Frontløberne og skole-hjem samarbejdet
|
|
- Kaj Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frontløberne og skole-hjem samarbejdet Solveig Gaarsmand, cand.mag., fhv. konsulent ved Skole og Forældre Mål og dilemmaer Forældre som ressource i havde som overordnet mål, at forældrene skulle inddrages som en ressource i deres barns læreprocesser. Blandt succeskriterierne for, om målet med projektet blev nået, var at skolen arbejdede med netværksdannelse mellem skole og forældre, og at skolebestyrelsen skulle udarbejde skolehjem samarbejdsprincipper, der var i overensstemmelse med målet for Forældre som ressource : at forældre blev involveret i deres barns læreproces i et handlingsorienteret samarbejde, der byggede på et ressourcesyn i forhold til forældrene. Omdrejningspunktet for min artikel er udviklingsarbejdet omkring netværksdannelse og principper for skole-hjem samarbejdet. Første fase i Forældre som ressource var, at lærere, der var udpeget til at deltage som projektlærere, frontløbere, skulle gøre sig erfaringer med skole-hjem samarbejde i form af aktioner, der kunne give forældrene indsigt i skolens projekt og bidrage til forældrenes forståelse for, hvad og hvordan deres barn lærer, og hvordan de kunne støtte deres barn i læringsprocessen. Som eksempler kan nævnes projektlærernes skumringscafé, hvor forældrene blev inviteret til fyraftensmøde for sammen med børnene at at afprøve aktiviteter fra fagene dansk og matematik, hemmelig lektie, en opgave eleverne fik med hjem i en lukket kuvert op til weekenden, som forældrene skulle hjælpe med at løse, og et billede, din familie er glad for, hvor børnene sammen med forældrene skulle finde et billede og fortælle familiens historie om billedet afsluttende med en udstilling for forældrene. Næste fase var at få videndelt og udbredt kendskabet til aktionerne og eventuelt få udviklet flere, så skolen kunne stå med et inspirationskatalog efter projektets udløb. Der blev truffet aftale ii mellem ledelsen og projektgruppe for Forældre som ressource om, hvordan projektlærernes erfaringer kunne udnyttes i skole-hjem samarbejdet fremadrettet. Alle skolens lærere skulle introduceres til deres ansvar i forhold til Forældre som ressource, som var at lave mindst en aktion, hvor forældre inddrages i elevernes læring. Denne aktion skulle beskrives, have målsætning, gennemføres og evalueres. Lærerne skulle anvende et skema iii, som var udarbejdet til formålet. Det særlige ved skemaet var, at lærerne skulle beskrive, hvordan forældrene kunne støtte deres barns læreprocesser i forhold til den aktion, læreren havde planlagt. På den måde blev forældrene aktiveret som en ressource i forhold til deres barns læring, samtidigt med at de fik indsigt i, hvad og hvordan lærerne underviste. Aktionen blev således udmøntet som et samarbejde om barnet, der byggede på faglighed, anerkendelse og ressourcesyn. Aftalen om aktioner var et delmål i retning af at nå slutmålet for skolebestyrelsens rolle i Forældre som ressource : at skolens principper skulle lægge op til et skole-hjem samarbejde, hvor forældrene var involveret i deres barns læringsproces med fokus på faglighed, dialog og ressourcesyn. Skolebestyrelsen og skolens ledelse skulle stå for 3. fase i projektet: udarbejdelsen af principperne. De havde ved projektets start et ønske om at få styr på principperne dvs. et check af de gamle principper, 1
2 en revidering, en synliggørelse og en implementering af de nye principper, så de matchede det skole-hjem samarbejde, skolen ønskede i overensstemmelse med formålet for Forældre som ressource. De nye principper skulle være resultatet af en proces mellem alle parter en proces, der inddrog erfaringerne fra de lærere og forældre, der var med i Forældre som ressource. Målet var klart, men der var dilemmaer undervejs: det var svært at få det ind i hverdagen, hvor der var travlt med besparelser og inklusion på samme tid, så projektet let blev skubbet i baggrunden for det daglige arbejde. Samtidigt med at lærerne og ledelsen havde travlt, var der også en skolebestyrelse, der var hårdt spændt for