Borgerdialogudvalget. Ledestjerner og principper, december 2014
|
|
- Ingvar Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Borgerdialogudvalget Ledestjerner og principper, december 2014
2 Indledning Borgerdialogudvalget har aftalt en række ledestjerner for dets arbejde. De fremgår af figur 1. Medborgerskab, ejerskab og fælles ansvar Kommunen som medspiller - ikke som modspiller Effektiv og målrettet kommunikation Principper for borgerdialog Åben og ærlig kommunikation Sammenhæng mellem det vi siger og det vi gør tillid Imødekommenhed Figur 1: Borgerdialogudvalgets ledestjerner Med ledestjernerne som begrebsramme har Borgerdialogudvalget holdt en række møder med områderne og repræsentanter fra forskellige foreninger, grupper af borgere og bestyrelser for kommunens skoler og institutioner. På baggrund af udvalgets foreløbige afdækning af borgerdialogen i Rudersdal Kommune er der udledt en række principper. Afdækningen omfatter: Børneområderne: Skole og Familie Børneområdet Borgerserviceområderne: Borgerservice og Digitalisering Teknik og Miljø Byplan Ældre samt Psykiatri og Handicap Beskæftigelse og Kultur Udvalgets ledestjerner og principper er fremstilles i nedenstående opsamling. 2
3 Definitioner Begreber som information, kommunikation og dialog bruges ofte i flæng og uden klarhed om, hvad der bør forstås ved de enkelte begreber. I borgerdialogudvalgets arbejde har vi valgt følgende forståelse af de tre begreber: Information tager afsæt i afsenders behov, og kan forstås som et svar på et foreliggende spørgsmål, mens kommunikation almindeligvis forstås i forlængelse af den latinske betegnelse, at udveksle meddelelser, gøre fælles eller at dele med nogen. Sidst, men ikke mindst afspejler dialogen samtalen. De forskellige forståelser er søgt illustreret i nedenstående figur. Figur 2: Forståelser (information, kommunikation og dialog) 3
4 Første ledestjerne: Medborgerskab, ejerskab og fælles ansvar Medborgerskab, ejerskab og fælles ansvar sætter som ledestjerne fokus på den kommunikation, der støtter det aktive medborgerskab og lokalsamfundets ejerskab og ansvarlighed. Principper Fællesskabets mål og det fælles ansvar fremhæves i Rudersdal Kommunes borgerdialog. Samtidig anerkender kommunen borgernes fokus på individuelle interesser og det nære miljø og hermed, at borgerne stiller spørgsmålet: Hvad betyder det for mig? Borgernes gevinst ved at deltage i det demokratiske liv - herunder i særdeleshed muligheden for at påvirke udviklingen ved at tage ansvar og søge indflydelse understreges i dialogen. Kommunen kommunikerer tydeligt om borgernes reelle indflydelsesrum. Det gode naboskab understøttes gennem kommunens borgerdialog med fokus på det fælles ansvar i lokalsamfundet. Borgerinddragelse og co-creation vægtes højt i Ruderdal Kommune, og det anerkendelse, at godt samarbejde kræver stort arbejde og fleksibilitet. Baggrund Hvad betyder det for mig? Det kan være en udfordring at få den brede borgergruppe til at tage aktivt del i dialogen om udviklingen af kommunens service. Den største interesse er der omkring meget lokale arrangementer fx forældremøder i klassen, og der hvor den enkelte borger har noget på spil, fx hvis anlægsprojekter har direkte indflydelse på grundejeres ejendom. Det er derfor væsentligt at fremhæve, hvad et projekt, en politik eller et initiativ betyder for den enkelte, når man ønsker at engagere borgerne. 4
