Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Hadsund skoles SFO Stadionvej Hadsund Tlf Seminarie Praktikområde University college Nordjylland Normal Åbningstider Morgenåbent alle hverdage 6.30 til 8.00 Mandag til torsdag til Fredag til Vi holder lukket mellem jul og nytår, på helligdage samt grundlovsdag. På skolefridage holder SFO en åbent fra 6.30 til fradage til Paragraf Folkeskoleloven 3, stk. 4 Aldersgruppe Type Leder Kontaktperson for praktikken Praktiktype Skolebørn fra 0. klasse til og med 3. klasse Fritid/SFO Bruno Nielsen Vi skiftes til at varetage denne funktion, for nærmere oplysninger kontakt institutionen. Vi er praktikinstitution og modtager oftest studerende fra Pædagogseminariet i Aalborg. Anden og tredje praktikperiode er af 6 måneders varighed. Den studerende indgår her i den faste normering, og får derfor løn for sit arbejde. Vi modtager desuden studerende i 1. praktikperiode, som er en praktik der varer 3 måneder. Den studerende indgår ikke i normeringen. Normeret personale 12 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper og 1 studerende Afdelingstilknytning Vi er en stor SFO med ca. 180 fuldtidsbørn fordelt på 3 aldersinddelte grupper efter børnenes alderstrin. Dertil en lille specialgruppe. Studerende vil kun blive tilknyttet en af de tre aldersinddelte grupper. 1

2 Praktikstedets pædagogiske profil Vi lægger vægt på at den studerende skal føle sig velkommen i Hadsund skoles SFO. Vi inddrager den studerende i det praktiske pædagogiske arbejde, men har samtidig forståelse og respekt for at han/hun netop er studerende. Vi arbejder ud fra overordnede pædagogiske mål, der er fælles for alle institutioner i Mariagerfjord Kommune. Denne folder udleveres ved praktikstart. Beskrivelse af børnegruppens behov Vores børn er selvaktiverende, idérige og selvbestemmende. De er bevidste om egne behov, ved hvad de vil lave og hvordan de ønsker at deres dag skal forløbe. Børnene har et stort behov for at lege efter skoletid. De leger i klasseværelserne, på legepladsen, på torvet samt i deres respektive grupperum. Vores børnegruppe har generelt lyst til kreativ udfoldelse og voksenkontakt. Børnene har desuden behov for motoriske udfordringer som fx fodbold, dødbold og krig. Nøgleordene for vores børnegruppe samlet set er: omsorg, tryghed, selvstændighed, kompetenceudforskning og kompetenceudvikling. Hvordan kan vi opfylde børnenes behov i praksis? Vores opgave er at give børnene mulighed for at udfordre, udvikle samt udfolde deres kreative og motoriske kompetencer. Dette mener vi gøres bedst ved at stille diverse materialer til rådighed ude som inde. Desuden vil vi være rollemodeller samt medforskere på børnenes præmisser. Vi vil desuden være åbne overfor børnenes egne ideer og tiltag. Vi vil give børnene omsorg, hvilket også indebærer, at vi vil give børnene redskaberne til at drage omsorg for sig selv og andre, herunder konfliktløsning. Dette gør vi ved at trøste dem og sætte ord på sammen med dem, hvilket resulterer i øgede kompetencer i forhold til at beskrive egne behov og følelser. Vi vil være rollemodeller, så børnene kan lære af vores måde at handle i forhold til andre. Dette er en forudsætning for at lære at udvise omsorg for andre. I konfliktløsningssituationer vil vi være lydhøre og forsøge at se sagen fra alles synspunkt. Vi vil desuden appellere til at børnene sætter ord på egne følelser, oplevelser og handlinger, samt lytter til den andens udsagn. Målet med denne form for konfliktløsning er at give børnene kompetencerne til selv at løse konflikter samt at bruge deres erfaringer konstruktivt. 2

3 Hvad betyder denne praksis for børnenes hverdag? Vi mener at den pædagogiske praksis vi hermed har beskrevet medfører en sammenhængende hverdag, hvor børnene føler tryghed, nærvær og større selvstændighed. Desuden vil hverdagen være kompetencegivende og udfordrende for såvel børnegruppe som personale. Personalesamarbejde Ved et godt personalesamarbejde forstår vi: Åben og ærlig kommunikation At kunne give og modtage konstruktiv kritik Fleksibilitet dvs. at kunne gå ind hvor der er brug for én og at kunne ændre sin mødetid, hvis det bliver nødvendigt m.m. Ansvarlighed overfor hinanden og overfor gruppen Demokratisk ledelse Loyalitet Gensidig respekt Vi har personalemøde hver mandag, hvoraf hvert andet møde er et halvt gruppemøde, halvt personalemøde. På personalemøderne gives fælles informationer, vi drøfter ting af interesse for hele huset og vi koordinerer planlægningen grupperne imellem. Vi bestræber os på at arbejde ud fra de samme pædagogiske principper i hele huset samt have nogle få, men nødvendige regler, som godt kan variere for de forskellige aldersgrupper. Vi vil bestræbe os på at følge med i udviklingen og debatten på området ved bl.a. at sørge for at komme på kursus og til foredrag. Vi har valgt at fordele de praktiske opgaver (telefon, frugt, legeplads og lektiecafé) på skift mellem grupperne. Personalesamarbejde i forhold til børnegruppen: Retningslinier og regler for børnene tages jævnligt op til diskussion og evt. revidering. Den enkelte medarbejder er ansvarlig herfor, når behovet opstår. 3

