Styrket indsats pa flygtningeomra det

Transkript

1 Styrket indsats pa flygtningeomra det Status februar/marts 2016 Indsats opgaven kort Status februar/marts Før ankomsten til Helsingør Kommune Før ankomsten til Helsingør Kommune a. Overføring af viden fra asylcenter Udarbejde procedure: Hvilke oplysninger ønsker vi? Hvordan kan disse være tilvejebragt til første møde i Helsingør Kommune? Både Røde Kors/centeroperatør og Udlændingestyrelsen har relevante oplysninger: Medical Record (centeroperatør) Social Journal (centeroperatør) Asylsag (Udlændingestyrelsen) b. Velkomstbrev Velkomstbrev til flygtninge, der skal til Helsingør Kommune. Brevet sendes så snart Helsingør Kommune har fået besked om kommende borger. Velkomstbrev udarbejdes til borgeren, da de ofte er 1-1½ måned i asylcenter efter de har fået meddelt ophold i Helsingør Kommune. 1 a. Overføring af viden fra asylcenter Området er medtaget i KL s nyeste udspil til forenklinger på flygtningeområdet. Helsingør Kommune afventer derfor dette. I mellemtiden indhentes følgende med borgerens samtykke: Uledsagede: Alle oplysninger Alle børnefamilier: Medical record og social journal for alle familiemedlemmer. Voksne: Borgeren opfordres til at sende medical record KL har medtaget et ønske om systematisk, itunderstøttet udveksling af informationer om flygtninge i deres indspil til de igangværende forhandlinger om et nyt integrationsprogram

2 Ansvarlige: BUF, DS og JU b. Velkomstbrev Der er udarbejdet et udkast til brev med fokus på velkomst og forventningsafstemning. Brevet forventes at være klar til udsendelse i marts Boliger a. Midlertidige boliger b. Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer c. Dialog med boligselskaber Modtagelse af flygtninge; herunder udarbejde folder til naboer, viceværter m.fl. (BID) Ansvarlig: JU Integrationsteam + KUMIT Boliger a. Midlertidige boliger Der er etableret arbejdsgruppe med fokus på boliger primært at tilvejebringe midlertidige. Det er pt stadig muligt at holde trit med tilgangen af nye flygtninge; anvendelsen af hotel bruges fortsat som buffer, men øges ikke. Privat udlejning afprøves i foråret (JU) b. Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer Vedligeholdelse og rengøring af fællesarealer er blevet forankret i ØE. Flygtningene inddrages også selv i arbejdet jf. den model der er politisk godkendt. c. Dialog med boligselskaber Dialog med boligselskaber om bofællesskaber er påbegyndt: BID inviterer boligselskaberne til et fælles møde. Folder-arbejdet blev trukket tilbage til fordel for andre kommunikationskanaler (BID) 3 Dialog med Sprogcenteret Dialog med Sprogcenteret 2

3 a. Turboforløb Flere timers undervisning turboforløb - til de flygtninge der kan/vil sætte ekstra skub på dansk (turboforløb). b. Unge voksne Aktiviteter for unge voksne på sprogcenteret: Fælles aktiviteter, mødes med studerende, lektiehjælpsgruppe, samarbejde med foreninger mv c. Frivillige Flere frivillige på sprogcenteret d. DU1 Fokus på lavtuddannede (DU1) og arbejdsmarked a. Turboforløb Turboforløb findes på sprogcenteret, men anvendes pt ikke pga. ønsket om at danskundervisning og praktikker er parallelle spor. Det igangsatte samarbejde med DEKRA er også et eksempel på et turboforløb. b. Unge voksne Sprogcenter Nordsjælland sætter nu fokus på et evt. udvidet tilbud til unge voksne. Helsingør Kommune ønsker dog at fastholde tilbuddet til unge flygtninge på Ungdomsskolen evt. udvide aldersgrænsen for optagetidspunkt fra max 18 år til fx 22 år. KLC drøfter om Helsingør kommune skal ansøge EU-program om samlet projekt på ungeområdet (selvstændigt dagsordenspunkt). (DS og JU) c. Frivillige Dialog er i gang om et udvidet samarbejde med frivillige på sprogcenteret. Røde Kors er evt. interesserede i at indgå i samarbejde (JU og KUMIT) d. DU1 En del af den generelle indsats i JU Ansvarlig: JU Integrationsteam 4 Snusepraktik pilotprojekt Snusepraktik pilotprojekt 3

4 JU ønsker udover de ordinære virksomhedspraktikker at tilbyde tidlige snusepraktikker, mens flygtningenes danske sprog endnu er sparsomt. Formålet med en snusepraktik er et tidligt møde med dansk kultur og arbejdspladskultur. Kommunens egne arbejdspladser: Gerne aftaler med skoler, SFO er og daginstitutioner om praktik- og snusepraktikpladser. Dette giver familierne indsigt i fx børneliv og forældreroller. 5 Styrket dialog og samarbejde omkring unge flygtninge, år a. Ændrede adgangskrav Ændrede adgangskrav (karaktergennemsnit på 2 i dansk og matematik) udfordrer arbejdet med at udsluse eleverne i de internationale ungdomsklasser til en erhvervsuddannelse. b. Mentorer Mere brug af mentorer c. Højskoler At bruge højskoler som tilbud til unge. Der findes særlige muligheder for at give flygtninge et højskoleophold. d. Klar til studie Undersøge om studieforberedelse kan styrkes fx i samarbejde med Sprogcenteret e. Viden om uddannelse At udnytte de mange forskellige uddannelsestilbud. Koncernledelsen afdækker pt. mulighederne for at etablere snusepraktikker på kommunens arbejdspladser, herunder spørgsmålet om børne- og straffeattester. Der er allerede kommet indmeldinger fra flere centre, og JU kontakter løbende de relevante personer. Ansvarlig: JU Integrationsteam Styrket dialog og samarbejde omkring unge flygtninge, år Unge voksne (a-e) Helsingør Kommune ønsker at fastholde tilbuddet til unge flygtninge på Ungdomsskolen evt. udvide aldersgrænsen for optagetidspunkt fra max 18 år til fx 22 år. KLC drøfter om Helsingør kommune skal ansøge EUprogram om samlet projekt på ungeområdet (selvstændigt dagsordenspunkt). (DS og JU) a. Ændrede adgangskrav Udfordringen gælder også andre ungegrupper, og skal derfor tænkes sammen med øvrige tiltag på dette område. Vinklen medtages når BUU og BEU drøfter emnet på et fællesmøde i marts. b. Højskoler 3 unge flygtninge er pt på højskole. Helsingør Kommune og den Internationale Højskole indleder desuden samarbejde om 3-5 4

5 Viden om uddannelse, relevante tilbud. flygtninge pr. halvår. Samarbejdet inkluderer ekstra danskundervisning. f. Viden om uddannelse Jobkonsulenter skal trække på UU Øresunds viden. Den konkrete model for samarbejdet skal fastlægges. 6 [Flygtninge i risiko for (lang)varig overførselsindkomst Ansvarlig: JU, DS og KUMIT Dette punkt udgår, da det er en del af JU s generelle beskæftigelsesindsats. Der er stort fokus på at øge antallet af flygtninge, der kommer i virksomhedsrettet aktivering med henblik på at styrke deres chancer for at få et ordinært job. 7 Traumatiserede voksne flygtninge a. LÆR AT TAKLE-traumatisering Er det en mulighed at lave LÆR AT TAKLEtraumatisering i lighed med eksisterende LÆR AT TAKLE- angst og depression? b. Tilbud til traumatiserede Afklare muligheder, økonomi og proces omkring socialpædagogisk støtte, social mentor mv. Traumatiserede voksne flygtninge a. LÆR AT TAKLE-traumatisering Team Sundhed har mulighed for at udvikle særligt forløb for flygtninge, hvis der afsættes ressourcer til udvikling og drift af programmet. Forløbet kan anvendes som aktivering, hvis forløbet kan tilpasses formålsbestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal fastlægges en konkret model, så det kan vurderes, om der er mulighed for finansiering denne vej (SO og JU). b. Tilbud til traumatiserede Særlige tilbud Pt er 3-5 borgere henvist til særlige behandlingstilbud, fx Psykiatrisk Center i Ballerup, via egen læge (JU) 5

6 Traumeklasse i Hillerød *1-2 borgere går pt i Sprogcenterets traumeklasse, hvor der tages særlige hensyn i sprogundervisningen (JU). Socialpædagogisk støtte SSI Enkelte får særlig støtte igennem SSI. SSI s rolle og tilbud til traumatiserede borgere bør tydeliggøres herunder samarbejdet med JU (JU/SSI). Mentor JU/Integration har ansat en mentor, der blandt andet kan tilknyttes borgere med psykiske udfordringer (JU). Familiekonsulenter Familiekonsulenter får via deres besøg i hjemmet - mulighed for at spotte forældre, der har svært ved at varetage deres forældreopgaver pga. traumer/psykisk ustabilitet (DS). Det Sociale Netværk Byg Bro Nyt initiativ hvor gamle flygtninge uddannes til at bruge deres egne erfaringer i mødet med nyankomne. 8 Familier Det er væsentligt, at familiens trivsel understøttes tidligt, så børnene inkluderes i det almindelige skole- og fritidsliv, familien knyttes til lokale netværk, mødregrupper mv. a. Familiekonsulenter Familiekonsulenter kan ansættes til at varetage en forebyggende indsats i forhold til familier med børn 6 Familier Fokusområdet ændret til familier a. Familiekonsulenter Der er ansat to familiekonsulenter pr. 15. januar 2016, yderligere én pr. 1. april. Familiekonsulenterne får kontakt til alle flygtningefamilier med børn og skal sikre en god

7 under 18 år. Opgaverne kan relatere sig til både dagtilbud, skole og fritidsliv. Familiekonsulenter kan sikre kontakt til fx sundhedsplejerske, tandlæge, frivilliggrupper mv. b. Samarbejde omkring familier Startpakke hvad skal familier tilbydes, når de boligplaceres i Helsingør Kommune eller familien samles ved familiesammenføring? Etablering af tværgående team omkring familiearbejdet c. Traumatiserede børn Professioneller oplever at flygtningebørn er traumatiserede. Bekymrende adfærd mv skal takles som for andre børn. Løbende opmærksomhed på, om vi opfanger disse børn. start i skole og tilbud samt inddrage sundhedstjenesten, tandplejen, Familierådgivningen og BUR efter behov (DS). b. Samarbejde omkring familier Startpakke er igangsat; hvad skal en ny familie tilbydes? Tværgående team: Der er etableret fast løbende samarbejde mellem JU, DS og BUF om børn og familier både lederniveau og ift. sager (DS) c. Traumatiserede børn Børne- og ungerådgivningen (BUR) er i gang med at tydeliggøre deres rolle og muligheder i forhold til flygtningebørn samt medarbejdere (BUF). Temadag i marts omhandler blandt andet lærere og pædagogers rolle ift. flygtningebørn. 9 Mange professionelle omkring familien Familiens samlede kontakt med sagsbehandlere, lærere, pædagoger mv. kan være meget stort. Fx kan skolebørn gå på tre forskellige skoler. 10 Foreninger og frivillige Der er som udgangspunkt mange lokale kræfter, der ønsker at gøre en indsats for at inkludere flygtninge i de 7 Mange professionelle omkring familien Se punkt 8 Flygtninge indgår i overvejelser om segmenter og metoder i projektet Det samlende Borgerforløb (KUMIT) Foreninger og frivillige Foreninger inkluderer flygtninge Der er afholdt foreningsarrangement og udarbejdet oversigt over muligheder for flygtninge.

8 eksisterende netværk. Langt fra alle borgere organiserer sig klassisk foreningsstruktur. Det er en udfordring at koordinere den frivillige indsats inden for de eksisterende rammer. En strategisk satsning på at styrke det frivillige integrationsarbejde i de næste 1-2 år. Ressourcer/aktører: Frivilligkonsulent 18 midler til frivilligt socialt arbejde Frivilligcenteret Biblioteker og kulturinstitutioner Ny frivilligpolitik Dialog med frivillige Der er afholdt møder mellem Helsingør Kommune og hhv. Frivillignet, Venligboerne og Røde Kors. Fælles informations- og dialogmøder for frivillige på flygtningeområdet overvejes pt. Kontaktfamilier og -personer Frivillignet for Flygtninge (Dansk Flygtningehjælp) tilbyder kontaktpersoner/familier til nye flygtninge. I løbet af foråret forventes det, at Røde Kors tilbyder tilsvarende som en del af deres program, Venner Viser Vej. Frivillige i tilknytning til midl. indkvarteringer KUMIT og JU arbejder løbende på at koble frivillige til de midlertidige indkvarteringer. Fritidspas for voksne Børne- og Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget drøfter i marts om voksne flygtninge kan få fritidspas. (KUMIT) 11 Sundhed Sundhed a. Sundhedsplejersker Sundhedstjenesten yder i dag ordinær indsats til nyankomne familier (ingen særlig indsats). Det bør vurderes om nye familier skal have besøg af sundhedsplejerske. b. Samarbejde med frivillige Sundhedsplejersker på besøg (fx Frivillignet for Flygtninge Sprogcenter) med oplysning om sundhed i familien, tandpleje mv.) 8 a. Sundhedsplejersker Foreløbig igangsættes familiekonsulenter til nye familier. Det kan senere drøftes om familier skal have besøg af sundhedsplejerske (DS og BUF). b. Samarbejde med frivillige Frivillignet vil gerne afholde en familiedag med sundhedstjenesten og familiekonsulenter (KUMIT)

9 c. Uledsagede unge rygning, kost mv. En del af de unge lever relativt usundt, blandt andet på grund af sparsom økonomi. De er ikke vant til at lave mad selv og kan have fået en del dårlige vaner i forbindelse med flugten. d. Rygestop Oplysning om rygning/rygestop ved sundhedskonsulenter i samarbejde med IUklasser. c. Uledsagede unge rygning, kost mv I de handleplaner, der udarbejdes (servicelovens 140) for uledsagede unge, arbejdes der målrettet med de unges motion, mental sundhed og rygning (BUF). d. Rygestop Team Sundhed kan tilbyde rygestopvejledning inden for den eksisterende ramme. Ikke afprøvet (SO). NYT PUNKT: Helbredsmæssig undersøgelse: det er på landsplan meget ujævnt hvor stor en andel af flygtninge der tager imod tilbud om helbredsmæssig undersøgelse. Ministeriet for UIB har udsendt brev til alle praktiserende læger i december 2015 om den helbredsundersøgelse flygtninge skal tilbydes. Dette har været drøftet på et møde i Kontaktudvalget med de lokale, praktiserende læger. (SO) 12 Støttekontaktpersoner til uledsagede a. Støttekontaktpersoner Støttekontaktpersoner har blandt andet til opgave at hjælpe de unge uledsagede til et aktivt fritids- og ungdomsliv. Fokus på opgaver, kompetencer, samarbejde, kendskab til fritidstilbud. Er der fordele ved at ansætte interne støttekontaktpersoner? Uledsagede unge flygtninge (Punktet samler en række indsatser omkring uledsagede) a. Støttekontaktpersoner Familierådgivningen arbejder med kvalitetssikring af samarbejdet med støttekontaktpersoner, herunder beskrivelse af procedure. 9 b. Overgang ved 18 år

10 b. Overgang ved 18 år God overgang fra barn til voksen. Sikre kontinuitet; at støttekontaktperson evt. kan fortsætte som mentor, hvis den unge overgår til JU ved 18 år. Overgangsmøde ved 17½ år: Familierådgivningen, JU/Integration og UU Øresund mødes fremover til et møde, når den unge fylder 17½. NYE PUNKTER: a. Værger og MFI Familierådgivningen udpeger Midlertidige Forældremyndighedsindehavere (MFI) med hjælp fra Røde Kors. Disse kan udpeges som værger i Statsforvaltningen. b. Boligform Familierådgivningen udvælger i samarbejde med JU de boliger, der er velegnede til uledsagede. Målet er at flere unge bor sammen, så der kan være maksimalt tilsyn fra støttekontaktpersoner. Ansvarligt center: BUF 13 Ældre nyankomne flygtninge Der kommer enkelte flygtninge over 60 år. Ældre borgere, der er kommet som flygtninge optjener brøkpension. Flygtninge, der kommer til landet i pensionsalderen har ikke optjent retten til pension og vil derfor være på kontanthjælp derfor har de kontakt til JU/Integrationsteam. Ældre nyankomne flygtninge Visitation og Forebyggelse kan i forbindelse med projekt tilbyde forebyggende hjemmebesøg til nyankomne ældre flygtninge +60 år. JU og SO 10