1. Godkendelse af dagsordenen /29922 Garantistillelse for lån på 5 mio. kr. til Fonden Haarby Hallerne...2

Transkript

1 Referat Byrådet Tid Onsdag den 27. januar kl. 19:00 Sted Byrådssalen Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen /29922 Garantistillelse for lån på 5 mio. kr. til Fonden Haarby Hallerne /10955 Visitationsgrundlag for kommunal befordring /27806 Udbud af ledige byggegrunde i Assens Kommune /29285 Udbud og prisfastsættelse af byggegrunde på Sprogøvej, Assens /28188 Salg af matr.nr. 13ab, Skalbjerg By, Vissenbjerg /24258 Godkendelse af udbudsplan /30175 Godkendelse af beredskabsplan for Assens Kommune /27881 Model for lokalråd i Assens Kommune /23687 Museum Vestfyns status for årene 2014 til /13201 Nyt medlem af Handicaprådet Orientering Orientering fra samt forespørgsel til stående udvalg og bestyrelser Spørgsmål fra tilhørerne /6855 Byudvikling og erhvervelse af areal til bynær skov ved Brylle (Lukket sag)...20 Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 1 af 21

2 1. Godkendelse af dagsordenen Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Dagsordenen godkendt /29922 Garantistillelse for lån på 5 mio. kr. til Fonden Haarby Hallerne Indstilling: Økonomiudvalget anbefaler, at ansøgning fra Fonden Haarby Hallerne om kommunegaranti for et lån på 5 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger godkendes, samt at der efter fast praksis opkræves gebyr på 1 % af garantibeløbet. Beslutningstema: Ansøgning fra Fonden Haarby Hallerne om kommunegaranti for et lån på 5 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger forelægges til politisk stillingstagen. Sagsfremstilling: Der foreligger en ansøgning fra Fonden Haarby Hallerne for et lån på 5 mio. kr. Lånet skal anvendes til energibesparende foranstaltninger såsom udskiftning af tagbelægning og efterisolering af tag og loft over den nuværende idrætshal og omklædningsrum, efterisolering af facade, udskiftning af belysning og lysstyring samt udskiftning af vandbehandlingsanlæg. Egenfinansieringen af lånet er indeholdt i Fondens overordnede budgetter blandt andet i kraft af reduktioner i energiudgifterne. Lånet hjemtages som et fastforrentet lån med en løbetid på 25 år. Byrådet har tidligere godkendt garantistillelse for lån til energibesparende investeringer til andre halkomplekser i Assens Kommune. Lovgrundlag: Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. nr af 17. december Der henvises til 2 stk. 1 nr. 6 Økonomi: Der er automatisk låneadgang på det skattefinansierede område til energibesparende foranstaltninger, og dermed adgang til garantistillelse uden at denne påvirker Assens Kommunes låneramme. I tilfælde af manglende betaling på lånet træder garantistillelsen i kraft. I henhold til Byrådets vedtagelse opkræves der et gebyr for garantistillelsen på 1 % af lånebeløbet. Beslutningskompetence: Byrådet Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 2 af 21

3 Beslutning Økonomiudvalget den 18. januar 2016 Indstillingen anbefales. Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Arno Termansen blev erklæret inhabil og forlod mødet under sagens behandling. Indstillingen godkendt /10955 Visitationsgrundlag for kommunal befordring Indstilling: Social- og Sundhedsudvalget godkendte, at visiteringsgrundlaget for kommunal befordring indstilles til samlet godkendelse i Byrådet. Miljø- og Teknikudvalget indstiller visiteringsgrundlaget for kommunal befordring til samlet godkendelse i Byrådet. Børne- og Uddannelsesudvalget godkender visiteringsgrundlaget for kommunal befordring og indstiller til samlet godkendelse i Byrådet med nedestående rettelser: Bilaget side 8 Visiteringsgrundlag Børn i specialbørnehaver indenfor og udenfor Assens Kommune: Under Målgruppen udgår 2. afsnit: Dog vil udgiften til transport kunne dækkes efter reglerne om merudgifter i serviceloven, hvis dette er begrundet i barnets funktionsnedsættelse SEL 41. Under Lovgrundlag ændres Servicelovens 41 til Servicelovens 46. Bilaget side 10 Visiteringsgrundlag Befordring af elever fra SFO på specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune: Under Målgruppen udgår 3. afsnit Barnet kan visiteres til befordring; Til og med det skoleår hvor barnet fylder 18 år Såfremt det ikke er anbragt fra anden kommune og erstattes med nyt afsnit: Elever, der Højst fylder 18 år i skoleåret Ikke er anbragte Er Assensbørn (vi betaler) visiteres til befordring efter 41 i Serviceloven (dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse). Øvrige elever visiteres til befordring, hvor Assens Kommune dækker omkostningerne (kommunalt serviceniveau). Under Lovgrundlag ændres afsnittet til: Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 3 af 21

4 Servicelovens 41, vejledning nr af 7. januar 2014 samt Assens Kommunes serviceniveau. Økonomiudvalget tager notat med beskrivelse af nuværende visitationsgrundlag for kommunal befordring til efterretning. Beskrivelse af nuværende visitationsgrundlag for kommunal befordring sendes til Byrådet til orientering. Økonomiudvalget oversender beskrivelsen til fagudvalgene til drøftelse og behandling i forbindelse med budget Beslutningstema: Visiteringsgrundlag for kommunal befordring forelægges til godkendelse. Sagsfremstilling: I forbindelse med projektet Organisering af befordring et effektiviseringsprojekt er der udarbejdet 2 statusrapporter. Disse rapporter redegjorde for den samlede kommunale udgift til befordring samt den kørte volumen, via antal ture, der håndteres i Assens Kommune. Endvidere synliggjorde rapporterne, at nogle af kørslerne blev visiteret på baggrund af et politisk godkendt visitationsniveau, mens andre blev givet via det kendte praksisniveau. Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet et visitationsgrundlag, som svarer til den nuværende praksis. Visitationsgrundlaget for kommunal befordring i Assens Kommune har til formål at synliggøre kommunens befordringsområde med hensyn til målgruppe, tilbuddets karakter samt lovgivningen her indenfor. Visitationsgrundlaget beskriver hver befordringstype særskilt, og tager afsæt i kriterierne for visitationen, og det lovgrundlag som ligger til grund for befordringen. Nogle befordringstilbud kan henføres til skal opgaver mens andre har karakter af kan opgaver. Med et godkendt visitationsgrundlag er det synliggjort hvilket serviceniveau, som Assens Kommune visiterer kørsel efter. Byrådet har med afsæt i visitationsgrund-laget bedre mulighed for at drøfte eventuelle tilpasninger af såvel visitationspraksis som befordringstilbud. Visitationsgrundlaget for kommunal befordring har været behandlet i MTU, SSU samt BUU. Der forekom rettelser efter behandling i Børne- og uddannelsesudvalg. Disse rettelser er indarbejdet i bilaget vedlagt sagen. Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: ORGINAL - Visitationsgrundlag for kommunal befordring Beslutning Økonomiudvalget den 18. januar 2016 Økonomiudvalget tager notat med beskrivelse af nuværende visitationsgrundlag for kommunal befordring til efterretning. Beskrivelse af nuværende visitationsgrundlag for kommunal befordring sendes til Byrådet til orientering. Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 4 af 21

5 Økonomiudvalget oversender beskrivelsen til fagudvalgene til drøftelse og behandling i forbindelse med budget Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Orienteringen tages til efterretning med bemærkning om, at afsnittet SFO på specialskoler inden for og uden for Assens Kommune ændres således at Elever, der fylder 18 år i skoleåret præciseres til "Indtil barnet fylder 18 år" samt at eksisterende kvalitetsstandarder løbende opdateres i de respektive fagudvalg 4. 15/27806 Udbud af ledige byggegrunde i Assens Kommune Indstilling: Økonomiudvalget anbefaler, at Assens Kommunes ledige byggegrunde udbydes offentligt til salg til priser svarende til priserne i mindre landbrugsarealer udbydes og sælges til en m2 pris på kr. 12,50 Kommunaldirektøren bemyndiges til at indgå købsaftaler på grunde i det omfang, købsprisen svarer til mindsteprisen. Økonomiudvalget bemærker, at prissætning af udstykninger revurderes på baggrund af en mæglervurdering af markedsprisen, hvis der i udstykningen ikke er solgt byggegrunde inden for en 12 mdr periode. Beslutningstema: Sagen forelægges til stillingtagen til prissætning og udbud af alle kommunens ledig byggegrunde skal en gang årligt udbydes offentligt til salg. Fra nedrivningspuljen og fra puljen til landsbyfornyelse er der nu 2 mindre landbrugsarealer klar til salg, som ligeledes skal prisfastsættes og udbydes til salg. Sagsfremstilling: Kommunens byggegrunde blev senest udbudt i februar I 2015 er der solgt 16 byggegrunde. 1 på Duedalen i Vissenbjerg, 7 på Eventyrbakken i Aarup og 8 på Højsletten II i Tommerup. De 15 grunde blev solgt i perioden 1. januar til 1. juli, den sidste pr. 30. oktober. Der er i alt 126 ledige byggegrunde pr. 1. januar 2016 i kommunen. Grundene er fordelt således: Aarupområdet 26 grunde Vissenbjergområdet 34 grunde Haarbyområdet 26 grunde Assensområdet 30 grunde Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 5 af 21

6 Tommerupområdet 10 grunde. Pt. er der følgende reservationer: Eventyrbakken 2 grunde Højsletten II 3 grunde Snave gl. Boldbane De 25 grunde på Sprogøvej i Assens udbydes selvstændigt, da der er lavet ny vurdering på disse grunde. Assens Kommune er forpligtet til at sælge byggegrunde til markedspris. I 2012 blev de fleste grunde nedsat med 33 %. Undtaget var de nye udstykninger, og de udstykninger hvor der var solgt grunde. Eksempler på nuværende kvadratmeter priser uden tilslutningsafgifter: Duedalen, Vissenbjerg gennemsnitspris ca. 274 kr. Solbakken, Aarup ca. 228 kr. Filippavænget, Haarby gennemsnitspris ca. 287 kr. Højsletten II, Tommerup gennemsnitspris ca. 434 kr. Eventyrbakken, Aarup gennemsnitspris ca. 291 kr. Ud fra ovenstående, og det salg der har været i 2015, vurderes markedsprisen ikke at have ændret sig siden Byggegrundene indstilles derfor solgt til mindstepris jfr. bilag, svarende til prisen i Landbrugsjord. Vedtoftevej 54, Turup, Assens på m2, er et levn fra Indsatspuljen i 2011 og Middelfartvej 53, Assens på 594 m2 er fra puljen til landsbyfornyelse. Husene er revet ned, og arealerne er nu klar til at blive solgt som landbrugsjord. Der er i 2014 solgt et større landbrugsareal i Mygind for 12,50 kr. pr. m2. Derfor vurderes dette også at være prisen for disse 2 arealer. Alle grundene udbydes i perioden 3. februar 2016 til 18. februar Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse 68 Bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 vedrørende udbud af kommunens faste ejendomme. Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Prisliste over ledige byggegrunde til salg Beslutning Økonomiudvalget den 18. januar 2016 Indstillingen anbefales. Økonomiudvalget bemærker, at prissætning af udstykninger revurderes på baggrund af en mæglervurdering af markedsprisen, hvis der i udstykningen ikke er solgt byggegrunde inden for en 12 mdr periode. Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 6 af 21

7 Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Indstillingen godkendt /29285 Udbud og prisfastsættelse af byggegrunde på Sprogøvej, Assens Indstilling: Økonomiudvalget anbefaler, at de resterende 25 byggegrunde på Sprogøvej, Assens udbydes til salg for en mindstepris på kr. 400 pr. m2 inkl. moms. at kommunaldirektøren bemyndiges til at indgå købsaftaler på grundene i det omfang, købsprisen svarer til mindsteprisen. Beslutningstema: De resterende 25 byggegrunde på Sprogøvej, Assens nedsættes, efter vurdering fra mægler, fra en kvadratmeter pris på kr. 500 til kr. 400 pr. m2. Grundene udbydes offentligt til salg i perioden 3. februar til 18. februar Sagsfremstilling: I forbindelse med det årlige udbud af byggegrunde, har vi valgt at få en ejendomsmægler til at vurdere byggegrundene på Sprogøvej, Assens. Sprogøvej, Assens har sidst været vurderet i Byrådet besluttede den 24. november 2010, at fastsætte m2 prisen til kr. 500 pr. m2 for alle grunde. Prisen havde tidligere ligget mellem 450 og 550 kr. pr. m2. Der er ikke solgt grunde på Sprogøvej siden 2012, hvor blev der solgt 2 grunde. Der har heller ikke været ret mange forespørgsler på grundene de senere år. Assens Kommune er forpligtet til at sælge byggegrunde til markedspris. Vi har derfor bedt Nybolig om en ny vurdering af byggegrundene. Nybolig vurderer, at udviklingen på boligmarkedet i Assens har været negativt siden starten af De vurderer også, at det er de mindst attraktive byggegrunde der er tilbage. Lige nu er der solgt 16 ud af 41 byggegrunde. Derfor vurderes markedsprisen at være 400 kr. pr. m2 uden tilslutningsbidrag. Mægleren giver også udtryk for, at det vil øge efterspørgslen, med en grundpris på omkring kr. uden tilslutningsbidrag. Hvis m2 prisen godkendes til 400 kr. vil den samlede salgspris reduceres med mellem og kr. Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse 68. Bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 vedrørende udbud af kommunens faste ejendomme. Beslutningskompetence: Byrådet Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 7 af 21

8 Bilag: Prisliste over ledige grunde - Sprogøvej Beslutning Økonomiudvalget den 18. januar 2016 Indstillingen anbefales. Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Indstillingen godkendt /28188 Salg af matr.nr. 13ab, Skalbjerg By, Vissenbjerg Indstilling: Økonomiudvalget anbefaler, At matr. nr. 13ab, Skalbjerg By, Vissenbjerg udbydes til en mindstepris på kr. 12,67 pr. m2. At kommunaldirektøren bemyndiges til at indgå købsaftale på arealet i det omfang at købsprisen svarer til mindsteprisen. At omkostninger ved salg af arealet afholdes af salgssummen, som i øvrigt tilføres jordfonden. Beslutningstema: Matr.nr. 13ab, Skalbjerg By, Vissenbjerg er et areal på m2 som i 1979 er blevet eksproprieret i forbindelse med en pålagt reservation til en vejforlægning. Nu skal naboejendommen, Overgade 5 sælges. Jordstykket har oprindeligt hørt til ejendommen. De nye ejere ønsker at tilbagekøbe arealet. Sagen forelægges til politisk stillingtagen til eventuelt salg af ejendommen. Sagsfremstilling: Naboejendommen til matr.nr. 13ab, Overgade 5 som jorden tidligere har hørt til, er et dødsbo, som er ved at blive solgt. Den nye ejer ønsker at købe matr.nr. 13ab på m2. Arealet blev tilbage i 1979 eksproprieret af Fyns Amt, på grund af en vejforlægning, og nu ønskes arealet tilbage købt. På grund af matriklens størrelse skal arealet udbydes offentligt til salg. Det forhold, at ejendommen tidligere har været eksproprieret fra den ejendom, som nu ønsker at købe arealet tilbage, er forelagt landinspektør til nærmere vurdering, herunder om Assens Kommune er forpligtet til at tilbyde arealet til oprindelig ejer. Ejendommen skal i givet fald ikke udbydes. Landinspektørens afklaring har alene betydning for om arealet skal udbydes offentligt til salg eller ej ikke om arealet skal sælges. Landinspektørens vurdering foreligger endnu ikke. Når sagen om salg af arealet alligevel forelægges nu skyldes dette en henvendelse fra dødsboet, som i dag ejer ejendommen Overgade 5, Skalbjerg og boets mulighed for at sælge ejendommen videre. Arealet skal sælges til markedspris. Dødsboet har i oktober 2014 solgt 13,4153 ha fra ejendommen Overgade 5. Disse er blevet handlet til en m2 pris på kr. 12,67. Prisen vurderes at være udtryk for markedsprisen for landbrugsjord i dette område. Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 8 af 21

9 Assens kommune har i marts 2014 solgt landbrugsjord omkring Turup til kr. 12,50 pr. m2. Der er tinglyst en deklaration, hvor ejendommen Overgade 5 er pålagt en byggelinje for forlægning af landevej 26. Der må blandt andet ikke opføres bygninger eller andre blivende anlæg inden for byggelinjen. Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse 68. Bekendtgørelse nr af 1. november 2010 vedrørende udbud af kommunens faste ejendomme. Økonomi: Hvis arealet sælges til den foreslåede pris af kr. 12,67 vil det give en indtægt på i alt kr ,94 Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Kort over matr.nr. 13ab.pdf Notat fra landinspektør vedr evt. salg af matr. 13ab, Skalbjerg By, Vissenbjerg Beslutning Økonomiudvalget den 18. januar 2016 Indstillingen anbefales Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Indstillingen godkendt /24258 Godkendelse af udbudsplan 2016 Indstilling: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Assens Kommunes udbudsplan for 2016 godkendes. Det ønskes, at der i udbudsplanen for 2017 laves en uddybning, hvor blandt andet økonomiske informationer ift. grænseværdier for de enkelte udbud fremgår. Økonomiudvalget anbefaler indstillingen. Beslutningstema: Udbudsplanen for 2016 forelægges til politisk godkendelse. Sagsfremstilling: Udbudsplanen giver et overblik over, hvilke områder der planlægges udbudt i Planen er dynamisk, hvorfor der i løbet af året kan ske ændringer eller forskydninger af planen. Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse 62b. Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 9 af 21

10 Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Udbudsplan tilrettet efter EBUs behandling Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget udsatte sagen. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. januar 2016 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Assens Kommunes udbudsplan for 2016 godkendes. Det ønskes, at der i udbudsplanen for 2017 laves en uddybning, hvor blandt andet økonomiske informationer ift. grænseværdier for de enkelte udbud fremgår. Beslutning Økonomiudvalget den 18. januar 2016 Indstillingen anbefales Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Indstillingen godkendt /30175 Godkendelse af beredskabsplan for Assens Kommune Indstilling: Direktionen indstiller at den reviderede overordnede beredskabsplan for Assens Kommune godkendes. Beslutningstema: Som et led i, at Beredskabet i Assens Kommune pr. den 1. januar 2016 er overgået til Beredskab Fyn, skal der udarbejdes en revideret overordnet beredskabsplan for Assens Kommune, der svarer til den nye situation. Oplæg til revideret beredskabsplan for Assens Kommune forelægges til politisk godkendelse. Sagsfremstilling: Etableringen af Beredskab Fyn pr. 1. januar 2016 betyder, at Assens Kommunes overordnede beredskabsplan skal revideres. Der er derfor udarbejdet udkast til en revision af den eksisterende overordnede beredskabsplan. Herudover er beredskabsplanen tilrettet, så den er mere operationel. De enkelte direktørområder er ansvarlige for at sektorplaner, delplaner o.l. opdateres iht. den overordnede beredskabsplan. Fra 1. januar 2016 her Beredskab Fyn overtaget ledelsen og koordineringen af de operative hændelser, der hører under redningsberedskabets opgavesæt. Denne ledelse vil ske igennem Beredskab Fyns vagtcentral, ude på de enkelte kommandostader samt evt. gennem den lokale beredskabsstab hos Fyns Politi, hvis staben er nedsat. Beredskab Fyn har orienteret kommunen om følgende: Som bekendt har hver kommune en kommunal beredskabsplan, der bl.a. beskriver kommunens krisestyringsorganisation. I forbindelse med Beredskab Fyns oprettelse pr. 1/1 2016, vil Beredskab Fyn udarbejde en fælles beredskabsplan, der både vil tage højde for fælles beredskabsmæssige forhold og lokale kommunevendte forhold. Denne Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 10 af 21

11 beredskabsplan forventer Beredskab Fyn at kunne færdiggøre og få godkendt dels i den fælles beredskabskommission og i de 9 byråd primo Indtil da videreføres de kommunale beredskabsplaner med de krævede justeringer, der følger af, at Beredskab Fyn og den fælles beredskabskommission etableres pr. 1/ Proceduren for håndteringen af krisestyringsmæssige hændelser i Beredskab Fyns område er blevet forelagt den nye Beredskabskommission til godkendelse på deres møde den 15. december Byrådet skal forvente at der i 2017, vil komme yderligere en revision af den overordnede beredskabsplan, som tilrettes Beredskab Fyns beredskabsplan. Lovgrundlag: Beredskabsloven Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Revideret beredskabsplan 2016 Notat fra Beredskab Fyn om håndtering af kriser Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Indstillingen godkendt /27881 Model for lokalråd i Assens Kommune Indstilling: Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede sagen, herunder Landdistriktsrådets høringssvar, inklusive støttetilkendegivelser fra bl.a. Skydebjerg, Kerte m.fl. Innovations- og Medborgerskabsudvalget godkendte at: Model for lokalråd i Assens Kommune indstilles til Byrådets endelige godkendelse med bemærkning om, at Landdistriktsrådets høringssvar imødekommes i forhold til forslaget vedrørende gradueret tilskud til lokalråd af forskellige størrelser. Godkendte lokalråd over 1200 indbyggere kan tildeles et driftstilskud på kr , mens lokalråd under 1200 indbyggere kan tildeles driftstilskud på kr Innovations- og Medborgerskabsudvalget bemærker endvidere, at en sådan graduering fortsat sikrer demokratisk ligeværdighed mellem lokalråd i by og på land. Endelig bemærker Innovations- og Medborgerskabsudvalget, at de ser frem til at fortsætte samarbejdet med Landdistriktsrådet omkring erfaringsopsamling og planlægningen af fælles temadag for samtlige lokalråd, borgerforeninger m.v. i det tværgående forum. Beslutningstema: Sagen forelægges Innovations- og Medborgerskabsudvalget som beslutningssag. Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 11 af 21

12 Sagsfremstilling: I Byrådets vision for 2018 understreges betydningen af medborgerskab og fællesskab i Assens Kommune, og byrådet formulerer et konkret mål om at ville styrke følelsen af samhørighed i hele kommunen med plads til forskellighed. Modellen for lokalråd i Assens Kommune er en af de vigtige milepæle på vejen til at realisere det mål, idet den sikrer et udvidet nærdemokrati og et langt mere systematisk samarbejde mellem Assens Kommune og de enkelte lokalområder, end hidtil. Modellen styrker samtidig det lokalt forankrede aktive medborgerskab og understøtter det tværgående samarbejde mellem de enkelte lokalsamfund i Assens Kommune. Modellen leverer således også et bidrag til at realisere ambitionerne om udvikling af lokalsamfund og medborgerskab i den kommunale Planstrategi 2015, der netop er sendt i høring. Siden kommunesammenlægningen i 2007 har der været fokus på udviklingen af Assens Kommunes landdistrikter og landsbyer under 1000 indbyggere, og effekterne af denne indsats har været rigtig gode. Der har imidlertid været enkelte lokalsamfund i landdistrikterne, der ikke har været en del af denne udvikling, primært på grund af manglende lokal organisering. Endvidere har ikke alle organiserede lokalsamfund været kendetegnet ved en tilstrækkelig grad af nærdemokratisk repræsentativitet. Endelig har centerbyer som eksempelvis Vissenbjerg og Tommerup, og andre større byer, som eksempelvis Ebberup, heller ikke været en del af udviklingsprocessen for landdistrikterne i kommunen. Det er ikke mindst i lyset af ovennævnte problemstillinger, at der i september 2014 blev igangsat en politisk proces med henblik på at styrke dialogen med og udviklingen af Assens kommunes mange forskellige lokalsamfund. Produktet af processen er den foreliggende Model for lokalråd i Assens Kommune. Modellen beskrives i bilag 1 og illustreres grafisk i bilag 2. Modellen bygger på tre visioner for den fremtidige udvikling af lokalsamfundene og nærdemokratiet i Assens kommune: Assens Kommune ønsker levende og aktive lokalsamfund, der engagerer sig og tager medansvar for egen udvikling i samarbejde med Assens Kommune og andre interessenter. Assens Kommune ønsker en kontinuerlig, systematisk og involverende dialog mellem de enkelte lokalråd og politikerne i Assens Kommune. Assens Kommune ønsker et tværgående og udviklende samarbejde mellem samtlige lokalråd i kommunen. Proces Borgerinddragelsesprocessen i forbindelse med udarbejdelsen af en model for lokalråd blev igangsat med et møde mellem bestyrelsen for Landdistriktsrådet og Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 1. december Den efterfølgende borgerinddragelsesproces, der forløb gennem hele 2015, omfattede blandt andet en temadrøftelse i januar 2015, hvor byrådet og en række interessenter deltog, særskilte møder med Landdistriktsrådet og repræsentanter fra centerbyer samt Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 12 af 21

13 dialog med eksisterende borgerforeninger. Endelig blev der afholdt en for-høring på fem borgermøder i efteråret En række af de gennemgående forslag, der fremkom fra borgerne på disse møder, blev derefter indarbejdet i den model, der er sendt i endelig høring, herunder: Mulighed for godkendelse af lokalråd i lokalområder under 1200 indbyggere Fortsat driftsstøtte til eksisterende borgerforeninger, landsbylaug, med videre. Mulighed for omdannelse af eksisterende borgerforeninger til lokalråd Fravalg af en egentlig paraplyorganisering for samtlige lokalråd for at undgå unødig bureaukratisk overbygning. Til erstatning herfor etablering af et mere uformelt tværgående forum, der blandt andet kan deltage i planlægningen af en årlig tema- og erfa-dag for alle lokalråd. Derudover er der også med afsæt i borgernes ønsker efterfølgende blevet udviklet en række støtteredskaber til borgere, der selv ønsker at igangsætte en proces med henblik på dannelse af lokalråd i deres lokalsamfund. Redskaberne fremgår af bilag 3. Den foreliggende Model for lokalråd i Assens Kommune blev godkendt i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 2. november 2015, og blev derefter sendt i høring i perioden 10. november 15. december En fuldstændig gennemgang af borgerinddragelsesprocessen fremgår af bilag 4 Aktuel status på lokalsamfundenes organisering Pr. 1. januar 2016 er status, at der er igangsat en konstruktiv proces i flere lokalområder med henblik på etablering af lokalråd. Tommerup og Tommerup St. etablerede på et borgermøde den 26. november, der havde deltagelse af flere end 60 borgere, et fælles lokalråd, som dækker de to sogne, hvor de to Tommerup-byer ligger. Bestyrelsen har konstitueret sig, og der er oprettet en række arbejdsgrupper med hvert sit interesseområde for fremtidens fælles Tommerup-område. Den 20. januar 2016 er der stiftende generalforsamling for et lokalråd i Brylle og Renderområdet. Som i Tommerup eksemplet, vil det kommende lokalråd i Brylle/Render dække et geografisk område svarende til det nuværende sogn. Derudover har blandt andre Rørup, Ebberup, Andebølle, Thorøhuse, Frøbjerg-Orte- Søllested-Vedtofte-Ørsted, Aarup, Vissenbjerg og Assens området givet positive tilbagemeldinger vedrørende etablering af, eller deltagelse i, fremtidige lokalråd. Høringssvar Der er indkommet i alt 24 høringssvar til Model for lokalråd i Assens Kommune. Omkring en tredjedel er overvejende positive, mens de resterende er overvejende negative. Flertallet af de negative høringssvar består alene af ukommenterede støttetilkendegivelser til Landdistriktsrådets høringssvar. Den præcise ordlyd af de respektive høringssvar fremgår af bilag 6, mens de forskellige emner, der er fremkommet i høringssvarene, opsummeres og kommenteres i bilag 7. Nedenfor gives bemærkninger til et uddrag af de mest centrale emner i høringssvarene. Bemærkninger til centrale emner i høringssvarene: 1. Ens organisering på tværs af byer og mindre lokalområder: Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 13 af 21