5 Hvad får jeg ud af at deltage? Samtidig er det væsentligt at sætte fokus på, hvad borgerne, frivillige og samarbejdspartnere får ud af at tage aktiv del i kommunens arbejde. Her kan de gode eksempler medvirke til troen på, at deltagelse gør en forskel for den enkelte. Blandt de gode eksempler kunne bl.a. være skolebestyrelsens indflydelse på skolens hverdag eller beboere på et bosteds indflydelse på indretningen af nye lokaler. Synliggørelse af andre gevinster ved deltagelse som fx ny viden og inspiration eller socialt samvær, kan også være med til at øge engagementet. Det gode naboskab Et stærkt lokalsamfund og det gode naboskab er væsentligt for at sikre engagement i lokalmiljøet og forebygge konflikter. Kommunen har bl.a. valgt at støtte det gode naboskab for at forebygge konflikter i forbindelse med boligombygning og vedligeholdelse af bl.a. hæk, hegn og fortov, som er områder, der ofte giver nabostridigheder. Kommunen ønsker i denne forbindelse at udbrede de gode eksempler på naboer, som vælger at gå i dialog og måske give den ældre nabo en hånd med hækkeklipning eller snerydningen fremfor at indlede en konflikt. Partnerskab og co-creation Rudersdal Kommune vægter strategisk samarbejde med bl.a. kommunens virksomheder og frivillige organisationer højt. På beskæftigelsesområdet indgår kommunen fx i partnerskaber med lokale virksomheder om jobskabelse, og på kulturområdet er der fokus på den tætte dialog og sparring med de frivillige organisationer. På begge områder er der fokus på at udvise fleksibilitet og yde en målrettet indsats for at skabe optimale rammer om samarbejdet. På Ældreområdet indgår en lang række frivillige i det daglige arbejde på områdets institutioner. Der er imidlertid et potentiale for at inddrage kommunens mange ressourcestærke borgere yderligere i en tættere dialog med kommunen, hvilket der er fokus på i flere områder. 5
6 Anden ledestjerne: Effektiv og målrettet kommunikation Effektiv og målrettet kommunikation har fokus på at styrke dialogen gennem optimal brug af alle kanaler, med særlig opmærksomhed på løbende effektivisering gennem optimal brug af de digitale muligheder. Målrettet kommunikation handler om, at kommunikationens omfang, form, indhold og kanal vælges ud fra en saglig vurdering af tema og målgruppe for kommunikationen. Principper Rudersdal Kommune kommunikerer digitalt med borgerne samtidig med, at den nære borgerdialog vægtes, hvis emnet forudsætter personlig kontakt. Borgerne føler sig mødt i dialogen med Kommune, og information fra kommuen er direkte, vedkommende, målrettet og tydelig, ift. hvad borgeren forventes at handle på. Der er fokus på at udbrede kendskabet til digitale løsninger, det offentlige system og borgernes ejerskab til egne oplysninger fra det offentlige i Rudersdal Kommune. Det er tydeligt for kommunens borgerere, hvor og hvornår de kan henvende sig med spørgsmål og anmodninger om hjælp og støtte. Baggrund Digitalisering og valg af kanal Kommunen prioriterer, at borgere kan finde vedkommende og målrettet information via kommunens digitale kanaler. Borgerne skal desuden kunne tilgå struktureret og personaliseret information fra kommunen digitalt samtidig med, at de skal kunne betjene sig selv og kommunikere med kommunen digitalt. Borgernes dialog med kommunen understøttes bl.a. gennem mulighed for SMS eller mail advisering forud for møder med kommunen. 6
7 Borgerne skal føle sig mødt Der lægges vægt på det direkte møde med borgerne i forbindelse med mere komplicerede sager, hvor borgerne har behov for mere udpræget hjælp og støtte. Samtidig tager kommunen initiativer til at møde borgerne i lokalsamfundet og invitere borgerne til deltagelse i udviklingsprojekter mv. Det er et nøgleelement i forbindelse med udviklingen af kommunens borgervendte digitale løsninger, at borgerne skal føle sig mødt. Der lægges i forbindelse med udvikling af kommunens nye digitale platform Rudersdal.dk vægt på at ramme den enkelte borgers behov for information og selvbetjening så præcist som muligt. Brugerne skal opleve tryghed og god vejledning og guidning. Borgernes forståelse for det offentlige For nogle borgere kan det være