Sankt Lukas Kirke TRINITATIS. Kirkeblad nr marts 31. maj 2006 Kirkeblad nr juni 31. august

Transkript

1 Sankt Lukas Kirke Kirkeblad nr marts 31. maj 2006 Kirkeblad nr juni 31. august 2009 TRINITATIS

2 >> Indholdsfortegnelse Fra sognepræsten Meddelelser Louise møder domprovsten Salme-og musiksiden Billeder fra børne- og familiegudstjenester Sommerudflugt Kalenderen Menighedsplejen Hong Kong Fra sognemedhjælperen Røsten i ørkenen For børn og børneinteresserede Mere for børn og børneinteresserede.. 21 Fra menighedsrådsformanden Louises hjørne Deadline for næste nr. af Kirkebladet er 10. juli 2009 Sankt Lukas Kirke Kirkeblad nr marts 31. maj 2006 Kirkeblad nr juni 31. august 2009 TRINITATIS Illustrationer: Erik Poulsen, Thomassen og Jeppesen samt Jan Hyldgaard Engrob Kirkebladet udgives af Skt. Lukas sogns menighedsråd. Redaktion: Henrik Em. Hansen (ansvh. red). Indlæggene i bladet dækker ikke nødvendigvis menighedsrådets holdning. Tryk: WERKs Grafiske Hus a s Kbf. sognepræst Henrik Em. Hansen Ellemarksvej 19, 8000 Århus C Tlf.: Træffes bedst (undt. mandag) HEEH@km.dk Sognepræst Vibeke Houmøller Kristensen Stadion Allé 58, 8000 Århus C Tlf.: Træffes bedst (undt. fredag) VHK@km.dk Kirkekontoret Skt. Lukas Kirkeplads 1 Stillingen vakant Kontoret er åbent mandag-fredag kl. 9-13, torsdag tillige Tlf.: Fax sktlukas.sognaarhus@km.dk Kirketjenerkontoret Kirketjeneren træffes bedst på tlf.: Organist John Wedell Horsner Elverdalsvej 80, 8270 Højbjerg. Tlf.: jwhorsner@msn.com Sognemedhjælper Maria-Louise Hansen Træffes bedst mandag-fredag i kirken eller på tlf.: sognemedhjaelper@sktlukaskirke.dk Menighedsrådsformand Karen Haugstrup Holtevej 15, 8000 Århus C, tlf.: Kirkebil Ældre og gangbesværede, der har vanskeligt ved at komme til gudstjeneste og andre af menighedsrådets arrangementer, kan træffe aftale om gratis transport til og fra kirke med kordegnekontoret på tlf.: senest dagen før/fredag kl

3 Fra sogne Prædiken (2. s. e. påske) Den opmærksomme og dem er der forhåbentlig mange af har ikke kunnet undgå at bemærke, at såvel salmerne ved denne gudstjeneste som oplæsninger drejer sig om den gode hyrde. Der er med andre ord tale om en leder. Om een, man kan sætte sin lid til. Se, det burde være en tale, vi alle kan forstå. Tag nu det videnskabelige felt. Uden at stille større krav bøjer vi os for udsagn, blot de kommer fra en videnskabelig mund. Vi overser helt og aldeles, at netop på dét felt er en påstand først en kendsgerning, når den er endelig bevist. Og ind i dette virvar af kor lyder så Jesu ord: Jeg er den gode hyrde. Det er mig, der skal følges. Men her siger så til gengæld mange fra! Paradoksalt nok kræver man bevis for, at en sådan påstand er rigtig. Ligesom man kræver bevis for andre påstande i den kristne tro: at Jesu er Guds søn, eller at Jesu opstod fra de døde osv. Men hvad i hvert fald enhver konfirmand véd så er og bliver det umuligt at bevise trossætninger, for i dét øjeblik de kan bevises, så er der ikke længere tale om tro, men om viden. præsten Så at kræve bevis for tro afslører kun, at man intet har fattet. Kristendommen er en utrolig intolerant religion. Den tåler ikke andre ved sin side. Det gør kærligheden nemlig aldrig. Den ægte kærlighed som vi jo også kender den fra vor hverdag siger nemlig nej til usandheden. Er løgnen nærværende, så forsvinder kærligheden. Den tåler ikke andres tilstedeværel- >> se. I evangeliets ordbog findes ordet kompromis overhovedet ikke. Intet: klip en hæl og hak en tå. 3

4 Det betyder ikke, at kristendommen prædiker, at man med vold skal fordrive andre religioner. Tværtimod. Kristendommen dvs. evangeliet opfordrer om nogen til, at man med ordet viser, hvor svage og hvor tomme andre religioner og religiøse bevægelser er, når det kommer til stykket, og at det kun er den gode hyrde, der skal følges. Men hvad betyder så ordene om den gode hyrde, der sætter livet til for fårene? Joh, det enkle, at vi er fundet, sådan som vi er. Med alle vore bekymringer, problemer, vantro, med alle vore sorger og fejl, kort sagt med alt dét, der tilsammen er os. Som hyrden kender han sine får og dermed os. Det er ikke en flot sætning, som mange måske vil mene. For han ikke bare vil, men har allerede sat sit liv til for vores skyld. Det gjorde han, da man hamrede ham fast på to stykker træ sat over hinanden. Billedet af Jesus som den gode hyrde, der sætter sit liv til for fårene, peger tilbage til Langfredag, ja til hele Jesu liv. Han var altid parat til at sætte sit liv, sit rygte og sin tid ind på dem, der havde brug for det. Vi lever alle i en verden, der også er præget af modgang. Konfirmanderne og de unge har så sandelig deres at slås med noget vi voksne ofte glemmer og vi lidt ældre samt gamle har vores, men fælles for os alle er, at ordene om den gode hyrde er dét eneste, der kan bære, når vi for alvor føler os fortabte. Så har vi alle uanset alder brug for at høre, at intet absolut intet kan rive os ud af hyrdens ud af Guds hånd. Og når vejen så en dag går gennem den sidste mørke slugt, dødens, og man i forvildethed hverken véd ind eller ud, da står Jesu ord der og giver liv midt ind i døden med deres: Jeg er den gode hyrde. Dén hyrde og dén Gud, der har så stor en kærlighed til os, at han følger efter os og ikke lader os undslippe. Se, det er, hvad det hele drejer, nemlig: at pege hen på ham, der er den eneste sande hyrde, der kender sine. Og når ret skal være ret, kan der så egentligt siges noget stærkere på en konfirmationsdag? Nej, så derfor: AMEN 4

