Center for Sundhed og Omsorg

Transkript

1 Center for Sundhed og Omsorg

2

3 Center for Sundhed og Omsorg 1. Centerets formål, primære opgaver og politiske udvalg Center for Sundhed og Omsorgs kerneopgaver: Kerneopgaven for Center for Sundhed og Omsorg er, at levere definerede sundheds- og omsorgs ydelser til kommunens borgere inden for de politiske, herunder økonomisk, fastsatte rammer. Opgaverne der leveres spænder fra generel sundhedsinformation over vejledning og støtte til træning, aktiverende hjælp og nødvendigt kompenserende hjælp. Udgangspunktet for al hjælp, der leveres, er den forståelse, at alle borgere ønsker at klare sig selv så længe og så godt som muligt, fordi det øger livskvaliteten og selvbestemmelsen, at kunne selv og ikke at være afhængig af hjælp. Politisk udvalg: Social- og Sundhedsudvalget 2. Strategi og resultatmål Centrets strategi CSO vil i 2017 fortsætte arbejdet med frivillighed og den rehabiliterende/aktiverende indsats, herudover har CSO en del Finansielle og Ikke-finansielle mål (Se nedenfor). Frivillighed Når man som ældre borger mister sine fysiske ressourcer og man ser sit netværk forsvinde, kan man have svært ved selvstændigt at etablere nye sociale relationer, derfor er det vigtigt at understøtte en brobygning mellem borgeren, frivillige og foreningslivet. Rehabiliterende/aktiverende indsats I forbindelse med at man som borger oplever en svækkelse af funktionsniveauet, kan man have behov for en aktiverende indsats for at bevare eller genvinde sit hidtidige funktionsniveau. Det er derfor vigtigt, at personalet på plejecentre og i sygeplejen har tilknyttet en terapeutfaglig ressource for at kompetenceudvikle personalet med fokus på, at de kan støtte borgerne i at bevare og/eller genvinde deres ressourcer og mestre så mange gøremål som muligt selv. Finansielle mål: Beskrivelse af mål Måltal Ikke-finansielle mål: Plejehjemslægeordning: Etablere den lovpligtige plejehjemslægeordning inden for den økonomiske ramme, de satspuljemidler som kommunen har modtaget til opgaven giver. Hjemmeplejen: At sikre at udgifterne til området er dækket af indtægterne fra Den Tværfaglige Myndighed, som nu har det kommunale budget til området. Træning: At der udarbejdes priser pr. forløb på de 5 rammer der visiteres efter. Sygeplejen: At budgettet til sygepleje og videredelegeret sygepleje følges tæt. Området er under pres pga. opgaveglidning fra regionen. Egeparken: Tilpasse den økonomiske ramme for Egeparken, når alle boliger er lejet ud, og der er erfaringer med drift/forbrug Kommunal med og fuldfinansiering: Udviklingen i betaling til regionen er svært styrbar og fortsat ikke klart gennemskuelig, hertil kommer, at udgifter til hospice og vederlagsfri fysioterapi er reguleret af andres efterspørgsel uden kommunal indflydelse, dette kræver tæt opfølgning. Beskrivelse af mål Ny fælles organisering af vikardækning: At der bredt i organisationen støttes op omkring den nye administrative enhed for plejeområdet, der bl.a. skal sikre, at alle teamledere får tilbudt den bedste/billigste erstatningshjælp, og at de alle har overblik over, hvad de har brugt af budget på erstatningshjælp. Ny samlet strategisk ledelse: At den nye ledelsesstruktur i CSO, hvor teamlederne inddrages i flere strategiske overvejelser og be- Måltal 1

4 slutninger implementeres og forankres. Implementere Fælles Sprog III, dette er lovpligtigt og vil kræve større medarbejderressourcer til oplæring og omlægning. Der er afsat 2,5 mio. kr. til køb og implementering i Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Tabel 1 viser driftsbudgettet for Center for Sundhed og Omsorg fordelt på udgifter og indtægter. Nedenunder tabellen, er forskellen mellem det korrigerede budget 2016 og budget 2017 beskrevet nærmere. Tabel 1 Driftsbudget for Center for Sundhed og Omsorg fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) 2016 forslag 2017 forslag 2018 forslag 2019 forslag 2020 Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2016 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) 2017 er 14 mio. kr. højere end det korrigerede budget 2016, de væsentligste ændringer er: Implementering af Fælles Sprog III 2,5 mio. kr. Flyverteamets budget 2016 blev af uforklarlige årsager nulstillet dette var en fejl. Flyverteamet er stadig en aktiv aktivitet i rammen Ude-området. Tilføjelse af budget på 4,4 mio. kr. Videredelegeret sygepleje, visiteret tid stiger årligt med ca. 10 %, dette medfører en stigning i budgettet på 3,2 mio. kr. Plejeboligsagen, Acadre nr. 16/1263, medfører et merbudget på 4,7 mio. kr. Effektivisering af merforbrug fra mio. kr. er udmøntet i 2016, men skal ikke videreføres i budget 2017 og fremover. Tabel 2 Driftsbudget for Center for Sundhed og Omsorg fordelt på rammer Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) 2016 forslag 2017 forslag 2018 forslag 2019 forslag 2020 Sekretariat og ledelse Fuld- og medfinansiering Ude-området Inde-området Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2016 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) Der er en uoverensstemmelse mellem tabel 1 og tabel 2, totalerne i tabel 1 er de korrekte jf. Prisme. Det har ikke været muligt at lokalisere hvorfor uoverensstemmelsen er opstået, men det søges udbedret frem mod det endelige budgetforslag i august. Sekretariat & Ledelse: 2017 udgør 26 mio. kr. (Køb & Salg af boliger er ikke medtaget) hvilket er 6,7 mio.kr højere end korrigeret budget Hovedsagligt kommer denne forhøjelse fra: Implementering af Fælles Sprog III 2,5 mio. kr. Effektivisering af merforbrug fra mio. kr. er udmøntet i 2016, som ikke skal videreføres i 2017 og fremover. Plejeboligsagen, Acadre nr. 16/1263 medfører et merbudget på 1,3 mio. kr. vedr. bygninger, vedligeholdelse, rengøring og kompetenceudvikling Ældreboliger omplaceres til CEI/DTM i forbindelse med den 3. budgetkorrektion. Køb & Salg af boliger omplaceres til DTM i forbindelse med den 3. budgetkorrektion. 2