14 I et af høringssvarene stilles spørgsmålstegn ved relevansen af ens organisering på tværs af lokalsamfund: Hvorfor kommer der netop nu forslag om en organisering som lokalråd for alle, når det generelt er de bynære samfund, der i dag ikke er organiserede med lokale borgergrupper, Bylaug eller lokalråd? Administrationen bemærker, at modellen for lokalråd netop tilgodeser hensynet til dialog og samarbejde med alle lokalsamfund i Assens Kommune. Det gælder både de områder, hvor der i dag findes borgergrupper, landsbylaug, m.v., og de lokalområder i både land og by, hvor der ikke findes sådanne sammenslutninger af borgere. Modellen tager derfor afsæt i en organisering, der sidestiller by og land, og hvor der sikres bedst mulig demokratisk repræsentation for alle borgere. 2. Etablering af Byforum: I et af høringssvarene foreslås etablering af et Byforum, der kan samarbejde med Landdistriktsrådet: Hvorfor anvender man ikke Landdistriktsmodellen og opretter et parallelt Byforum, der kan samle by-grupperne og arbejde på tværs i og mellem byerne og med Landdistriktsrådet og landsbyer og landdistrikter? I stedet foreslår kommunen, at det eksisterende tværgående forum for landsbyerne, altså Landdistriktsrådet, skal nedlægges. Administrationen bemærker, at et ligeværdigt og ensartet samarbejde med og mellem samtlige lokalsamfund i Assens Kommune vurderes bedst at kunne sikres uden en opsplitning i forskellige interesseorganisationer, der eksempelvis taler på vegne af enten landsbyer eller større bysamfund. Desuden sigter modellen mod at minimere antallet af organisatoriske overbygninger for at mindske bureaukratiet og afstanden mellem politikerne og de enkelte lokalråd. Endvidere bemærker administrationen, at Model for lokalråd i Assens Kommune ikke indebærer nedlæggelse af Landdistriktsrådet. Landdistriktsrådet er en selvstændig forening med vedtægter og bestyrelse, og således 100 % uafhængig af Assens Kommune. Modellen lægger op til, at der fremover ikke gives selvstændig driftsstøtte til Landdistriktsrådet eller andre organisatoriske overbygninger. Dette sker af hensyn til lighedsprincippet mellem by og land, men Landdistriktsrådet kan naturligvis fortsætte, såfremt medlemmerne ønsker dette. 3. Etablering og godkendelse af lokalråd I et høringssvar foreslås det, at de nuværende landsbylaug, borgergrupper, m.v. godkendes som lokalråd, og at gruppernes repræsentative legitimitet godtgøres gennem fremsendelse af referat fra den årlige generalforsamling. Administrationen bemærker, at godkendelse af de nuværende landsbylaug, borgergrupper, m.v. som lokalråd kan være problematisk, da størstedelen af disse er medlemsforeninger og derfor kun kan siges at være repræsentative for medlemmernes holdninger. Derudover vil en sådan godkendelse heller ikke kunne sikre andre interessenters mulighed for at blive inkluderet, herunder ældreforeninger, idrætsforeninger, m.fl.. Mulighed for omdannelse af landsbylaug, borgergrupper, m.v. til lokalråd har været fremhævet af borgere som et ønske i den afviklede for-høring. Derfor er der i modellen indarbejdet en mulighed for, at eksisterende borgerforeninger, m.v. kan omdannes til lokalråd. For at blive godkendt som lokalråd kræver det imidlertid, at den eksisterende borgerforening afholder en åben og stiftende generalforsamling, hvor enhver borger i lokalrådets dækningsområde kan opstille til bestyrelsen. Det må altså ikke være en betingelse for opstilling, at man er medlem af den/eller en af de foreninger, der tager initiativ til oprettelse af lokalrådet. Dette er for at sikre, at lokalrådet bliver en demokratisk forening med mulighed for at tale på vegne af hele lokalområdet. Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 14 af 21

15 Dette fordrer samtidig, at der ikke opkræves medlemskontingent i lokalrådet. Modellen lægger imidlertid op til, at der ud over drifts- og aktivitetstilskud fra Assens kommune, kan indhentes indtægter på anden måde, eksempelvis gennem etablering af en støtteforening eller lignende. 4. Størrelsen på befolkningsgrundlaget i de kommende lokalråd: I et høringssvar spørges der til størrelsen af befolkningsgrundlaget for et lokalråd: Hvis Bågø godkendes (som lokalråd) med 21 beboere, hvordan vil man så stille sig til eksempelvis Magtenbølle med 50 indbyggere, men et ligeligt tilhørsforhold til såvel Skallebølle eller Skalbjerg? Administrationen bemærker, at Model for lokalråd i Assens Kommune indeholder mulighed for, at eksempelvis Bågø kan godkendes som selvstændigt lokalråd. Dette skyldes Bågøs geografiske særstatus som ø. Magtenbølle har derimod gode muligheder for at kunne indgå i et lokalrådssamarbejde med eksempelvis Skalbjerg, Bred, Skallebølle eller andre nærtliggende lokalsamfund. Det skal endvidere bemærkes, at der i modellen er mulighed for, at lokalråd med færre end 1200 borgere kan godkendes. Dette kræver dog, at alle samarbejdsmuligheder i nærområdet er afsøgt med negativt resultat. 5. De nuværende puljemidler Det fremhæves i høringssvar, at en fortsættelse af de nuværende puljemidler er vigtig, og et specifikt høringssvar foreslår desuden at det fremover skal være bestyrelserne i Landdistriktsrådet og et nyt Byforum, der skal indstille puljemidler til uddeling. Administrationen bemærker, at Model for lokalråd i Assens Kommune lægger op til, at de nuværende puljemidler fortsat skal kunne anvendes til at understøtte lokale udviklingsaktiviteter. I beskrivelsen af modellen nævnes specifikt Pulje til samlingssteder og Lokalsamfundspuljen. Det bemærkes endvidere, at modellen opererer med en administrativ indstillingsret, mens bevillingsretten fastholdes i Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Dette sikrer en smidig og hurtig tildelingsproces. 6. Dialogmøderne I et høringssvar fremhæves det, at politikerne i Assens Byråd ikke kan honorere intentionerne om et årligt møde med lokalrådene, når der opereres med et ønsket antal på lokalråd. Administrationen bemærker, at modellen indebærer ét årligt møde mellem en gruppe af politikere på 5-6 personer og hvert lokalråd. Ved et antal på 20 lokalråd vil det forventeligt medføre 4 årlige møder per byrådsmedlem. En sådan mødeaktivitet vurderes overkommeligt og praktiseres med succes i blandt andet Vordingborg Kommune. 7. Samarbejdet i lokalrådet I et høringssvar pointeres det, at det er vigtigt, at der skabes ligeværd mellem alle medlemmer af lokalrådene: For os, som er en mindre landsbyforening, er det et must, at lokalrådene består af forskellige by- og landsbyforeninger, som uanset størrelse (det borgerantal de repræsenterer) har samme formelle vægt i samarbejdet. Administrationen bemærker hertil, at det enkelte lokalråd via dets vedtægter har mulighed for både at sikre demokratiet og en eventuel mindretalsbeskyttelse. Eksempelvis ved at indskrive i vedtægterne, at lokalrådets bestyrelse skal vælges udfra en fordelingsnøgle, der sikrer alle lokalområders repræsentation. De næste skridt tiltag i 2016 Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 15 af 21

16 Ved implementeringen af Model for lokalråd i Assens Kommune betragtes 2016 som et overgangsår, hvor de enkelte lokalsamfund frivilligt og i eget tempo kan etablere lokalråd. Der planlægges dog en række tiltag, der kan understøtte udviklingen frem mod en mere veletableret lokalrådsstruktur fra I 2016 påtænkes blandt andet følgende tiltag: Arbejdsmøder med formandsskabet i Landdistriktsrådet, m.fl. omkring planlægning af en fælles temadag for samtlige lokalråd, borgerforeninger m.v. Arbejdsmøder med formandsskabet i Landdistriktsrådet omkring erfaringsopsamling på Landdistriktsrådets arbejde med henblik på videndeling til nye lokalråd Dialogmøder mellem de enkelte lokalråd og politikerne fra Assens Byråd igangsættes i løbet af tredje kvartal. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Udgifterne til implementeringen af Model for lokalråd i Assens kommune afholdes indenfor rammerne af budgettet for 2016 afsat til henholdsvis aktivt medborgerskab (kr ) og landdistrikts-/lokalsamfundsudvikling (kr ). Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Bilagsoversigt, jan 2016.pdf Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6a-6x Bilag 6a-6x_2 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 18. januar 2016 Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede sagen, herunder Landdistriktsrådets høringssvar, inklusive støttetilkendegivelser fra bl.a. Skydebjerg, Kerte m.fl. Innovations- og Medborgerskabsudvalget godkendte at: Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 16 af 21

17 Model for lokalråd i Assens Kommune indstilles til Byrådets endelige godkendelse med bemærkning om, at Landdistriktsrådets høringssvar imødekommes i forhold til forslaget vedrørende gradueret tilskud til lokalråd af forskellige størrelser. Godkendte lokalråd over 1200 indbyggere kan tildeles et driftstilskud på kr , mens lokalråd under 1200 indbyggere kan tildeles driftstilskud på kr Innovations- og Medborgerskabsudvalget bemærker endvidere, at en sådan graduering fortsat sikrer demokratisk ligeværdighed mellem lokalråd i by og på land. Endelig bemærker Innovations- og Medborgerskabsudvalget, at de ser frem til at fortsætte samarbejdet med Landdistriktsrådet omkring erfaringsopsamling og planlægningen af fælles temadag for samtlige lokalråd, borgerforeninger m.v. i det tværgående forum. Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Sagen oversendes til Innovations- og Medborgerskabsudvalgets genbehandling bl.a. med henblik på belysning af følgende forhold: Lokalrådenes organisering, struktur, størrelse, kontingent, lokalt engagement m.v. via fornyet møderække med 2-3 repræsentanter for henholdsvis byer og landdistrikter. Sagen genfremsendes til Byrådets behandling inden for 2-3 måneder /23687 Museum Vestfyns status for årene 2014 til 2015 Indstilling: Kultur- og Fritidsudvalget oversender orienteringen fra Museum Vestfyns forandringsbestyrelse til Byrådets orientering. Beslutningstema: Forandringsbestyrelsen for Museum Vestfyn har fremsendt en afsluttende status på resultatet af to års arbejde med at reorganisere Museum Vestfyn til Byrådets orientering. Skrivelsen forelægges til orientering for udvalg og Byråd. Sagsfremstilling: Forandringsbestyrelsen for Museum Vestfyn har nu gennemført sin opgave med at reorganisere Museum Vestfyn, og forandringsbestyrelsen overdrager med udgangen af 2015 opgaven med at videreudvikle museet til den nye bestyrelse. Museum Vestfyns nye bestyrelse træder sammen i januar Forandringsbestyrelsen har afholdt sit sidste møde d. 30. november 2015, og i forlængelse heraf har bestyrelsen fremsendt sin afsluttende status på resultatet af to års arbejde med at reorganisere Museum Vestfyn. Afrapporteringen sendes til både Kulturog Fritidsudvalgets og Byrådets orientering. Bestyrelsen blev nedsat med det formål at følge op på Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering og at få genskabt museet som en vigtig kulturhistorisk aktør i lokalområdet og som et professionelt museum, der kan udfylde sin rolle i den danske museumsverden. Bestyrelsen konstaterer, at museet de sidste to år har lykkedes med at gennemføre langt hovedparten af de opgaver, der er lovet Assens Byråd og Kulturstyrelsen i de vedtagne handlingsplaner. Heraf fremhæver forandringsbestyrelsen følgende: Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 17 af 21

18 De af Kulturstyrelsen påpegede mangler og svagheder er adresseret, og alle væsentlige forhold er forbedret eller ændret afgørende. Særligt kan nævnes, at museets bygningsmasse er reduceret, og at det dermed er blevet muligt for museet at øge sit fokus på kerneopgaverne og ansvarsområdet. Der er sket en reduktion i museets samlinger på baggrund af en faglig gennemgang, gennemført en omfattende registrering, og endelig er museets genstande blevet magasineret under betryggende forhold, der lever op til styrelsens krav. Der er gennemført de nødvendige personaleændringer med ansættelse af en ny leder og to nye faginspektører på ph.d.-niveau. Museets arbejde er blevet målrettet med en ny strategi og handlingsplan, der dækker alle de museale hovedområder, herunder formidling og ikke mindst forskning, hvor museet hidtil har stået meget svagt. Museet har indledt samarbejde til mange sider, i forhold til kommunen, områdets institutioner og skoler samt til andre museer Museet er således på rette kurs, og forandringsbestyrelsen benytter her lejligheden til at takke for Assens Kommunes bidrag og for samarbejdet i perioden. Afslutningsvis gør forandringsbestyrelsen opmærksom på; at der som anden fase af Museums Vestfyns retablering fortsat udestår en økonomisk opretning og stabilisering, som er meget vigtig at være opmærksom på. I forhold til de midler, både Kulturstyrelsen og ikke mindst Assens Kommune i dag bidrager med, er det et relativt lille beløb, der fortsat mangler for at skabe en rolig drift, hvor kræfterne ikke i uforholdsmæssig grad skal bruges på at slås med manglende ressourcer. I forhold til de foreløbige budgetter for årene drejer det sig om et behov på kr. årligt, for at museets drift er i balance. Den afgående bestyrelse skal derfor enstemmigt indstille til Assens Kommune, at der findes en langsigtet løsning på museets økonomiske situation, således at den professionelle kulturinstitution, der nu er skabt, kan arbejde med fokus på de opgaver, der giver værdi for både borgere og kommune og i de kommende år vil være meget synligere og langt mere aktiv end tidligere. Afrapporteringen fra Museum Vestfyns forandringsbestyrelse kan læses i sin fulde længde i bilaget. Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Forandringsbestyrelsen for Museum Vestfyn - status pdf Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 7. januar 2016 Kultur- og Fritidsudvalget oversender orienteringen fra Museum Vestfyns forandringsbestyrelse til Byrådets orientering. Fraværende: Henrik Hansen. Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Til orientering. Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 18 af 21

19 11. 15/13201 Nyt medlem af Handicaprådet Indstilling: Borgmesteren indstiller, at Poul Poulsen udpeges som medlem af Handicaprådet med Malene Rye Andersen som stedfortræder. Beslutningstema: Godkendelse af nyt medlem til Handicaprådet. Sagsfremstilling: Assens Byråd udpegede på sit konstituerende møde den. 11. december 2013 følgende byrådsmedlemmer til Handicaprådet: Rie Nielsen med Lars Kristian Pedersen som stedfortræder Bodil Boesgaard med Erik Klindt Andersen som stedfortræder Betina Stick med Tage Kiltang Bartholin som stedfortræder Henrik Hansen med Lars Søgaard som stedfortræder Malene Rye Andersen med Poul Poulsen som stedfortræder Valgruppen A-B-F-Ø har meddelt, at de ønsker at ændre udpegningen, så Poul Poulsen bliver medlem af Handicaprådet med Malene Rye Andersen som suppleant. Lovgrundlag: Handicaprådets forretningsorden. Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Indstillingen godkendt. 12. Orientering Bilag: Referat af møde i Borgmesterforum 15. december 2015 Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Orientering om henvendelse fra miljøministeren om gennemførelse af vådområdeprojekt ved Aborgminde Orientering om tidsplan for udmelding om forventet omstrukturering af Fyns Politi 13. Orientering fra samt forespørgsel til stående udvalg og bestyrelser Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Charlotte Christiansen orienterede fra LAG MANK om ændring af de fra staten til rådighed stillede midler fra 2017 Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 19 af 21

20 14. Spørgsmål fra tilhørerne Beslutning Byrådet den 27. januar 2016 Besvarelse af skriftlige spørgsmål vedrørende den kommunale tandpleje modtaget fra Nina Brundtland og Mogens Stenshøj. Preben Find spurgte til, om det er vigtigere for Assens Byråd at fastholde Museum Vestfyn som statsanerkendt museum end at give borgerne adgang til museets samlinger /6855 Byudvikling og erhvervelse af areal til bynær skov ved Brylle (Lukket sag) Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 20 af 21

21 Underskriftsside Søren Steen Andersen Dan Gørtz Lars Kristian Pedersen Tanja Møllegaard Løvgren Leif Wilson Laustsen Rie Nielsen Henrik Mott Frandsen Ole Knudsen Erik Klindt Andersen Henning Jensen Bodil Boesgaard Jens Henrik W. Thulesen Dahl Hans Bjergegaard Betina Signe Stick Tage Kiltang Bartholin Finn Viberg Brunse Charlotte Christiansen Leif Rothe Rasmussen Henrik Hansen Charlotte Vincent Petersen Lone Akselnse Lars Søgaard Elmer Philipsen Sara Emil Baaring Arno Termansen Mogens Mulle Johansen Malene Rye Andersen Poul Poulsen Ena Nørgaard Møde i Byrådet den 27. januar Kl. 19:00 Assens Kommune, 21 af 21

22 Bilag: 3.1. ORGINAL - Visitationsgrundlag for kommunal befordring Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3403/16

23 Visiteringsgrundlag for kommunal befordring Beskrivelse af visiteringsprincipper og praksis i Assens Kommune pr. 30. november 2015 Godkendt i Byrådet den 27. januar 2016

24 Indledning...3 Visiteringsgrundlag Elever til almen skole...4 Visiteringsgrundlag Befordring af elever ved sygdom...5 Visiteringsgrundlag Elever til/fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune...6 Visiteringsgrundlag Elever til specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune...7 Visiteringsgrundlag Børn i specialbørnehaver indenfor og udenfor Assens Kommune...8 Visiteringsgrundlag Befordring af børn til sproggrupper i Børneporten, Assens Rådhus...9 Visiteringsgrundlag Befordring af elever til/fra SFO på specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune...10 Visiteringsgrundlag Folkeskolernes befordring til svømmeundervisning og udflugter...12 Kørsel til friskoler...13 Visiteringsgrundlag Individuel handicapkørsel (SBH-kørsel)...14 Visiteringsgrundlag Kørsel i forbindelse med kropsbårne hjælpemidler...15 Visiteringsgrundlag Befordring til daghjem...16 Visitationsgrundlag Børn og unge med handicap...17 Visitationsgrundlag Udsatte børn...18 Visiteringsgrundlag Læge og speciallæge kørsel...19 Visiteringsgrundlag Befordring til genoptræning

25 Indledning Visitationsgrundlaget for kommunal befordring i Assens Kommune har til formål at synliggøre kommunens befordringsområde med hensyn til målgruppe, tilbuddets karakter samt lovgivningen her indenfor. Visitationsgrundlaget beskriver hver befordringstype særskilt, og tager afsæt i kriterierne for visitationen, og de pargraffer som ligger til grund for befordringen. Nogle befordringstilbud kan henføres til skal opgaver mens andre har karakter af kan opgaver. Befordringen og de tilstedeværende tilbud er dynamiske men visitationsgrundlaget sikre, at der foreligger et politisk godkendt visitationsgrundlag indenfor samtlige af de befordringstilbud hvortil Assens Kommune visiterer. Hermed er der tydelighed på tilbuddets karakter og indhold. Dermed ligger Assens Kommunes visitationsgrundlag også op til, at der kontinuerligt vurderes på mulighederne for optimering af de tilstedeværende befordringstilbud samt de arbejdsgange, der eksisterer i dag. 3

26 Visiteringsgrundlag Elever til almen skole Målgruppen: Assens kommune har befordringsansvaret mellem distriktsskolen og hjemmet. For skolebørn, som er visiteret til anden skole end distriktsskolen, da har kommunen en forpligtigelse til befordring. Ydermere vurderes om barnet skal færdes langs en trafikfarlig skolevej. Denne ordning er målrettet folkeskoleelever, som benytter det almene skoletilbud. Befordring af børn til specialklasser samt befordring ved sygdom beskrives andet steds. Befordringstilbud: Afstandsreglerne for befordring er éntydige og kan vurderes objektivt. Hvis barnets afstand til distriktsskolen overstiger følgende, er barnet befordringsberettiget: 2,5 km for børnehaveklasser og klassetrin 6 km for klassetrin 7 km for klassetrin 9 km i 10. klasse Såfremt barnets naturlige distriktsskolevej ikke kan foregå via trafiksikre veje, er barnet befordringsberettiget uanset afstanden. I Assens Kommune er det besluttet, at der er gratis befordring med lokalruter uanset afstanden til skolen, såfremt eleven kan benytte allerede etablerede ruter. Der tilbydes som udgangspunkt et betalt buskort som dækker to zoner. Beslutningsbeføjelser: Der foretages ikke en visitering til dette befordringstilbud, idet ansøgning om buskort sker ved skolestart på elevens skole. Vej og Trafik sørger for den endelige udstedelse af buskort via Fynbus. Udstedelse af buskort er kun mulig såfremt eleven er tilmeldt en folkeskole i Assens Kommune. Ventetiden på skolen morgen og eftermiddag kan være op til 60 minutter. Lovgrundlag: Almindelig skolekørsel jf. folkeskolelovens 26 samt bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni Folkeskolelovens 26 stk. 1 er en skal-bestemmelse, såfremt betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Disse betingelser omhandler afstand til skole i forhold til klassetrin samt kommunens definition af farlig skolevej. Kommunen afgør selv, hvorledes kørslen skal organiseres. Eksempelvis kan befordringen foregå via lokale busser, hvortil kommunen udsteder skolekort. Politisk serviceniveau: Beslutning om gratis befordring med lokalruter uanset afstand til skolen er politisk godkendt Kvalitetsstandard: Der forefindes ingen politisk godkendt kvalitetsstandard 4

27 Visiteringsgrundlag Befordring af elever ved sygdom Målgruppen: Såfremt en elev bosiddende i Assens Kommune kommer til skade, eksempelvis brækker benet eller på anden vis er ude af stand til at komme i skole på egen hånd, da tilbyder kommunen befordring. Befordringen planlægges i dialog med forældrene om den nødvendige befordring i forhold til elevens sygdomsforløb. Endvidere kan der forekomme krav om lægelig dokumentation. Den lægelige dokumentation skal angive hvorfor eleven ikke kan benytte den almindelige skolebus. Befordringstilbud: Der kan bevilges taxa eller udbetales kørselsgodtgørelse til forældrene. Kørsel foregår mellem hjem og skole/ungdomsuddannelse og denne rute kan ikke ændres. Eleven vil ankomme senest 5 minutter før skolestart og vil blive afhentet indenfor 20 minutter efter skoletids ophør. Eleven skal om morgen være klar til afhentning 20 minutter før aftalt tidspunkt med vognmanden. Vælger forældrene selv at køre barnet, kompenseres de for det antal kilometer, hvor barnet opholder sig i bilen. Kompensationen er efter statens laveste takst og korteste rute. Beslutningsbeføjelser: Er eleven berettiget til befordring ved sygdom, skal elevens skole/ungdomsuddannelse kontaktes. Herefter igangsættes visiteringen i samarbejde med Velfærdstaben. Befordringen tilrettelægges efter udarbejdede retningslinjer for elevkørsel ved sygdom. Lovgrundlag: Midlertidigt syge og tilskadekomne jf. Folkeskolelovens 26, stk. 2 samt bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen. Midlertidigt syge og tilskadekomne på ungdomsuddannelser, jf. lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. 10 Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Bilag 1 viser de retningslinjer for elevkørsel ved sygdom, som anvendes på nuværende tidspunkt. 5

28 Visiteringsgrundlag Elever til/fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune Målgruppen: Assens Kommune er forpligtet til på skoledage at sørge for befordring af elever, der af skolemyndigheden er visiteret til specialtilbud på en anden skole end distriktsskolen. Bliver eleven visiteret til et specialtilbud er eleven berettiget til befordring efter samme regler som almen skolekørsel. Befordringen er et visiteret tilbud, forældrene har således altid mulighed for selv at aflevere og afhente barnet i skolen. Befordring af barnet sker som udgangspunkt til/fra barnets folkeregisteradresse. Såfremt barnet bor på skift hos forældrene, kan der alene ske befordring til begge hjem, såfremt begge forældre bor i kommunen. Der kan ligeledes ske befordring til eventuel aflastningsadresse. Befordringstilbud: Vælger forældrene selv at køre barnet, kompenseres de for det antal kilometer, hvor barnet opholder sig i bilen. Kompensationen er efter statens laveste takst og efter korteste rute. Beslutningsbeføjelser: Den enkelte elevs befordringsbehov vurderes af visitationsudvalget under PPR. Befordringstiden tilstræbes at være rimelig i forhold til hjemmets afstand til skolen, men må ikke overstige 75 minutter. Befordringen tilrettelægges efter godkendt kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune. Lovgrundlag: Folkeskolelovens 26 stk. 6 og bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen. Politisk serviceniveau: Udarbejdet kvalitetsstandard er politisk godkendt den 28. maj Kvalitetsstandard: Bilag 2 viser kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune. Kvalitetsstandarden er gældende pr. 01. august

29 Visiteringsgrundlag Elever til specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune Målgruppen: Assens Kommune er forpligtet til på skoledage at sørge for befordring af elever, der af skolemyndigheden er visiteret til undervisning på andre skoler end distriktsskolen. Bliver eleven visiteret til en specialskole er eleven dermed sidestillet med elever, som benytter distriktsskolen. Befordring af barnet sker som udgangspunkt til/fra barnets folkeregisteradresse. Såfremt barnet bor på skift hos forældrene, kan der alene ske befordring til begge hjem, såfremt begge forældre bor i kommunen. Der kan ligeledes ske befordring til eventuel aflastningsadresse. Befordringstilbud: I forhold til specialskoler indenfor Assens Kommune, varetages transporten af følgende aktører: Befordring til og fra Pilehaveskolen varetages af HC-biler, som Assens Kommune har kontrakt med indtil 31. juli Brahesholm og Helhedsskolen i Flemløse har egen bil/bus og befordrer selv deres elever. Vælger forældrene selv at køre barnet, kompenseres de for det antal kilometer, hvor barnet opholder sig i bilen. Kompensationen er efter statens laveste takst og efter korteste rute. Beslutningsbeføjelser: Den enkelte elevs befordringsbehov vurderes af visitationsudvalget under PPR. Befordringstiden tilstræbes at være rimelig i forhold til hjemmets afstand til skolen, men må ikke overstige 75 minutter. Befordringen tilrettelægges efter godkendt kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune. Lovgrundlag: Folkeskolelovens 26 stk. 6 og bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen. Politisk serviceniveau: Udarbejdet kvalitetsstandard er politisk godkendt den 25. september Kvalitetsstandard: Bilag 3 viser kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune. Kvalitetsstandarden er gældende pr. 01. august