5 Meddelelser Skt.Lukas kunstforening Skt. Lukas sogns kunstforening holder pause med udstillinger og ønsker alle en god sommerferie. Til september åbner vi atter op for spændende udstillinger. Herom i næste kirkeblad. På glædeligt gensyn fra kunstforeningens bestyrelse Nu ringer alle klokker mod sky... Foto: Thomas Claudi Bondesen. Århus Stiftstidende Ja, sådan burde det være, men det er desværre ikke tilfældet netop nu. Der er problemer med klokkernes ophæng i sådan en grad, at eksperter har frarådet ringning. Hvornår en løsning findes og klokkerne igen lyder, ja det vides ikke. Der kan dog godt gå ½ år, før Skt. Lukas Kirkes to klokker igen lyder til glæde for de fleste. Menighedsrådet beklager meget, at årets konfirmationer og adskillige vielser samt gudstjenester må gennemføres uden den højtidlige klokkeringning. Se i øvrigt menighedsrådsformandens artikel s. 22 foroven. 5

6 Louise møder domprovst Poul Henning Bartholin? Hvordan indgår kristentroen i dit arbejde? Domprovst Poul Henning Bartholin For det første er den bærende for mit eget liv, og for det andet er det mit arbejde at fortolke og bringe det budskab til andre, så de kan se deres liv i de samme perspektiver, som jeg kan. Altså igen: Det befriende budskab om, at vi ikke skal bære livet selv, at vi ikke i nød og angst, glæde og sorg skylder os selv det hele men får alt.? Hvad betyder kristendommen for dig? I Grundtvigs salme Påskeblomst! Hvad vil du her? stiller han i to af versene først en række spørgsmål om meningen med livet og betydningen af livet. Han spørger, om prædikenen ikke er tom snak (tant), for er det virkelig rigtigt, at døde kan opstå? Dernæst svarer han selv, at hvis ikke døde kan opstå, har vi intet at betyde, så er alt tomt. Det svar er i al beskedenhed også mit svar. Den kristne tro er for mig opstanden mod meningsløshed, tomhed og dyb angst. Kierkegaard spiller i hele sit forfatterskab på det selv samme og spørger et sted, hvad nu hvis der under alt lå en lurende og grådig magt, som ville sluge og ødelægge alt? Hans svar er for så vidt mærkeligt, for han svarer, Derfor er det heller ikke således og udfolder derefter, at kristen tro er Guds komme til mennesker for at stille sig i vores sted og på vores side i vores daglige opgør med meningsløsheden og angsten. I kristendommen kan jeg altså høre og tro, at mit liv og jeg er båret, som et barn, der bæres på armen.? Er der en passage eller et skriftsted i Bibelen, der har særlig betydning for dig? Der er mange passager og skriftsteder, som har betydning for mig. Det ændrer sig med årene og den livserfaring, de giver. Opstandelsesberetningen fra Markusevangeliet, som er den ældste, er i den henseende mit fundament. Men ellers vil jeg fremhæve hele Johannesevangeliet, som jeg altid kan finde noget nyt i. Skulle jeg udover Markus opstandelsesberetning fremhæve et enkelt sted, må det blive 1. Johannesbrev 3,1 Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Det er afgørende for mig, fordi det er inklusivt. Det omfatter ethvert menneske. Der er så mange, der har travlt med at ekskludere andre og fremhæve, at de ikke har den rigtige tro. Det gælder både inden for folkekirken og i forhold til andre kirker og trossamfund. Jesus Kristus var og er ikke eksklusiv, han udelukker igen, men kommer til alle, vil have alle i tale. 6

7 Hvorfor udelukker vi så andre? Hvorfor tror vi, at vi er bedre end andre? Hvorfor fordømmer vi hinanden? Det er for mig oprørende og i praksis en benægtelse af det glædelige budskab, at Gud satte alt på spil for at komme til alle skabninger for at forløse sin skabning fra synden og døden, tomheden og angsten. Derfor må jeg holde fast i, at vi er alle Guds børn på grund af Guds kærlighed og nåde og ikke på grund af vores mere eller mindre rette tro.? Hvilken helligdag betyder mest for dig og hvorfor? Dagene langfredag, påskelørdag og påskedag er for mig én sammenhæng. Her sker det afgørende, at Gud lider og dør, fordi han har taget menneskelivet helt konkret på sig, han fører det gennem døden til livet. Det virkeliggøres hver eneste gang, vi døber et menneske også for os, som er døbte og ser/ hører på, og det gentages hver eneste uge, når søndagen indtræffer. Gentagelsen er vigtig, livsvigtig.? Har du en yndlingssalme og hvorfor? Igen kunne jeg nævne en hel række, men det er Hil dig! Frelser og Forsoner på grund af verset: Du, som har dig selv mig givet/lad i dig mig elske livet,/så for dig kun hjertet banker,/så kun du i mine tanker /er den dybe sammenhæng. Salmen forkynder Guds forsoning med mennesket, og verset her udtrykker vores grundlæggende situation, at bede om, at evangeliet er sandheden om livet, for vi kan ikke vide det, vi kan kun tro det. Sikkerhed har vi ikke, men alene tillid til Gud. Englebørn I Besøg kirkens museum i kirkens åbningstid. Hvad Den gamle by mangler på det kirkelige område, Ja, det har Skt. Lukas Kirke!!! 7

