang? Upraktiske boligforhold, utryghed eller høj alder berettiger ikke i sig selv til en plejebolig. Borgere kan søge bolig i hele kommunen. Ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med i plejebolig. 29

30 Er der valgmulighed mht. til leverandør? Såfremt en ægtefælle eller samlever afgår ved døden, har den længstlevende ret til at blive boende i boligen. Der kan frit vælges mellem kommunens plejecentre. Randers Kommune henviser til og samarbejder med enkelte private plejehjem/-centre. Beboere i plejeboliger kan ikke vælge privat leverandør til praktisk hjælp eller personlig pleje. Borgere, der er visiteret til en plejebolig i deres hjemkommune, har retskrav på en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der. Hvad koster ydelsen borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Der betales husleje, og der er mulighed for at søge om boligydelse. Oplysninger om husleje kan fås gennem Randers Kommune. Senest 5 hverdage efter ansøgning om plejebolig kontaktes borgeren for at aftale hjemmebesøg. Senest 3 uger efter, at borgeren har søgt om bolig, får borgeren en skriftlig afgørelse om enten: Et konkret tilbud om bolig, optagelse på venteliste eller begrundet afslag med klagevejledning. Mål for: -visitation Hvordan følges op på Borgeren har krav på et tilbud om en bolig senest 2 måneder efter at være kommet på ventelisten. Garantien gælder ikke, hvis borgeren ønsker en bestemt bolig. Visitationsenheden gennemgår ventelisten hver 14. dag. Borgere, som er opført på ventelisten til bolig efter eget valg, revurderes og kontaktes løbende. Vedtaget 6. februar

31 Ældreboliger med mulighed for kald Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om almene boliger 58a Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvordan er kommunens døgnbemandede boliger? Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Borgere, der har svært eller vanskeligt ved at tage vare på sig selv. Følgende forhold indgår i en samlet vurdering af, om borgeren skal tilbydes en døgnbemandet bolig: Behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt. Særlige sociale behov. Behov for tryghed, sikkerhed og nærvær. Behov for samvær og daglig støtte. Behov for vedligeholdelse af funktionsniveau. At sikre, at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig. At understøtte borgerens mulighed for egenomsorg. Visitationsenheden. 2-rumsboliger af forskellig størrelse med eget toilet/bad. Boligerne er omfattet af embedslægetilsyn og kommunens eget kvalitetstilsyn. Der udarbejdes en plan for pleje- og omsorgsindsatsen hos den enkelte beboer. Upraktiske boligforhold, utryghed eller høj alder berettiger ikke i sig selv til en ældrebolig. Borgere kan søge bolig i hele kommunen. Ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med. Såfremt en ægtefælle eller samlever afgår ved døden, har den længstlevende ret til at blive boende i boligen. Der kan frit vælges mellem kommunens ældreboliger med mulighed for kald. Beboere i ældreboliger med mulighed for kald kan ikke vælge privat leverandør til praktisk hjælp eller personlig pleje. Borgere der er visiteret til en bolig i deres hjemkommune, har retskrav på en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der. 31

32 Hvad koster ydelsen borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Der betales husleje, og der er mulighed for at søge om boligydelse. Oplysninger om husleje kan fås gennem Randers Kommune. Senest 5 hverdage efter ansøgning om en døgnbemandet bolig kontaktes borgeren for at aftale hjemmebesøg. Mål for: -visitation Senest 3 uger efter, at borgeren har søgt om bolig, får borgeren en skriftlig afgørelse om enten: Et konkret tilbud om bolig, optagelse på venteliste eller begrundet afslag med klagevejledning. Borgeren har krav på et tilbud om en bolig senest 2 måneder efter at være kommet på ventelisten. Garantien gælder ikke, hvis borgeren ønsker en bestemt bolig. Hvordan følges op på Visitationsenheden gennemgår ventelisten hver 14. dag. Borgere, som er opført på ventelisten til bolig efter eget valg, revurderes og kontaktes løbende. Vedtaget 8. juni

33 Ældre-/handicapvenlige boliger Hvad er ydelsens lovgrundlag? 54, 57, 58a+b i Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger. Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvem har visitationskompetencen? Hvordan er de ældre- /handicapvenlige boliger? Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv. kapitel 4. Bolig med egnede adgangsforhold eller indretning Forbedre eller fastholde borgerens evne til at klare hverdagen i egen bolig Visitationsenheden. Der findes ældre-/handicapvenlige boliger jævnt fordelt i kommunen. Boligerne er kommunalt eller privat ejede. Kommunen har visitationsret til boligerne. Hvem kan bo i boligerne? Hvem kan ikke tilbydes en bolig? De ældre-/handicapvenlige boliger udlejes og administreres af en boligforening. Ældre-/handicapvenlige boliger: 2-rumsboliger af forskellig størrelse, hvor adgangsforhold og indretning er velegnet for gangbesværede og kørestolsbrugere. Ofte fritliggende boliger. Der kan være centerfunktioner i nærheden af boligen. Boligerne er omfattet af visitation og frit valg. Uden fast tilknyttet personale. Borgere med et lettere fysisk/psykisk/socialt plejebehov. Borgere, som bevarer eller forbedrer eget funktionsniveau ved at bo i en ældre-/ handicapvenlig bolig. Borgere, som har svært ved at klare sig i nuværende bolig på grund af de fysiske rammer. Borgere, der ikke har specielle behov i forhold til indretning og adgangsforhold. Borgere, der kan fungere i en almindelig bolig. Borgere, som er blevet tilbudt bolig 2 gange, slettes af listen. De kan ansøge igen. Er der valgmulighed? Borgere kan vælge mellem kommunens boliger. 33

34 Borgere, der er visiteret til en bolig i deres hjemkommune, har retskrav på en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der. Hvad koster ydelsen borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Der betales husleje, og der er mulighed for at søge om boligydelse. Oplysninger om husleje kan fås gennem Randers Kommune. Visitationsenheden afgør, om ansøgeren opfylder kriterierne for en ældre-/handicapvenlig bolig. Mål for: -visitation Hvordan følges op på Senest 3 uger efter, at borgeren har søgt om bolig, får borgeren en skriftlig afgørelse om enten: Et konkret tilbud om bolig, optagelse på venteliste eller begrundet afslag med klagevejledning. Ventelisten revideres, når borgere tilbydes bolig. Vedtaget 8. juni