VVM-redegørelse. for FDO i Kalundborg. Juni 2016

Transkript

1 VVM-redegørelse for FDO i Kalundborg Juni

2 Indholdsfortegnelse Indledning...6 Ikke-teknisk resumé...6 Lovgrundlag og VVM-proces...7 Hvad er VVM?...7 Begrundelse for VVM-pligt...8 Andre tilladelser...8 Projektbeskrivelse...9 Beliggenhed...9 Projektets udformning...11 Kemisk beskrivelse/produktionsprocesser...12 Alternativer alternativet og referencegrundlag...13 Ansøgte projekt (VVM-grundlaget)...13 Forhold til anden planlægning...13 Landsplandirektiver...13 Vand- og naturplaner...14 Regional vækst- og udviklingsstrategi...14 Råstofplan...14 Kommuneplan...14 Lokalplan...16 Eksisterende forhold...17 International naturbeskyttelse (Natura 2000)...17 Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter)...17 Beskyttede 3 naturtyper...17 Øvrig natur...18 Økologiske forbindelser...18 Lavbundsarealer...18 Bygge- og beskyttelseslinjer...18 Skovrejsning...18 Landskab...18 Geologi...19 Fredninger...19 Kulturmiljø

3 Kirkeomgivelser...20 Landbrugsområde...20 Beskyttede sten- og jorddiger...20 Kystnærhedszonen...20 Fortidsminder...20 Jord...21 Grundvand...21 Projektets påvirkning af omgivelserne...22 Støj...22 Luft...23 Støv...23 Lugt...23 Jord og grundvand...23 Spildevand...23 Trafik...24 Affald...24 Uheld og risiko...24 Visuelle forhold...25 Klimatiske forhold...25 Kumulative effekter...25 Socioøkonomiske forhold...26 Metoder...26 Afværgeforanstaltninger...26 Overvågning...27 Manglende viden...27 Ordliste...27 Referencer...28 Bilag

4 Foreningen Danske Olieberedskabslagre, FDO, i Kalundborg VVM-redegørelse - Høringsversion Udgivet juni 2016 af Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf mst@mst.dk 4

5 5

6 VVM-bekendtgørelsens bilag 4 FDO i Kalundborg Indledning Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) er en selvejende institution, der har et tankanlæg til olie i Kalundborg. Olielageret har eksisteret siden 1973, hvor det blev etableret for at tilvejebringe forsyningssikkerhed for olie i tilfælde af forsyningskriser. Olielageret består i dag af 6 tanke, der indeholder gasolie. Gasolie er en fællesbetegnelse for diesel og let fyringsolie, der bruges i blandt andet transportsektoren (som brandstof) og til opvarmning af huse. FDO søger om at få lov til at lagre 6 x m3 gasolie i de 6 etablerede tanke, som de allerede gør i dag. Miljøstyrelsen har den 20. oktober 2012 afgjort, at der skal gennemføres en VVM-proces for olielageret. Normalt vil en VVM-proces gå forud for en realisering af et givent projekt. I dette tilfælde, er olielageret allerede etableret. VVM en har dog fortsat til formål at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, som grundlag for at beslutningen om at give eller afslå tilladelse til fortsat drift af anlægget. 6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. En samlet konklusion om påvirkningen, hvor anlægget vurderes som miljømæssigt ubetænkeligt (uden væsentlige miljømæssige gener i VVMreglernes forstand) Ikke-teknisk resumé Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) blev i 1964 etableret i samarbejde mellem oliebranchen og energimyndighederne. FDO ejer olielageret i Kalundborg, men den daglige drift udføres af Statoil Refining Denmark. Lageret har ligget i Kalundborg siden 1973, men har ikke tidligere været gennem en VVM-proces. Statoil Refining Denmark benytter lageret til at lagre gasolie, der er produceret på raffinaderiet. Fra FDO bliver gasolien enten videresendt via rørledning til terminal i Hedehusene eller udskibet fra Statoil Refining Denmarks havn i Kalundborg. Der vil i forbindelse med denne VVM ikke ske ændringer i forhold til anlæggets eksisterende udformning eller drift. Den eksisterende drift af FDO lageret overholder de gældende vejledende grænseværdier for støv og luftemission. På nuværende tidspunkt overholder lageret ikke de gældende støjgrænser hos nærmeste nabo. Der arbejdes på en løsning for at nedbringe støjniveauet. 6

