Burma. Sydøstasiens gyldne tragiske land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Burma. Sydøstasiens gyldne tragiske land"

Transkript

1 Burma Sydøstasiens gyldne tragiske land

2 Burma - Sydøstasiens gyldne tragiske land Udgivet af Den Danske Burma Komité, c/o Arbejderbevægelsens Internationale Forum (AIF) Redaktør: Anette Berentzen Konsulent: Flemming Ytzen Oversættelse og layout: Inge Laustsen Forsidefoto: Tempelprærien, Bagan Jakob Øster Tryk: Kolind Bogtrykkeri ISBN: Hæftet er udgivet med støtte fra Danida Indhold 3 Indledning 4 Kort over Burma 5 Burma - Sydøstasiens gyldne tragiske land 8 Arakanstaten 10 Chinstaten 12 Kachinstaten 14 Karenstaten 16 Karennistaten 18 Monstaten 20 Shanstaten 22 Den burmanske stat Den Danske Burma Komité

3 Burmas svære vej mod demokrati og forsoning får dansk støtte Af Anette Berentzen, Den Danske Burma Komité Berømte forfattere som Rudyard Kipling og George Orwell gjorde for mange år tilbage Sydøstasiens Gyldne Land berømt i deres romaner og fortællinger. I aviser, tidsskrifter og historiebøger blev Burma beskrevet som et land, der var kendt for en legendarisk skønhed, men som på grund af politiske konflikter var næsten utilgængeligt. Billedet ændrede sig fundamentalt, da store befolkningsgrupper i Burma i 1988 gjorde oprør mod et militærstyre, der havde misregeret landet i et kvart århundrede. For en tid så det ud som om, at Burma ville blive en del af den bevægelse for mere demokrati, som i disse år skyllede gennem store dele af Europa og Asien. I 1990 tillod Burmas militærstyre afholdelse af et parlamentsvalg, som blev gennemført under overraskende frie forhold. Men da valgets resultat blev, at et demokratisk og ikke-voldeligt parti, der stod uden for militærets kontrol, sejrede stort, fortrød de militære ledere og sendte de næsten 50 millioner burmesere tilbage i diktaturets jerngreb. Siden har der været gjort talrige forsøg på at fremme en fredelig overgang til demokratiske tilstande. Siden 1994 har FN opfordret til, at konflikten løses gennem treparts forhandlinger. De tre parter er 1) militærstyret, 2) vinderne af valget i 1990 og 3) de etniske grupper. Problemets kerne er, at militærstyret ikke vil acceptere udfaldet af parlamentsvalget i 1990, men udelukkende selv vil sætte betingelserne for Burmas fremtidige politiske styreform. Derfor har militærstyret på skift forhandlet med de forskellige etniske grupper, der i årtier har ført befrielseskrige mod styret og forsøgt at få disse grupper med i en aftale om Burmas fremtid - uden om det største politiske parti, Den Nationale Liga for Demokrati, NLD, som var det parti, der vandt valget i Den Danske Burma Komité mener, at en varig politisk løsning må bygge på, at alle tre parter - militæret, de etniske grupperne og de politiske partier - må mødes uden forhåndsbetingelser for at forhandle om grundlaget for en demokratisk og ikke-voldelig fremtid for Burma. I dette arbejde har Den Danske Burma Komité opbakning fra Aung San Suu Kyi, lederen af NLD. Den Danske Burma Komités projekt medvirker til at forberede de etniske grupper til disse forhandlinger. Det kræver bl.a. at de skal formulere, hvilke betingelser, der gør, at de vil være med i reelle forhandlinger om Burmas fremtid. Projektet går ud på at skabe national forsoning. Tidligere var de etniske grupper splittede og savnede enighed om en vej frem for Burma mod demokratiske tilstande og respekt for menneskerettigheder. I dag er de meget tættere på enighed om fremtiden. Det er i denne sammenhæng, at danske bistandsmidler bruges til at styrke demokratibevægelsen. Den burmesiske demokratibevægelses repræsentanter har bevæget sig nærmere en principiel enighed om, at de etniske gruppers rettigheder skal respekteres inden for rammerne af en forbundsstat. Den skal sikre, at der fortsat eksisterer et samlet Burma, men at landets demokrati hviler på et fredeligt grundlag, der sikrer sameksistens og forsoning mellem de mange etniske grupper. Den Danske Burma Komité har bedt otte fremtrædende burmesere fra projektet - repræsenterende hver af Burmas hovedgrupper - til med deres egne ord at fortælle om konflikten, komme med deres vision for fremtiden og et bud på den demokratiske stat, de ønsker sig. 3

4 4

5 Burma - Sydøstasiens gyldne, tragiske land Af Lian H. Sakhong Burma er et multi-etnisk, multi-kulturelt og multi-religiøst land, beliggende i Sydøstasien med grænser til Thailand og Laos i øst, Indien og Bangladesh i nordvest og Den Bengalske Bugt og Andamanhavet mod vest og syd. Landets areal er km 2. Det svarer til lidt mere end det samlede areal af Frankrig, Holland, Belgien og Danmark lagt sammen. Befolkningstallet skønnes at være på næsten 50 millioner. Der er otte etniske hovedgrupper, som er: chin, kachin, karen, mon, burmanere, rakhin (arakan) og shan. Hertil kommer mange mindre etniske undergrupper, så som pa-o, pa-laung, lahu, wa og naga o.a. Burmanerne er den største befolkningsgruppe (anslået 65 procent) og langt størsteparten er buddhister. Mange af konflikterne i landets komplicerede historie udspringer af modsætninger mellem det burmanske befolkningsflertal og de andre etniske grupper. Da Kong Anawrattha i 1044 e. Kr. grundlagde det første burmanske kongedømme Pagan (navngivet efter byen, som blev dynastiets centrum) erklærede han samtidig buddhismen for statsreligion. Denne konge tillod ikke andre religioner end buddhismen. Siden da har buddhismen og burmanernes etniske identitet været uadskillelige. En udbredt talemåde lyder: Buddha-bata Myanmar Lumyo at være burmaner er at være buddhist. Buddhismen er også den dominerende religion for andre etniske grupper, særlig for mon, arakan og shan. I nutidens Burma er der desuden flere etniske grupper, som praktiserer andre religioner end buddhismen. F.eks. er størsteparten af chin-, kachinog karen-folk kristne baptister. Der er desuden en del muslimer i Burma, hovedparten af disse er rohingya er fra Arakanstaten. På godt og ondt er Burma et ægte multi-etnisk, multi-kulturelt og multi-religiøst land. De kulturer, der hører hjemme i det nuværende Burma er udtryk for en stor mangfoldighed, men er også kilde til spændinger og konflikter. Briterne kaldte Burma for det Gyldne land i Sydøstasien pga. de mange smukke pagoder og buddhistiske templer. Uafhængige folkeslag Før briterne i 1800-tallet erobrede hele det nuværende Burma, foruden det indiske subkontinent (nutidens Bangladesh, Indien og Pakistan), som blev betegnet som Britisk Indien, var de fleste etniske grupper i Burma uafhængige folk, som styrede efter deres traditionelle politiske systemer i deres respektive områder. Efter Anden Verdenskrigs slutning i 1945, da briterne forberedte tilbagetrækning fra regionen og ville give uafhængighed til Burma og Indien, krævede de fleste etniske nationaliteter også deres uafhængighed og dermed retten til at danne egne stater. Men i stedet for at kræve uafhængighed hver for sig blev de etniske grupper fra Arakan, Chin, Kachin, Karen, Karenni, Mon og Shan enige med burmanerne om tilsammen at danne Den Burmesiske Union. Deres repræsentanter forhandlede sig frem til en union baseret på principperne om lighed, gensidig respekt og ret til selvbestemmelse. De underskrev en aftale 12. februar 1947 på en konference i byen Panglong i Shanstaten. Derfor er aftalen om det moderne Burma som en suveræn nation kendt som Panglong-aftalen. Tidspunktet falder sammen med det indiske subkontinents deling i Pakistan og Indien i den første fase af afkoloniseringen. 5