5 Ude-området: 2017 udgør 70 mio. kr., dette er 8,3 mio. kr. højere end korrigeret budget 2016, grundet: Flyverteamets budget 2016 blev af uforklarlige årsager nulstillet dette var en fejl. Flyverteamet er stadig en aktiv aktivitet i rammen Ude-området. Tilføjelse af budget på 4,4 mio. kr. Videredelegeret sygepleje, visiteret tid stiger årligt med ca. 10 %, dette medfører en stigning i budget på 3,2 mio. kr. Inde-området: 2017 udgør 103 mio. kr. hvilket er en stigning på 1,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget De primære ændringer er: Plejeboligsagen, Acadre nr. 16/1263, som medfører et merbudget på 2,3 mio. kr. Madservice: der forventes en merindtægt i 2017 på ca. 1 mio. kr. Fuld- og medfinansiering: 2017 udgør 164 mio. kr. imod 161 mio. kr. i Forskellen skyldes primært pris- og lønskøn. 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Antallet (mængde) af ældre borgere 2. Opgaveglidning fra Regionen 3. Enhedspriser på plejeområdet 4. Kommunal Fuldog medfinansiering Forudsætninger Antallet af ældre har en stor påvirkning på aktivitetsniveauet for CSO s Plejeområde. Prognosen for antallet af ældre er baseret på en befolkningsprognose udarbejdet af CAS. Opgaveglidningen som følge af accelererede forløb og teknologisk udvikling betyder, at flere sygeplejeopgaver overlades til kommunerne. Der er ikke en systematisk aftale herom, de kommer bare fra hospitalerne. Enhedspriserne for plejeområdet er beregnet med baggrund i det korrigerede budget for 2015 og tillagt forventede lønreguleringer for 2016, jf. overenskomst. Udgifterne på dette område er kun marginalt styrbare for kommunerne og i høj grad afhængig af aktiviteterne på hospitalerne. 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter Løn Der er foretaget periodisering af løn for de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i foregående års forbrug. Denne periodiseringsnøgle er anvendt til at periodisere lønnen. I april måned er der taget højde for udgifterne til særlig feriegodtgørelse, mens der for maj måned er der taget højde for, at nogle medarbejdere får udbetalt 6. ferieuge. For nogle grupper er der ligeledes taget højde for, at der er behov for yderligere udgifter i forbindelse med ferieafholdelse. Øvrige udgifter Primært er udgifter fordelt med 12- dele da udgifterne fordeler sig jævnt hen over året, med få undtagelser så som eksempelvis udgifter relateret til personale, som er periodiseret på samme måde som lønnen for de faggrupper udgifterne vedrører. 3

6 Figur 2 Forventet indtægtsniveau Indtægter Hovedsageligt er indtægter for aktiviteterne fordelt ud på kvartaler, da der faktureres kvartalsvis. 3.4 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig Hjemmeplejen Træning Sygepleje Plejecenter Egeparken Placering af budgettet i Den Tværfaglige Myndighed, Center for Borgerservice er ny fra 2017, og der kan være den risiko at betalingsmodellen ikke er optimeret. Der er endnu ikke udarbejdet præcise priser for de enkelte forløb, hvilket kan give en vis budgetusikkerhed, især hvis der igen skal skæres i serviceniveauet på en del af ydelserne. Udviklingen i antallet af opgaver og kompleksiteten af opgaverne samt de videredelegerede opgaver er svært forudsigelig da det er læger der visiterer og opgaveglidningen fra hospitalerne ikke er systematisk beskrevet og aftalt. Da det er første år centeret er i drift, kan der være udgifter der ikke er fuldt beregnede endnu. +/- 0,5 mio. kr. Løbende opfølgning på indtægter og udgifter i hver enkelt Hjemmeplejegruppe +/- 2 mio. kr. Der følges tæt op på om der er balance i økonomien på træningsområdet + 1,5 mio. kr. Der følges tæt op på om der er balance i økonomien på området +/- 1 mio. kr. Der følges tæt op på om der er balance i økonomien på området Leder af Hjemmepleje, Sundhed og Træning Leder af Hjemmepleje, Sundhed og Træning Leder af Hjemmepleje, Sundhed og Træning Leder af Plejeboliger, Døgnpladser og kostområdet. Kommunal Fuldog medfinansiering Udgifterne på dette område er kun marginalt styrbare for kommunerne. +/- 5 mio. kr. Der følges tæt op på om der er balance i økonomien på området CSO & CAS 4. Anlægsbudget 4.1 Anlægsbudget CSO har ingen planlagte anlægsinvesteringer i

7 Center for Sundhed og Omsorg Sekretariat og ledelse 1. Sekretariat og ledelses primære aktiviteter Fagområdets primære aktiviteter: Ledelse og stab (niveau 3 ledere, IT og uddannelses koordinatorer og udviklingskonsulenter) Central administration i Center for Sundhed og Omsorg Det centrale omdrejningspunkt for drift, ledelse og udvikling. 2. Resultatmål Fagområdets overordnede fokusområder: At sikre at Center for Sundhed og Omsorg har de rette kompetencer til de opgaver, der skal løses på tværs af centeret. Se også fokusområder i Finansielle og Ikke-finansielle mål. Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Projekter - terne for de enkelte projekter overholdes Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Arbejdet med at præcisere budgetterne og optimere styringsmulighederne for alle enheder skal fortsættes i samarbejde med Center for Administrativ Service Fokus på støtte til den nye fælles strategiske ledelse med inddragelse af teamlederne for at sikre mere helhed og mere fokus på implementering af udviklingsopgaver Måltal 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser Sekretariat og ledelses bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser rammens driftsbudget fordelt på de styringsrelevante aktivitetsniveauer. Tabel 1 Driftsbudget for Sekretariat og ledelse fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) 2016 forslag 2017 forslag 2018 forslag 2019 forslag 2020 Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2016 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) Samlet set øges budgettet med knap 2 mio. kr. fra 2016 til 2017 primært grundet implementeringen af Fælles sprog III i visitationssystemet på 2,5 mio. kr. og plejehjemslægeordning fra satspuljemidler 0,150 mio. kr. Herudover er der i 2016 lagt en overførsel af merforbrug fra 2015 på 2 mio. kr., som ikke skal videreføres i 2017 og fremover. 5