7 Lovgrundlag og VVM-proces Hvad er VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 16/12/2015. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet af anlægsarbejder, andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskabet, herunder også indgreb der tager sigte på udnyttelsen af ressourcer i undergrunden, når disse må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og sikre at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om hvorvidt det anmeldte projekt kan re- 7

8 aliseres. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et forslag til miljøgodkendelse. VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I dette tilfælde varetager Miljøstyrelsen kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser, jf. 10, stk. 1 i bekendtgørelse 1832 af 16/12/2015. Det betyder, at VVM-kompetencen overgår til staten (Miljøstyrelsen). Begrundelse for VVM-pligt Miljøstyrelsen har på baggrund af anmeldelsen vurderet, at projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 på følgende punkter: - punkt 21 (anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på tons eller derover) - punkt 26 (virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld og farlige stoffer). Alle anlægstyper på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 er VVM-pligtige. Andre tilladelser Risikorapport FDO er omfattet af reglerne i risikobekendtgørelsen nr. 372 af 25/4/2016 som en kolonne 3 virksomhed. Det betyder, at FDO skal udarbejde en sikkerhedsrapport, som indgår i grundlaget for miljøgodkendelsen af olielageret. Sikker- 9

9 hedsmyndighederne har tilkendegivet, at anlægget kan få godkendt sikkerhedsrapporten og at denne vil blive offentliggjort snarest, hvilket er en forudsætning for, at forslaget til VVM-redegørelse kan sendes i offentlig høring i minimum 8 uger. Miljøgodkendelse FDO har søgt om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Krav om miljøgodkendelse til et anlægsprojekt omfattet af VVM-bekendtgørelsen kan medføre, at der skal gennemføres en screening eller en VVM-procedure forud for meddelelse af denne godkendelse, jf. Vejledning om VVM i Planloven. Det er således behovet for miljøgodkendelse, der har igangsat denne VVM-proces. Udkast til miljøgodkendelse sendes i 8-ugers offentlig høring sammen med forslaget til VVM-redegørelse. En miljøgodkendelse efter miljøvurderingslovens 33 erstatter fuldt ud en VVM-tilladelse, og derfor vil der i miljøgodkendelsen for FDO blive stillet vilkår, som er nødvendige for at fjerne eller reducere de væsentlige virkninger på miljøet, som olielageret vil kunne give anledning til, og som er påvist i VVM-redegørelsen. 1. En beskrivelse af anlægget. 1.1 En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold. Projektbeskrivelse FDO s olielager består af 6 tanke, der indeholder gasolie. Gasolie er en fælles betegnelse for diesel og let fyringsolie, 2 produkter der bruges i blandt andet transportsektoren og til opvarmning af huse. Gasolien produceres på Statoil Refining Denmark A/S, der ligger ved siden af FDO, og føres til FDO s tankanlæg. De to parter har indgået en langsigtet aftale om brugen af FDO s tankanlæg, hvor Statoil Refining Denmark som operatør står for den daglige drift, mens vedligehold mv. udføres i fællesskab mellem FDO og Statoil Refining Denmark. Gasolien føres via en rørledning fra Statoil Refining Denmark til FDO s olietanke. Fra FDO føres gasolien via rørledning til Statoils pier i Kalundborg Havn hvor den udskibes eller den pumpes via rørledning til Statoils anlæg i Hedehusene. Beliggenhed FDO ligger på adressen Melbyvej 12, 4400 Kalundborg på matrikel nummer 27c, Melby By, Årby. Matriklen har et areal på ca. 10,7 ha. Området nord for FDO er et boligområde, og afstanden fra FDO til nærmeste bolig er ca. 40 meter. Mod øst ca. 750 meter ligger Engvejskvarteret, der er et større beboelsesområde. Området syd og øst for FDO består overvejende af åbent land, primært opdyrkede marker. Mindre arealer henligger dog som 10

