Formål og værdigrundlag. Loven. Skolens formål. Værdigrundlag. Skolens elevgruppe

Transkript

1 Formål og værdigrundlag Loven I loven om efterskoler står der under formål og virksomhed: Efterskolerne tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvor hovedsigtet er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Skolens formål Skolens grundholdning er de Grundtvig/Kold ske skoletanker og livssyn. Skolens formål er indenfor rammerne af de til enhver tid gældende love og bekendtgørelser om støtte til visse private skoler at drive en efterskole for unge i alderen år. Værdigrundlag Gennem inspiration, motivation samt niveaudeling i de boglige fag, sikrer vi den enkelte elev den bedste indlæring. I fagene gymnastik og idræt udvikler eleverne en sund krop, - og sammen med undervisningen i de boglige og de praktisk-musiske fag, skabes det hele menneske. I en atmosfære af tryghed og gensidig respekt, vil vi lade begreber som næstekærlighed, tillid, tolerance og ærlighed være bærende i skolearbejdet og samværet med eleverne. Endvidere vil vi skabe rammer for, at eleverne udvikler et forpligtende fællesskab og bliver den del heraf. De vil her opleve den frihed de magter, en frihed, der er kædet sammen med ansvar overfor sine medmennesker, omgivelser og sig selv. Skolens elevgruppe Skolen har plads til 132 elever. Fordelingen er følgende: 64 piger og 68 drenge. Skolen henvender sig til elever, der ønsker et 9. eller 10. skoleår. Vi tilstræber en ligelig fordeling af elever på de to årgange. Der er mulighed for at være elev på skolen i to år, såfremt skolen vurderer at dette er til gavn for begge parter. Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole er en egnsskole, da en meget stor del af vores elever kommer fra det tidligere Ribe amt. Mange af vores elever kommer fra familier med tradition for og kendskab til efterskoleophold og vi har altid mange søskende, fætre og kusiner, forældre eller bedsteforældre til tidligere elever. Skolen har ikke og stiller ikke nogle specielle krav til eleverne, for at blive optaget som elev på skolen. Man bliver optaget i den rækkefølge, man henvender sig. Hvis der er optaget til det ønskede år og årgang, kan man blive optaget på venteliste, hvis dette ønskes.

2 Skoleårets indhold Skoleåret på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole har 41 skoleuger. Der er 31 normale undervisningsuger og 10 uger, som på den ene eller anden måde er anderledes uger, som fordeler sig på introdage, a-dage, fagdage, brobygning ( kun 10. årg.), projektundervisning/oso, lejrskole, gymnastikuge, prøveuger, afslutningsuge mm. Introdage De første dage i skoleåret, hvor der arrangeres anderledes undervisning i form af cykelture, aktiviteter for at lære skolen at kende og meget andet. A-dage Anderledes dage, hvor den enkelte elev bliver sat i uvante situationer for at fremme forståelsen af fællesskabet og sig selv. Brobygning Eleverne i 10. årgang skal i en uge deltage i det obligatoriske brobygningsforløb med undervisning og praktik i relation til ungdomsuddannelserne. Projekt/OSO I denne uge arbejder 9. klasse med projektorienteret undervisning og 10. klasse med den obligatoriske selvvalgté opgave. Lejrskole I uge 4 arrangerer skolen en fællesrejse for alle elever til Norge. Formålet med turen er dels at styrke fællesskabet og dels at give gode oplevelser. Den undervisningsmæssige del af ugen foregår på ski. Der er hver dag fællessamling med underholdning og information. Gymnastikuge Gymnastikugen har til hensigt at give eleverne mulighed for fordybelse i gymnastikken, samt at træne til forårets mange gymnastikopvisninger. Ugen er et mix af gymnastik på hold og fællesgymnastik. I skoleåret 2015/16 er de fem gymnastikdage fordelt på to uger på hver side af juleferien. Prøveuger I disse uger afholdes folkeskolens afsluttende prøver som er obligatoriske for eleverne i 9. årgang, mens 10. klasse følger planen for deres undervisning med afslutningsopgaven. I den mundtlige prøvetid vil der være forskellige pædagogiske tilbud, som eleverne skal deltage i. Formiddagssamling Hver formiddag samles elever og lærere til sang, fadervor, nyheder og fortælling. Ved samlingerne er der fokus på Det levende ord.

3 Formålet med samlingerne er, at eleverne får en fællesoplevelse gennem sangen og fortællingen. Vi mener, det er vigtigt, at eleverne opnår en viden, som de kan bruge senere i livet. Fortællingerne har rod i lærernes faglighed, engagement og aktuelle temaer. Gennem sangen stiftes der bekendtskab med den nordiske sangtradition og sangskat og der synges fortrinsvis fra Højskolesangbogen. Lektietime/stilletime Efter aftensmaden er der tre kvarters stilletime. Tiden er tænkt som lektietime og i et aftalt klasseværelse er der fast mindst en lærer, der hjælper de elever, der har hjælp behov. En eller to andre lærere går rundt på fløjene og tilbyder hjælp til lektier. De elever der ikke har lektier for, skal forholde sig stille og må ikke forstyrre værelseskammeraten. Eleverne skal i denne stund opholde sig på eget værelse, i klasseværelset med lærerhjælp eller i et med lærerne aftalt klasseværelse.