30 Visiteringsgrundlag Børn i specialbørnehaver indenfor og udenfor Assens Kommune Målgruppen: Assens Kommune er som udgangspunkt ikke forpligtet til at sørge for befordring af børn, der af PPR er visiteret til specialbørnehaver. Idet omfang kommunen rent faktisk afholder udgifterne til befordring skal det ske efter ensartet retningslinier. Befordring af barnet sker som udgangspunkt til/fra barnets folkeregisteradresse. Såfremt barnet bor på skift hos forældrene, kan der alene ske befordring til begge hjem, såfremt begge forældre bor i kommunen. Der kan ligeledes ske befordring til eventuel aflastningsadresse. Befordringstilbud: Vælger forældrene selv at køre barnet, kompenseres de for det antal kilometer, hvor barnet opholder sig i bilen. Kompensationen er efter statens laveste takst og efter korteste rute. Beslutningsbeføjelser: Befordringstiden tilstræbes at være rimelig i forhold til hjemmets afstand til specialbørnehaven, men må ikke overstige 75 minutter. Befordringen tilrettelægges efter godkendt kvalitetsstandard for befordring af børn til og fra specialbørnehaver indenfor og udenfor Assens Kommune. Lovgrundlag: Servicelovens 46 og vejledning nr af 7. januar 2014, stk Politisk serviceniveau: Udarbejdet kvalitetsstandard er politisk godkendt den 25. september Kvalitetsstandard: Bilag 4 viser kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune. Kvalitetsstandarden er gældende pr. 01. august

31 Visiteringsgrundlag Befordring af børn til sproggrupper i Børneporten, Assens Rådhus Målgruppen: Assens Kommune er som udgangspunkt ikke forpligtet til, at sørge for befordring af børn, der ikke er påbegyndt skolegang, men som er visiteret til sprogundervisning af talepædagogerne i PPR. Idet omfang kommunen rent faktisk afholder udgifterne til befordring skal det ske efter ensartet retningslinier. Befordringen af barnet sker mellem dagtilbuddet og Børneporten. Befordringstilbud: Befordringen aftales mellem PPR og Fynbus. Der oprettes 2-3 hold á 4 børn årligt, og hvert hold undervises gange. Undervisningen foregår 2 gange om ugen. Beslutningsbeføjelser: Lovgrundlag: Folkeskolelovens 26 og bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen. Folkeskolelovens 4, samt bekendtgørelse nr. 999 af 15. september 2014 om folkeskolens socialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 9

32 Visiteringsgrundlag Befordring af elever til/fra SFO på specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune Målgruppen: Elever der er visiteret til specialskoler, visiteres ligeledes til SFO før/efter skoletid såfremt der er behov herfor. Befordring af barnet sker som udgangspunkt til/fra barnets folkeregisteradresse. Såfremt barnet bor på skift hos forældrene, kan der alene ske befordring til begge hjem, såfremt begge forældre bor i kommunen. Der kan ligeledes ske befordring til eventuel aflastningsadresse. Elever, der Højst fylder 18 år i skoleåret Ikke er anbragt Er et Assensbarn hvor Assens Kommune har betalingspligten Visiteres til befordring efter 41 i Serviceloven dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Øvrige elever visiteres til befordring hvor Assens Kommune dækker omkostningerne i henhold til det kommunale serviceniveau. Befordringstilbud: Befordring til og fra SFO på Pilehaveskolen varetages af HC-biler, som Assens Kommune har kontrakt med indtil 31. juli Vælger forældrene selv at køre barnet, kompenseres de for det antal kilometer hvor barnet opholder sig i bilen. Kompensationen er efter statens laveste takst og efter korteste rute. Beslutningsbeføjelser: Den enkelte elevs befordringsbehov vurderes af visitationsudvalget under PPR. Befordringstiden tilstræbes at være rimelig i forhold til hjemmets afstand til skolen, men må ikke overstige 75 minutter. Befordringen tilrettelægges efter godkendt kvalitetsstandard for befordring af elever til/fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune. 10

33 Lovgrundlag: Servicelovens 41 samt vejledning nr af 7. januar 2014 samt Assens Kommunes serviceniveau. Politisk serviceniveau: Udarbejdet kvalitetsstandard, bilag 3, er politisk godkendt den 25. september Derimod løses opgaven vedrørende SEL 41 i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Bilag 3 viser kvalitetsstandard for befordring af elever til/fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune. Kvalitetsstandarden er gældende pr. 01. august Bilag 5 viser procedurer for behandling af bevillinger af befordring til/fra SFO efter 41. Proceduren er gældende pr. 20. maj

34 Visiteringsgrundlag Folkeskolernes befordring til svømmeundervisning og udflugter Målgruppen: Assens Kommune tilbyder svømmeundervisning til folkeskoleeleverne på fastlagte klassetrin. Endvidere tilbydes elever på kommunens folkeskoler befordring til arrangementer og udflugter. Befordringstilbud: Befordringen planlægges i samarbejde med Vej og Trafik samt FynBus. FynBus har på nuværende tidspunkt besluttet at svømmekørslen og befordring i forbindelse med udflugter udføres af H.C. biler frem til Kørslen foregår mellem folkeskole og valgt svømmehal eller mellem folkeskole og valgt udflugtssted. Beslutningsbeføjelser: Lovgrundlag: Der foreligger intet lovgrundlag på området Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 12

35 Kørsel til friskoler Målgruppen: Assens kommune har befordringsansvaret mellem distriktsskolen og hjemmet. For skolebørn, som er visiteret til anden skole end distriktsskolen, da har kommunen en forpligtigelse til befordring. De elever som går på en friskole har Assens Kommune ingen befordringsforpligtigelse overfor, idet eleven har valgt skolegang på en anden skole end distriktsskolen. Befordringstilbud: Busruterne planlægges i samarbejde med distriktsskolerne, ud fra bekendtgørelse 25 af 10. januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen. Per 01. januar 2016 gives der ikke kommunalt tilskud til buskort til befordring af friskoleelever, men friskoleelverne har mulighed for at benytte både lokale og regionale ruter, mod betaling. Beslutningsbeføjelser: Beslutningen er vedtaget i forbindelse med 2. behandling af budget den 07. oktober 2015 Lovgrundlag: Bekendtgørelse 25 af 10. januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen 1, stk.1 angiver således, at hvis eleven af den ene eller anden årsag går på en anden skole end distriktsskolen, skal forældrene selv sørge for befordring uanset hvordan skolevejens længde og forløb ser ud. Politisk serviceniveau: Per 31. december 2015 ophører det kommunale tilskud til buskort til befordring af friskoleelever. Beslutning er truffet i forbindelse med 2. behandling af budget for den 07. oktober Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 13

36 Visiteringsgrundlag Individuel handicapkørsel (SBH-kørsel) Målgruppen: Assens Kommune er forpligtet til at tilbyde individuel handicapkørsel (SBH-kørsel) til svært bevægelseshæmmede over 18 år, som på grund af sit fysiske handicap ikke kan benytte den kollektive trafik. Kørslen skal bruges til borgerens fritidsformål, og kan ikke benyttes til kørselsformål, som dækkes af andre ordninger fx lægekørsel eller til daghjem Befordringstilbud: Kommunens tilbud skal være kørsel, som ifølge lovgivningen skal leveres via trafikselskaberne. Borgeren er berettiget til 104 ture om året. Som udgangspunkt er kørslen fra kantsten til kantsten, men der kan ydes en særlig chaufførhjælp, hvis der er visiteret hertil. Der er egenbetaling på kørslen. Borgeren betaler et fast årsabonnement. Derudover betales en fast kilometerpris pr. tur. Der er en fastsat mindste- og maksimumspris, og disse reguleres en gang årligt. Borgeren kan medbringe ledsagere, i det omfang der er plads, og såfremt det er aftalt ved bestilling af kørsel. Hver ledsager betaler samme turafhængige pris som borgeren. Gratis ledsagelse er mulig såfremt borgeren er visiteret hertil. Beslutningsbeføjelser: Borgeren skal søge om at blive optaget i ordningen. Borgeren skal være svært bevægelseshæmmet og benytte ganghjælpemiddel, som skal være bevilget af kommunen, og ikke være i stand til at benytte offentlige transportmidler. Visitation til ordningen sker via Myndighed Sundhed. Lovgrundlag: Området for individuel handicapkørsel har én lovhjemmel - individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede voksne, jf. 11 i lov om trafikselskaber. Politisk serviceniveau: Befordring til individuel handicapkørsel sker på baggrund af en skal-bestemmelse. Det er således ikke kommunen, der står for tilrettelæggelsen af befordringen, men derimod det lokale trafikselskab (FynBus). Kommunen er forpligtet til at betale for kørslen. Kommunen står for visitationen, men reglerne herfor er forholdsvis faste, nemlig at trafikselskabet skal levere kørsel til bevægelseshæmmede over 18 år, der rækker ud over transport til behandling, terapi og lignende. Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 14

37 Visiteringsgrundlag Kørsel i forbindelse med kropsbårne hjælpemidler Målgruppen: Borgere der ansøger om kropsbårne hjælpemidler (proteser), kan i forbindelse med tilpasning eller afprøvning få støtte til befordring. Befordringstilbud: Der bevilges befordringsstøtte i form af kørsel eller kørselsgodtgørelse. Kørselsgodtgørelsen udbetales på baggrund af fremsendt dokumentation i form af seddel fra leverandør, hvorpå der er påført, hvilke dage borgeren har været hos leverandøren. Kompensationen er efter statens laveste takst og efter korteste rute. Kørselsgodtgørelsen udbetales når denne overstiger et fastsat beløb i henhold til bekendtgørelsen. Beslutningsbeføjelser: Borgeren visiteres via Myndighed Sundhed, som foretager en vurdering af borgerens mobilitet. Har borgeren valgt en leverandør der ligger længere væk end den leverandør, som kommunen har aftale med, honoreres borgeren kun for den afstand der er til den kommunale leverandør. Såfremt borgeren har behov for kørsel med taxa, bestilles denne gennem myndighedsafdelingen. Lovgrundlag: Hjælpemidler og forbrugsgoder jf. SEL 112 og 113, hvor befordring reguleres efter 24 i tilhørende bekendtgørelse 1432 (2012) Støtte til kørsel i forbindelse med bilsager jf. retssikkerhedslovens, bekendtgørelse nr af 21. november 2014 retssikkerhed og administration på det sociale område. Bestemmelsen er en skal-bestemmelse, hvorfor kommunen er pålagt at godtgøre omkostningerne til befordring i henhold til de i lovgivningen opstillede kriterier. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses via godkendt kvalitetsstandard af Social- og Sundhedsudvalget. Kvalitetsstandard: Bilag 7 viser kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler. Kvalitetsstandarden er godkendt af Social og Sundhedsudvalget pr. 22. marts

38 Visiteringsgrundlag Befordring til daghjem Målgruppen: Assens Kommune tilbyder visiteret vedligeholdende dagaflastning, sammen med opholdet medfølger befordring. Befordringstilbud: Borgeren afhentes på sin bopæl og befordres tur/retur til det daghjemstilbud, som er visiteret til borgeren. Ud fra en individuel vurdering kan der ydes servicetid til hjælp i forbindelse med ind- og udstigning af køretøjet, overtøj samt aflåsning af bopæl. Der er ikke lovmæssigt krav om befordring til dagaflastning. Den primære målgruppe er pensionister. Beslutningsbeføjelser: Borgeren visiteres til ordningen via Myndighed Sundhed. Lovgrundlag: Assens Kommune har to aktivitetstyper på daghjemmene, hvor befordring er relevant. Den første type omhandler SEL 83, mens den anden relaterer sig til SEL 84, stk. 1. For begge bestemmelser gælder, at kommunen ikke er pålagt at yde befordring. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses via godkendt kvalitetsstandard af Social- og Sundhedsudvalget. Kvalitetsstandard: Bilag 8 viser kvalitetsstandard for daghjemsophold. Kvalitetsstandarden er godkendt af Social og Sundhedsudvalget pr. 07. maj

39 Visitationsgrundlag Børn og unge med handicap Målgruppen: Børn og unge med handicap, som er visiteret til særlige dag- og klubtilbud efter SEL 32 og 36, kan være berettiget til betalt befordring. Assens Kommune kan yde befordring efter SEL 41, der vedrører dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Endvidere kan kommunerne også bevillige handicapledsager til de årige jf. SEL 45. Befordringstilbud: Målgruppen har nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, de fleste endda markant, hvorfor det primære befordringstilbud vil være vognkørsel. Beslutningsbeføjelser: Visiteringen sker efter individuel henvendelse til Team børnehandicap. Lovgrundlag: Befordring i forhold til børn og unge med handicap har fire hjemler, og disse er følgende. 1) Særlige dagtilbud m.v. jf. SEL 32-2)Særlig klubtilbud, jf. SEL 36 3) Handicapledsagelse til årige, jf. SEL 45 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 235 (2012) og endeligt 4) Merudgifter jf. SEL 41 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 649 (2012) De to første bestemmelse er rettet mod handicappede børn og er skal-bestemmelser. Bestemmelserne går på selve tilbuddene om dagtilbud og klubtilbud, hvor befordring dermed følger af primærydelsen. I forhold til den tredje og fjerde bestemmelse er der tale om en kan-bestemmelse. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 17

40 Visitationsgrundlag Udsatte børn Målgruppen: Assens Kommune kan yde befordringsstøtte til udsatte børn og deres plejeforældre/pårørende. Støtten kan gives til transport af enten børnene selv eller deres forældre i forbindelse med samvær, møder, fritidsaktiviteter og lignende. Befordringstilbud: Støtten gives typisk som godtgørelse for kørsel i egen bil, tilskud til billetter til den kollektive trafik eller en betalt taxatur. Beslutningsbeføjelser: Visiteringen sker efter en individuel vurdering ved henvendelse til sagsbehandleren i modtagelsesteamet/undersøgelsesteamet. Lovgrundlag: Befordring i forhold til udsatte børn og unge har fire hjemler, og disse er følgende. 1) Særlig støtte og foranstaltninger i form af anbringelser m.v., jf. SEL 52, stk )Forældretransport ved anbringelser udenfor hjemmet, jf. SEL 71, stk. 6. 3)Særlig hjælp vedrørende børn jf. lov om aktiv socialpolitik 83 og endeligt 4)Transportudgifter i forbindelse med transport til Ankestyrelsen 168 stk. 5. De tre første paragraffer er, kan bestemmelser. Dette betyder, at kommunen ikke er forpligtet til at yde støtte til kørslen. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 18

41 Visiteringsgrundlag Læge og speciallæge kørsel Målgruppen: Sundhedslovens 170 og 173, stk. 1. giver kommunen mulighed for at yde støtte til transport til alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Jf. lovgivningen er ordningen for pensionister samt personer med mere end 50 kilometers afstand til speciallæge. Endvidere er det et krav, at borgeren er gruppe 1 forsikret i Sygesikring Danmark. Befordringstilbud: Kommunen kan enten kompensere borgeren med kørselsgodtgørelse eller visitere kørsel til borgeren. Kørselsgodtgørelse: Kommunen er forpligtet til at godtgøre borgerens transportomkostninger med et beløb svarende til befordringsudgiften til det efter forholdende billigst forsvarlige befordringsmiddel. Kørselsgodtgørelsen kan ikke overstige borgerens faktiske udgift, og godtgørelsen udbetales på baggrund af dokumentation fra lægen eller speciallægen om foretaget konsultation. Såfremt ledsagelse er nødvendig på grund af den syges alder eller helbredstilstand ydes befordringsgodtgørelse også til ledsageren. Kommunen yder i sygdomstilfælde befordringsgodtgørelse til og fra praktiserende læge til personer, Der modtager pension efter de sociale pensionslove Der er omfattet af sikringsgruppe 1 Hvor udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt Som modtager behandling for regionens regning Kommunen yder befordringsgodtgørelse til og fra speciallæge til personer, Der modtager pension efter de sociale pensionslove og er henvist af alment praktiserende læge eller speciallæge, hvortil der ikke kræves henvisning og såfremt udgiften overstiger 25 kr. i alt. Når personen er henvist af alment praktiserende læge eller speciallæge, hvortil der ikke kræves henvisning, og afstanden mellem personens bopæl eller faste opholdssted og speciallægens konsultationssted overstiger 50 km, og udgiften overstiger 60 kr. i alt. Når behandlingen foretages for regionens regning Godtgørelse ydes som hovedregel kun i forbindelse med besøg hos nærmeste speciallæge indenfor specialet hvis anden speciallæge vælges, gives der kun befordringsgodtgørelse svarende til nærmeste speciallæge. I praksis afviges der fra ovenstående punkt omkring befordringsgodtgørelse til nærmeste speciallæge, idet Assens Kommune udbetaler kørselsgodtgørelse til borgeren, såfremt speciallægen er beliggende i en af 19

42 nabokommunerne. Denne praksis er foretaget, idet det ikke altid er muligt at få en tid hos nærmeste speciallæge. Visiteret kørsel: Hvis borgeren ikke er i stand til at foretage egen transport kan borgeren visiteres til befordring, som varetages af Flextrafik. Visitationen sker via borgerservice Front på baggrund af en telefonisk henvendelse. Ved samtalen afdækkes hvorledes borgeren sædvanligvis kommer til læge eller speciallæge og baggrunden for, at dette ikke længere er muligt. Endvidere spørges der til muligheden for at benytte offentlige transportmidler. Der benyttes ikke en fast spørgeguide. Der visiteres primært til varig kørselsordning, men såfremt der er tale om en midlertidig situation visiteres borgeren kun for en periode. Herefter må borgeren henvende sig igen, hvis behovet stadigvæk er gældende. Beslutningsbeføjelser: Den visiterede kørsel varetages af borgerservice Front, mens udbetaling af kørselsgodtgørelse sker på baggrund af fremsendt dokumentation. Lovgrundlag: Befordring til læge og speciallæge har fire hjemler, og disse er følgende. 1)Alment praktiserende læge, jf. Sundhedslovens 170, stk. 1, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 af om befordring og befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven. 2)Praktiserende speciallæge, jf. Sundhedslovens 170, stk. 2, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 af om befordring og befordrings-godtgørelse efter Sundhedsloven. 3)Akut skadebehandling ved alment praktiserende læge eller speciallæge, jf. Sundhedsloven 170, stk. 3, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 af om befordring og befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven og endeligt 4) Sundhedslovens 173 stk. 1. Alle fire hjemler er skal-bestemmelser, hvorefter kommunen som minimum er pålagt at godtgøre borgerens omkostning til befordring i henhold til de i lovgivningen opstillede kriterier. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 20

43 Visiteringsgrundlag Befordring til genoptræning Målgruppen: Assens Kommune tilbyder kørsel til både almindelig genoptræning samt specialiseret genoptræning. Befordringstilbud: Hovedreglen er at borgeren selv sørger for transport til genoptræning, enten ved kørsel i egen bil, at en ægtefælle/pårørende kan køre, at man har andre muligheder såsom Falck abonnement eller man kan benytte offentlige transportmidler såsom teletaxi, bus, eller tog. Ved specialiseret genoptræning på sygehuset, ydes der kørselsgodtgørelse hvis udgiften med det billigste transportmiddel til og fra behandling overstiger 60 kr. (25 kr. for pensionister). Såfremt borgeren har valgt genoptræning i en anden kommune, vil der kun udbetales kørselsgodtgørelse svarende til den afstand der ville have været til genoptræningstilbuddet i egen kommune. Hvis borgeren ikke kan befordre sig selv, yder Assens Kommune kørsel til genoptræning (efter sundhedslovens 140) med flextrafik såfremt borgeren enten er pensionist eller afstanden mellem borgerens bopæl og genoptræningssted er mere end 50 km. Eller såfremt borgerens tilstand udelukker kørsel med offentlige transportmidler. I relation til den specialiserede genoptræning, da kan en ikke pensionist kun få befordring, hvis der er over 50 km, eller hvis borgerens helbredsmæssige tilstand udelukker offentlige transportmidler. Beslutningsbeføjelser: Kørselsgodtgørelse afregnes fra krak i forhold til den korteste afstand mellem bopæl og genoptræningssted. Kørselsgodtgørelsen afregnes efter statens laveste takst. De borgere der benytter den almindelige genoptræning efter sundhedslovens 140 og servicelovens 86, stk. 1, visiteres af træningsafdelingen efter en konkret og individuel vurdering. Såfremt der er tale om specialiseret genoptræning efter endt sygehusophold, sundhedslovens 140, visiteres denne af træningsafdelingen til borgeren efter endt udskrivning. Der sondres ikke mellem udskrivning fra regionalt sygehus eller privathospital. Visiteringen sker på baggrund af sygehusets anbefaling om fortsat genoptræningsbehov på sygehuset. Træningsafdelingen vil løbende vurdere den enkelte borgers behov for transport, og dermed kan et givet befordringstilbud frafalde. Se kriterierne for visitering via bilag

44 Lovgrundlag: Befordring til genoptræning har tre hjemler, og disse er følgende. 1) Genoptræning efter udskrivning, (almen 140) hvor befordring reguleres efter Sundhedslovens 172 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 af 29. august (2014). 2)Genoptræning efter udskrivning (specialiseret 140), hvor befordring reguleres efter sundhedslovens 172, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 af 29. august (2014) og endeligt 3) Genoptræning efter Servicelovens 86, stk. 1, hvor befordring reguleres efter 117 De tre hjemler er skal-bestemmelser, hvorefter kommunen er pålagt at godtgøre borgerens omkostning til befordring. Lovgivningen lægger op til et vidst skøn i visitationen, da borgerens mobilitet er afgørende for om kommunen er forpligtet til at yde befordring. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses via godkendte retningslinjer af Social- og Sundhedsudvalget. Kvalitetsstandard: Bilag 6 viser retningslinjerne for befordring til genoptræning efter Sundhedslovens 140/ SEL 86, stk. 1. og bilag 9 viser retningslinjerne for befordring til genoptræning efter Sundhedslovens 140 specialiseret. 22

45 Bilag 1: 23

46 Bilag 2 Kvalitetsstandard for befordring af elever til/fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune I henhold til Folkeskoleloven skal kommunen sørge for befordring mellem skole og hjem, når afstandskriteriet er opfyldt, eller hensynet til elevernes sikkerhed gør det påkrævet. Befordringen er et visiteret tilbud, og forældrene har således altid mulighed for selv at aflevere og afhente eget barn i skolen. Assens Kommune/administrator planlægger i samarbejde med skolen og SFO befordringen efter gældende lovkrav og retningslinjer. Det betyder, at Assens Kommune/administrator i samarbejde med skolen og SFO: Planlægger befordringen i samarbejde med vognmanden. Tilstræber, at befordringstiden er rimelig i forhold til hjemmets afstand til skolen befordringstiden ikke må overstige 75 minutter. Viderebringer daglige ændringer til vognmanden. Har planlagt befordringen således, at elever, der møder og/eller har fri på samme tidspunkt så vidt muligt kan få samkørsel. Eventuel afhentning fra SFO om eftermiddagen finder sted på ét fastlagt tidspunkt, således at der også her så vidt muligt kan tænkes i samkørsler. Tilrettelægger en befordring, der tilgodeser barnets specifikke behov. Informerer og instruerer chaufføren om evt. handling i f.t. epileptiske kramper m.v. Etablerer befordring mellem skole/sfo og aflastningsadresse. Hvis det er muligt at indpasse de befordredes legeaftaler med hinanden uden merudgifter, vil befordringen blive tilrettet efter dette. Assens Kommune stiller velegnede og godkendte autostole, selepuder og specialseler til rådighed. Vognmanden forventes at klare følgende: Transport af elevernes relevante hjælpemidler. Der medtages ikke cykler. Så vidt muligt anvender samme chauffør på de enkelte ruter hver dag samt tilsigte, at der er en fast afløser i tilknytning til hver rute. I forbindelse med af- og pålæsning af børn skal chaufføren som hovedregel befinde sig ved eller i bilen. Der skal foreligge retningslinjer for, hvornår der finder en undtagelse sted, der gør, at chaufføren må forlade bilen. Disse retningslinjer skal være kendte for forældrene. Sikrer, at chaufførerne har gennemført førstehjælpskursus, samt er i stand til at yde førstehjælp til elever efter givne forskrifter for de pågældende elever. Der kan stilles særlige krav i forhold til befordring af enkelte elever/elevgrupper, f.eks. at chaufførerne opnår viden om specielle sygdomsforhold, f.eks. epilepsi. at chaufførerne tager højde for brugernes særlige individuelle behov under transporten, f.eks. - i forhold til at placere eleverne hensigtsmæssigt i forhold til hinanden i bussen. - er villig til at lade sig fotografere og anvende foto til brug for kommunikation I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, har chaufførerne pligt til at deltage i introduktionskurser og møder i forhold til opgaven og håndtering af brugergruppen. 24

47 Såfremt der foreligger eller opstår specifikke regler/retningslinjer i forhold til den daglige administration, logistik og kommunikation med skole og forældre, skal dette overholdes. Forældrene forventes at klare følgende: Al af - og tilmelding, hvis deres barn ikke benytter befordringen som planlagt. Af- og tilmelding skal ske hurtigst muligt til Assens Kommune/administrator. Der fastsættes nærmere retningslinjer for af/tilmelding. Være klar til at sende barnet af sted/modtage det 15 minutter før og efter udmeldte tidspunkt. At hente deres barn eller selv etablere anden form for hjembefordring, såfremt barnet bliver akutsyg i skoletiden. NB: Administrator er den virksomhed/firma, som Assens Kommune har indgået aftale med om at varetage administrationen af befordringen. Vedtaget af Assens Byråd den 28. maj 2014 Kvalitetsstandarden er gældende fra 1. august

48 Bilag 3 Kvalitetsstandard for befordring af elever til/fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune I henhold til Folkeskoleloven skal kommunen sørge for befordring mellem skole og hjem, når afstandskriteriet er opfyldt, eller hensynet til elevernes sikkerhed gør det påkrævet. Befordringen er et visiteret tilbud, og forældrene har således altid mulighed for selv at aflevere og afhente eget barn i skolen. Assens Kommune/administrator planlægger i samarbejde med skolen og SFO befordringen efter gældende lovkrav og retningslinier. Det betyder, at Assens Kommune/administrator i samarbejde med skolen og SFO: Planlægger befordringen i samarbejde med vognmanden. Tilstræber, at befordringstiden er rimelig i forhold til hjemmets afstand til skolen befordringstiden ikke må overstige 75 minutter. Viderebringer daglige ændringer til vognmanden. Har planlagt befordringen således, at elever, der møder og/eller har fri på samme tidspunkt så vidt muligt kan få samkørsel. Eventuel afhentning fra SFO om eftermiddagen finder sted på ét fastlagt tidspunkt, således at der også her så vidt muligt kan tænkes i samkørsler. Tilrettelægger en befordring, der tilgodeser barnets specifikke behov. I relevante tilfælde kan der f.eks. indsættes en ledsager. Informerer og instruerer chaufføren om evt. handling i f.t. epileptiske kramper m.v. Etablerer befordring mellem skole/sfo og aflastningsadresse. Hvis det er muligt at indpasse de befordredes legeaftaler med hinanden uden merudgifter, vil befordringen blive tilrettet efter dette. Assens Kommune stiller velegnede og godkendte autostole, selepuder og specialseler til rådighed. Såfremt Assens Kommune har indgået aftale med anden kommune om etablering af befordringen, indgår denne kommune i samarbejdet med skole og SFO omkring planlægning af befordringen, og her vil det være den anden kommunes kvalitetsstandard for befordring, der er gældende. Vognmanden forventes at klare følgende: Stiller evt. trappemaskiner til rådighed. Transport af elevernes relevante hjælpemidler. Så vidt muligt anvender samme chauffør på de enkelte ruter hver dag samt tilsigte, at der er en fast afløser i tilknytning til hver rute. I forbindelse med af- og pålæsning af børn skal chaufføren som hovedregel befinde sig i bilen. Der skal foreligge retningslinier for, hvornår der finder en undtagelse sted, der gør, at chaufføren må forlade bilen. Disse retningslinier skal være kendte for forældrene. Sikrer, at chaufførerne har gennemført førstehjælpskursus, samt er i stand til at yde førstehjælp til elever efter givne forskrifter for de pågældende elever. 26