10 brakmark. Området syd for olielageret er udlagt som byområde i Kalundborg Kommuneplan , og i området omkring Melbygade og Sønderstrandsgade er der hovedsagelig privat beboelse samt en større maskinfabrik, A. Vølund og Søn A/S, beliggende Melbygade Cirka 50 husstande er beliggende i Melby og omegn. Vest for olielageret er Statoil Refining Denmark og Asnæsværket nærmeste naboer. Se bilag 1. Figur 1 Viser FDO (se ) nordøst i kortet samt Statoil Refining Denmark, der er det store område midt og sydvest i kortet Projektets udformning 13

11 FDO s tankanlæg består af 6 tanke, der hver er 18 meter høje, 64 meter i diameter og kan rumme m³. Tankene er lavet af stål, der er overfladebehandlet med en hvid coating. Hver tank har et tag, der ligeledes er konstrueret af stål og efterfølgende coatet med hvid topcoat. Tankene står på et ringformet fundament og alle tanke er forsynet med bunddræn, så eventuelt vand kan drænes fra. Der er forberedt fundament til en 7. tank, men der er ikke planer om at bygge denne tank. Uden for tankene er et ventilarrangement, hvor man kan åbne til enten kloak eller et lukket drænsystem. Tankene indgår i Statoil Refining Denmarks program for tankvedligeholdelse. Der bliver løbende lavet tykkelsesmålinger af tankene med ultralyd, således at Statoil Refining Denmark ved, at tankene og tagene lever op til gældende krav. Vedligeholdelsesprogrammet tager også højde for, hvornår tankene skal tages ud til eftersyn og hovedinspektion. Udover tankene er der en pumpegård, hvor udstyr, der bruges i den daglige drift, er placeret. Der findes 2 branddamme på området, ligesom der også er en brandvandsopkobling fra Statoil Refining Denmarks egentlige brandvandssystem. Hele anlægget er omgivet af en jordhøj, der kan indeholde produkt fra ca. 1½ tank ( m³). Bunden i tankgårdene er udført som et kompakt lerlag, således at risiko for gennemsivning og evt. forurening af grundvand mindskes mest muligt. Med denne VVM gives der ikke mulighed for ændringer i forhold til anlæggets eksisterende udformning. 14

12 Figur 2 Viser FDO med de 6 tanke, det 7. tankfundament, branddam samt pumpegård Kemisk beskrivelse/produktionsprocesser 1.2 En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte pro- Tankene fyldes med gasolie fra Statoil Refining Denmarks produktion via en rørledning, der er etableret mellem Statoil Refining Denmark og FDO. Overførsel af produkter fra rørledning til tank sker ved hjælp af pumper, der er placeret i pumpegården ved siden af tankene. Ved fyldning af tom tank skal hastigheden afpasses i henhold til sikkerhedsregler for statisk elektricitet. 15

13 duktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold. Gasolien lagres ved en temperatur, der maximalt kommer op på 45 C. Se bilag 3 Ansøgning om miljøgodkendelse appendiks H for produktdata. Tankene mikses konstant således, at produktet forbliver homogent. Når gasolien ikke længere skal lagres på tankanlægget, pumpes gasolien ud og føres enten via rørledning til Statoil pier ved Kalundborg Havn, hvor det udskibes, eller via rørledning til Hedehusene. Lageret bruges kontinuert og det er derfor forskelligt fra gang til gang hvor meget der ind- og udpumpes. Den operative volumen for de 6 tanke er m³. Gennemløbet for tankene er således forskelligt fra år til år, og i 2009 var gennemløbet m 3 eller tons. Lageret er i funktion i døgndrift, 7 dage om ugen. Der er rundering på lageret 2 gange i døgnet af operatør fra Statoil Refining Denmark. Alle tanke er udstyret med online målere, der overvåges fra Statoil Refining Denmarks døgnbemandede kontrolrum. Såfremt der opstår en læk, vil den løbende aflæsning af målerne kunne være med til at afsløre den. 2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. 3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg. Alternativer 0-alternativet og referencegrundlag Ifølge VVM-bekendtgørelsen er 0-alternativet det scenarium, hvor det ansøgte projekt ikke gennemføres. I dette tilfælde vil 0-alternativet således være, hvis FDO ikke får tilladelse til at fortsætte med at fungere som olieberedskabslager. Da olielageret har eksisteret i næsten 40 år, er dette dog ikke et realistisk alternativ. Derfor vil referencegrundlaget være den nuværende drift af olielageret. Ansøgte projekt (VVM-grundlaget) Der har ikke været undersøgt yderligere alternative placeringer, da olielageret har eksisteret i næsten 40 år. Forhold til anden planlægning Landsplandirektiver Ejendommen for FDO er ikke omfattet af landsplandirektiver. 16