svært at gennemskue det offentlige system. De mange nye digitale løsninger, hvor fx borgerens skat mv. beregnes uden borgerens medvirken, betyder at borgernes oplevelse af ejerskab til personlige oplysninger fra det offentlige yderligere formindskes. Rudersdal Kommune arbejder fortløbende på at skabe et let tilgængeligt overblik over relevante oplysninger og handlemuligheder for den enkelte borger, hvor borgeren via SMS eller mail adviseres, når der foreligger noget, borgeren skal forholde sig aktivt til. Let tilgængelig kontakt Rudersdal Kommune har fokus på at forenkle de digitale arbejdsgange i forbindelse med opbygning og vedligeholdelse af kontaktoplysninger til borgerne. Når borgerne har behov for kontakt med en funktion eller en institution i kommunen, skal det være nemt for borgerne at finde frem til de rette kontaktoplysninger. 7
8 Tredje ledestjerne: Sammenhæng mellem det vi siger og det vi gør tillid Sammenhæng mellem det kommunen siger og det kommunen gør, skal medvirke til at styrke tilliden mellem kommunen på den ene side og borgere og samarbejdsparter på den anden gennem tydelig kommunikation af muligheder og handlerum og hermed en klar forventningsafstemning. Principper Rudersdal Kommune lægger vægt på at afstemme borgernes forventingerne til deres muligheder for at opnå indflydelse, samt kommunens kommunikation og service. Kommunen understøtter borgerdialogen gennem servicemål for information og dialog på de enkelte serviceområder. Praksis i kommunen tager udgangspunkt i en service- og partnerskabskultur, hvor der lægges vægt på personlig og regelmæssig kontakt til samarbejdsparter. Baggrund Forventningsafstemning som fundament Frugtbare sagsforløb og samarbejdsrelationer fordrer en klar forventningsafstemning ift. de overordnede rammer for forløbet. Det gælder bl.a. i forbindelse med partnerskaber med frivillige organisationer, borgere m.fl. Her er behovet for klar afgrænsning af, hvad der er mulighed for at få indflydelse på, og hvad der fx er politisk bestem eller lovbestemt. Samtidig har kommunen en væsentlig opgave i at afstemme forventninger med borgerne om kommunens handlerum. Fx er det ofte en udfordring for naboer og pårørende at forstå, at kommunen ikke som myndighed kan tvinge en psykisk syg borger til at modtage hjælp, selvom behovet er åbenlyst. Sammenhæng og servicemål Et andet område, hvor det er væsentligt at afstemme borgernes forventninger, er ift. med hvilken frekvens og via hvilke kanaler, kommunen kommunikerer. Det gælder fx for forældre med børn i skoler og institutioner. Rudersdal Kommune ønsker at forventningsafstemme gennem bl.a. servicemål for information og dialog på de enkelte serviceområder. Det er samtidig afgørende for borgernes tillid, at udmeldte servicemål stemmer overens med den reelle praksis. 8
9 Service- og partnerskabskultur Rudersdal Kommune prioriterer arbejdet med en service- og partnerskabskultur, hvor dialogen med borgere og samarbejdspartnere i højere grad hviler på fælles løsninger og gode argumenter end på rettigheder og pligter. Kommunen ønsker bl.a. at fremhæve værdien af et godt naboskab, og hermed flytte fokus fra rettigheder til dialog og fælles løsninger i lokalmiljøet, fx i forbindelse med grundlejeres byggeprojekter. 9
