1. Resume side Projektets formål side Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3. 4.

Transkript

1 Projektrapport. Fagligt samarbejde om progression i det skriftlige arbejde. Projektnummer Periode: 1. januar december Indhold. 1. Resume side 2 2. Projektets formål side 3 3. Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3 4. Konklusion side 5 Bilag 1: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Bilag 2: Planlægning DHO Bilag 3: Planlægning SRO Bilag 4: Planlægning SRP Bilag 5: Powerpoint - intro til DHO Bilag 6: Powerpoint - intro til SRO Bilag 7: Powerpoint - intro til SRP Bilag 8: Arbejdsark til SRP vejledning 1 Bilag 9: Powerpoint SRP vejledning 2 mat-nat Bilag 10: Powerpoint SRP vejledning 2 hum-samf Bilag 11: SRP quiz Bilag 12: informationshæfte SRP Bilag 13: Evaluering af SRO i foråret 2012 Bilag 14: Evaluering af SRP i efteråret 2012 Kontaktperson: Jørn Andersen 1

2 1. Resume. Hovedformålet med udviklingsprojektet har været at udarbejde og implementere en progressionsplan for de større skriftlige opgaver i STX. Hensigten var at dette understøttes af fagenes arbejde med skriftlighed i undervisningen. Det er sket og i skrivende stund benyttes planen på andet år af skolens lærere. Planen er medtaget som bilag 1 i denne rapport. Planens tilblivelse, opbygning og anvendelighed har ikke været problemfri og har været genstand for mange diskussioner. Det har medført at der nu er indledt et arbejde for at revidere og simplificere den eksisterende plan. Trods denne planlagte revision har arbejdet med progressionsplanen og indførelsen af planen som redskab for lærerne ført en masse med sig i form af en større bevidsthed om de enkelte fags brug af skriftlighed i læringssammenhænge og større bevidsthed om de enkelte fags bidrag til skriftlighedskompetencer. I forlængelse af ovenstående ville vi gerne opkvalificere lærernes viden om undervisning i de studieforberedende skrivekompetencer. Det er sket via huskurser, diskussioner og udarbejdelse af guides til de større skriftlige opgaver i form af arbejdsark eller metoder som i bilag 8, 9 og 10. Et andet formål med udviklingsprojektet var at forbedre vejledningen i forbindelse med de større skriftlige opgaver indholdsmæssigt og organisatorisk. Her prioriterede vi i mindre grad det indholdsmæssige og fokuserede mest på det organisatoriske. Dokumentationen af det indholdsmæssige er begrænset til arbejdsark og vejledninger til SRP som er et konkret udkomme af overvejelser om arbejdsprocessen i opgaveskrivning ved SSO. Via et huskursus blev mange bevidstgjort om vejledningsstrategier og det har affødt diskussioner og en større bevidsthed om valget af vejledningsstrategi. Derudover afspejles indsatsen på det organisatoriske plan i vores planlægning og delmål om ensartethed for vejledningsprocesserne for DHO, SRO og SRP. Planerne for processerne er medtaget som bilag 2, 3 og 4. Samme princip om ensartethed i processen afspejles i de powerpointpræsentationer vi har valgt at indlede alle større skriftlige opgaver med. Disse præsentationer er medtaget som bilag 5, 6 og 7. I forlængelse af ovenstående formål ville vi opkvalificere lærernes viden om vejledning i større skriftlige opgaver og her kumulerer vi løbende viden primært som følge af diskussioner i udvalg og i plenum af de ovennævnte dokumenter og arbejdsark. Disse er blevet konkrete holdepunkter i diskussionerne og er som sådan med til at holde fokus og bevidsthed omkring vejledningen. Overordnet har den omfattende produktion af arbejdsark, procespapirer, power-point intro mm. givet lærerne nogle redskaber som støtter svage elever, men som også gør arbejdet med f.eks. SRP vejledningen rigid. Evalueringer af SRO og SRP proces og planlægning viser at noget fungerer, imens andet må ændres. Især er eleverne positivt stemt overfor SRO proces og indhold, imens lærernes evaluering af SRP proces og indhold antyder at de mange måder og holdninger til vejledning er en barriere for at lave alt for stor ensartethed og for meget centralt producerede vejledninger mm. 2