14 Vand- og naturplaner Naturstyrelsen har udarbejdet statslige vand- og naturplaner. I området omkring FDO er der udarbejdet Natura 2000-plan for Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord (N166), som er udmøntet i Natura 2000 handleplan fra Der er ingen indsatser skitseret for den indre del af Kalundborg Fjord. FDO ligger inden for det geografiske område til Vandplan Kalundborg, hovedvandopland 2,1, Vanddistrikt Sjælland. Vandplanen indeholder ingen mål for kvaliteten af vandløbet Sildebækrenden, der løber syd om ejendommen for FDO. Sildebækrenden er heller ikke nævnt i Kalundborg Kommunes forslag til Vandhandleplan fra FDO vurderes derfor ikke at stride imod vand- eller naturplaner. Regional vækst- og udviklingsstrategi FDO er beliggende i Region Sjælland. Regionsrådet for Sjælland har vedtaget en vækst- og udviklingsstrategi 2015 til Kalundborg Kommuneplan må ikke stride mod beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, jf. planlovens 11, stk. 4, men kommunen har ikke pligt til at virke for planens gennemførelse. VVM-redegørelsen for Foreningen Danske Olieberedskabslagres olielager i Kalundborg strider ikke imod den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Råstofplan Det er Region Sjælland, der myndighed for råstofplanlægningen. Den gældende råstofplan dækker perioden 2012 til FDO er hverken omfattet af interesseområde, nuværende graveområde eller forslag til nye graveområder. Forslag til VVM-redegørelse for FDO vurderes ikke at stride mod gældende Råstofplan 2012 til Kommuneplan Området er omfattet af Kalundborg Kommuneplan ramme K06.E06-VVM. Området er udlagt til erhvervsformål og ligger i byzonen. Området er omfattet af en sikkerhedszone på 300 meter, der går fra Statoil Refining Denmarks produktionsanlæg og tankvolde (sort stiplede linje på Figur 3). Inden for denne zone må der ikke etableres beboelse, institutioner eller erhvervsvirksomhed uden tilladelse fra Beredskabsstyrelsen. 17

15 Området er også omfattet af en konsekvenszone på 500 meter, der er udlagt øst og syd for FDO og øst for Statoil Refining Denmark. Inden for denne zone skal kommunen vurdere, om der er behov for at indhente udtalelse fra Beredskabsstyrelsen inden, at der meddeles byggetilladelse. I den sydlige del af FDO s areal (inden for den gule, stiblede linje) må der placeres bygninger, pladser eller andet, hvor der maksimalt må opholde sig op til 10 personer af gangen. FDO strider ikke imod rammer, rammebestemmelser og retningslinjer i Kommuneplan for Kalundborg Kommune. 18

16 Figur 3 Viser FDO med de forskellige zoneringer. Lokalplan Området er ikke lokalplanlagt, og gennemførelsen af VVM-processen vil heller ikke give anledning til udarbejdelse af 19

17 en lokalplan. Eksisterende forhold International naturbeskyttelse (Natura 2000) Det nærmeste Natura 2000-område er Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord (N166), der ligger cirka 3,5 km vest for FDO. Det består af EF-Habitatområde H195. Udpegningen af Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord er sket som led i en supplerende udpegning af marine habitatområder i hele landet blandt andet med henblik på at forbedre beskyttelsen for marsvin. Da tankene på FDO er etableret uden afkast og med tæt tag for at undgå emissioner, vurderes det, at FDO ikke vil påvirke udpegningsgrundlandet i N166. FDO forventes heller ikke at påvirke øvrige Natura2000-områder. På den baggrund er der ikke fundet grundlang for at udarbejde en videre naturkonsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) Kalundborg Kommune har oplyst, at de ikke er bekendt med bilag IV-arter inden for en radius af 2,5 km. I forbindelse med besigtigelse af naturen omkring FDO er der ikke specifikt eftersøgt for bilag IV-arter, men blot eftersøgt for forekomst af padder. I den forbindelse er der ikke registreret padder inden for området, men det formodes, at der forekommer padder i de nærliggende vandhuller. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse for Ny Vesthavn i Kalundborg er der registreret flagermus i området. I forbindelse med denne VVM vil der ikke blive fældet store træer eller fjernet andre strukturer, der kan fungere som raste- og yngleområder for flagermus. FDO vurderes ikke at medføre en negativ påvirkning af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Beskyttede 3 naturtyper 20