6 Forhandlingerne med den britiske regering om burmesisk selvstændighed blev ledet af den karismatiske burmanske politiker Aung San, der under store anstrengelser havde arbejdet for at skabe enighed mellem de etniske grupper. Men Aung San nåede aldrig at opleve frugterne af sin indsats. Han blev myrdet få måneder før uafhængigheden blev en realitet i januar Hans død fik dramatiske konsekvenser for den unge stats bæredygtighed. For ulykkeligvis overholdt de ledere, som fulgte efter Aung San, ikke Panglong-aftalen, som Aung San og de etniske ledere havde underskrevet. Ifølge aftalen skulle Den Burmesiske Union være en forbundsstat, men blev i stedet en enhedsstat. Modellen med en forbundsstat minder om de systemer, vi i dag kender fra Forbundsrepublikken Tyskland, U.S.A, Canada og ikke mindst Indien. Et afgørende princip for en forbundsstat er, at de enkelte regioner, uanset om man kalder dem for lande (som i Tyskland) eller stater (som i USA, Canada og Indien), i en række politiske og økonomiske sager selv kan træffe beslutninger og valg uden indblanding fra centralmagten. Til gengæld bliver udenrigspolitik og vigtige dele af den økonomiske politik afgjort af forbundsregeringen. Aung San Kaos og borgerkrig Den vanskelige situation, der opstod i Burma i betød, at de fleste etniske grupper blev meget utilfredse med den manglende afklaring af forfatningsspørgsmålet i det uafhængige Burma. For nogle betød det, at de gik i krig for deres sag. Karenerne greb til våben i 1949, et år efter uafhængigheden, og de erklærede rent ud, at de herefter kæmpede for deres frihed og dermed løsrivelse fra Den Burmesiske Union, som de mente var domineret af det burmanske befolkningsflertal. Den borgerkrig, som blev startet af den karenske befrielsesbevægelse, er stadig i gang og har altså stået på i mere end et halvt århundrede. I 1961 besluttede regeringen, at buddhisme skulle være statsreligion. Dette forværrede kun situationen yderligere. Alle de ikke-burmanske etniske nationaliteter, selv dem som praktiserede buddhisme, forsøgte kollektivt at stoppe lovforslaget om statsreligion ved unionens parlamentsforsamling. Men deres forsøg var forgæves, eftersom unionen reelt var under burmanernes kontrol. Til dels som en konsekvens af striden om religionen, som de etniske nationaliteter anså for at være et brud på Panglong aftalen, dannede kachin-folket Kachin Befrielseshæren og begyndte en væbnet kamp mod centralregeringen i Den Burmesiske Union. Kachinerne blev fulgt op af chin-folket, som dannede Chin Befrielseshæren og i 1964 begyndte at kæmpe mod regeringen i Rangoon. Kachin- og chin-partisanerne fik følgeskab af oprørere fra de etniske grupper karen og karenni, som er overvejende kristne. Andre etniske grupper som mon, arakan og shan, som er buddhister, valgte også at kæmpe for deres frihed og uafhængighed. Omverdenen hørte ikke meget til konflikterne i Burma i 1950 erne og 60 erne, velsagtens fordi opmærksomheden var rettet mod de mere voldsomme konflikter i Korea ( ), Vietnam (især og igen fra 1960), samt de mange opstande og uafhængighedskrige i Afrika og Mellemøsten. Den tragiske konflikt i det isolerede Burma, påvirkede kun nabolandene i begrænset omfang. Dog spillede det ind, at soldater, som var flygtet fra Kinas slagne nationalisthær, kom til det nordlige Burma, hvor de dyrkede opium og finansierede partisanhære, som kunne beskytte opiumsdyrkningen. Den østlige del af Burma, som grænser op til Laos og Thailand er kendt som»den Gyldne Trekant«. Med gyldent forstås ikke kun pagoderne og templerne, men også de kolossale rigdomme, som udvindingen af opium og deraf fremstillingen af heroin, skabte for disse lokale krigsherrer, som oprindeligt var kinesere og ikke tilhørte folkeslagene i Burma. Med tiden skete der imidlertid en vis etnisk opblanding. De kinesiske narkotikafyrster giftede sig ofte med lokale kvinder og antog burmesiske navne. Opbygningen af narkotikaproduktionen i Den Gyldne Trekant lagde grunden til mange af de efterfølgende konflikter i landet og forstærkede de eksisterende modsætninger mellem flere af de etniske grupper og centralmagten. I de senere år har militærstyret tilbudt flere af narkotikahærenes ledere amnesti og har dermed kunnet få adgang til de formuer, som er skabt på den illegale narkoproduktion. Det fundamentale politiske problem med Burmas suverænitet og politiske ledelse handler imidlertid stadig om forfatningen. Kup i 1962 En af de mere moderate grupper ville forsøge at ændre forfatningen med fredelige midler i stedet for at gribe til våben. Denne gruppe var ledet af Sao Shwe Taik af Yawnghwe. Han var prins og i slægt med det dynasti, der stod i spidsen for 6