49 Der kan stilles særlige krav i forhold til befordring af enkelte elever/elevgrupper, f.eks at chaufførerne opnår viden om specielle sygdomsforhold, f.eks. epilepsi. at chaufførerne tager højde for brugernes særlige individuelle behov under transporten, f.eks. - i forhold til kommunikation ved brug af alternative kommunikationsformer (f.eks. har nogle elever ikke et sprog og derfor benytter sig af systemet Tegn-til-tale ) eller i forhold til at placere eleverne hensigtsmæssigt i forhold til hinanden i bussen. - er villig til at lade sig fotografere og anvende foto til brug for kommunikation I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, har chaufførerne pligt til at deltage i introduktionskurser og møder i forhold til opgaven og håndtering af brugergruppen. Såfremt der foreligger eller opstår specifikke regler/retningslinjer i forhold til den daglige administration, logistik og kommunikation med skole og forældre, skal dette overholdes. Forældrene forventes at klare følgende: Al af - og tilmelding, hvis deres barn ikke benytter befordringen som planlagt. Af- og tilmelding skal ske hurtigst muligt til Assens Kommune/administrator. Der fastsættes nærmere retningslinjer for af/tilmelding. Være klar til at sende barnet af sted/modtage det 15 minutter før og efter udmeldte tidspunkt. At hente deres barn eller selv etablere anden form for hjembefordring, såfremt barnet bliver akutsyg i skoletiden. Såfremt skolerne varetager en del af befordringsopgaven, skal de følge bestemmelserne i den godkendte kvalitetsstandard. NB: Administrator er den virksomhed/firma, som Assens Kommune har indgået aftale med om at varetage administrationen af befordringen. Vedtaget af Assens Byråd den 25. september 2013 Standarden er gældende fra 1. august

50 Bilag 4 Kvalitetsstandard for befordring af børn til/fra specialbørnehaver indenfor og udenfor Assens Kommune I henhold til Serviceloven skal kommunen sørge for befordring af børn i specialbørnehavetilbud efter 32 i serviceloven. Befordringen er et visiteret tilbud, og forældrene har således altid mulighed for selv at aflevere og afhente eget barn i institutionen. Assens Kommune/administrator planlægger i samarbejde med specialbørnehaven befordringen efter gældende lovkrav og retningslinier. Det betyder, at Assens Kommune/administrator evt. i samarbejde med specialbørnehaven: Planlægger befordringen i samarbejde med vognmanden. Tilstræber, at befordringstiden er rimelig i forhold til hjemmets afstand til specialbørnehaven befordringstiden ikke må overstige 75 minutter. Viderebringer ændringer til vognmanden. Har planlagt befordringen således, at der er faste køretidspunkter både i forhold til afhentning og hjemkomst, og der etableres som udgangspunkt samkørsel, hvor dette er muligt og ikke overskrider den aftalte køretid. Tilrettelægger en befordring, der tilgodeser barnets specifikke behov. I relevante tilfælde kan der f.eks. indsættes en ledsager. Informerer og instruerer chaufføren om evt. handling i f.t. epileptiske kramper m.v. Etablerer befordring mellem specialbørnehave og aflastningsadresse. Hvis det er muligt at indpasse de befordredes legeaftaler med hinanden uden merudgifter, vil befordringen blive tilrettet efter dette. Assens Kommune stiller velegnede og godkendte autostole, selepuder og specialseler til rådighed. Såfremt Assens Kommune har indgået aftale med anden kommune om etablering af befordringen, indgår denne kommune i samarbejdet med Assens Kommune/administrator omkring planlægning af befordringen, og her vil det være den anden kommunes kvalitetsstandard for befordring, der er gældende. Vognmanden forventes at klare følgende: Stiller evt. trappemaskiner til rådighed. Transport af børnenes relevante hjælpemidler. Så vidt muligt anvender samme chauffør på de enkelte ruter hver dag samt tilsigte, at der er en fast afløser i tilknytning til hver rute. I forbindelse med af- og pålæsning af børn skal chaufføren som hovedregel befinde sig i bilen. Der skal foreligge retningslinier for, hvornår der finder en undtagelse sted, der gør, at chaufføren må forlade bilen. Disse retningslinier skal være kendte for forældrene. Sikrer, at chaufførerne har gennemført førstehjælpskursus, samt er i stand til at yde førstehjælp til børnene efter givne forskrifter for de pågældende børn. 28

51 Der kan stilles særlige krav i forhold til befordring af enkelte børn/børnegrupper, f.eks. at chaufførerne opnår viden om specielle sygdomsforhold, f.eks. epilepsi. at chaufførerne tager højde for brugernes særlige individuelle behov under transporten, f.eks. - i forhold til kommunikation ved brug af alternative kommunikationsformer (f.eks. har nogle børn ikke et sprog og derfor benytter sig af systemet Tegn-til-tale ) eller i forhold til at placere børnene hensigtsmæssigt i forhold til hinanden i bilen. - er villig til at lade sig fotografere og anvende foto til brug for kommunikation I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, har chaufførerne pligt til at deltage i introduktionskurser og møder i forhold til opgaven og håndtering af brugergruppen. Såfremt der foreligger eller opstår specifikke regler/retningslinjer i forhold til den daglige administration, logistik og kommunikation med specialbørnehave og forældre, skal dette overholdes. Forældrene forventes at klare følgende: Al af - og tilmelding, hvis deres barn ikke benytter befordringen som planlagt. Af- og tilmelding skal ske hurtigst muligt til Assens Kommune/administrator. Der er udarbejdet retningslinjer for ændring i kørsel til specialbørnehaver. Være klar til at sende barnet af sted/modtage det 15 minutter før og efter udmeldte tidspunkt. At hente deres barn eller selv etablere anden form for hjembefordring, såfremt barnet bliver akutsyg i børnehavetiden. NB: Administrator er den virksomhed/firma, som Assens Kommune har indgået aftale med om at varetage administrationen af befordringen. Vedtaget af Assens Byråd d. 25. september 2013 Kvalitetsstandarden er gældende fra 1. august

52 Bilag 5 Procedure for fremtidig behandling af bevillinger af befordring til/fra SFO efter 41 Visitation til specialskoler, herunder SFO ved specialskoler, foretages af visitationsgruppen, Dagtilbud og Skole. Specialpædagogisk koordinator sender liste til Dagtilbud og Skole med oplysninger om nye elever, der er visiteret til specialskoler, herunder SFO. Befordringssag på den enkelte elev oprettes. Ved 41 bevilling oprettes særskilt undermappe i sagen Notat udarbejdes, hvori der redegøres for sagsbehandlingen i forhold til 41 bevillingen. I notatet henvises til visitationssagen med Sagid. Der gøres rede for, at det er en nødvendig udgift, og at eleven hører under målgruppen. Endvidere skal den sandsynliggjorte udgift til befordring fremgå af notatet. Dagtilbud og Skole ajourfører visitationsregnskabet med de børn, der går i SFO på specialskoler det kommende skoleår. Dagtilbud og Skole sender bevillinger efter 41 til forældre til elever på specialskoler vedr. befordring til/fra SFO. Af bevillingen skal fremgå 2 valgmuligheder 1.) Assens Kommune sørger for taxabefordring og 2.) forældrene sørger for taxabefordring. I 1/8 dels beregninger medtager Handicap udgifter til befordring af elever til/fra SFO på specialskoler efter 41. Såfremt udgiften til befordring til/fra SFO er den eneste, der indgår i 1/8 beregningen, og der er indgået aftale mellem Assens Kommune og forældrene om, at kommunen sørger for befordringen, udbetales det faktiske beløb kr./kr. til vognmanden, og kun dette beløb. Økonomi hjemtager 50 % i statsrefusion af udgifterne for de elever, der hører under

53 Bilag 6 31

54 Bilag 7 Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler 1. Lovgrundlag Lov om social service 112 og Formål At hjælpemidlet/forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv. 3. Personkreds / kriterier for at få bevilget ydelsen / indsatsen I henhold til 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. 4. Ydelser / indsatser 4.1 Ortopædisk fodtøj Der ydes støtte til ortopædisk fodtøj til personer med varige og svære foddeformiteter, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes. Der vil for borgeren være en egenbetaling (efter gældende takst). Yderligere kan der ydes forsåling eller udbedring af det bevilgede fodtøj. 4.2 Ortopædiske fodindlæg Der kan ydes støtte til ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj til personer med en foddeformitet, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes, og personen uden brug af indlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj. Der bevilges som udgangspunkt et ortopædisk indlæg + et indlæg til skiftebrug årligt. 4.3 Skinner Der ydes hjælp til skinner til både ben, arme og hænder. Der bevilges skinner til borgere, hvis mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst muligt omfang kan udføre dagligdags funktioner. Der skal være tale om en lægelig dokumenteret varig lidelse. 32

55 Der ydes ikke skinner til brug ved sport samt hvileskinner. Der kan i forbindelse med ansøgning og bevilling af benskinner være behov for specielt fodtøj, for at skinnerne kan anvendes. I disse tilfælde, vil der kunne ydes hjælp til fodtøj. 4.4 Arm- og benproteser Der ydes hjælp til arm- og benproteser ved mangel på arme eller ben. Der ydes normalt ikke reservehjælpemidler. 4.5 Støttekorsetter Der ydes hjælp til støttekorset, når det kan dokumenteres at behandlingsmulighederne er udtømt, og at lidelsen er varig. Der vil kunne ydes hjælp til reservekorset af hygiejniske hensyn. Der ydes ikke hjælp til støttekorsetter, der bruges som led i behandling. 4.6 Knæbandager Der ydes hjælp til knæbandager, når alle behandlingsmuligheder er udtømte og udsigtsløse. Knæbandager kan f.eks. ydes ved: o Medfødt lidelse i form af abnormt løse knæskaller o Korsbåndsskader, hvis der er behov for permanent brug af f.eks. bandage, der hindrer overstrækning af knæet. 4.7 Kompressionsstrømper Kompressionsstrømper kan ydes ved svære varige kredsløbslidelser: o Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter fornøden behandling. o Varige følger efter blodpropper i ben eller arme. o Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling. o Kronisk væske i benene på grund af en varig utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar. Der ydes to par kompressionsstrømper årligt. Der ydes hjælp til strømpepåtager. Der ydes ikke hjælp til gummihandsker dog anbefales det, at borgeren selv anskaffer og anvender disse af hensyn til kompressionsstrømperne holdbarhed. Der ydes ikke hjælp til støttestrømper, som anvendes ved lettere kredsløbseller lymfeproblemer. 4.8 Parykker / Toupeer 33

56 Parykker ydes ved vansirende skaldethed. Der kan bevilges én paryk + én skifteparyk årligt. Almindeligt forekommende hårtab hos mænd f.eks. måne er ikke omfattet af bestemmelserne for bevilling. Ved midlertidigt hårtab, som følge af f.eks. kemobehandling, ydes parykken eller toupeen af sygehusvæsenet. Der ydes som udgangspunkt ikke reservetoupe. 4.9 Brystproteser Der ydes hjælp til brystproteser efter bortoperation af det ene eller begge bryster. Der kan også ydes hjælp til delprotese. Der kan bevilges én brystprotese årligt. Dog bevilges der skifteprotese ved førstegangsansøgninger. Der ydes ikke hjælp til særlige protesebrystholdere eller badedragter Stomihjælpemidler Der ydes støtte til stomihjælpemidler til personer, som har fået foretaget én af følgende operationer: o Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen), o Ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) o Urostomi (kunstig udføring af urinveje) Diabeteshjælpemidler Der kan ydes hjælp til injektions- og testmaterialer som følger: o Til tabletbehandlede diabetikere ydes der op til 150 stk. teststrimler og fingerprikkere årligt. o Til insulinbehandlede diabetikere ydes der 100 % tilskud til injektionsog testmaterialer samt 50 % tilskud til køb af blodsukkermåleapparat. o Til diabetikere i kombinationsbehandling ydes der tilskud som til insulinbehandlede diabetikere Hørehjælpemidler Der kan ydes hjælp til f.eks. teleslyngeanlæg, signalanlæg, forstærkertelefoner. Der skal foreligge en udtalelse fra en hørepædagog fra CRS. Borgeren skal anvende høreapparat for at komme i betragtning til nævnte hjælpemidler. Hørehjælpemidler ydes som udlån. 34

57 4.14 Særlige beklædningsgenstande Der kan ydes støtte til særlige beklædningsgenstande. Hjælpen ydes til dækning af merudgifterne. o Som eksempler på særlige beklædningsgenstande kan nævnes hagesmække samt beskyttelsesbukser til svært inkontinente personer til badning i svømmehal. o Hjælp kan ydes til merudgifter til beklædningsgenstande til en person, som på grund af sygdom, ulykke eller lignende er blevet varigt invalideret, og som følge heraf ikke mere kan bruge sit tøj og således på en gang får behov for at få udskiftet dele af sin garderobe. o Særlige beklædningsgenstande bevilget som hjælpemiddel kan betegnes som beklædningsgenstande, som en person ikke ville have haft brug for, hvis den pågældende ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Hjælp til almindeligt tøj, som skal udformes på en særlig måde, ydes ikke som hjælpemiddel, men kan eventuelt dækkes efter merudgiftsbestemmelserne i Servicelovens Bleer Der kan bevilges bleer, nettrusser og stiklagner til personer med urin- eller afføringsinkontinens, der er udredt. Der skal være tale om, at det er et varigt problem / en varig lidelse. Der skal som udgangspunkt foreligge lægelig dokumentation for lidelsen / behovet. o Det må ikke være et midlertidigt problem f.eks. efter en operation. Inkontinens opstået f.eks. efter brud på lårbenet og operation for dette kan ikke betegnes permanent, før genoptræning er fuldført. o Det at personen er en ældre medborger, er ikke det samme som, at personen ikke bliver kontinent igen Katetre Der kan bevilges katetre, urinposer og poseholdere til borgere med urininkontinens, som har et lægeligt dokumenteret varigt behov / en varig lidelse. o o Det må ikke være et midlertidigt problem efter en operation. Inkontinens opstået f.eks. efter brud på lårbenet og operation for dette kan ikke betegnes permanent, før genoptræning er fuldført. Det at personen er en ældre medborger, er ikke det samme, som personen ikke bliver kontinent igen. Der bevilges ikke skiftesæt og engangshandsker i forbindelse med inkontinens. 5. Hvilke ydelser / indsatser kan ikke Der bevilges ikke hjælpemidler/forbrugsgoder ved midlertidigt behov samt til hjælpemidler, der er anskaffet før ansøgning og bevilling. Der bevilges som udgangspunkt ikke reservehjælpemidler. 35

58 bevilges? 6. Hvordan følges op på den bevilgede ydelse / indsats? Der foretages individuel opfølgning. 7. Hvem visiterer til ydelsen / indsatsen? Sagsbehandlere på kropsbårne hjælpemidler. 8. Servicemål / sagsbehandlingstid Ansøgning om kropsbårne hjælpemidler behandles inden for 4 uger fra modtagelse af ansøgning. Såfremt der er behov for at indhente lægelige oplysninger, vil borgeren blive orienteret om dette. 9. Beskrivelse af sagsbehandlingen Ved førstegangsansøgning skal der som udgangspunkt foreligge en skriftlig ansøgning. Ved behov vil der blive indhentet relevante lægelige oplysninger. Borger vil efter endt sagsbehandling modtage skriftlig afgørelse 10. Klagemulighed Borger kan klage over afgørelsen: Klagen skal sendes til Assens Kommune inden 4 uger fra borgeren har modtaget afgørelsen. Sagen vil blive revurderet, og såfremt afgørelsen fastholdes, vil sagen blive sendt videre til Ankestyrelsen. 11. Særlige forhold Der vil i al visitation + afgørelse være taget udgangspunkt i LEON-princippet = Lavest Effektive Omkostnings Niveau Vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget den 22. marts

59 Bilag 8 Kvalitetsstandard for daghjemsophold 1. Lovgrundlag Lov om Social Service , stk.1 2. Formål At borgere - med betydelig nedsat fysisk, psykisk eller socialt funktionsniveau - under daghjemsophold: oplever socialt samvær opretholder og/eller udvikler færdigheder fysisk/psykisk oplever en struktureret hverdag er i daghjem med henblik på aflastning af ægtefælle/forældre/nære pårørende. 3. Personkreds / målgruppe 4. Kriterier for at få bevilget ydelsen / indsatsen Borgere med betydelig nedsat fysisk, psykisk eller socialt funktionsniveau: der ikke selv kan tage initiativ til at deltage i relevante aktivitetstilbud, og som ikke får dette tilbud i andet regi der har et væsentligt plejebehov der er demente, eller: hvor pårørende har behov for aflastning. Alle skal opfylde følgende kriterier: Borgeren har et ønske om daghjemsophold. Borgeren tilhører målgruppen samt mindst èt af følgende kriterier: Borgeren har svære begrænsninger i udførelsen af daglige aktiviteter og har omfattende behov for personassistance. Borgeren, hvor det vurderes, at daghjemsophold vil have en betydelig forebyggende effekt i forhold til at undgå forværring af det fysiske, psykiske eller sociale funktionsniveau. Borgeren, hvor ægtefælle/forældre/nære pårørende har et behov for aflastning. Borgeren har behov for at blive støttet i at genoptage / optage sociale relationer / aktiviteter i nærmiljøet (den rehabiliterende tanke) Borgere, der har symptomer på demens, samt behov for den pædagogiske indsats og det skærmede miljø, der findes på daghjemmet. 5. Ydelser / indsatser Individuelle og kollektive aktiviteter og pleje/omsorgshandlinger med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. 6. Hvem kan ikke visiteres til ydelsen / indsatsen? 7. Hvordan følges op på den bevilgede ydelse / indsats? Borgere, der modtager aktivitetstilbud og pleje/omsorg via anden indsats; herunder: beboere, der bor i plejebolig. Ved ændring i behov foretages revurdering. 37

60 8. Kompetencekrav til den person, der skal levere indsatsen Personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven. 9. Åbningstid i Der holdes åbent i hverdagene mellem 9.30 og daghjem 10. Befordring Er en borger visiteret til daghjemsophold, vil vedkommende samtidig være visiteret til nødvendig kørsel til daghjemmet. 11. Brugerbetaling Der er for daghjemsophold en brugerbetaling, der inkluderer nødvendig kørsel samt kaffe formiddag/eftermiddag. Der betales særskilt, når man modtager hovedmåltid under opholdet i daghjemmet. 12. Sagsbehandlingstid 13. Hvem visiterer til ydelsen / indsatsen? Ti hverdage fra modtagelse af ansøgning om daghjemsophold. Visitationen, Myndighed Sundhed, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Tlf.: Klagemulighed Klagen stiles til Ankestyrelsen og sendes til Myndighed Sundhed, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Såfremt Myndighed Sundhed ikke giver klageren medhold, videresender Myndighed Sundhed klagen med relevante bilag til Ankestyrelsen. 15. Særlige forhold Der vil i al visitation + afgørelse være taget udgangspunkt i LEON-princippet = Lavest Effektive Omkostnings Niveau Punkterne er vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj

61 Bilag 9 Regler for befordring til genoptræning efter Sundhedsloven 140 specialiseret genoptræning Hovedreglen er, at du selv sørger for transport til genoptræning, ved at: Du kan benytte offentlige transportmidler (teletaxi, bus, tog eller færge). Du har andre muligheder, f.eks. at køre med Falck. Du har egen bil og kan køre selv. Du har en ægtefælle/pårørende, der kan køre dig. Er du pensionist (Efter den sociale lovgivning) OBS! som efterlønsmodtager er man ikke pensionist. Ja Kan du helbredsmæssigt klare befordring med offentlige transportmidler. Ja Du tager offentlig transport og Assens Kommune udbetaler godtg. hvis udgiften overstiger 25 kr. pr. træningsgang. OBS! Du skal gemme billet til dokumentation. Du kører selv og du får udbetalt befordringsgodtg. hvis udgiften overstiger 25 kr. pr. trænings- gang. Det vil sige du skal køre mere end 11 km./ træningsg. nej nej Assens Kommune sørger for transport. *) Er afstanden mellem genoptræningscentret og din bopæl over 50 km? Ja Kan du helbredsmæssigt klare befordring med offentlige transportmidler. ja Du betaler selv for transport og Assens Kommune udbetaler godtgørelse hvis udgiften overstiger 60 kr. pr. træningsgang. nej nej Assens Kommune sørger for transport. *) Kan du helbredsmæssigt klare befordring med offentlige transportmidler. Ja Du sørger selv for transport og afholder selv udgiften. nej Assens Kommune sørger for transport. *) 39

62 Bilag: 4.1. Prisliste over ledige byggegrunde til salg Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 558/16

63 LEDIGE BYGGEGRUNDE ASSENS KOMMUNE 2016 Adresse Antal m2 Mindstepris Solbakken 14, Aarup Solbakken 19, Aarup Solbakken 22, Aarup Solbakken 24, Aarup Solbakken 28, Aarup Mosegårds Allé 3, Haarby Mosegårds Allé 4, Haarby Mosegårds Allé 5, Haarby Mosegårds Allé 6, Haarby Mosegårds Allé 7, Haarby Mosegårds Allé 12, Haarby Mosegårds Allé 14, Haarby Bremerholmsgyden 1, Jordløse, Haarby Bremerholmsgyden 3, Jordsløse, Haarby Pindskrog 7, Snave, Haarby Pindskrog 9, Snave, Haarby Pindskrog 11, Snave, Haarby Snerlevej 13, Grønnemose, Aarup Side 1 af 5

64 LEDIGE BYGGEGRUNDE ASSENS KOMMUNE 2016 Filippavænget 1, Haarby Filippavænget 2, Haarby Filippavænget 7, Haarby Filippavænget 8, Haarby Filippavænget 9, Haarby Filippavænget 10, Haarby Filippavænget 11, Haarby Filippavænget 12, Haarby Duedal Huse 4, Vissenbjerg Duedal Huse 6, Vissenbjerg Duedal Huse 8, Vissenbjerg Duedal Huse 10, Vissenbjerg Duedalen 89, Vissenbjerg Duedalen 93, Vissenbjerg Duedalen 82, Vissenbjerg Duedalen 95, Vissenbjerg Duedalen 84, Vissenbjerg Duedalen 97, Vissenbjerg Duedalen 86, Vissenbjerg Duedalen 88, Vissenbjerg Duedalen 90, Vissenbjerg Duedalen 92, Vissenbjerg Duedalen 94, Vissenbjerg Duedalen 96, Vissenbjerg Side 2 af 5

65 LEDIGE BYGGEGRUNDE ASSENS KOMMUNE 2016 Duedalen 98, Vissenbjerg Duedalen 99, Vissenbjerg Duedalen 100, Vissenbjerg Duedalen 101, Vissenbjerg Duedalen 102, Vissenbjerg Duedalen 103, Vissenbjerg Duedalen 104, Vissenbjerg Duedalen 105, Vissenbjerg Duedalen 107, Vissenbjerg Duedalen 108, Vissenbjerg Duedalen 109, Vissenbjerg Duedalen 111, Vissenbjerg Duedalen 112, Vissenbjerg Duedalen 113, Vissenbjerg Duedalen 114, Vissenbjerg Duedalen 115, Vissenbjerg Wittenbergvej parcel 1, Ebberup * Wittenbergvej parcel 2, Ebberup* Wittenbergvej parcel 3, Ebberup* Ca Ca Ca Blommehaven, Haarby * Storparcel Syrenvej, Haarby * Storparcel Side 3 af 5

66 LEDIGE BYGGEGRUNDE ASSENS KOMMUNE 2016 Indsatspulje grunde Nellemosevej 41, 5683 Haarby Voldtoftevej 46, 5620 Glamsbjerg Nellemosevej 20, 5683 Haarby Bredgade 75, 5492 Vissenbjerg Møllegårdsvej 16, 5610 Assens Mygindlund 6, 5610 Assens Højsletten 8, Tommerup Højsletten 25, Tommerup Højsletten 27, Tommerup Højsletten 35, Tommerup Højsletten 39, Tommerup Højsletten 43, Tommerup Højsletten 47, Tommerup Højsletten 49, Tommerup Højsletten 64, Tommerup Eventyrbakken 2, Aarup Eventyrbakken 3, Aarup Eventyrbakken 6, Aarup Eventyrbakken 7, Aarup Eventyrbakken 8, Aarup Side 4 af 5

67 LEDIGE BYGGEGRUNDE ASSENS KOMMUNE 2016 Eventyrbakken 9, Aarup Eventyrbakken 10, Aarup Eventyrbakken 12, Aarup Eventyrbakken 13, Aarup Eventyrbakken 14, Aarup Eventyrbakken 15, Aarup Eventyrbakken 16, Aarup Eventyrbakken 18, Aarup Eventyrbakken 21, Aarup Eventyrbakken 22, Aarup Eventyrbakken 23, Aarup Eventyrbakken 25, Aarup Eventyrbakken 27, Aarup Eventyrbakken 29, Aarup Eventyrbakken 31, Aarup Snave gl. Boldbane * (Kan bebygges efter ny kommuneplan er godkendt i 2017) Have/landbrugsjord: Søbrovej 46, 5683 Haarby, 351 m2, Pris: 6.500,- kr.- mindre areal: Landbrugsjord: Vedtoftevej 54, Turup, 5610 Assens (matr.nr.39a, Turup By, Turup) m2 12,50 kr. pr. m2 Middelfartvej 53, 5610 Assens (matr.nr.37b, Aborg By, Gamtofte) 594 m2 12,50 kr. pr. m2 Alle grunde er inkl. tilslutningsbidrag til kloak (gælder ikke for * markerede) Haarby og Tommerup grunde er også inkl. tilslutningsbidrag til vand. Alle indsatspuljegrundene er inkl. tilslutningsafgifter til el, vand og kloak. Side 5 af 5

68 Bilag: 5.1. Prisliste over ledige grunde - Sprogøvej Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 296/16

69 Sprogøvej, Assens Prisliste over ledige grunde Adresse M2 FØR pris inkl. moms, antenneog kloakbidrag NY pris inkl. moms, antenne- og kloakbidrag* Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej Sprogøvej *Det indregnede kloakbidrag udgør kr og antenne kr

70 Bilag: 6.1. Kort over matr.nr. 13ab.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 10263/16

71 Cowi A/S og Geodatastyrelsen

72 Bilag: 6.2. Notat fra landinspektør vedr evt. salg af matr. 13ab, Skalbjerg By, Vissenbjerg Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 10881/16