4 Fag og faglighed På Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole vægter vi et højt fagligt niveau i alle skolens fag. Eleverne i 9. årgang aflægger samme prøver som i folkeskolen, FP9. 10 årgang er prøvefri og arbejder målrettet med kursusuger, projektarbejde og afslutter skoleåret med en individuel opgave, som bliver bedømt af såvel eksterne som interne lærere. Vi er en moderne skole, der følger udviklingen på de undervisningsmæssige sider. Skolen er udstyret med trådløst netværk og interaktive tavler, som sikrer en undervisning i tråd med udviklingen. Vi tilbyder faglig kompetent undervisning og såfremt eleverne gør en indsats, er der muligheder for stort personligt udbytte. For alle fags vedkommende står vi mål med mål. Det betyder, at undervisningen tilrettelægges således, at det fører imod de trinmål og de slutmål som er gældende for folkeskolen. Bramming Gymnastik- og idrætsefterskole er ikke en specialefterskole, og vi er ikke uddannede specialundervisere. Derfor tilbyder vi som udgangspunkt ikke specialundervisning. I enkelte tilfælde kan vi dog vurdere, at vi alligevel kan hjælpe en elev med noget ekstra støtte. Hvis skolen i samarbejde med forældrene finder det nødvendigt og har mulighed for at give den specifikke støtte, kan der være tilfælde, hvor skolen søger om midler til ekstra støtte hos SU styrelsen. Der er ingen garanti eller automatik med hensyn til dette. Hvert tilfælde vil blive behandlet og vurderet individuelt. Hvis en elev tidligere i sit skoleforløb har modtaget specialundervisning, skal skolen vide det samt modtage relevante papirer, f.eks. PPR udtalelser, elevplaner m.m., senest et halv år før skolestart. Dette giver os mulighed for at finde ud af, om vi har et relevant tilbud til eleven og evt. søge støtte. I løbet af året afholder vi to forældresamtaler, hvor der bliver taget en status på henholdsvis den sociale og den faglige indsats. Samtalerne skal blandt andet sikre, at elevens nuværende indsats står mål med fremtidsplanerne og skolens forventningsniveau. I løbet at året er der ydermere to skolevejledningssamtaler, som skal sikre, at du hele tiden overvejer, hvor du turen går hen efter efterskoleopholdet og hvilke krav, der stilles. Elevernes indsats i de enkelte fag evalueres løbende i form af samtaler, tests og andre relevante målemetoder. På denne måde sikrer vi den enkelte elevs optimale udbytte af undervisningen.

5 Årsplan 2015/2016 Planlagte aktiviteter udover det almindelige skema August 16. Nye elever ankommer til skolen Introtur September 2. Besøg af Ågård Efterskole 3. Vi deltager i Kulturnatten i Bramming 10. Skibelunddag en idrætsdag sammen med Skibelund efterskole 15. Halv linjefagsdag fra kl Gensynsaften for årgang 2014/ Forældredag 27. Efterskolernes dag Oktober 1. Sundhedsdag 2. Elevfridag A-dage

6 November Brobygning for 10. årgang fagdage for 9. årgang 30. Gymnastikdag 13. Samtaler 9. årgang December 1. Gymnastikdag årgang:Projekt/fagdage, 10. årgang: OSO Fremlæggelser og terminsprøver 16 Julespas og julerengøring 18. Julespas og julerengøring + julegudstjeneste 19. Juleafslutning Januar 13. Efterskolernes aften åbent hus Hemsedal i Norge - skilejrskole Februar 1. Elevfridag 9. halv linjefagsdag fra kl Gymnastikdage 26. Forældreaften med gymnastikopvisning Marts Fagdage 9. årg 21. Linjefag + klargøring til Et døgn på efterskole 22. Et døgn på efterskole April 14. SES et gymnastikstævne i regionen 19. DGI-Galla gymnastikopvisning 21. Linjefagsdag Maj Skriftlige prøver FP9 for 9. årgang 13. Bedsteforældredag 18. Tønderstævne sportsstævne for regionens efterskoler 21. Gl. elevdag eleverne laver gymnastikopvisning Juni 5. Gymnastikopvisning på Riber Kjærgård Mundtlige prøveperiode for 9. årgang Afslutningsuge med div. arrangementer og aktiviteter 25. Afslutning på skoleåret

7 Dagsrytme Morgenvækning Morgenløb med efterfølgende morgentoilette og oprydning på værelserne Fælles morgenmad Undervisning. Formiddagssamling og forfriskning Middagsmad.