7 Shanriget inden briternes ankomst. Efter uafhængigheden 1948 blev han den første demokratisk valgte præsident af Den Burmesiske Union. Hans forsøg på at skabe en løsning med fredelige midler lykkedes ikke. Det skyldtes først og fremmest de skæbnesvangre begivenheder efter general Ne Wins militærkup 2. marts Ne Win ophævede unionsforfatningen, opløste parlamentet og arresterede alle regeringsmedlemmer, heriblandt premierminister U Nu og den tidligere præsident Sao Shwe Taik. Ekspræsidenten døde i fængsel i General Ne Win regerede landet som et jernhårdt militærstyre i 27 år. Han oprettede et socialistisk parti, som reelt var under militærets kontrol og forbød alle andre partier. Under hans militærregime blev Burma, som tidligere var kendt som Asiens risskål (et udtryk, der betyder stort overskud af fødevarer, som kunne eksporteres), et af de fattigste lande i verden. Økonomien skrumpede, mens militæret fik alle de ressourcer, som regimet fandt var nødvendige til at bekæmpe intern modstand. Fattigdommen tog til gennem årene på grund af regimets dårlige ledelse, korruption og borgerkrig. Oprør Efter mange år med voksende elendighed og øget undertrykkelse havde befolkningen fået nok. I 1988 brød oprøret ud blandt den studenterledede demokratibevægelse. I stedet for at forhandle med studenterne sendte regeringen væbnede styrker ud og skød og dræbte tusindvis af studenter på universitetet i Rangoon. I forbitrelse over at regeringen slog studenter ihjel sluttede store befolkningsgrupper sig til studenternes protest mod regimet og forlangte demokrati, overholdelse af menneskerettigheder og politiske frihedsrettigheder. Det så i første omgang ud til at give resultat: general Ne Win trådte tilbage, socialistpartiet blev opløst, og hæren lod general Saw Maung overtage statsmagten. Ideen var, at militærstyret (som dengang kaldte sig Det Statslige Råd for Lov og Orden) skulle mødes med de nydannede politiske partier og de etniske gruppers organisationer i forsøg på at finde en fredelig løsning på især forfatningsspørgsmålet. Dermed blev tanken om et Burma som en demokratisk forbundsstat genoplivet, helt i overensstemmelse med uafhængighedsledernes ideer fra perioden op til afslutningen på det britiske styre i Tusinder fik atter håb om et samfund, som kunne sikre de grundlæggende demokratiske rettigheder for alle, politisk lighed for de etniske nationaliteter og retten til selvbestemmelse til alle medlemsstater i unionen. En vision om at genopbygge deres nation baseret på principper om lighed og retfærdighed, således at alle etniske nationaliteter, trods forskellige sprog, kultur og religion kunne leve fredeligt sammen. Til manges overraskelse tillod militærjuntaen afholdelse af parlamentsvalg i maj Flere end 200 partier forsøgte at stille op. Aung San Suu Kyi blev under valgkampen sat i husarrest, men hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD) sejrede alligevel stort med et flertal på 82 procent af pladserne i parlamentet. Ulykkeligvis blev alle håb om en demokratisk og fredelig udvikling slukket, da det siden stod klart, at militærstyret ikke havde til hensigt at respektere valgets resultat. Aung San Suu Kyi og hundredvis af andre forblev under husarrest eller i fængsel, presse- og ytringsfrihed blev på ny undertrykt. Millioner måtte atter leve i frygt og fattigdom. Den politiske situation i Burma har stort set været uændret siden Militæret forbereder en ny forfatning, men uden deltagelse af de demokratiske kræfter. Tragedien fortsætter. Aung San Suu Kyi I 1988 var frihedshelten Aung Sans datter, Aung San Suu Kyi, vendt hjem til sit fødeland fra mange års ophold i Storbritannien. Hun var kommet for at pleje sin døende mor, men blev hurtigt involveret i politiske aktiviteter. I et forsøg på at løse den politiske krise på fredelig vis krævede demokratiske kræfter og partier ledet af bl.a. Aung San Suu Kyi, at der skulle indledes såkaldte trepartsforhandlinger, hvor også de etniske grupper blev repræsenteret. 7

8 Af Tin Zaw Arakan staten FAKTA OM STATEN Statens størrelse og beliggenhed Befolkning, religion, kultur, sprog Arakan ligger som en stribe land langs østkysten af Den Bengalske Bugt fra floden Naff til Cape Negaris og strækker sig mod nord og syd og grænser op til Bangladesh i nordvest. Arealet er km 2, dvs. lidt større end Danmark. Befolkningstallet anslås til fem millioner. Mindst en halv million mennesker er udvandret og arbejder i udlandet. Blandt oprindelige folk i Arakan er mro, mroon, khami, thak (chakama), dainet, chin, kaman, maramargri. 70 procent er buddhister, 20 procent er muslimer, to procent er kristne, tre procent er hinduer og andre religioner. Det mest udbredte sprog er arakansk, som også kaldes rakahing. Der findes buddhistisk arkitektur, som går tilbage til årene omkring Kristi fødsel. Moderne kulturvaner har dog indfundet sig: Der spilles traditionel musik og moderne vesterlandsk rock og blues. Den traditionelle musik er klassisk og klassisk dans med oprindelse i den såkaldte Vaisali periode år 4 18 e.kr. Nationaldage Flora/Fauna 15. december er den eneste nationale fridag i Arakan, som juntaen har anerkendt. 31. december er mindedag for modstanden mod den burmesiske besættelse af Arakan kongedømmet i august fejrer man Risdag, som er en mindedag for den dag i 1967, hvor burmesiske tropper åbnede ild og dræbte over hundrede mennesker som demonstrerede fredeligt for at få ris dagligt. 9. november er Nationaldag. Denne dag gik millioner af arakanere på en gang i gaderne og nogle sultestrejkede for at få Arakan anerkendt som stat. Arakanstaten er rig på naturressourcer, som marmor, naturgas, olie, bambus, tømmer, kalksten, kviksølv, fiskeri. Der er smukke sandstrande, bjerge og store frugtbare landområder. Der lever mange dyr i Arakanstaten: elefanter, næsehorn, tigre, leoparder, krokodiller, hjorte, aber, vilde katte, vildsvin, sump- og landskildpadder, delfiner, ørne, papegøjer, vildænder, gæs og havmåger. 8

9 HISTORIE Arakan var et kongedømme gennem 5000 år fra 1500 f.kr. til 1784, da Arakan blev invaderet af den burmanske konge Bodaw Maung Wyne i september Han sendte soldater ind for at besætte landet uden at erklære krig. Den arakanske kong Maha Thamadha Raja og dronningen blev taget til fange og bragt til Amrapura i det nordlige Burma. Den arakanske Mahamuni Buddhas hjerte blev også konfiskeret og bragt til Burma. Den arakanske prins gjorde modstand mod den burmanske invasion i januar I 1811 var modstandsbevægelsen styrket under ledelse af Kong Bering, kendt som Chan Byan. Han døde i indbyggere flygtede til det Britisk Østindiske Company i Chittagong Distriktet, som er det nuværende Bangladesh. Bodaw Maung Wyne døde i 1819 og hans barnebarn Bagyi overtog herefter tronen. I marts 1824 brød den første britisk-burmanske krig ud. I februar 1826 besejrede briterne burmanerne og underskrev en fredsaftale, kendt som Randaboo-aftalen. Arakan var nu under britisk styre. Under den britiske ledelse øgedes landsbrugsproduktionen og staten blev en stor riseksportør. Den anti-japanske bevægelse Politiske ledere i partiet Arakan National Kongres kæmpede sammen med de britiske soldater mod de japanske besættelsesstyrker i De japanske tropper blev drevet ud af Arakan i Anden Verdenskrigs sidste år, Briterne overtog igen ledelsen af Arakan efter japanernes fald. I 1948 blev Burma uafhængigt. Arakan blev reduceret til en provins (som i Burma kaldes en division af centralmagten) i det oprindelige Burma, da briterne accepterede burmesisk uafhængighed i Forfatningsarbejdet I 1994 og efter dannelsen af Arakan Nationalråd (i eksil) er arakanske ledere gået sammen med andre etniske nationaliteter for at udforme en forfatning. Komitéen for udarbejdelse af forfatningen har fremlagt politiske principper, en grundlov og et udkast til en regering. Forfatningen nævner specifikt politiske principper som føderalisme, demokratiske systemer, en verdslig stat, rettigheder til individet, lighed og retfærdighed. I grundloven er ytringsfrihed, retsstatsprincipper og valgret fremhævet. I regeringsstrukturen er der foreslået et system med adskillelse af den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Den lovgivende magt skal bestå af et senat og en kongres, som skal vælges for en 5 års periode. Senatet består af repræsentanter for de etniske nationaliteter. Kongressen består af repræsentanter som skal vælges med mindst stemmer for en toårig periode. Kongressen skal sikre statsmagten og vedtage love. Den udøvende magt skal bestå af en guvernør og en viceguvernør som skal vælges direkte af vælgerne i Arakanstaten for en fireårig periode til at administrere lovene. Den lovgivende magt skal bestå af en Højesteret, 14 distrikstretter, 21 landsretter, samt 50 by- og amtsretter. Den udøvende magt skal fortolke loven og udtale sig om sin mening om forfatningen. MIN VISION FOR ET FREMTIDIGT BURMA Aung San Suu Kyi på rundrejse i det nordlige Burma i Her i Arakanstaten. Et fremtidigt Burma skal være en demokratisk og føderal stat med frie flerparti-valg. Borgernes rettigheder, såsom ytringsfrihed, ret til at organisere sig, publikations- og forsamlingsret skal garanteres. Forbundsregeringen skal dannes af repræsentanter fra staterne og direkte valgte til at tage sig af handel, udenrigspolitik og grænsespørgsmål. Staternes regeringer skal tage sig af deres naturressourcer, uddannelse, social- og kulturpolitik, statsgrænseovervågning og transport. Gennem et samarbejde mellem statsregeringen og forbundsregeringen vil man være i stand til at tilfredsstille indbyggernes behov bedst muligt og sikre dem livet, frihed, ejendom, hvilket skal fremgå af forbundsforfatningen. Ved at regeringen og dens institutioner udarbejder forfatningen, individuelle rettigheder og retsstatsprincipper med politisk dygtighed og høj moral, vil befolkningerne i Burma kunne opretholde fred og sikre velstand og fremgang. 9