arbejdsmæssigt. Selv om det ambitiøse mål måske ikke blev helt nået, så var viljen til stede og arbejdet godt begyndt. Bottom-up fasen var sat i gang med aktionerne via projektlærerne og ledelsens tydelige udmelding om, at alle lærere skulle implementere mindst en aktion i deres skole-hjem samarbejde. Top-down processen, hvor skolens bestyrelse og ledelse gennem principper og værdisæt gør det til en tvungen opgave at implementere et involverende skole-hjem samarbejde, blev ikke nået helt. I det følgende vil jeg beskæftige mig med nogle delaspekter, der kan belyse, hvorfor udviklingsprocessen alligevel må siges at have bidraget positivt til skole-hjem samarbejdet i forhold til målsætningen for Forældre som ressource. Netværksdannelse Som nævnt var netværksdannelse et delmål i relationen mellem skole og forældre i projekt Forældre som ressource ud fra en betragtning om, at det giver basis for videndeling, synliggørelse og ejerforhold. Ledelsens morgencafémøder var et eksempel på netværksdannelse mellem skole og forældre i indskolingen og blandt forældrene indbyrdes, som havde stor betydning for forældrenes følelse af at blive anerkendt og set samtidigt med, at det gav skolens ledelse stor indsigt i, hvad forældrene havde brug for fra skolens side. På et tidspunkt arbejdede projektgruppen med planer om at etablere netværk i udskolingen, fordi det var tydeligt både gennem interviews med forældre og gennem lærernes erfaringer, at forældresamarbejdet fadede ud i takt med elevernes alder, hvilket blev betragtet som et problem, både fordi eleverne skulle vælge ungdomsuddannelse, og fordi nogle forældre var vant til et tæt skole-hjem samarbejde på mellemtrinnet og derfor var frustrerede over, at samarbejdet ikke fortsatte op i udskolingen. Set i et større perspektiv gav det mening med fokus på skole-hjem i udskolingen, fordi der både kommunalt og nationalt var fokus på overgangen til ungdomsuddannelsen. Selv om skolen havde et ønske om at inddrage de unges og forældrenes perspektiv på ungdomsuddannelserne yderligere, lod det sig af tidsmæssige grunde ikke gøre at fuldføre planerne om netværksgrupper for forældre til unge i udskolingen. Planerne var bl.a. at etablere en møderække og besøg på ungdomsuddannelser og virksomheder. Som mulig opstart af netværk blev der afholdt to møder i projektet med forældre, der havde henholdsvis arabisk og vietnamesisk baggrund. Hensigten med sproggruppemøderne var dels at høre forældrenes mening om skole-hjem samarbejdet, dels at afdække behovet for netværksgrupper blandt dem. Deres mening om skolen var, at de ønskede mere disciplin og vægt på faglighed og lektielæsning, fordi lektielæsningen var deres indgang til at følge med i, hvad deres børn arbejdede med på skolen. Forældrene prioriterede skole-hjem samtalerne højt, fordi det gav dem mulighed for at høre, hvordan det gik med deres eget barn. Forældrene gav udtryk for, at de gerne ville deltage i netværksgrupper. Skolens lederrepræsentant gav over for forældrene udtryk for, at møderne havde givet stof til eftertanke, og at der 2
3 fremadrettet ville blive lyttet mere til forældrene. Det blev aftalt at afholde 3-4 dialogmøder årligt, hvor de kunne tale med skolen om, hvordan de oplever deres børns skolegang, og hvilke ønsker de har. Møderne med forældrene gjorde det klart, at forældrene var meget motiverede for at bakke op om deres barns skolegang, men følte sig magtesløse i forhold til, hvordan de kunne gøre det bortset fra, at de ville være sikre på, at deres barn lavede lektier. Netværksdannelse kan være en vigtig del af skole-hjem samarbejdet, fordi forældrene derigennem udvikler ejerskab til skolen og en forståelse for skolens projekt. I netværkene kan der foregå videndeling og diskussioner om skolen, som giver forældrene indsigt i skolens kultur. Derved kvalificeres de til at deltage i den demokratiske proces om skolen og føler, at de har medindflydelse. De opnår vigtig viden og selvværd, som de kan bruge til at støtte deres barns læreprocesser. Skolen vil kunne bruge netværk ikke kun til information, men også til dialog med