MÅLEBLADET NR1/2013 MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012

Transkript

1 Et indblik i de dokumenter, kort og måleoplysninger og det personale, der i For at promovere kort- og landmålingsteknikeruddannelsen og de to uddannelsessteder i henholdsvis Horsens og Sognefoged. Regningen fra Slagerup er undertegnet P. Rasmussen, men Pengene Geodatastyrelsen tager sig af det, som har stor værdi for brugerne og borgerne. København, har repræsentanter fra de to skoler svaret på spørgsmål i et dobbeltinterview. til entrep. vare anviste til J. Pedersen. Ere de begge (F)agder? og hvorfor mon Pengene ikke anvises til den der tegner? MÅLEBLADET NR1/2013 MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR

2 Målebladet udgives af Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Anelystpårken 37D, 8381 Tilst. Hovedbestyrelse: Thomas Wester-Andersen, formand Henrik Pangel, næstformand Tlf: Jens Chr. Madsen, kasserer Tlf: Karsten Vognsen, sekretær Tlf: Sektion offentlig: Jimmy Petersen Tlf: Dijana Ivanisivic Tlf: Sektion privat: Knud Meller Nielsen Tlf: Ditte Nielsen Tlf: cybercity.dk Charlotte Gosvig Nielsen Tlf: Martin Aspelund Tlf: OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Ny adresse til Målebladet: Redaktion: Jan Slot-Carlsen, Houvej 187, 9370 Hals Tlf: Mob: Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V. Tlf: JohnnyHumlebæk, Violvej 38, 8680 Ry Tlf: Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj. Tlf: Layout: Jan Slot-Carlsen, Tryk: ChronoGrafisk A/S, Aarhus Annoncepriser: Kontakt sekretariatet! Deadlines i 2013: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 Link til KLF med QR kode til Smartphone, Android eller I-phone. Sekretariatet Kontortid Mandag - onsdag Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: klf@kl-f.dk Hjemmeside: ISSN: X 2

3 Igen - igen - igen Så skal vi til det igen, vores store traditionelle årsmøde, med alt hvad der høre sig til af spændene foredrag, udstillinger, fest og gensyn med venner og kollegaer. Vi har atter samlet et overdådigt program som vi glæder os til at præsentere. Som appetitvækker kan jeg løfte sløret så meget, at vi får besøg fra London af Google, som vil fortælle om deres nye tiltag. Ydermere er der også generalforsamling i år, hvor Hovedbestyrelsen skal stå på mål for de sidste par års indsats. Kom og øv indflydelse og battle om, hvor vi som forening skal bevæge os hen. Forhåbentlig kan vi også orientere om de igangværende overenskomstforhandlinger på det private og offentlige område. Traditionen tro indleder vi årsmødet med et 2 dages kursus, som denne gang omhandler laserscanning. Så det er med stor glæde, at jeg kan byde velkommen til nye og gamle medlemmer, til nogle spændende, lærerige og underholdene dage i Middelfart i 2. uge af april. Vel mødt og på gensyn, Thomas Wester-Andersen Formand 3

4 INDHOLD Dobbelt-interview... side 6 Medarbejderrepræsentant... side 9 Arkivet... side 10 Opmåling og arkiver...side 11 Målebladet har modtaget... side 12 Kursusvirksomhed... side 13 Kursus i maskinstyring... side 14 4 spændende indlæg... side 15 3D laserscanning... side 16 Nyt om Geodatastyrelsen... side 17 Indkaldelse... side 18 Nyhedsbrev... side 19 Ko Forhandlingskartellet... side 20 Kort Nyt... side 21 The way world works... side 22 4

5 Leica Viva Realisér dine opmålingsvisioner... lad os inspirere dig Leica Viva sætter fleksibilitet i system Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let til virkelighed. Leica Viva byder dig velkommen lad os inspirere dig. Læs mere om Leicas produkter på eller ring på Tlf

6 Dobbelt-interview Dobbelt Seks spørgsmål til uddannelsesstederne i København og Horsens Ved Jens-Erik Bundgaard Peter Erbs-Maibing For at promovere kortog landmålingsteknikeruddannelsen og de to uddannelsessteder i henholdsvis Horsens og København, har repræsentanter fra de to skoler svaret på de 6 samme spørgsmål i et dobbeltinterview, for at få belyst deres syn på skolerne. I denne artikel kan læses, hvad landinspektør Peter Erbst-Maibing fra KEA i København og landinspektør Lars Fredensborg Matthiesen fra VIA i Horsens har svaret. Peter Erbs-Maibing, KEA, København: På spørgsmål om ansættelse, uddannelse og arbejdsområde svarer han: - Jeg blev ansat som underviser på KEA i februar Jeg er uddannet Landinspektør fra AAU i 2006 og har sidenhen været ansat som assistent i Tvilum i tre år og som GIS konsulent i Region Hovedstaden på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i to år. Mit arbejdsområde er ret bredt, jeg underviser i Planlægning, GIS og landmåling. Peter er gift med Sofie, som er biolog og sammen har de to børn på 2 og 4 år, så de fylder næsten alt i fritiden. Resten af tiden går med diverse havearbejde og træarbejde i deres kolonihavehus. Desuden pusler han lidt med drager for at tage billeder fra luften. Hvordan får vi flere ind på KLTuddannelsen til gavn for hele standen? - På Kea har vi åbent hus arrangementer og vi prøver hele tiden at skabe lidt PR i tæt samarbejde med KEA Marked som er vores kommunikationsafdeling. Her i foråret vil vi prøve at sælge vores uddannlese til kasernerne, da ansatte i Forsvaret optjener ret til civil uddannelse og her vil vi gerne sætte ind. Vi diskuterer løbende hvad vil skal gøre med vores KLT underudvalg, med repræsentanter for KLF og arbejdsgivere. Hvordan ser fremtiden ud for KLT ere og hvor er uddannelsen fagligt om 5 år? - Det er jo svært at spå om fremtiden, og især da jeg er nystartet som underviser. Men jeg håber, at KLT uddannelsen fremover bliver bedre og bedre med gode dimententer som bliver efterspurgt. På KEA gør vi en stor indsats hverdag for at skabe de bedste KLT ere. Men derudover kæmper vi til stadighed med nedskæringer på timeantal og undervisning. Det kan tiltider være frustrerende. Er uddannelsen tilfredsstillende, skal der gøres noget? - Der skal altid gøres noget og vi arbejde hele tiden på at gøre KLT uddannelsen bedre. (se ovenfor) Kan du bruge kortdagene til noget? - Ja, bestemt. Det er en god mulighed for at netværke og udbrede kendskabet til KLT uddannelsen. Hvad kan du og uddannelsen bruge kortdagene til næste år? - Jeg fik nogle nye kontakter og viden om de nyeste trends inden for vores GEO verden. Hvad vil de frie kortdata betyde for geodata-branchen? - Jeg tror, at vi efterhånden må gøre os selv endnu skarpere og bidrage med dimentender der er up to date. 6