8 Tabel 2 Driftsbudget for Sekretariat og ledelse fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) Administration Projekter Ældreboliger Køb af pladser Salg af pladser Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) Administration stiger i forhold til korrigeret budget 2016 med 4 mio. kr. primært grundet en omplacering på 1,6 mio. kr. fra Egeparkens budget vedr. kompetencemidler og drift af ejendomme. Herudover er der i 2016 indlagt en overførsel af merforbrug fra mio. kr., som ikke skal videreføres i 2017 og fremover. Projekter stiger med 2,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2016 grundet projekter til implementeringen af Fælles sprog III til en værdi af 2,5 mio. kr. samt ansættelse af en fast plejehjemslæge gennem satspuljemidlerne på 0,150 mio. kr. Værdighedsmilliarden er ligeledes et projekt i 2017 og 2018, men fremgår ikke økonomisk særskilt af aktiviteten eftersom udgifterne forbundet med projektet modsvares af tilsvarende indtægter fra Staten. Projektet har i alt en værdi af 6,240 mio. kr. i 2017 og vedr. Ældreboliger er uændret, CSO har ingen indflydelse på forbruget, der er pr. juni 2016 endnu ikke bogført forbrug vedr og kan derfor ikke lægge et retvisende budget. Det er aftalt, at budgettet for Ældreboliger fra 2017 overgår til Center for Borgerservice og Center for Ejendomme og Intern Service. Den endelige flytning vil ske ved den sidste budgetkorrektion. tet vedrørende køb og salg af plejehjemspladser bliver ved den sidste budgetkorrektion overflyttet til Den Tværfaglige Myndighed under Center for Borgerservice, idet DTM har visitationspligten til plejeboliger er det naturligt at budgettet ligger der. CSO har ingen indflydelse på i hvilken kommune borgerne vælger at komme på plejehjem. 3.1 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Antal købte og solgte plejeboligpladser Forudsætninger Køb og salg af plejeboliger er afhængig af, hvad borgerne vælger, når de er visiteret til en plejebolig og dette er uden for kommunens kontrol. 2. Løn Lønudgifterne er stabile forudsat, at personalesammensætningen ikke ændres væsentligt 6

9 3.2 Periodiseret budget Figur 1 viser det periodiserede budget fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens figur 2 og 3 viser henholdsvis det periodiserede budget for udgifter og indtægter fordelt på aktiviteter. Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter 2017 i kr. Løn Der er foretaget en analyse af periodisering af løn for de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i foregående års forbrug. Denne periodiseringsnøgle er anvendt til at periodisere lønnen. I april måned taget højde for udgifterne til særlig feriegodtgørelse, og for maj måned er der taget højde for, at nogle medarbejdere får udbetalt 6. ferieuge. Øvrige udgifter Primært er udgifter fordelt med 12- dele da udgifterne fordeler sig jævnt hen over året, med få undtagelser. Indtægter Hovedsageligt er indtægter for aktiviteterne fordelt ud på kvartaler, da der faktureres kvartalsvis. 3.3 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Køb og salg af plejeboliger Dette område har de sidste tre år vist sig meget svært at forudse, så her skal der følges nøje op ved alle budgetopfølgninger. Kommunen har ingen indflydelse på udviklingen. 2. Ældreboliger Ejendomsdrift og huslejeindtægter for en række ældreboliger kan ikke følges i løbet af året. De udkonteres i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og kan variere med flere mio. kr. mellem årene +/- 4 mio. kr. Tæt opfølgning CSO, Ledelse +/- 2 mio. kr. CSO / CAS 7

10 4.Driftsbudget for Sekretariat og ledelse pr. aktivitet 4.1 Sekretariat og ledelse Aktivitetsbudget for Sekretariat og ledelse Tabel 4 viser aktivitetsbudgettet for Sekretariat og ledelse. Under tabellen er forudsætningerne for budgettet beskrevet. Tabel 4: Aktivitetsbudget for Sekretariat og Ledelse Udviklingen i mængden Antal helårspersoner Korrigeret budget 2016 forslag 2017 forslag 2018 forslag 2019 forslag 2020 Administration Projekter Ældreboliger Køb af pladser Salg af pladser Udviklingen i enhedsprisen i kr. Administration Projekter Ældreboliger Køb af pladser Salg af pladser Udviklingen i kr. Administration Projekter Ældreboliger Køb af pladser Salg af pladser ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2016 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 4 1. Administration Administrationen dækker over et stort administrativt personale, som inkluderer IT- og uddannelseskoordinatorer, samt udviklingskonsulenter. Herudover har CSO valgt at samle alle budgetter til kursusmidler i administrationen. Elever og støtte til frivillige sociale formål er ligeledes placeret her. 2. Projekter I 2017 er der 2 store projekter, det største er Værdighedsmilliarden, som er indtægtsfinansieret af Staten. Pengene er bundet til forskellige initiativer som skal give de ældre et værdigt liv. tet er i alt 6,240 mio. kr. i både 2017 og Der skal aflægges særskilt regnskab på dette projekt de første to år, hvorefter initiativerne bliver implementeret i den daglige drift. Det andet store projekt er implementeringen af Fælles Sprog III i visitationssystemet. Implementeringen er lovpligtig og løber samlet op i 2,5 mio. kr. til IT og oplæring af personale. Derudover har CSO et projekt finansieret af satspuljemidlerne på 0,150 mio. kr. til fast plejehjemslæge til plejehjemsbeboerne. 3. Ældreboliger Ældreboligerne aflægger regnskab én gang om året, hvorefter kommunen kan bogføre de udgifter og indtægter der er forbundet med at drive ældreboligerne. 4. Køb og salg af pladser Køb og salg af pladser er afhængig af, hvor borgerne vælger at bo når de er visiteret til en plejehjemsplads. Dette er uden for kommunens kontrol. 8