73

74

75 Bilag: 7.1. Udbudsplan tilrettet efter EBUs behandling Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8456/16

76 EMNER Form Primære fagområder Volum (4 årige kontrakter) Vintertjeneste EU-Udbud Entreprenørgården Min uddannelse IT system (sammenhæng mellem undervisn. og udd) EU-Udbud Skolerne Høretekniske hjælpemidler børn og unge EU-Udbud Handicap Stationære ramper samt opsætning Samhandelsaftale Handicap Vikarydelser Genudbud Hjemmepleje/sygepleje Inkontinens katetre Genudbud Sygeplejen Kompressionsstrømper 112 Genudbud 112, Sygeplejen Diabetesartikler 112 Genudbud 112, sygeplejen Daginstitutionsmøbler Genudbud Dagpleje Småbørnsudstyr Genudbud Daginstitutiner mm Sociale bisættelser og begravelser Genudbud Borgerservice Ortopædisk fodtøj Genudbud Proteser arme, ben mm Genudbud Bandager og kropsbårne hjælpemidler Genudbud Forebyggende skadedyrsbekæmpelse Genudbud Miljø og natur Parykker og Tourpeer Genudbud Borgerservice Rengøring af Pilehaven EU-udbud Pilehaven Belysning (artikler) Tilbud indhentes Alle Revisionsaftale EU-Udbud Økonomiafdelingen Bank forretning EU-Udbud Økonomiafdelingen??? Loftsliftesystemer EU-Udbud Hjælpemiddel Vask og leje af linned EU-Udbud Alle Medicinske Gasser og gasser til madlavning Samhandelsaftale Madservice/Tandplejen Naturgas Tilbud indhentes Alle Licenser SKI-tildeling IT-afdelingen Køkkenudstyr EU-Udbud Alle Opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumblere EU-Udbud Alle Tørreskabe Udbydes m opvaskemaskiner Alle - Indkøb af Gardiner, persienner mm EU-Udbud Alle Brændsel og drivmiddel (Forpligtende SKI) SKI Alle Kommunens forsikringer EU-Udbud Byrådssekretariatet Fødevarer til Madservice EU-Udbud Madservice

77 Bilag: 8.1. Revideret beredskabsplan 2016 Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

78 Beredskabsplan for Assens Kommune

79 Beredskabsplan for Assens Kommune Indhold Forord...3 Information om beredskabsplanen...3 Formål...3 Beredskabsplanens opbygning...3 Beredskabsplanen i relation til eksterne instanser...4 Beredskabsniveauer og krisestaben....5 Beredskabsniveauer...5 Aktivering og tilkald af krisestab...5 Sammensætning...6 Generelt...7 Kommunikation...9 Information...9 Krisekommunikation...9 Udarbejdelse, godkendelse og revision af plan...9 Bilag...11 Ordforklaring...11 Lovgrundlaget...12 Alarmnumre ved indsats...13 Kommunal telefonnøgle...17

80 Beredskabsplan for Assens Kommune Forord Assens Kommunes beredskabsplan er en dynamisk integreret plan, som skal anvendes af alle kommunale sektorer, når uventede hændelser indtræffer. Ambitionen er, at Assens Kommunes drifts- og serviceniveau i størst muligt omfang opretholdes, uanset hvilke hændelser der indtræffer. Udarbejdelse og opdatering af den overordnede beredskabsplan for Assens Kommune, altså nærværende plan, påhviler By, Land og Kultur. Udarbejdelse og opdatering af sektorplaner, delplaner, indsatsplaner samt instrukser er ansvarsmæssigt placeret i det enkelte direktørområde. Det påhviler den enkelte direktør/vicedirektør i samarbejde med fag- og stabscheferne, at sikre at sektorplaner, delplaner, indsatsplaner samt instrukser er opdaterede og korrekte. Det enkelte direktørområde er således garant for kommunens robusthed når der indtræffer en hændelse uanset omfang. Beredskabsplanen skal kunne anvendes af andre myndigheder og instanser, som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsningen af de kommunale beredskabsopgaver. Information om beredskabsplanen Formål Beredskabsplanen har til formål at sikre at kommunen kan opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer, herunder: Formidle korrekt og rettidig information til kommunens borgere, institutioner og pressen. Kunne starte en indsats til at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse, herunder med Fyns Politi og Beredskab Fyn, af de beredskabsmæssige ressourcer. Involverer alle relevante afdelinger i løsningen af kommunens beredskabsopgaver. Beredskabsplanens opbygning Planen i sin helhed er opbygget af en overordnet generel del med et antal sektorplaner, delplaner, indsatsplaner samt instrukser. Den generelle del beskriver de overordnede bestemmelser, der er gældende for samtlige direktørområder, samt anvisninger på krisestabens opgaver herunder: Aktivering og drift af krisestab. Information og kommunikation. Koordinering af handling og ressourcer. Sektorplaner, delplaner, indsatsplaner og instrukser er forankret i det enkelte direktørområde, afdeling eller institution og har til hensigt at imødekomme beredskabsparatheden i det enkelte direktørområde med underliggende afdelinger og institutioner.

81 Beredskabsplan for Assens Kommune Beredskabsplanen i relation til eksterne instanser Ved iværksættelse af beredskabsplanen skal krisestyringsledelsen have fokus på, at der kan være andre planer og hensyn, som kan have indflydelse på krisestyringsledelsens arbejde og beslutninger. Samarbejdet med politi, Beredskab Fyn og nabokommuner beskrevet i sektorplaner, som f.eks. sundhedsberedskabsplanen, kan være et af de hensyn krisestyringsledelsen skal have fokus på i en krisesituation. Såfremt KSN eller LBS er nedsat, skal krisestyringsledelsen have fokus på samarbejdet med disse. Det er ligeledes disse der fastlægger presse- og opgavestrategi. Såfremt LBS nedsættes, kan der indkaldes relevante kommunale fagpersoner til at indgå i arbejdet i LBS. Operativ (ekstern) Krisehåndtering (Intern) Lok al bere dsk abss tab KSN og kommunens krisestab er to helt separate enheder, som arbejder særskilt, men ved forhold, som har indvirkning på modparten, skal samarbejdet koordineres. Derved sikres en effektiv opgaveløsning, samt en koordineret indsats overfor medarbejdere i kommunen, pressen og borgerne.

82 Beredskabsplan for Assens Kommune Beredskabsniveauer og krisestaben. Beredskabsniveauer Beredskabsniveauerne er opdelt i tre niveauer: grøn, gul og rød. Grønt niveau er defineret som en hændelse hvor den daglige drift (serviceniveauet) ikke påvirkes væsentligt. For at kunne kalde en hændelse grøn forudsætter det, at hændelsen kan håndteres indenfor eget direktørområde, uden indblanding fra andre direktørområder. Ansvaret for håndteringen af hændelsen er således udelukkende placeret hos det berørte direktørområde uden involvering fra andre. Hændelser under grønt niveau kan eksempelvis være; En vandskade i en børnehave, hvor en mindre del af børnehaven lukkes for en periode. En sygdomsepidemi blandt personalet, hvor der f.eks. må ændres på vagtplaner. Uheld i udlandet, f.eks. en ungdomsskoles bus der får motorstop. Gult niveau er defineret som en hændelse hvor den daglige drift (serviceniveau) påvirkes. For at kunne kalde en hændelse gul forudsætter det, at hændelsen kan håndteres indenfor eget direktørområde, med specifik assistance fra andre direktørområder (fx kommunikation, genhusning, skadebegrænsning) eller Beredskab Fyn. Ansvaret for håndteringen af hændelsen er placeret hos det berørte direktørområde, men kræver støtte og involvering fra andre direktørområder. Hændelser under gult niveau kan eksempelvis være; Skolebrand hvor man skal have skaffet lokaler til alternativ undervisning. Nedbrud at et IT-fagsystem. IT-hackerangreb. Vejrlig, f.eks. stormvejr, snevejr inkl. snestorm og forhøjet vandstand. Drikkevandsforurening. Rødt niveau er defineret som en hændelse hvor den daglige drift (serviceniveauet) påvirkes i væsentlig grad. For at kunne kalde en hændelse rød forudsætter det, at flere direktørområder påvirkes og/eller mange personer (civile) bliver berørt af hændelsen. Ansvaret for håndteringen af hændelsen er placeret hos Krisestaben og/eller Beredskab Fyn. Hændelser under rødt niveau kan eksempelvis være; Storbrand på Danfoam i Aarup, som kunne kræve evakuering af borgere og kommunale institutioner. Arbejdsnedlæggelser. Lukning af motorvej pga. vejrlig eller større uheld hvor der er mange involverede personer. Togulykke. Aktivering og tilkald af krisestab Meddelelse om en større ulykke eller optrapning til ekstraordinære situationer vil typisk tilgå via politiets alarmcentral (112) til vagthavende indsatsleder. Indsatslederen underretter herefter

83 Beredskabsplan for Assens Kommune beredskabschefen (Beredskab Fyn). I de situationer, hvor beredskabsniveauet ikke vurderes at være tilstrækkeligt, vil Beredskab Fyn fastsætte et højere beredskabsniveau. Ved hændelser der ikke er tilgået politiets alarmcentral (112), men som dog afviger fra det enkelte direktørområdes normale driftssituation, indledes løsningen af opgaven i eget direktørområde på baggrund af indarbejdede procedure og instrukser. I tilfælde af at egne ressourcer ikke er tilstrækkelige, skal vicedirektøren og/eller fag- og stabschefen foretage en hurtig vurdering af det nødvendige beredskabsniveau for opgavens løsning. Gult niveau: krisestyringsstaben aktiveres enten af vicedirektøren eller fag- og stabschef for det berørte område eller af Beredskab Fyn i samråd med ledelsen for det berørte område, alt afhængig af hændelsens karakter. Direktøren for det ramte direktørområde orienterer efter nærmere skøn, kommunaldirektøren om hændelsen. Krisestyringsstaben kan udvides eller ændres efter behov og situation. Det er vicedirektøren/fagchefen og eventuelt direktøren for det berørte område i samarbejde med Beredskab Fyn, der vurderer på behovet. Krisestyringsstaben kan indkalde eksperter og andre relevante faggrupper, hvis det vurderes nødvendigt. Rødt niveau: krisestyringsstaben aktiveres af Beredskab Fyn i samråd med kommunaldirektøren. Krisestyringsstaben kan udvides eller ændres efter behov og situation. Det er Beredskab Fyn i samarbejde med kommunaldirektøren, der vurderer på behovet. Krisestyringsstaben kan indkalde eksperter og andre relevante faggrupper, hvis det vurderes nødvendigt. Kommunaldirektøren holder økonomiudvalget underrettet og udvalget kan inddrages både i løsning af problemstillinger og beslutninger. Krisestyringsstaben forestår koordineringen mellem de forskellige direktørområder. Sammensætning Krisestyringsorganisationen består af ledere og eksperter fra de berørte direktørområder, og vil således være sammensat med udgangspunkt i situationen. Krisestyringsorganisationen er således situationsafhængig og sammensætningen kan ændres løbende afhængig af krisens udvikling. Der kan indkaldes støttefunktioner, som bistår kriseledelsen med praktiske og administrative opgaver. Ved grønt niveau består krisestyringsstaben af den berørte daglige leder, medarbejdere efter behov og støtte fra egen afdelingsleder. I disse tilfælde er det afdelingslederen, som afgør hvornår der skal ske indkaldelse af næste ledelsesniveau. Ved gult niveau består krisestyringsstaben af vicedirektøren for det berørte område, fag/stabschefen eller deres repræsentanter, relevante medarbejdere samt en eventuel beredskabsfaglig medarbejder fra Beredskab Fyn. Såfremt det vurderes påkrævet involveres direktøren for det pågældende fagområde.

84 Beredskabsplan for Assens Kommune Ved rødt niveau består krisestyringsstaben af kommunaldirektøren, borgmesteren, direktøren for det berørte område, evt. vicedirektør, fag/stabschef, relevante medarbejdere samt en beredskabsfaglig medarbejder fra Beredskab Fyn. Generelt Det enkelte direktørområde skal udpege kontaktpersoner til brug for krisestyringsstaben. Det er de enkelte direktørområders ansvar at sikre, at der er personer til rådighed, som kan indgå i krisestyringsstaben. Rækkefølgen af tilkald prioriteres i de enkelte direktørområder. Beredskabsniveauerne er ikke faste, men er afhængige af situationen og udvikling i hændelsen. Det betyder at en hændelse, som starter i gult beredskabsniveau kan ende i rødt beredskabsniveau eller omvendt, alt afhængig af udviklingen i hændelsen. Alle ansatte skal udføre opgaver indenfor beredskabet. Pligten betyder, at en ansat kan få ansvaret for at udføre opgaver primært indenfor sit normale arbejdsområde, men der er også mulighed for, at kommunen kan overføre personale fra mindre hastende opgaver til livsvigtige opgaver. Hvor kommunens ledelse pålægger en medarbejder en opgave i en beredskabssituation, kan medarbejderen ikke nægte at deltage.

85 Beredskabsplan for Assens Kommune Skematisk oversigt over fastsættelse af beredskabsniveau. Alle forvaltninger er i normal driftsituation Der varsles om, eller opstår en hændelse, som afviger fra "normal driftsituation" Indsatsleder (alarm 112) Direktør/fag- og stabschef (intern) Fastsættelse af beredskabsniveau Beredskabsniveau Beredskabsniveau Beredskabsniveau Serviceniveau påvirkes ikke væsentligt Serviceniveau påvirkes Serviceniveau påvirkes væsentligt Håndteres af egen forvaltning Håndteres af egen forvaltning med inddragelse af andre forvaltninger Håndteres af krisestaben

86 Beredskabsplan for Assens Kommune Kommunikation Information Kommunen har en vigtig opgave i at formidle information til kommunens borgere, virksomheder og institutioner, blandt andet via pressen. Det gælder både de direkte berørte og øvrige. Sekundært vil der være behov for information til andre interessenter, såsom borgere og virksomheder uden for kommunen, øvrige myndigheder, interesseorganisationer og pressen. Informationsforpligtigelsen varetages ved: Beredskabsniveau grøn i eget direktørområde. Beredskabsniveau gul i eget direktørområde, evt. med bistand fra stabene. Beredskabsniveau rød i stabene. Kommunikationsafdelingen kan indgå i krisehåndteringen på alle niveauer. Krisekommunikation Ved større hændelser vil der være et øget behov for information samt behov for koordinering af informationsstrømmene. Dette ansvar påhviler krisestaben. Såfremt Fyns Politi har oprettet KSN, skal informationen koordineres med denne. Udarbejdelse, godkendelse og revision af plan Planens udarbejdelse. Planen er udarbejdet af Trafik og Byg. Planen er efter godkendelse gældende i 4 år og skal revideres og godkendes af byrådet indenfor valgperioden. Sektorplaner og delplaner som det enkelte direktørområde har udarbejdet, skal opdateres af det pågældende direktørområde og ligeledes godkendes af byrådet indenfor valgperioden. Planens revision. Revision/udvidelsen af planen vil løbende blive foretaget i nødvendigt omfang. I nærværende delplan vil hovedsageligt blive tale om ændring i personkreds, telefonnumre og lignende. Revisioner: Delplanen er i juli 2009 blevet revideret med hensyn til telefonnumre, navneliste samt organisatoriske ændringer, herudover er øvrige ændringer af overvejende redaktionel karakter I 2013 blev delplanen ændret til en generel beredskabsplan. Beredskabsplanen er revideret med ny organisationsstruktur, navneliste samt øvrige ændringer af overvejende redaktionel karakter

87 Beredskabsplan for Assens Kommune I 2016 overgår Beredskabet i Assens Kommune til Beredskab Fyn, det har derfor været nødvendig med en større revision af planen for at tilpasse denne situation. januar 2016

88 Beredskabsplan for Assens Kommune Bilag Ordforklaring Det vurderes nyttigt indledningsvist at definere en række centrale begreber. Definitionerne er opstillet med det formål at klarlægge begrebsanvendelsen i denne beredskabsplan. Delplan defineres som planer for decentrale organisatoriske enheder og underliggende institutioner. Indsatsplan defineres som en retningslinje for den operative håndtering af konkrete hændelsestyper. Instruks actioncards defineres som korte og præcise handlingsanvisninger for bestemte opgaver. Kommandostade (KST) defineres som fælles facilitet for politiet og brandvæsnet, hvorfra der opretholdes kontakt til overordnede og sideordnede beredskabsmyndigheder eller organisationer. Kommandostadet oprettes af indsatsledelsen, og er indsatsledelsens samlingssted, der hvor hændelsen er sket. KST vil ofte blive oprettet i politiet ISL bil. Overordnet er KST en fysisk lokalitet som indsatsleder brand og politi bruger for at få fred til at skabe et overblik og koordinere deres indsats. Kommandostation (KSN) defineres som en lokalitet typisk på politistationen, hvorfra politiet udøver den koordinerende ledelse for politiet og brandvæsnet. Ved større hændelser sker dette i samarbejde med relevante aktører som for eksempel sundhedsberedskabet. Lokal beredskabsstab defineres som en tværfaglig beredskabsstab, der er oprettet i de enkelte politikredse, og som i forbindelse med en redningsindsats vil kunne fungere som et forum for samarbejde og for koordineret anvendelse af samfundets ressourcer. Den lokale beredskabsstab består af politidirektøren (leder af staben), chefen for Beredskabsstyrelsens Regionale Beredskabscenter og chefen for Totalforsvarsregionen samt disses personlige rådgivere som faste medlemmer. Andre lokale myndigheder kan indkaldes til staben efter behov. Sektoransvar defineres, som at hver enkelt myndighed har ansvar inden for eget myndighedsområde. Politiet varetager imidlertid den koordinerende ledelse, når flere myndigheder medvirker ved konkrete beredskabsindsatser. Risiko defineres som et produkt af sandsynligheden for, at uønskede hændelser indtræffer og konsekvensen af disse. Risiko er således en fare for tab af eller skade på befolkningens liv, samfundets værdier, miljø, kommunale kritiske funktioner og kommunens omdømme. Hændelse defineres som en uønsket begivenhed, der opstår varslet eller uvarslet og som afviger fra de opgaver, der løses i en normal driftssituation. Trussel defineres som ethvert forhold eller enhver enhed med potentiale til at forårsage en uønsket hændelse. Begrebet trussel er alene et udtryk for en potentiel kilde til en hændelse og udtrykker i modsætning til risiko ikke sandsynligheden for, hvorvidt en hændelse indtræffer. Kritisk funktion defineres som lovpligtig eller administrativt pålagt opgave, som kommunen skal kunne udføre, uanset hvilke hændelser eller trusler der måtte ramme kommunen. Sårbarhed defineres som manglende eller reduceret evne til at modstå, begrænse og afhjælpe en uønsket hændelse og dennes konsekvenser. Robusthed defineres som evnen til at opretholde den kommunale drift, og dermed evnen til at modstå, begrænse og afhjælpe konsekvenserne af en hændelse.

89 Beredskabsplan for Assens Kommune Lovgrundlaget. Lovgrundlaget for beredskabsplanlægningen er beredskabsloven. 1 Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. 12 Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. 25 Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. 57 Offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem.

90 Beredskabsplan for Assens Kommune Alarmnumre ved indsats TRAFIKANLÆG Jernbaner Bane Danmark Afbrydelse af kørestrøm (toglederen) DSB s chefvagt DSB s Beredskabschef Underdirektør Lars Nordahl Lemvigh Vejanlæg Statsvej ( motorvej): Vejdirektoratet Døgnvagt Assens vejvæsen Driftsleder Freddy Nielsen Pr Formand Henrik Jacobsen Pr Formand Elisabeth Bonde Vintervagt telefon ( 1 okt. 1. marts ) FARLIGE STOFFER OG MILJØ Nationalt center for Miljø og Energi Miljøstyrelsen: Kemisk uheld på virksomhed (Yvonne Korup) Naturstyrelsen og Vildtforvaltningen Kemikalieberedskabsvagten og kemisk laboratorium Institut For Strålebeskyttelse indenfor normal arbejdstid Giftlinjen, døgnvagt Center for biosikring og beredskab, døgnvagt Assens Kommune Miljøvagttelefon Assens Kommune Man. tors. fra kl og fre. fra kl Fælles kommunal miljøvagt (uden for normal åbningstid) Kloakforsyningen Formand Ove Bærentsen Vagttelefon - Spildevand Vagttelefon - Vandværk Skovarealer m.v. Kommunal skov, Claus Hansen Pr Naturstyrelsen Fyn Skovridder Søren Strandgård

91 Beredskabsplan for Assens Kommune Vildtkonsulent Lars E. Brun mobiltelefon NordGroup NordGroup (Kommunekemi) Akut, uden for åbningstid Modtagestationen Syddanmark (Motas) Naturgas Naturgas Fyn Døgnvagt Elforsyning Energi Fyn Strømafbrydelser El-installatører Assens Glamsbjerg Haarby Tommerup Vissenbjerg Aarup Følgeskadebekæmpelse ISS Facility Serice A/S ISS, akut hjælp Skadeservice Danmark POLITI Assens Politi 114 Fyns Politi 114 /112 Landpolitikontoret Landpolitikontoret i Aarup /Vissenbjerg PRESSE DR Radio Fyn / TV2-FYN TV 2 - Danmark Fyens Stiftstidende Ritzau FALCK Falck Vagtcentralen Falck ABA - anlæg Hjemmeværnskutteren i Assens 114 Dansk Autohjælp

92 Beredskabsplan for Assens Kommune Staten Beredskabsstyrelsen Beredskabscenter Sydjylland i Haderslev alarmtelefon Sikkerhed & Sundhed Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet Embedslægen Embedslægeinstitutionen Embedslægeinstitutionen beredskabsvagt Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen (tidl. kredsdyrlæge) Veterinærvagten, uden for åbningstiden Fødevarevagten, uden for åbningstid Læger Lægevagten: Lægehuset Assens Lægehuset Glamsbjerg Lægehuset Jordløse Lægehuset Tommerup Lægehuset Vissenbjerg Lægehuset Aarup AMK, Akut medicinsk koordinationscenter Psykolog Leder PPR Mette Lindkær Slagterier Destruktionsanstalter DANISH CROWN Destruktionsanstalter DAKA uden for arbejdstid, vagt Løsgående kreaturer Slamsuger ISS kloak og industriservice A/S Slamson Forurening af drikkevand, bestilling af tankvogn til rent

93 Beredskabsplan for Assens Kommune drikkevand BRS Haderslev Danita A/S Midtjysk tank transport ApS Beredskabsforbundet Beredskabsforbundets kontor Entreprenørgården. Leder Arbejde Privat Driftsleder Freddy Nielsen Materialegården Genbrugsstationer Leder Mobil Tlf. Søren Rasmussen

94 Beredskabsplan for Assens Kommune Kommunal telefonnøgle Direktion Navn Tlf. arbejde Mobil Tlf. privat Finn G. Johansen Thomas Barfoed Henrik Juul Kjær Rikke Berg Stabene Navn Tlf. arbejde Mobil Tlf. privat Lene Wilhøft Anne Grønnegaard Jens-Henrik Ebbesen Torben Christiansen By, Land og Kultur Navn Tlf. arbejde Mobil Tlf. privat Lars Evald Jensen Annette Bæk Peter Nielsen Børn og Undervisning Navn Tlf. arbejde Mobil Tlf. privat Esben Krægpøth Morten Madsen Social, Sundhed og Arbejdsmarked Navn Tlf. arbejde Mobil Tlf. privat Michael Bjørn Signe L. Walls Kitt L. Pedersen Ulla S. Drejer Kommunikation. Navn Tlf. arbejde Mobil Tlf. privat Rikke Storm Annebeth Mortensen

95 Trafik og Byg Rådhus Allé Assens Beredskabsplan for Assens Kommune

96 Bilag: 8.2. Notat fra Beredskab Fyn om håndtering af kriser Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7403/16

97 BEREDSKAB FYN Notat: Vedrørende håndtering af krisestyringsmæssige hændelser i Beredskab Fyns område Fra 1. januar 2016 overtager Beredskab Fyn ledelsen og koordineringen af de operative hændelser, der hører under redningsberedskabets opgavesæt. Denne ledelse vil ske igennem Beredskab Fyns vagtcentral, ude på de enkelte kommandostader samt evt. gennem den lokale beredskabsstab hos Fyns Politi, hvis staben er nedsat. Fra 1. januar 2016 vil den kommunale beredskabsplan, som ejer kommunerne jf. Beredskabslovens 25 har udfærdiget, fortsat være grundlaget for krisestyringen i de enkelte kommuner indtil en ny fælles beredskabsplan kan træde i kræft. Beredskab Fyn vil primo 2017 have udfærdiget en fælles beredskabsplan opbygget med en generisk fælles del og en kommunevendt specifik del der, som Beredskabsloven i dag er udformet, skal godkendes såvel i den fælles beredskabskommission som i det 9 kommunalbestyrelser. Indtil en fælles beredskabsplan er udarbejdet og godkendt, vil der være behov for dels at Beredskab Fyn udarbejder en procedure for Beredskab Fyns samarbejde med den/de kommuner, hvor den kommunale krisestyring skal etableres. Denne procedure er udarbejdet nedenfor. at hver af de 9 ejer kommuner gennemgår egen kommunal beredskabsplan og foretager nødvendige justeringer af denne beredskabsplan. Procedure for aktivering af den kommunale krisestyringsstab: Indtil en fælles beredskabsplan er godkendt ser Beredskab Fyn behov for, at der aftales en procedure for håndtering af hændelser, der igangsætter den kommunale krisestyríngsorganisation i en eller flere kommuner samtidigt. Beredskab Fyn skal fra 1/ anbefale, at hændelser, der igangsætter den kommunale krisestyringsorganisation håndteres således. 1. Hændelsen medfører, at indsatsleder/ chefvagt i Beredskab Fyn enten orienterer kommunen eller orienteres af kommunen om behovet for at etablere den kommunale krisestyringsorganisation. 2. Chefvagten orienterer kommunaldirektør/ borgmester jf. kommunens alarmeringsliste 3. Chefvagten foranlediger, at der sendes én beredskabsfaglig medarbejder fra Beredskab Fyn til kommunens krisestyringsstab m.h.p at understøtte stabens arbejde. 4. Chefvagten orienterer beredskabschefen for Beredskab Fyn. 5. Beredskabschefen orienterer formanden for beredskabskommissionen og sikrer sig, at den relevante borgmester er orienteret. 6. Beredskabschefen indkalder, hvis behov formanden for beredskabskommissionen og den berørte borgmester/ borgmestre til møde (evt. telefonmøde) mhp. en orientering fra beredskabschefen om situationen samt evt. mhp. at lægge en pressestrategi for hændelsen, der om fornødent skal koordineres med den lokale beredskabsstab, hvis den er oprettet. 7. Beredskabschefen har ansvaret for løbende at orientere formanden for Beredskabskommissionen samt den berørte borgmester. Justeringer i den eksisterende kommunale beredskabsplan: Afledt af at Beredskab Fyn pr. 1/ etableres, bør kommunen gennemgå sin nuværende kommunale beredskabsplan bl.a. omkring alarmering og organisering af krisestyringsstaben i forhold til, at kommunen fra 1/ ingen beredskabschef eller beredskabsafdeling har. Denne justering bør være på plads senest 1/ De tilrettede beredskabsplaner ønskes fremsendt til RECJ@odense.dk senest 18/