8 Salme- og musiksiden Glimt af salmesangens historie VIII af organist John Wedell Horsner Den samstemthed mellem salmedigtning og salmemelodier, mellem digtere og komponister, der opnåedes i Grundtvigs senere år og gennem resten af 1800-tallet, var et for Danmark enestående fænomen. Den var i mangt og meget et resultat af den romantiske bevægelse og det, vi plejer at kalde den danske guldalder, d.v.s. en periode, hvor talentmassen var helt usædvanligt stor og satte frugter inden for arkitektur, maler- og billedhuggerkunst, digtning, musik, filosofi m.v. Alligevel skulle der ikke gå ret mange år efter Grundtvigs død (1872), før den romantiske periodes kirkemusik og dermed salmemelodierne blev sat under kritik. Det skyldtes først og fremmest organisten Thomas Laub ( ). Laub hentede inspiration fra tyske musikhistorikere, der kortlagde og udgav de gammellutherske salmemelodier i deres oprindelige form, og han kom til den opfattelse, at man bag om alle de omsyngninger, der var foregået i Danmark siden Kingos tid, burde genindføre melodierne, som de havde været i og tallet, i den aktuelle danske kirkesang. Dette projekt havde ikke megen udsigt til at lykkes. Dels fordi melodiernes oprindelige rytmer var ganske komplicerede og vel aldrig havde fungeret i forbindelse med menighedens fællessang, dels fordi det er uhyggeligt svært at dreje hjulet tilbage i forhold til en syngemåde, der har 5-6 generationers hævd bag sig. Det så man for nylig et godt eksempel på, da den kommission, der samlede den nugældende salmebog, på måske en lidt vel pedantisk måde lagde op til, at velkendte salmer af bl.a. Kingo skulle føres tilbage til den skikkelse, forfatteren oprindelig havde givet dem. Det førte til en storm af protester ud fra det synspunkt, at én ting er en lyrikantologi, hvor det autentiske må være i højsædet, noget andet er en salmebog til brug i kirker og hjem, hvor det autentiske for længst er opgivet/udjævnet/ moderniseret, og hvor sådanne tilbageføringer af en salmetekst derfor virker forstyrrende, forvirrende eller lige frem forvanskende på sin egen omvendte måde. Således også med Laubs tilbageføringer af de gammellutherske melodiers form. De blev generelt ikke accepteret, og selv om en del af dem stadig står i Den danske Koralbog, er de fleste ikke kommet i praktisk brug. 8

9 dels fordi allerede gennem 2 generationer indsungne melodier af disse komponister naturligvis ikke kunne fortrænges af nye melodier af Laub, lige meget hvor meget han hævdede at være på den rette kirkestils grund, og lige meget hvor ofte han påpegede, at man skulle overlade vurderingen af kirkemelodiernes lødighed og anvendelighed til fagfolk som ham selv. Til alt held synger vi stadig et pænt udvalg af romantikkens kirkemelodier i den søndaglige kirkesang, og til alt held er det ikke et tilfældigt skrabsammen, men melodier af fuldlødige komponister. Thomas Laubs andet hovedanliggende var især i hans senere år bekæmpelsen af tallets kirkemelodier, som han benævnede romancer, og som han opfattede som følelsesfulde og sentimentale og ikke stemmende med den oprindelige lutherske kirkesangs tone. Da Laub alligevel noget selvmodsigende holdt fast ved Grundtvigs salmer som en væsentlig del af den danske kirkesang, måtte han definere Grundtvig som en skjald, der som salmedigter stod på det samme historiserende standpunkt, som han selv gjorde. Følgelig skrev Laub tre snese melodier til tekster af Grundtvig, som var beregnet på at erstatte eller fortrænge romantikkens melodier fra Grundtvigs samtid. Heller ikke dette projekt havde udsigt til at lykkes. Dels fordi Laub var en mindre betydelig og mere skabelon-præget komponist end f.eks. Hartmann, Lindeman, Barnekow og Winding, Men samtidig kan vi glæde os over, at af Laubs godt 100 melodier har stykker overlevet, især hvor de ikke har skullet fortrænge ældre melodier og derfor ikke har skullet stå model til et kirkemusikalsk-ideologisk-praktisk sammenstød. Melodierne til Alt, hvad som fuglevinger fik, Giv mig, Gud, en salmetunge, Vor Herre, til dig må jeg ty, Sov sødt, barnlille og flere andre af såvel Laub som hans disciple Aagaard og Ring synges med stor fornøjelse i de danske kirker. I virkeligheden er der nok kommet det bedst mulige ud af det laubske forehavende (selv om han næppe selv ville have ment det, absolut i sine krav, som han var): Vi har bevaret en god del af 1800-tallets bedste kirkemelodier, og samtidig har vi indoptaget en række af Laubs bedste melodier. Således fik striden for og imod Laub, som var så benhård i 1930-rne og 40- rne, vel egentlig en for menighederne happy end. 9

10 Billeder fra børne- og familiegudstjenester 10

11 Sommerudflugt Søndag d. 14. juni 2009 til Dansk Nutidsmuseum Vi mødes til gudstjeneste i Skt. Lukas Kirke kl Efterfølgende vil der i Sognehuset være en let frokost for deltagere i sommerudflugten, inden turen med bus går til Dansk Nutidsmuseum ved Aars. Museet omfatter genstande af enhver art brugt i hverdagen fra år 1900 og fremefter. Her kan man se alt lige fra havregrynspakker, boligindretning fra 30 erne, landbrugsmaskiner, urmagerens værktøj, messehagler og landets ældste fungerende bogtrykkeri. Der vil være rundvisning og kaffebord på museet. Vi forventer at være tilbage i Århus kl Pris: 75,- kr. incl. frokost, entre og kaffebord. Dansk Nutidsmuseum ved Aars Der er plads til 50 deltagere så tilmeld dig allerede nu. Sidste tilmelding tirsdag d. 2. juni inden kl til sognemedhjælperen på Dav, dav hr. pastor! Og hvor skal De så hen og holde påskeferie? 11

12 Juni 2009 Man Henrik Hansen 2. pinsedag (Joh. 3,16-21) Tir Sommercafé Menighedsplejens medarbejdermøde i sognehuset Søn Henrik Hansen Trinitatis søndag (Joh. 3,1-15) Tir Sommercafé Søn Vibeke Houmøller 1. s. e. trin. (Luk. 16,19-31) Efter højmessen Sogneudflugt Tir Sommercafé Menighedsrådsmøde med mindre andet meddeles Søn Henrik Hansen 2. s. e. trin. (Luk. 14,16-24) Tir Sommercafé Søn Henrik Hansen 3. s. e. trin. (Luk. 5,1-10) Kommende gudstjenester på Lokalcenter Ankersgade: Kommende gudstjenester på Lokalcenter Marselis: Tor. d. 11. juni Tor. d. 13. august kl : V. Houmøller kl : H. Hansen Tor. d. 18. juni kl : V. Houmøller Tor. d. 20. august kl : H. Hansen 12