4 Forældresamarbejde For at give børnene tryghed i hverdagen er det grundlæggende med et konstruktivt samarbejde mellem forældre, pædagoger og børn. Fra institutionens side vil vi: Løbende informere om, hvad der sker i institutionen via månedsbreve, opslag og skrivelser. Henvende os til forældrene, hvis der er sket noget specielt i institutionen vedrørende deres barn. Kontakte forældrene, hvis barnet bliver sygt eller kommer til skade i institutionen. Hjælpe med at finde børnene, når de skal hentes. I særlige tilfælde hjælpe med at sende børn hjem eller til en aktivitet, hvis forældrene er forhindret. Gøre opmærksom på at alle ansatte har tavshedspligt. Øvrige samarbejdspartnere Børnehaver I forbindelse med skolestart, får vi besøg af børnehaverne, så børnene har set stedet og mødt os, inden de starter. Vi bestræber os desuden på at børnene efter at være startet kommer på besøg i deres gamle børnehave. Skolepsykolog I de tilfælde, hvor et barn bliver henvist til skolepsykologen, bliver der udfærdiget en udtalelse om barnet fra skolefritidsordningen. Der kan være stor forskel på, hvordan et barn reagerer i skolen og i skolefritidsordningen. Kommunale instanser Vi har samarbejde med sagsbehandlere og øvrige ansatte i forvaltningen. Endvidere samarbejder vi med evt. støttepædagoger samt talepædagog. Den studerende vil ved praktikstart få udleveret vores virksomhedsplan, hvori overstående afsnit beskrives nærmere. 4

5 Uddannelsesplan Vi har flere pædagoger i SFOen som har taget praktikvejlederkurset, og det er disse pædagoger der er praktikvejledere for vores studerende. Vi sætter stor pris på at have studerende i vores institution, da det hele tiden giver os mulighed for at holde os opdaterede i forhold til de nyeste pædagogiske teorier og hvad der rører sig på seminariet. Samtidig er det givtigt for udviklingen af vores praksis, at vi mødes af nye mennesker som stiller sig undrende til vores hverdag og kommer med nye input og vinkler på vores praksis. Det at have studerende medvirker i høj grad til, at vi bliver mere bevidste om vores praksis og vore værdier. Den studerende skal indgå på lige fod med de øvrige ansatte, og har ligeledes et ansvar for trivsel og miljø. Du vil blive tilknyttet den samme gruppe, som din vejleder er tilknyttet. I det daglige vil du blive tilknyttet en årgang og indgå i et team bestående af tre - fire kontaktpædagoger og dig. Det er dette team der tilrettelægger aktiviteter, ture, fremmødekontrol mm. i forhold til årgangen, og som er med til at skabe en tryg hverdag i skole og SFO. Sammen med kontaktpædagogerne deltager du dermed også i årgangsteamet og deres møder. Årgangsteamet består af de pædagoger og lærere, der er tilknyttet samme årgang som dig. Det forventes at du gennemsnitligt har 32 timer om ugen hvoraf du deltager i skolen i ca. 5 timer om ugen. Ved udarbejdelse af læringsmålene i praktikdokumentet vil vejleder i samarbejde med den studerende sætte eksempler på de forskellige kompetencemål. Herefter vil der løbende til vejledning blive fulgt op på, hvordan der arbejdes med målene. Der afholdes vejledning en gang om ugen i ca. 1½ time efter aftale med vejleder. Vejleder vil i samarbejde med det øvrige personale evaluere den studerendes indsats, udbytte og arbejde med læringsmålene. Ved praktikkens afslutning udarbejdes en evaluering, der danner grundlag for indstillingen til uddannelsesinstitutionen. 5

