Svendborgprojektet. Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge

Transkript

1 Svendborgprojektet Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge Et interventionsstudie over 3 år på folkeskoler i Svendborg Kommune Syddansk Universitet 1

2 Projektleder: Niels Wedderkopp Daglig koordinator: Niels Christian Møller Ph.d.studerende: Christina Christiansen Malene S Heidemann Claudia Franz Heidi Klakk Eva Jespersen Medhjælpere: Rigtig mange studerende 1 ekstra fysioterapeut Syddansk Universitet 2

3 Forskning i samarbejde med kommunen Svendborg Kommune bliver i 2007 Team Danmark Elitekommune. Forskningen foregår i tæt samarbejde med kommunen, Sports Study Sydfyn. Syddansk Universitet 3

4 Deltager grundlag: 10 matchede folkeskoler i Svendborg Kommune 6 idrætssskoler (679 børn) 4 kontrol skoler (529 børn) 1208 elever (større tilgang end frafald) Syddansk Universitet 4

5 Interventionen idrætslektioner pr. uge på idrætsskoler 2 idrætslektioner pr. uge på kontrolskoler Efteruddannelse i Team Danmarks Aldersrelateret Træning af idrætslærere og pædagoger på idrætsskoler Syddansk Universitet 5

6 Hvorfor dette studie? Sundhedsfremme/ forebyggelse frem for behandling fysisk aktivitet todays best buy in public health Skolen en vigtig arena for fysisk aktivitet for børn (Nielsen G & Eiberg S i Froberg og Andersen, 2006, CoScis) (WHO 2004) Høj prioritering af idræt, hos lærere og forældre, er en motiverende faktor for børns fysiske aktivitet (Nielsen G & Eiberg S i Froberg og Andersen, 2006, CoScis) Syddansk Universitet 6

7 Hvorfor dette studie? Mere fysisk aktivitet i skolen virker på: Fysisk aktivitetsniveau kondition kolesterol i blodet tid forbrugt på TV kiggeri Virker måske på BMI, BT og fritidsaktivitet, men ikke entydigt (Dobbins et al 2009; Cochrane review) Et stort pragmatisk studie over lang tid Syddansk Universitet 7

8 Hvad er det vi gerne vil vide mere om? Risikofaktorer for livsstilssygdomme Idræts- og fritidsskader hos børn og unge Rygproblemer hos børn og unge Motorik og Talentspotting Knoglesundhed hos børn og unge Syddansk Universitet 8

9 b a s e l i n e Blodprøver DEXA scanning Blodtryk pubertets Motorik Kondition Højde/ vægt Hypermobilitet Motorik Kondition Højde/ vægt Hypermobilitet Blodtryk Pubertets Kondition Højde/ vægt Hypermobilitet Niveau Sport, 5.kl Motorik Kondition Højde/ vægt Hypermobilitet Blodprøver DEXA scanning Blodtryk/ pubertets Motorik Kondition Højde/ vægt Hypermobilitet Motorik Kondition Højde/ vægt Hypermobilitet Sept Marts 2009 Sept 2009 Marts 2010 Sept Marts 2011 SMS track: registrering af skader samt deltagelse i org. idræt Spørgeskema: helbred, livsstil, socioøkonomi Accellerometer målinger 1 uge Accellerometer målinger 1 uge Spørgeskema: talentdetektion Intervention i 3 skoleår Syddansk Universitet 9

10 håndkraft baglæns balance Øje-hånd agility hoppehøjde 3D - Reklame A/S-Svendborg

11 Konditions test Andersen testen 3D - Reklame A/S-Svendborg

12 Interessante fund præliminært Ved baseline: 88% normalvægtige, 10% overvægtige, 2% sværtovervægtige (obese) Normalvægtige er lidt mere aktive i fritiden end OV/OB Særligt gældende for overvægtige piger Syddansk Universitet 12

13 Interessante fund - præliminært 86 % af børnene møder de nuværende anbefalinger for fysisk aktivitet fra SST 60 min om dagen ved moderat intensitet + 2 x 20 min i høj Dette tal ville dog kun være 60 % hvis nye anbefalinger på 90 minutter bliver lanceret! Syddansk Universitet 13

14 Interessante fund - præliminært Tyndfede normal vægt (BMI) høj fedt% 28 (12 drenge og 16 piger) Fysisk aktivitet hos tyndfede 10 min (30%) MINDRE ved høj aktivitet om dagen 8 min (7,5%) MINDRE ved moderat aktivitet om dagen 14 min (2,2%) MERE ved lav aktivitet Syddansk Universitet 14