18 Der er ingen beskyttede 3-naturtyper på FDO s område eller i umiddelbar nærhed af FDO. FDO vurderes på den baggrund ikke at kunne påvirke beskyttede 3-naturtyper. Øvrig natur Syd om FDO løber Sildebækrenden, der er et udrettet vandløb. Sildebækrenden gror til henover sommeren, og der vokser primært tagrør i vandløbet. Langs og på brinkerne vokser almindelig røn, hyld og slåen. Mod øst krydser Sildebækrenden et levende hegn bestående af hestekastanje. Sildebækrenden er ikke målsat eller omfattet af vandplanen for området. Økologiske forbindelser FDO er ikke omfattet af Kalundborg Kommuneplans udpegning af økologiske forbindelser. Lavbundsarealer FDO er ikke omfattet af Kalundborg Kommuneplans udpegning af lavbundsarealer. Bygge- og beskyttelseslinjer FDO er ikke omfattet af hverken skovbyggelinjer, sø- og åbeskyttelseslinjer, kirkebyggelinjer eller fortidsmindebeskyttelsesliner. Skovrejsning FDO er ikke omfattet af Kalundborg Kommuneplans udpegning af skovrejsningsområde ønsket eller uønsket. Landskab FDO er ikke omfattet af Kalundborg Kommuneplans udpegning af landskabsområde eller større uforstyrrede landskaber. 22

19 Geologi FDO er ikke omfattet af Kalundborg Kommuneplans udpegning af værdifulde geologiske interesseområder. Fredninger FDO er ikke omfattet af Kalundborg Kommuneplans udpegning af fredninger. Figur 4 Udpeget kulturmiljø, beskyttede diger, særligt værdifuldt landbrugsområde og kirkebyggelinje Kulturmiljø FDO er ikke omfattet af Kalundborg Kommuneplans udpegning af kulturmiljø. 23

20 Kirkeomgivelser FDO er ikke omfattet af Kalundborg Kommuneplans udpegning af kirkeomgivelser. Landbrugsområde FDO er ikke omfattet af Kalundborg Kommuneplans udpegning særlige værdifulde landbrugsområder eller jordbrugsområde. Beskyttede sten- og jorddiger Der er ikke beskyttede sten- og jorddiger inden for FDO s område. Kystnærhedszonen Anlægget ligger inden for kystnærhedszonen, som på dette sted er præget af Statoil Raffinaderiet og Asnæsværket, der er meget synlige sværindustrielle anlæg ikke langt fra herregårdslandskabet omkring Lerchenborg. Den fortsatte drift af FDO-lageret ændrer ikke på det visuelle indtryk, da der ikke sker bygningsmæssige ændringer i forbindelse med denne VVM. Fortidsminder Der er ikke registrerede fortidsminder og fredede fund på FDO, og området er heller ikke omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjer. 24

21 Figur 5 Registrerede fund i området Jord Ejendommen for FDO er områdeklassificeret, hvilket betyder, at jorden er klassificeret til at være lettere forurenet. Som udgangspunkt skal alle byzoner områdeklassificeres, og kommunen kan vælge løbende at inddrage/udtage større sammenhængende områder af områdeklassificeringen. Området nord, syd og øst for FDO er ligeledes områdeklassificeret, mens området hvor Statoil Refining Denmark ligger, er kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Et areal betegnes som V2 kortlagt, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Grundvand 25

22 Figur 6 Drikkevandsinteresser FDO er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD), som det fremgår af figur 6. Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand. Områder med drikkevandsinteresser har mellemste prioritet for drikkevand og områder med begrænsede drikkevandsinteresser har laveste prioritet for drikkevand. 4. En beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne. Beskrivelsen skal anføre anlæggets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, og kortog langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. Projektets påvirkning af omgivelserne Støj Der genereres støj fra pumper i pumpegården og fra mikserne, der er påsat tankene, samt visse dele af rørnettet ved FDO området. Pumperne er omgivet af vægge på 3 af siderne i pumpegården. Den åbne side af pumpegården ligger mod raffinaderiet. FDO er i drift døgnet rundt, og støjgrænser til nærmeste naboer bliver ikke overholdt på nuværende tidspunkt om natten. Det er hovedsageligt mikserne på tankene, der er årsag til støjbelastningen på olielageret. 26