13 Juli 2009 Søn Vibeke Houmøller - kirkekaffe 4. s. e. trin. (Luk. 6,36-42) Tir Sommercafé Søn Vibeke Houmøller - kirkekaffe 5. s. e. trin. (Luk. 5,1-11) Tir Sommercafé Søn Vibeke Houmøller - kirkekaffe 6. s. e. trin. (Matt. 5,20-26) Tir Sommercafé Søn Henrik Hansen 7. s. e. trin. (Luk. 19,1-10) Tir Sommercafé 13

14 August 2009 Søn Henrik Hansen 8. s. e. trin. (Matt. 7,15-21) Tir Sommercafé Ons Basarkredsen i krypten Søn Henrik Hansen 9. s. e. trin. (Luk. 16,1-9) Tir Sommercafé Søn Henrik Hansen 10. s. e. trin. (Luk. 19,41-48) Tir Sommercafé Menighedsrådsmøde med mindre andet meddeles Ons Basarkredsen i krypten Søn Vibeke Houmøller - kirkekaffe 11. s. e. trin. (Luk. 18,9-14) Tir Sommercafé Søn Henrik Hansen 12. s. e. trin. (Mark. 7,31-37) Lopper Vi modtager lopper hele året til vores 2 årlige loppemarkeder. Dog ikke hårde hvidevarer og større møbler. Overskuddet går til Menighedsplejens arbejde. Henvendelse til Erik Andersen /

15 Menighedsplejen Medarbejdermøde i Skt. Lukas Sogns Menighedspleje Tirsdag d. 2. juni 2009 kl i Sognehuset ved Skt. Lukas Kirke afholdes medarbejdermøde i Skt. Lukas Sogns Menighedspleje. På mødet skal der bl.a. tages stilling til nye vedtægter for Menighedsplejen. Forslag, der ønskes behandlet på mødes skal indleveres til formanden senest d. 19. maj Dagsorden samt forslag til nye vedtægter kan hentes på kordegnekontoret fra tirsdag d. 26. maj Tilmelding til medarbejdermødet senest d. 28. maj til sognemedhjælperen på telefon Basarkredsen holder sommerferie og mødes igen til august Så find dine kreative evner frem og kom til møde i Basarkredsen. Vi fremstiller alt fra dejlige tæpper, skønne billeder og lune sjaler. Hvad vi fremstiller sælges på kirkens årlige marked. Overskuddet herfra går til det sociale og diakonale arbejde i sognet. Kom, bidrag med dine kreative evner, hjælp med at hjælpe andre og bliv en del af det hyggelige fællesskab. I sensommeren mødes vi i Skt. Lukas Kirkes Krypt følgende dage: Onsdag d. 5. august kl Onsdag d. 19. august kl For mere information kontakt Hedvig Jørgensen på telefon eller sognemedhjælper Maria-Louise Bøg Hansen på telefon TAK tak til alle, der hjalp ved Forårsloppemarkedet Vi havde et par gode dage, hvor kunderne stod i kø for at komme først ind til de gode tilbud. Loppemarkedet indbragte ,50 kr. og i Idas Café blev der solgt vafler for 2.220,- kr. Dette flotte overskud går til socialt og diakonalt arbejde i Skt. Lukas Sogn. Tak til alle for jeres opbakning. 15

16 Hong Kong Nyhedsbrev fra de tidl. ansatte ved Skt. Lukas kirke, men nu er udsendt til Sømandskirken i Hong Kong. AT VÆRE KIRKE I HONG KONG Sygebesøg og taknemmelighed Vi træder ind på femmandsstuen på det lokale sygehus i Hong Kong. En mand snorker, en anden harker og bøvser derpå veltilfreds oven på frokosten, og en tredje kikker usikkert op på os. Vi er taget på sygebesøg i dag for at hilse på en dansk sømand, der er kommet til skade under udførelsen af sit arbejde. Han ser op, da vi træder ind på stuen, og hans glæde over at se os er ikke til at tage fejl af: lige fra glæden i hans øjne og smilet på læben, til de første ord han siger, da vi træder på stuen: Åh, jeg havde sådan håbet at få besøg fra kirken.... Det er i al sin enkelthed derfor, vi er taget et år til Hong Kong. Skibsbesøg og åbne arme Det daglige arbejde er ganske afvekslende. Vi besøger ca. 5-6 danske containerskibe om ugen, hvor vi medbringer danske aviser, telefonkort og de eventuelle ting, som de forud har bedt os om at anskaffe. Vi bliver altid mødt med en utrolig gæstfrihed, og gang på gang hører vi, hvor vigtigt det er for dem at få disse besøg. Det er ikke aviserne, der bringer den største glæde; nej det er samværet med også andre mennesker end dem, de har kigget på de sidste to måneder, og muligheden for at fortælle og høre nyt. Besøget opleves måske også som et tegn på, at de ikke er glemt, selvom de er så langt væk hjemmefra. Danske kirkefrokoster for alle For danskerne i byen er den månedlige kirkefrokost et af de absolutte højdepunkter, og vi sætter en ære i at kunne præsentere en helt klassisk frokost med sild, leverpostej, frikadeller, forskelligt pålæg samt ost, og hertil godt dansk kernerugbrød. At vi kan servere dette er udelukkende takket være skibenes overdådige gavmildhed; det sker således ikke sjældent, at vi forlader et skib med tasken fuld af gode varer, vi kan servere for de fastboende. Det er ganske enkelt fantastisk. Et kulturelt og socialt samlingspunkt Der er rigtig god opbakning omkring kirkens aktiviteter. Det betyder, at det hurtigt bliver rigtig sjovt at arrangere f.eks. fastelavn, grillaftener, vandreture, hyggeaftener, familiedage og lignende, for så er der noget ved det. Det er oven i købet sådan, at når nye danskere kommer hertil og spørger efter, hvor man kommer i kontakt med andre danskere hernede, så henvises de altid til kirken som det første. Sikken en privilegeret status. Kirken som et givende sted Således er kirken ikke blot et sted, som er givende for søfolkene og de fastboende danskere; som ansatte får vi også utroligt meget ud af det, lige fra farverige historier fra de syv verdenshave til den fortrolige samtale og nye venskaber med danskerne herude. Og når den tilskadekomne sømand afslutter samtalen med at fortælle, hvor meget det betyder for familien derhjemme at vide, at kirken er der og besøger ham i disse svære tider, så langt hjemmefra, kan vi ikke undgå at komme til at føle os utroligt privilegerede over at få lov til at lave kirke. Anne og Mikael Giødesen Vort daglige arbejde kan følges på hjemmesiden: 16