15 Interessante fund - præliminært Kondition: 7,4% lavere kondital Løber 80 m (8,2%) kortere Ingen signifikant forskel i BT, blodsukker Ej heller de motoriske tests Syddansk Universitet 15

16 Klinisk relevans hvis fund holder Det er vigtigere at se på børnenes aktivitet og kondition end BMI normalvægt Børn synes at nedsætte den spontane leg/ aktivitet (efter 2. klasse) - derfor særlig opmærksomhed på aktivitetsniveau og intensitet i den alder Piger, og måske særligt de lidt store piger, skal have særlige tilbud; fritids aktivitet og helst med høj intensitet Syddansk Universitet 16

17 Perspektiver for Svendborg projektet Relativt nemt at implementere pga det pragmatiske design Stor gruppe af børn til follow-up i årene fremover Følge udviklingen i forhold til udvalgte sundhedsparametre Ny viden om raske børns bevægeapparatsgener og skader Ny viden om raske børns knogleudvikling Ny viden om faktorer for talentspotting Syddansk Universitet 17

18 Betydningen af et øget antal idrætstimer for udviklingen af idræts- og fritidsskader hos børn Eva Jespersen, PT, Ph.d Student, Centre of Research in Childhood Health, Southern University of Denmark. Syddansk Universitet 18

19 Baggrund Idræts- og fritidsskader hos børn Danmark 2008: skadestue besøg relateret til skader opstået i forbindelse med idræt. 7% 32 % 22 % årige årige årige Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 19

20 Idræts- og fritidsskader US population ( ) Kun skadestuebesøg: 3,7 million årlige skadestuebesøg for idræts- og fritidsskader National husstandsundersøgelse: 7 million idræts- og fritidsskader i samme tidsperiode (defineret som enhver skade der påkrævede hjælp fra sundhedsperson). Højeste antal blev fundet i gruppen af børn fra 5-14 år Kilde: Conn et al; 2003 Syddansk Universitet 20

21 Idræts- og fritidsskader Interne risikofaktorer Alder, køn, tidligere skader, kondition, styrke, ROM, kropssammensætning, alignment, neuromuskulær kontrol, motorik, færdigheder og teknik. Eksterne risikofaktorer Sports- og beskyttelsesudstyr, underlag, mod- og medspillere, for meget, for lidt eller forkert træning, regler m.fl. (Meuwisse; 1991, Bahr et Krosshaug; 2005) Sparsomt belyst: Idrætsskader associeret med vækst (ex. tractions apophysit, osteochondritis dissecans, epifysiolysefraktur) Syddansk Universitet 21

22 Syddansk Universitet 22

23 Børn vs. voksne: samme skadesmekanisme forskellig skade Lokalisation Børn Voksne Knæ Hæl Tommelfinger Tractions apofysit ved tuberositas tibiae (Osgood-Schlatter) Tractions apofysit ved calcaneus (Sever s læsion) Fraktur sv. til epifyselinien proksimale phalanges (typisk Salter-Harris III) Tendinopati sv. til den infrapatellare sene (Jumpers knee) Tendinopati sv. til achilles senen Ruptur af det collaterale ulnare ligament ( skier s thumb ) Syddansk Universitet 23

24 Intervention i 3 skoleår august 2008 til juli 2011 P r o j e kt SMS-Track: Registrering af skader samt deltagelse i organiseret idræt s t a r t Efterår 2008 Forår 2009 Efterår 2009 Forår 2010 Efterår 2010 Forår 2011 Baseline: Motorik Kondition Højde/ vægt Hypermobilitet Spørgeskema til børn/forældre Blodprøver Blodtryk Pupertetsvurde -ring Dexa scanning 1. Testrunde: Motorik Kondition Højde/ vægt Hypermobilitet 2. Testrunde Motorik Kondition Højde/ vægt Hypermobilitet Blodtryk Pubertetsvurdering 3. Testrunde Motorik Kondition Højde/ vægt Hypermobilitet Accelerometer 4. Testrunde Højde/ vægt Hypermobilitet Blodprøver Blodtryk Pupertetsvurdering Dexa scanning Accelerometer Idrætstimeevaluering 5. Testrunde Motorik Kondition Højde/ vægt Hypermobilitet Spørgeskema til talentdetektion Syddansk Universitet 24

25 Metode - SMS-track Via ugentlige sms-beskeder til forældre indsamles informationer på følgende områder: Idræts- og fritidsskader samt rygproblemer Antal gange børnene deltog i organiseret idræt Hvilke idrætsgrene Syddansk Universitet 25