23 FDO vil udskifte de mixer-komponenter, der giver størst bidrag til støjniveauet og efterfølgende optimere driften. Miljøstyrelsen vil stille vilkår om, at virksomheden inden 1. maj 2018 skal nedbringe støjbidraget til 40 db(a) og at virksomheden skal fremsende en støjredegørelse inden 1. juni 2018, der dokumenterer, at støjkravet er overholdt. Luft Hver tank har fast tag, hvilket sænker den direkte emission til atmosfæren. For at undgå overtryk i tanken, er der etableret udluftningsrør fra hver tank. Gennem disse rør afgives emission af kulbrinter til atmosfæren. Støv Der er ikke væsentlige støvgener forbundet med driften af olielageret, og støvpåvirkning er derfor ikke en væsentlig påvirkning af omgivelserne. Lugt Der er ikke væsentlige lugtgener forbundet med driften af olielageret og lugtgener er derfor ikke en væsentlig påvirkning af omgivelserne. Jord og grundvand Ved spild af gasolie på jorden samles spildet op med slamsuger så hurtigt som muligt og evt. rester fjernes ved beluftning af jorden eller afgravning. Tankene er placeret i tankgård, der er omgivet af en jordhøj, og tankgården kan indeholde produkt fra ca. 1½ tank ( m³). Bunden i tankgårdene er udført som et kompakt lerlag, således at risiko for gennemsivning og evt. forurening af grundvand mindskes mest muligt. Anlægget vurderes ikke at kunne påvirke jord eller grundvand væsentligt. Spildevand Drænvand 27

24 I tankene bliver der drænet vand fra gasolien. Dræning af vand i bunden af tanke foregår i et lukket rørsystem, hvor blandingen af vand og olie pumpes til en sloptank på Statoil Refining Denmark. I sloptanken settler og renses spildevandet i et spildevandsanlæg. Det vil kun kunne forurene omgivelserne ved rørbrud. Regnvand Regnvand opsamles fra pumpegård, tankgården og tagene. Dette vand afledes via olieudskiller til Sildebækrenden, der er et vandløb syd for FDO. I perioder med meget regn tjekkes olieudskilleren regelmæssigt. Ved behov for dræning af vand åbnes ventil om morgen efter at det er tjekket, at der ikke er olie i tankgården, og der drænes i ca. 7 timer. Hvis der er olie i tankgården, fjernes olien med slamsuger, inden vandet ledes til Sildebækrenden. Ved pumpegård og additiv beholdere er arealet befæstet, hvor dele af det befæstede areal har afledning af regnvand til ledning, der ender ved raffinaderiets spildevandsanlæg. Regnvandet fra den anden del af arealet afledes til regnvandsledning med olieudskiller, der har udløb til Sildebækrenden. Trafik Den primære trafik til og fra virksomheden er persontransport i forbindelse med de to daglige runderinger og i forbindelse med vedligeholdelse. Trafik til og fra virksomheden vurderes derfor ikke at påvirke miljøet væsentligt. Affald Der genereres ikke affald i den daglige drift. Ved rensning af tank genindvinder Statoil Refining Denmark så meget olie som muligt. Eventuelle rester bortskaffes til godkendte modtagere. Affald vurderes ikke at påvirke miljøet væsentligt. Uheld og risiko Der fortages runderinger 2 gange i døgnet for bl.a. at kunne opdage læk ved ventiler og på rør. Små lækager på rør udenfor tankgården kan forekomme. Hvis olien når Sildebækrenden vil olien kunne opsamles inden det når fjorden. Se endvidere afsnittene om overfladevand, jordforurening, og om indberetning, som også omhandler uheld. Rørledningerne er underlagt eftersyn hvert andet år. Ved design af rørsystemerne er der taget hensyn til ekspansion, således at indesluttede rørstykker kan trykaflaste. Rørledningerne har få flanger for at undgå flangelækager. Miljøstyrelsen vurderer, at virksomheden har et tilstrækkeligt antal barrierer, som har en pålidelighed, der gør, at 28