8 Undervisning Forfriskning Undervisningen fortsætter Aftensmad Områderengøring og tjek Lektielæsning Aftenaktiviteter i værksteder og hal m.m Aftenforfriskning Alle skal være på egen elevfløj Alle elever skal være i eget hak Der er blevet sagt pænt godnat af lærerne, og lyset er nu slukket Der er mødepligt til alle måltider, da vi har den holdning at fællesskabet omkring måltiderne er en vigtig del af skolens hverdag. Følgende lærere underviser i nedenstående fag Mette Kjær Morten Espesen Morten Falkengren Line Vad Jensen Anders Rauf Hansen Frank Mejer Jacob Lauritzen Michael Morthorst Kim Gjøe Larsen Lena Lange Nina Kristensen( barsel) Gitte Nielsen Jakob Christensen Ditte Bro Tysk, dansk som 2. sprog og dansk. FREM10D Spring som valgfag, historie og matematik Gymnastik, geografi, samfundsfag Gymnastik, engelsk, dansk og biologi Fysik/kemi, biologi og valgfag Fysik og motocross Fodbold, dansk, samfundsfag. FREM10D Matematik, triathlon og fodbold. FREM10D Håndbold, dansk og matematik Håndbold, kristendom, biologi og multisport. FREM10D Matematik, triathlon, billedkunst, medborgerskab og biologi Engelsk, dansk, historie og tysk Matematik, fysik/kemi, triathlon. FREM10D Dansk, geografi, engelsk og gymnastik

9 Sidsel Gadeberg Signe Ærtebjerg Per Flyvbjerg Kirsten Tygesen Dansk, engelsk, kristendom og geografi Gymnastik og matematik Matematik og førstehjælp Textil og morgensang Undervisning på 9. årgang Dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive)

10 Sprog, litteratur og kommunikation Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan: forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster 1 og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. Undervisningen vil være demokratisk i klasse- gruppemønster. Individuelle opgaver vil lejlighedsvis i løbet af året indgå, ligesom der vil være mulighed for at samle alle klasserne på ét hold, når det viser sig at være hensigtsmæssigt (f. eks. ved fælles gennemgang af en problemstilling eller som introduktion til et nyt område, emne eller hovedværk). Dansk 9. årgang Timetal: Faget er tildelt 5 lektioner à 45 minutter. Særlige hjælpemidler samt metoder: Udover de almindeligt anvendte hjælpemidler og metoder i dansk, bestræbes der på at audiovisuelle hjælpemidler samt eksperimenterende undervisning indgår, hvor det er muligt. Faget er obligatorisk, prøveforberedende og ikke niveaudelt. Matematik 9. årgang. Formål: Ved hjælp af matematikken skal eleverne kunne løse problemer fra hverdagslivet og det omgivende samfund. Der skal, så vidt det er muligt, tages udgangspunkt i elevernes egne erfaringer. Problemløsning foregår dels som individuelt arbejde og dels som fælles opgaver. 1 Ved tekst forstås definitionen af det udvidede tekstbegreb, som definerer begrebet, tekst, som en henvendelse med en bestemt hensigt.

11 Eleverne skal være i stand til at analysere problemer og derefter argumentere for valget af løsningsmodeller. Der lægges vægt på den praktiske anvendelse af matematik i hverdagen. Der arbejdes med talbehandling og andre emner er algebra, rentesregning, statistik, sandsynligheder, geometri, kombinatorik, funktioner, trigonometri, ligninger, uligheder, areal, rumfang, målestoksforhold og massefylde. Timetal: Faget er tildelt 4 lektioner á 45 min. Holdene er niveaudelte med elever pr. hold. Særlige hjælpemidler: De almindeligt anvendte matematik redskaber bruges. Det tilstræbes at anvende IT, hvor det er muligt. Faget er obligatorisk, prøveforberedende og niveaudelt. Faget er tildelt 5 lektioner pr uge. Faget er obligatorisk. Der er ca elever på holdene. Engelsk 9. årgang. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. For at fremme tilegnelsen af ovennævnte punkter vil undervisningen være niveaudelt i to eller tre niveau er, hvilket først kan afgøres, når de didaktiske overvejelser er foretaget. Dette vil ske i løbet af de første uger i det nye skoleår, når kendskabet til de nye elever kan gøre sådanne overvejelser rimelige. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug

12 Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed både i faget engelsk, og når engelsk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk og fortsat udvikler deres sprog anvende viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande til til at få indsigt i mellemmenneskelige relationer og forståelse af andre kulturer. Undervisningen vil være demokratisk i klasse- og gruppemønster, ligesom individuelle opgaver og tests vil forekomme. Hvor det findes hensigtsmæssigt, vil alle holdene være samlet på ét hold; det kan være ved forevisning af film eller fælles gennemgang af problemstillinger samt oplæg til nye emner, f. eks. præsentation af et andet engelsktalende land end England. Der tages udgangspunkt i forskellige aldersrelevante tekster, emner og aktiviteter med temamæssig sammenhæng. Ligeledes benyttes film og video, som giver eleverne indtryk af de forskellige forhold i engelsktalende lande. Timetal pr. uge: Eleverne undervises gennemsnitligt 3,5 lektioner pr. uge. Antal hold og antal elever pr. hold: På 9. årgang er eleverne er fordelt efter niveau på 3 hold. Hjælpemidler og metoder: Der arbejdes med forskellige kommunikationsformer. Der anvendes i undervisningen de gængse audiovisionelle hjælpemidler samt computere med adgang til Internet. Undervisningen foregår demokratisk i klasse- eller gruppemønstre. Individuel vejledning gives i det omfang, det skønnes nødvendigt. Prøveforberedende: Faget er prøveforberedende for 9. årgang, som skal aflægge prøve i lighed med folkeskolens afgangsprøve. Tysk. Formål:

13 Formålet med tyskundervisningen er, at eleverne kan tilegne sig kundskaber og færdigheder således, at de kan forstå talt og skrevet tysk, og kan udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes forståelse for og indsigt i det tyske sprog og dets kultur. Der tages udgangspunkt i aldersrelevante tekster, emner og aktiviteter. Timetal pr. uge pr. elev: Faget er tildelt 4 lektioner pr. uge på alle årgange. Antal hold og antal elever pr. hold: Der undervises på 9. årgang på 3 forskellige niveauer fordelt på 3 hold. På 10. årgang undervises der på 3 niveauer fordelt på 3 hold med ca elever. Eleverne fordeles ud fra faglige kompetencer og c-niveauet er forbeholdt de elever, der ikke ønsker at aflægge skriftlig prøve. Hjælpemidler og metoder: Der arbejdes med forskellige kommunikationsformer. Der anvendes i undervisningen audiovisuelle hjælpemidler og alternative udtryksformer, hvor det skønnes relevant for eleverne. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende: Faget er prøveforberedende for 9. årgang. 9. årgang skal aflægge prøve på afgangsniveau i lighed med folkeskolerne. Obligatorisk/valgfrit: Faget er valgfrit på alle årgange. Fysik/Kemi 9. årgang. Faget skal være med til at udvide elevernes forståelse af naturen og dem selv. Gennem arbejdet med faget styrkes elevernes faglighed og deres evne til at beskrive forhold ud fra en naturfaglig synsvinkel. Der skal arbejdes med følgende: Fysik/Kemi: 1) Arbejdet fra 8 årg. fortsættes med området fysikken og kemis verden. Magnetisme, elektromagnetisme, induktion, transformation, syrer, baser, neutralisation, salte, elektrolyse vil indgå, ligeledes det periodiske system. 2) Den naturvidenskabelige arbejdsmetode og dennes udvikling. Atommodeller, periodisk system herunder bindinger. Beskrive fænomener og sammenhænge i naturen. 3) Fysik og kemis anvendelse i og omkring os. Herunder bl.a. Atomfysikkens anvendelser. Enerigiforsyning generel. Enerigiomsætninger. Vedvarende energi kilder. Miljøpåvirkninger..

14 4) Arbejdsmåder og tankegange: Der arbejdes naturvidenskabelig, hypoteseopstilling, verificering/falsificering indgår. Timetal : 3 lektioner/uge, 2,25 timer/uge Holdstørrelse: elever. Faget er obligatorisk. Faget er prøveforberedende (FSA) Fortælletime. Formål: Formålet med disse timer er at motivere eleverne til at lytte, så de oparbejder en koncentrationsevne. Desuden skulle de gerne få en viden om ukendt stof og oplevelser som gør, at de på et senere tidspunkt selv søger yderligere oplysninger om det gennemgåede stof. De fleste timer foregår som fortælling. Det sker også, at der vises film, som så bagefter debatteres. De områder eleverne stifter bekendtskab med, er litteratur af gamle- og nye forfattere, kristendom, mytologien, samfundsforhold m.m. Geografi Formål: I geografiundervisningen skal eleverne nå frem til en viden om de naturgivne og de kulturskabte forudsætninger for livet i Danmark. Denne viden skal sættes i forhold til de samme områder i andre lande. Udnyttelsen af de givne naturlige betingelser, samt brugen af ressourcer er også en vigtig del den viden eleverne skal opnå gennem undervisningen. Miljøbeskyttelse skal eleverne også erhverve sig viden om. Indhold. Der arbejdes med naturgeografi i form af landskabernes opståen og som senere grundlag for beboelse og udnyttelse. Naturfænomener i form af vejr og vind, samt klima- og plantebælter. Befolkningsudviklingen i udvalgte dele af verden. Råstoffer og udnyttelsen af disse. Samspillet mellem mennesker og natur. Hjælpemidler.