6 Vores forventninger til den studerende Vi forventer at den studerende i alle praktikperioder kan: - Indgå aktivt i SFO en; personalemæssigt som del af medarbejderstaben, og fagligt i forhold til børnene - Være synlig i det daglige arbejde og vise aktiv deltagelse - Fremstå som engageret i sit arbejde og vise selvstændigt initiativ - Deltage aktivt i kommunikationen med forældrene - Udvise fleksibilitet og anerkendelse af den anden - Formå at indgå i løsningen af problemstillinger - Være ærlig og troværdig over for kolleger, forældre og børn - Være indstillet på at modtage konstruktiv feedback ift. arbejdet og kollegerne. - Reflektere over egen praksis og kunne fremsætte alternativer i forhold hertil - Deltage aktivt i vores mødeaktivitet og fremkomme med egne holdninger og meninger. (Afdelingsmøder, pædagogisk råds møder, forældrearrangementer m.m.) - Deltage i SFO ens årlige kolonitur, som ligger i uge Være aktiv i vejledning både i forhold til at udforme og sætte dagsorden samt lave referat af de enkelte vejledningstimer. - Være velforberedt til vejledningstimerne. - Møde til aftalt tid. - Ved sygdom og raskmelding straks give besked til SFO en Praktikdokumentet forventes løbende evalueret og ajourført af den studerende Den studerende anbefales at skrive logbog dagligt, heri noteres fx praksisfortællinger og spørgsmål til brug ved den ugentlige vejledning. Forbesøg Den studerende tager kontakt til os for at aftale dato for forbesøget. Besøget aftales og afholdes sammen med vejleder, som informerer den studerende om stedet og viser den studerende rundt. Vi forventer at den studerende møder op som aftalt og er forberedt. 6

7 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål Den studerende skal: - indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis - indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer - deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer - opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis - begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis - demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder - Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis - Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis - Praktikstedets målgrupper og disses behov, livskvalitet, udvikling og læring - Etik, værdier og menneskesyn - Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis - Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces - Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen - Kommunikation, samspil og konflikter i relationen - Magt og etik i relationer 7

8 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål Den studerende skal: - indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde - deltage i udviklings- og forandringsprocesser - planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer - dokumentere og formidle pædagogisk praksis - begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder - Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis - Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis - Praktikstedets målgrupper og disses behov, livskvalitet, udvikling og læring - Etik, værdier og menneskesyn - Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis - Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende - Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling - Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår - Praktikstedets organisation, kultur og ledelse - Internt og ensternt samarbejde - Magt og etik i den institutionelle ramme 8

9 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål Den studerende skal: - beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession - yde en målrettet indsats i forhold til valgt målgruppes behov - redegøre for hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt - skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder - redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder - Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis - Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis - Praktikstedets målgrupper og disses behov, livskvalitet, udvikling og læring - Etik, værdier og menneskesyn - Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis - Professionens arbejdsområder og opgavefelt - Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder - Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder - Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling - Professionsbevidsthed og identitet - Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 9

10 Specialiseringsmuligheder, børn og unge: Faglige kompetencemål Den studerende kan: Hvordan kan den studerende arbejde med faglige kompetencemål i SFO en? Anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen Ved at handle ud fra en forståelse for børnenes behov og kompetencer. Opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder Ved at udarbejde procesjournaler over pædagogiske forløb, der tager udgangspunkt i børnenes udviklingsniveau. Reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde Ved at reflektere over egen og pædagogernes praksis for derefter at diskutere refleksionen med vejleder eller personalegruppe. Udmønte professionsforståelse og professionsteknik inden for det valgte specialiseringsområde Ved at reflektere over egne og andres handlinger set i forhold til den givne sammenhæng samt udvise pædagogisk handlekompetence. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Hvordan kan den studerende arbejde med CKF erne i SFO en? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Ved at deltage i det daglige pædagogiske arbejde i SFO en. Indgå i pædagogiske diskussioner. Være bevidst om egen funktion som værende rollemodel 10

11 Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Deltage i faglige diskussioner i personalegruppen. Ved at arbejde med iagttagelse og dokumentation. Inklusion og eksklusion Ved at medvirke til at skabe gode relationer mellem børnene samt børn og voksne. Ved at anerkende barnet og dets kompetencer Omsorg, magt og relationsdannelse Ved at agere empatisk og anerkendende. Ved at se det hele barn samt forholde sig analyserende til magtrelationer og ligeværd. Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Ved at have kendskab til barnets udvikling og legemønstre. Ved at sætte sig ind i børns kultur og medvirke til at udvikle denne. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Ved at skabe en god forældrekontakt. Ved at deltage i samarbejdet med årgangsteamet omkring børnene. Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Gennem iagttagelse og dokumentation. Ved at deltage i samarbejdet med årgangsteamet omkring børnene. 11

12 Forebyggende arbejde og interventionsformer Ved at give børnene tryghed og omsorg. Ved at være anerkendende og aktivt lyttende. Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Ved at have kendskab til SFO ens lovgrundlag, mål og pædagogiske principper. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Ved at sætte sig ind i SFO ens mål og pædagogiske principper. Ved at sætte sig ind i hvad der foregår af tværfagligt samarbejde. Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. I de tilfælde, hvor den studerende er i praktik hos os fra børnenes skolestart i august og desuden er tilknyttet 0. klasse gruppen vil der være mulighed for at arbejde med dette punkt. 12