3 2. Projektets formål. Overordnet har vi haft følgende formål med projektet. Udarbejdelse og implementering af progressionsplan for de større skriftlige opgaver. Forbedring af vejledningen i forbindelse med de større skriftlige opgaver indholdsmæssigt og organisatorisk. Kvalificere lærerne til at kunne undervise i de studieforberedende skrivekompetencer i fagene samt forestå vejledningen i de større skriftlige opgaver. 3. Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer. Projektets forankring blev i udvalg for pædagogik og i opstartsfasen var tre af skolens lærere på efteruddannelse på SDU i ny skriftlighed som det dengang hed. Projektets omdrejningsakse blev ret naturligt progressionsplanen for det de store skriftlige opgaver/ det skriftlige arbejde. Vores delmål med denne del af projektet definerede vi i udvalg for pædagogik således: At udarbejde progressionsplaner for fagene og for de store skriftlige opgaver At skabe en helhed ved at fagenes skrivning integreres i den overordnede plan At udvikle og kvalificere elevernes arbejdsproces ved skrivning af de store opgaver Optakten til arbejdet med skriftlighed og progression valgte vi at planlægge som en pædagogisk dag med oplæg om særfaglig og tværfaglig skrivning, med fokus på f- og g-faktorer samt skriveprocessen faggruppe- og tværgruppedrøftelser om fagenes muligheder for at støtte udviklingen af studieforberedende skrivekompetencer work-shops hvor fagene udarbejder progressionsplaner for fagenes mere fagspecifikke skriftlighed. Målet med dagen var at skabe indsigt i og viden om bekendtgørelse 2010s krav til skriftlighed (herunder bilag 4), at fokusere på elevernes læreprocesser, at undersøge overførselsværdien mellem fagskrivning og en overordnet progressionsplan. Dernæst tog udvalg for pædagogik fat på udformningen af en progressionsplan for de store skriftlige opgaver. Målet var at udarbejde et redskab for både elever og lærere. 3

4 Arbejdet skulle ske på baggrund af fagenes udarbejdede progressionsplaner fra ovennævnte work-shops. Den tilgang viste sig at være for kompleks, hvorfor vi valgte at tage udgangspunkt i bekendtgørelsens bilag 4. Progressionsplanen indeholder 2 elementer en beskrivelse af progressionen i de store skriftlige opgaver en kolonne hvor fagene kan byde ind med deres bidrag til den fælles kompetenceudvikling Se bilag 1 Udfordringerne ved arbejdet med progressionsplanen viste sig ved præsentationer i PR og i praksis på følgende områder. Organisatorisk og teknisk var teamsamarbejdet og den elektroniske platform, Lectio ikke gearet til at en hel klasses lærere kunne mødes og dele dokumenter på en dynamisk og hensigtsmæssig måde. Eller også var vores valg med et fælles arbejde i samme kolonne af progressionsplanen ikke en optimal løsning. Didaktisk var udfordringen at få transformeret målene i bilag 4 til delmål. På organisatorisk og proces-niveau var vores delmål ved de store skriftlige opgaver At skabe ensartethed i processen At støtte og fastholde eleverne i deres selvstændige arbejde At øge stilladseringen for at løfte de svage elever At skabe metabevidsthed hos eleven Vi havde nok ikke forestillet os at vi omkring processen ville være så produktive omkring vejledninger, arbejdsark mm. Men det ene førte det andet med sig og som jeg konkluderer senere får det betydning for en række læreres holdning til vejledningen. Konkret fordelte vi 20 timers elevtid på de 3 større opgaver til dobbeltlærerbemanding og skrivedag for at tilgodese ovenstående og forsøgte på samme tid at skabe ensartethed og tilgodese den enkelte opgaves særlige fokus. Bilag 2,3 og 4. Vi udarbejdede fælles introduktions og vejledningsmateriale. PowerPoint introer. Bilag 5, 6 og 7. Samt benyttede et mere eller mindre standard SRP vejledningshæfte. Bilag 12. Vi udarbejdede et fælles vejledningsark, som eleverne skulle aflevere 3 dage inden 1. vejledning. Bilag 8. Vi valgte at gøre brug af målrettede procesværktøjer til at skrive sig ind 4