15 Atlas er et vigtigt hjælpemiddel til den basale viden om navnestof. IT- baserede informationer i form af statistiske materialer, billedmaterialer og anden information. Grundbøger svarende til klassetrinnet anvendes også i uddrag. Timetal : 1 time pr. uge Holdstørrelse: ca. 22 elever. Faget er obligatorisk. Faget er prøveforberedende (FP9) Biologi Faget biologi skal tilegne eleverne viden om levende organismer og disses omgivende natur, om miljø og sundhed og biologiens anvendelse. Der tages udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og oplevelser hvor undersøgelser, forsøg og teori skal være med til at give eleverne en forståelse af sammenhænge i biologien. Der arbejdes med faglig fordybelse og forståelse af fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder: Biologi: 5) Eleverne skal have mulighed for at bruge deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologien. 6) Eleverne skal kunne erkende og formulere biologiske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser og eksperimenter 7) Eleverne skal forstå biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede. 8) Eleverne skal engagere sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling og handle. Timetal : 1 time pr.uge Holdstørrelse: ca. 20 elever. Faget er obligatorisk. Faget er prøveforberedende (FSA) Samfundsfag Formål:

16 Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Faget afsluttes med en prøve i henhold til det nye forslag om udtræk af prøver til folkeskolens afgangsprøver inden for de nyformulerede humanistiske fag. Undervisningen tilrettelægges således, at de fire hovedområder formuleret i fagets slut mål gennemgås efter følgende periodiske opdeling: 1. kvartal fra skoleårsstart til efterårsferien: Menneske og stat 2. kvartal fra efterårsferien til juleferien: Menneske og samfund 3. kvartal fra jul til påske: Menneske og kultur 4. kvartal fra påske til sommerferien: Menneske og natur Skolen har ikke nogen grundbog til faget, så vi vil i høj grad anvende kopier fra diverse tilgængelige grundbøger, aviser, Internet og diverse artikler og bøger/hæfter/ tv og radioprogrammer for at gøre faget så aktuelt og nærværende som muligt. Så frem tiden tillader det vil elever og lærer i fællesskab formulere et emnearbejde, som eleverne får en deadline til at formidle for hinanden via fremlæggelser med efterfølgende spørgsmål i debatform eller udforme opgaven som en synopse, der fremlægges for de øvrige elever og lærer. Timetal : 1 time pr. uge Holdstørrelse: ca. 22 elever. Faget er obligatorisk. Faget er prøveforberedende (FP9) Historie

17 Formål: Målet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Der arbejdes med forskellige historiske kilder, og hvordan disse skal behandles og bearbejdes. Gennem arbejdet med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Den viden, som er tilegnet via ovennævnte arbejde, overføres til et skriftligt og mundtligt arbejde, hvor eleverne selv skal udtrykke sig. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Særlige hjælpemidler samt metoder: Udover de almindeligt anvendte hjælpemidler og metoder i historie, samt eksperimenterende undervisning indgår, herunder mindre projektopgaver og mundtlig fremstilling, hvor det er muligt. Timetal : 1 time pr. uge Holdstørrelse: ca. 22 elever. Faget er obligatorisk. Faget er prøveforberedende (FP9) Kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.

18 Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed. Undervisningensformen er demokratisk i klasse-/gruppemønster, og der vil ligeledes lejlighedsvis blive mulighed for individuelt arbejde med henblik på personlig selvevaluering i løbet af skoleåret. Ud over ovennævnte indholdselementer vil der i undervisningen blive anvendt uddrag af noveller, film, kortfilm, og der vil blive arbejdet med sange og salmer fra Folkehøjskolesangbogen. Timetal : 1 time pr. uge Holdstørrelse: ca. 22 elever. Faget er obligatorisk. Faget er prøveforberedende (FP9) Undervisningen på 10. årgang Hvad vil vi med 10. årgang på BGI-E?

19 Vi vil skabe en fremtidssikret og relevant 10.klasse, hvor undervisningen overvejende er projektorienteret, og bygget op omkring kursus- og projektuger, og et stort afsluttende projekt, der bedømmes af lærerne og en ekstern censor. En 10.klasse, hvor eleverne får mulighed for i højere grad at tage udgangspunkt i egne evner og interesser, og de får mulighed for at arbejde med mange forskellige udtryksformer. De bliver udviklet både fagligt og socialt, så de bliver bedre rustet til deres ungdomsuddannelser. Vi har fokus på at udvikle deres sociale kompetencer, hvor de lærer at indlede, udbygge og fastholde relationer via efterskolens fællesskab og vores undervisningsform. Vores 10.klasse er prøvefri, det betyder, at eleverne ikke får Folkeskolens 10.klasse prøve, og der er derfor ikke et bestemt pensum vi skal igennem. Det giver nye og spændende undervisningsmuligheder og 3 ugers ekstra undervisningstid. Der vil dog i 10.klasse fortsat være prøver og andre former for evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Introuger - 4 ugers forløb Introuger er en samlet betegnelse for de første 4 kursusuger, der gennem teori og praktiske øvelser skal forberede eleverne på de kommende kursus og projektuger. Introkurset tager fat på kerneværktøjer i projektarbejdsformen, studieteknik, læringsstile, informationssøgning, præsentation og formidling, så eleverne bliver bedre til at planlægge og optimerer deres udbytte af undervisningen. De skal forberedes på forskellen på at være elev og studerende. Der vil i disse uger være fokus på vejledning, så vi i fællesskab kan hjælpe dem til at udbygge deres stærke sider, styrke de svage sider og derved fremme deres studie og uddannelsesparathed. I introkurset skal eleverne lære hinanden at kende på kryds og tværs, og samtidig vejledes til at tage faglige valg for de kommende kursusuger, så de bliver undervist på det rigtige niveau og i relevante områder. Introkurset forbereder eleven til at tage aktiv del i de fem projekter der skal laves igennem skoleåret. Det gør det ved, at eleven modtager undervisning i hvordan man konstruere en problemformulering, hvordan finder man informationer til sit emne, hvordan laver man arbejdsspørgsmål, og hvordan slutter man af med en god konklusion. Derudover skal eleven lære omkring de mange forskellige udtryksformer man kan benytte sig af i forbindelse med projekt. De mange udtryksformer skal afprøves og udvikles fra elevens side i introkurset. På den måde sikre vi alsidige og kreative fremlæggelser året igennem. Eleven vil også modtage undervisning i hvordan man bruger en logbog. En logbog er for elevens skyld, og ikke for lærerens. Eleven vil lære at sætte ord på sin arbejdsproces og beskrive sin arbejdsgang, overholder aftaler, og justere ens tid undervejs i et projekt. Kursusuger ugers forløb I skoleåret er der planlagt 6 kursusperioder. Ind i mellem disse uger er der placeret projektuger og basisuger.