11 4.1.2 Periodiseret budget for Sekretariat og ledelse Nedenfor ses det periodiserede budget for Sekretariat og ledelse fordelt på aktiviteter. Figur 2 viser de periodiserede udgifter, mens figur 3 viser de periodiserede indtægter. Figur 2 Forventede udgifter pr. aktivitet 2017 i kr. Administration Størstedelen af udgifter er løn og personale relaterede udgifter, disse er periodiseret efter ny periodiseringsnøgle. Resten er periodiseret i 12-dele Projekter tet er primært lagt i december måned, hvor Fælles Sprog III skal være implementeret. Indtægt fra Værdighedsmilliarden er nulstillet af udgifter i samme måned Ældreboliger Hele budgettet er lagt i december måned, da CSO ikke har indflydelse på hvornår forbruget bliver bogført Køb af pladser Periodiseringen er i 12-dele. Der er et mix af månedsafregninger og kvartalsafregninger. CSO har ingen oversigt over periodiseringen før 1 kvartal 2017 Salg af pladser Ingen udgifter Figur 3 Forventede indtægter pr. aktivitet 2017 i kr. Administration Ingen indtægter Projekter Indtægt fra Værdighedsmilliarden er nulstillet af udgifter i samme måned Ældreboliger Hele budgettet er lagt i december måned, da CSO ikke har indflydelser på hvornår forbruget bliver bogført Køb af pladser Ingen indtægter Salg af pladser Indtægter er periodiseret kvartalsvis, da der faktureres kvartalsvis 9

12 10

13 Center for Sundhed og Omsorg Fuld- og medfinansiering 1. Fuld- og medfinansierings primære aktiviteter Fuld- og medfinansiering består af følgende aktiviteter: Medfinansiering, Ambulant specialiseret genoptræning, Vederlagsfri fysioterapi, Hospice og Ventedage. Rammen er kommunens budget til den kommunale fuld- og medfinansiering, som kommunen skal betale til regionerne for bl.a. sygehusophold for kommunens borgere. 2. Resultatmål Fagområdets overordnede fokusområder: Området er svært styrbart, der vil i 2017 være fokus på at få en bedre systemunderstøttelse således, at CSO og CAS i samarbejde kan få et bedre overblik over den kommunale fuld- og medfinansiering Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Ikkefinansielle: Udviklingen i betaling til regionen er svært styrbar og fortsat ikke klart gennemskuelig, hertil kommer, at udgifter til hospice og vederlagsfri fysioterapi er reguleret af andres efterspørgsel uden kommunal indflydelse. Beskrivelse af mål CSO vil i samarbejde med CAS arbejde på at få et bedre overblik over disse aktiviteter gennem uddannelse af vore konsulenter i brug af de systemer der anvendes på området. Måltal 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser Fuld- og medfinansierings bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser rammens driftsbudget fordelt på de styringsrelevante aktivitetsniveauer. Tabel 1 Driftsbudget for Fuld- og medfinansiering fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2016 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) Fuld- og medfinansierings budget for 2017 stiger med 1,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget Stigningen skyldes primært pris- og lønfremskrivningen af budgettet. 11

14 Tabel 2 Driftsbudget for Fuld- og medfinansiering fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) Medfinansiering Ambulant specialiseret genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Hospice Ventedage Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) Medfinansiering stiger med knap 1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget Ambulant genoptræning er forholdsvis ens med korrigeret budget 2016 Vederlagsfri fysioterapi stiger med 0,7 mio. kr., hvilket nok er i underkanten, da tendensen de sidste år har været stigende 4 % fra 2013 til 2014 og 6 % fra 2014 til Hospice stiger med 0,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2016 Ventedage falder med knap 0,1 mio.kr. i forhold til korrigeret budget Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Aktiviteten i sundhedsvæsnet Forudsætninger Den kommunale fuld- og medfinansiering af sundhedsvæsenet er en væsentlig driver for udgiftsniveauet, da det afhænger af aktiviteterne på hospitalerne. Taksterne fastsættes for ét år ad gangen af Sundhedsdatastyrelsen. 3.2 Periodiseret budget Nedenfor vises det periodiserede budget for Fuld- og medfinansiering. Figur 1 viser det forventede udgiftsniveau for rammen fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter. Figur 2 og 3 viser det forventede afløb pr. måned for hver aktivitet fordelt på henholdsvis udgifter og indtægter. Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter 2017 i kr. Løn Ingen udgifter Øvrige udgifter tet er periodiseret i 11-dele, start februar. CSO har ingen indflydelse af bogføring af forbruget, men forventer at dette sker månedsvis. Indtægter Ingen indtægter 12

15 3.3 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Kommunal fuld- og medfinansiering Udviklingen i betaling til regionen er svært styrbar og fortsat ikke klart gennemskuelig, hertil kommer, at udgifter til hospice og vederlagsfri fysioterapi er reguleret af andres efterspørgsel uden kommunal indflydelse. +/- 5 mio. kr. Tæt opfølgning på de faktiske udgifter. Hvis det er muligt at finde ressourcer, kunne en analyse af betaling for vederlagsfri fysioterapi gennemføres. Nogle andre kommuner har formået at dæmpe udgifterne på baggrund af en sådan analyse. CSO / CAS 4.Driftsbudget for Fuld- og medfinansiering pr. aktivitet 4.1 Fuld- og medfinansiering Aktivitetsbudget for Fuld- og medfinansiering Tabel 4 viser aktivitetsbudgettet for Fuld- og medfinansiering. Under tabellen er forudsætningerne for budgettet beskrevet. Tabel 4: Aktivitetsbudget for Fuld- og medfinansiering Udviklingen i mængden Antal helårspersoner Korrigeret budget 2016 forslag 2017 forslag 2018 forslag 2019 forslag 2020 Målstyring Medfinansiering Ambulant specialiseret genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Hospice Ventedage Udviklingen i enhedsprisen i kr. Målstyring Medfinansiering Ambulant specialiseret genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Hospice Ventedage Udviklingen i kr. Målstyring Medfinansiering Ambulant specialiseret genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Hospice Ventedage ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2016 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) 13