10 Af Victor Biak Lian Chin staten FAKTA OM STATEN Statens størrelse og beliggenhed Befolkning, religion, kultur, sprog Chinlandet, også kaldet Øst-Chin-land eller Chinstaten, ligger vest for det centrale Burma. Flere bjergkæder og dale ligger langs den vestlige side af de to hovedfloder, Irrawaddy og Chinwin. Chinlandet grænser op til Bangladesh mod sydvest, Manipur i Indien mod nordvest, Kina mod nord, den burmanske stat mod øst og Arakanstaten mod syd. Chinlandet er et bjergrigt landskab, som strækker sig mod det centrale Burma. Med et areal på ca km 2, er det nuværende Chinland lidt mindre end Danmark. Chinbefolkningen er af den mongolske race, nedstammer oprindeligt fra det centrale Kina og har for århundreder siden bevæget sig sydover og bosat sig i det nuværende Chinland. Chinfolket består af adskillige mindre stammer, asho, cho, khumi, kuki, laimi, lushai, zomi osv. Det skønnes, at over 70 procent af chinfolket er kristne, men der findes også mindretal som er buddhister og dyrker traditionel chinreligion. Der er variationer i sproget og i kulturen, som kommer til udtryk gennem bl.a. en traditionsrig litteratur. Det burmanske sprog er meget udbredt på grund af militærregimets kampagne for en burmanisering gennem flere årtier. Der findes mange folkeeventyr, folkedanse, folkemusik og instrumenter. Chinlandets kulturelle traditioner er bevaret og holdt ved lige og forandret fra generation til generation gennem mundtlige overleveringer før chinfolket fik et skriftsprog i begyndelsen af tallet. Ankomsten af kristne missionærer i begyndelsen af det 19. århundrede styrkede og forfinede chinfolkets kultur og sprog. Chin er kendt som værende ærlige, tolerante, modige og religiøse. Flora/fauna Chinlandet har en righoldig flora (bl.a. orkideer og rhodendendron) og et mangfoldigt dyreliv (elefanter, tigre, bjørne, vildsvin, forskellige slags aber, vilde geder og mange slags fugle). Chin har et mildt, fugtigt klima. April og maj er de varmeste måneder på året med gennemsnitstemperaturer fra 15,5ºC til 21ºC. Gennemsnitstemperaturen i den kolde sæson er under 4.4º. Om vinteren kan temperaturen nå ned på frysepunktet i de højereliggende bjerge. Der falder i gennemsnit mellem 2000 og 3000 mm regn om året. De sydlige egne af landet er ofte udsat for storme fra Den Bengalske Bugt. 10

11 HISTORIE Chinstaten er i dag delt i tre områder, som befinder sig i hvert sit land, Indien, Burma og Bangladesh. I Burma er landet delt op i administrationsområder, der kendes som Chinstaten, Sagaing Divisionen, Magwe Divisionen, Pegu Divisionen og Arankanstaten. Før den britiske kolonisering af Burma i 1885 levede chinfolket som en selvstændig nation inden for klart afmærkede grænser. Men Chinlandet forblev under briterne forholdsvis selvstyrende indtil begyndelsen af det 20. århundrede. I 1935 besluttede briterne at dele landet i to dele ved at gøre Burma, som indtil da havde været en britisk-indisk provins, til en særskilt koloni. Den vestlige del af landet forblev under britisk-indisk kontrol, mens den østlige del kom under den burmesiske kolonis kontrol. I takt med at Burmas frihedsbevægelse voksede under Aung Sans ledelse, besluttede Chin-landet at deltage sammen med andre repræsentanter for de etniske nationaliteter i en proces mod udviklingen af en forbundsstat. Men ved Burmas befrielse i fra Storbritannien i 1948 steg bekymringen hos chin-folket og andre etniske grupper for, om deres ret til selvstyre og lighed, som var sikret i forfatningen, ville blive respekteret. En borgerkrig brød ud over hele landet det følgende årti og førte til, at Burmas hærs øverstkommanderende, General Ne Win, udnyttede situationen til at gennemføre et militærkup i Chinfolket i den nuværende Chinstat blev en del af Den Burmesiske Union, efter repræsentanter for Chinstaten underskrev Panglong-aftalen den 12. februar I følge aftalen var de underskrivende parter enige om at samarbejde med en overgangsregering, ledet af General Aung San, med det formål at befri sig fra kolonimagten. MIN VISION FOR ET FREMTIDIGT BURMA At opbygge en suveræn nation eller stat kræver altid en grundlov. En af de vigtigste opgaver er at opbygge grundlæggende forfatningsprincipper. En føderal forfatning betyder en decentralisering af magten ved at dele den mellem centralmagten og de enkelte stater. Føderale forfatninger bruges især i lande hvor befolkningerne har forskellige sprog og kultur i forskellige territorier. Et føderalt system er det mest passende for lande som Burma. Verden over er politisk lighed ifølge demokratiske principper altid baseret på universel stemmeret for voksne, uanset hvor forskellige disse mennesker er i antal, køn, status eller etniske og religiøse karakteristika. Derfor bør alle nationale stater i unionen have et lige antal repræsentanter og stemmer i den lovgivende forsamling. Dermed vil alle nationaliteter i unionen kunne forenes med udgangspunkt i princippet om frivillig forening. Forfatningen i en fremtidig union skal være føderal, og i henhold til denne skal Chinlandets regering dannes. Den lovgivende forsamling skal have magt til at vedtage love for et lokalt selvstyre, ligesom den lokale lovgivning skal være tilpasset den føderale styreform. Chin-landets fremtidige forfatning skal fremme demokrati og frihed. Den skal baseres på politisk selvbestemmelse over vores eget samfund. Det skal være en delstat i føderationen, som evt. kan hedde Forbundsunionen Burma. En forfatning er ikke en almindelig lovgivning. Det er et ukrænkeligt dokument og en aftale om at enes trods forskelligheder. Vi foreslår nu et føderalt system, som vi aldrig har oplevet i Burmas historie. Misbrug og undertrykkelse, som skiftende militærregimer har været ansvarlige for, har forhindret dannelsen af et effektivt føderalt system. Der er kun én løsning for de etniske folk i Burma for at blive i unionen: at danne et føderalt system, hvor vi kan leve i fred og harmoni. 11