10 Fjerde ledestjerne: Imødekommenhed Med imødekommenhed er fokus på at vende perspektivet, så borgerens eller samarbejdspartnerens oplevelse af dialogen i højere grad er med til at definere kommunens kommunikative linje. Principper I forbindelse med oplysning af borgerens egen sag og co-creation, lægger Rudersdal Kommune vægt på, at dialogen bliver borgerstyret, og hermed tager udgangspunkt i borgerens egne formulering af deres behov og ønsker. Rudersdal Kommunes information til borgerne er i indhold og form modtagerorienteret. Kommunen træffer i de relevante sager afgørelser ud fra et rehabiliteringsperspektiv med fokus på borgerens ressourcer og ansvar for eget liv. Baggrund Borgerstyret dialog Rudersdal Kommunens fokus på brugerstyret dialog kommer bl.a. til udtryk i sagsbehandlingsprocessen, hvor borgerens ønsker og behov er med til at definere rammen om dialogen. Modtagerorienteret information Rudersdal Kommunen har fokus på, at information fra kommunen skal være modtagerorienteret. Det betyder, at indholdet og formen er udarbejdet med modtageren for øje. Et eksempel er processen om kommunens nye digitale platform Rudersdal.dk, som udvikles på baggrund af en række borger-/brugerrejser, som er udarbejdet på baggrund af interviews med en række rudersdalborgere. Samtidig testes nye versioner løbende af borgere i kommunen. Rehabiliteringsperspektiv Der er indenfor de senere år sat fokus på rehabilitering og på borgerens egne ressourcer og eget ansvar for at skabe forandring. Bl.a. på Psykiatri og Handicap samt Ældreområdet er der fokus på 10
11 borgerens ressourcer, og borgerens perspektiv skærpet. Borgeren skal sætte sine egne mål, og sagsbehandleren skal tage afsæt i borgerens udtrykte ønsker og behov. 11
12 Femte ledestjerne: Åben og ærlig kommunikation Åben og ærlig kommunikation fokuserer på en åben og inddragende tilgang, hvor borgere og samarbejdsparter inviteres ind som ligeværdige partnere i forbindelse med idéudvikling og udbredelse af strategier, principper og initiativer. Principper Aktive og engagerede borgere inviteres til at være ambassadører for kommunens strategier og projekter ift. mindre opsøgende borgere. Rudersdal Kommune inviterer borgere og samarbejdsparter ind i udviklingsprojekter og strategiprocesser med fokus på samskabelse og partnerskab. Kommunen har fokus på en ligeværdig dialog med udgangspunkt i en anerkendelse af, at borgerne ofte er større eksperter indenfor konkrete emner end kommunen. Borgeres, frivilliges og samarbejdsparters bidrag tages alvorligt gennem et tilbud om reel indflydelse tidligt i forløbet, systematisk opsamling på processen og omsættelse borgernes bidrag til handling. Rudersdal Kommune giver en tydelig tilbagemelding til bidragsydere på resultaterne af processen. Baggrund Aktive borgere som ambassadører På bl.a. psykiatri- og handicapområderne er der en fast praksis med at invitere aktive og engagerede borgere til at være ambassadører for kommunens indsatser og projekter. På denne måde bliver det lettere for kommunen at nå ud til de mindre opsøgende borgere med væsentlige budskaber. På skoleområdet er der tillige fokus på at invitere de ofte meget aktive forældre i skolebestyrelserne til at bidrage til formidlingen af væsentlig information mv. 12
13 Ligeværdig dialog borgerne i ekspertrollen Rudersdal Kommune har på tværs af organisationen fokus på samskabelse og partnerskab med samarbejdspartnere og borgere, med udgangspunkt i en ligeværdig dialog. På kulturområdet arbejdes der ud fra et armslængdeprincip, hvor der lægges op til, at borgerne selv tager initiativ til projekter, som kommunen efterfølgende støtter op om. Denne praksis bygger bl.a. på en erkendelse af, at udviklingen i trends og tekniske muligheder på kulturområdet i dag går så stærkt, at kommunen umuligt kan være eksperter inden for alle områder. Inddragelse der virker Kommunen har gennem en længere årrække haft et stort fokus på inddragelse af borgere, frivillige og andre samarbejdspartnere i strategiske processer og projekter. Borgerinddragelse er imidlertid en svær disciplin, som langt fra altid lykkes. På denne baggrund har kommunen arbejdet målrettet med at forbedre metoderne til borgerinddragelse. Blandt de metoder, som har virket er bl.a.: - At sætte fokus på det lokale og vedkommende - At tilbyde deltagerne reel indflydelse og ligeværdig deltagelse - At gøre deltagelsen mindre forpligtende over tid - At kombinere bidrag fra deltagerne med inspirationsoplæg udefra - At deltagernes bidrag omsættes til konkret handling - At være tydelig omkring resultaterne af processen og give deltagerne en hurtig og klar tilbagemelding På kulturområdet er der gode erfaringer med Ryk Rudersdal, som er et eventbaseret ungedialogforum, som sætter fokus på samarbejdet om arrangementer i kommunen. På psykiatriog handicapområderne inddrager kommunen brugere i forbindelse med fx byggeprojekter. Samtidig har der været fokus på at invitere brugere ind i det strategiske udviklingsarbejde, hvilket bl.a. har udmøntet sig i, at to brugere blev inviteret med på studietur til USA på lige fod med deltagere fra kommunens forvaltning. 13
14 Sjette ledestjerne: Kommunen som medspiller ikke som modspiller Kommunen som medspiller og ikke som modspiller betyder, at der er fokus på borgernes behov ud fra et helhedsperspektiv, hvor hverken særinteresser, den administrative struktur, eller konflikter står i vejen for kommunens fokus på borgerens behov og ønsker. Principper Medarbejdere i Rudersdal Kommune har fokus på at kommunikere kommunens fælles mål og strategier til borgere og brugere professionelt ud fra et helhedsperspektiv, som løfter sig over specifikke interesser. Rudersdal Kommune anerkender konflikter som en del af borgerdialogen, og kommunens frontmedarbejderere har en værktøjskasse til at håndter konflikter med kommunens borgere ud fra en overskudsposition med fokus på konfliktnedtrapning. Kommunens krav og forventninger til borgernes selvhjulpenhed, progression og indsats afhænger af den enkelte borgers ressourcer og overskud. Borgere og samarbejdsparter med mange berøringsflader i kommunen, hjælpes på vej af den primære kontaktperson. I særdeleshed mindre ressourcestærke borgere støttes i kontakten til forskellige afdelinger, og deres sag følges helt til dørs af den primære kontaktperson. Baggrund Professionel dialog i helhedsperspektiv Der lægges vægt på, at kommunens medarbejdere har fokus på kommunens fælles mål og strategier i dialogen med kommunens borgere. Det er væsentligt, at alle medarbejdere har blik for den fælles retning, således at lokale dagligdags udfordringer sættes ind i et helhedsperspektiv. Løbende konflikter som grundvilkår i borgerdialogen Som kommunalt ansat vil man skulle træffe afgørelser, som ikke altid er til fordel for den enkelte borger, og til tider vil en afgørelse have væsentlige konsekvenser for en borger. Det er på denne 14
15 baggrund væsentligt at kommunen anerkender, at der løbende vil opstå konflikter med brugere, pårørende eller borgere generelt. Kommunens medarbejdere skal imidlertid være klædt på til at indtage rollen som den store i konflikten og have en robust redskabskasse til dette. Det øgede fokus på faktorer som rehabilitering, selvbetjening via digitale løsninger og aktivt medborgerskab stiller nye krav til kommunens borgere. Det fordre en differentieret tilgang til kommunens borgere med respekt for den enkelte borgeres ressourcer, kompetencer og tid. Dette gælder bl.a. på det digitale område. Mens fx den ældre borger, som har svært ved digital selvbetjening, skal hjælpes, skal kommunen stille krav til dem, som godt kan dette gælder som eksempel ikke mindst professionelle rådgivere i fx byggesager. 15
16
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereBorgerdialogudvalget. Ledestjerner for borgerdialogen i Rudersdal Kommune, marts 2015
Borgerdialogudvalget Ledestjerner for borgerdialogen i Rudersdal Kommune, marts 2015 Ledestjerner for borgerdialogen i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har valgt at prioritere den gode borgerdialog.
