2. kvartal 2002 Udvikling 2. kvartal 2002:

Transkript

1 2. kvartal 2002 Figur 1. Elforbrugspanelernes kvartalsvise og 4 kvartalers glidende gennemsnits vækst, korrigeret for temperatur og kalendervariation. Udvikling 2. kvartal 2002: Elforbrugspanelet viser for 2. kvartal 2002 set i forhold til 2. kvartal 2001 en vækst i forbruget på 0,7% efter korrektion for mildt vejr og påskens forskellige placering i år 2001 og år Det ukorrigerede forbrug viser samlet en stigning på 0,6% i forhold til samme kvartal året før. Dette stemmer godt overens med systemdata der viser en samlet vækst på 0,4% Fordelt på hovedkategorier er det især landbrugets og handels- og servicesektorens vækstrater (de korrigerede) der stiger. Boligerne har som den eneste sektor et fald i forbruget, både korrigeret og ukorrigeret. År til år væksten i 2. kvartal på 0,7% i det korrigerede forbrug er en stigning i forhold til år til år væksten i 1. kvartal der var på 0,3%. Der er med andre ord sket en forøgelse af den positive vækstrate. Forøgelsen kan især henføres til juni måned og er i øvrigt en fortsættelse af udviklingen i vækstraten fra 4. kvartal 2001 til 1. kvartal Det skal bemærkes at der ikke indgår resultater fra markvanding i elforbrugspanelerne 2. kvartal Det er vurderet at dette kun i mindre omfang har påvirket den samlede udvikling i 2. kvartal. Ansvarshavende redaktør: Tommy Lykkegaard, ELFOR

2 Indholdsfortegnelse Danmarks elforbrug følges løbende via elforbrugspanelerne og resultaterne offentliggøres via kvartalsrapporterne. ELFOR, Eltra og Elkraft System finansierer elforbrugspanelerne. 40 danske netselskaber bidrager med målinger, se liste bagerst i rapporten. Dansk Energi bidrager med data om forbruget blandt storforbrugere. Detaljerede resultater publiceres på elforbrugspanelets hjemmeside, ligesom resultater for Vestdanmark findes på Eltras hjemmeside under elmarkedet, Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Panel resultater Udvikling i elforbrugets vækstrater Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger Regionale resultater Baggrundsdata Kilder og metode Styregruppen samt deltagende parter...12 Elforbrugspanelerne Side 2 af 13

3 Panel resultater 1 Panel resultater De følgende landsresultater er alle baseret på elforbrugspanelet. Regionsresultater kan ses i afsnit 4. Hovedvægten skal lægges på de generelle tendenser, udtrykt ved kvartalsværdierne. Månedsværdier ses i figurerne Vækstrater opdelt på hovedkategorier Den procentuelle vækst i elforbruget i hovedkategorierne fra 2. kvartal 2001 til 2. kvartal 2002 er vist i nedenstående tabel. Tabel 1. Landsvækstrater (%) opdelt på hovedkategorier. Hovedkategori 2. kvartal 2. kvartal korrigeret for kalender og temperatur. Boliger -2,8% -1,0% Landbrug 1,7% 2,1% Industri 2,0% 0,6% Handel/Service 1,9% 2,0% I alt 0,6% 0,7% 2. kvartal er præget af et faldende forbrug for boligsektoren og et stigende forbrug for alle øvrige sektorer, både før og efter kalender og klimakorrektion. Påsken lå i år primært placeret i marts, hvilket gav 2 ekstra hverdage i april i forhold til året før. Det fører til øget ukorrigeret forbrug i industri samt handel- og service. Samtidig var vejret i 2. kvartal noget mildere end samme periode året før, særligt i april og juni, og dette fører til et lavere ukorrigeret forbrug, specielt i boliger og handel- og service. Effekterne af påske og vejret ses derved at være modsat rettede. Boliger: Det ukorrigerede forbrug viser kraftige fald i april og juni med en lille stigning i maj. Klimakorrektionen medfører at faldet i april bliver kraftigt mindsket og at faldet i juni i stedet bliver til en lille stigning. Faldene i april og juni er især drevet af parcelhuse og fritidshuse, mens stigningen i maj i sær skyldes lejligheder. Landbrug: Landbruget viser stigning i alle måneder, både ukorrigeret og korrigeret. Stigningen skyldes især landbrug uden elvarme. Elforbrugspanelerne Side 3 af 13

4 Panel resultater Resultaterne for landbruget indeholder ikke information om markvanding. Væksten i landbruget kan derfor afvige fra væksten ifølge elforbrugspanelerne. Årsagen til at markvanding ikke indgår i resultaterne, er mangel på gyldige målesteder. Det er dog vurderet at det for 2. kvartal kun i mindre omfang har påvirket den samlede udvikling. Industri: Der er stort set ingen korrektioner i maj og juni. I april er der en kraftig vækst i forbruget som efter korrektion reduceres til en beskeden vækst. Der er ingen tydelige generelle tendenser, men kategorierne nærings- og nydelsesindustri, papirog grafisk samt kemisk industri synes at være de kategorier med den største indflydelse på udviklingen. Handel/Service: Det ukorrigerede forbrug viser en betydelig vækst i april og mere begrænsede vækstrater omkring 1% i både maj og juni. Efter korrektionen ligger alle vækstrater omkring 2%. De begrænsede vækstrater i det ukorrigerede forbrug er jævnt fordelt på alle underkategorier, bortset fra kategori 460 (Jernbaner og øvrig transport) der svinger noget. Elforbrugspanelerne Side 4 af 13