forældrene om undervisningen. Status på skole-hjem samarbejdet Skole-hjem samarbejdet har stor betydning for, hvordan forældre bliver involveret i deres børns læringsproces. Rammen om skole-hjem samarbejdet er skolebestyrelsens principper. Det er lovpligtigt for enhver bestyrelse at vedtage principper for skole-hjem samarbejdet. Implementeringen af principperne har skolens ledelse og den enkelte lærer ansvaret for. Skole-hjem samarbejde handler imidlertid om mere end det, der står i principperne. Det kan være en leder, der har skabt nogle traditioner, eller en lærer, der har gode erfaringer med et højt informationsniveau eller hjemmebesøg, selv om der ikke står noget om disse tiltag i principper og handleplan for skole-hjem samarbejdet. I virkeligheden er der er altså tale om såvel et formelt beskrevet samarbejde som et uformelt. Det bliver et samarbejde, der er baseret på erfaringer og traditioner. Som et led i projektet afdækkede Forældre som ressource status på skole-hjem samarbejde gennem interviews med forældre, medarbejdere og ledelse. Det var tydeligt, at det var det ubeskrevne, uformelle, traditionsbunde samarbejde, der var fremherskende. Hverken forældre eller lærere gik særlig meget op i, hvad der stod i principperne. Undersøgelsen viste også, at der generelt var tilfredshed med skole-hjem samarbejdet, bortset fra at nogle forældre undrede sig eller var frustrerede over, hvor forskelligt skolehjem samarbejdet udmøntedes i de forskellige klasser. I praksis blev skole-hjem samarbejde udøvet med et par skole-hjem samtaler og nogle forældremøder om året uden særlige refleksioner over målet med møderne. De blev afholdt, fordi alle parter havde en forventning om, at sådan var det. Ud over det traditionelle skole-hjem samarbejde arbejdede mange lærere med ugeplaner, hvilket både forældre og lærere var meget tilfredse med. Også ledelsens morgencafé var populær. Skole-hjem samarbejdet kunne generelt karakteriseres som traditionelt og erfaringsbaseret, og relationen mellem det udøvede skole-hjem samarbejde og skolens principper var ikke tydelig, hvilket ville gøre det vanskeligt som nye forældre eller nye lærere at finde ud af, hvad målet med skole-hjem samarbejdet var, eller hvordan det skulle udøves. Den manglende tydelighed medførte, at skolebestyrelsen i år to i projektforløbet iværksatte en undersøgelse blandt forældre og lærere om holdningen til skole-hjem samarbejdet: hvad var tilfredsstillende, og hvad kunne forbedres. Undersøgelsens resultater skulle efterfølgende præsenteres for 3
4 skolebestyrelsen, lærerne og klasserådene og sammen med lærernes erfaringer med aktioner i klasserne indgå i processen med at udarbejde nye principper. Udviklingsprocessen vedrørende principper Skolebestyrelsens rolle i Forældre som ressource var at udvikle rammen om skole-hjem samarbejdet. Starten skulle være en undersøgelse af praksis blandt både forældre og lærere. Undersøgelsens resultater skulle præsenteres for såvel lærere som forældre. Derefter skulle der igangsættes en proces med at udvikle et skole-hjem samarbejde, som var fælles for alle, og som afspejlede målet med Forældre som ressource : at involvere forældrene i deres børns læringsproces. Udgangspunktet var, at processen skulle foregå i respekt for det arbejde, skolen allerede havde gjort. Det der fungerede, skulle synliggøres, så alle fik kendskab til det. Skolen havde f.eks. en værktøjskasse, hvor lærerne kunne få ideer til skole-hjem samarbejdet. Der var blot behov for, at alle medarbejdere fik kendskab til værktøjskassens eksistens. Ledelsens morgencafé møder var et andet eksempel på et uformelt tiltag i skole-hjem samarbejdet, der skulle synliggøres som en værdi for skolen. Gennem indledende samtaler blev der klarhed over status for det bestående skole-hjem samarbejde og hvad der var det muliges kunst inden for den tid, der var til rådighed. Næste skridt i processen var en undersøgelse af skole-hjem samarbejdet hos såvel forældre som lærere i forhold til, hvad de oplevede som velfungerende, og hvad de ønskede forbedret. Denne undersøgelse skulle efterfølgende