16 Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 4 1. Kommunal medfinansiering 2. Ambulant specialiseret genoptræning 3. Vederlagsfri fysioterapi tet er fremskrevet på baggrund af forbrug i tet er fremskrevet på baggrund af forbrug i tet er fremskrevet på baggrund af forbrug i CSO har i juni 2016 modtaget opgørelse over vederlagsfri fysioterapi for og kan se at budgettet for 2016 og 2017 ligger i den lave ende. Antallet af ydelser er steget med henholdsvis 4 % fra 2013 til 2014 og 6 % fra 2014 til Herudover er Vederlagsfri Fysioterapi Speciale 65 (Ride Fysioterapi) ikke med i budgettet. Dette er faldet i antal, mens prisen er steget i de sidste 3 år. I 2015 var forbruget 382 t.kr. 4. Hospice tet er fremskrevet på baggrund af forbrug i Se ydereligere under Ventedage. 5. Ventedage tet vedrører færdigbehandlede patienter. Somatik: Forbruget i 2015 for Somatik var her 3,5 mio.kr, med ventedage (Kilde: KØS, en andel af dette er Hospice, en nærmere opdeling er p.t. ikke mulig). I første kvartal 2016 har der været 449 ventedag til en pris af kr. Det forventes, at forbruget i 2016 bliver væsentligt lavere end 2015, da ibrugtagningen af Plejecenter Egeparken, den , betyder, at den generelle venteliste nu er nul og borgere kan tilbydes en plejebolig, når de godkendes. Psykiatri: Forbruget i ,2 mio. kr. med 99 ventedage (Kilde: KØS). Forbruget i 2016 og 2017 forventes at være det samme Periodiseret budget for Fuld- og medfinansiering Nedenfor ses det periodiserede budget for Fuld- og medfinansiering fordelt på aktiviteter. Figur 2 viser de periodiserede udgifter for de enkelte aktiviteter. Der er ingen indtægter for denne ramme. Figur 2 Forventede udgifter pr. aktivitet 2017 i kr. Medfinansiering tet er periodiseret i 11-dele start februar. CSO har ingen indflydelse af bogføring af forbruget, men forventer at dette sker månedsvis. Ambulant specialiseret genoptræning tet er periodiseret i 11-dele, start februar. CSO har ingen indflydelse af bogføring af forbruget, men forventer at dette sker månedsvis. Vederlagsfri fysioterapi tet er periodiseret i 11-dele, start februar. CSO har ingen indflydelse af bogføring af forbruget, men forventer at dette sker månedsvis. 14

17 Hospice tet er periodiseret i 11-dele, start februar. CSO har ingen indflydelse af bogføring af forbruget, men forventer at dette sker månedsvis. Ventedage tet er periodiseret i 11-dele, start februar. CSO har ingen indflydelse af bogføring af forbruget, men forventer at dette sker månedsvis. 15

18 16

19 Center for Sundhed og Omsorg Ude-området 1. Ude-områdets primære aktiviteter Rammen Ude-området består af Hjemmeplejegrupperne, Sygeplejen samt Træning & Sundhed. Udeområdet leverer ydelser til hjemmeboende borgere. Hjemmeplejen leverer primært ydelser efter servicelovens 83 (Personlig Pleje & Praktisk Hjælp) samt sundhedslovsydelser i form af videredelegeret sygepleje. Sygeplejen leverer ydelser efter sundhedslovens 138 og 139. Træning & Sundhed leverer træning efter sundhedsloven 140 og vedligeholdende træning efter serviceloven 86, derudover er Træning & Sundhed også leverandør af den forebyggende indsats i form af rygestop, patientuddannelser inden for kroniker området, forebyggende hjemmebesøg m.m. Hjemmepleje, sygepleje og træning er alle ydelser der skal visiteres. Det er Den Tværfaglige Myndighed (DTM) der visiterer ydelserne og i forhold til 83 ydelserne (hjemmepleje) er budgettet placeret i DTM, hvorefter der sker en intern afregning mellem de to centre på baggrund af visiteret tid. 2. Resultatmål Fagområdets overordnede fokusområder: Se beskrivelse af fokusområder i finansielle og ikke-finansielle mål. Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Hjemmeplejen: At udgifterne er dækket af indtægterne fra Den Tværfaglige Myndighed, som nu har det kommunale budget til området. Træning: At der udarbejdes priser pr. forløb på de 5 rammer der visiteres efter. Sygeplejen: At budgettet til sygepleje og videredelegeret sygepleje følges tæt. Området er under pres pga. opgaveglidning fra regionen. Ikkefinansielle: 3. Driftsbudget Beskrivelse af mål At hjemmeplejen reorganiseres med afsæt i den demografiske udvikling i kommunen og et sammenhængende borgerforløb At der bredt i organisationen støttes op omkring den nye administrative enhed for plejeområdet der bl.a. skal sikre, at alle teamledere får tilbudt den bedste/billigste erstatningshjælp, og at de alle har overblik over, hvad de har brugt af budget på erstatningshjælp. At den nye ledelsesstruktur i CSO, hvor teamlederne inddrages i flere strategiske overvejelser og beslutninger, implementeres og forankres. Implementere Fælles Sprog III, dette er lovpligtigt og vil kræve større medarbejderressourcer til oplæring og omlægning. Der er afsat 2,5 mio. kr. til køb og implementering i Måltal 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser Ude-områdets bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser rammens driftsbudget fordelt på de styringsrelevante aktivitetsniveauer. 17