98 Anbefalinger: Ejer kommunerne bemyndiger Beredskab Fyn til at foretage evt. hastende operative dispositioner jf. Beredskabsloven overalt inden for Beredskab Fyns ansvarsområde, ligesom Beredskab Fyn forpligtes til at orientere ejer kommunerne om evt. væsentlige operative beslutninger, der har været nødvendige at træffe så som nødindkvartering af nødstedte m.v. Ejer kommunerne bemyndiger samtidig Beredskabschefen for Beredskab Fyn eller dennes udpegede til at iværksætte den kommunale krisestyringsorganisation efter forudgående drøftelse med borgmester/ kommunaldirektør. Beredskabschefen foranlediger, at der straks foretages justeringer af den kommunale beredskabsplan med tilhørende alarmeringsliste. Ejer kommunen sikrer en fremadrettet forankring af beredskabsplanen og alarmeringslisten i lyset af, at de beredskabsfaglige medarbejdere overføres til Beredskab Fyn pr. 1/ Mogens Bjerregaard Beredskabschef 2

99 Bilag: Bilag 9 Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8694/16

100 Notat Til: IMU/Byrådet Kopi til: Rikke Berg/Direktionen Fra: Steen Søgaard 20. oktober 2015 Sags id: 14/21082 Bilag 1. Opsamling på borgermøder I forbindelse med Innovations- og Medborgerskabsudvalgets vedtagelse af visionerne for udvikling af Assens Kommunes lokalsamfund, og det dertil hørende forslag til model for lokalråd, er der i september og oktober måneder 2015 afholdt en række borgermøder. Borgermøderne har været geografisk spredt i Assens Kommune, og er afholdt i tidsrummet Der har været let forplejning til deltagerne. Der er afholdt borgermøder følgende steder: Tommerup St. den 8. september 2015 ca. 20 deltagere Flemløse den 9. september 2015 ca. 20 deltagere Assens den 15. september 2015 ca. 20 deltagere Frøbjerg den 29. september 2015 ca. 35 deltagere Vissenbjerg den 1. oktober 2015 ca. 40 deltagere Deltagerne på borgermøderne har været en blanding af borgere, primært fra nærområdet, Landdistriktsrådets bestyrelse og byrådet i Assens Kommune. Der har været pressedækning på mødet i Flemløse og tv-dækning af mødet i Frøbjerg. Møderne har haft en fast dagsorden, der har været gennemgående for samtlige møder. Der har været korte indlæg fra formanden for Innovations- og Medborgerskabsudvalget Charlotte Christiansen, fortællinger fra henholdsvis Jordløse og Verninge, borddiskussioner og fælles opsamling. Desuden er der blevet orienteret om Assens Kommunes tilbud til lokalrådene, både i opstarts- og driftsfasen. Oplæggene og de dertil hørende spørgsmål er blevet diskuteret flittigt og engageret, og der har været mange kommentarer, spørgsmål og ideer til både proces og modellen for lokalråd. Opsamling på spørgsmål fra borgermøderne Generelle tilbagemeldinger og spørgsmål fra borgerne: Vigtigt at Assens Kommune bibeholder tilskud til de eksisterende borgerforeninger, også efter Kontaktperson: Steen Søgaard - dir. tlf.: mobil nr.:

101 Er en udviklingsplan en betingelse for at kunne modtage driftsstøtte? Forslag om at hvert lokalråd har en politiker i bestyrelsen. Skal/kan der arbejdes med forskellige løsninger (mulighed for) i henholdsvis by og land? Hvordan sikrer vi (Assens Kommune?), at de små ikke drukner i selskab med de store? Vigtigt med inspiration på tværs. Husk de gode historier Kan der arbejdes med turnusordning med foreninger fremfor valg? Borgernes tilbagemeldinger på spørgsmålet Hvordan kan et lokalråd være medvirkende til at samle et lokalsamfund? : Lokalråd kan være stedet, hvor vi samler råd, foreninger, bestyrelser mv. under én hat. Lokalråd kan medvirke til at flere mindre lokalsamfund begynder at samarbejde. Lokalråd kan medvirke til at samle og forene bosætningsindsatser. Ved at facilitere et klyngesamarbejde. Ved at igangsætte initiativer for fællesskabet, lytte til ideer og fremføre disse. Ved at være lokalsamfundets talerør overfor Assens Kommune. Facilitere samlede fondsansøgninger Dialog- og mødeforum for de aktive Borgernes tilbagemeldinger på spørgsmålet Hvilke emner forestiller vi os, at et lokalråd kan arbejde med/forholde sig til? : Bosætningsspørgsmål og velkomst til nytilflyttede. Transport (infrastruktur). Fibernet/digital infrastruktur. Visionsplaner. Bidrage til finansiering af projekter. Borgerblad facebook fælles hjemmeside for fælles viden og kommunikation Kontaktperson: Steen Søgaard - dir. tlf.: mobil nr.: Side 2 af 6

102 Lokal vækst socialt ansvar Forskønnelse Ingen grænser for emner! Borgernes tilbagemeldinger på spørgsmålet Hvad kan lokalrådene bruge dialogen med politikerne til? : Dialogen mellem politikerne og borgerne kan styrke kendskabet til hinanden. Sikre at lokalrådets områder bliver hørt og inkluderet systematisk. Styrke nærdemokratiet Budget, udvikling, høringer Tidlig inddragelse Skabe interesse for udvikling Gensidig dialog. Opmærksomhedspunkter Følgende emner har før, under, eller efter borgermøderne, givet anledning til ekstra opmærksomhed. Disse opmærksomhedspunkter er indarbejdet i notatet til byrådets temadrøftelse. Sikring af ligeværdighed mellem by og land. o o Dette sikres blandt andet ved, at bysamfund over 1000 indbyggere nu sidestilles 100 % med landdistrikter og landsbyer. Dette gælder både på det økonomiske plan ved driftstilskud og puljemidler, og ved administrativ bistand. Af samme årsag forsvinder den økonomiske og administrative til Landdistriktsrådet pr. 1. januar Sikring af de nuværende borgerforeninger, herunder at de bibeholder det økonomiske driftstilskud. o o Forslaget til model for lokalråd indeholder en fortsat, men nedsat, støtte til de eksisterende borgerforeninger på kroner fra 1. januar Støtten betinges dog af en årlig afrapportering fra borgerforeningens generalforsamling, hvoraf det fremgår, hvem der er valgt til bestyrelsen det kommende år. Der er ligeledes mulighed for, at eksisterende borgerforeninger, der ønsker at overgå til lokalråd, fortsat kan opkræve kontingenter fra medlemmer. Kontaktperson: Steen Søgaard - dir. tlf.: mobil nr.: Side 3 af 6

103 Dette må dog ikke påvirke muligheden for, at ikke-medlemmer kan opstille til lokalrådets bestyrelse. Sikring af demokratiet i de kommende lokalråd. o Dette gøres blandt ved at der stilles betingelser for godkendelse af lokalråd. Eksempelvis skal et lokalråd afholde åbne generalforsamlinger og valghandlinger, hvor alle borgere i lokalrådets område er opstillings- og valgberettigede. Vigtigheden af indbyggertallet i et lokalråds dækningsområde. o Som det fremgår af notatet, er det vigtigt, at et lokalråd dækker et område med mindst 1500 indbyggere. Der er dog indarbejdet en række dispensationsmuligheder, så processen kan foregå gnidningsfrit og fleksibelt. Status på etableringsfasen Siden Innovations- og Medborgerskabsudvalgets brev til de eksisterende borgerforeninger blev sendt, og samtidig offentliggjort på Assens Kommunes hjemmeside, har der været igangsat processer i flere af Assens Kommunes lokalsamfund. Samtidig har de fem borgermøder omkring lokalråd affødt debatter og processer i mange flere lokalsamfund. Status på disse processer er følgende (pr. 20. oktober 2015): Aarup: Har afholdt fællesmøde i september med deltagelse af repræsentanter fra en række lokale foreninger og repræsentanter fra landsbyen Kerte. Jf. referat fra mødet repræsenterede deltagerne ikke deres foreninger, men sig selv. Essensen af mødet er, at der skal dannes en byforening i og for Aarup alene. Denne skal bestå af repræsentanter fra foreninger, erhvervsliv og almindelige borgere. Der indkaldes til møde for dannelse af byforeningen den 27. oktober Byforeningen kan efterfølgende deltage i etablering af et lokalråd omkring Aarup. Dette kræver, jf. referatet, at de små landsbyer har deres egen borgerforening, som forholder sig til landsbyens gøremål og aktiviteter. Assens: Deltagere i borgermødet i Assens gav udtryk for interesse for at deltage i etablering af lokalråd, og tog mødekit med fra mødet. Brylle: Har igangsat proces med at udforme vedtægter for et kommende lokalråd. Kontaktperson: Steen Søgaard - dir. tlf.: mobil nr.: Side 4 af 6

104 Glamsbjerg: Vil gerne indgå i processen, men efterlyser udspil fra Assens Kommune. Har (angiveligt) været i dialog med Køng, Gummerup og Flemløse angående fælles lokalråd. Helnæs: Helnæs Beboerforening ser flere mulige samarbejdsområder, som de vil afsøge : Helnæs, Dreslette og Sønderby Sogne, inkl. Ebberup. Ca indbyggere. (Dette forslag er det nærmeste Helnæs kommer på forslaget/tilbagemeldingen fra Thorøhuse. Thorøhuse ligger dog i Kærum sogn, og er således ikke omfattet af forslaget fra Helnæs). Helnæs og Dreslette Sogne med ca indbyggere Helnæs Sogn alene med ca. 230 indbyggere. Jordløse: Er positive overfor processen, og vil gerne indgå i et samarbejde/lokalråd med Haarby. Har dog ikke haft dialog med Haarby. Rørup/Grønnemose: Bestyrelsen i Rørup Sogneforening meldte skriftligt tilbage, at den naturlige sammenhæng ses med Aarup. Bestyrelsen vil gerne samarbejde med Aarup, men ser et eget lokalråd i samarbejde mellem Grønnemose, Ålsbo, Hækkebølle, Rørup, Gribsvad og Etterup som bedste løsning. Thorøhuse: Meldte skriftligt tilbage, at de ville gå positivt ind i processen. Thorøhuse Bylaug og Thorøhuse Forsamlingshus peger i fællesskab på samarbejde med Kærum, Søby, Sønderby, Gamtofte samt Helnæs sogn. Tommerup og Tommerup St.: Der blev afholdt borgermøde den 8. oktober, hvor der deltog omkring 70 borgere fra Tommerup og Tommerup St. Borgermødet var foranstaltet af en række private borgere fra Tommerup St. Kontaktperson: Steen Søgaard - dir. tlf.: mobil nr.: Side 5 af 6

105 Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal indkalde til stiftende generalforsamling for etablering af et fælles lokalråd for begge Tommerup-byerne. Stiftende generalforsamling afholdes den 26. november. Verninge: Er positive overfor processen, og er i gang med at se på vedtægter. Ønsker dog ikke at etablere lokalråd oveni den eksisterende Borgerforening. Vissenbjerg: Her meldte Kultur- og Borgerforeningen hurtigt tilbage, at de gerne deltog i etablering af et lokalråd. Efter borgermødet har foreningen fået tilsendt en fortegnelse over foreninger i og omkring Vissenbjerg. Kontaktperson: Steen Søgaard - dir. tlf.: mobil nr.: Side 6 af 6

106 Bilag: Bilag 8 Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8692/16

107 Opsamling fra temadrøftelserne vedr. ny struktur for lokalsamfundsarbejdet i Assens Kommune. Nedenstående 12 punkter opsummerer diskussionerne i de fem diskussionsgrupper: 1) I den nye struktur for samarbejdet mellem Assens Kommune og lokalsamfundene er det vigtigt med en tydelig geografisk struktur. En sådan geografiske struktur kan eksempelvis kan tage udgangspunkt i sogne, skoledistrikter eller noget tredje. 2) I en ny struktur for samarbejdet mellem Assens Kommune og lokalsamfundene er det nødvendigt at afsætte økonomiske ressourcer, eksempelvis til puljer og udviklingsmidler. Yderligere fremhæves det, at det er vigtigt med økonomisk ligeværdighed mellem de forskellige lokalråd - også trods uensartet geografisk størrelse, befolkningstal og aktivitetsniveau. 3) I en ny struktur for samarbejdet mellem Assens Kommune og lokalsamfundene er det vigtigt, at der er en politisk struktur, der sikrer politisk opbakning og ejerskab. Mange fremhævede dialogmøder som en styrke ift. dialogen med lokalrådene. Det skal dog også nævnes, at dialogmøderne ikke blot skal kopieres fra enten Vordingborg eller Silkeborg Kommune, men bør tilpasses Assens Kommune. Der ses positivt på, at initiativretten til dialogmøder ligger hos lokalrådene, mens det er en forpligtigelse, at politikerne deltager. 4) I en ny struktur for samarbejdet mellem Assens Kommune og lokalsamfundene er det vigtigt med en tydelig struktur, der skal sikre den administrative opbakning til den lokale udvikling og drift. Herunder kan det diskuteres, hvorvidt der skal etableres en by-ansvarlig -ordning eller lign. N.B: Fælles for punkt 3 og 4 er, at arbejdsgangene og beslutningsprocesserne i den politiske og administrative organisation skal tydeliggøres for at sikre gennemsigthed og tillid. 5) Den nye struktur for samarbejdet mellem Assens Kommune og lokalsamfundene skal skabe ligeværdighed ved at involvere alle lokalsamfund og områder uanset størrelse. 6) En ny struktur for samarbejdet mellem Assens Kommune og lokalsamfundene skal understøtte netværk mellem lokalrådene for blandt andet at sikre erfaringsudveksling, sammenhængskraft og fælles udvikling. 7) En ny struktur for samarbejdet mellem Assens Kommune og lokalsamfundene skal bibeholde de borgergrupper, der allerede eksisterer dags dato. 8) En ny struktur for samarbejdet mellem Assens Kommune og lokalsamfundene skal være båret af frivillighed/bottom-up processer for at skabe bæredygtighed og ejerskab. 9) En ny struktur for samarbejdet mellem Assens Kommune og lokalsamfundene kan/bør indeholde lokale udviklingsplaner som indsatsområder.

108 10) En ny struktur for samarbejdet mellem Assens Kommune og lokalsamfundene skal indeholde høringsret for lokalrådene. 11) En ny struktur for samarbejdet mellem Assens Kommune og lokalsamfundene kan indeholde et årshjul eller årlig struktur for samarbejdet eksempelvis igennem hhv. administrative og politiske årsmøder. Herunder skal der også afholdes et fælles årsmøde for alle lokalrådene. Løbende uddannelse af lokalrådene. 12) I udviklingsprocessen samt implementeringen af en ny struktur for samarbejdet mellem Assens Kommune og lokalsamfundene skal der udarbejdes en kogebog med vejledning og inspiration til eksempelvis vedtægter til lokalrådene m.v. Denne kogebog skal på sin vis klæde de nye lokalråd på til opgaven.

109 Bilag: 9.9. Bilag 7 Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8689/16

110 Bemærkninger til vigtige emner i høringssvarene 1. Ens organisering på tværs af byer og mindre lokalområder: I et af høringssvarene stilles spørgsmålstegn ved relevansen af ens organisering på tværs af lokalsamfund: Hvorfor kommer der netop nu forslag om en organisering som lokalråd for alle, når det generelt er de bynære samfund, der i dag ikke er organiserede med lokale borgergrupper, Bylaug eller lokalråd? Administrationen bemærker, at modellen for lokalråd netop tilgodeser hensynet til dialog og samarbejde med alle lokalsamfund i Assens Kommune. Det gælder både de områder, hvor der i dag findes borgergrupper, landsbylaug, m.v., og de lokalområder i både land og by, hvor der ikke findes sådanne sammenslutninger af borgere. Modellen tager derfor afsæt i en organisering, der sidestiller by og land, og hvor der sikres bedst mulig demokratisk repræsentation for alle borgere. 2. Etablering af Byforum: I et af høringssvarene foreslås etablering af et Byforum, der kan samarbejde med Landdistriktsrådet: Hvorfor anvender man ikke Landdistriktsmodellen og opretter et parallelt Byforum, der kan samle by-grupperne og arbejde på tværs i og mellem byerne og med Landdistriktsrådet og landsbyer og landdistrikter? I stedet foreslår kommunen, at det eksisterende tværgående forum for landsbyerne, altså Landdistriktsrådet, skal nedlægges. Administrationen bemærker, at Model for lokalråd i Assens Kommune bygger på ønsket om et ligeværdigt og ensartet samarbejde med og mellem samtlige lokalsamfund i Assens Kommune. Et sådant samarbejde vurderes bedst sikretuden en opsplitning i forskellige interesseorganisationer, der eksempelvis taler på vegne af enten landsbyer eller større bysamfund. Desuden sigter modellen mod at minimere antallet af organisatoriske overbygninger for at mindste bureaukratiet og afstanden mellem politikerne og de enkelte lokalråd. Endvidere bemærker administrationen, at Model for lokalråd i Assens Kommune ikke indebærer nedlæggelse af Landdistriktsrådet. Landdistriktsrådet er en selvstændig forening med vedtægter og bestyrelse, og således 100 % uafhængig af Assens Kommune. Modellen lægger op til, at der fremover ikke gives selvstændig driftsstøtte til Landdistriktsrådet eller andre organisatoriske overbygninger. Dette sker af hensyn til lighedsprincippet mellem by og land, men Landdistriktsrådet kan naturligvis fortsætte, såfremt medlemmerne ønsker dette. 3. Processen frem mod høringsudkastet: I høringssvaret fra Landdistriktsrådet undrer rådet sig over ikke at være blevet involveret mere i processen end et møde i september 2014 og så et temamøde på rådhuset den 20. januar 2015.

111 Administrationen henviser til procesbeskrivelsen, der er beskrevet tidligere i denne sagsfremstilling. Af denne fremgår borgerinvolvering i det samlede forløb fra processens start og frem til modellen sendes i høring. 4. Etablering og godkendelse af lokalråd I et høringssvar foreslås det, at de nuværende landsbylaug, borgergrupper, m.v. godkendes som lokalråd, og at gruppernes repræsentative legitimitet godtgøres gennem fremsendelse af referat fra den årlige generalforsamling. I samme høringssvar foreslås det, at der i stedet for lokalråd etableres klynge-samarbejde mellem nærliggende lokalområder. Administrationen bemærker, at godkendelse af de nuværende landsbylaug, borgergrupper, m.v. som lokalråd kan være problematisk, da størstedelen af disse er medlemsforeninger og derfor kun kan siges at være repræsentative for medlemmernes holdninger. Derudover vil en sådan godkendelse heller ikke kunne sikre andre interessenters mulighed for at blive inkluderet, herunder ældreforeninger, idrætsforeninger, m.fl.. Mulighed for omdannelse af landsbylaug, borgergrupper, m.v. til lokalråd har været fremhævet af borgere som et ønske i den afviklede dialogproces. Derfor er der i modellen for lokalsamfund i Assens Kommune indarbejdet en mulighed for, at eksisterende borgerforeninger, m.v. kan omdannes til lokalråd. For at blive godkendt som lokalråd kræver det imidlertid, at den eksisterende borgerforening afholder en åben og stiftende generalforsamling, hvor enhver borger i lokalrådets dækningsområde kan opstille til bestyrelsen. Det må altså ikke være en betingelse for opstilling, at man er medlem af den/eller en af de foreninger, der tager initiativ til oprettelse af lokalrådet. Dette er for at sikre, at lokalrådet bliver en demokratisk forening med mulighed for at tale på vegne af hele lokalområdet. Dette fordrer samtidig, at der ikke opkræves medlemskontingent i lokalrådet. Modellen lægger imidlertid op til, at det mistede kontingent kan indhentes på anden måde, eksempelvis gennem etablering af en støtteforening eller lignende. I henhold til klynge-samarbejde bemærker administrationen, at en sådan mulighed også foreligger i Model for lokalråd i Assens Kommune. Eksempelvis har etablerede borgerforeninger, m.v. mulighed for at danne et fælles lokalråd, der dækker alle deres respektive områder. På den vis kan de nuværende borgerforeninger fortsætte deres aktiviteter - også med fastholdelse af medlemskontingent. Der skal indkaldes til stiftende generalforsamling i det nye lokalråd. Igennem et sådant fælles lokalråd kan to eller flere etablerede borgerforeninger gå sammen om eksempelvis større strategiske indsatser, og derved løfte samarbejdet via lokalrådet. Der er naturligvis også mulighed for, at to eller flere lokalråd kan arbejde sammen om andre, specifikke samarbejdsprojekter/interesseområder.

112 I et høringssvar stilles også spørgsmålstegn ved afsnittet om automatisk medlemskab af et lokalråd: Det er ikke rimeligt, at folk bare kan møde op på en generalforsamling og skabe en skæv debat, uden at have taget aktivt stilling til foreningen, ved et medlemskab. Administrationen henviser til ovenstående bemærkninger, og understreger samtidig vigtigheden af, at de kommende lokalråd bliver åbne demokratiske foreninger uden kontingenter. Til gengæld kan de nuværende borgerforeninger, landsbylaug, m.v. fortsætte uændret med medlemskontingenter, samtidig med at borgerforeningen, landsbylauget, m.v.er en del af et lokalråd. Det er således udelukkende lokalrådet, der skal være åbent, demokratisk og uafhængigt af kontingentindtægter. 5. Størrelsen på befolkningsgrundlaget i de kommende lokalråd: I et høringssvar spørges der til størrelsen af befolkningsgrundlaget for et lokalråd: Hvis Bågø godkendes (som lokalråd) med 21 beboere, hvordan vil man så stille sig til eksempelvis Magtenbølle med 50 indbyggere, men et ligeligt tilhørsforhold til såvel Skallebølle eller Skalbjerg? Administrationen bemærker, at Model for lokalråd i Assens Kommune indeholder mulighed for, at eksempelvis Bågø kan godkendes som selvstændigt lokalråd. Dette skyldes Bågøs geografiske særstatus som ø. Magtenbølle ligger strategisk fint i forhold til at indgå i et lokalrådssamarbejde med eksempelvis Skalbjerg, Bred, Skallebølle eller andre nærtliggende lokalsamfund. Det skal endvidere bemærkes, at Model for lokalråd i Assens Kommune giver mulighed for, at lokalråd med færre end 1200 borgere kan godkendes. Dette kræver dog, at alle samarbejdsmuligheder i nærområdet er afsøgt med negativt resultat. 6. Opgaver for et lokalråd: I et høringssvarpåpeges det, at et af Assens Kommunes argumenter for Model for lokalråd i Assens Kommune er: At have en tydelig adresse, hvortil man kan sende høringsoplæg o. lign. til lokal videreformidling. I høringssvaret fremgår endvidere, at denne postkontor-funktion vil virke negativt på rekruttering af medlemmer til lokalrådet, og at den er overflødig, da de nuværende borgergrupper, m.v. kan løfte denne opgave. Administrationen bemærker, at modellen lægger op til, at et lokalråd er en vigtig dialogpartner, og derved har mulighed for at behandle et høringsoplæg, og eventuelt indkalde borgerne til et borgermøde desangående, så forslaget kan debatteres i lokalsamfundet. Der er dog ikke tale om en forpligtelse for lokalrådet. 7. Ny struktur for samarbejde: I et høringssvar foreslås etablering af: a) Et Byforum der organiserer alle byer over 1000 indbyggere

113 b) To årlige møder mellem bestyrelserne i Byforum og Landdistriktsrådet og med kommunal deltagelse Desuden foreslås der etableret et mere formaliseret mødeforum mellem disse to fora, hvor en paraplylignende organisation med formandskaberne for de to fora mødes med IMU og TMU. Administrationen bemærker, at en struktur med henholdsvis et Landdistriktsråd og et Byforum vil øge risikoen for et modsætningsforhold mellem by og land, og dermed kunne vanskeliggøre samarbejdet mellem by og land både lokalt og på overordnet kommunalt plan. Administrationen bemærker endvidere, at der på efterårets borgermøder fra flere sider blev tilkendegivet, at en paraplyoverbygning ville blive betragtet som en unødvendig bureaukratisk overbygning 8. De nuværende puljemidler Det fremhæves i høringssvar, at en fortsættelse af de nuværende puljemidler er vigtig, og et specifikt høringssvar foreslår desuden at det fremover skal være bestyrelserne i Landdistriktsrådet og et nyt Byforum, der skal indstille puljemidler til uddeling. Administrationen bemærker, at Model for lokalråd i Assens Kommune lægger op til, at de nuværende puljemidler fortsat skal kunne anvendes til at understøtte lokale udviklingsaktiviteter. I beskrivelsen af modellen nævnes specifikt Pulje til samlingssteder og Lokalsamfundspuljen. Det bemærkes endvidere, at indstillingsretten fremover vil være administrativ. Bevillingsretten fastholdes i Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 9. Dialogmøderne I et høringssvarfremhæves det, at politikerne i Assens Byråd ikke kan honorere intentionerne om et årligt møde med lokalrådene, når der opereres med et ønsket antal på lokalråd. Administrationen bemærker, at Model for lokalråd i Assens Kommune indebærer ét årligt møde mellem en gruppe af politikere på 5-6 personer og et lokalråd. Ved et antal på 20 lokalråd vil det forventeligt medføre 4 årlige møder per byrådsmedlem. En sådan mødeaktivitet vurderes overkommeligt og praktiseres med succes i blandt andet Vordingborg Kommune. I et andet høringssvar foreslås det, at: Vi vil i relation til den løbende dialog mellem centerbyernes lokalråd og Assens Kommune foreslå, at de mødes 2 gange årligt. Til det ene årlige møde indkaldes alle medlemmerne af centerbyernes lokalråd til et møde med Assens Byråd. Til det andet årlige møde mødes Økonomiudvalget, Innovations og Medborgerskabsudvalget og for- og næstformændene for lokalrådene.

114 Administrationen bemærker, at den politiske vision om en kontinuerlig, systematisk og involverende dialog mellem de enkelte lokalråd og politikerne i Assens Kommune vanskeligt kan efterleves gennem et årligt stormøde for samtlige lokalråd og det samlede byråd, og ligeledes via et årligt møde, hvor kun formænd og næstformænd mødes med udvalgte politiske udvalg. Model for lokalråd i Assens Kommune opererer med en årlig temadag for samtlige lokalråd, politikere og andre aktive medborgere. Derudover opererer modellen med tæt dialog mellem det enkelte lokalråd og skiftende sammensatte grupper af politikere fra byrådet. Dette for at sikre, at samtlige lokalråd oplever politisk og lokal interesse samt den nære dialog. 10. Samarbejdet i lokalrådet I et høringssvar pointeres det, at det er vigtigt, at der skabes ligeværd mellem alle medlemmer af lokalrådene: For os, som er en mindre landsbyforening, er det et must, at lokalrådene består af forskellige by- og landsbyforeninger, som uanset størrelse (det borgerantal de repræsenterer) har samme formelle vægt i samarbejdet. Administrationen bemærker hertil, at det enkelte lokalråd via dets vedtægter har mulighed for både at sikre demokratiet og en eventuel mindretalsbeskyttelse. Eksempelvis ved at indskrive i vedtægterne, at lokalrådets bestyrelse skal vælges udfra en fordelingsnøgle, der sikrer alle lokalområders repræsentation.