17 Fra sognemedhjælperen SOMMERCAFÈ Cafeen er åben alle tirsdage i juni, juli og august fra kl Vi mødes i kirkehaven når solen skinner er vejret ikke med os rykker vi ind i Sognehuset. Alle er velkomne til et par gode timer med sang, fortælling, hyggeligt samvær, mundgodt og leg for både voksne og børn. Kirkebil kan bestilles ved sognemedhjælperen på telefon Kom ud og nyd sommeren. Venlig hilsen sognemedhjælper Maria-Louise Bøg Hansen Kirkens Genbrug DANMISSION Jægergårdsgade Århus C Tlf Se også kirkebladet på hjemmesiden under 17

18 Røsten i ørkenen: Gud er i bilosen Jeg har moret mig meget over en affaldspose, som man finder i toget hos DSB. Den har grønt græs på, og der sidder en mariehøne på et af stråene. Bag ved græsset ser man skinnerne forsvinde i en grøn sky. Græsset får en til at tænke på Brorson. Det mindste græs jeg undrer på. Og mariehønen er næsten på vej op til Vorherre for at bede om godt vejr. For det går jo ikke godt med vejret og slet ikke med græsset. Med meget små bogstaver står der nederst: Denne bærepose tager hensyn til miljøet. Det er dét, der har moret eller undret mig. Hvordan kan en bærepose tage hensyn? Det er et helt H.C. Andersen-eventyr. Prøv at tænk denne grønne hær af små bæreposer, der alle tager hensyn. Jeg kan allerede forestille mig, at naturen nejer og siger: Mange tak, I små bæreposer. Bæreposerne håber naturligvis, at dem, der bærer poserne, også tager hensyn til miljøet. Og det gør de alene ved at køre i tog. Det er blevet en from handling. Tag toget nedsæt dit CO2 udslip. Togrejsen er blevet en måde at få syndernes forladelse på. Bæreposen er en afladspose. FN er nemlig blevet vor tids svar på den katolske kirke. Når dens klimapanel af kardinaler udtaler noget, da skal vi alle adlyde. FN er ufejlbarlig, og kætteri tillades ikke. Toget er blevet grønt, men engang var det det stik modsatte. Toget kaldtes i USA for maskinen i haven. Det var udtryk for den mekaniske kultur, der ødelagde det organiske samfund. Prøv at husk de gamle reklamer for Lyntoget, da det kom. Toget repræsenterer fart, dynamik, modernitet, teknik, fremskridt og civilisation. Nu er det blevet det modsatte. En kørende syndsforladelsesanstalt. Et pilgrimstog på vej til paradis. Et symbol på modstand mod det moderne og civilisationen. Tog er nu natur på samme måde som harmonisk øko-mælk fra Arla. Der er ikke underligt, at Morten Korch-film har fået en renæssance. Det kan ikke undre nogen, at en lille elite af kirkefolk nu også synes, at kirken skal være grøn. Dermed er kirken som alle andre og som alt andet. Alle partier er som bekendt grønne, og derfor har vi ikke et parti, der hedder De Grønne. Hvis DSB s pæreposer kan tage hensyn til miljøet, så kan kirken vel også. Dog er bæreposerne allerede lidt bagefter, for vi taler faktisk mere om klimaet end om miljøet. Vi har endog fået to ministerier for hver af de to dele. Klimaet har flere fordele end miljøet. For det første kan vi tjene på klimaet. Det er en vækstfaktor. Miljøet koster en masse penge og er mest for de rige og velbjergede. Klimaet eller kampen mod CO2 kan også skabe et varmt, globalt fællesskab. 18

19 V. Lektor Hans Hauge Vi er alle med i kampen og der findes ingen militærnægtere og det er ganske upassende at være kætter eller ikke-troende. Faktisk kunne man anse klimakampen for en ny verdensreligion. Denne kamp bygger på respekt for videnskaben, som de siger i USA. Der er med andre ord en forbindelse mellem denne videnskabsrespekt og klimakampen. Hvad er en videnskabelig sandhed? Det er en sandhed, som videnskabsmænd er blevet enige om, og hvis du ikke er enig, er du ikke videnskabelig. Videnskaben er blevet enig om, at der vil ske en katastrofe om 100 år, men den kan vi jo ikke erfare. Den kan ikke være empirisk. Der sker med andre ord en videnskabelig oprustning og i takt med denne, afkristnes de lande, hvori det sker. For kirken er afkristningen et langt alvorligere problem, end at der er nogle, der får våde fødder på Maldiverne om 100 år. Blot et lille eksempel. På DR1 sender man netop i påsken en stor serie om Darwin og darwinismen. Darwin hører hjemme i biologiundervisningen, hvorfor skal der laves folkelig biologiundervisning i statsradiofonien? Økologi hvis nogen husker ordet er et stykke naturvidenskab. Jo mere grøn kirke, jo mere forsvinder Guds ord ud af Guds hus. Vi skal ikke have en grøn kirke, men en kristen. Og for at komme i kirke, skal man køre i bil. Det er en trøst, at Gud også er i bilosen. Når man så kommer frem, skal der ikke prædikes klimakatastrofe, men der skal siges: Ingen er så tryg i fare, som Guds lille børnskare. Hans Hauge Englebørn II 19