5 på emnet inden og afgrænse det inden 2. vejledning (ud fra Karl Henrik Flyums Femavsnitts-metode. Originalartiklen findes på: Vi lavede to udgaver én til hum-samf brug og én til mat-nat brug. Altså rigtig mange tiltag og centralt udarbejdede power-points, arbejdsark og vejledninger. De mange tiltag har været diskuteret livligt og en konklusion er faktisk at kompleksiteten er stor og der er mange måder at gribe tingene an på. Diskussioner i PR og i udvalg bar også præg af at en række lærere følte båndene snære processen blev måske planlagt for rigidt. Vi har ønsket at evaluere mere systematisk og har lavet følgende evalueringer for SRO og SRP. Evalueringer. Vi gennemførte i foråret 2012 en evaluering af vores planlægning og proces for 2.g eleverne. Her svarede 173 elever ud af 215. Vi konkluderede at eleverne generelt var positive for planlægning og proces, herunder især skrivedagen. Vi vil på baggrund af dette fortsætte SRO planlægning og proces i samme spor og kun justere lidt på konceptet. Bilag 13 viser evalueringsresultaterne i oversigt. Vi gennemførte i december 2012 en evaluering af SRP processen og brugen af power point introduktioner, arbejdsark mm. Vi fik svar fra 38 ud af 67 lærere og i betragtning af at ikke alle lærere vejleder SRP opgaver vurderer vi det til at være tilfredsstillende. Svarene fra lærerne bar præg af forskellige holdninger til proceselementerne og især til arbejdsark og vejledninger hvor vores konklusioner er følgende: Et centralt udarbejdet vejledningspapir til 1. vejledning er en god idé, men det skal være mere åbent. Et vejledningspapir til anden vejledningsrunde (i stedet for processkrivning) vil være en god idé. Processkrivning har kun i begrænset omfang fungeret og skal tænkes igennem igen. I bilag 14 ses de overordnede resultater af evalueringen. 4. Konklusion. Vores progressionsplan har medført en hel del hovedbrud og vi har bestemt os for at gøre den væsentlig simplere som følge af interne diskussioner og kritik af anvendeligheden. Vi mener ikke vi er lykkes særlig godt med at skabe en helhed med at få fagenes skrivning integrereret i den overordnede plan. Her har kompleksiteten og måske manglende motivation og medejerskab været en afgørende faktor. 5

6 Vi har haft en omfattende produktion af arbejdsark, procespapirer, power-point intro mm. og har her lavet en planlægning og nogle redskaber som godt nok støtter svage elever og skaber ensartethed i processerne for DHO, SRO og SRP, men som også gør arbejdet med f.eks. SRP vejledningen mere rigid end en række lærere ønsker. Vores evaluering af SRO viste at eleverne generelt var positive for planlægning og proces, herunder især skrivedagen. Vi vil på baggrund af dette fortsætte SRO planlægning og proces i samme spor og kun justere lidt på konceptet. Vores evaluering af SRP viste at lærerne var meget delte og det har været svært for os at konkludere. Konklusionerne var dog overordnet at vi delvist kan benytte et centralt udarbejdet vejledningspapir i mere åben form, imens et vejledningspapir til anden vejledningsrunde ønskes i stedet for processkrivning. Vi har dog også høstet en række sidegevinster som f.eks. Bevidsthed om fagenes termer og didaktiske forskellighed. Bevidsthed om faginterne forskelle et eksempel er matematiklæreres forskellige videnskabsteoretiske positioner. Mere udbredt vidensdeling med hensyn til skriveøvelser, evalueringsformer o.a. Sidst har vi et par centrale spørgsmål der skal arbejdes med fremadrettet. Vi tror vi skal arbejde mere med progressionsplanen for at gøre den mere simpel og operationel. Men med et udgangspunkt i bilag 4 tror vi også vi lider under at kompetencemålene er (for) bredt defineret i bilag 4. Hvordan vi griber dette an uden at blive reduktionistiske er vi ikke afklarede med. Vi har arbejdet med mange centralt udarbejdede arbejdspapirer, vejledninger mm. og det valg betyder at vi må spørge os selv om faglærerne har fået mulighed for at få ejerskab og engagement? Så selve forankringen og inddragelsen af lærerne i processen kan være et væsentligt punkt til overvejelse i et fremadrettet lys. 6