20 Tabel 1 Driftsbudget for Ude-området fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2016 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) Ude-områdets budget er i mio. kr. højere end korrigeret budget Hovedårsagen til denne stigning er primært tilført budget til Flyverteam, 4 mio. kr. og stigning i volumen i Sygeplejen og Videredelegeret sygepleje. Herudover er der omplaceret 1,2 mio. kr. til Sygeplejen (se nærmere beskrivelse nedenfor). tet stiger i perioden 2017 til 2020 grundet fremskrivning af den demografiske udvikling dermed øget visiteret tid af ydelser leveret af Ude-området. Tabel 2 Driftsbudget for Ude-området fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) Træningsteamet Sundhedsteamet Ølstykkegruppen Stenløsegruppen Smørumgruppen Aftenteamet/Natteamet Andet hjemmeplejen Sygeplejen Videredelegeret sygepleje Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2016 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) Træningsteamet og Sundhedsteamet er 0,6 mio. kr. lavere end korrigeret budget 2016, primært grundet prioriteringsforslag fra 2016, som også har konsekvenser for budgettet i Hjemmeplejens grupper, aktiviteterne: Ølstykkegruppen, Stenløsegruppen, Smørumgruppen, Aften/Natteamet er netto uændret i forhold til korrigeret budget Det er Den Tværfaglige Myndighed der estimerer tidsforbruget af ydelserne. Alle hjemmeplejegruppernes budgetter skal gå i nul, idet udgifterne til løn og øvrige udgifter skal balancere med indtægterne fra praktisk hjælp, personlig pleje og videredelegeret sygepleje, gennem intern afregning. Andet Hjemmepleje, indeholder Selvvalgt Hjælper (SEL 95) og Flyverteam, budgettet er 4 mio. kr. højere end korrigeret budget 2016, da Flyverteamets budget i 2016 ved en fejl blev nulstillet, der var formodet at dette team var en del af Hjemmepleje grupperne, dette er ikke rigtigt da Flyverteamet også bliver anvendt af Plejecentrene og Døgnpladser. Sygeplejens budget stiger med 1,5 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes en omplacering på 1,2 mio. kr. fra andre aktiviteter, da CSO fra 2017 har valgt at samle udgifter til nødkald, værnemidler, tjenestebiler, APV hjælpemidler og sygeplejeartikler for alle aktiviteter i Sygeplejen. Prioriteringsforslag fra 2016, udmøntet i 2017, reducerer lønnen med 0,2 mio. kr. CSO har desuden forøget lønbudgettet med 0,6 mio. 18

21 kr. grundet stigning i opgavevolumen. Samtidigt foreligger der en investering i nyt nødkaldesystem på Plejecenter Damgårdsparken på 0,240 mio. kr. Videredelegeret sygepleje stiger med knap 4 mio. kr. grundet stigning i visiteret tid. Visiteret tid er de sidste 4 år steget med ca. 10 % i gennemsnit pr. år. Det forventes at denne stigning fortsætter idet der kommer flere og flere ældre i Egedal Kommune. 3.1 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Visiteret tid af Personlig Pleje 2. Visiteret tid af Praktisk Hjælp 3. Visiteret tid af Viderelegeret sygepleje 4. Visiteret tid af sygeplejeydelser 5. Træningsforløb Forudsætninger Det er DTM der estimerer visiteret tid til Personlig Pleje. Priser og mængder kvalificeres yderligere frem mod det endelige budgetforslag i august. Det er DTM der estimerer visiteret tid til Praktisk Hjælp. Priser og mængder kvalificeres yderligere frem mod det endelige budgetforslag i august. Visiteret tid forventes i 2017 at stige med ca. 10 % forhold til 2016 til ca timer. tet afspejler dette. Visiteret tid forventes i 2017 at stige med ca. 7 % i forhold 2016 til ca timer. tet afspejler dette. Der er 5 rammer for træningsforløb. Generelt forventes en stigning i volumen af træningsforløb trods reduktion på 20 % i Estimeret tid i rammerne: Ramme 1 standard forløb 1 = timer Ramme 2 standard forløb 2 = timer Ramme 3 udvidet forløb 1 = timer Ramme 4 kompleks forløb = 114 timer Ramme 5 udvidet forløb 2 = 598 timer Frem mod det endelige budgetforslag i august skal priser og mængder på de forskellige træningsforløb kvalificeres og beregnes. 3.2 Periodiseret budget Figur 1 viser det periodiserede budget for Ude-området fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter. Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter 2017 i kr. Løn Der er foretaget en analyse periodisering af løn for de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i foregå- 19

22 ende års forbrug. Denne periodiseringsnøgle er anvendt til at periodisere lønnen. I april måned er der taget højde for udgifterne til særlig feriegodtgørelse, og for maj måned er der taget højde for, at nogle medarbejdere får udbetalt 6. ferieuge. Hen over sommerferien er der også taget højde for at nogle faggrupper har større udgifter til løn i forbindelse med feriedækning. Øvrige udgifter Primært er udgifter fordelt med 12-dele da udgifterne fordeler sig jævnt hen over året, med få undtagelser, så som eksempelvis udgifter relateret til personale, som er periodiseret efter samme princip som lønnen på de enkelte faggrupper. Indtægter Hovedsageligt er indtægter for aktiviteterne fordelt med 12-dele, da der faktureres månedsvis. 3.3 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Hjemmepleje og sygepleje Opgaverne som hjemmeplejen og ikke mindst hjemmesygeplejen løser bliver mere og mere komplekse i takt med, at borgerne udskrives tidligere fra hospitalerne. Hertil kommer flere accelererede forløb, hvor det løbende antal af borgere registreret som brugere i hjemmesygeplejen ikke stiger væsentligt, men forløbene bliver kortere og mere komplekse. Det kræver flere ressourcer til Sygeplejen, og det er primært til den del, der løses af sygeplejersker. I dag videredelegeres ca. 2/3 af sygeplejeydelserne til social- og sundheds assistenter, denne fordeling må forventes at ændre sig så en relativt større andel må løses af sygeplejersker, samtidig med at det samlede antal opgaver stiger. + 1,5 mio. kr. Revurdering af forretningsgangene for, hvorledes aktiviteterne udføres. CSO 4.Driftsbudget for Ude-området pr. aktivitet 4.1 Ude-området Aktivitetsbudget for Ude-området Tabel 4 viser aktivitetsbudgettet for Ude-området. Under tabellen er forudsætningerne for budgettet beskrevet. 20