20 For børn og børneinteressede Babysalmesang efteråret 2009 Tirsdage kl Første gang tirsdag d Babysalmesang forgår i kirkerummet hvor vi vil synge, lytte, sanse og danse. Salmesangen kan skabe en unik kontakt mellem et lille barn og en voksen. Din stemme er en af de vigtigste i barnets liv, derfor er det ikke vigtigt hvor godt du synger men at du synger. Alder: barnet skal ved begyndelsen være 2 til 6 mdr. Deltager antal pr. hold: 14 voksne med hver ét barn. Det er gratis at deltage. Tirsdag d holder vi efterårsferie og søndag d deltager vi som afslutning på forløbet i familiegudstjenesten kl Tilmelding til babysalmesang senest d. 24. august 2009 til sognemedhjælper Maria-Louise Bøg Hansen på sognemedhjaelper@sktlukaskirke.dk Børnesang og salmeklang efterårsholdet 2009 Mandage kl Første gang mandag d Vi mødes i kirkerummet, hvor vi synger nyt og gammelt salmer og sange. Vi flyver som fugle og hopper som bavianer. Vi spiller på små instrumenter og stikker hovederne ned i spande. Vi udforsker kirken og gemmer os under himlen. Kom og være med i børnevrimlen. Børnesang og salmeklang er for alle børn i alderen 9 mdr. til og med 2 år samt deres voksne om du er forældrer, bedste eller barnepige spiller ingen rolle. Vi holder efterårsferie mandag d og søndag d kl deltager vi som afslutning på forløbet i familiegudstjenesten. Det er gratis at deltage i børnesang og salmesang. Tilmelding senest d til sognemedhjælper Maria-Louise Bøg Hansen på sognemedhjaelper@sktlukaskirke.dk 20

21 Kirke også for børn, unge og familier Skt. Lukas Kirke har i løbet af året en vifte af tilbud til børn og familier i området. Babysalmesang Vi har i det forløbne år oplevet stor interesse for babysalmesang og har derfor oprettet dobbelt så mange hold som planlagt. Således har der ca. 60 babyer + deres forældre været til babysalmesang siden sensommeren Babysalmesang forgår i kirkerummet hvor vi synger, lytter, sanser og danser. I Danmark har vi en rig salmeskat. Vi har salmer til både glade og svære stunder. Synges salmerne ind i barnets første leveår vil de ligge gemt i erindringen for livet. Samtidig kan sang skabe en unik kontakt mellem barn og voksne. Børnesang og Salmeklang Den store interesse for babysalmesang har afstedkommet et nyt initiativ for børn i alderen 9 måneder til 2 år nemlig Børnesang og Salmeklang. Vi synger nye og gamle sange/salmer, bruger små instrumenter og går på opdagelse i kirkerummet. Hver uge kommer forældre, bedsteforældre og barnepiger sammen med børnene til en hyggelig times sang og bevægelse hvor hele kirkerummet indtages. Det for børn Et nyt samarbejde om børnegudstjenester mellem Skt. Lukas og Sct. Pauls Kirke har set dagens lys. Den første gudstjeneste i det tidlige forår blev godt besøgt. Både sognepræst Vibeke Houmøller og Erik Møller var denne dag trukket i kjolen og en flok trofaste frivillige lavede dejlig mad. Under spisningen blev der også plads til voksensnak og hyggelig leg. Vi ser frem til igen i efteråret at byde indenfor til Det for børn. 0. klasserne på besøg Skt. Lukas Kirke inviterer hvert år i september de nye 0. klasser fra Forældreskolen og Fjordsgadeskole over i kirken til et par hyggelige timer. Præsten fortæller lidt om kirken og vi synger sammen. Derefter er der rundvisning hvor vi bl.a. lægger vejen forbi orglet og hører lidt om hvordan det virker. Bagefter er der fortælling og kreativt værksted ved sognemedhjælperen. Hvad der fremstilles i værkstedet udstilles efterfølgende i krypten. Mini-konfirmander Mini-konfirmand undervisning er et frivilligt tilbud til elever på 3. klassetrin som vi pt. tilbyder til elever fra Forældreskolen og Fjordsgadeskole. Med udgangspunkt i historierne fra Biblen laver vi forskellige aktiviteter lige fra rollespil over kampen mellem godt og ondt til fine billeder der udstilles i Sognehuset. Fortællingerne afstedkommer også mange gode snakke om kristendom samt om livets store og små spørgsmål. Hvert forløb afsluttes ved en familiegudstjeneste. I julen 2008 opførte minierne krybbespil og til påske 2009 dramatiserede de over de sidste dage af Jesu liv - begge gange sammen med skolekoret fra Fjordsgades Skole. Juleafslutninger Hvert år op til juleferien holder Fjordsgades Skole og Forældreskolen gudstjeneste i kirken. I 2008 inviterede vi for første gang dagplejebørn, vuggestuer og børnehaver til julegudstjeneste. Sammen med de mindste børn pakkede vi gaver ud gaver der kunne fortælle om julens glade budskab. Medens en gruppe frivillige voksne tog børnehavebørnene med ud på rejsen til Betlehem. Konfirmander Skt. Lukas Kirke har pt. konfirmandundervisning for elever på 7. og 8. klassetrin fra Fjordsgades Skole, Forældreskolen og Rudolf Steiner Skolen. Konfirmanderne har i år deltaget i Kyndelmissegudstjenesten, natkirke og sammen med konfirmander fra Langenæs haft tema dag om Slut sult nu i forbindelse med indsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp. Som ansat ved Skt. Lukas Kirke fylder børn, unge og deres familier på denne positive og deltagende måde godt op i hverdagen. 21