7 Dobbelt-interview Dobbelt Lars Fredensborg Matthiesen, VIA, København: På spørgsmål om ansættelse, uddannelse og arbejdsområde svarer han: Jeg er uddannet landinspektør og ansat på VIA University College i Horsens. I VIA underviser jeg på Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen, Bygningskonstruktøruddannelsen og på efteruddannelseskurser. Mit primære fagområde er landmåling. Herudover er jeg koordinator for kort- og landmålingsteknikeruddannelsen i Horsens. Lars bor i Horsens sammen med sin kone, der er sygeplejerske. Hans fritidsinteresser er sejlads, natur, musik og socialt samvær med konen og vennerne. Hvordan får vi flere ind på KLTuddannelsen til gavn for hele standen? - Kvalificeret arbejdskraft er forudsætning for at standen kan klare sig i fremtiden og rekrutteringen af et tilstrækkeligt antal studerende til uddannelsen er dermed af afgørende betydning. Desværre er rekrutteringen til uddannelsen på et meget lavt niveau når vi sammenligner med de fleste andre uddannelser. Tilgangen til de to uddannelsessteder er på et niveau, hvor et fald kan gå hen at udgøre en trussel for uddannelsen og for standen på sigt. - Problemt med rekruttering af studerende er, efter min mening, Lars Matthiesen manglende kendskab ude i verden til uddannelsen og manglende kendskab til de muligheder uddannelsen giver de færdiguddannede. Bevæger vi os uden for kredsen af kort- og landmålingsteknikere eksisterer der kun et begrænset kendskab til deres kompetencer. Selv inden for geodata branchen kan man støde på aktører der udelukkende forbinder kort- og landmålingsteknikeren med landmåling. - Det danske uddannelsessystem består af et utal af uddannelser og dermed består faren for at en lille uddannelse som kort- og landmålingsteknikeruddannelsen forsvinder i det store billede. Taksameterstyringen i uddannelsessystem, hvor der er en direkte sammenhæng mellem antal studerende og det økonomiske tilskud, synes at give god mening. Men medfører at mindre uddannelser har færre ressourcer til at markedsføre sig. - Tidligere rekrutterede vi mange studerende blandt unge der havde stiftet kendskab til faget gennem job som målemedhjælper, men de tider er ovre. I dag skal vi ud til de unge på gymnasierne og på skolerne skabe en interesse for geografisk information. Herudover skal kendskabet til professionen og de muligheder den giver, formidles bedre ud i samfundet generelt. Her anser jeg vore tidligere studerende som værende væsentlige ambassadører og aktører. Hvordan ser fremtiden ud for KLT ere og hvor er uddannelsen fagligt om 5 år? - Kun få inden for branchen havde for 10 år siden forestillet sig de teknologiske muligheder vi råder over i dag, og få havde forudset den udbredelse og tilgængelighed geografisk information har det moderne samfund. Vi har næppe set slutningen af denne udvikling. Et meget sandsynligt bud er, at fremtiden vil byde på øget udbredelse og anvendelsen af geografisk information og bringe os nye tekniske vidundere til indsamling og bearbejdningen af geografiske data. At fastholde kort- og landmålingsteknikerens nøgleposition stiller store krav til uddannelsesstederne. Uddannelsesstederne er en vigtig brik i udformningen af kort- og landmålingsteknikerens rolle i fremtiden. 7

8 - I dag er GNSS og GIS hver mands eje og geografiske information en integreret i borgerens hverdag. Udviklingen går mod at indsamlingen og bearbejdningen af geografiske data kan udføres af flere og flere faggrupper, også dem uden en egentlig uddannelse i det. I dag kan maskinføreren selv registrere koordinater med entreprenørmaskinens maskinstyringssystem og amatørornitologen kan arbejde med GIS i Google Maps. Vi vil formentligt fremover se, at geografiske data indsamles og bearbejdes af flere og flere faggrupper. Kort- og landmålingsteknikerens rolle vil gå mod i stigende grad at være den der skal sikre kvaliteten, koordinere og være samlingspunkt for informationerne. Tendensen vil også være at kort- og landmålingsteknikeren gennemfører mere og mere specialiserede opgaver. For uddannelsens vedkomne medfører dette, at fokus på denne rolle gradvist bør øges de kommende 5 år. Er uddannelsen tilfredsstillende skal der gøres noget? - En uddannelse vil være, og bør være, under konstant forandring for tilpasse sig udviklingen i det omkringliggende samfund, og her tænker jeg ikke kun udviklingen af det faglige indhold, men også på den pædagogiske side af sagen. - På uddannelsen gennemfører vi løbende tilfredshedsundersøgelser, semestertrins-møder og evalueringer af uddannelseselementerne. Disse tiltag har til formål at forbedre kvaliteten i uddannelsen. Resultaterne danner, sammen med andre tiltag, såsom aftagerundersøgelser og indspark fra uddannelsesudvalgene, grundlaget for løbende justeringer af det faglige indhold og pædagogikken. De danner også grundlaget for halvårlige revisioner af semesterorienteringerne. For hvert af de fire semestre er der en Semesterorientering der fastlægger målet for semesteret, målene de uddannelsesforløb der indgår i semesteret og beskriver indholdet i semesteret. Kan du bruge kortdagene til noget? - Personligt har jeg ikke været nogen flittig gæst på kortdagene, men uddannelsen i Horsens er hver gang repræsenteret med én eller to deltagere. Målet med dette er at holde os ajour med hvad der rører sig i branchen, at tilegne os ny viden og ikke mindst at vedligeholde og udbygge vores netværk. - For vore studerende indgår en enkelt dag på kortdagene som obligatorisk stof på uddannelsen. Hvad kan du og uddannelsen bruge kortdagene til næste år? - I 2012 delte vi en stand på kortdagene med KLF og kort- og landmålingsteknikeruddannelsen ved KEA. KLF havde taget initiativ til at oprette standen og spurgte om vi ville være med. Det primære mål for os var, at gøre branchen opmærksom på, at kort- og landmålingsteknikeren kan andet end landmåling. Vi skal især præsentere de kompetencer kort- og landmålingsteknikeren besidder inden for GIS området. Vi tror, at der ligger uudnyttede muligheder for at få flere kort- og landmålingsteknikkere beskæftiget inden for denne del af sektoren. - Et af elementerne på standen var, at Malene Kjærsgård præsenterede sit specialeprojekt om QGIS. Ma lene er en af vore tidligere studerende. Hun dimitterede fra uddannelsen få måneder før Kortdagene. Efter min opfattelse var Malenes præsentation stærkt medvirkende til at vi fik budskabet igennem. Standen var godt besøgt og interessen omkring QGIS projektet var slående. QGIS er tilsyneladende et hot emne for øjeblikket. - Vi rekrutterer næppe nye studerende til uddannelsen på kortdagene, men vi øger mulighederne for at afsætte vore studerende til den private og især til den offentlige sektor. Det gavner dermed uddannelsen. Standen på kortdagene har endvidere medvirket til at øge den løbende dialog mellem KLF, KEA og VIA. - Succesen i 2012 burde lægge op til at gentage denne i Men jeg tror, at budskabet vi ønskede at formidle i 2012 er gået igennem. Så vi bør overveje om der er et nyt, der trænger sig på og om det er tilstrækkeligt vigtigt til, at det berettiger os til at deltage med på en stand igen. Hvad vil de frie kortdata betyde for geodata-branchen? - Med Bekendtgørelsen om fri anvendelse af data der trådte i kraft ved nytårsskiftet er der fri adgang til en lang række af Geodatastyrelsens data. Det vil sænke omkostninger ved fremstillingen af kort- og geodataprodukter og dermed være med til at øge efterspørgslen og brugen af geodata i det danske samfund. Dette får væsentlig indflydelse for branchen de kommende år da der hermed er skabt grobund for en mere mangfoldig anvendelse data og for nye produkter og forretningsmodeller. - Denne udvikling indebærer også, at lægmand nu helt gratis råder over de samme data som tidligere, næsten udelukkende, blev anvendt af professionelle. Dette fører formentligt til at vi femover vil se mange grelle eksempler på geodata relaterede produkter. - I dette nye marked, hvor lægmand ikke blot råder over frie data, men også kan indsamle og bearbejde geodata, bør Kort- og landmålingsteknikeren distancere sig ved vedvarende at levere professionelle produkter. 8