20 I kursusugerne skal alle eleverne have både dansk, engelsk og matematik. Der vil blive præsenteret mange forskellige emner og områder i disse uger og eleverne vælger efter interesse og behov. Fagene vil blive tilbudt på tre niveauer, og eleverne kan vælge forskelligt niveau i forskellige fag. Alle kurser afsluttes med en evaluering og evt. en fagkarakter. Evalueringen kan ske på flere måder, afhængig af kursets indhold og undervisningsform. Alle niveauer forbereder til ungdomsuddannelserne. Niveau 1 er for fagligt dygtige elever og er umiddelbart tænkt til elever, der vil fortsætte på gymnasiale uddannelser. Niveau 2 er for middel dygtige elever, der vil på erhvervs eller SOSU uddannelse, og kan i nogle tilfælde være adgangsgivende på gymnasiale uddannelser. Niveau 3 er for elever der syntes det boglige er svært og som tænker erhvervs eller SOSU uddannelse. Projektuger - 2 ugers forløb I skoleåret er der planlagt tre projektforløb af 2 ugers varighed, en uge hvor der arbejdes med den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO) og et stort 2 ugers afslutningsprojekt. Dermed vil der være 5 projektforløb i løbet af skoleåret, med skiftende fokus på de forskellige arbejdsprocesser der indgår i projektarbejde. En projektugerne har et overordnet tema, der giver mulighed for at arbejde tværfagligt. Eleverne vælger et selvstændigt underemne og udarbejder et produkt, enten alene eller i grupper. Projektugerne munder ud i flere forskellige produkter, en rapport, mundtlig fremlæggelse, film, avis, hjemmeside, undervisningsforløb etc. Eleverne vil i løbet af året have arbejdet med flere forskellige produkt og udtryksformer. Afslutningsprojekt - 2 ugers forløb Skoleåret afsluttes med et større og mere selvstændigt projekt, hvor eleverne skal vise, at de behersker alle de dele af projektarbejdsformen, de har arbejdet med i løbet af året. Afslutningsprojektet bedømmes både af en lærer og en censor. Gymnastik Generelt: I et positiv og dynamisk fællesskab udvikles hoved, hånd og hjerte.

21 Hvor hoved henviser til mentale/psykiske, hånd til det fysiologiske og hjerte til sjælen. Eller sagt på en anden måde: Gymnastikken på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole har tre overordnede formålskategorier Fysisk, psykisk og socialt velvære. Hermed tilsigtes det, at gymnastikken som helhed, dvs. både den obligatoriske gymnastik, fællesgymnastikken, opvisningerne og gymnastik som valgfag, skal bibringe eleverne større kendskab til samt indsigt i, hvad de tre kategorier indeholder, og hvorledes man bedst opnår fysisk psykisk og socialt velvære. Den obligatoriske Gymnastik Drenge: I de obligatoriske drenge gymnastiktimer lægges hovedvægten såvel spring som rytmisk gymnastik. Opvarmning: Der arbejdes ud fra de 5 grundtræningsprincipper: Koordination, kondition, styrke, udholdenhed og bevægelighed. Vi skal arbejde i takt til musik. Lege: Opbygge samvær, samarbejde, tillid. Springmæssigt: Vi ligger vægt på grundfærdigheder og grundspring som håndstand, mølle/rondat, kraft, flik og salto. Desuden arbejder vi med springsekvenser. Rytmisk: Vi vil arbejde med rytmiske grundelementer for at opbygge bevægelsesrepertoiret med henblik på rytmiske serier til opvisning. Mål: Minimum en rytmisk serie, som indgår i det fælles opvisningsprogram. Kendskab til grundelementer inden for springgymnastikken samt grundspring som håndstand, mølle, rondat, kraft, flik og salto. En springsekvens, som indgår i det fælles opvisningsprogram. At udvide elevernes kendskab til kroppens udfoldelses muligheder og derved øge elevernes lyst til bevægelse. En sund krop til et lyst hoved!!! Piger: I de obligatoriske pige gymnastiktimer lægges hovedvægten på rytmisk gymnastik. Opvarmning: Der arbejdes udfra de 5 grundtræningsprincipper: Koordination, kondition, styrke, udholdenhed og bevægelighed. Arbejde i takt til musik. Lege: Opbygge samvær, samarbejde, tillid Håndredskaber: Få et indblik i nogle af de traditionelle redskaber som køller, sjippe/bue-tov, bold og vi leger med forskellige "tricks" Behændighedsøvelser: Balance, hovedstand, håndstand, vejrmølle og andre spring Sekvenser: Indlæring af sammensatte øvelser til musik. Mål: 3 rytmiske serier af forskellig genre, som indgår i det fælles opvisningsprogram.