22 Fra Menighedsrådsformanden Kimer I, Klokker! Ja, kimer hver dag i det dunkle! byder Grundtvig kirkeklokkerne i julesalmen fra 1856 af samme navn, nr. 100 i salmebogen. Hvor meget der end bydes, forlanges, spørges, måske tigges og be s, så kan Skt. Lukas Kirkes to klokker hverken kime eller ringe lige nu, og måske en god del af sommeren med. Desværre. Klokkerne kræver en større restaurering. Det er hårdt at være klokke i det åbne tårn. Vind, vejr og tidens tand er sat ind. Den største klokke er fra 1947 og støbt på Brønderslev Jernstøberi. Den har en diameter på 1440 mm og vejer i sig selv ca kg. Klokken er omstøbt i 1947, fordi den styrtede ned på tårnplatformen under en ringning. Det skal vi ikke opleve igen. På klokken er der indgraveret. Gjort af Jyske Jernstøberier i Brønderslev til Sankt Lukas Kirke i 1947 Frygt ikke se jeg forkynder jer en stor glæde. Den mindste klokke er den ældste og støbt til kirken i Den har en diameter på 1060 mm og vejer ca. 800 kg. Den klokke er dekoreret i overensstemmelse med kirkens øvrige udsmykning og den bærer indskriften: Med Jesus frelst uden Jesus fortabt. Ernst Christian Wiese, præst ved Sct. Pauls Kirke I den vurdering Menighedsrådet har fået fra klokkeeksperterne rådes der til at bygge et stillads inden i tårnet, så det bliver lettere at følge tidens fremtidige tand. Det bliver noget af et projekt, for stilladset må ikke kunne ses ude fra, klokkerne hænger nemlig frit, da de udgør en integreret del af tårnets arkitektur og fra arkitektens side tænkt som frithængende frugter. En mesters tanke. Slår man klokke op på nettet, står der, at alle kirkeklokker har det til fælles, at de bevæger sig med stor kraft frem og tilbage, og at klokkerne sidder i en bom, enten en skydebom eller en vuggebom. Vores klokker er frithængende efter vuggebomssystemet og bevægelsen sættes automatisk i gang ved hjælp af et urværk. Mange steder på landet er der en fast klokker/ringer, der betjener klokkerne manuelt. Tit er det graveren. Helt klokkeklart skærpes opmærksomheden mod klokker, fordi der er noget med vores egne. Men i øvrigt mener jeg, de fleste mennesker har en holdning til kirkeklokker, hvis de bliver spurgt. Måske fordi klokkerne minder om, at tiden går og evigheden os forestår. Som både Brandt og Agerbak skriver det i salmebogens nr. 275 og 399. Så kan skræddersvenden i Wessels Kærlighed uden strømper nok så meget sige, at klokken kun er for skomagere og skræddere. Og hvad med udtrykket din klokker eller din klodrian. Hvem har ikke udtrykt sig sådan, eller tænkt det? Udtrykket er faktisk en afledning af kordegn! Vi siger også klokkefår! Eller måske falder tanken på Victor Hugos roman, Klokkeren fra Notre Dame der både er ulykkelig og pukkelrygget. Eller på Hvem ringer klokkerne for? Titlen på Hemingways roman om den spanske borgerkrig. Vi kommer selvfølgelig heller ikke uden om molbohistorien om kirkeklokken. Om dengang, da der blev tale om, at fjenden stod for landet og snart kunne ventes, og molboerne tænkte på, hvad de først skulle frelse af gods og løsøre. Det, de havde kærest var deres gamle kirkeklokke, så den ville de først redde. Da de omsider fik den maset og tumlet ned, rådslog de om, hvor de bedst skulle finde et gemmested, så fjenden ikke kunne hitte den. Til sidst blev de enige om at sænke den i havet. Men næppe var den gået til bunds, før de fik betænkeligheder, for godt nok var den nu af vejen, men hvordan skulle de finde den igen. Indtil en af dem fik et fiffigt indfald. Vi kan jo sætte et mærke ved den og med de ord trak han sin lommekniv op, og skar et stort mærke i den side af båden, hvor klokken var kastet ud. Nu skulle de nok finde deres klokke igen. Apropos Mols, hvor kirkerne ligger tæt passer Grundtvigs Mellem ædle malme nr. 783, særlig godt. I vers 2 skriver han: Kirkeklokke! Ej til hovedstæder støbtes du, men til den lille by, hvor der høres trindt når barnet græder og inddysses blidt ved vuggesang. I Jeppe Åkjærs Jeg er havren står havren, når aftenklokken ringer fred, på sin tå og ringler med skriver Johs. Johansen i sin høstsalme: Nu går vi glad vor kirkegang, hør klokkerne ringer smukt. Det kommer de heldigvis til igen fra Skt. Lukas Kirke. Men desværre ikke til den 18. maj i år, når Den Gamle By ønsker at markere 100årsdagen for verdensudstillingen ved, at alle 22