9 Medarbejder-repræsentant Som noget nyt er en kort- og landmålingstekniker blevet valgt ind i bestyrelsen af et landinspektørfirma i Nordsjælland. Af Johnny Humlebæk KLFmedlem Mads Frank er blevet valgt af sine kollegaer til medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i et landinspektørfirma i Helsingør. Firmaet som har til huse på Ole Rømersvej i Helsingør, har filialer i Gilleleje og på Nørre Voldgade i København. Det er et aktieselskab i henhold til den nugældende lov om landinspektørvirksomhed fra 2006, hvor der blev mulighed for nye firmastrukturer. Der er pt. 11 ansatte i firmaet, oplyser direktør, landinspektør Kristian Baatrup, men mulighed for yderligere ansættelser er ikke udelukket. At man sætter en ære i kundepleje er en væsentlig ting, og at man også gerne skal have en spændende og udfordrende arbejdsdag, ligger firmaet på sinde. Derfor er det ikke uvæsentligt, at medarbejderrepræsentationen udgår fra teknikergruppen. Mads Frank fortæller her kort om, hvad det vil sige at være medarbejderrepræsentant i en bestyrelse, idet man sandsynligvis kan forvente, at den form for firmaer kommer der flere af i fremtiden. Derfor kan andre måske have gavn af Mads Franks beretning. Mads gør i øvrigt opmærksom på at KLF sekretariatet kan være behjælpelig med råd og vejledning i den slags sager. Som udgangspunkt meldte jeg mig som kandidat for at få et større indblik i ledelsen af firmaet, hvor jeg arbejder. Da jeg så blev valgt som medarbejdernes repræsentant i Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S bestyrelse, måtte jeg ud og søge en masse oplysninger om denne rolle, så jeg kunne varetage den på bedste måde. Min tilgang til bestyrelsesarbejde havde udspring i frivilligt lederarbejde i de lokale sportsklubber, noget der ligger i en helt anden boldgade. Først gennemgik jeg firmaets vedtægter. Dernæst referater af bestyrelsesmøder og generalforsamling. Dette for at få et overblik over firmaets formelle ledelse mm. KLF kunne supplere med papirer fra andet steds, med beskrivelse af medarbejder repræsentanternes rolle i bestyrelsesarbejde, i mere generel form. Opgaven som medarbejderrepræsentant er mere en selskabsrepræsentant, end en decideret repræsentant, der refererer til de Mads Frank og Kristian Baatrup øvrige medarbejdere. Dette kom lidt som en ny ting for mig. Derfor kan man ikke bare referere til de øvrige medarbejdere om bestyrelsesarbejdet. Man kan komme i besiddelse af informationer, der ikke altid er lige rare at være informeret om. Til gengæld er der en mulighed for aktivt at arbejde for at påvirke beslutningsprocesserne i firmaet. Dog skal man holde sig for øje, at medarbejderrepræsentanten ikke har flertal i bestyrelsen og altid vil være i undertal i forhold til aktionærerne. Er der nogen ting, man ikke helt forstår i bestyrelsesarbejdet, såsom økonomiske spørgsmål med mere, kan man bede om at få professionel vejledning. Bestyrelsesarbejdet kan være ulønnet og derfor en ting, der udelukkende udføres på frivillig basis. Dette skal man være indforstået med. 9

10 Arkivet Af Johnny Humlebæk Et indblik i de dokumenter, kort og måleoplysninger og det personale, der i Geodatastyrelsen tager sig af det, som har stor værdi for brugerne og borgerne. Hvis man ser, hvad der gemmer sig under betegnelsen arkiv, ser man se, at det dels er betegnelsen for samling af offentlige eller private dokumenter, samling af lydbånd o.l., dels er betegnelsen på den bygning de opbevares i - Rigsarkiv, Landsarkiv m. v. Arkivaren i dette arkiv i Geodatastyrelsen, er Peter Korsgaard. Her arbejder han sammen med tre andre, der dog også har andre funktioner. Det har han gjort i 20 år. Peter Korsgaard, der rundede de 60 forrige år, er cand. mag. i historie og etnologi. Han har været ansat både i Rigsarkivet og Landsarkivet samt lokalarkivet i Holbæk, hvor han var ansat før han kom til KMS - det der nu hedde Geodatastyrelsen. Peter Korsgaard I 2006 udkom bogen Kort som kilde, som Peter Korsgaard er forfatter til med underteksten: En håndbog om historiske kort og deres anvendelse. I indledningen står blandt andet Stol ikke på denne bog i hvert fald følg den ikke slavisk, men brug hovedet, for kortenes verden er en verden der er mange gange mere nuanceret, end bogen kan gengive. Bedre kan det vist ikke siges. Bogen er en flot bog, som jeg kun kan anbefale, at man stifter bekendtskab med, hvis ikke man kender den i forvejen. Bogen blev i øvrigt omtalt i Måleblad nr. 4 i 2006, side 12. At Peter Korsgaard har flere ideer til nye bogprojekter, kan man godt fornemme, og at visse historiske emner facinerer ham, bl.a. udskiftningen og fællesskabets ophævelse i Så hvem ved, måske kan vi blive beriget med et nyt værk om den spændende periode i landbohistorien. Efterfølgende vil Peter Korsgaard indvie os i arkivet, også i den nuværende digitale form. Dette kort over Kokspang ved Varde Ås udmunding er typisk for en række kort fra Vestjylland, som er udskiftningskort genbrugt som matrikelkort. De kan være lidt svære at tolke, fordi der er mange lag: opmålt 1785, udskiftet 1786, matrikuleret 1820, ajourføring af matriklen frem til Men det viser bl.a. hedens udstrækning (det brune område) i 1785, og at man allerede dengang er begyndt at brække den op til ager - der er mange hvide striber i det brune. Gårde og huse ligger samlet på kanten til engene (det grønne) ved Kokspang Å. 10