115 Bilag: 9.8. Bilag 6a-6x_2 Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8686/16

116

117

118

119

120

121 From: L. Renè Korsgaard Sent: 15 Dec :04: To: landdistrikter Subject: Høringsvar fra Helnæs Importance: Normal Assens Kommune Rådhus Allé Assens Høringsvar fra Helnæs vedr. etablering af lokalråd Helnæs Beboerforening kan ikke støtte det fremsendte høringsforslag vedr. etablering af lokalråd i Assens kommune. Sammen med andre borgergrupper deltog Beboerforeningen i et informations- og diskussions-møde i Landdistriktsrådet den 18. nov. og fremsatte dér en række synspunkter om høringsforlaget. Efterfølgende er der i regi af Landdistriktsrådet udarbejdet et høringssvar af Landdistriktsrådets bestyrelse, og som fuldt dækker vore synspunkter. Vi finder det specielt uheldigt og unødvendigt, at ændre strukturen for samarbejdet på landdistriktsområdet, når hovedformålet er at etablere noget lignende for byerne. Man skal også være opmærksom på, at det arbejde, der foregår i lokalområderne, er frivilligt. En delegering af den lokale repræsentation til et lokalråd for et større område vil helt sikkert formindske interessen og den nære, frivillige indsats. Med venlig hilsen L. Renè Korsgaard Helnæs by Vej. 60. Helnæs Ebberup rene-korsgaard@hotmail.com Mobil:

122 From: Bjarne Stenhøj Hansen Sent: 15 Dec :07: To: landdistrikter Subject: Høring af model for lokalråd Importance: Normal Vedr. Høring af model for lokalråd Jeg har med interesse læst model for lokalråd i Assens Kommune - og har flg. bemærkning: Med venlig hilsen Bjarne Stenhøj Hansen Skalbjerg Boldklub Jeg glæder mig over, at der tages initiativ til etablering af lokalråd i hele kommunen - hvor vi som lokalsamfund sikres en kontinuerlig dialog med både politikere og administrative medarbejdere i Assens Kommune, hvilket vi finder ikke er til stede i dag. Jeg ser potentialet i etablering af et lokalråd, der også kan blive et gensidigt samtaleforum for de mange lokale kræfter, der arbejder stærkt og godt med hvert sit! Et lokalråd med bred repræsentation, så der potentielt kan skabes større gensidig synlighed og kendskab, fælles inspiration og motivation, vidensdeling om projekthåndtering og -økonomiske muligheder samt muligheden for i fællesskab at have muligheden for at skabe indsatser, der gavner både land og by. Jeg har deltaget i det første orienteringsmøde i Vissenbjerg - og planlægger at tage kontakt til relevante foreninger i området med henblik på at drøfte mulige samarbejder og fælles etablering af et lokalråd. Jeg planlægger også at kontakte den arbejdsgruppe, der blev nedsat ifm. november-mødet i Vissenbjerg.

123

124 From: Bolette Eggers Sent: 17 Dec :56: To: Steen Søgaard Subject: Bolette. Høringssvar. Attachments: Høringssvar fra Thorøhuse Borgergruppe.docx Hej Steen. Vores høringsskrivelse blev vedtaget med en lille ændring. At det blev understreget med sort: -at landdistriktsrådet ikke skal nedlægges og beholde den årlige bevilling. Derfor sender jeg en et nyt høringssvar. KH Bolette.

125 Høringssvar fra Thorøhuse Borgergruppe: (Thorøhuse Bylaug og Thorøhuse Forsamlingshus) I Thorøhuse har vi to foreninger, der arbejder godt sammen. De har eksisteret længe før borgergrupperne blev dannet i Forsamlingshuset tager sig af alle de sociale aktiviteter: Fællesspisning, IT-undervisning, Sy og Strik, Kortspil, Juletræsfest, Nytårsfest, St. Hansfest. Koncerterne i huset med folkemusik trækker både lokale og gæster udefra. Også en Cabaret med aktører fra byen er det blevet til de sidste 2 år. Derudover har Forsamlingshuset udlejning af huset og det frivillige arbejde med at vedligeholde huset. Bylauget tager sig af kontakten med Assens Kommune i fællesanliggender: fx borgermøder om Lokalplan, Saveregistrering, Fibernet m.m. I den kulturelle afdeling har Bylauget haft fx premiere på film om Harald Plum, premiere på bog om Harald Plum med forfatteren, opdatering og nyudgivelse af Thorøhusebogen. Bylauget har derudover ansvaret for badebroen, som koster mange penge i vedligeholdelse, men er til stor gælde hele året for byens borgere og mange andre udefra. Bylauget udgiver den lille avis Thorøhuse Posten 4 gange årligt. Redaktøren er en frivillig thorøhuser, som også er webmaster for byens hjemmeside. I 2007, da Landdistriktsrådet blev dannet, fik vi nogle år senere dannet Thorøhuse Borgergruppe, som modtog den årlige bevilling på 5000-kr., nu 7500,-kr. fra Assens Kommune via Landdistriktsrådet. Denne bevilling har vi brugt til mange gode fælles interesser: fx græsslåning ved parkeringspladsen ved Forsamlingshuset, bordbænkesæt til gæster på græsområdet ved Forsamlingshuset, Vestfynskoret til juletræsfesten, tilskud til trykning af Thorøhuse Posten som kommer 4 gange årligt til alle husstande. Denne Landsbyorganisation har været og er særdeles levedygtig for vores lille samfund og medvirker til at vi har et fællesskab. Vi kender hinanden, passer på hinanden og mødes efter behov. Derfor er det vigtigt for os at fastholde denne organisation i det lille samfund. Den årlige pulje fra Kommunen er med til at vi sammen kan gøre noget mere for vores lille samfund. Det betyder ikke at vi ikke kan støtte op om det ny strukturforslag om Lokalråd. Vi kunne fx godt danne en klynge med Helnæs-Ebberup-Sønderby-Saltofte-Thorøhuse ( ca personer) som skulle mødes to gange om året og drøfte fælles anliggender fx trafik og indkørsel til Genbrugspladsen, som vi ønsker omlagt via Stejlebjergvej, busforbindelsen 260, cykelsti på den nedlagte jernbane, stisystemer, der hænger sammen m.m. Og det årlige møde med de lokale relevante politikere. Men vi mener og siger: -at vi skal beholde det nære: Thorøhuse Borgergruppe med det årlige tilskud, som det er nu. -at landdistriktsrådet ikke skal nedlægges og beholde den årlige bevilling. -at den ny struktur med Lokalråd er vigtigst for byerne i Kommunen. På vegne af Thorøhuse Borgergruppe: Bolette Eggers.

126 Høringssvar fra Thorøhuse Borgergruppe: (Thorøhuse Bylaug og Thorøhuse Forsamlingshus) I Thorøhuse har vi to foreninger, der arbejder godt sammen. De har eksisteret længe før borgergrupperne blev dannet i Forsamlingshuset tager sig af alle de sociale aktiviteter: Fællesspisning, IT-undervisning, Sy og Strik, Kortspil, Juletræsfest, Nytårsfest, St. Hansfest. Koncerterne i huset med folkemusik trækker både lokale og gæster udefra. Også en Cabaret med aktører fra byen er det blevet til de sidste 2 år. Derudover har Forsamlingshuset udlejning af huset og det frivillige arbejde med at vedligeholde huset. Bylauget tager sig af kontakten med Assens Kommune i fællesanliggender: fx borgermøder om Lokalplan, Saveregistrering, Fibernet m.m. I den kulturelle afdeling har Bylauget haft fx premiere på film om Harald Plum, premiere på bog om Harald Plum med forfatteren, opdatering og nyudgivelse af Thorøhusebogen. Bylauget har derudover ansvaret for badebroen, som koster mange penge i vedligeholdelse, men er til stor gælde hele året for byens borgere og mange andre udefra. Bylauget udgiver den lille avis Thorøhuse Posten 4 gange årligt. Redaktøren er en frivillig thorøhuser, som også er webmaster for byens hjemmeside. I 2007, da Landdistriktsrådet blev dannet, fik vi nogle år senere dannet Thorøhuse Borgergruppe, som modtog den årlige bevilling på 5000-kr., nu 7500,-kr. fra Assens Kommune via Landdistriktsrådet. Denne bevilling har vi brugt til mange gode fælles interesser: fx græsslåning ved parkeringspladsen ved Forsamlingshuset, bordbænkesæt til gæster på græsområdet ved Forsamlingshuset, Vestfynskoret til juletræsfesten, tilskud til trykning af Thorøhuse Posten som kommer 4 gange årligt til alle husstande. Denne Landsbyorganisation har været og er særdeles levedygtig for vores lille samfund og medvirker til at vi har et fællesskab. Vi kender hinanden, passer på hinanden og mødes efter behov. Derfor er det vigtigt for os at fastholde denne organisation i det lille samfund. Den årlige pulje fra Kommunen er med til at vi sammen kan gøre noget mere for vores lille samfund. Det betyder ikke at vi ikke kan støtte op om det ny strukturforslag om Lokalråd. Vi kunne fx godt danne en klynge med Helnæs-Ebberup-Sønderby-Saltofte-Thorøhuse ( ca personer) som skulle mødes to gange om året og drøfte fælles anliggender fx trafik og indkørsel til Genbrugspladsen, som vi ønsker omlagt via Stejlebjergvej, busforbindelsen 260, cykelsti på den nedlagte jernbane, stisystemer, der hænger sammen m.m. Og det årlige møde med de lokale relevante politikere. Men vi mener og siger: -at vi skal beholde det nære: Thorøhuse Borgergruppe med det årlige tilskud, som det er nu. -at landdistriktsrådet ikke skal nedlægges og beholde den årlige bevilling. -at den ny struktur med Lokalråd er vigtigst for byerne i Kommunen. På vegne af Thorøhuse Borgergruppe: Bolette Eggers.

127 Bilag: 9.7. Bilag 6a-6x Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8685/16

128 From: Susanne Aabroe Jensen Sent: 27 Nov :31: To: landdistrikter Subject: Høring vedr. lokalråd Attachments: høring ved lokalråd den docx Se vedhæftet. Med venlig hilsen Susanne Aabroe Jensen Langemosevej Assens tlf

129 Lokalforeningen for Salbrovad og omegn Fmd. Hans Jørgen Larsen 5610 Assens Den Høring vedr. model for lokalråd i Assens kommune: Model for høring er blevet drøftet på bestyrelsesmøde den , hvorfor Lokalforeningen for Salbrovad og omegn (herefter omtalt som LFS) ønsker at afgive høringssvar til det fremsendte materiale. Vedr. de kommende lokalråds størrelse: LFS stiller sig skeptisk over for ønsket om, at kommende lokalråd skal være på min borgere. Vi repræsenterer et geografisk stort område, som til gengæld er tyndt befolket. Vores nuværende lokalforening repræsenterer måske i omegnen af borgere, det er til gengæld de borgere som har en tilknytning og en interesse for området. Et Lokalråd med 1200 borgere kan efter vores vurdering, blive en uhomogen gruppe, som ikke nødvendigvis har sammenfaldende interesser, nogen gange måske endda modstridende. Mange små lokalsamfund, herunder vores, har et bylaug, borgergruppe osv. for at arbejde for lige præcis det områdes interesser. Vedr. økonomi: Under hensyn til ovenstående, er vi i sagens natur meget kede af, at høre at Asens kommune ønsker at reducere det årlige tilskud til de lokale borgerforeninger fra til kr LFS er i lighed med andre mindre borgerforeninger afhængig af et årligt tilskud, således der er økonomi til at iværksætte nye tiltag i området. Det er i forvejen ikke noget stort tilskud som ydes, men alligevel betyder en 1/3 del reduktion noget! Konsekvensen af at nedsætte tilskuddet kan være, at LFS er nødt til at reducere i aktiviteterne, eller konsekvent kun satse på de aktiviteter som er økonomisk selvbærende, hvilket betyder at det kan blive mere vanskeligt at starte nye tiltag op, pga. risikoen for økonomiske tab. Vedr. etablering af Lokalråd: Det er for LFS uinteressant, at arbejde med etablering af Lokalråd. Vi lægger i forvejen et kæmpe arbejde i, at udvikle, igangsætte og fastholde aktiviteter i LFS, at skulle kanalisere den samme energi over i etablering af et Lokalråd er ikke en mulighed.

130 Vores Lokalforening er allerede etableret og er et forum for hele lokalområdet og ikke en medlemsforening. Hvis andre områder i nærheden tænker vores område ind som et naturligt område i fht. etablering af et nyt Lokalråd, vil vi naturligvis give vores sympati og moralske støtte til dette, men i første omgang nok heller ikke mere end det. Samarbejde med Assens kommune: Vi i LFS vil meget gerne samarbejde med Assens kommune omkring udviklingsplaner og udviklingsperspektiver og ser os fuldt ud i stand til, at løfte samarbejdet op, med et niveau eller 2 (!) når dette er påkrævet. Vi i LFS stiller til alle tider meget gerne op til dialogmøder, f.eks. omkring infrastruktur, udviklingsstrategier, bosætningsindsatser osv. Der er vel ingen som kender det område vi bor i, bedre end os som bor her. Sammenfattende: Vi kan i LFS ikke umiddelbart se, at etablering af større lokalråd kan blive et aktiv eller en gevinst for vores lokalområde. Vi tror på, at den mangfoldighed og det engagement som er rundt omkring i de små samfund, lige præcis er båret af kærligheden og det indgående kendskab til det specifikke område. Vi vil gerne lære af hinanden og kigge til hvordan andre områder gør noget, men de tiltag som gøres et sted, er ikke nødvendigvis overførebare til et andet. Det er for os i LFS og formentlig også i rigtig mange andre små lokalsamfund rigtig vigtigt, at vi bliver bakket op i de tiltag vi gør og hjulpet i vores arbejde med det. Vi har ikke brug for yderlige kommunale krav om dette og hint, eller at få lagt en ramme ned om vores arbejde. Ligesom det i det fremsendte materiale ser ud til, at det implicit indgår at politikerne fremover kun ønsker at være i dialog med Lokalrådene. Grundlæggende stiller vi os nok uforstående over for, hvad det er et lokalråd skal kunne, som vi ikke allerede kan i vores eksisterende Lokalforening for Salbrovad og Omegn. På vegne af Lokalforeningen For Salbrovad og Omegn Hans Jørgen Larsen, Formand.

131 Lokalforeningen for Salbrovad og omegn Fmd. Hans Jørgen Larsen 5610 Assens Den Høring vedr. model for lokalråd i Assens kommune: Model for høring er blevet drøftet på bestyrelsesmøde den , hvorfor Lokalforeningen for Salbrovad og omegn (herefter omtalt som LFS) ønsker at afgive høringssvar til det fremsendte materiale. Vedr. de kommende lokalråds størrelse: LFS stiller sig skeptisk over for ønsket om, at kommende lokalråd skal være på min borgere. Vi repræsenterer et geografisk stort område, som til gengæld er tyndt befolket. Vores nuværende lokalforening repræsenterer måske i omegnen af borgere, det er til gengæld de borgere som har en tilknytning og en interesse for området. Et Lokalråd med 1200 borgere kan efter vores vurdering, blive en uhomogen gruppe, som ikke nødvendigvis har sammenfaldende interesser, nogen gange måske endda modstridende. Mange små lokalsamfund, herunder vores, har et bylaug, borgergruppe osv. for at arbejde for lige præcis det områdes interesser. Vedr. økonomi: Under hensyn til ovenstående, er vi i sagens natur meget kede af, at høre at Asens kommune ønsker at reducere det årlige tilskud til de lokale borgerforeninger fra til kr LFS er i lighed med andre mindre borgerforeninger afhængig af et årligt tilskud, således der er økonomi til at iværksætte nye tiltag i området. Det er i forvejen ikke noget stort tilskud som ydes, men alligevel betyder en 1/3 del reduktion noget! Konsekvensen af at nedsætte tilskuddet kan være, at LFS er nødt til at reducere i aktiviteterne, eller konsekvent kun satse på de aktiviteter som er økonomisk selvbærende, hvilket betyder at det kan blive mere vanskeligt at starte nye tiltag op, pga. risikoen for økonomiske tab. Vedr. etablering af Lokalråd: Det er for LFS uinteressant, at arbejde med etablering af Lokalråd. Vi lægger i forvejen et kæmpe arbejde i, at udvikle, igangsætte og fastholde aktiviteter i LFS, at skulle kanalisere den samme energi over i etablering af et Lokalråd er ikke en mulighed.

132 Vores Lokalforening er allerede etableret og er et forum for hele lokalområdet og ikke en medlemsforening. Hvis andre områder i nærheden tænker vores område ind som et naturligt område i fht. etablering af et nyt Lokalråd, vil vi naturligvis give vores sympati og moralske støtte til dette, men i første omgang nok heller ikke mere end det. Samarbejde med Assens kommune: Vi i LFS vil meget gerne samarbejde med Assens kommune omkring udviklingsplaner og udviklingsperspektiver og ser os fuldt ud i stand til, at løfte samarbejdet op, med et niveau eller 2 (!) når dette er påkrævet. Vi i LFS stiller til alle tider meget gerne op til dialogmøder, f.eks. omkring infrastruktur, udviklingsstrategier, bosætningsindsatser osv. Der er vel ingen som kender det område vi bor i, bedre end os som bor her. Sammenfattende: Vi kan i LFS ikke umiddelbart se, at etablering af større lokalråd kan blive et aktiv eller en gevinst for vores lokalområde. Vi tror på, at den mangfoldighed og det engagement som er rundt omkring i de små samfund, lige præcis er båret af kærligheden og det indgående kendskab til det specifikke område. Vi vil gerne lære af hinanden og kigge til hvordan andre områder gør noget, men de tiltag som gøres et sted, er ikke nødvendigvis overførebare til et andet. Det er for os i LFS og formentlig også i rigtig mange andre små lokalsamfund rigtig vigtigt, at vi bliver bakket op i de tiltag vi gør og hjulpet i vores arbejde med det. Vi har ikke brug for yderlige kommunale krav om dette og hint, eller at få lagt en ramme ned om vores arbejde. Ligesom det i det fremsendte materiale ser ud til, at det implicit indgår at politikerne fremover kun ønsker at være i dialog med Lokalrådene. Grundlæggende stiller vi os nok uforstående over for, hvad det er et lokalråd skal kunne, som vi ikke allerede kan i vores eksisterende Lokalforening for Salbrovad og Omegn. På vegne af Lokalforeningen For Salbrovad og Omegn Hans Jørgen Larsen, Formand.

133 From: Bent Schmidt Sent: 10 Dec :46: To: Steen Søgaard Subject: VS: Forslag til høringssvar vedr. Lokalråd. Attachments: Foreningen Glamsbjerg - høringssvar Lokalråd ( version 3).doc Hej Steen! Høringssvar - Lokalråd. Jeg sender vedhæftet Foreningen Glamsbjergs høringssvar vedr. "Model for lokalråd i Assens Kommune"! Vi har i bestyrelsen i Foreningen Glamsbjerg og i Glamsbjerg Hotel A/S drøftet jeres oplæg og er meget engageret i og optaget af, at vi skaber en model, som kan være med til udvikle Assens Kommune - og som vi kan "leve med". Vi stiller os derfor gerne til rådighed i arbejdet med få skabt en model, som vi alle kan være tilfreds med, som skaber mest mulig energi og fremdrift for vores egn! Med venlig hilsen Bent Schmidt Foreningen Glamsbjerg NB! Vi du godt kvittere for modtagelsen af vores høringssvar.

134 Foreningen Glamsbjerg (Glamsbjergs borgerforening) Høringssvar fra foreningen Glamsbjerg til - Model for lokalråd i Assens Kommune! Foreningen Glamsbjerg kan tilslutte sig intentionen om at danne lokalråd i Assens Kommune med det hovedformål at skabe god dialog mellem lokalområderne og Assens Kommune/ Assens Byråd. Vi er også enige i, at de anførte eksempler på dialogemner er velanbragte. Hertil vil vi gerne anføre, at en inddragelse i arbejdet omkring Planstrategi 2015 og ideerne til, hvordan planstrategiens mål kan realiseres er meget relevante og interessante for os! Organisering af lokalråd og landsbyforum. I relation til den organisatoriske opbygning af lokalråd og opbygningen af et forum for landsbyerne er det meget vigtigt at pointere, at vi ser det som helt nødvendigt, at der opbygges lokalråd i centerbyerne i Assens Kommune og samtidigt opbygges et velorganiseret forum for landsbyerne. Mødeaktivitet. Vi vil i relation til den løbende dialog mellem centerbyernes lokalråd og Assens Kommune foreslå, at de mødes 2 gange årligt. Til det ene årlige møde indkaldes alle medlemmerne af centerbyernes lokalråd til et møde med Assens Byråd. Til det andet årlige møde mødes Økonomiudvalget, Innovations og Medborgerskabsudvalget og for- og næstformændene for lokalrådene. Det er vores forslag, at indholdet i dagsordenen til de 2 møder skal være meget konkrete og konstruktive, så der kan udformes realistiske planer og strategier, der gør det muligt at handle og gennemføre aftalte indsatsområder: - Hvad kan/vil Assens Kommune gøre i relation til eksempelvis bosætning, turisme, byudvikling, planstrategi, fælles oplevelsesprojekter? - Hvordan kan lokalråd og Assens Kommune nå helt konkrete resultater? Det vil være naturligt for samarbejdet, at de enkelte lokalråd og Assens Kommune sideløbende har projekter/ initiativer i gang, hvor der er behov for en fortløbende afklaring med hinanden.

135 Foreningen Glamsbjerg (Glamsbjergs borgerforening) Centerbyerne og landsbyerne: Det er endvidere vigtigt for os at pointere, at der vil være god mening i, at der knyttes stærke bånd mellem centerbyerne og de nærliggende landsbyer. Denne knytning mellem landsbyerne og centerbyerne giver efter vores opfattelse en stærkere identitet for borgene i landsbyerne, som identificerer sig med deres landsby og samtidigt med centerbyen. Det er uden tvivl en styrke, at centerbyer og landsbyder udvikler sig sammen. Det er imidlertid meget vigtigt at dette samarbejde sker nænsomt og gror nedefra, idet samarbejdet kun kan fungere i et forum af gensidig tillid. Vi tror, det er vigtigt, at Assens Kommune viser denne tillid og giver vide rammer for et sådant samarbejde. Foreningen Glamsbjerg som lokalråd. Foreningen Glamsbjerg er en over 100 år gammel borgerforening, som - med al respekt - har formået fortløbende at udvikle sig til en tidssvarende beboer/borgerforening, som vi har indtryk af, at såvel beboerne i vores område, som Assens Kommunes byråd sætter pris på. Vi har som bekendt involveret os i købet og driften af vores dejlige og meget smukke Glamsbjerg Hotel, hvor vi har aktiemajoriteten og derfor den afgørende indflydelse på Aktieselskabet Glamsbjerg Hotel. Dertil komme en lang række andre initiativer og arrangementer, der skaber sammenhængskraft og udvikling i Glamsbjerg. Derfor ser vi ikke, at et lokalråd med den organisering/opbygning, som er foreslået, kan anvendes hos os. Vi finder det væsentligt, at en model for lokalsamfundsudvikling i Assens Kommune baseres på allerede eksisterende og bæredygtige foreninger, der vil indgå i de arbejdsfelter, der er beskrevet for lokalrådene. Foreningen Glamsbjerg er en traditionsrig og foreningsbaseret forening, der i sit væsen er et demokratisk forum for hele lokalsamfundet. Vi har den opfattelse, at Foreningen Glamsbjerg - på værdig vis - vil kunne være med til at løfte udviklingsarbejdet og perspektiverne for byen, hvilket vi håber, at vi har bevist gennem vores ideer og handlinger. Etableringen af et lokalråd i Glamsbjerg finder vi derfor som en unødig konstruktion, der måske nok kan tænkes ind i en model, men som ikke vil finde folkelig opbakning. Derfor anmoder vi om en godkendelse af, at Foreningen Glamsbjerg i sin nuværende form - bliver at betragte som Lokalråd Glamsbjerg med de samme vilkår som de øvrige lokalråd i Assens Kommune.

136 Foreningen Glamsbjerg (Glamsbjergs borgerforening) Vi håber, at der vil blive lyttet til vores høringssvar, og vi vil meget gerne uddybe vores høringssvar og deltage aktivt i en fremtidig model for lokalrådene og forum for landsbyerne. På vegne af Foreningen Glamsbjerg Bent Schmidt

137 Foreningen Glamsbjerg (Glamsbjergs borgerforening) Høringssvar fra foreningen Glamsbjerg til - Model for lokalråd i Assens Kommune! Foreningen Glamsbjerg kan tilslutte sig intentionen om at danne lokalråd i Assens Kommune med det hovedformål at skabe god dialog mellem lokalområderne og Assens Kommune/ Assens Byråd. Vi er også enige i, at de anførte eksempler på dialogemner er velanbragte. Hertil vil vi gerne anføre, at en inddragelse i arbejdet omkring Planstrategi 2015 og ideerne til, hvordan planstrategiens mål kan realiseres er meget relevante og interessante for os! Organisering af lokalråd og landsbyforum. I relation til den organisatoriske opbygning af lokalråd og opbygningen af et forum for landsbyerne er det meget vigtigt at pointere, at vi ser det som helt nødvendigt, at der opbygges lokalråd i centerbyerne i Assens Kommune og samtidigt opbygges et velorganiseret forum for landsbyerne. Mødeaktivitet. Vi vil i relation til den løbende dialog mellem centerbyernes lokalråd og Assens Kommune foreslå, at de mødes 2 gange årligt. Til det ene årlige møde indkaldes alle medlemmerne af centerbyernes lokalråd til et møde med Assens Byråd. Til det andet årlige møde mødes Økonomiudvalget, Innovations og Medborgerskabsudvalget og for- og næstformændene for lokalrådene. Det er vores forslag, at indholdet i dagsordenen til de 2 møder skal være meget konkrete og konstruktive, så der kan udformes realistiske planer og strategier, der gør det muligt at handle og gennemføre aftalte indsatsområder: - Hvad kan/vil Assens Kommune gøre i relation til eksempelvis bosætning, turisme, byudvikling, planstrategi, fælles oplevelsesprojekter? - Hvordan kan lokalråd og Assens Kommune nå helt konkrete resultater? Det vil være naturligt for samarbejdet, at de enkelte lokalråd og Assens Kommune sideløbende har projekter/ initiativer i gang, hvor der er behov for en fortløbende afklaring med hinanden.