12 Af M. Naw Mein Kachin staten FAKTA OM STATEN Statens størrelse og beliggenhed Befolkning, religion, kultur, sprog Kachinstaten er på km 2 og dermed lidt over dobbelt så stor som Danmark. Hovedstaden hedder Myikyina. Blandt de større byer er Bhomo, PutaO, Mogaung, Mohnyin. Blandt indbyggerne er der mange etniske grupper: Kachinere, burmanere, naga og shan. Kachin er kendt for sine specielle lokale traditioner: Traditionelle forlovelses- og bryllupsritualer, hvor brudgommens familie betaler penge til brudens forældre. Traditionelt er den yngste søn arving til forældrenes ejendele og man har en særlig begravelsesceremoni. Blandt de specielle madtraditioner er Tsa Hku, som er en øl lavet på ris. Klædedragterne har særlige karakteristika: Den traditionelle kachin sølvbluse og håndvævede silkenederdele. Der findes flere trosretninger: Kristendom, buddhisme, animisme (åndedyrkere/naturreligion), islam og hinduisme. På det kulturelle område er en del af Kachinlitteraturen skrevet med det latinske alfabet. Sprogene omfatter især kachin og burmesisk. Nationaldage Flora/Fauna/Naturressourcer/ Beskæftigelse Nationaldage: Kachinstatens dag 10. januar, Kachin Revolutionsdag 5. februar og Kachin Martyrernes dag 8. august. Naturressourcer: Jade, guld, kul, teaktræ. Geografi: Overvejende bakket terræn og sletter. Khakaborazibjerget som er meter er det højeste punkt. Hovedbeskæftigelse: Landbrug, minedrift, handel (bl.a. med jade og guld). Andre professioner: Fremstilling af håndvævet tøj. 12

13 HISTORIE Før briterne indlemmede Burma i imperiet, levede kachinfolket harmonisk og fredeligt. Den britiske erobring af Kachinstaten begyndte i 1889, hvor den sydlige del, Bhamo-området, blev besat. Briterne begyndte at indkræve skatter fra kachinfolket i Senere sendte de kachin soldater til Europa og Mellemøsten. Alt ændrede sig med Anden Verdenskrig. Japanerne bombede hovedstaden i Kachinstaten 8. maj 1942 og besatte landet. Briterne trak deres tropper tilbage til Indien måneden efter. Kachin-folket forsatte med at kæmpe mod japanerne. Britisk ledede kachin-styrker kæmpede sammen med kachin-styrker under amerikansk ledelse mod japanerne i sidste del af krigen. Resultatet blev, at japanerne trak sig tilbage fra Kachinstaten og befolkningen kunne fejre sejren 26. marts Seks kachin ledere underskrev Panglong aftalen med Aung San og andre etniske ledere 12. februar Efter befrielsen kom kachin ledere med i premierminister U Nu s regering. Den Kachinske Befrielsesorganisation (KIO) blev dannet den 5. februar KIO holdt fredsforhandlinger med militærstyret tre gange - i 1963, 1972 og Tre medlemmer af Kachinstatens parti KNCD blev valgt i 1990 ved parlamentsvalget i Burma, som juntaen aldrig anerkendte. KIO indgik våbenhvile med juntaen 24. februar MIN VISION FOR ET FREMTIDIGT BURMA Traditionel Kachin-klædedragt Jeg mener, at Burmas problemer er af forfatningsmæssig karakter. Problemerne skyldes den burmanske dominans og manglende magtfordeling mellem centralstyret og de etniske grupper. Derfor må vi løse uenighederne mellem burmanerne og de etniske grupper. Hver stat i Den Burmesiske Union skal have deres egen forfatning. Kachinstatens forfatning vil blive skrevet i overensstemmelse med følgende principper: Et føderalt system; selvbestemmelsesret; menneskerettigheder og rettigheder for minoriteter; etkammersystem og flerpartisystem Selvbestemmelsesret betyder, at hver stat i den føderale union i Burma bestemmer sine egne lokale anliggender og kun overlader få overordnede spørgsmål til centralmagten. Fundamentale rettigheder betyder, at enhver, som er født i staten, automatisk skal have rettigheder som statsborger. Derfor skal alle voksne borgere sikres retten til at deltage i politiske anliggender. Den føderale union skal bygge på princippet om, at hver stat skal have ret til at lovgive, så længe det er i overensstemmelse med lovgivningen i den føderale kongres på centralt niveau. Den føderale burmesiske union skal altså bestå af tre regeringsniveauer: forbundsregering, delstatsregering og lokale regeringer. De skal forenes i forsoning, respekt, samråd og samarbejde. Deres forhold skal med andre ord ikke være styret fra toppen og ned. 13

14 Af Paw Wah Karen staten FAKTA OM STATEN Statens størrelse og beliggenhed Befolkning, religion, kultur, sprog Karenstaten er på km 2 og er lidt mindre end Danmark. Karenstaten har syv millioner indbyggere. Hovedstaden er Pa-An. Karenstaten kaldes også Kawthoolei. Den karenske klædedragt er forskellig fra stamme til stamme og nogle gange fra landsby til landsby. De har alle forskellige designs og farver. Den karenske dragt kaldes Hse K yaw. Religion og kultur: Buddhister 70 procent, kristne 28 procent, naturreligion (animister) to procent. Sprog: S gaw karen and poe-karen. Vi har vores egen historie, vort eget sprog, vort eget land og økonomiske system. Af natur er karenerne et ligetil, roligt, beskedent og fredselskende folk, som vægter ærlighed, renhed, næstekærlighed og høj moral i det sociale liv. Vi er loyale og meget optaget af vores religion. Karenerne nedstammer fra de samme forfædre som de mongolske folk. Nationaldage Flora/Fauna/Naturressourcer Det karenske nytår falder på den første dag og i første måned af karenernes særlige kalender, der kaldes Moo. Mindedagen for modstandskampen er 31. januar, organisationen KNU (Karen National Union) har sin særlige dag 5. februar. Den karenske nationaldag er 11. februar. Den karenske kvindedag er 5. april. Den karenske ungdomsdag er 23. maj. Kawthooleidag er 14. juni. Den karenske befrielsesdag er 5. juli. Martyrernes Dag er 12. august. Karenstatens vigtigste naturressourcer er træ og guld. Hovedbeskæftigelse er i landbruget, især risdyrkning. 14