22 At udvide elevernes kendskab til kroppens udfoldelses muligheder og derved øge elevernes lyst til bevægelse. En sund krop til et lyst hoved!!! Fællesgymnastik: Fællesgymnastikken hovedformål er af social karakter. En praktisk kropslig oplevelse sammen med andre. Der ligges især vægt på samspillet mellem dreng og pige, samt det at overvinde sig selv. Eleverne skal have mulighed for at vise/udvikle andre sider end de traditionelle skolesider. Fællesgymnastikken bidrager som et minimum til opvisningerne med to fællesserier, hvor samspillet imellem dreng og pige netop er i fokus. I fællesgymnastikken samles elementerne i forhold til det fælles produkt Opvisningerne. Opvisninger: Målet med opvisninger er at skabe et varieret og seværdigt produkt, hvor alle elever deltager og udfylder en plads. Opvisningerne tager til enhver tid udgangspunkt i det givende elevhold, og inddrager elevernes forskellige kompetencer. Opvisningerne er funderet i den traditionelle danske gymnastik, hvor målene fra den daglige gymnastik er det bærende. I opvisningerne såvel som i den daglige gymnastik giver vi eleverne mulighed for at vise/udvikle andre sider end de traditionelle skolesider. Elverne skal opleve synergi Der hvor =5. Dvs. elever skal opleve det at arbejde frem i mod et fælles mål, hvor alle bidrager til et fælles produkt, som er større en summen af dets enkelte dele. Derudover har opvisningerne en reklamemæssig værdi i forhold til skolens fremtidige virke. Gymnastik som linjefag Spring I spring tages der afsæt i de grundlæggende spring - Flikflak, Kraftspring og Salto, hvor der bl.a. til disse spring tilføjes skruer og dobbeltrotationer, som kan videreføres til måttebanen, KG-bræt og springbord mm. Endvidere arbejdes mere dybdegående med de biomekaniske elementer, der indgår i de enkelte spring og springfamilier. Til tider arbejdes der i grupper, hvor elever selv fejlretter hinanden. Derudover arbejdes der enkelte udvidede rytmiske sekvenser. Mål: En mere dybdegående forståelse af biomekaniske elementer, der indgår i de enkelte spring og springfamilier. Denne biomekaniske fortåelse er både teoretisk og praktisk, men med hovedvægt på den praktiske forståelse. Denne øgede indsigt har til hensigt at opdrage den enkelte elev til at tage et ansvar i forhold til egen og andres læring A-spring bidrager til opvisningen i med grundsubstansen i forhold til springkonceptet og springsekvenserne som helhed. Valgfags-spring Vi arbejder med springenes grundlæggende områder Håndstand, Rondat, Flikflak, Kraftspring og Salto. I valgfagsspring er der plads til at lære en masse nyt og samtidig ha det rigtig sjovt Mål: Målet er at udvikle den enkelte elevs gymnastiske kompetencer for derved at bibringe eleverne glæde ved springgymnastikken. Valgfagsspring bidrager ligesom linjefaget spring i forhold il springkonceptet og springsekvenserne som helhed i det endelige produkt opvisningen.

23 Linjefagsrytme Vi arbejder med forskellige facetter af gymnastikken på et højere plan og mere dybdegående end i de obligatoriske gymnastiktimer. f.eks.: -Små sekvenser: Igennem forskellige genre som: funk, dance, jazz, sving, forskellige andre udtryksformer og spring over gulv. -Håndredskaber: Leger og øver "tricks" samt små sammensætninger. -Musik: Lære at følge forskelligt musik: 4 / 4, 3 / 4 og andre. -Fejlretning: Arbejde sammen 2 og 2, bruge spejle(som skolen er i besiddelse af) Mål: Koncentreret arbejde mod dygtiggørelse inden for genren rytmisk gymnastik. Under opvisningen vil linjefagseleverne få mulighed for at vise ekstra ting de har arbejdet med. Mål: Give den enkelte elev mulighed for at dygtiggøre sig inden for genren rytmisk gymnastik og derved øge bevægelsesglæden for den enkelte i henhold til den rytmiske gymnastik.. Fodbold. På Bramming Gymnastik og Idrætsefterskole kan eleverne henholdsvis vælge Drenge- eller Pigefodbold som linjefag og som valgfag. Træningerne er bygget op omkring de turneringer som skolen er meldt til og ud over fysik - og konditions træning arbejder vi med taktik, teknik og team building. Her er der plads til dygtiggørelse for den erfarne og øvede fodboldspiller, men også til den uerfarne fodboldspiller. Hovedsagen i fodboldlektionerne er at vi går til den og samtidig har det sjovt! Hvis der er nok spillere, bliver der oprettet et begynder valghold, som har en ugentlig træning. Ud over træninger og kampe, er der også en række fodboldarrangementer i løbet af året, hvor eleverne oplever fodbold på flere måder. Valgholdet kommer ud og opleve en superligakamp med taktisk oplæg fra et af holdenes trænere. Vi har indgået et samarbejde med andre efterskoler i det syd og midtjyske samt DGI Fodbold, som består af instruktøruddannelse samt personlig dygtiggørelse som spiller for den enkelte elev. Det vil desuden være muligt at tage fodbolddommerkort. Håndbold. Linjefagshåndbold er både for drenge og for piger. Der trænes som regel hver for sig, men fællesundervisning kan også forekomme. Der trænes tre gange om ugen i halvanden time