Læs mereAfdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog. Ældre. Bestyrelser, råd og andre formelle fora. Høringsberettigede
Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog Ældre og Psykiatri og Handicap 1. oktober 2014 Borgerservice og Digitalisering Digitalisering og Organisationsudvikling Dette notat er en kort skriftlig
Læs mereAfdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog. Teknik og miljø. Bestyrelser, råd og andre formelle fora. Høringsberettigede
Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog Dette notat er en kort skriftlig opsamling på afdækningen af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog på borgerserviceområderne herunder Teknik
Læs mereAfdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog. Beskæftigelse og Kultur. Beskæftigelse. Bestyrelser, råd og andre formelle fora
Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog Beskæftigelse og Kultur Dette notat er en kort skriftlig opsamling på afdækningen af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog i Beskæftigelse og
Læs mereKommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted Kommunes kommunikations- og borgerinddragelsespolitik understøtter Byrådets vision for Ringsted Kommune
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereKommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereAktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab
Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereHandleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse
Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Bilag til Fokusområde 3 i Velfærdspolitikken Forfatter: Birgitte Lindegaard Nielsen Revideret den 11. September 2017 Dokument nr. 480-2016-303699
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs merePolitik for mødet mellem borger og kommune borgerservice
Indhold Introduktion... 3 Visioner... 4 Skanderborg Kommunes borgerservice kendetegnes ved... 5 Åbenhed i borgerservice... 6 En borgerservice præget af mod og handlekraft... 7 Borgerservice fællesskab
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereOverordnet politik for samarbejde med pårørende
Overordnet politik for samarbejde med pårørende Psykiatri og Handicap 2015 Udkast 5.02.2015 Indledning Overordnet politik for samarbejde med pårørende Denne politik er en overordnet politik for samarbejde
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereDEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS
DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes
Læs mereBorgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015
Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1
LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereBruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereLokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg
Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg 2 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Denne politik er en lokal politik for samarbejde
Læs mereSamarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap
Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk er en afgørende faktor for at skabe en god livskvalitet for ethvert menneske. Derfor
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereDirektørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd
Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereRelationer. høringsudgave. rykker
Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereHvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse?
Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse? Katrine Pram Nielsen Udviklingskonsulent i Frivilligrådets sekretariat E-mail: kp@frivilligraadet.dk Helikopterblikket samskabelse lige nu
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereBland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune
Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereOdense Byråd,
Odense Byråd, 2011 1 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen.
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs merePrincipper for kommunikation i Odense Kommune
Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal
Læs mereKommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereKommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016
Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereBrugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap
I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes
Læs mereWorkshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.
Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. Dorte From, faglig konsulent. Finn Blickfeldt Juliussen, specialkonsulent Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed Omdrejningspunktet
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereOpfølgning på høringssvar
Opfølgning på høringssvar Politik for medborgerskab og samspil med frivillige har været i høring fra den 14. juni til 2. august 2013. Der er indkommet 10 høringssvar. De høringsparter, der har indgivet
Læs mereDET BOLIGSOCIALE BIDRAG
Dialogredskab DET BOLIGSOCIALE BIDRAG Dette dialogredskab kan I benytte til at få en fælles refleksion over, hvad I kan og vil bidrage med i et samarbejde. Når I har en fælles forståelse af dette kan I
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland
1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BAGGRUND... 3 FORMÅL MED KOMMUNIKATIONSGRUNDLAGET... 3 AFSENDER-MODTAGERFORHOLD... 4 ANSVAR... 4 KOMMUNIKATIONSKANALER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 Kommunikationsgrundlag
Læs mereOpsamling på dialogmøder om borgerinddragelse
Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse Følgende opsamling er dannet på baggrund af kommentarer fra de fem dialogmøder der har været om borgerinddragelse i april/maj 2017. Opsamlingen skal læses
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereSamspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD
Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD Side 1 Agenda Hvad er OMBOLD indsatser og målgrupper Det frivillige fællesskab som metode
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereBrugertilfredshed i Velfærd og Sundhed. Velfærds- og Sundhedsudvalget 12. september
Brugertilfredshed i Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsudvalget 12. september Indhold 1. Interviewrunde 2. Hvorfor arbejder vi med brugertilfredshed? 3. Hvem er brugerne i brugertilfredshed? 4. Hvad
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereOpsamling på erfaringsworkshop
Opsamling på erfaringsworkshop Puljen til efterværn og netværksgrupper 1. februar 2017 Oplevede resultater Overordnet oplever projekterne resultater hos de unge, som er knyttet til sociale kompetencer
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune
SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service
Læs mereBaggrund & forudsætninger
1 Afbureaukratisering Undringspatruljen i Roskilde Kommune Baggrund & forudsætninger Direktionen har bedt om et oplæg til, hvordan Roskilde Kommune kan arbejde med afbureaukratisering med inspiration fra
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mere