15 HISTORIE Interne kampe brød ud mellem den burmesiske regering og karenske uafhængighedsgrupper i begyndelsen af januar Jeg fik fortalt af de ældre i min landsby og mine forældre, at under den japanske besættelse af Burma i 1942, dannede burmeserne en hær ved navn Den Burmesiske Uafhængighedshær (BIA), som angreb og ødelagde mange karenske landsbyer i deltaområdet. Under krigen mod japanerne i 1940 erne ofrede hundredvis af karenske soldater deres liv for den britiske kolonimagt. Men den britiske regering ignorerede fuldstændigt karenernes loyalitet, og meddelte efter krigen, at der allerede var planer om at give uafhængighed til den burmesiske regering. Datidens karenske ledere blev derfor bedt om at gå til burmeserne, for at drøfte uafhængighed. Det blev imidlertid afvist af den burmesiske regering. De sagde: vi kan ikke give jer uafhængighed, hvis I ønsker den, må I kæmpe. Karenerne lavede fredelige demonstrationer i mange landsbyer og byer i Burma, men burmeserne nægtede at give karenerne deres frihed. Natten til den 31. januar 1949 blev det karenske område i Rangoon og andre byer angrebet og ødelagt af burmesiske tropper. Karenerne kunne ikke gøre andet end at gribe de forhåndenværende våben og forsvare sig selv. Tusinder af burmesiske tropper angreb og brændte mange karenske landsbyer ned, de plyndrede, voldtog og dræbte de civile. MIN VISION FOR ET FREMTIDIGT BURMA Traditionel Karen-klædedragt Som borgere tilhørende den karenske nation må vi kæmpe for frihed, retfærdighed, lighed og selvbestemmelse. Burma er et multi-etnisk land, som har otte store etniske grupper, landets oprindelige folk, heriblandt den største gruppe burmanerne. Vi ønsker en føderation, hvor vi kan leve i fred med alle grupper i føderationen, som skal baseres på principper om samarbejde, anerkendelse og venskab. Vor største politiske organisation Karen National Union (KNU) har haft en fredsaftale med militærstyret siden 1993, og processen er stadig i gang. Parterne er enige om at stoppe kampene midlertidigt, men der er endnu ingen politisk løsning. Trepartsforhandlinger (juntaen, de politiske partier, der deltog i valget 1990 og de etniske grupper) vil være et godt tegn for det karenske folk og andre grupper om at få deres egen stat. Et udkast til en fremtidig forfatning i Kawthoolei (Karensteten) er under udarbejdelse. Men før man tager skridtet til en udarbejdelse af en forfatning, mener jeg, at etniske hære (både inden for og uden for Burma), Den Nationale Liga for Demokrati (NLD, der vandt valget i 1990) og juntaen (SPDC) er nødt til at stræbe efter de samme mål og den samme vision. Jeg tror på at den bedste måde at løse Burmas politiske konflikter på er gennem et føderalt system. Der skal være et repræsentativt demokrati, et flerpartisystem og et moderne retssystem. De fleste etniske nationaliteter er ved at forberede deres egen statsforfatning for at sammensætte et forenet»burma«. Der skal være principper som i en retsstat med adskillelse af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. På grund af de bitre erfaringer i fortiden har folk mistet deres værdighed og identitet, de har manglet lovgivning og har ikke deltaget i beslutningsprocessen. Uanset hvordan dialogen kommer til at forløbe, håber vi det karenske folk, at forhandlinger vil give juntaens ledere mulighed for at ophøre med mange års brutalitet og kriminelle handlinger, ændre deres hårde politik og forsøge at løse alle politiske problemer med fredelige metoder. 15

16 Af Abel Tweed Karenni staten FAKTA OM STATEN Statens størrelse og beliggenhed Befolkning, religion, kultur, sprog Karennistaten ligger mellem Burma og Thailand. Arealet er ca km 2, dvs. lidt over en fjerdedel af Danmarks størrelse. Befolkningstallet er på Hovedstaden er Loikaw. Blandt de etniske grupper er: Kayah, kayan, puku, kayaw eller manu-manaw og derudover er der poah og shan. Før den vestlige civilisation kom til området, var karenni folket animister (åndedyrkere/ naturreligion). Efter italienske missionærer kom til landet konverterede nogle karenniere til katolicismen. De begyndte at benytte det latinske alfabet. Da amerikanske missionærer siden kom til landet, konverterede andre karennier til baptismen og brugte sgaw, som er den karenske skrift. Der findes mange forskellige sproglige varianter af karenni og der tales forskellige dialekter, men folk omgås og forstår hinanden. Der er udviklet en ny skrift og den forsøges indført som statens officielle skrift. Nationaldage Flora/Fauna/Naturressourcer/ Beskæftigelse Nationaldage: 21. juni er Nationaldag, 9. august er Modstandsdag. Karenni er rigt på råstoffer som tin, wolfram (anvendes til glødetråde i el-pærer), antimon (anvendes i metalblandinger), jern, guld, turmalin (halvædelstene). Mawchiminen var i førkrigstiden den største leverandør af tin/wolfram malm til hele verden. Vandkraftværket i Lawpita er den eneste energikilde, bygget af et japansk firma, som leverer energi til andre dele af Burma. 16

17 HISTORIE En folkevandring af karenniske stammer fandt sted i 2015 f.kr. gennem Tibet til den sydlige kinesiske provins Yunnan. I 1128 f.kr. flyttede de sydover gennem Chu-coke passet og derfra til Kutkai-højlandet. De vandrede gennem højlandet for endelig at slå sig ned i Demawsoe-landet, den nuværende Karennistat. Karennistaten er en lille stat, og var oprindeligt skilt fra Burma. Gennem hele den burmesiske historie har Karenni staten aldrig været underlagt burmesiske eller thailandske konger. Da Storbritannien gav Burma uafhængighed i 1948, blev Karenni staten en del af Burma uden karenni-folkets samtykke. Da Burma ikke kunne få karenni-folkets accept sendte U Nu (Burmas regeringschef) sine styrker ind og invaderede Karennistaten 9. august Karennierne bevæbnede sig med de våben, de havde fra Anden Verdenskrig, og gjorde modstand mod de fremmedes indtrængen. Denne modstandskamp er stadig i gang. I 1880 erne da briterne erobrede Burma indlemmede de ikke Karenni staten. I stedet anerkendte de indirekte Karennni statens suverænitet ved at betragte den som allieret med Storbritannien i flere konflikter op til og under Anden Verdenskrig. MIN VISION FOR ET FREMTIDIGT BURMA Karennistaten har krævet uafhængighed og anmodet verdenssamfundet og FN om at anerkende denne status. Men andre politiske ledere mener at det i dag vil være en større fordel og bedst at indgå i en føderation end at stå alene. I 2003 vedtog den karenniske ledelse, at staten kan indgå i en fremtidig føderal burmesisk union. Derfor er karennifolket villige til at deltage i en løsning om dannelsen af en ægte føderation, som både de etniske nationaliteter og burmanerne er enige i. Vi har lært af historien og at den kan gentage sig. Aung San, den burmesiske frihedshelt indgik en aftale med de etniske ledere i 1947 og afgav mange løfter. Han blev myrdet af rivaler, og hans efterfølgere forsøgte ikke at holde løfterne. I stedet saboterede de planen og startede en borgerkrig. Karenni-folket er i dag parat til at afgive en del af deres suverænitet og kun udøve en begrænset magt, som alle medlemmer i en føderation med rette og på samme måde kunne drage nytte af. I øjeblikket er Karennistatens forfatning ved at blive revideret på basis af principperne om et føderalt system med henblik på, at der engang skabes en føderal forfatning for hele Burma. Karenni-statens flag Den grundlæggende og største forhindring for løsningen på konflikterne i Burma er de etniske modsætninger mellem burmanerne og de etniske grupper. Karenni-folket opfordrer fredselskende nationer til at starte en kampagne for forsoning mellem de etniske grupper, og dermed bane vejen for en demokratisk reform. Et flertal blandt de etniske grupper går i dag ind for trepartsforhandlinger mellem centralregeringen (militærstyret), de politiske partier og de etniske grupper. Formålet må være at sikre fred og samarbejde mellem de etniske grupper og det burmanske flertal. Dette er afgørende for at fremme landets demokratiseringsproces og økonomiske udvikling. Lederen af den demokratiske opposition, Aung San Suu Kyi, har gentagne gange opfordret til trepartsforhandlinger mellem militærregimet, demokratibevægelsen og de etniske nationaliteter. Indtil videre har juntastyret ikke imødekommet ønsket. 17