23 byens kirker ringer kl Lydbilledet i Århus har ændret sig meget i de forløbne år, og kirkeklokkerne er noget nær det eneste, der stadig lyder som dengang. Vi har desværre måttet melde hus forbi. Nu nok om det, men mon ret mange er klar over, at der er noget der hedder Den skandinaviske klokkenistskole i Løgumkloster, endda med universitets status. Uddannelsen retter sig nu ikke mod kirkeklokkeringere i almindelighed, men mod klokkenister, der skal lave klokkespil. Det er for fristende, fordi vi nu er så optaget af klokker, ikke lidt floskelagtigt at spørge Hvem ringer klokkerne for? Lidt omskrevet er det det, Biskop Karsten Nissen fra Viborg Stift har udfordret menighedsrådene i sit stift til at drøfte. Hvordan de lokalt lever op til ansvaret for folkekirkens liv og vækst. Med andre ord, hvem mener menighedsrådene klokkerne ringer for, og hvordan tages der vare på ansvaret. Hvordan forsøger rådet at imødekomme de ønsker, det givne sogn måtte have. Det er en meget vigtige samtale, så derfor vil Karsten Nissen afholde seks møder rundt i stiftet. Sognenes præster, menighedsrådsformænd og næstformand er indbudt. Den målgruppe er helt bevidst, siger han, for at understrege Luthers ord om, at enhver, der er krøbet ud af dåben, samtidig er indviet til pave, biskop og præst. Så medlemmerne af et menighedsråd har simpelthen ansvar for det kirkelige arbejde i sognet sammen med præsten. Derfor bør de nye råd give sig tid til en konstruktiv fælles drøftelse af folkekirkens opgave og beslutte, hvordan man bedst muligt lever op til sit ansvar for folkekirkens liv og vækst lokalt. Karsten Nissen understreger, at det drøftelsen skal handle om, er det lokale kirkeliv. Der skal overhovedet ikke presses noget bestemt syn ned over rådene. Tværtimod. Altså, vores opgave i Skt. Lukas Kirke er, at vi skal forholde os til, hvordan evangeliet skal mødes af nutidens udfordringer i vores sogn. Og også hvordan vi får det kommunikeret godt nok ud i sognet. Så jeg vil gerne lige med det samme rette en kraftig opfordring til hele sognet om at være os behjælpelig med, hvordan kommunikationen kan blive bedre. Det er bare med at komme an. For når det kommer til kommunikation køber biskoppen i Viborg overhovedet ikke påstanden om, at det er pressens eller for den sags skyld ateisternes skyld at medierne ofte bringer negativ omtale af folkekirken. Nej, det er op til os selv at vende mediebilledet, og det gør vi kun ved at blive bevidst om vores opgave som menighed. Og disse overvejelser må starte i menighedsrådet, er hans påstand. Vi skal selvfølgelig strenge os yderligere an i Skt. Lukas. Der er udarbejdet et stort vejledningsmateriale, der deles ud på turneen rundt i stiftet. Heri understreges det, at det er vigtigt, at et menighedsråd har en sogneprofil, der tager udgangspunkt i fakta, for så er det muligt at gøre sig klart, hvilken virkelighed der arbejdes ud fra. Vi har allerede fået udarbejdet en sogneprofil på vores sogn. Det skrev jeg bl.a. om i sidste kirkeblad. Det har været et meget værdifuldt og afgørende kendskab og redskab, hver gang en ny dør er åbnet ind til Lukaskirken. Folkekirkens medlemmer har vidt forskellige forventninger til kirken, så hver gang et nyt område, et nyt tilbud, en ny dør er på dagsordenen, er det relevant at gøre sig klart, hvilken målgruppe, der rettes henvendelse til. Derfor har vi i de forløbne halve år, siden rådet trådte sammen, dannet en masse udvalg, der kan være med til at sikre, at vi når ud til flest mulig. Udvalgene er i deres vorden endnu og skal lige finde deres ben. Vi har nedsat arrangementsudvalg, bygningsudvalg, økonomiudvalg, skolekirkeudvalg, kirkebladsudvalg, sognemedhjælperudvalg unge, sognemedhjælperudvalg ældre, visionsudvalg, valgudvalg, forretningsudvalg, sikkerhedsudvalg, højskoleudvalg, festudvalg, studietursudvalg, ansættelsesudvalg, musikudvalg og Team Undervejsudvalg. Nogen af udvalgene er lovbefalede. De andre er skabt ud fra de behov menighedsrådet ønsker at imødekommer fra sognet. Det vil i øvrigt altid være muligt at nedsætte ad. hoc udvalg. Så hvis der er områder, ideer, ønsker på tiltag, der fortjener større opmærksomhed for måske senere at føres ud i livet, så vær hjertelig velkommen til at lade os det vide og til at være med i et udvalg. Og nu, lige til sidst, et par perler fra påsketiden: Orglet sætter i gang, Vibeke kommer ind i messehagel. Glad lyder det fra mini konfirmanderne ved min side Der er Vibeke sejt tøj! Kort efter træder endnu en kirkegænger ind. Jeg får et lille puf Er det dronning Margrethe? Nej, det er fru Gundelach. Skt. Lukas Kirkes første dåbsbarn, altid stilig og med hat. I 5.vers nr. 468 skriver Kingo om nadveren: Hvordan det sker, jeg ved det ej Her har han ikke vist mig vej, min sans så højt sig ej bør sno, det er mig nok, hans ord at tro. Sådan! På gensyn i Skt. Lukas Kirke Karen Haugstrup 23

24 Louises hjørne: Fem i farten Bjarne Lenau Henriksen Korshærschef - Hvad betyder kristendommen for dig? Kristendommen lever jeg af og dør forhåbentlig med. Den er mit livsgrundlag. Guds altfavnende og tilgivende Kærlighed ligger rundt om mit liv som en konstant åbning mod tilværelsen i alle dens afskygninger, også når den er allermest umulig. - Hvordan indgår kristentroen i dit arbejde? I mit arbejde som præst og chef for Kirkens Korshær betyder kristentroen et ubetinget ja til det sårbare, skrøbelige og ødelagte menneskeliv. Den betyder med Kaj Munks ord, at jeg gerne vil vidne om Gud, så livet bliver dyrebart for andre. - Er der en passage eller et skriftsted i Bibelen, der har særlig betydning for dig? Salme 23 i den gamle oversættelse: Herren er min hyrde, mig skal intet fattes. Det giver livsmod og styrke. Jeg tør godt leve, jeg tør godt kaste mig ud i livet, jeg tør godt gå min næste i møde. Jeg tør satse på trods af mine fejl og mangler. Jeg tør godt risikere et nederlag. For det meste. - Hvilken helligdag betyder mest for dig og hvorfor? Påskesøndag. Her ligger håbet som en protest mod døden. Her snød Gud døden ved at lade sin Søn opstå. Døden blev taget til fange i opstandelsen og mistede dermed sin evighedskarakter. Det er døden aldrig kommet sig over. - Har du en yndlingssalme og hvorfor? Jens Rosendals De dybeste lag i mit hjerte (DDS nr. 28). Især sidste vers er uendeligt smukt og fortæller om den daglige opstandelse, hvor vi får lov til at leve på ny og på ny som Guds elskede skabninger. Jeg læser den dagligt. At uro kan vendes til glæde, /min længsel til det, jeg formår:/ at rejse mig nyskabt og leve/ på jorden, mens dagene går. Udlejning af krypt og sognehus Menighedsrådet har udarbejdet et regelsæt for, hvem der kan leje sognehuset og kirkens krypt, til hvilke formål, samt hvornår lokalerne kan benyttes. Der er nu mulighed for at arrangere kaffe i forbindelse med bisættelser/ begravelser, der foregår i kirken. Samt mindre receptioner i forbindelse med vielser foretaget af én af kirkens to præster. Interesserede kan få yderligere oplysninger ved at kontakte kirkekontoret.