23 Tabel 4: Aktivitetsbudget for Ude-området Udviklingen i mængden Antal helårspersoner Korrigeret budget 2016 forslag 2017 forslag 2018 forslag 2019 forslag 2020 Træningsteamet Sundhedsteamet Ølstykkegruppen Stenløsegruppen Smørumgruppen Aftenteamet/Natteamet Andet hjemmeplejen Sygeplejen Videredelegeret sygepleje Udviklingen i enhedsprisen i kr. Træningsteamet Sundhedsteamet Ølstykkegruppen Stenløsegruppen Smørumgruppen Aftenteamet/Natteamet Andet hjemmeplejen Sygeplejen Videredelegeret sygepleje Udviklingen i kr. Træningsteamet Sundhedsteamet Ølstykkegruppen Stenløsegruppen Smørumgruppen Aftenteamet/Natteamet Andet hjemmeplejen Sygeplejen Videredelegeret sygepleje ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2016 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 4 1. Ølstykkegruppen, Stenløsegruppen, Smørumgruppen, Aftenteamet/Natteamet. Forudsætningerne for Hjemmeplejegrupperne på niveau 3 og 4 i aktivitetshierarkiet er generiske. Forudsætningerne omhandler således Personale og drift på udgifter, mens indtægter omhandler Videredelegeret sygepleje, Personlig pleje og praktisk hjælp, som er beskrevet under afsnit Andet Hjemmepleje 94 selvvalgt hjælper, flyverteamet og afløsere er samlet her. 3. Sygepleje, Videredelegeret sygepleje. Frem mod administrationens endelige budgetforlag skal priser og Forudsætningerne er visitation fra DTM, tendensen har været stigende. mængder kvalificeres. tet for nødkald, værnemidler, tungeløft, APV hjælpemidler, tjenestevogne og sygeplejeartikler for alle Hjemmeplejegrupper, Plejecentre og Døgnpladser er samlet under aktiviteten Sygeplejen. 4. Træningsteamet og sundhedsteamet Forudsætningerne er budgetlagt ud fra visitationsrammer. Priser og mængder er endnu ikke beregnet, men kvalificeres frem mod det endelige administrative budgetforslag i august. 21

24 4.1.2 Periodiseret budget for Ude-området Nedenfor ses det periodiserede budget for Ude-området fordelt på aktiviteter. Figur 2 viser de periodiserede udgifter, mens figur 3 viser de periodiserede indtægter. Figur 2 Forventede udgifter pr. aktivitet 2017 i kr. Træningsteamet Størstedelen af udgifter er løn og personale relaterede udgifter, disse er periodiseret efter ny periodiseringsnøgle. Resten er periodiseret i 12-dele Sundhedsteamet Størstedelen af udgifter er løn og personale relaterede udgifter, disse er periodiseret efter ny periodiseringsnøgle. Resten er periodiseret i 12-dele Ølstykkegruppen Størstedelen af udgifter er løn og personale relaterede udgifter, disse er periodiseret efter ny periodiseringsnøgle. Resten er periodiseret i 12-dele Smørumgruppen Størstedelen af udgifter er løn og personale relaterede udgifter, disse er periodiseret efter ny periodiseringsnøgle. Resten er periodiseret i 12-dele Stenløsegruppen Størstedelen af udgifter er løn og personale relaterede udgifter, disse er periodiseret efter ny periodiseringsnøgle. Resten er periodiseret i 12-dele Aftenteam/Natteam Størstedelen af udgifter er løn og personale relaterede udgifter, disse er periodiseret efter ny periodiseringsnøgle. Resten er periodiseret i 12-dele Andet hjemmepleje Størstedelen af udgifter er løn og personale relaterede udgifter, disse er periodiseret efter ny periodiseringsnøgle. Resten er periodiseret i 12-dele Sygeplejen Størstedelen af udgifter er løn og personale relaterede udgifter, disse er periodiseret efter ny periodiseringsnøgle. Resten er periodiseret i 12-dele Videredelegeret sygepleje er periodiseret i 12-dele 22

25 Figur 3 Forventede indtægter pr. aktivitet 2017 i kr. Træningsteamet er periodiseret i 12-dele Sundhedsteamet er periodiseret i 12-dele Ølstykkegruppen er periodiseret efter samme periodisering som udgifter Smørumgruppen er periodiseret efter samme periodisering som udgifter Stenløsegruppen er periodiseret efter samme periodisering som udgifter Aftenteam/Natteam er periodiseret efter samme periodisering som udgifter Andet hjemmepleje er periodiseret i 12-dele Sygeplejen Ingen indtægter Videredelegeret sygepleje Ingen indtægter 23