18 Af Niang Hong Sar Mon staten FAKTA OM STATEN Statens størrelse og beliggenhed Befolkning, religion, kultur, sprog Nationaldage Flora/Fauna/Naturressourcer/ Beskæftigelse Monstaten i det nuværende Burma dækker et areal på km 2, dvs. mindre end en tredjedel af Danmark. Landet består af ti kommuner, hvor Moulmein er hovedstad. I udkastet til Rahmonya-Monstatens forfatning indbefatter den også Pegu, fordi denne by blev grundlagt af Mon-folket og var hovedstad i mon kongedømmet indtil 1757 e.kr. Ifølge militærregimets folketælling i år 2000 var befolkningstallet på i Monstaten. De etniske mon-folk udgør flertallet. Dernæst kommer burmanere, karenere, samt folk med udenlandsk oprindelse, f.eks. indere og kinesere, foruden mindre etniske grupper som paoh, shan, rakhaing og tavoy. De fleste indbyggere i Monstaten tilhører Theravada-buddhismen, mens færre end 10 procent er kristne, mens kun og meget få er muslimer og animister (åndedyrkere/ naturreligion). Mon tilhører mon-khmer sprogfamilien (khmer er befolkningen i Cambodja). Mon-folket har et skriftsystem, som er udviklet efter 5. århundrede e.kr. Mon-folket kendes på røde saronger (klædestykker der minder omslå-om-nederdele) og hvide jakker, som specielt bruges ved deres traditionelle ceremonier. Inden for musik-kulturen findes der blandt monfolket fem typer musikinstrumenter, så som strenge- og messing instrumenter, blæsere og slagtøj. I alt findes der 26 musikinstrumenter. Man har 21 melodier og 45 folkedanse. Udover de officielle fridage og den årlige vandfestival er der religiøse helligdage som begyndelsen og slutningen af buddhisternes fastetid, hvor man giver en speciel dragt til munkene. Mon-folkets nationaldag er i februar og mon Kvindernes dag er i marts (mondronningen Shin Sawbu s fødselsdag). Monstaten er den mindste af staterne i Burma, så den har meget få naturressourcer (skov, mineraler osv.) Det er dog kun det burmesiske militærregime og udenlandske selskaber, som får udbytte af disse naturressourcer. Der er bjerge i Monstaten, hvor de fleste floder går fra øst til vest. De flade områder langs kystlinien er dækket af rismarker, mens frugt og gummiplantager ligger på bjergskråninger. Det regner ca mm. om året. 18

19 HISTORIE Efter den burmesiske indlemmelse af Mon-landet i 1757 flygtede et stort antal monfolk til Thailand. Den sidste mon konge, Banya Dala blev henrettet i 1777 efter at have siddet fængslet i 20 år. Mon-folket opgav dog aldrig kampen for national befrielse. I den første britisk-burmesiske krig fra pressede briterne mon-folket, der levede i Thailand til at kæmpe mod burmeserne ved at love dem at genetablere Mon-landet. En hær på mindst titusinde mænd ledet af efterkommeren af den sidste mon konge deltog i krigen. Men da krigen sluttede måtte mon partisanerne skuffede vende tilbage til Thailand. Monfolket har oplevet tre på hinanden følgende besættelsesmagter: briterne, japanerne og burmeserne. Den britiske kolonisering var ikke så slem, den japanske var værre og den burmesiske har været den værste. MIN VISION FOR ET FREMTIDIGT BURMA Siden uafhængigheden fra briterne i 1948 er Burma blevet regeret efter forfatninger skrevet af den burmesiske militære elite. Disse forfatninger afspejler ikke de etniske gruppers ønsker og interesser. Det er ikke hensigtsmæssigt for et land med så forskellige sprog, kulturer og forskellig historisk baggrund. Suveræniteten bør ligge hos folket, som udøver magt Traditionel Mon-klædedragt gennem demokratisk valgte repræsentanter. Burma skal være en demokratisk republik, der grundlægges på følgende værdier og principper: a. menneskelig værdighed, lighed og fremme af menneskerettigneder b. en forfatning, der garanterer lighed for loven c. demokrati og pluralisme d. lige status mellem staterne i føderationen Det føderale parlament skal være et tokammersystem, sammensat af to lovgivende institutioner. Nationalforsamlingens medlemmer skal vælges af befolkningen og bygge på en kombination af valgsystemer. Senatet skal repræsentere staterne med lige mange repræsentanter for hver stat. Et sådant tokammersystem vil beskytte de forskellige etniske grupper, mens små befolkningsgrupper vil have forholdsvis lille repræsentation i nationalforsamlingen (det er en model, der minder om systemet i USA, hvor Repræsentanternes Hus vælges på basis af befolkningstal, mens hver stat har to medlemmer i Senatet, uanset befolkningstallet i staten). Hvis der kun fandtes et parlament, og valget til dette var baseret på befolkningstallets størrelse, ville der være stor fare for, at den største etniske gruppe dominerede de øvrige grupper. Ved at have et senat med repræsentanter fra hvert stats parlament vil der være mulighed for at skabe et godt samarbejde mellem den enkelte stat og det føderale parlament. Den føderale forfatning skal fastlægge, at de enkelte staters forfatninger skal vedtages af staterne selv. Staternes lokale lovgivning skal være i overensstemmelse med den centrale føderale forfatning. Alle love skal vedtages på demokratisk vis. Domstolene skal være uafhængige. Magtfordelingen mellem centralmagten og de enkelte staters parlamenter er et af de vigtigste afsnit i forfatningen. De etniske samfunds levedygtighed, integritet og trivsel vil i meget høj grad være bestemt af hvilken magt, de udøver på basis af deres forfatningsmæssige rettigheder. 19

20 Af Seng Suk Shan staten FAKTA OM STATEN Statens størrelse og beliggenhed Befolkning, religion, kultur, sprog Shanstaten ligger i den østlige del af det nuværende Burma og har et areal på km 2, dvs. knapt fire gange Danmarks størrelse. Shanstaten grænser op til Kina i øst, Kachinstaten i nord, Laos og Thailand i syd og det centrale burmesiske område i vest. En stor del af staten er et bjergplateau, beliggende gennemsnitligt meter over havet. Store floder i Shanstaten er Salweenfloden, Mae Khong-floden, Nam Tu-floden (biflod til Irrawaddy floden) og Nam Pawnfloden (biflod til Salween). Klimaet er tempereret med gennemsnitstemperaturer på mellem: 12 og 18ºC. Befolkningen er anslået til 12,5 millioner. Største etniske gruppe er shan, mens andre etniske grupper er danu, Intha, pao, palaung, lahu, wa, kachin, kokang. Shanfolket er primært buddhister og shanernes kulturelle skikke er for det meste knyttet til denne religion. Når de unge drenge bliver buddhistiske novicer (lærlinge) i teenage-alderen, bliver de introduceret til buddhismens ceremonielle skikke. Undervisning i buddhisme starter, når de unge mænd bliver munke i 20-årsalderen. I tiden som munke indføres de ligeledes i vigtige ceremonier, som indgår i den buddhistiske lære. Hertil kommer andre kundskaber inden for bl.a urtemedicin. Shan-buddhismens ceremonier er unikke og adskiller sig meget fra den burmanske buddhisme og andre former for buddhisme i Asien. Den udtrykker Shan folkets værdsættelse af naturen, herunder de vilde dyrs store betydning. Det afspejler bl.a. sig i shanernes dyredans og fugledans til rytmerne fra gonggongen og en tromme. Sproget kendes som tai (eller dai) og ligger meget tæt på både laotisk, thai og det daisprog, som tales i den kinesiske Yunnan-provins. Flora/Fauna/Naturressourcer/ Beskæftigelse Shanernes landområder er rige på mineraler som sølv, guld, zink, kobber, jern, aluminium, ædelstene, bly, uran, kul, gas og andre. Området rummer teak og andet ædeltræ. Landsbrugets produkter omfatter te, tobaksblade, sesamfrø, kartofler, appelsiner, ris, ananas, jordnødder og andre frugter, der kan dyrkes i et tempereret klima. Nogle landbrug har kvæg, heste, muldyr, svin og fjerkræ. Der produceres en del kunsthåndværk som lakarbejder, silke, bomuld og lertøj (fajance). Der foregår opdrætning af silkeorme til silkeproduktion. 20