24 Formål: Formålet med valgfaget håndbold er at give nybegynderne et indblik i håndboldspillet og for de mere erfarne, at tilføre nye færdigheder, samt videreudvikle de færdigheder eleverne allerede besidder. Vi træner teknisk og taktisk træning. Der arbejdes en del med det fysiske og ikke mindst den psykiske del af håndboldspillet. Der arbejdes med alle håndboldspillets faser, angreb, forsvar, contra og retur løb. Der arbejdes i større grupper eller med den enkelte spiller, både for markspillere og målvogtere. Vi deltager i 2 turneringer, JHF teenagerturneringen og DM for efterskoler. Textil Formål: Formålet med undervisningen i textil er at inspirere eleverne til at dygtiggøre sig i brugen af tekstile materialer, samt genbrugsmaterialer. Hovedvægten lægges på beklædningssyning, hvor undervisningen medvirker til at skabe lyst til at fremstille relevante brugbare ting. Mønsterarbejde indgår som en del af arbejdet. Periodevis arbejdes med faste emner, eksempelvis shorts, tasker og bluser, hvor eleverne deltager i planlægningen af komposition, farve- og materialevalg.. Ung mad. Formål: Formålet med undervisningen er, at give eleverne kendskab til alm. sund mad, der kan tilberedes forholdsvis nemt og under enkle forhold. Desuden er formålet at opnå praktiske færdigheder i forskellige teknikker samt at planlægge et arbejdsforløb. I undervisningen lærer eleverne at behandle og anvende forskellige levnedsmidler f.eks. grønsager, frugt og kødstykker. Indenfor bagning læres der forskellige dejtyper. Hygiejne, ernæring samt økonomi indgår som en naturlig del i undervisningen. I løbet af året arbejdes der med forskellige emner f.eks. udenlandsk mad, wok-mad, buffet, fastfood, årstidens frugt og grønt.

25 Elevantal: elever Motocross: Formål: Gennem dette specielle idræts fag søges elevernes styrke, kondition og koordinationsevne forbedret. Dette søges opnået gennem inspirerende leg med motocrossmotorcykler på bane. Endvidere læres eleverne en del motor- teori, teori som specielt er tilknyttet motocrossmotorcykler. Om faget: Faget henvender sig til alle friske motor/mekanik interesserede. I timerne foregår bl.a. såvel praktisk som teoretisk instruktion i motocross. Praktikken foregår på en privat godkendt motocrossbane 10 km fra skolen. Ud over udøvelsen af motocross arbejdes der også med reparation og vedligeholdelse af motocrossmotorcykler. Skolen ejer nogle ældre motocrossmotorcykler, som bliver stillet til rådighed, vedligeholdelsen af disse er en naturlig del af faget. Det er dog klart en fordel for eleverne, hvis de selv medbringer en motocrosscykel. Faget afsluttes ultimo maj med et stævne hvor årets skolemester kåres i både A og B klassen. Timetal m.m. Faget er et valgfag og vælges for et ½ år af gangen. Holdstørrelse: 10 elever/hold. Faget er tildelt 2,5 timer/uge på skoleskemaet, der ud over arbejdes der en del om aftenen/fritiden. Volleyball. Formål: Formålet med volleyball er at giver eleverne et kendskab til spillet samt udvikle kompetencer og færdigheder udover bare at spille det færdige spil. Herunder skal regelkendskab, taktiske overvejelser og teambuilding indgå som en integreret del af undervisningen.. Undervisningen forsøges så vidt muligt tilrettelagt således, at ingen er passive. Arbejdsformen varierer mellem individuel-, parvis- og gruppearbejde. I løbet af perioden vil en kortere periode foregå på skolen beachvolley bane, hvor også indblik i det at spille beach volley vil blive gennemgået. Valgholdene er køns delt. Endvidere vil valgholdet deltage i turneringen for efterskoler og DM for efterskoler. Elevantal: personer

26