præsenteres i projektgruppen, for skolebestyrelsen, lærerne og for kontaktforældrene. Debatten i forbindelse med præsentationen skulle give inspiration til principperne. Samtidigt skulle der orienteres om målene for Forældre som ressource, så de indgik i drøftelsen af nye principper for skole-hjem samarbejdet. Ud over processen på den enkelte skole foregik der en videndeling mellem de deltagende skoler. På et seminar for alle projektets deltagere mødtes skolebestyrelsesformændene fra de to projektskoler og orienterede hinanden om, hvor langt de var kommet i processen frem mod vedtagelse af nye principper. Det var en kilde til inspiration, for de to skoler havde grebet opgaven meget forskelligt an, bl.a. var procesforløbet for udarbejdelse af principper forskelligt på de involverede skoler. Efter seminaret blev der holdt møder i projektgruppen, hvor det blev drøftet med skolebestyrelsen, om man kunne forkorte processen med udarbejdelse af principper for skole-hjemsamarbejdet. Processen blev således skudt i gang i projektforløbet, men blev indhentet af en lock out og en ny arbejdstidsregulering, der bremsede for at færdiggøre arbejdet inden for projektets tidsramme. Men alle parter var enige om, at arbejdet skulle gøres, så snart der var tid til det. Frontløbere trækker læsset Forældre som ressource begyndte som et bottom-up projekt trukket af frontløbere. De var første fase i projektet. Næste fase var, da skolen indførte krav om, at alle lærere skulle gennemføre én aktion incl. målbeskrivelse og evaluering (se bilag ıı), hvilket var et afgørende skridt i retning af et nyt, fagligt rettet og involverende skole-hjem samarbejde. Selv om denne form for skole-hjem samarbejde ikke er formaliseret som et princip på skolen, så viser tiltaget, at skolens ledelse har fået et redskab til at give skole-hjem 4
5 samarbejdet et tydeligt mål. Kulturen har ændret sig fra det traditionelle skole-hjem samarbejde til et samarbejde med målrettet indhold. Det er dog ikke problemløst at være frontløber, for rollen kan føre til, at andre føler det som et pres at skulle ændre det bestående. I projektets forløb var det dog tydeligt, at diskursen på lærerværelset ændredes, og interessen for at afprøve et involverende skole-hjem samarbejde blev fremherskende. I første fase er det mindre vigtigt, at der ikke eksisterer principper. På sigt er det dog vigtigt at få beskrevet i såvel principper som handleplan, så det fremgår tydeligt, hvilke mål skolebestyrelsen og ledelsen har med skole-hjem samarbejdet. Hvis ikke værdisæt, principper og handleplan bliver skriftliggjort, kan det være vanskeligt at sikre ejerskab blandt alle medarbejdere, ledelse og forældre til et skole-hjem samarbejde med fælles mål. En gang imellem må man bare af praktiske grunde - vælge at forlænge processen, så alle kan følge med. Foreløbigt må konklusionen være, at det er godt med frontløberne, for de trækker det første læs. De igangsætter en bottom-up udvikling, som på sigt kan implementeres og forankres på hele skolen som en top-down styring for at opnå fælles fodslaw om skole-hjem samarbejdet. Forankring og perspektivering Opstart af nye tiltag er afhængig af frontløbere, men selve implementeringen og forankringen kræver ledelsens opbakning. På projektskolen påtog ledelsen sig ansvaret dels ved at udpege projektlærere, dels ved at pålægge lærere at gennemføre en ny forældreinvolverende aktion i deres skole-hjem samarbejde. Selve opstarten blev anført af projektlærernes aktioner i projektets første år. Denne fase var således styret nedefra. Den næste fase var ledelsens top-down styrede beslutning om, at alle lærere i projektets andet år skulle gennemføre en aktion. Ved kun at kræve én aktion tog ledelsen bevidst hensyn til lærernes i forvejen store arbejdsbelastning og undgik medarbejderes eventuelle modstand mod forandring. Af samme grund valgte skolebestyrelsen en længerevarende proces omkring nye principper end tiden med Forældre som ressource strakte til. Principforandringer eller ej, så kan skolen nå langt med de skridt, den allerede har taget i projektet. Aktioner