21 HISTORIE Ifølge historikere kan shanfolket spores 4500 år tilbage. Shan Kejserriget, (som også blev kaldt Dai), blev beskrevet af både kinesiske og vestlige historikere. Kublai Khan erobrede Dai/Shan Imperiet i det nuværende Kina. Under Shan imperiet kunne shanfolket opbygge mindre stater i det nuværende Burma, Assam i Indien, og mindre Dai-fyrstendømmer i det nuværende Kina, Vietnam, Laos og Thailand gennem shan kejserrigets periode. Shanstaterne endte som protektorater under det britiske koloniherredømme fra 1886 (under Britisk Indien) og blev forbundsstater i 1922 under indirekte britisk styre. Efter Anden Verdenskrig ønskede de forenede shan stater uafhængighed fra briterne, men de indgik i Den Forenede Burmesiske Union, ledet af frihedshelten Aung San. Denne union byggede på de principper om lighed mellem de etniske gruppers stater og lande, som blev nedfældet i den såkaldte Panglong-aftale fra februar Aftalen har navn efter byen Panglong i den nuværende Shanstat. Det var intentionen, at Panglong aftalen skulle indføres gennem en føderal forfatning, men dette blev aldrig indfriet af de burmanske herskere. Det resulterede i en alvorlig forfatningskrise, som stadig er uløst, næsten et halvt århundrede efter den begyndte. Krisen forværredes, efter at det burmesiske militær overtog magten og indførte diktaturstyre i Shanerne blev herefter, ganske som andre etniske grupper i den burmesiske union tvunget til at underlægge sig en burmaniseringspolitik. Det medførte bl.a. religiøs og politisk forfølgelse fra det burmansk dominerede militær overfor andre etniske gruppers delstater i den føderale burmesiske union. Derfor var det uundgåeligt, at det kom til opstande mod militærstyret efter kuppet i MIN VISION FOR ET FREMTIDIGT BURMA Den fremtidige føderale union i Burma skal være baseret på de grundlæggende principper om, at folket er suverænt, at den suveræne magt skal deles mellem folket og statens demokratiske institutioner. Der skal være lighed mellem medlemsstaterne både økonomisk, socialt og politisk. Lighed skal baseres på proportionel fordeling af rigdom og i forhold til økonomisk kapacitet i de enkelte medlemsstater. Man skal beskytte minoritetsrettigheder, sikre menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene gennem tilpasset repræsentation, fremme af demokrati, religionsfrihed og demokratisk flerparti system. Det politiske system skal give mulighed for, at styrke græsrodsbevægelser gennem dannelse af folkelige organisationer, der lovligt skal have ret til at komme med forslag. Forskellige grader af selvbestemmelse samt politisk og administrativ myndighed skal anerkendes og indføres for at opretholde balancen og styrke den nationale samhørighed og enhed samtidig. Opbygning af fred, retfærdighed, retsstat og beskyttelse af miljøet skal opfyldes gennem forfatningen og den øverste føderale forfatning i lovgivningen på det føderale og delstatslige niveau. Figur fra den traditionelle Shandans Nok og Toe 21

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

BURMAS ARV FRA KOLONITIDEN: ETNISKE MODSÆTNINGER

BURMAS ARV FRA KOLONITIDEN: ETNISKE MODSÆTNINGER Mikael Graver Aarhus Universitet, BURMAS ARV FRA KOLONITIDEN: ETNISKE MODSÆTNINGER 1. D E L : K O R T H I S T O R I S K O V E R S I G T Burma var et selvstændigt kongedømme indtil 1886, hvor den sidste

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

Fred og konflikter i Myanmar

Fred og konflikter i Myanmar Fred og konflikter i Myanmar Myanmar sidste fem år: 2012: Våbenhvile for den længste væbnede konflikt i det 20 ende århundrede. 2012-2015: Første demokratiske valg i årtier. 2015: Aung San Suu Kyi s parti

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar

P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om situationen i Burma/Myanmar (2012/2604(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 18-21 i

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025 Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

USA s historie Spørgsmål til kompendiet

USA s historie Spørgsmål til kompendiet USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Aage Staffe. 1996 Indtryk Burma Myanmar 2012

Aage Staffe. 1996 Indtryk Burma Myanmar 2012 Aage Staffe 1996 Indtryk Burma Myanmar 2012 1996 Indtryk Burma Myanmar 2012 2012 Aage Staffe og Forlaget Ådalen Tryk: Linde Tryk, Århus Udgivet af: Forlaget Ådalen Søsvinget 18 8250 Egå www.forlagetaadalen.dk

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Det registrerede partnerskab

Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab (1989) En rigtig firserklassiker. Da den kom frem, var den nyskabende, og den er siden blevet genindspillet i mange andre lande. Den havde en lang

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 30.1.2014 2013/0120B(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af rammeaftalen

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Grundlovstale Det talte ord gælder. **** Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

P7_TA-PROV(2010)0196 Burma

P7_TA-PROV(2010)0196 Burma P7_TA-PROV(2010)0196 Burma Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2010 om situationen i Burma/Myanmar Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma/Myanmar, - der henviser

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:

Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: i det episke bliver selve historien fortalt det dramatiske ligger i replikkerne omkvædet angiver stemningen og har

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Stammefolk i Burma. De mange minoriteters land. Til bund. 21. februar 2012-7. marts 2012. Astri Hole Frederiksen. 20.800 kr.

Stammefolk i Burma. De mange minoriteters land. Til bund. 21. februar 2012-7. marts 2012. Astri Hole Frederiksen. 20.800 kr. Stammefolk i Burma Til bund 21. februar 2012-7. marts 2012 Astri Hole Frederiksen 20.800 kr. De mange minoriteters land Intha, Shan, Pa-o, Taung-yo, Danu, Kayah, Danaw, Padaung, Akha, Lahu, Lisu og Ang.

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-1398/2015 14.12.2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Flygtninge fra Afghanistan. 08.03.2011 Flygtninge fra Afghanistan oplæg 5. marts 2011 Side 1

Flygtninge fra Afghanistan. 08.03.2011 Flygtninge fra Afghanistan oplæg 5. marts 2011 Side 1 Flygtninge fra Afghanistan 08.03.2011 Side 1 Side 2 Side 3 Afghanistan siden 1979 > 1979-1988: Sovjets invasion > 1988-1996: Borgerkrig > 1996: Taleban overtager magten i Kabul, erobrer 90 % af landet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere