TILBUD PÅ UNDERSØGELSE AF FAMILIESAMMENFØRINGSREGLERNES BETYDNING FOR NYDANSKERNES PARDANNELSESMØNSTRE

Transkript

1 TILBUD PÅ UNDERSØGELSE AF FAMILIESAMMENFØRINGSREGLERNES BETYDNING FOR NYDANSKERNES PARDANNELSESMØNSTRE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2 2. Afgrænsning af undersøgelsens målgruppe 2 3. Data Kvantitative data Kvalitative data Datatyper og anvendelse i forhold til undersøgelsens problemstillinger Undersøgelsens indhold fordelt på temaer Variationer i pardannelsesmønstre Afdækning af omfanget af tvangsægteskaber Afdækning af, om par flytter sammen i udlandet, herunder Sverige Afdækning af udviklingen i nydanskernes uddannelse og arbejde Yderligere problemstillinger Undersøgelsens output Undersøgelsens bemanding Litteraturliste Bilag 37 Curriculum Vitae, Garbi Schmidt 37 Curriculum Vitae, Vibeke Jakobsen 39 Curriculum Vitae, Anika Liversage 41 Curriculum Vitae, Tina Gudrun Jensen 43 Curriculum Vitae, Brian Krogh Graversen 45 Curriculum Vitae, Pieter Bevelander Ekstern konsulent 47

2 1. Introduktion Den danske lovgivning på familiesammenføringsområdet blev ændret i bl.a og Markante ændringer inkluderer regler som 24-års reglen, tilknytningskravet og formodningsreglen om tvangsægteskaber. Dette tilbud, indgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, gennemgår, hvorledes vi vil undersøge, hvordan disse regelændringer har påvirket nydanskernes pardannelsesmønstre, såvel holdningsmæssigt som i praksis. Tidligere forskning viser, at der inden for en del nydanske grupper er en tradition for, at man gifter sig inden for sin egen (etniske) gruppe (Schmidt & Jakobsen, 2000; 2004). Valget af ægtefælle kan i princippet finde sted iblandt indvandrere eller efterkommere, der allerede bor i Danmark, men mange har giftet sig med en person bosat i det oprindelige udvandringsland. Regelændringerne sigtede mod at mindske omfanget af sådanne transnationale ægteskaber. Et andet vigtigt argument for lovgivningsændringerne var, at man herigennem kunne forhindre tvangsægteskaber (og i en vis grad arrangerede ægteskaber), og at man tillige kunne befordre holdningsændringer, der bl.a. kunne sikre, at nydanske piger fik en uddannelse inden de blev gift. Overordnet set var lovgivningens formål at fremme nydanskeres integration i det danske samfund. Som angivet i udbudsmaterialet fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration vil undersøgelsen tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvordan har pardannelsesmønstret blandt nydanskere ændret sig? Herunder: - Hvorledes har de ændrede familiesammenføringsregler påvirket de unges og deres forældres holdninger og forventninger til pardannelse og ægteskab siden 2002? - Hvorledes har de unge nydanskeres indgåelse af ægteskab/ pardannelse faktisk ændret sig, såvel i Danmark som udenfor Danmarks grænser? - Hvilken betydning har de ændrede familiesammenføringsregler haft for udviklingen i nydanskeres uddannelse og arbejde? Endvidere vil vi se på de ændrede reglers indvirkninger på en række specifikke problemstillinger: - Hvad er omfanget af par, der flytter til udlandet eller bosætter sig i hver sit land, hvad skyldes dette fænomen, og søger sådanne par eventuelt efterfølgende om familiesammenføring? - Hvad er omfanget af tvangsægteskaber blandt nydanskere med dansk statsborgerskab eller med opholdstilladelse i Danmark, hvad enten disse er indgået i Danmark eller i udlandet, og hvilken betydning har de nye regler haft på dette fænomen? - Hvilken betydning har de ændrede regler haft for omfanget af fætter-kusine ægteskaber og for ikke-registrerede ægteskaber? 2. Afgrænsning af undersøgelsens målgruppe I undersøgelsen fokuseres der på nydanskere i alderen år. Nydanskere afgrænses som indvandrere og efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande. Afgræsningen af befolkningen i indvandrere, 2

3 efterkommere og etniske danskere, og opdelingen af lande i vestlige og ikke-vestlige følger Danmarks Statistiks og Integrationsministeriets definitioner (Danmarks Statistik, 2008; Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2007b). Analyserne vil især fokusere på nydanskere fra ti udvalgte ikkevestlige oprindelseslande. De ti lande udvælges i samarbejde med Integrationsministeriet. Som udgangspunkt for dialogen med Integrationsministeriet foreslår vi følgende ti lande: Tyrkiet, Irak, Libanon, det tidligere Jugoslavien, Pakistan, Somalia, Iran, Sri Lanka, Vietnam og Marokko. Vi har tre begrundelser for at foreslå de ti nævnte lande. For det første udgør nydanskerne fra disse lande de ti største grupper af ikke-vestlige nydanskere i alderen år inden familiesammenføringsreglerne blev ændret i 2002, 1 jf. tabel 1. For det andet indeholder disse ti lande nationaliteter som pakistanere, tyrkere og libanesere, hvor forskningen viser, at ægteskaber ofte er arrangerede, og hvor giftealderen er lav (Schmidt & Jakobsen, 2004). For det tredje nævnes også lande som Pakistan, Irak, Iran og Tyrkiet, hvor der ifølge nyere skandinaviske studier er den højeste forekomst af tvangsægteskaber (Bredal & Skjerven, 2007; Jensen et al., 2006). Tabel 1. Udviklingen i antallet af nydanskere i aldersgruppen år, udvalgte oprindelseslande Tyrkiet Tidl. Jugoslavien a) Irak Libanon Pakistan Somalia Iran Vietnam Sri Lanka Marokko Kina Ukraine Afghanistan Filippinerne Indien Thailand Rusland Kilde: Danmarks Statistikbank. a) Inklusiv Slovenien, der fra 2004 er blevet en del af EU. Efter 2002 er der også kommet mange nydanskere mellem 15 og 30 år fra Kina, Ukraine, Afghanistan, Filippinerne, Indien, Thailand og Rusland. Blandt andet pga. disse nationaliteters relativt sene 1 Slovenien, som er en del af det tidligere Jugoslavien, har siden 2004 været medlem af EU. Vi vælger dog at betragte det tidligere Jugoslavien som et ikke-vestlig land. 3

4 indvandringstidspunkt (og det begrænsede antal unge mellem 15 og 24 år før regelændringerne i 2002) kan effekten af de ændrede familiesammenføringsregler ikke bestemmes med samme sikkerhed som for de ti nævnte oprindelseslande. 3. Data 3.1. Kvantitative data Til den kvantitative del af undersøgelsen anvendes danske registerdata fra Danmarks Statistik, svenske registerdata fra Statistiska Centralbyrån (SCB) og surveydata indsamlet af SFI i 2003 koblet med registerdata Danske registerdata (fra Danmarks Statistik) 2 Der anvendes et forløbsdatasæt, som indeholder oplysninger om hele befolkningen i Danmark dvs. danskere såvel som indvandrere og efterkommere for perioden / Datasættet indeholder identifikationsnøgler, der gør det muligt at identificere en persons forældre, søskende, partner (ægtefælle, registrerede partner, samlever eller sambo) samt de øvrige medlemmer af den familie og husstand personen bor i. For hver enkelt person findes der detaljerede oplysninger om bl.a. familieforhold, indvandringshistorie, uddannelse og beskæftigelse. Oplysningerne kommer fra følgende kilder: - Husstands- og familiestatistik - Oplysninger om køn, alder, børn, familietype, civilstand, dato for skift i civilstand, statsborgerskab og bopælskommune. - Befolkningens uddannelse og erhverv (BUE) - Oplysninger om igangværende uddannelse, almen skoleuddannelse, erhvervskompetencegivende uddannelse og højeste fuldførte uddannelse. - Vandringer - Oplysninger om alle ud- og indvandringer, land hvortil udvandringen går, udvandringstidspunkt, land hvorfra indvandringen kommer og indvandringstidspunkt. - Indvandrere og efterkommere - Oplysninger om personen er dansker, indvandrer eller efterkommer og oprindelsesland - Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2 Ifølge udbudsmaterialet tilbyder Integrationsministeriet at stille data til rådighed omkring indgåede ægteskaber for perioden Så vidt vi kan vurdere, får vi tilsvarende oplysninger hos Danmarks Statistik sammen med de øvrige oplysninger, som er relevante for projektet, uden det har stor betydning for prisen på data. Skulle dataene fra Integrationsministeriet alligevel indeholde ekstra, relevante oplysninger i forhold til de data, vi kan få fra Danmarks Statistik, vil vi naturligvis gerne benytte os af dem. 3 Nogle af Danmarks Statistiks registre er allerede nu opdateret til 2008 (gælder fx husstands og familiestatistikregistret), mens andre på nuværende tidspunkt kun er opdateret frem til De anvendte registerdata vil indeholde data, der er opdateret så langt frem i tiden, som det er muligt. 4

5 - Oplysninger om socioøkonomisk status (selvstændig, lønmodtager, arbejdsløs, studerende, uden for arbejdsstyrken). - Boligopgørelsen - Boligtype (ejerbolig, almennyttig bolig, anden lejebolig) og boligstørrelse. - Vielser - Oplysninger om vielsesmyndigheden (kirkelig, borgerlig, udlandet) og vielsestidspunkt Svenske registerdata (fra SCB) Der anvendes et forløbsdatasæt, som indeholder oplysninger om personer, der er udvandret fra Danmark til Sverige efter 1997, og personer, som disse efterfølgende bor sammen med. De udvalgte personer kan følges fra 1997 til 2007 (eller til de evt. udvandrer fra Sverige). De data, der indgår i forløbsdatasættet, kommer fra SCB s Forløbsdatabase til Integrationsstudier (STATIV). Forløbsdatasættet indeholder stort set de samme oplysninger, som findes i de danske registerdata Surveydata koblet med registerdata (fra SFI og Danmarks Statistik) Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i juli-september Stikprøvegrundlaget består af unge i alderen 17 til 27 år med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan, det tidligere Jugoslavien, Libanon eller Somalia, der havde opholdt sig mindst syv år i Danmark den 1. maj Der er gennemført interview med 628 personer, heraf var ca. 75 pct. ikke gift på interviewtidspunktet. Fokus i spørgeskemaundersøgelsen var på pardannelsesmønstre. De interviewpersoner, som ikke var gift på interviewtidspunktet, har blandt andet fået stillet spørgsmål omkring forventninger og holdninger til indgåelse af ægteskab og valg af ægtefælle. For eksempel er der spørgsmål om, hvor meget interviewpersonen i et fremtidigt ægteskab vil lægge vægt på kærlighed, forældrenes accept af ægtefællen, ægtefællens religion og oprindelse, og om ægtefællen skal bo i Danmark før indgåelse af ægteskab. Interviewpersonerne er også blevet spurgt, om de har haft konflikter med deres forældre omkring kærester og ægteskab (surveydataene er beskrevet i Schmidt & Jakobsen, 2004). Surveydataene er koblet med de ovenfor beskrevne registerdata fra Danmarks Statistik, hvilket gør det muligt at belyse sammenhængen mellem holdninger til ægteskab i 2003 og det faktiske pardannelsesmønster i perioden Kvalitative data Undersøgelsen vil trække på en stor mængde af kvalitative interview: 168 interview, fordelt på 94 unge med etnisk minoritetsbaggrund, 43 forældre og 31 nøglepersoner (figur 2, side 8, giver et overblik over de kvalitative interviews). Dette omfattende materiale fremkommer ved at kombinere eksisterende materiale med nye interview, idet SFI på nuværende tidspunkt besidder et bredt kvalitativt materiale med stor relevans for nærværende problemstilling. Alle såvel eksisterende som nye interview er, eller vil blive, optaget på bånd, og udskrevet. Derudover vil vi på grund af datamaterialets omfang anvende det kvalitative dataprogram NVivo til analyserne af interviewene. Ved at lave tværgående, 5

6 tematiske kodninger vil det være muligt for flere forskere at samarbejde om at få et optimalt udbytte ud af det store datamateriale. Det eksisterende materiale daterer sig fra umiddelbart efter regelændringerne i 2002 og frem til i dag. Hermed har vi en unik mulighed for at fremanalysere en tidsmæssig udvikling i forhold til regelændringernes betydning for pardannelse blandt nydanskere. Man må formode, at reglernes påvirkning har varieret over tid i årene efter deres indførsel fra først at være et nyt og relativt ukendt fænomen man skal forholde sig til, til senere at være et mere kendt vilkår, som har ført til forskellige former for tilpasninger. Sådanne tilpasninger kan fx være at udskydelse af ægteskabsalderen er blevet legitim, at der er kommet personlige erfaringer med ændrede former for valg af ægtefæller, eller at man har fået erfaringer med familiemedlemmer eller venner, der fx er flyttet til Sverige. De kvalitative interview skal især bruges til at klargøre, hvilken betydning de ændrede familiesammenføringsregler har haft for holdninger og adfærd blandt både nydanske unge og deres forældre. Hvilke holdninger har de unge og deres forældre til arrangerede ægteskaber; til fætter-kusine ægteskaber; til at gifte sig med en person bosat i udlandet eller til at gifte sig med en dansker? Hvordan forholdes ægteskab til elementer som uddannelse, arbejde og kønsroller? Hvad ved de unge og deres forældre i det hele taget om familiesammenføringsreglerne? Er de bekendt med alle facetter af reglerne (fx alderskrav og tilknytningskrav)? Hvilke holdninger har de unge og deres forældre til reglerne, og hvilken effekt vurderer de selv, at reglerne har haft for de unges pardannelse? I den forbindelse vil der blive udformet en spørgeguide til de nye interview. Udgangspunktet for spørgeguiden vil dels være de spørgsmål, som stilles i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration s udbudsmateriale; dels den spørgeguide, som blev udformet til SFI s pardannelseundersøgelse i 2003; samt den spørgeguide, som anvendes nu i SFI s løbende undersøgelser af transnationale ægteskaber (MiMa-projektet). Ideen er, at bruge eksisterende erfaring om, hvilke spørgsmål og metodiske tilgange, som er særligt anvendelige, og kombinere disse med nye problemstillinger og tilgange, som eksisterende forskning har peget på betydningen af Eksisterende interview-materiale Figur 1 indeholder en oversigt over det eksisterende materiale af dybtgående kvalitative interview med unge, forældre, og nøglepersoner, som projektet vil anvende. 6

7 Figur 1. Eksisterende interviewmateriale med unge nydanskere, forældre og nøglepersoner. År for interview udførsel Antal interview, unge Unge informanters alder Antal interview, forældre Nationaliteter Antal interview, nøglepersoner Ansvarlige forskere Eksisterende interviews relevans i forhold til indeværende undersøgelse af familisammenføringsreglernes betydninger for nydanskernes pardannelsesmønstre år 15 Libanon, Tyrkiet, Somalia, Pakistan Ex-Jugoslavien 11 Garbi Schmidt, Vibeke Jakobsen Dette materiale er indhentet i forbindelse med undersøgelsen Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark. Disse interview har såvel processer omkring pardannelse, som konsekvenser af regelændringerne i udlændingelovgivningen i 2002 som centrale omdrejningspunkter år Pakistan, Tyrkiet Garbi Schmidt Dette materiale er en del af et igangværende internationalt forskningssamarbejde med titlen Marriage and Migration. Interviewene er alle udført med nydanskere, der var gift med personer fra forældrenes hjemlande på interviewtidspunktet. Én informant boede i Sverige i forbindelse med sit transnationale ægteskab Garbi Schmidt, Tina Jensen Dette materiale er fra projektet Indsatser overfor æresrelateret vold. Her blev udført ca. 20 telefoninterview og 7 dybdeinterview med sagsbehandlere, etniske konsulenter og ansatte ved ngo er samt krisecentre. Interviewene omhandler henvendelser om æresrelateret vold, herunder tvangsægteskab år 10 Tyrkiet Anika Liversage Disse interview med tyrkere, som er indvandret via familiesammenføring, stammer fra et igangværende forskningsprojekt. En væsentlig tematik i interviewene er, hvordan regelændringerne fra 2002 har påvirket dels informanterne selv, og dels hos dem, som havde store eller voksne børn informanternes holdninger til deres egne børns pardannelse. Endvidere har fire af de unge informanter selv boet i Sverige i forbindelse med deres transnationale ægteskaber år 8 Irak, Sri Lanka Afghanistan, Iran, Tyrkiet, Somalia Pakistan m.fl. Tina Jensen, Anika Liversage Disse interview alle med mænd blev udført i forbindelse med projektet Fædre, sønner, ægtemænd om maskulinitet og manderoller blandt etniske minoritetsmænd. Interviewene har haft fokus på såvel deres egne erfaringer omkring giftermål/ pardannelse, som på deres holdninger til deres egne børns ægteskaber. 7

8 Indsamling af nyt interviewmateriale dybtgående interviews I forbindelse med undersøgelsen vil vi foretage nye dybtgående interview med ressourcepersoner inden for tre kategorier: 1) unge og deres forældre, 2) nøglepersoner fra den offentlige sektor i Danmark og Sverige, 3) imamer. Et overblik over det kvalitative interviewmateriale fremgår af figur 2. Figur 2. Dybtgående personlige interview med unge, forældre og nøglepersoner. I alt 168 dybtgående personlige interview Nyt materiale Eksisterende Materiale Unge nydanskere 20 fra Danmark 64 fra Danmark I alt: 94 personer 5 fra Sverige 5 fra Sverige Interview med forældre 10 forældre 33 forældre I alt: 43 personer ] - Konsulenter og vejledere, Danmark 7 personer 18 personer - Vejledere, svenske sprogskoler 3 personer - Imamer 3 personer I alt: 31 personer I alt 48 interviews I alt 120 interviews Dybtgående interviews med unge og deres forældre Til undersøgelsen vil der blive udført i alt 35 nye interview med nydanske unge og deres forældre. 20 af disse interview vil være med unge bosat forskellige steder i Danmark, (både Jylland, Fyn og Sjælland vil være repræsenteret) mens fem af disse skal foregå blandt unge, som på grund af ægteskab har valgt at flytte til Sverige. Vi vil endvidere interviewe ti forældre. Nogle af disse vil have voksne børn, som p.t. er bosat i Sverige på grund af de ændrede regler for familiesammenføring. Vi vil rekruttere informanter ad forskellige kanaler. Personer under uddannelse via udvalgte uddannelsesinstitutioner; personer i arbejde via eksisterende netværk fra igangværende forskningsprojekter og personer uden for arbejdsmarkedet via kontakter til ressourcepersoner i udvalgte boligområder, til sundhedsplejersker, og til foreningsliv. Hovedparten af de unge informanter vil være gift/ samlevende på interviewtidspunktet, for at vi på den måde vil kunne belyse konkrete processer omkring pardannelse. 8

9 Dybtgående interview med nøglepersoner Derudover vil vi udføre interview med syv nøglepersoner fra den danske offentlige sektor, såsom etniske konsulenter, uddannelsesvejledere og sundhedsplejersker. Disse personer interviewes omkring familiesammenføringsreglernes konsekvenser for nydanske unge, herunder fænomener som flytninger til Sverige, tvangsægteskaber med videre. Interviewformen tilpasses de forskellige nøglepersoners særlige kompetenceområder. For eksempel vil etniske konsulenter, der har mæglet i sager omkring tvangsægteskaber, have en særlig viden på dette område, imens vejledere på udvalgte uddannelsesinstitutioner vil have viden om, hvorledes regelændringerne har påvirket de unges uddannelsesmønstre. Endvidere vil vi udføre interview med tre nøglepersoner i Sverige, såsom sprogskolevejledere. Vejledere på sprogskolerne i Sverige er interessante at interviewe, da de typisk er i kontakt med ægtefællerne til de nydanskere, der har valgt at flyttet til Sverige for at blive familiesammenført med en person fra oprindelseslandet. Endeligt vil vi interviewe tre imamer, bl.a. med hensyn til deres kendskab til ikke-registrede ægteskaber Telefoninterview og elektroniske spørgeskemaer Ud over disse kvalitative interview vil der også blive indsamlet information via telefoninterview og elektroniske spørgeskemaer. Dette sker for at supplere den dybtgående viden fra de personlige interview nævnt ovenfor, med et bredere overblik: Et elektronisk spørgeskema sendes til alle krisecentre og bosteder i Danmark og Skåne. Et andet spørgeskema sendes til alle danske ambassader og konsulater i ti udvalgte lande. Tilsammen skal disse skemaer give et overblik over det samlede antal henvendelser om tvangsægteskaber i Danmark, Syd-Sverige og ti udvalgte udvandringslande, samt give information om disse henvendelsers karakter. Endvidere vil vi udføre 85 telefoninterview, såvel i Danmark og Sverige, som til ambassader eller konsulater i ti lande. Udvælgelsen af kontaktpersoner afgøres bl.a. ud fra den information, som vi indsamler via de elektroniske spørgeskemaer. Dette sikrer, at de mest relevante institutioner interviewes. Disse interviews vil vi udføre ud fra en spørgeguide. Interviewene skal for det første sikre en bred dækning af problematikken omkring tvangsægteskaber. For det andet udspørges informanterne om deres bredere viden om, hvordan ændringerne i familiesammenføringsreglerne har påvirket pardannelsesmønstre og holdninger hos nydanskerne. Denne information anvendes til at besvare opgavens forskellige spørgsmål. Et overblik over telefoninterview og elektroniske spørgeskemaer findes i figur 3. 9

10 Figur 3. Telefon interview og elektronisk dataindsamling. I alt - 85 telefoninterview - ca. 82 elektroniske Telefon- Interview Offentlige instanser, Danmark Kommunale sagsbehandlere 10 Sundhedsplejersker 10 Etniske konsulenter 10 Vejledere 10 Politi 5 Udlændingeservice 5 Kort elektronisk spørgeskema Offentlige instanser, udlandet Ambassader/ Svenske offentlige instanser 5 konsulater Ambassader, konsulater Krisecentre m.v. Alle krisecentre og Krisecentre i Danmark og Skåne 15 særlige bosteder Bosteder, LOKK mv. 5 Ca Datatyper og anvendelse i forhold til undersøgelsens problemstillinger Det kvantitative såvel som det kvalitative datamateriale vil blive anvendt på tværs af undersøgelsen til belysning af undersøgelsens temaer. En grafisk opstilling af datamaterialets anvendelse findes i figur 4. 10

11 Figur 4. Oversigt over datatypernes belysning af undersøgelsens temaer. Kvalitative data Målgrupper Kvantitative data Unge fra Danmark Unge fra Sverige Forældre Kommunale sagsbehandlere Sundhedsplejersker Etniske konsulenter Vejledere på udd. institutioner Imamer Krisecentre mv. Politi Udlændingeservice Svenske myndigheder Ambassader og konsulater Registerdata (DKs Statistik) Registerdata (SCB) Registeropdatering af survey Almene problemstillinger (Nummer i udbudsmaterialet er angivet i parentes) Ændringer i holdninger til pardannelse (3.2.1b) Ændringer i pardannelsesmønstre (3.2.1d; e) Ændringer i arbejde, uddannelse og frafald (3.2.4.a; b; c) X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Specifikke problemstillinger Flytninger til Sverige (3.2.3a) Ægteskab / flytning mv. til hjemlandet (3.2.1a; d; e,) Omfang og ændringer mht. tvangsægteskaber (3.2.2a; b) Ændringer i fætter-kusine ægteskaber (3.2.1.c) Omfang og ændringer mht. ægteskaber mellem etniske danskere og personer fra udlandet (3.2.5.a) Ændringer i ikke-registrede ægteskaber (3.2.5b) X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 11

12 4. Undersøgelsens indhold fordelt på temaer Undersøgelsen vil afdække de spørgsmål og temaer, som Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration nævner i sit udbudsmateriale. Den følgende gennemgang af temaer er således baseret på de krav, som fremgår af udbudsmaterialet, og fremstår i den rækkefølge, som de nævnes her: 4.1. Variationer i pardannelsesmønstre (pkt i udbudsmaterialet) Undersøgelsesdelen vil fokusere på, om ændringerne i familiesammenføringsreglerne siden 2002 har betydet ændringer i: - pardannelsesmønstre blandt nydanskere herunder specielt ændringer af alderen ved indgåelse af ægteskab, om der er en reduceret tendens til at gifte sig med en person bosat i udlandet, og om der er ændringer i omfanget af registrerede vielser i hhv. Danmark og udlandet - holdninger blandt unge og forældre i fht. ægteskab - omfanget af par, der som følge af reglerne, bosætter sig i hvert sit land - omfanget af fætter-kusine ægteskaber I undersøgelsesdelen vil vi anvende både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data bruges til at belyse omfanget af ændringer i pardannelsesmønstret, hvordan disse ændringer ser ud over tid, og ændringernes sammenhæng med nydanskernes alder, kohorte, etniske baggrund og køn. De kvalitative data bruges til at uddybe resultaterne fremkommet i de kvantitative analyser. For eksempel vil vi undersøge, om variationer i pardannelsesmønstre over tid ser ud til at bunde i ændringer i holdninger og værdier blandt nydanske unge og deres forældre Baggrund I de seneste årtier har ægteskabsmigranter udgjort en stor andel af indvandringen til mange vesteuropæiske lande (Coleman, 2004). Også unge med indvandrerbaggrund, som er født eller opvokset i Vesteuropa, finder i høj grad en ægtefælle i hjemlandet især unge med oprindelse i Asien, Tyrkiet og Nord-afrikanske lande (Lievens, 1999; González-Ferrer, 2006; Daugstad, 2006; Coleman, 2004). Danske studier viser, at også mange unge med indvandrerbaggrund i Danmark finder deres ægtefælle i hjemlandet. Dette gælder ikke mindst unge med baggrund i Tyrkiet og Pakistan pct. af de tyrkiske og pakistanske indvandrere, som kom til Danmark som børn i 1970 erne, har fundet deres ægtefælle i hjemlandet, mens det samme gælder omkring 60 pct. af de unge fra Jugoslavien. I nogle grupper af nydanskere er alderen ved ægteskab væsentligt lavere end blandt danskere for nogle nationalitetsgrupper er gennemsnitsalderen ved ægteskab inden 2002 omkring 20 år (Celikaksoy Mortensen, 2006; Jakobsen & Smith, 2006). At der er store forskelle i pardannelsesmønstrene for forskellige nydanske grupper fremgår også af Schmidt & Jakobsen (2000; 2004). Forskellene drejer sig fx om, hvor udbredt det er at være samlevende, nydanskernes alder ved indgåelse af ægteskab, valg af ægtefælle, samt udbredelsen af arrangerede ægteskaber og fætter-kusine 12

13 ægteskaber. Beregninger lavet på baggrund af surveydata indsamlet i 1999 (surveydata anvendt i Schmidt & Jakobsen, 2000) viser, at nydanskere, som er meget unge når de bliver gift, i højere grad end andre nydanskere bliver gift med en person, der er bosat i udlandet før indgåelsen af ægteskabet. Fra eksisterende forskning ved vi, at indgåelse af ægteskab blandt mange nydanskere er en beslutning, som vedkommer flere end blot det unge par (Gallo,2006; Mooney, 2006; Reniers 2001; Shaw, 2001; Wray, 2006). Dette understreger, at det i analyser af nydanskeres pardannelse også er vigtigt at inddrage forældrenes holdninger og ønsker. Således forekommer der i nogle indvandrergrupper fra tredjelande hyppigt arrangerede ægteskaber ægteskaber, hvor familien er involveret i ægteskabets indgåelse (Bryceson & Vuorela, 2002; Bredal, 2004). Sådanne arrangerede ægteskaber kan komme i stand med forskellige grader af såvel engagement som accept fra de unges side (Schmidt & Jakobsen, 2004). Indførslen af 24-års reglen i 2002 har umuliggjort familiesammenføring imellem unge ægtefæller, og også på andre måder påvirket familiedannelsesprocesserne blandt nydanskere. Tal fra Integrationsministeriet viser tilsvarende, at der er sket ændringer i pardannelsesmønstrene blandt nydanskere efter I 2006 er alderen ved indgåelse af ægteskab højere for ikke-vestlige indvandrere end i 2001: I 2006 er langt færre end i 2001 i aldersgruppen år ved indgåelse af ægteskab, mens langt flere er i alderen år. Endvidere er antallet, der har giftet sig med en person bosat i udlandet faldet kraftigt fra 2001 til 2006, mens antallet, der har giftet sig med en dansker/nydansker bosiddende i Danmark, er steget. Samlet er antallet af ægteskaber dog faldet (Ministeriet for flygtning og, indvandrere og integration, 2007a). Mere detaljerede analyser er dog påkrævede for at kunne afgøre i hvilket omfang disse ændringer skyldes de nye familiesammenføringsregler, og det er netop formålet med denne del af undersøgelsen Ændringer i pardannelsesmønstret blandt nydanskere belyst ved brug af registeroplysninger. Deskriptive analyser. For at belyse, hvordan de ændrede familiesammenføringsregler fra og med juli 2002 har påvirket nydanskernes pardannelsesmønstre, sammenlignes forskellige kohorter (fødselsårgange) af nydanskere. Analyserne afgrænses til fødselsårgangene (18-38 år i 2008). For hver enkelt af de udvalgte kohorter ses der på, hvor stor en andel af de unge der er gift eller samlevende på et givet alderstrin (15, 16,.., 30). Det forventes, at andelen, der er gift, er væsentligt mindre blandt de yngre kohorter, der især er berørt af regelændringerne, end blandt de ældre kohorter, der kun i mindre omfang er berørt. 4 Dette er illustreret med et tænkt eksempel i figur 5, hvor der ses på nydanskere født i 1970, 1975, 1980 og Tal fra Danmarks Statistik (2007) viser, at der fra 2001 til 2006 er sket et væsentligt fald i antallet af vielser blandt nydanskere mellem 15 og 29 år. 13

14 Figur 5. Andel af nydanskere, der er gift på forskellige alderstrin Andel af unge, der er gift (%) Alder Født 1970 Født 1975 Født 1980 Født 1985 Note: Bemærk, at der er tale om et tænkt eksempel. Det er antaget, at der findes data frem til og med Unge født i 1970 berøres først af ændringerne i reglerne i 2002, når de fylder 32 år. De berøres altså slet ikke af de nye regler i aldersintervallet år, som er det aldersinterval, der fokuseres på i undersøgelsen. De unge, der er født i 1970, kan derfor benyttes som en referencegruppe (kontrolgruppe) for de øvrige kohorter. Hvis man forestillede sig, at pardannelsesmønstret var stabilt over tiden, og at der ikke var foretaget nogen ændringer i kravene til familiesammenføring, ville de øvrige kohorter indgå ægteskab i aldersintervallet år i stort set samme omfang som kohorten født i Opfører kohorterne født i 1975, 1980 og 1985 sig anderledes mht. indgåelse af ægteskab, kan det alt andet lige tilskrives de ændrede familiesammenføringsregler. Kohorterne født i 1975, 1980 og 1985 berøres af regelændringerne fra de er hhv. 27, 22 og 17 år. Det forventes, at kohorten født i 1985 påvirkes mest af de ændrede regler, hvilket i figuren er illustreret ved, at andelen, som bliver gift inden 24-års alderen, er væsentligt lavere end for referencegruppen (dvs. kohorten født i 1970). 5, 6 I eksemplet er effekten af de ændrede regler for kohorten født i 1985, at andelen af nydanskerne, der er gift som 23-5 På et givent alderstrin er det kun muligt at sammenligne de kohorter, som er blevet gamle nok i 2008 til at figurere på alderstrinnet. Det vil fx sige, at når man ser på alderstrinnet 15 år, kan alle de medtagne kohorter sammenlignes, men når man ser på alderstrinnet 25 år, kan kun kohorterne født i perioden sammenlignes. 6 For nogle af de ti oprindelseslande er der relativt få personer bosat i Danmark indtil midten af 1990 erne. Når der laves separate analyser for disse lande, er det ikke hensigtsmæssigt at bruge kohorten født i 1970 som referencegruppe. Det vil være bedre at bruge en kohorte født på et senere tidspunkt som referencegruppe. Referencegruppen vil dermed ikke være uberørt af regelændringerne frem til 30-års alderen, men man kan stadig se, i hvilket omfang kohorter født senere end den valgte referencegruppe gifter sig/danner par senere end referencegruppen. 14

15 årige, mindskes med 22 procentpoint i forhold til referencegruppen. For kohorten født i 1980 er reduktionen i andelen, der er gift som 23-årige, kun 10 procentpoint. Antallet af gifte på et bestemt alderstrin er bestemt af, hvor mange der er blevet gift inden dette alderstrin. For eksempel er antallet af 25-årige, der er gift bestemt af, hvor mange der blev gift, da de var 15, 16,, 24 eller 25 år. For mere detaljeret at belyse, om regelændringerne har haft særlig stor betydning for omfanget af indgåede ægteskaber på bestemte alderstrin, ses der også på, hvor stor en andel af de forskellige kohorter, der er blevet gift på hvert alderstrin. 7 Dernæst ses der på, om regelændringerne har betydning for, hvem de unge nydanskere danner par med. Det vil blive belyst, hvorvidt der sker en ændring i andelene, som bliver gift/danner par med personer bosat i udlandet, nydanskere bosat i Danmark eller etniske danskere. Hvis der er tale om, at de unge nydanskere danner par med en person bosat i udlandet eller en nydansker bosat i Danmark, vil det også blive belyst, hvilket oprindelsesland partneren er fra (har de to ægtefæller/samlevende fx samme oprindelsesland). Disse analyser laves også ved at sammenligne de forskellige udvalgte kohorter. Der vil være særlig opmærksomhed på at belyse om de unge, der omfattes af regelændringerne, i større omfang finder en ægtefælle/partner i Danmark, eller om tidspunktet for ægteskabet blot udskydes. Vi vil endvidere undersøge, om der efter regelændringerne i større omfang indgås ægteskaber, hvor den ene ægtefælle efter ægteskabets indgåelse fortsat er bosat i udlandet. Dette gøres ved at undersøge, om ægtefællen er bosat i Danmark ifølge registrene. Hvis dette ikke er tilfældet, vil ægtefællen i de fleste tilfælde være bosat i udlandet. Vi vil også undersøge, om omfanget af registrerede vielser i Danmark og udlandet har ændret sig og i givet fald hvordan. Da tidligere undersøgelser viser store forskelle i nydanske mænds og nydanske kvinders pardannelsesmønstre, laves analyserne separat for kvinder og mænd (Lievens, 1999; Schmidt & Jakobsen, 2000; 2004; González-Ferrer, 2006). Statistiske analyser De deskriptive analyser tager ikke højde for, om de forskellige kohorter kan være forskelligt sammensat mht. karakteristika ved nydanskerne (fx oprindelsesland og forældrebaggrund) og at strukturelle forhold ændres over tid (fx hvor mange potentielle ægtefæller fra samme oprindelsesland, der bor i Danmark). Derfor foretager vi også mere detaljerede statistiske analyser, der korrigerer for: (1) forskelle i karakteristika ved de unge og (2) strukturelle forhold. Udvælgelsen af faktorer der korrigeres for, tager afsæt i erfaringerne fra forskningslitteraturen. 8 De studier, der har fokuseret på betydningen af karakteristika ved de unge, har været inspireret af en assimilations/integrations-tilgang: det er de bedst integrerede, der gifter sig med personer fra majoritetsbefolkningen og de dårligst integreret, der finder ægtefællen i hjemlandet (González-Ferrer 2006). Vi vil bl.a. at inddrage følgende karakteristika ved de unge, som på forskellige måder er relateret 7 De konklusioner, der opnås ved at se på hhv. andelen af gifte på forskellige alderstrin og andelen, der bliver gift på forskellige alderstrin, må forventes at være stort set de samme. Andelen, der bliver gift på et bestemt alderstrin svarer (hvis der ses bort fra skilsmisser) således til forskellen mellem andelen af gifte på dette alderstrin og andelen af gifte på det foregående alderstrin. Fx vil andelen, der bliver gift som 25-årige, tilnærmelsesvis være lig med forskellen mellem andelen, der er gift som 25-årige, og andelen, der er gift som 24-årige. 8 Nogle af de medtagne variable vil også i et vist omfang tage højde for, i hvilket omfang betingelserne for familiesammenføring (fx tilknytningskrav, selvforsørgelse og passende bolig) kan forventes opfyldt. 15

16 til nydanskeres integration i det danske samfund: generation (om den unge er nydansker er indvandrer eller efterkommer), alder ved indvandring (for indvandrerne), uddannelse, karakteristika ved forældrene (fx uddannelse, beskæftigelse og opholdstid), antal søskende og placering i søskendeflokken, boligsituation, statsborgerskab, oprindelsesland og køn. 9 Med strukturelle forhold tænkes på karakteristika ved ægteskabsmarkedet. Om en ung nydansker bliver gift med en anden nydansker bosiddende i Danmark, kan fx afhænge af, hvor stor en andel af de potentielle ægtefæller (ugifte personer af det modsatte køn i en passende alder) i Danmark/lokalområdet, som er nydanskere fra samme oprindelsesland. Er denne andel lav, kan den unge nydansker være nødsaget til at vælge en ægtefælle i oprindelseslandet, hvis han eller hun ønsker at gifte sig med en person med rødder i oprindelseslandet. 10 Alternativet er at gifte sig med en dansker eller med en nydansker med anden oprindelse. Internationale undersøgelser viser, at strukturelle faktorer har betydning for valg i forbindelse med ægteskab (González-Ferrer, 2006; Meng & Gregory, 2005; Kantarevic, 2004), og dermed kan ændringer over tid i en gruppes tilbøjelighed til at vælge en ægtefælle fra oprindelseslandet være påvirket af ændringer i strukturelle forhold. Vi vil derfor også kontrollere for sådanne forhold i analyserne. I de statistiske analyser estimeres sandsynligheden for at være gift/samlevende på hvert alderstrin ved hjælp af probit-modeller. 11 Den afhængige variabel kan have to værdier enten er man gift/samlevende, eller også er man ikke. Udover de forklarende variable, der skal korrigere for eventuelle forskelle mellem individerne, medtages indikatorvariable (dummyvariable) for de enkelte kohorter. Det forventes, at sandsynligheden for at være gift er mindre for de kohorter, der er berørt af regelændringerne. Med udgangspunkt i de statistiske modeller kan sandsynligheden for at være gift beregnes for personer med samme karakteristika i de forskellige kohorter, og man kan dermed fjerne de forskelle i kohorternes ægteskabsmønster, der skyldes forskelle i kohorternes sammensætning. Betydningen af regelændringerne kan illustreres ved at beregne sandsynligheden for at være gift på hvert enkelt alderstrin i de forskellige kohorter for en person med bestemte repræsentative karakteristika. Disse sandsynligheder og forskellene mellem kohorterne kan illustreres på samme måde som i eksemplet i figur 5, afsnit 4.1.2, side 14. Der vil også på tilsvarende vis blive estimeret modeller for sandsynligheden for at blive gift på et givet alderstrin, sandsynligheden for at blive gift med en person bosat i udlandet, sandsynligheden for at blive gift med en nydansker bosat i Danmark, sandsynligheden for at blive gift med en etnisk dansker og sandsynligheden for at blive gift med en person fra samme oprindelsesland. 9 Lievens (1999), González-Ferrer (2006), Furtado & Theodoropoulos (2008) og Meng & Gregory (2005) har fx vist, at faktorer som generation, alder ved indvandring, uddannelse, oprindelsesland og køn har betydning for ægteskabsvalg. 10 Jo større den etniske gruppe er, jo større er (den statistiske) chance for kontakt med en potentiel ægtefælle fra egen etnisk gruppe. En stor etniske gruppe øger også muligheden for at udøve social kontrol fra familien og andre i den etniske minoritetsgruppe (González- Ferrer, 2006). 11 Se fx Verbeek (2008) for en introduktion til statistiske modeller, som kan anvendes, når den afhængige variabel kun har to mulige værdier. De mest brugte modeller er probit- og logit-modellerne. Det har typisk ingen væsentlig betydning for resultaterne, hvilken af disse modeller, man vælger. 16

17 Ændringer i pardannelsesmønstret blandt nydanskere belyst ved brug af kvalitative data I dette afsnit beskrives hvordan vi vil føje viden baseret på kvalitative interview til den viden, som opnås i de kvantitative analyser beskrevet ovenfor. De kvalitative analyser beskrevet i dette afsnit bygger på dybtgående kvalitative interview med unge, deres forældre, og nøglepersoner, som beskrevet i afsnit og afsnit De ændrede familiesammenføringsregler har gjort det vanskeligere at gifte sig transnationalt. Et centralt analysepunkt vil derfor være, i hvor høj grad nydanskere efterfølgende vælger at gifte sig med person bosat i Danmark det være sig enten med majoritetsdanskere eller med andre nydanskere. Ud fra registeranalyserne (se afsnit 4.1.2) vil vi kende til omfanget af ændringerne i valg af ægtefælle, og hvorledes disse nye mønstre spiller sammen med nationalitet, køn, alder, uddannelse mv. De bagvedliggende grunde til disse nye mønstres opståen, vil kunne belyses ved hjælp af det kvalitative interviewmateriale. I dette materiale står interviewene med unge og forældre centralt, men også interviewene med relevante nøglepersoner som etniske konsulenter, vejledere og sundhedsplejersker vil bidrage til at skabe forståelse for ændringerne i pardannelsesmønstre. En sådan analyse vil kunne belyse, hvordan forskellige modsatrettede hensyn spiller sammen i praksis: Hvornår vælger man fx at udskyde alderen for ægteskab til gengæld for at kunne honorere en gammel familiemæssig aftale om valg af ægtefælle? Og hvornår bruger man tværtimod de nye regler som en mulighed for at vælge en dansk opvokset ægtefælle ud fra en forventning om, at det vil give et ægteskab mellem ligestillede? Hvordan varierer præferencerne mht. ægtefællens oprindelse afhængig af fx nationalitet, køn, alder og uddannelse? Hvilke konflikter opstår der her, fx imellem forældre og børn, og hvilket resultat fører disse konflikter til? Denne kvalitative analyse vil sikre os en dyberegående forståelse for, hvorledes regelændringerne har eller ikke har påvirket indgåelsen af transnationale ægteskaber Har reglerne medført en holdningsændring blandt unge og forældre i fht. ægteskab? Som belyst i afsnit er SFI i besiddelse af et omfattende empirisk materiale, som retter sig imod denne undersøgelses problemstillinger. Forøget med nye interview med nydanske unge såvel som med forældre, vil det samlede materiale give en unik mulighed for at belyse de holdningsændringer, som har fundet sted fra 2002 og frem. Disse holdningsændringer vil blive analyseret ud fra en række forskelligeartede perspektiver. Et perspektiv er, hvordan holdningerne har ændret sig i forhold til forskellige emner, fx ægtefællers nationalitet, indgåelse af transnationale ægteskaber, ægteskab med slægtninge og alder for indgåelse af ægteskab. Et andet perspektiv er, hvorledes disse holdningsændringer er sket i forskellig takt og omfang inden for forskellige nydanske grupper, og i den forbindelse også har medført forskelligartede brug af strategier, som fx transnationalt adskilte ægteskaber eller ægtepars flytninger til Sverige. Endelig er det også vigtigt at se på sådanne ændrede holdninger udfra et aldersmæssigt og kønsmæssigt perspektiv fx om holdningsændringerne er sket i en forskellig takt og retning, dels hos unge i forhold til hos forældre, og dels hos kvinder i forhold til hos mænd. 17

18 Registeropdatering af surveydata til belysning af sammenhæng imellem holdninger og efterfølgende pardannelse Holdningsændringerne vil også blive belyst ved hjælp af registeropdatering af eksisterende surveymateriale. Som gennemgået i afsnit side 5 udførte SFI i 2003 en survey blandt primært ugifte, nydanske unge for blandt andet at belyse holdninger og forventninger til pardannelse. Ved i dag at koble disse surveydata med registerdata vil det være mulig at analysere, hvordan deres ægteskabsadfærd i de efterfølgende år hænger sammen med de holdninger til ægteskab, som de gav udtryk for i At denne sammenligning af data er interessant skyldes ikke mindst, at vi herved kan se, om nydanskerne faktisk gifter sig på den måde, som de fortæller, at de vil, på et tidspunkt før et ægteskab er aktuelt. Dette vil kunne give os pejlemærker i forhold til, om de præferencer og værdier, som de unge i 2003 gav udtryk for, i sidste ende viste sig at holde stik, og derved noget om graden af familieforældreindflydelse Omfang af par, der bosætter sig i hvert sit land og hvorfor? Hvad gør de senere? Fra eksisterende interviewmateriale på SFI kender vi til problematikken omkring par, der gifter sig transnationalt på trods af, at begge parter er under 24 år. De par, som ikke efterfølgende flytter sammen i for eksempel Sverige, kan i stedet leve adskilt i en årrække. Sådanne par vil ofte leve sammen noget af tiden ved at være på besøg hos hinanden som turister, i enten det ene eller det andet land men har ikke mulighed for at etablere et stabilt familieliv i Danmark. Dermed bliver eventuelle børn også født ind i de facto splittede familier, hvor fx unge kvinder lever det meste af året som enlige mødre i hjemlandet, eventuelt sammen med ældre medlemmer af de nydanske ægtemænds udvidede familier. Én årsag til, at nogle par lever i sådanne transnationalt adskilte familier kan være manglende kendskab til de gældende familiesammenføringsregler, også grundet såvel ændringer i reglerne, som ændringer i administrationen af disse regler. Man har dermed giftet sig ud fra en forventning om familiesammenføring, som efterfølgende ikke har holdt stik. Det kan også skyldes et ønske om at bibeholde fx en tidlig alder for ægteskabs indgåelse, uanset de efterfølgende omkostninger. Ved hjælp af interviewmateriale med såvel unge som forældre vil vi spørge ind til informanternes kendskab til gifte par, der således lever adskilt i hvert sit land. Endvidere vil interview med etniske konsulenter, imamer og udlændingeservice også være med til at belyse dette fænomen, herunder hvad disse ægtepar gør på længere sigt.. Endelig vil vores vidensindsamling fra konsulater og ambassader også være med til at belyse dette fænomens udbredelse og karakter Hvad er omfanget af fætter-kusineægteskaber? Har det ændret sig og hvordan? Fra tidligere undersøgelser ved vi, at omfanget af fætter-kusine ægteskaber inden for nogle grupper af nydanskere er ganske betragteligt, fx blandt grupper af tyrkere, libanesere og (særligt) pakistanere (Schmidt & Jakobsen, 2004). Via andre af SFI s igangværende undersøgelser (jf. figur 1, side 7) er der foretaget en del interview med nydanskere, som er blevet gift med en slægtning igennem et transnationalt ægteskab. Vi har således et godt udgangspunkt for at beskrive, hvordan transnationale ægteskabsmønstre mellem beslægtede har set ud igennem de seneste fem til ti år, og dermed igennem 18

19 indsamling af nyt materiale hvorledes disse mønstre har ændret sig. Indsamling af nyt materiale vil særligt fokusere på grupper af unge og deres forældre, men også med ressourcepersoner og professionelle instanser, som vi forventer har berøring med denne type af ægteskaber. Udover at se på fætter-kusine ægteskabet som en proces, og hvad der gør, at folk vælger denne type af ægteskaber, vil vi særligt fokusere på mulige holdningsændringer over tid. Er fætter-kusine ægteskaber ligeså attraktive som tidligere? Har de strammede regler på familiesammenføringsområdet haft nogen indflydelse på de unges og deres forældres holdninger? Har familiesammenføringsreglerne fx haft som effekt, at det er lettere for de unge og deres forældre at sige nej til denne type ægteskaber, hvis det er det, de ønsker? 4.2. Afdækning af omfanget af tvangsægteskaber (pkt i udbudsmaterialet) Undersøgelsesdelen skal afdække omfanget af tvangsægteskaber indgået i Danmark eller udlandet for nydanskere, og om de ændrede familiesammenføringsregler har betydet et fald i antallet af tvangsægteskaber. Denne problematik besvares ved at besvare følgende problemstillinger: - Hvad er antallet af henvendelser omkring tvangsægteskaber? - Hvad er indholdet af henvendelserne omkring tvangsægteskaber? Erfaringerne fra tidligere forskning viser, at det er metodisk svært at opgøre antallet af tvangsægteskaber. Der mangler officielle statistikker omkring det samlede antal tvangsægteskaber i Danmark og erfaringer fra SFI viser, at det er svært at spørge ind til tvangsægteskaber i repræsentative spørgeskemaundersøgelser. Vi vil derfor tage udgangspunkt i metodiske tilgange anvendt i internationale undersøgelser, og undersøge henvendelser til det offentlige og ikke-statslige hjælpeapparat, som det også forslås af Integrationsministeriet i udbudsmaterialet. Dette vil ske ved hjælp af interview (dybtgående interview såvel som kortere telefoninterview) med en bred vifte af relevante svarpersoner, samt ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer Eksisterende viden om omfanget af tvangsægteskaber i Danmark Der findes ingen officielle statistikker over antallet af tvangsægteskaber i Danmark. En undersøgelse fra SFI om indsatser overfor æresrelateret vold (Jensen et al., 2006) viser, bl.a. hvordan og af hvem sager om tvangsægteskab håndteres og registreres i offentlige og ikke-statslige regi i Danmark. Studiet viste, at kommunale sagsbehandlere ikke er de vigtige aktører i håndteringen af tvangsægteskabssager. Sagsbehandlere henviser som regel til NOOR og Etnisk Konsulentteam under Københavns Kommunes Etniske Rådgivningscenter samt især til ngo er som LOKK, hvorfor sagerne ofte bliver forankret i ngo erne fremfor i kommunerne (ibid.: 76). Dette studie var blandt andet baseret på en række telefoninterview samt syv dybdeinterview med ansatte fra offentlige og ikke-statslige instanser, der arbejder med sager om tvangsægteskab. På baggrund af disse interview fik vi bl.a. overblik over omfanget af sager om tvangsægteskab på baggrund 19

20 af institutionernes upublicerede optællinger over sager, der involverer tvangsægteskab. Disse er fra LOKK, Kvinderådgivningen og Etnisk Konsulentteam. Fra LOKK s Rådgivning til Fagfolk har der i perioden medio 2002 til og med 2004 været 235 henvendelser om unge af primært tyrkisk, irakisk og pakistansk baggrund, der spænder over planlagt og gennemført uønsket ægteskab, andre alvorlige familiekonflikter og konflikt efter skilsmisse eller brud med familien. Fra Etnisk Konsultentteam s statistik har der i alt været 664 henvendelser fra unge af primært mellemøstlig, nordafrikansk, asiatisk og sydøsteuropæisk baggrund, hvoraf over halvdelen defineres som tvangsægteskabs-lignende problemstillinger. Henvendelserne er især fra unge mellem år, heraf er de fleste kvinder (77 pct. i 2005). Af Dansk Kvindesamfunds evaluering af Kvinderådgivningen for perioden maj marts 2005 har der været henvendelser fra ialt 135 personer, hvoraf en tredjedel har irakisk baggrund. Sagerne er bredt relateret til familie, skilsmisse, vold og trusler (Jensen et al., 2006). Høje Tåstrup Kommunes beredskabskampagne har desuden siden 2003 registreret sager angående tvangsægteskaber, som beløber sig på omkring 12 sager over de sidste par år. Af andre offentliggjorte tal (LOKK s årstatistik over kvinder på krisecentre fra 2004) fremgår det, at ud af den samlede gruppe af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, er 11 pct. blevet udsat for tvangssægteskab (LOKK, 2004); denne kategori indgår ikke i statistikkerne for 2005 og Udlændingeservice er en anden kilde til opgørelser over udviklingen af antallet af tvangsægteskaber: Antallet af afslag på ægtefællesammenføring på grund af mistanke om tvangsægteskab var i 2003 på fem, og i 2007 på 95. Desuden har Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter siden medio 2006 registreret anmeldelser for æresforbrydelser, heriblandt tvangsægteskab, som pt. udgør i alt 210 sager Metoder til afdækning af omfanget af tvangsægteskab Da det metodisk er svært at afdække omfanget af tvangsægteskaber, vil vi udover at bygge på erfaringer fra SFI s egen undersøgelse bygge på erfaringer og metoder, der er genereret af andre lignende internationale undersøgelser. Særlig relevant er norske Bredal & Skjervens undersøgelse fra 2007, hvori de afdækker forekomsten af tvangsægteskaber på baggrund af en kortlægning af sagsomfanget i det norske hjælpeapparat et opdrag, der på mange måder ligner det, som Integrationsministeriet lægger op til, og som giver mulighed for international sammenligning. Bredal & Skjerven påpeger også problemerne ved at anvende en spørgeskemaundersøgelse til at undersøge forekomsten af tvang i arrangerede ægteskaber. De vælger derfor at kortlægge omfang og art af sager, herunder registreringsrutiner, i dele af det offentlige og ikke-statslige hjælpeapparat. I deres studie af omfanget af tvangsægteskabssager i det norske hjælpeapparat kommer Bredal & Skjerven (2007) frem til et antal på 63 sager om tvangsægteskab i Norge i Herudover var der hele 276 sager, der blev kategoriseret som autoritær opdragelse og kontrol af kvinders seksualitet med henblik på at bevare familiens ære, et aspekt, som forfatterne mener, bør falde under et bredere problemkompleks, hvorunder også tvangsægteskaber hører. Tilsvarende Bredal & Skjerven vil vi også kontakte dele af det offentlige og ikke-statslige hjælpeapperat. Vores forventning er, at unge, der ønsker at forhindre at blive udsat for eller, alternativt, at forlade et tvangsægteskab, henvender sig til forskellige instanser afhængig dels af, hvem de er i 20