11 Opmåling og arkiver Af Peter Korsgaard I Danmark har der været to store opmålinger, den topografiske og den landøkonomiske. Begge har deres rødder tilbage i 1700-tallet, og hver har fulgt sit eget spor. Selv efter den sidste omstrukturering i Geodatastyrelsen (tidligere KMS) hører de til hvert sit område. Mens den topografiske kortlægning på det overordnede plan har bygget på nymålinger foretaget af institutionen selv, og som efterfølgende i en årrække rettes gennem udfarende arbejde, bygger matrikelkortet på ét kortværk skabt i begyndelsen af 1800-tallet, hvorpå man så efterfølgende har bygget videre ud fra indberetninger fra landinspektører. I de seneste år har det topografiske kort nærmet sig det matrikulære, idet man nu f.eks. til dels bygger på oplysninger skabt gennem kommunernes sagsbehandling. Alt dette arbejde vil til sidst blive gemt for evigheden i Rigsarkivet selv om meget af det stadig ligger i Geodatastyrelsens arkiv. Og hvorfor bliver det gemt? Når det ligger i Geodatastyrelsens arkiv, skyldes det, at oplysningerne, særligt måldokumentationen, selv efter mange år har både en informativ og en retlig værdi. Målene i en udstykningssag kan genbruges i kommende sager, og de vil tjene som dokumentation, hvis der rejses tvivl om skelfastsættelsen. Dette er helt unikt for arkivalier og bevirker, at matrikelarkivet er Danmarks suverænt mest benyttede arkiv, både af eksterne og interne brugere. Men det er ikke derfor, at matrikelkortene og måldokumentationen vil havne i Rigsarkivet, for disse forhold skal Rigsarkivet ikke tage sig af. Her er man kun interesseret i at opbevare det, som skal bevares for evigheden. Så de fleste af dokumenterne fra sagsbehandlingen skal kasseres, men måldokumentationen hører som sagt til det, som skal bevares. Det første systematisk gennemførte kortværk over Danmark var Videnskabernes Selskabs i anden halvdel af 1800-tallet. Opmålingerne skete i 1:20.000, mens kortene blev trykt i 1: Derfor kan det godt betale sig at gå til opmålingerne, som viser langt flere detaljer. Blandt andet kan vi se, at mindste opmålingsenhed var 25 alen, dvs. en 16 m. For at forbedre geometrien blev der udover målinger punkt til punkt også lavet nord-syd og øst-vest gående støttelinjer. Forsøg i dag har da også vise, at geometrien var ikke så ringe endda, rigeligt god til den lille målestok. Her ser vi et område omkring Visby i Thy, målt Der er gjort meget ud af landskabet, mens landsbyerne kun er signaturer. Enkeltliggende gårde og huse er dog markeret. Vi kan også kigge opmåleren i kortene, for opmålingslinjerne er afsat. 11

12 MÅLEBLADET HAR MODTAGET: Hej Jens-Erik Bundgaard Jeg har læst din artikel i Målebladet Fra tusch til cumputer og fra målebånd til GPS god artikel ligesom så mange andre artikler i bladet. Men efter at jeg havde læst artiklen kunne jeg ikke lade være med at scanne disse to brevkort og sende dem til dig, som et apropos til artiklen. Men her ikke for 50 år siden, men istedet mere end 100 år siden. Det ene er sendt som et adresseledsagelseskort for en rulle (måske kort) og på bagsiden det nydeligste kollorerede matrikelkort. Det andet er sendt som et almindeligt brevkort og her er der et lille matrikelkort på forsiden og med en ledsagende tekst på bagsiden. Begge sendt fra København, Nørrebro!! og til landinspektør Sørensen i Hillerød. Hvis det er noget du kan bruge så værsågod. Med venlig hilsen Torben Malm Brevkortene har været forelagt den øvrige redaktion. Johnny Humlebæk tilføjer: Med hensyn til brevkortet kan jeg ikke rigtig tyde det, men dog så meget, at Kattinge Store Sø har jeg i min soldatertid i Roskilde stiftet bekendskab med, bla. ved en natoalarm, da man byggede Berlinmuren. Søen ligger altså ved Boserup Skov tæt på Svogerslev. Så der er altså tre adresser Nørrebro, Hillerød og Kattinge. Jan Slot-Carlsen har tydet teksten på det ene kort: Sognefoged. Regningen fra Slagerup er undertegnet P. Rasmussen, men Pengene til entrep. vare anviste til J. Pedersen. Ere de begge (F)agder? og hvorfor mon Pengene ikke anvises til den der tegner? Barner kan ikke i disse Dage, men kommer til Hillerød og træffer aftale med Dem. B. har ikke vidst at Entrep. havde anmeldt at være færdig. Jeg har kigget på GoogleWorld efter Kattinge Store Sø. Her er der et areal på søens østside; men arealet ser ikke ud til at passe størrelsesmæssigt. De to parceller på kortet har arealer på sammenlagt ca. 1,4 ha. Den lignende udbuling på søens østside er ca 20 ha. stor. Det kunne være sjovt at høre om der er andre medlemmer, som har bemærkninger til brevkortene. Skriv til: Målebladets Redaktionen, Jens Erik Bundgaard, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V, jeb@esbjergkommune.dk. Tekst på det lille matrikelkort: Niels Peder Nielsens Parcel af Jens Pedersens Ejendom Matr.No 26 St. Lyngby Arealet 3500 kv. Alen 12