25 sandsynligheden for et oliudslip til recipienten Kalundborg Fjord er minimal. I Kalundborg Kommuneplan er der rundt om FDO udlagt en 500 meter generel miljøkonsekvenszone for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Inden for denne zone skal kommunen vurdere, om der er behov for at indhente en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen, inden der meddeles byggetilladelse. Denne zone opretholdes med denne VVM. Visuelle forhold Med denne VVM ansøges der ikke om at ændre på anlæggets fysiske udformning. Der vil således ikke ske ændringer i de eksisterende forhold. Klimatiske forhold Tankene er udformet med fast tag og malet hvide for at udlede færrest muligt emissioner. Gennem udluftningsrør i tanktagene afgives kulbrinter til atmosphæren. Udledningen vurderes ikke at give anledning til emissioner, der vil kunne påvirke klimaet. FDO ligger cirka 1 meter over havets overflade. Ifølge Task Force for Klimatilpasning vil området være oversvømmet ved en vandstandsstigning på 2,1 meter. Ved udgangen af dette århundrede forventes havvandstanden at stige mellem 0,1 og 1,2 meter. Såfremt fremtidsscenariet for havstigning udvikler sig som ventet, forventes tankanlæggets placering således ikke at blive påvirket inden for dette århundrede. Kumulative effekter FDO ligger ved siden af Statoil Refining Denmark og Asnæsværket. Emissionen af kulbrinter er den eneste emission, hvor der kan opstå kumulative effekter. Emission af kulbrinter kan medvirke til ozon-dannelse i de nedre luftlag, hvilket kan være sundhedsskadeligt og giftigt for mennesker, da de kan medføre irritation af åndedræftssystemet. Derudover kan de også være miljøskadelige ved at skade planter og nedsætte høstudbytte. Emission af kulbrinter er 0,00076 % af det samlet gennemløb i tankene. Den årlige emission fra de 6 tanke er ca. 15 tons pr. år, hvilket svarer til ca. 0,5 % af Statoil Refining Denmarks samlet emission(voc emission fra fasttagstanke på Statoil). Den fortsatte drift af FDO lageret vurderes på den baggrund fortsat til ikke at udgøre en sundheds- eller miljøfare. 29

26 Socioøkonomiske forhold FDO s anlæg vurderes ikke at påvirke erhvervsmæssige eller rekreative aktiviteter i området. 4.6 Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet. Metoder Der er lavet en teknisk økonomisk rapport om støj for FDO lageret, der ud fra kildemålinger beregner, hvad støjbidraget fra lageret er hos nærmeste nabo. Rapporten er lavet af Grontmij Carl Bro, som er et akkrediteret firma. Metode til udarbejdelse af støjrapport er anerkendt. FDO lageret indgår i Statoil Refining Denmarks tankprogram, som har til formål at vedligeholde og verificere, at raffinaderiets tanke overholder krav til blandt andet tykkelse på svøb og tag. Tankprogrammet udføres at Statoil Refining Denmarks ansatte, der er akkrediteret til at udføre målinger. Emissionsberegningerne er foretaget ved brug af API standard MPMS 19.1 Evaporative loss from fixed-roof tanks. Dette er et anerkendt beregningsprogram. 5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Afværgeforanstaltninger Jord og grundvand FDO lagerets tanke er omgivet af en tankvold, der er etableret, så den i tilfælde af spild kan indeholde cirka 1½ tanks indhold ( m³). Samtidig er der lavet en ler membran under hele området, der forebygger mod nedsivning til evt. grundvand. Støj Virksomheden vil blive pålagt over en periode at nedbringe støjbidraget. Emissioner Tanken, herunder taget, der er udformet som en dome, er malet hvid frem for mørk, for at reflektere lyset væk, så der sker en mindre opvarmning af tanken. Ved mindre opvarmning, fordamper der mindre. Overvågning 30