5 Udvikling i elforbrugets vækstrater 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater I dette afsnit afbilledes de korrigerede månedlige procentvise vækstrater for hele Danmark. Vækstraterne er korrigeret for graddage og antal hverdage. Vækstraterne på graferne er beregnet som den procentvise vækst i forhold til samme måned året før. Man kan derfor direkte aflæse om forbruget i en måned har udviklet sig positivt eller negativt sammenlignet med samme måned året før. Når man fortolker graferne, skal man huske at grafen viser væksten og ikke selve forbruget. Når kurven er over 0 er væksten positiv, dvs. at forbruget er stigende. Hvis kurven er over 0, men faldende, så betyder det en positiv vækst, men en aftagende positiv vækst. Omvendt, hvis kurven er under 0, er forbruget faldende. Men hvis kurven samtidig stiger, er faldet aftagende. Figur 2. Korrigeret vækstprocent for Boliger JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Figur 3. Korrigeret vækstprocent for Landbrug JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Figur 4. Korrigeret vækstprocent for Industri JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Figur 5. Korrigeret vækstprocent for Handel & Service JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Figur 6. Korrigeret vækstprocent for Danmark JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Elforbrugspanelerne Side 5 af 13

6 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra eforbrugspanelerne med de faktiske system observationer. Systemobservationerne er baseret på den totale elproduktion i Danmark excl. transmissionstab samt justeret for import og eksport og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget. Tabel 2: Hele landet, vækstrater opdelt på panel- og systemdata. Vækstrater 2. kvartal Hele landet Vest Øst Elforbrugspanelet 0,6% 0,5% 0,8% Systemdata 0,4% 0,2% 0,8% Det fremgår af tabel 2, at der for både for landet som helhed, Vestdanmark og Østdanmark er en god overensstemmelse mellem elforbrugspanelet og systemdata. Elforbrugspanelerne Side 6 af 13

7 Regionale resultater 4 Regionale resultater I dette afsnit vises de regionale hovedkategoriers vækstrater, ukorrigeret og korrigeret. Tabel 3: Vækstrater (%) Vest opdelt på hovedkategorier. Hovedkategori 2. kvartal 2. kvartal korrigeret for kalender og temperatur. Boliger -4,5% -3,5% Landbrug 2,8% 3,2% Industri 2,1% 0,8% Handel/Service 1,7% 1,6% I alt 0,5% 0,3% Tabel 4: Vækstrater (%) Øst opdelt på hovedkategorier. Hovedkategori 2. kvartal 2. kvartal korrigeret for kalender og temperatur. Boliger -0,8% 1,7% Landbrug -4,2% -4,2% Industri 1,7% 0,2% Handel/Service 2,0% 2,3% I alt 0,8% 1,4% Som det ses af tabellerne er tendensen i industri og handel/service den samme i begge regioner af landet, mens der er betydelig forskel for boligerne og i særdeleshed for landbruget. For landbruget er det landbrug uden elvarme der er drivende for udviklingen og i øst var der et fald i forbruget i alle 3 måneder og modsat var der i vest en stigning i forbruget i alle 3 måneder. Gartnerier viser den stik modsatte tendens, men ikke nok til at opveje udviklingen i kategorien landbrug uden elvarme. For boliger er det særligt fritidshuse i vestdanmark der har betydelige fald og lejligheder uden elvarme i øst der viser større stigningsrater end i vest. Elforbrugspanelerne Side 7 af 13

8 Baggrundsdata 5 Baggrundsdata I dette afsnit vises fra tabel 5 7 antallet af gyldige målesteder, tabel 8 viser fordelingen af hverdage, tabel 9 viser fordelingen af industriens mængdeindeks og tabel viser graddagetallene. Tabel 5: Antallet af målere på landsplan. Kategori April Maj Juni Boliger Landbrug Industri Handel & Service Total Tabel 6: Antallet af målere, Vestdanmark. Kategori April Maj Juni Boliger Landbrug Industri Handel & Service Total Tabel 7: Antallet af målere, Østdanmark. Kategori April Maj Juni Boliger Landbrug Industri Handel & Service Total Elforbrugspanelerne Side 8 af 13

9 Baggrundsdata Tabel 8: Fordeling af hverdage og weekendage/helligdage Måned Hver/week. Hver/week. Hver/week. April 17 / / / 10 Maj 22 / 9 21 / / 10 Juni 22 / 8 20 / / kvartal 61 / / / 30 Tabel 9: Mængdeindeks for industrien. Ej sæsonkorrigeret (kilde: Danmarks Statistik). Måned April Maj Juni Tabel 10: Antal graddage for 2. kvartal (kilde: DMI). Øst Måned Graddage pr. måned Graddage Graddage April Maj Juni kvartal Tabel 11: Antal Varmesæsongraddage for 2. kvartal (kilde: DTI). Vest Måned V.Graddage V.Graddage V.Graddage April Maj Juni kvartal Elforbrugspanelerne Side 9 af 13