26 24

27 Center for Sundhed og Omsorg Inde-området 1. Inde-områdets primære aktiviteter Inde-områdets primære aktiviteter er at levere ydelser til borgere, der bor/har tilknytningsforhold til kommunale institutioner og tilbud: Damgårdsparken, Egeparken og Porsebakken (somatiske plejecentre) Engbo og Solkrogen (demensplejecentre) Vores Hus (Demens dagtilbud) Aktivitetscenter Damgårdsparken Døgnpladser Madservice Rådhuskantine 2. Resultatmål Fagområdets overordnede fokusområder: Se beskrivelse af fokusområder i de finansielle og ikke-finansielle mål. Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Tilpasse økonomisk ramme for Egeparken, når alle boliger er lejet ud, og der er erfaringer med drift/forbrug Etablere den lovpligtige plejehjemslægeordning inden for den økonomiske ramme, de satspuljemidler som kommunen har modtaget til opgaven, giver Ikkefinansielle: Beregning og opdatering af takster for 2017 for: plejebolig servicepakker madservice Beskrivelse af mål Arbejdet med at præcisere budgetterne og optimere styringsmulighederne for alle enheder skal fortsætte i samarbejde med Center for Administrativ Service Rehabiliteringsprojektets fortsatte implementering på plejecentrene Tilpasse Aktivitetscentret Damgårdsparken til flere 84 visitationer Opfølgning og videreudvikling af LEAN projekt på Døgnpladserne herunder registrering af opholdstyper/varighed At der bredt i organisationen støttes op omkring den nye administrative enhed for plejeområdet der bl.a. skal sikre, at alle teamledere får tilbudt den bedste/billigste erstatningshjælp, og at de alle har overblik over, hvad de har brugt af budget på erstatningshjælp. At den nye ledelsesstruktur i CSO, hvor teamlederne inddrages i flere strategiske overvejelser og beslutninger, implementeres og forankres. Implementere Fælles Sprog III, dette er lovpligtigt og vil kræve større medarbejderressourcer til oplæring og omlægning. Der er afsat 2,5 mio. kr. til køb og implementering i Måltal 25

28 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser Inde-områdets bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser rammens driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer. Tabel 1 Driftsbudget for Inde-området fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2016 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) Inde-områdets budget er i mio. kr. højere end det korrigerede budget Hovedårsagen til denne stigning er, at alle Egeparkens boliger forventes lejet ud i tet forventes at være uændret i perioden 2017 til Tabel 2 Driftsbudget for Inde-området fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret 2) Aktivitetscenteret Døgnpladser Damgårdsparken Porsebakken Egeparken Demensområdet Madservice Servicepakker Kantine Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2017-priser 2) Det korrigerede budget 2016 er pr. ultimo maj 2016 (i 2017-priser) Aktivitetscenteret falder med 0,2 mio. kr. grundet en reduktion i antallet af pladser som blev politisk besluttet med budget Grunden til budget 2017 alligevel viser en stigning, er, at husleje, rengøring og vinduespolering fejlagtigt er lagt dobbelt ind. Dette vil blive rettet op til næste budgetkorrektion. Aktiviteterne: Damgårdsparken, Porsebakken, Egeparken og Demensområdet stiger netto med 2,7 mio. kr. tet for disse aktiviteter er beregnet i plejeboligsagen, Acadre 16/1263, og anses for at være reelt. Stigningen bunder i fuldt ibrugtagning af Egeparken samt fuld drift af Damgårdsparken i I efteråret 2016 skal plejeboligsagen revurderes. Madservice, servicepakker og Kantine falder med netto 1,1 mio. kr. da der forventes højere indtægter i Madservice, delvis grundet Egeparken. 26

29 3.1 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Antal plejeboligpladser 2. Antal tilmeldte borgere til Madservice og Servicepakker Forudsætninger Der er 194 plejeboligpladser. tet er beregnet på baggrund af en fast netto normering pr. borger, som er 26 timer/ugentlig for plejeboligpladser i Damgårdsparken og Porsebakken, 24 timer/ugentligt i Egeparken og 29 timer/ugentlig for demensplejeboligpladser. Pr. juni 2016 er 60 udeboende borgere tilmeldt ordningen. tet er beregnet ud fra dette antal tilmeldte borgere. Pr. juni 2016 er 170 borgere på plejecentrene/døgnpladser tilmeldt madserviceordningen, og dette tal forventes at stige i takt med at alle Egeparkens pladser bliver lejet ud. tet er beregnet ud fra at ca. 90 % af plejeboligpladserne, og at alle 20 døgnpladser er tilmeldt Madservice. tet for Servicepakker er beregnet på grundlag af takstberegning for Der forventes at takstberegning for 2017 foretages i efteråret Antal tilmeldte medarbejdere til frokostordning 4. Antal opholdstyper på Døgnpladser 5. Aktivitetscenter Damgårdsparken Der er pr. juni 2016 ca. 300 tilmeldte medarbejdere i frokostordning. Antal tilmeldte til ordningen er forholdsvis konstant. tet er beregnet på grundlag af at alle 20 pladser er belagt/i beredskab året rundt. Herudover arbejdes der på at få inddelt opholdene i 7 forskellige opholdstyper inklusiv gennemsnits varighed af de forskellige opholdstyper. Forudsætningen for ovennævnte er afhængig af registreringsmuligheder i CSC omsorgssystem og er først påbegyndt pr. april Med budget 2016 og 2017 er der fortaget en reduktion, der betyder at antallet af borgere, der kan visiteres til tilbuddet skal reduceres fra 120 om ugen til ca. 70 om ugen. Desuden skal antal af borgere evt. reguleres yderligere ned i forhold til om der fremover skal visiteres til primært SEL 84 (afløsning/aflastning) frem for i dag SEL 104 (samværstilbud). 3.2 Periodiseret budget Det periodiserede budget for Inde-området kan ses af de nedenstående figurer. Figur 1 viser det forventede udgiftsniveau pr. måned fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter. Figur 2 og 3 viser det periodiserede budget pr. aktivitet på Inde-området for henholdsvis udgifter og indtægter. Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter 2016 i kr. Løn Der er foretaget en analyse periodisering af løn for de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i foregående års forbrug. Denne periodiseringsnøgle er anvendt til at periodisere lønnen. I april måned er der taget højde for udgifterne til særlig feriegodtgørelse, og for maj måned er der taget højde for, at nogle medarbejdere får udbetalt 6. ferieuge. For nogle faggrupper er der ligeledes taget højde for ekstra udgifter i forbindelse med feriedækning i sommermånederne. 27