26 SMS-track fordele og ulemper Høj svarprocent i Svendborgprojektet 93% Hukommelses bias udelukkes Velegnet til store populationer Ressource besparende for deltagere og forskere Fejlkilder: Smerte er subjektiv Overrapportering? Underrapportering? Manglende rapportering? Udmattelse over tid? Syddansk Universitet 26

27 (ud af 1200 deltagende børn) Syddansk Universitet 27

28 Formål: Ekstra idrætstimer risky business eller beskyttende? Syddansk Universitet 28

29 Præliminære resultater 1:4 ratio mellem akutte og overbelastnings skader i Svendborgprojektet Akutte skader: Opstår pludselig og med en klart defineret årsag eller starttidspunkt (Bahr, 2006) Overbelastningsskader: Opstår som følge af længere tids gentagne over- eller fejlbelastninger (Bahr, 2006) Syddansk Universitet 29

30 Præliminære resultater - skader Skades forekomst Interventions skoler: 46 akutte skader, 191 overbelastningsskader Kontrol skoler: 20 akutte skader, 86 overbelastningsskader Skades incidens Akutte skader i skoleidræt og organiseret sport: Interventions skoler: 9 akutte skader per 1000 timer Kontrol skoler: 12,6 akutte skader per 1000 timer Overbelastningsskader i skoleidræt og organiseret sport: Interventions skoler: 32 overbelastningsskader per 1000 timer Kontrol skoler: 52 overbelastningsskader per 1000 timer Syddansk Universitet 30

31 Hypermobilitet og skader en sammenhæng? I Syddansk Universitet 31

32 Hypermobilitet Generaliseret hypermobilitet (Generalized Joint Hypermobility) Symptomfri - ingen muskuloskeletale smerter Hypermobilitetssyndrom (Joint Hypermobility Syndrome) Muskuloskeletale smerter Bindevævssygdomme (hvor hypermobilitet er en del af symptombilledet) Ehlors-Danlos syndrom Marfan Osteogenesis imperfecta Syddansk Universitet 32

33 Sammenhæng hypermobile børn og skader? Forekomst af generaliseret hypermobilitet (5 eller flere positive test i Beighton): 18% hypermobile, 82% non-hypermobile. -Studiet bekræftiger i lighed med andre studier at hypermobilitet aftager med alderen og at der er flere hypermobile piger end drenge Odds-ratio for skader hypermobile børn: Akutte skader: 0.4 ( ) Overbelastningsskader: 1.3 ( ) (korrigeret for fysisk aktivitet, køn, alder og skole) Syddansk Universitet 33

34 Sammenhæng hypermobile børn og motorik? Tidligere studier: Jaffe et al, 1988: 715 spædbørn i alderen 8-14 mdr. Sammenhæng mellem hypermobilitet og forsinket motoriske udvikling. Tirosh et al, 1991: 59 spædbørn på 18 måneder. Risiko for forsinket motorisk udvikling i barndommen, hvis man allerede som spædbarn er hypermobil OG motorisk forsinket. Engelbert et al, 2005: har undersøgt en gruppe børn på under 2.5 år og en gruppe på 4-12årige i alt 72 børn. Ingen sammenhæng mellem hypermobilitet og forsinket motorisk udvikling. Juul-Kristensen et al, 2007: klasses elever. Hypermobile børn ikke dårligere motorisk (måske bedre end ikke-hypermobile børn). Syddansk Universitet 34

35 Sammenhæng mellem hypermobilitet og motorik i Svendborgprojektet ved opstart Pendulløb, hoppehøjde og præcisionskast: Ingen forskel på de hypermobile og ikke-hypermobile børns motoriske præstationer. Baglæns balancegang: Meget hypermobile børn (7/9 på Beighton tests) har signifikant bedre balance end ikkehypermobile børn. Konklusion: Hypermobile børn ikke dårligere motorisk (måske bedre end ikke-hypermobile børn) Syddansk Universitet 35

36 3D reklame A/S Svendborg Syddansk Universitet 36

37 Tak til: Vejledere: Niels Wedderkopp, Karsten Froberg, Hans Lund, Lars Bo Andersen Teamet : Niels Christian Møller, Claudia Franz, Christina Christiansen, Malene Heidimann, Tina Junge og mange studerende Institutioner: University College Lillebælt, Syddansk Universitet, Svendborg Kommune, Sports Study Sydfyn, Rygforskningscenteret Middelfart, Pædiatrisk forskningsenhed, OUH og Team DK Fonde: Nordea Fonden, IMK Almene Fond, TRYG Fonden, Østifterne, Brd. Hartmann, Region Syddanmarks Forskningsråd, Forskningsfonden (DF) Syddansk Universitet 37