og netværksdannelse er eksempler på det. Derudover kunne skolen vælge systematisk at sætte erfaringsudveksling på dagsordenen ved Pædagogisk Råds møder og - dage. Derved kunne alle få ejerskab til de tiltag, Forældre som ressource har inspireret til. Skoleledelsen kunne således sikre, at videndeling kommer ind i et åbent rum for alle lærere. Samtidigt åbner det for didaktiske drøftelser om forældreinvolvering, som kan være med til at skabe en kulturændring og et fælles fodslag omkring skolehjem samarbejdet. De gode historier, som lærerne og forældrene kunne fortælle fra Forældre som ressource, skal udbredes og udvikles til principper og handleplan, så alle lærere kan drage nytte af erfaringerne, og alle forældre kan opleve at blive involveret i deres barns læringsproces. Selv om der ikke blev udarbejdet nye principper, er der meget at lære fra projektet. Først og fremmest er processen sat i gang med at skabe en fælles forståelse for, hvad målet med skole-hjem samarbejdet er. Dernæst er der skabt et idékatalog med forslag til aktioner. Der er skabt en positiv holdning blandt lærere 5
6 og forældre til et involverende samarbejde. Grunden er lagt. Hvad skal der til for at komme videre? Det kunne være debat om det gode skole-hjem samarbejde i såvel lærer- som forældreperspektiv med fokus på delmål som: Det gode skole-hjem samarbejde i lærerperspektiv: - Fælles forståelse af forældrenes betydning for barnets læreproces - Fælles holdning til, hvad er målet med skole-hjem samarbejdet - Fælles tilgang til målet - Videndeling som inspiration til skole-hjem samarbejdet - Handleplan for skole-hjem samarbejdet - Klare principper for skole-hjem samarbejdet Det gode skole-hjem samarbejde i forældreperspektiv: - Højt informationsniveau - Udgangspunkt i skole-hjem samarbejde, der har fokus på forældrenes involvering i barnets læreproces - Empowerment som grundlag for at kunne involvere sig i sit barns læreproces - Årlig evaluering af skole-hjemsamarbejdet i Projektet Forældre som ressource var toårigt ( Målet med projektet var jv. ansøgning til UVM: 1)at afprøve og videreudvikle en didaktik for skole-hjemsamarbejde, hvor en aktiv inddragelse af alle forældre bidrager til elevernes faglige læring, 2)at udvikle inkluderende netværk som en ramme, der omfatter alle forældre og giver mulighed for en fælles viden og forventningsafstemning mellem skole og forældre 3) udvikle organisationsformer, der sikrer helheden i indsatsen og inddrager alle relevante aktører Forældre og lærere erfarer forældrenes betydning for elevernes læring gennem projektets didaktiske aktiviteter. Dette vil ifølge nyere forskning (bl.a. Desforges og Thomas Nordahl, føre til bedre resultater hos de tosprogede elever, som dermed er projektets egentlige målgruppe. I projektet deltog Seden Skole og Blågård Skole. Min artikel bygger på erfaringer fra Seden skole. ii Uddrag af referat fra møde den : - At lærerne tilrettelægger undervisningen på en sådan måde, at eleverne får mulighed for at reflektere over det, de har lært i skolen med forældrene eller en betydningsfuld voksen udenfor skolen. - At strategien for inddragelsen af forældrene i undervisningen kan aflæses i årsplaner. 6
7 - At inddragelsen af forældrene i undervisningen understøttes af andre skole-hjem samarbejdsaktiviteter (daglig kommunikation, samtaler/møder mv.) - At denne didaktik afspejles på skolens hjemmeside, og principper for skole-hjemsamarbejde. ii iii Undervisningens tema: kl.: Undervisningens indhold Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældre støtte - og i hvad? Fastholdelse og efterbehandling Evaluering 7
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereAnerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet
Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Solveig Gaarsmand, cand.mag., fhv. konsulent i Skole og Forældre Forældre i skole Skole-hjem samarbejde er obligatorisk i den danske folkeskole.
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereFra information til dialog om børns læring og systematik i de små snakke med forældre