27 Miljøstyrelsen skal overvåge, om planens miljøpåvirkninger bliver som forventet ved udarbejdelse af en miljørapport. Det vurderes, at der ikke er behov for ekstra overvågning af miljøtilstanden i området ud over den overvågning, som følger af miljøgodkendelsen eller som myndighederne allerede udfører, f.eks. gennem NOVANA og DEVONA. Det overvågningsprogram der foreslås, ligger i forlængelse af de vilkår, der er udarbejdet i udkast til miljøgodkendelse. De præcise vilkår for overvågning vil fremgå af virksomhedens endelige miljøgodkendelse. En konkret vurdering af, om usikkerhederne ved metoderne giver anledning til særlige overvejelser om de fremtidige miljøforhold. Manglende viden Der er ikke områder, hvor der ikke er tilstrækkelig viden til at foretage de nødvendige vurderinger. En vurdering af, om der er metodisk-faglige mangler, som i henhold til forsigtighedsprincippet kan give anledning til rimelig tvivl om de forventede miljøpåvirkninger. Ordliste Additiv Kemikalie der tilsættes gasolie, for f.eks. at undgå korrosion i rør. Coating Lag af maling Dome Kuppel tag Homogent Blanding af to eller flere stoffer, hvor der ikke kan ses en grænseflade mellem de forskellige stoffer. Prøver udtaget forskellige steder i en homogen blanding skal vil have samme egenskaber og sammensætning. Klasse 3 For at kunne vurdere hvilke krav, der skal gælde for en virksomhed, hvor der anvendes eller oplagres forskellige brandfarlige væsker, anvender man væskens flammepunkt som udgangspunkt for en klassificering. I forskrifterne inddeles de brandfarlige væsker i følgende klasser: 31

28 -Klasse I omfatter brandfarlige væsker med flammepunkt under 21 C. -Klasse II omfatter brandfarlige væsker med flammepunkt mellem 21 C og 55 C (begge grænseværdier medregnet). -Klasse III omfatter brandfarlige væsker med flammepunkt over 55 C. Kulbrinte Et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint. Kulbrinter findes i stor mængde som fossile brændstoffer. Kumulative effekter Miljøpåvirkning fra det ansøgte anlæg set i forhold til områdets miljømæssige bæreevne. Olieudskiller Afvandingskonstruktion, hvori væsker, der er lettere end vand, kan tilbageholdes og fjernes separat. Online instrument Instrument der viser live - niveau direkte til kontrolrum. Operativ volumen Den volumen der bruges i forbindelse med daglig drift, hvori der er beregnet sikkerheds margen for at sikre mod overfyldning. Setteling/Settler Faser af olie og vand skilles ad over tid grundet tyngdekraften. Sloptank Tank til olieholdigt spildevand, som eksempelvis opstår i forbindelse med skylning af tanke. Referencer Love og bekendtgørelser Bekendtgørelse nr af 16/12/2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, Miljøministeriet Bekendtgørelse nr af 10/12/2015 af lov om miljøvurdering af planer og programmer Bekendtgørelse nr. 188 af 26/02/2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Bekendtgørelse nr. 179 af 24/02/2015 af lov om naturbeskyttelse 32

29 Bekendtgørelse nr af 19/11/2015 om lov om miljøbeskyttelse Bekendtgørelse nr. 372 af 25/04/2016 om kontrol med risikoen af større uheld med farlige stoffer, Miljøministeriet Bekendtgørelse nr af 02/12/2015 om godkendelse af listevirksomhed Bekendtgørelse nr. 371 af 21/04/2016 om planlægning omkring risikovirksomheder Lovbekendtgørelse nr. 358 af 08/04/2014 om museumsloven Planer Kalundborg Kommuneplan Vækst- og udviklingsstrategi 2015 til 2018, Region Sjælland Råstofplan 2012 til 2023, Region Sjælland Natura 2000-plan , Røsnæs og Røsnæs Rev, Natura 2000-område nr. 166, Habitatområde H195 Natura 2000-plan , Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke, Natura 2000-område nr. 154, Habitatområde H135, H244, Fuglebeskyttelsesområde F94, F99 Natura 2000-plan , Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å, Natura 2000-område nr. 156, Habitatområde H137 Vandplan Kalundborg, hovedvandopland 2,1, Vanddistrikt Sjælland Øvrige Task Force for Klimatilpasning, Miljøministeriet Bilag Bilag 1: Oversigtskort 32

30 Bilag 2: Udkast til miljøgodkendelse 32

31 Bilag 1 - Oversigtskort 32

32 Bilag 2 Udkast til miljøgodkendelse 32