10 Baggrundsdata Tabel 12: Antal Ikkevarmesæsongraddage for 2. kvartal (kilde: DTI). Vest Måned U.Graddage U.Graddage U.Graddage April Maj Juni kvartal Elforbrugspanelerne Side 10 af 13

11 Kilder og metode 6 Kilder og metode Der kan være flere årsager til afvigelserne mellem Elforbrugspanelernes vækstrater og det faktiske elforbrug. En betydelig årsag kan være antallet af målere, som indgår i beregningen af Elforbrugspanelernes vækstrate. Hvis antallet af målere er lavt vil panelet ikke være repræsentativt, hvilket kan medføre større afvigelser. Ligeledes har det betydning om udvælgelsen af målere sker repræsentativt. Hvis antallet af målere, indenfor en kategori, er relativt større eller mindre, i forhold til det konstaterede forbrugsforhold mellem kategorierne, kan dette også få betydning for panelets totale vækstrate. Elforbrugspanelet er opbygget på følgende måde: FAKTA: Elforbrugspanelet følger ca målesteders elforbrug hver måned. På boligområdet er et målested en radial mens et målested på alle øvrige områder repræsenterer én enkelt forbruger. Panelet er et konstant panel og består altid af de samme forbrugere. Ændringer i panelets sammensætning sker kun når frafald gør det nødvendigt med suppleringer. Der er i et panel en indbygget usikkerhed, der bør således lægges mere vægt på de generelle tendenser end de enkelte måneders vækstrater. Elforbrugspanelet kan ikke opfange forbrugsændringer som følge af en generel tilgang/afgang af forbrugere i et geografisk område. Graddage: For Sjælland bruges skyggegraddage fra DMI s hjemmeside. Der beregnes et middel af de Sjællandske målestationer. For Fyn/Jylland bruges solkorrigerede graddage opdelt på varmesæson/ikke-varmesæson, oplyst af Teknologisk Institut. Def. varmesæson/ikke-varmesæson: Varmesæson begynder når udvendig middeltemperatur 3 døgn i træk er under 12 grader - afbrydes når middeltemperaturen i 3 døgn igen er over 12 grader. Varmesæsonen slutter i foråret, når temperaturen 3 døgn i træk er over 10 grader - genoptages når middeltemperaturen igen går under 10 grader i 3 døgn. Ellers Ikkevarmesæson. Mængdeindeks: Industriens mængdeindeks beregnes af Danmarks Statistik og er opgjort som det ikkesæsonkorrigerede indeks eksklusiv skibsværfter = 100. Elforbrugspanelerne Side 11 af 13

12 Styregruppen samt deltagende parter 7 Styregruppen samt deltagende parter Styregruppen: Ansvarshavende redaktør: Tommy Lykkegaard, ELFOR (Odense Elforsyning Net) Johan Hakmann, ELFOR (Københavns Energi) Lars Byberg, Eltra, Mikael Togeby, Elkraft system Henrik Hornum, Dansk Energi Jesper Wahl Poulsen, Dansk Energi Michael Iven, ELFOR tl@oe-net.dk johan_hakmann_ke@ipost.kk.dk lars.byberg@eltra.dk mit@elkraft.dk hho@danskenergi.dk jwp@danskenergi.dk miv@danskenergi.dk Spørgsmål til rapportens indhold eller andet vedrørende Elforbrugspanelerne kan via rettes til medlemmerne af redaktionen. Elforbrugspanelerne Side 12 af 13

13 Styregruppen samt deltagende parter Deltagende parter: Netselskaber BOE Net A/S Brabrand Net A/S ELRO Net A/S Energi Midt Net A/S Energi Fyn Net A/S Energi Hobro Net A/S Energi Horsens Net A/S Energi Randers Net A/S ENV Net A/S ESS Energi Danmark Net A/S ESV Net A/S Frederikshavn ELNET A/S GE Net A/S Grindsted El- og Varmeværk A.m.b.A. Han herreds Elektricitetsforsyning - Net HEF Net A/S Ikast Værkerne Net A/S Københavns Energi LEF Net A/S MES NET A/S NESA A/S NOE Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a. Nordthy Net A/S NRGI Net A/S Nyborg Elnet A/S Odense Elforsyning Net A/S RAH Net A/S SEAS Distribution A.m.b.A. SEF Net A/S c/o Sydfyns Elforsyning Skjern Kommunale Elværk Struer Forsyning Elnet A/S Sydvest Energi Net A/S Sæby Kommunale Elforsyning Thy-Mors Energi A/S Deltagende parter: Netselskaber TRE-FOR - Net Viborg elnet A/S Viby Net A/S VOS, Vejle Oplands Strømforsyning Østjysk Energi Net A/S AKE Net Energi Gruppen Jylland El A/S Elforbrugspanelerne Side 13 af 13