PÆDAGOGISK PRAKSISUDVIKLING Beskrivelse af indsatsen: Fra information til dialog om børns læring og systematik i de små snakke med forældre Udviklet og afprøvet i fem dagtilbud i Assens Kommune Indhold
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2013 2014 Mål for 2013 Evaluering af mål A: Implementering af den narrative teori og metode Personalegruppen i DSI NETTET I og II er gennem tre år
Læs mereSkole/hjem-samarbejde: Hvorfor skal forældre blande sig i skolen?
Skole/hjem-samarbejde: Hvorfor skal forældre blande sig i skolen? Hvem er jeg? Kristian Frydkjær Far til 2 børn: Gustav (14) og Anna (11) Formand i skolebestyrelsen på Holbæk By Skole Instruktør for Skole
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereOrientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Læs mereKommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg
Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg Baggrund På mødet den 28. oktober 2014 (sag nr. 14) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget: at der nedsættes et forum bestående af skoleledere,
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereHerunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:
Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.
Læs merePlan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling
Plan 2004 Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer
Læs mereHvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?
Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...
Læs mereKOMPETENCER. Information om kompetenceløftet
KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereDetailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering
Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: naturen og naturfænomener,
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereI. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereMÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereTrivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereGensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem
Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mere2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereTemaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.
Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede
Læs mereAktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted
Aktionslæring Den ubrudte læringshistorie i Græsted Hvad er aktionslæring? Systematiske eksperimenter med - og refleksioner over hverdagens konkrete praksis (dét, vi gør) Aktionslæring er læring i fællesskab,
Læs mereSkole-hjemsamarbejde på Blågård Skole
Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereProjektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse
Læs mereÅrsrapport 2009 for Ølsted skole
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag 2009 har generelt set været et godt år for Ølsted Skole. Vi har en stabil og motiveret medarbejdergruppe og vi har høstet gode resultater på det faglige plan,
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereBudget Udvalgsmøde d. 27/2 2013
Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld
Læs mereMed baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:
NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereTårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter
Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Plan for overgange Evaluering 2012 Baggrund for evalueringen Af Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole fremgår det, at udvalget vedrørende
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde
Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereLP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen
LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereUdsagn fra BUU s temamøde 15/5 på Campusskolen: Samtale om folkeskolen i Ringsted Kommune
Udsagn fra BUU s temamøde 15/5 på Campusskolen: Samtale om folkeskolen i Ringsted Kommune Plenum 1: Hvor ser I styrker og svagheder ved folkeskolen i Ringsted Kommune? Medarbejdere Styrker Dygtige medarbejdere.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mere