13 Kursusvirksomhed Ejerlejlighedsopdeling Robert Jacobsen Den december 2012 havde Kort- og Landmålingsteknikernes Forening fornøjelsen af at afholde kursus i ejerlejlighedsopdeling - rammerne var som vanligt et 2-dages internatkursus på Hotel Park i Middelfart. 16 friske kort- og landmålingsteknikere var mødt op til kurset for at få en indføring i de grundlæggende regler for opdeling af ejendomme i ejerlejligheder under kyndig vejledning af landinspektør Robert Jakobsen fra Landinspektørkontoret, Vesterbrogade og Lars M. Matthiesen fra VIA University College. Vægten var lagt på reglerne for opmåling, beregning af arealer og udarbejdelse af planer i forbindelse med opdelinger, og målet var, at deltagerne efter endt kursus skulle være i stand til at udføre opmålingsarbejdet i forbindelse med ejerlejlighedsopdelinger. Kursisterne blev ekserceret i følgende discipliner, til sveden sprang fra fingerspidser og pandelapper: Opmåling af ejerlejligheder og beregning af arealer. Udarbejdelse af situationsplaner og ejerlejlighedsplaner. Anmeldelsen. Gennemgang af de typer af ejendomme, der kan opdeles i ejerlejligheder. Kvalitetskravene ved opdeling af boliger. Ændring af en ejerlejlighedsopdeling ved videreopdeling, overførelse af arealer mellem ejerlejligheder, sammenlægning af ejerlejligheder, overførelse af fællesarealer osv. Panteforhold og uskadelighedsattester ved ændring af ejerlejlighedsopdelinger samt ændringer af den matrikulære ejendom. Opgørelse af arealer i henhold til BBR, ejerlejlighedsloven og lejeloven. Opdeling af ejerlejligheder på projektstadiet. Opdeling af ældre ejendomme med beboelse i forbindelse med renovering af bygningen. Opdeling af atypiske ejendomme som f.eks. plejecentre, butikscentre, stationer osv. Opdeling af ejendomme med blandede ejerformer, (f.eks. ejerlejligheder, andelsboliger og almene boliger i samme ejendom). Kursusformen vekslede mellem foredrag og øvelser og stemningen var som altid både høj og god. Aftenen bød på alt fra lækker middag, gode mennesker, faglige snakke, hyggeligt samvær og til masser af networking. Vi takker for et godt internat og er overbeviste om, at ejerlejlighedsmarkedet aldrig bliver det samme igen med udklækningen af dette kuld KLT-kursister. Martin Aspelund, kursusleder. 13

14 Kursus i GPS-maskinstyring Work station 2 TOPCON Opsætning af Base/ rover Gennemgang af forskellige metoder til positionering af base. Work station 3 SITECH Minigraver med Dual GPS Kursisterne indlæste egne data fra kursusdag 1 i maskinen og sød musik opstod. Onsdag den 12. december 2012 slog Kort- og Landmålingsteknikernes Forening atter dørene op til et 2-dages kursusinternat og det gik hverken kedeligt eller stille for sig. Emnet var GPS-maskinstyring, og Hotel Park i Middelfart havde mildt sagt aldrig oplevet noget lignende, selvom de jo må siges at være vant til lidt at hvert fra vores side, men mere om det senere. 22 modige kursister var mødt op på en råkold decemberdag til kurset i GPS-maskinstyring, som henvendte sig til kort- og landmålingsteknikere, der havde lyst til at prøve kræfter med en af de nyere discipliner, som vil tegne fremtidens landmåling. Knud Rolskov Rasmussen var underviser - og sørme om han ikke havde givet os alle lektier for inden kurset, så alle havde svedt foran computeren derhjemme og møjsommeligt downloadet og installeret et simulationsprogram, der gav os mulighed for at give maskinerne fuld gas i sandkassen. Kurset kom vidt omkring og indeholdt: Generel introduktion til GPSmaskinstyring Hvordan virker GPS-maskinstyring? Status i Danmark på nuværende tidspunkt og fremtidsscenarie Data Hvad har maskinen brug for? DTM-modeller Baggrundskort Overdragelse/kommunikation af data til kunde og samarbejds partnere Landmålerens nye rolle Rollerne på byggepladsen Supervision Opsætning af baser Valg af kommunikationsplatform Kvalitetssikring og kontrol Forum omkring maskinstyrings løsninger Vi gennemgik 20 scenarier/opgaver med indgående diskussion af problematik, valg af metode og løsninger på entreprenørernes udfordringer GPS-systemtilpasning Sitekalibrering i Trimble Business Center Data flow Og så skal jeg ellers love for, at der kom gang i parkeringspladsen. Det var nemlig tid til workshops og hands-on-maskinstyring. Hvis receptionisterne troede, de skulle sætte whiteboardtusser og flipovers op, fik de sig lidt af en overraskelse, da minigraveren og andet udstyr rullede ind på parkeringspladsen og lagde an til gruppearbejde. Der blev opsat fire workshops med følgende temaer: Work station 1 SCANLASER - Opsætning af Base/rover Gennemgang af forskellige metoder til positionering af base. Work station 4 SITECH GPS-systemtilpasning Site-setup med base samt øvelse i GPS-systemtilpasning til lokale fikspunkter i marken. Deltagerne cirkulerede mellem de 4 workstations, og der blev sparket dæk og maskinstyret til den store guldmedalje. Alt i alt var det et forrygende kursus, som gav et rigtig godt indblik i et hjørne af fremtiden inden for vores fag. Vi er klar over, at ikke alle fik plads denne gang og kan allerede nu sige, at kurset vil blive genopslået info følger, når vi har dato og kursusprogram klar. Tak til SCANLASER, TOPCON og SITECH for udstyr, materiel, personale og ikke mindst instruktion og formidling. Martin Aspelund, kursusleder 14

15 4 spændende indlæg i Geoforum Geoforum Vest i Niras lokaler på Åboulevarden i Århus Af Knud Meller Nielsen Under overskriften: Hvilken betydning har statens frikøb af geodata for en række forskellige aktører? - var 4 oplægsholdere fra aktører på GIS & geodata mødt frem til julemødet ligesom mange KLT ere havde taget turen til Århus. Der blev givet med nogle korte oplæg, hvor aktørerne fra hver deres vinkel, gav deres mening om den nyligt indgåede aftale om statens frikøb af geodata. Oplægsholderne var: 1) NIRAS ved Poul Skyum og Niels Verner Pedersen 2) LIFA ved Lars Klindt Mogensen 3) Geodata Danmark ved Gregers Nielsen 4) KortCenter.dk ved Vagn Hyldgaard Fire oplæg om emnet, hvor de første tre var optimistiske og positive efter at have overvejet situationen nærmere for deres firmaer,da de hørte om det nye tiltag. De ser nye muligheder for at lave løsninger, som samlede pakker til kunderne nu med kort. Samtidig tror de på at kravene øges til et produkt, som bliver brugt mere af flere. Det vil skabe et behov for innovation som ikke kan modståes selv om pengene til produktion bliver færre samlet set. Den fjerde - Vagn Hyldgård, var hovedsagelig skeptisk i forhold til innovation og den samlede gevindst for samfundet. Han kunne ikke få øje på gevindsten for samfundet og slet ikke for de eksisterende aktører på kortmarkedet. Efter oplæggene var der en god diskussion, hvor flere der blev stillet mange flere spørgsmål end svar givet. Det er stadig pt. Usikkert hvordan de praktiske procedurer bliver. Eet er dog sikkert: Det bliver KMS, som kommer til at stå for distributionen af geodata i praksis. Man opfordrede alle til at holde vågent øje med KMShjemmeside for nærmere info. Der er som altid, når nye tiltag ser dagens lys mange spørgsmål, som ikke er afklaret på forhånd. Det kan tilføjes at KMS direktør Henrik Studsgaard ved kortdagene i Herning, gav kort nogle positive tal fra Østrig og Finland, hvor man har gjort noget tilsvarende. Én formulering kunne alle dog være enige om: Det er vældig interessant det er det altså! som Gregers Nielsen sagde, men hvad det vil betyde for kortverdenen er ikke til at sige. Vi må vente, og så skal loven også lige vedtages endeligt. Det sker den 6/1 2013, og allerede når dette læses er vi alle klogere. Vi planlægger at tage emnet op til KLF s årsmøde til april i Middelfart.. 15

16 68 medlemmer til 3 regionsmøder i rap Der blev inden for en uge holdt tre regionsmøder i KLF regi, med hele 68 deltagere. Meget positiv med så stor tilslutning af Jens-Erik Bundgaard og Jan Slot-Carlsen Lemvig Den 26. februar var 17 deltagere mødt frem hos Kystdirektoratet i Lemvig, hvor Lasse Melin gav en god rundvisning i Kystdirektoratets arbejdsområder. Vestkysten er udsat for erodering og oversvømmelser. Derfor foretager Kystdirektoratet opmåling på bla. den lange Vesterhavskyst fra Skagen og til Højer. Det er kun muligt at måle dage om året, så arbejdsinsatsen kan til tider blive ret koncentreret og giver store udfordringer til opmålerne. Kystdirektoratet opmåler også havbunden i områder hvor der skal klappes forurenet sand. Det gør man for at kontrollere, at sejlforholdene stadig er til stede. Der dukker undertiden også specielle opmålingsopgaver op f.eks. opmåling af havnemoler og bropiller. Skibsvrag, der måske ligger i vejen for skibstrafikken, skal også registreres og kortlægges. Middelfart I Middelfart blev mødet holdt den 27. februar med 18 deltagere, med et meget spændende foredrag med titlen Rambølls 3Dscanning på nye markeder. Det var landmålingstekniker Lasse B. Sørensen og landinspektør Poul Holm Jensen fra Rambølls hovedkontor for Olie og Gas i Esbjerg, som fortalte. Vi fik et spændende indblik i den nye fremtid med 3D scanning, modellering og et slutprodukt som anvendes af ingeniører mv. i forbindelse med renoveringer inden for off-shore, byggeri og industri. Slutproduktet danner grundlag for at ingeniører og arkitekter kan lave deres projekter uden at komme i marken. Fordelen er, at der kan måles mens produktionen i gang. Det er speciel inden for offshore, at en sådan målemetode kan spare mange penge. Vi fik gennemgået den mere tekniske side af opmålingerne i forbindelse med 3D-scanningerne og frem til det færdige resultat. Målingerne er meget omfattende for at få det bedste scanningsresultat. Der måles med 20 m mellem opstillingerne. I en opgave kan der være flere hundrede fase-scanninger, hvor der måles pkt./sek. Det er så punkt-skyen, der danner grundlag for resultatet. Vi hørte om opgaver med opmåling af et olieproduktskib, der producerede og som skulle renoveres, scanning af Svanemølle Kasserne, udgravning af en tunnel til Nordhavnen, den overdækkede Kildeskovsrende, 600 m landingsbane, scanning af motorvejsbro, vartegn og statuer, f.eks. Den tapre Landsoldat i Fredericia og vi så til sidst resultatet af den ud- og indvendige scanning af Vor Frelsers Kirke i Esbjerg. Vi fik store oplevelser og så fantastiske muligheder og resultater. Kun fantasien sætter grænser. Efter en sandwich s tid med øl eller vand, fik vi drøftet oplæg til den fremtidige overenskomst. Der blev udleveret et skema, som kunne udfyldes som en ønskeseddel. Overenskomsten forventes afsluttet omkring den 1. april Høje Tåstrup I Høje Tåstrup var der den 4. marts 33 tilmeldte til det samme 3D-scanning foredrag som i Middelfart. Nogle af de ialt 68 deltagere i møderne i Lemvig, Middelfart og Høje Tåstrup. Her fra Lemvig. 3D-scanning af byområde. 16

17 Ny organisation og nyt navn til Kort & Matrikelstyrelsen Første januar 2013 var en historisk dag for medarbejderne i Kort & Matrikelstyrelsen. Et nyt navn og en hel ny organisation var blevet født. Navnet blev Geodatastyrelsen (GST). I et lille årstid havde vi vidst, at der ville komme en organisationsændring. Vi vidste dog ikke, hvor omfattende ændringen ville blive. Meget var i spil, dels ville data formentlig blive frie, og der var også hele den nationale digitaliseringsstrategi at forholde sig til. Alt dette blev en realitet ved midnatstid 31/ Konstitueret direktør for Geodatastyrelsen Søren Reeberg Nielsen udtaler til styrelsens hjemmeside: Vi har fået nyt navn her fra 1. januar. Geodatastyrelsen hedder vi nu. Navnet understreger bl.a., at geodata er afgørende for effektiviseringen af den offentlige sektor. Med de frie data er det nu for alvor muligt at få potentialet ved geodata indfriet. Vi har derfor også lagt en ny strategi og ændret vores organisation, så vi har øget fokus på omverdenen og dens behov. Jeg er sikker på, at virksomheder og kreative iværksættere vil udvikle løsninger, som vi slet ikke kan forestille os på nuværende tidspunkt De data, der er givet fri, er: Landkortdata, topografiske data, Danmarks Højdemodel og matrikelkortet. Disse data stilles til rådighed for alle. GST består af 13 områder og en direktion. Alle områder har flere opgaver end nedenstående, men jeg har udvalgt lidt. Alt er hentet fra GST s hjemmeside, hvorfra der kan hentes yderligere info. Sekretariatet: Sikrer strategiske mål og at kompetencer udvikles. Typisk sekretariatsarbejde og intern service. Politik og Samordning: Sikrer regeldannelse og tværoffentlig samordning. Samarbejde og kommunikation nationalt og internationalt, samt at udvikle forretningsstrategier. Koncern IT og Teknologi: Tager sig naturligvis af IT og rådgiver hele Miljøministeriet herom. Dataindsamling: Indsamling af geografiske datasæt både egen producerede og indkøbte. Databehandling: Tager sig af vedligeholdelsen af de geodætiske referencesystemer, FOT- data, højde og dybdedata, beregner og kvalitetssikrer datasamlingerne. Ajourføring - Ejendomme: Sikrer ejendomsdannelsen, registrerer matrikulære ændringer. Ajourføring - Hav og Land: Laver ugentlig søkortrettelser, omlægger produktionssystemet for søkort og tager sig af administrative skabte informationer til havs og land. Afledning og Visualisering: Kartografisk bearbejdning, udarbejdelse af analoge og digitale søkort og visualisering af geografiske data. Databaser og Standardisering: Fastlægger standarder for geodata og sikrer udbredelsen af disse, samt gør data velegnede til anvendelse. Leveranceinfrastruktur: Sikrer fælles forretningsprincipper for anvendelse af geodata, samt sikrer geodatas tilgængelighed som GST s del af de fællesoffentlige grunddata. Anvendelse Ejendom og Hav: Sikrer samfundets behov for pålidelig ejendoms- og arealforvaltning, herunder nem håndtering af rettigheder. Udvikling af infrastrukturen på havet og i de arktiske områder samt udvikling af et behovsorienteret samarbejde med den private sektor. Anvendelse - Forsvar og Beredskab: Giver forsvaret og beredskabet de ydelser Geodatastyrelsen stiller til rådighed. Anvendelse - Land og By: Der gennem rådgivning og løbende dialog med kommuner, regioner, styrelser og landbruget skabes værdiskabende løsninger gennem anvendelse af Geodata. Dette var lidt om det nye hus, Geodatastyrelsen. For os teknikere (Kartografer og Kort og Landmålingsteknikere) har det betydet, at en del af os er flyttet til et andet fagområde. De fleste tager dog sine opgaver med, men andre må på sigt indstille sig på, at verden nu ser lidt anderledes ud, heriblandt mig selv. Denne organisationsændring er egentlig en forenkling forstået på den måde, at man har samlet områderne på en måde, der giver et større sammenhæng, lige fra data kommer ind, bliver behandlet og til de forlader reden for at blive brugt. Det, der nu er sket, er faktisk, det jeg tror, der var tanken i 1989 da Kort & Matrikelstyrelsen blev oprettet. Et fælles hus for Geodata. Det kunne data selvfølgelig ikke hedde i 1989, da ordet geodata først i 2012 blev officielt optaget i ordbøgerne. Så man kan hævde at fødslen af Geodatstyrelsen har været 24 år og 4 direktører undervejs. Henrik Pangel 17

18 Indkaldelse til 11. ordinære generalforsamling i Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Lørdag, den 13. april 2013 på Hotel Park i Middelfart DAGSORDEN: 1. Generalforsamlingens åbning. 2. Vedtagelse af forretningsorden 3. Valg af dirigent. 4. Valg af stemmeudvalg. 5. Formandens beretning 6. Indkomne forslag 7. Regnskab 8. Budget, samt fastsættelse af kontingent 9. Valg a) Formand b) Næstformand c) Kasserer d) Sekretær e) 2 revisorer f) 2 revisorsuppleanter g) Meddelelse fra sektionerne om valg af medlemmer og suppleanter til foreningens hovedbestyrelse. 10. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden eller sekretariatet i hænde senest den 10. februar Beretning udsendes sammen med 1. nummer af Målebladet ultimo marts Regnskab, forslag til budget, forslag til kontingent, evt. forslag til vedtægtsændringer og indkomne forslag udsendes ultimo marts Informationer om endeligt program for arrangementet fredag, den 12. og lørdag den 13. april, kan ses på hjemmesiden ultimo januar/primo februar Der vil blive afholdt kursus onsdag, den 10. og torsdag, den 11. april. Kursus indbydelse med tilmeldingsskema vil ligeledes blive lagt ud på hjemmesiden. Informationer og indbydelser vil også tilgå det enkelte medlem pr. post. På hovedbestyrelsens vegne / Thomas Wester-Andersen Indkaldelse til møder i sektionerne offentlig og privat Fredag den 12. april 2013 kl. 17 på Quality Park Hotel Middelfart 1. Mødets åbning 2. Valg af dirigent og stemmetællere 3. Sektionsledelsens beretning 4. Valg af HB medlemmer og suppleanter 5. Eventuelt Beretningen sættes ikke til afstemning, men skal ses som oplæg til spørgsmål, kommentarer og debat. På hovedbestyrelsens vegne Thomas Wester-Andersen 18

19 NYHEDSBREV Så nærmer tiden sig for afholdelse af KLF s årlige arrangement med kursus, seminar, instrumentudstilling, sektionsmøder, festmiddag og generalforsamling. Det hele foregår på Park Hotel i Middelfart og programmet er således: Onsdag, den 10. og torsdag, den 11. april 2013 er der kursus. Temaet vil være laserscanning, og nærmere beskrivelse af kursets formål og indhold vil kunne læses i kursusindbydelsen, som vil blive udsendt primo marts Kursusprisen vil være ca kr. incl. kursusmaterialer, fortæring og overnatning den 10. april. Fredag, den 12. april 2013 og lørdag, den 13. april er programmet således: Seminar fredag formiddag med 3 spændende oplæg: Mogens Skov fra Geodatastyrelsen vil med overskriften Vil du se, hvad du har liggende i vores kælder, fortælle om de frie data den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og hvilke data der overordnet er med i pakken. Hvilke er med, hvordan hentes de og hvordan bruges de. Foredragsholder Morten Sølvsten fra Geodatastyrelsen har været med på ekspedition til et område nord for Grønland, hvor der i sensommeren 2012 udførtes et kontinentalsokkelprojekt i samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat. Togtets hovedopgaver var at indsamle forskellige datatyper, der er nødvendige for at dokumentere Rigsfællesskabets krav om en udvidelse af retten til havbunden ved Grønland ud over 200 sømil. Foredragsholder Rune Bentien bor og arbejder i London og er ansvarlig for salg og udvikling af Googles geospatial forretning i Danmark. Google s mapping platform omfatter en vifte af produkter, der kan benyttes af den enkelte organisation efter behov. Han præsenterer f.eks. nogle firmabaserede muligheder for projektstyring med mobile teknikerteams og hvilke muligheder er der for at integrere egne. Seminaret foregår fra kl og prisen er fastsat til kr. som inkluderer formiddagskaffe og frokost. Der vil primo marts 2013 blive udsendt indbydelse og tilmeldingsblanket til seminaret. Fredag eftermiddag vil der være instrumentudstilling, hvor en bred vifte af firmaer vil være repræsenteret, og hvor de vil fremvise og introducere deres produkter og nye tendenser. Kl. 17 er der sektionsmøder i henholdsvis sektion privat og sektion offentlig og herefter vil der være festmiddag og bandet Rocktheduck spiller fra kl Lørdag, den 13. april 2013 kl. 10 er der Generalforsamling. Prisen for deltagelse fra fredag eftermiddag til lørdag formiddag vil være 350 kr. i dobbeltværelse og 650 kr. i enkeltværelse. Priserne omfatter alle programsatte måltider, festmiddag og overnatning. Deltagelse i selve generalforsamlingen incl. frokost lørdag er gratis. Der vil primo marts 2013 blive udsendt indbydelse og tilmeldingsblanket til generalforsamlingsarrangementet. Århus, den 28. februar 2013 Kirsten Sørensen Husk at sætte X i kalenderen. 19

20 Forhandlingskartellets overenskomstkonference 2013 Den 9. december 2012 afholdt Forhandlingskartellets overenskomstkonference, hvor vi hørte om fælleskrav ved OK13 og gennemgik resultaterne fra medlemsundersøgelse om løndannelse. Af Dijana Ivanisevic Konference blev afholdt i Carlsbergs Museum smukke bygninger Efter en god frokost, og lidt rundvisning på egen hånd, var vi klar til gruppearbejde, hvor vi blev delt op i grupper og fik diskuteret emner som : Individuel kompetenceudvikling Kvalitet og faglighed Lokal løndannelse Selv om forhandlingsbordet næppe ligefrem er noget gavebord i disse år, kan det godt svare sig at bede om en lokal lønforhandling. Fire ud af ti medlemmer mener, de går hjem med et godt resultat, mens yderligere to ud af ti vurderer udbyttet som jævnt. Det viser en ny medlemsundersøgelse, som blev præsenteret ved Forhandlingskartellets OKkonference, hvor ca. 40 bestyrelsesmedlemmer fra FKs medlemsorganisationer var samlet i Carlsbergs historiske lokaler i Valby. Organisationerne tager initiativet Undersøgelsen fortæller også, at 85 procent af de lokale lønforhandlinger har ført til et resultat og at det ca. hver anden gang var de faglige organisationer, der tog initiativet til forhandling. Kun i 17 procent af tilfældene kom udspillet fra ledelsen. - Det viser, at vi har en mulighed for at påvirke den enkeltes løn ved at vise initiativ og stille krav, siger FKs formand Jørgen Mosbæk. Færre lokale forhandlinger i 2012 Blandt undersøgelsens mere overraskende resultater er, at kun 33% har været til en årlig lokal lønforhandling i 2012 mod 55% i Det hænger nok sammen med, at 2011 var det første år i overenskomstforløbet. I det efterfølgende år sker der traditionelt ikke så meget. Nogle steder har man måske valgt at lade aftalen gælde for to år, hvilket jo så også er et resultat af en forhandling. Så det behøver ikke være et udtryk for manglende vilje, siger Jørgen Mosbæk. Plads til forbedringer På nogle punkter er der dog plads til forbedringer. Nogle medlemmer mener således ikke, det kan betale sig at bede om lokale lønforhandlinger, fordi der ikke kommer noget ud af det. Det kan være medlemmer i kommuner, hvor der ikke er nogen tillidsrepræsentant. Men så må de gribe fat i os, så vi kan gøre noget ved det. Vi kan også blive bedre, siger Jørgen Mosbæk. Medlemsundersøgelsen bygger på svar fra i alt 1431 personer. Heraf er de 321 tilknyttet FK s medlemsorganisationer. Tre regioner og samtlige kommuner er repræsenteret i undersøgelsen. Envidere blev der afholdt KTO s ordinære repræsentantskabsmøde d. 5.december Formand Anders Bondo Christensen fortalte bl.a. om et stærkt samarbejde på lønmodtagersiden, fokus på tryghed og medindflydelse og produktivitet i sin mundtlige beretning. Bagefter blev der læst generelle overenskomstkrav, både for det kommunale og det regionale område. Den 25/ skal vi til den afsluttende politiske forhandling i KL og ser frem til gode resultater. 20

21 Kort Nyt Af Johnny Humlebæk NYT fra Sekretariatet OBS! Hvis du har ideer til regionsmøder eller lignende, har man på sekretariatet oprettet en aktivitetsliste, hvorefter man vil bestræbe sig på at tage emner op hen ad vejen. Nye medlemmer Vi byder velkommen til nye medlemmer: Martin Ryg Christensen, Nyborg Simon Meineche Nordahn, Horsens René Petersen, Horsens Ditte Jensen, Hjallerup Andreas Balling Clausen, Kokkedal Jan Højmark, Brædstrup Kirsten Bunch Møller, Roskilde Paw Pedersen, Karup J Karina Hjorth, Egtved Daniel Villa Henriksen, Barrit Anders Sabro Sørensen, Mårslet Anders Dyg Pedersen,Vejle Geoforum Husk at holde øje med Geoforums arrangementer og artikler f.eks. om Frikøb af Grunddata i nr 141 og i samme om samarbejdsaftale mellem FOTdanmark og FKG. PLF- publikation I januar 2013 har Privatpraktiserende Landinspektørs Forening i samarbejde med landinspektør lektor Lars Ramshøj udgivet en publikation med titlen Planlovens servitutregler, som belyser lokalplaners virkeliggørelse, konsekvenser og samspil med anden regulering. Jubilarer Den 1. februar 2013 kunne Kartograf Bettina Andersen fejre 25 års jubilæum ved Geodatastyrelsen, tidligere KMS, og da Bettina begyndte var navnet Matrikeldirektoratet, hvor Bettina var på det sidste hold af etatsuddannede matrikelteknikere. Bettina Andersen Marianne Møller Nielsen Kartograf Marianne Møller Nielsen har ligeledes rundet 25 års arbejdsliv den 1. marts Marianne er uddannet søkorttegner ved Søkortarkivet, men er ligesom Bettina ansat idag ved Geodatastyrelsen. Begge synes, at de har været med i en spændende udvikling. GEOTEAM Har holdt brugerkonference som de har for vane at gøre i de ulige år. Temaet var Transform the way wold woks. At forbedre arbejdsgangene der deltog ca. 50 personer og konferencen fandt sted d. 28/2 og 1/3. Se side 22. MEDLEMSTAL Pr. januar 2013 var vi i alt 693 medlemmer. De fordeler sig med 554 aktive medlemmer, 116 passive og 23 under uddannelse. Pr. november 2012 var vi 705 medlemmer. Det positive ved tallene er, at der er 3 medlemmer flere, der er under uddannelse i januar end november. ARBEJDSLØSHEDSTAL Pr. december måned 2012 er ledighedsprocent på 5,3. Det er en stigning på 0,4% i forhold til oktober tallene. Der var 18 ledige i Hovedstaden, 8 i Midtjylland, 3 i Nordjylland, 2 i øvr. Sjælland, 3 i Syddanmark I alt 34 ledighedsberørte (heraf 8 dimitender) /JEB 21