138 Foreningen Glamsbjerg (Glamsbjergs borgerforening) Centerbyerne og landsbyerne: Det er endvidere vigtigt for os at pointere, at der vil være god mening i, at der knyttes stærke bånd mellem centerbyerne og de nærliggende landsbyer. Denne knytning mellem landsbyerne og centerbyerne giver efter vores opfattelse en stærkere identitet for borgene i landsbyerne, som identificerer sig med deres landsby og samtidigt med centerbyen. Det er uden tvivl en styrke, at centerbyer og landsbyder udvikler sig sammen. Det er imidlertid meget vigtigt at dette samarbejde sker nænsomt og gror nedefra, idet samarbejdet kun kan fungere i et forum af gensidig tillid. Vi tror, det er vigtigt, at Assens Kommune viser denne tillid og giver vide rammer for et sådant samarbejde. Foreningen Glamsbjerg som lokalråd. Foreningen Glamsbjerg er en over 100 år gammel borgerforening, som - med al respekt - har formået fortløbende at udvikle sig til en tidssvarende beboer/borgerforening, som vi har indtryk af, at såvel beboerne i vores område, som Assens Kommunes byråd sætter pris på. Vi har som bekendt involveret os i købet og driften af vores dejlige og meget smukke Glamsbjerg Hotel, hvor vi har aktiemajoriteten og derfor den afgørende indflydelse på Aktieselskabet Glamsbjerg Hotel. Dertil komme en lang række andre initiativer og arrangementer, der skaber sammenhængskraft og udvikling i Glamsbjerg. Derfor ser vi ikke, at et lokalråd med den organisering/opbygning, som er foreslået, kan anvendes hos os. Vi finder det væsentligt, at en model for lokalsamfundsudvikling i Assens Kommune baseres på allerede eksisterende og bæredygtige foreninger, der vil indgå i de arbejdsfelter, der er beskrevet for lokalrådene. Foreningen Glamsbjerg er en traditionsrig og foreningsbaseret forening, der i sit væsen er et demokratisk forum for hele lokalsamfundet. Vi har den opfattelse, at Foreningen Glamsbjerg - på værdig vis - vil kunne være med til at løfte udviklingsarbejdet og perspektiverne for byen, hvilket vi håber, at vi har bevist gennem vores ideer og handlinger. Etableringen af et lokalråd i Glamsbjerg finder vi derfor som en unødig konstruktion, der måske nok kan tænkes ind i en model, men som ikke vil finde folkelig opbakning. Derfor anmoder vi om en godkendelse af, at Foreningen Glamsbjerg i sin nuværende form - bliver at betragte som Lokalråd Glamsbjerg med de samme vilkår som de øvrige lokalråd i Assens Kommune.

139 Foreningen Glamsbjerg (Glamsbjergs borgerforening) Vi håber, at der vil blive lyttet til vores høringssvar, og vi vil meget gerne uddybe vores høringssvar og deltage aktivt i en fremtidig model for lokalrådene og forum for landsbyerne. På vegne af Foreningen Glamsbjerg Bent Schmidt

140 From: Holst-Jacobsen Sent: 11 Dec :08: To: landdistrikter Subject: Kommentar til Lokalrådsoplæg Jeg foreslår at det kommunale niveau for innovation udpeger medlemmer i de lokale foreninger og inviterer dem til møde med det formål at starte det første lokalråd. Lokalt stritter interesserne i mange retninger. Jeg tror der er behov for guidning i opstartfasen. Med venlig hilsen Finn Holst-Jacobsen

141 From: Troels Beck Sent: 11 Dec :53: To: landdistrikter Cc: steen kjær jensen Subject: HØringssvar fra Højfyn Attachments: Høringssvar.pdf Se venligst vedheftede bilag vh Troels Beck, Skalbjerg

142 å-æxxdd*s*r «tsgrsxpps? / *{Ø}FyN rnnovotions- og rnedb orgerskabsudvol get Assens Rådhus Høringssvd? fru : l-anddistriktsgruppn Høj fyn Vort bud på en lokol udviklingsråd vor, ot dør blev donnet dt "poroplyforum", der dekkede alle 6 bysomfund i Vissenbj e rg gamle kommuneområde. efter de tilbogemeldinger vi i orbejdsgruppen for Vissenbjerg frq rådhuset, er vores indstitling endret til ot onbefole: At der bliver tre lokole råd på Højfyn og dermed en f ort settelse of ' londd istri ktsstru kturen'. Men Derfor bakker vi op om Londdistriktsrådets venlig Pvo H ns-gruppen Troels Beck, Bellisvej 41, Skol blerg Il.december 2OI5 høringssvor. fik,

143 å-æxxdd*s*r «tsgrsxpps? / *{Ø}FyN rnnovotions- og rnedb orgerskabsudvol get Assens Rådhus Høringssvd? fru : l-anddistriktsgruppn Høj fyn Vort bud på en lokol udviklingsråd vor, ot dør blev donnet dt "poroplyforum", der dekkede alle 6 bysomfund i Vissenbj e rg gamle kommuneområde. efter de tilbogemeldinger vi i orbejdsgruppen for Vissenbjerg frq rådhuset, er vores indstitling endret til ot onbefole: At der bliver tre lokole råd på Højfyn og dermed en f ort settelse of ' londd istri ktsstru kturen'. Men Derfor bakker vi op om Londdistriktsrådets venlig Pvo H ns-gruppen Troels Beck, Bellisvej 41, Skol blerg Il.december 2OI5 høringssvor. fik,

144 From: Hanne & Peter Sent: 12 Dec :47: To: steen kjær jensen Cc: Kisser om;frede Søgaard Subject: Re: Høringssvar af Vi bakker fuldt op omkring Landdistriktsrådets høringssvar.vi vil ikke kunne oprette et lokalråd i vort område med 1200 beboere, men betragter vores borgergruppe der dækker ca 550 beboere som et lokalråd. Med venlig hilsen Turup Borgergruppe Den 12. december 2015 kl skrev steen kjær jensen <arkitektsteenkjaer@hotmail.com>: Alle Borgergrupper m.m. Det er med een rigtig god fornemmelse at vi kan fremsende et Høringssvar der tilkendegiver Landistrikterne i Assens kommunes holdninger. Landistriktsrådet fremsender det vedhæftede, endelige og "redigerede" Høringssvar. af 14.december til Assens kommune. - som skrevet i indledningen, ser vi gerne de enkelte grupper giver een tilkendegivelse, enten som høringssvar, eller tilkendegivelse i henhold til Landistriktsrådets fremsendelse. Høringssvar sendes via mail.- lokalsamfund@assens.dk Post.- Assens kommune Rådhus Alle Assens att.: Steen Søgaard

145 - det skal være fremsendt inden 15.december kl De høringssvar der er sendt eller sendes via Landistriktsrådet vil blive overgivet Assens kommune. Mvh. På Landistriktsrådets vegne steen kjær.

146 From: Vagn Sent: 13 Dec :05: To: steen kjær jensen Cc: Kisser om;frede Søgaard Subject: Re: Høringssvar af Kære alle. Brylle Lokalråd tilslutter sig Landdistriktsårdets høringssvar af 14. december 2015 Specielt forholder vi os undrende til at Assens Kommune går enegang i denne proces i forhold til andre kommuner, og dermed tilsidesætter Assens Landdistriktråds arbejde og indflydelse. Venlig hilsen Vagn Top Brylle Lokalråd Vesterlaugsvej 7, Brylle 5690 Tommerup Mobil mail vagn@ferie-fyn.dk On 12 December :16:39 +01:00, steen kjær jensen <arkitektsteenkjaer@hotmail.com> wrote: Alle Borgergrupper m.m. Det er med een rigtig god fornemmelse at vi kan fremsende et Høringssvar der tilkendegiver Landistrikterne i Assens kommunes holdninger. Landistriktsrådet fremsender det vedhæftede, endelige og "redigerede" Høringssvar. af 14.december til Assens kommune. - som skrevet i indledningen, ser vi gerne de enkelte grupper giver een tilkendegivelse, enten som høringssvar, eller tilkendegivelse i henhold til Landistriktsrådets fremsendelse.

147 Høringssvar sendes via mail.- Post.- Assens kommune Rådhus Alle Assens att.: Steen Søgaard - det skal være fremsendt inden 15.december kl De høringssvar der er sendt eller sendes via Landistriktsrådet vil blive overgivet Assens kommune. Mvh. På Landistriktsrådets vegne steen kjær.

148 From: Lidia Rybitwa-Top Sent: 13 Dec :32: To: landdistrikter Subject: FW: Høringssvar af Attachments: Høringssvar LDR pdf Importance: Normal Hej På vegne af Skrattelauget giver jeg tilkendegivelse i henhold til Landistriktsrådets fremsendelse. Venlig hilsen Lidia Rybitwa-Top

149 Høringssvar vedr. Model for Lokalråd i Assens Kommune Assens Kommune Rådhus Allé Assens Assens, 14. dec., 2015 Re: Høringsvar fra Landdistriktsrådet ved bestyrelsen Som forberedelse til afgivelsen af dette høringssvar til Assens Kommunes Høringsoplæg vedr. Model for lokalråd i Assens Kommune/Model for lokalsamfundsudvikling i Assens Kommune havde Landdistriktsrådets bestyrelse indkaldt repræsentanter for de registrerede lokalområder/landsbyer til møde i Frøbjerg Samlings- og Kulturhus, den 18. nov., 2015 med følgende Dagsorden: 1: Velkommen 2: Resumé af Landdistriktsrådets ( LDR) oplevelse med processen 3: LDR s oplæg til en fremtidig struktur ( se vedhæftet bilag ) 3: Diskussion på baggrund af IMU hørringsmateriale og LDR s forslag 4: Kan vi finde et fælles udgangspunkt for høringssvar 5: Evt. I mødet deltog udover Landdistriktsrådets bestyrelse repræsentanter for følgende lokalområder/landsbyer: Rørup Sogneforening Brylle Borgergruppen Skydebjerg og Kerte sogn. Bogø Flemløse-Voldtofte Landsbylaug Helnæs Beboerforening Jordløse og omegns Beboerforening Køng, Gummerup, Højrup Borgergruppe Magtenbølle Skallebølle Beboerforening Thorøhuse Borgergruppe Turup Bylaug og Borgergruppe Ørsted og omegn, Søllested, Vedtofte, Frøbjerg, Orte Borgerforeningen for Verninge og omegn Voldbro og Egerup Ørsted og omegn, Søllested, Vedtofte, Frøbjerg og Orte Kirke Søby Bylaug under optagelse i Landdistriktsrådet, hvilket vil sige, at 16 af de i alt 24 grupper, der er registeret som medlemmer af Landdistriktsrådet eller under optagelse, deltog i mødet.. Til mødet var afbud fra landdistriktskoordinatoren. Nedenstående høringssvar, som indsendes af Landdistrikstrådets bestyrelse, er udformet på grundlag af diskussionerne på mødet den 18. november, således som det blev aftalt. Det forventes derudover, at de enkelte lokalområder/landsbyer afgiver deres egne høringssvar til kommunen, - eller fremsender en tilkendegivelse i forhold til dette høringssvar.

150 Høringssvar vedr. Model for Lokalråd i Assens Kommune Høringssvar Processen Set fra Landdistriktsrådet er processen sat i gang for at få organiseret hele Assens kommune i lokalråd, såvel land som by. Der skal være ligeværdighed mellem grupper såvel i de bynære samfund som i landdistrikterne og landsbyerne. Købstad og Centerbyer er i dag ikke omfattet af den Landdistriktspolitik, som blev praktisk igangsat i Et landdistrikt/en landsby er i vore termer defineret som områder med op til 1000 personer. Spørgsmål: Hvorfor kommer der netop nu forslag om en organisering som lokalråd for alle, når det generelt er de bynære samfund, der i dag ikke er organiserede med lokale borgergrupper, bylaug eller lokalråd? Hvorfor anvender man ikke Landdistriktsmodellen og opretter et parallelt Byforum, der kan samle by-grupperne og arbejde på tværs i og mellem byerne og med landdistriktsrådet og landsbyer og landdistrikter? I stedet foreslår kommunen, at det eksisterende tværgående forum for landsbyerne, altså Landdistriktsrådet, skal nedlægges. Landdistriktsrådet (LDR) Vi undrer os over, at LDR ikke er blevet inddraget mere i processen, men kun én gang i september 2014 og til et temamøde på Rådhuset 20 januar 2015, hvor Byrådet, administrationen og LDR var indbudt til et møde med oplæg om lokalsamfund-organisering i Vordingborg og Silkeborg Kommuner. Vi har i 2 år bl.a. op til valget i 2013, tilbudt os i forhold at få sat gang i Centerbyerne. Innovations-og medborgerskabsudvalget( IMU) og andre udvalg bliver ved at gentage, at de mangler et forum, hvor man kan få møder i gang med borgerne rundt om i kommunen. Citat Lokalråd er ligeledes tænkt som en dialogpartner til Kommunen. Sagen er, at kommunen på landdistrikt-siden allerede nu er godt dækket ind med organiserede grupper, ligesom LDR altid har stillet sig til rådighed og henvndt sig, når lejlighed bød sig. Vedrørende forslaget om oprettelse af lokalråd har LDR fulgt processen tæt og budt seriøst og konstruktivt ind på de 5 borgermøder, som kommunen afholdt i september/oktober i år. Vi må dog sige, at det på mødet den 26. september på Gl. Brydegård var tydeligt, at processen som IMU havde sat i gang, ikke er baseret på ønsker fra borgerforeninger/landsbylaug eller Foreningen Glamsbjerg og Haarby Lokalråd. Senest har det også vist sig, at det synes vanskeligt at få dannet et lokalråd i Vissenbjerg. LDR har hele tiden sagt, at Kommunen m. h. t. et løft af organiseringen af lokalområder skal sætte fokus på Centerbyerne og Købstaden, hvor en mere kompleks sammensætning af borgere og foreninger kan gøre det sværere at finde fælles fodslag med opdeling i lokalområder. Vedr. etablering og godkendelse af lokalråd Holdningen på mødet i Landdistriktsrådet den 18. nov. var helt klart, at man som i andre kommuner, bl. a. her på Fyn, bør betragte de eksisterende borgergrupper, landsbylaug m.v. som

151 Høringssvar vedr. Model for Lokalråd i Assens Kommune lokalråd, idet man (som noget nyt) sikrer sig ved fremsendelse af referat fra generalforsamling el. lign., at grupperne er lokalt - og dermed legitimt repræsentative for deres område. Man fandt bl. a., at forslaget om lokalråd var overbureaukratisk, at de foreslåede møder med politikkere næppe kan realiseres af tidsmæssige årsager, ligesom der kom udmeldinger om, at det ikke var attraktivt at sidde i lokalrådene. Samarbejdet mellem nærtliggende lokalområder kunne man jo også allerede udføre i fælleskab som såkaldte klynge-projekter. Automatisk godkendelse ved et minimum på 1200 beboere og ved mindre lokalgrupper ellers godkendelse af IMU, ses som en udfordring. Hvis Bågø godkendes med 21 beboere, hvordan vil man så stille sig overfor eksempelvis Magtenbølle med 50 indbyggere, men et ligeligt tilhørselsforhold til såvel Skallebølle eller Skalbjerg? LDR foreslår, at man lader grupperne være af den størrelse, der giver mening for det enkelte område. Vedrørende midler til lokalområderne foreslår LDR, at man graduerer tilskud til de enkelte grupper, f. eks kr. til samfund med op til 200 fastboende, 5000 kr. til samfund med op til 1000 fastboende, og kr. til samfund op til 1200 fastboende borgere. For Centerbyerne og større lokalområder over 1200 indbyggere kan tilskuddet f. eks. være op til kr. Vedr. lokalrådenes foreslåede funktioner Et af argumenterne for den foreslåede organisering i lokalråd er behovet for at sikre, at Kommunen har en tydelig adresse, hvortil man kan sende høringsoplæg o. lign. til lokal viderefordeling. Udover at denne postkontor-funktion af lokalråd vil virke negativt på rekrutteringen af medlemmer til lokalrådene, er den også overflødig, da Kommunen allerede i dag har den mulighed gennem de i landdistriktsrådets registrerede medlemmer, og altså kunne opnå det samme ved en parallel organisation af byområderne. Nogle lokalområder er desuden af den mening, at forhindringen i at orientere lokalbefolkningen ikke skyldes mangel på adresser, men en mangel på efterlevelse af Kommunens egen politik og regelsæt for borgerinddragelse. LDR stiller forslag om etablering af en parallel LDR-lignende struktur for byområderne og et tværgående forum for samarbejdet mellem by og land. Udover kraftigt at måtte protestere mod en nedlæggelse af LDR, som det foreslås i høringsoplægget om oprettelse af lokalråd, foreslår LDR, -1) at de etablerede geografisk-baserede borgergrupper, lokalråd el. lign. i Centerbyerne (og i princippet også Assens) organiseres tværgående gennem oprettelse af et LDR-lignende Byforum, samt -2) at der mellem dette Byforum og LDR afholdes minimum to årlige fællesmøder for de to fora s bestyrelser med kommunal deltagelse. Man kunne også forestille sig en mere formaliseret samordning af de to fora under en fælles paraply, hvor IMU, TMU og repræsenteret, og hor formænd og næstformænd for LDR og Byforum er fødte medlemmer suppleret af yderligere to fra henholdsvis LDR s og Byforums bestyrelse, og således at formænd og næstformænd for Byforum, og LDR vælges på skift som formand og næstformand for et år af gangen. Med en sådan struktur vil man som nu have ikke blot både et LDR, men også et parallelt Byforum, der sikrer samordning af aktiviteterne på tværs indenfor hvert deres område og samtidigt kan fungere som med et tværgående forum for et fælles og tværgående inspirations- og udviklingsarbejde til gavn for både landsbyerne og bysamfundene, - og ikke mindst en stærk erfarings- og viden-baseret samarbejdspartner for kommunen.

152 Høringssvar vedr. Model for Lokalråd i Assens Kommune Fastholdelse af puljer til fordeling efter ansøgning. Med et bevaret landdistriktsråd og et tilsvarende Byforum vil det samtidigt være naturligt - udover midler bevilget direkte til lokalsamfundene, som det også sker nu også at fortsætte og udvide praksis med de populære puljemidler som lokalområderne kan søge om til projekter og samlingssteder, og hvor bestyrelserne for henholdsvis landdistriktsrådet og Byforum sagsbehandler og indstiller på basis af deres erfaring og kendskab til lokalområdernes problemstillinger. Afsluttende bemærkninger Bliver den nye struktur, som IMU foreslår, vedtaget af Byrådet, vil det påføre lokalområderne/ landsbyerne en række udfordringer, idet de foreslåede lokalråd kan forudses ikke at blive dynamiske og ikke opfattet som lokalt forankrede i samme grad som de eksisterende borgergrupper/landsbylaug o. lign. Interessen fra den menige borger har jo heller ikke været overvældende, målt på den menige borgers deltagelse i de afholdte borgermøder. Udfordringerne vil også komme vedr. gennemførelsen af de foreslåede årlige møder mellem politikere og lokalråd. Fastholder man et antal på lokalråd og et årligt møde med politikerne, den årlige generalforsamling i lokalrådet, vil der for IMU samt en større gruppe politikere være et møde ca. hver anden uge. LDR ser frem til, at IMU og Byrådet kraftigt reviderer det fremsatte forslag om lokalråd, og i stedet prioriterer oprettelse af et Byforum, som for byerne skal være, hvad LDR er og yderligere kan videreudvikles til for landdistrikterne og landsbyerne. Det er en struktur, som vore Landdistriktsgrupper, og dermed ca. det halve af kommunens befolkning vil støtte op om. Med venlig hilsen på vegne af Landdistriktsrådet og dets bestyrelse Steen-Ove Teisner, næstformand Steen Kjær, formand

153 Høringssvar vedr. Model for Lokalråd i Assens Kommune Assens Kommune Rådhus Allé Assens Assens, 14. dec., 2015 Re: Høringsvar fra Landdistriktsrådet ved bestyrelsen Som forberedelse til afgivelsen af dette høringssvar til Assens Kommunes Høringsoplæg vedr. Model for lokalråd i Assens Kommune/Model for lokalsamfundsudvikling i Assens Kommune havde Landdistriktsrådets bestyrelse indkaldt repræsentanter for de registrerede lokalområder/landsbyer til møde i Frøbjerg Samlings- og Kulturhus, den 18. nov., 2015 med følgende Dagsorden: 1: Velkommen 2: Resumé af Landdistriktsrådets ( LDR) oplevelse med processen 3: LDR s oplæg til en fremtidig struktur ( se vedhæftet bilag ) 3: Diskussion på baggrund af IMU hørringsmateriale og LDR s forslag 4: Kan vi finde et fælles udgangspunkt for høringssvar 5: Evt. I mødet deltog udover Landdistriktsrådets bestyrelse repræsentanter for følgende lokalområder/landsbyer: Rørup Sogneforening Brylle Borgergruppen Skydebjerg og Kerte sogn. Bogø Flemløse-Voldtofte Landsbylaug Helnæs Beboerforening Jordløse og omegns Beboerforening Køng, Gummerup, Højrup Borgergruppe Magtenbølle Skallebølle Beboerforening Thorøhuse Borgergruppe Turup Bylaug og Borgergruppe Ørsted og omegn, Søllested, Vedtofte, Frøbjerg, Orte Borgerforeningen for Verninge og omegn Voldbro og Egerup Ørsted og omegn, Søllested, Vedtofte, Frøbjerg og Orte Kirke Søby Bylaug under optagelse i Landdistriktsrådet, hvilket vil sige, at 16 af de i alt 24 grupper, der er registeret som medlemmer af Landdistriktsrådet eller under optagelse, deltog i mødet.. Til mødet var afbud fra landdistriktskoordinatoren. Nedenstående høringssvar, som indsendes af Landdistrikstrådets bestyrelse, er udformet på grundlag af diskussionerne på mødet den 18. november, således som det blev aftalt. Det forventes derudover, at de enkelte lokalområder/landsbyer afgiver deres egne høringssvar til kommunen, - eller fremsender en tilkendegivelse i forhold til dette høringssvar.

154 Høringssvar vedr. Model for Lokalråd i Assens Kommune Høringssvar Processen Set fra Landdistriktsrådet er processen sat i gang for at få organiseret hele Assens kommune i lokalråd, såvel land som by. Der skal være ligeværdighed mellem grupper såvel i de bynære samfund som i landdistrikterne og landsbyerne. Købstad og Centerbyer er i dag ikke omfattet af den Landdistriktspolitik, som blev praktisk igangsat i Et landdistrikt/en landsby er i vore termer defineret som områder med op til 1000 personer. Spørgsmål: Hvorfor kommer der netop nu forslag om en organisering som lokalråd for alle, når det generelt er de bynære samfund, der i dag ikke er organiserede med lokale borgergrupper, bylaug eller lokalråd? Hvorfor anvender man ikke Landdistriktsmodellen og opretter et parallelt Byforum, der kan samle by-grupperne og arbejde på tværs i og mellem byerne og med landdistriktsrådet og landsbyer og landdistrikter? I stedet foreslår kommunen, at det eksisterende tværgående forum for landsbyerne, altså Landdistriktsrådet, skal nedlægges. Landdistriktsrådet (LDR) Vi undrer os over, at LDR ikke er blevet inddraget mere i processen, men kun én gang i september 2014 og til et temamøde på Rådhuset 20 januar 2015, hvor Byrådet, administrationen og LDR var indbudt til et møde med oplæg om lokalsamfund-organisering i Vordingborg og Silkeborg Kommuner. Vi har i 2 år bl.a. op til valget i 2013, tilbudt os i forhold at få sat gang i Centerbyerne. Innovations-og medborgerskabsudvalget( IMU) og andre udvalg bliver ved at gentage, at de mangler et forum, hvor man kan få møder i gang med borgerne rundt om i kommunen. Citat Lokalråd er ligeledes tænkt som en dialogpartner til Kommunen. Sagen er, at kommunen på landdistrikt-siden allerede nu er godt dækket ind med organiserede grupper, ligesom LDR altid har stillet sig til rådighed og henvndt sig, når lejlighed bød sig. Vedrørende forslaget om oprettelse af lokalråd har LDR fulgt processen tæt og budt seriøst og konstruktivt ind på de 5 borgermøder, som kommunen afholdt i september/oktober i år. Vi må dog sige, at det på mødet den 26. september på Gl. Brydegård var tydeligt, at processen som IMU havde sat i gang, ikke er baseret på ønsker fra borgerforeninger/landsbylaug eller Foreningen Glamsbjerg og Haarby Lokalråd. Senest har det også vist sig, at det synes vanskeligt at få dannet et lokalråd i Vissenbjerg. LDR har hele tiden sagt, at Kommunen m. h. t. et løft af organiseringen af lokalområder skal sætte fokus på Centerbyerne og Købstaden, hvor en mere kompleks sammensætning af borgere og foreninger kan gøre det sværere at finde fælles fodslag med opdeling i lokalområder. Vedr. etablering og godkendelse af lokalråd Holdningen på mødet i Landdistriktsrådet den 18. nov. var helt klart, at man som i andre kommuner, bl. a. her på Fyn, bør betragte de eksisterende borgergrupper, landsbylaug m.v. som

155 Høringssvar vedr. Model for Lokalråd i Assens Kommune lokalråd, idet man (som noget nyt) sikrer sig ved fremsendelse af referat fra generalforsamling el. lign., at grupperne er lokalt - og dermed legitimt repræsentative for deres område. Man fandt bl. a., at forslaget om lokalråd var overbureaukratisk, at de foreslåede møder med politikkere næppe kan realiseres af tidsmæssige årsager, ligesom der kom udmeldinger om, at det ikke var attraktivt at sidde i lokalrådene. Samarbejdet mellem nærtliggende lokalområder kunne man jo også allerede udføre i fælleskab som såkaldte klynge-projekter. Automatisk godkendelse ved et minimum på 1200 beboere og ved mindre lokalgrupper ellers godkendelse af IMU, ses som en udfordring. Hvis Bågø godkendes med 21 beboere, hvordan vil man så stille sig overfor eksempelvis Magtenbølle med 50 indbyggere, men et ligeligt tilhørselsforhold til såvel Skallebølle eller Skalbjerg? LDR foreslår, at man lader grupperne være af den størrelse, der giver mening for det enkelte område. Vedrørende midler til lokalområderne foreslår LDR, at man graduerer tilskud til de enkelte grupper, f. eks kr. til samfund med op til 200 fastboende, 5000 kr. til samfund med op til 1000 fastboende, og kr. til samfund op til 1200 fastboende borgere. For Centerbyerne og større lokalområder over 1200 indbyggere kan tilskuddet f. eks. være op til kr. Vedr. lokalrådenes foreslåede funktioner Et af argumenterne for den foreslåede organisering i lokalråd er behovet for at sikre, at Kommunen har en tydelig adresse, hvortil man kan sende høringsoplæg o. lign. til lokal viderefordeling. Udover at denne postkontor-funktion af lokalråd vil virke negativt på rekrutteringen af medlemmer til lokalrådene, er den også overflødig, da Kommunen allerede i dag har den mulighed gennem de i landdistriktsrådets registrerede medlemmer, og altså kunne opnå det samme ved en parallel organisation af byområderne. Nogle lokalområder er desuden af den mening, at forhindringen i at orientere lokalbefolkningen ikke skyldes mangel på adresser, men en mangel på efterlevelse af Kommunens egen politik og regelsæt for borgerinddragelse. LDR stiller forslag om etablering af en parallel LDR-lignende struktur for byområderne og et tværgående forum for samarbejdet mellem by og land. Udover kraftigt at måtte protestere mod en nedlæggelse af LDR, som det foreslås i høringsoplægget om oprettelse af lokalråd, foreslår LDR, -1) at de etablerede geografisk-baserede borgergrupper, lokalråd el. lign. i Centerbyerne (og i princippet også Assens) organiseres tværgående gennem oprettelse af et LDR-lignende Byforum, samt -2) at der mellem dette Byforum og LDR afholdes minimum to årlige fællesmøder for de to fora s bestyrelser med kommunal deltagelse. Man kunne også forestille sig en mere formaliseret samordning af de to fora under en fælles paraply, hvor IMU, TMU og repræsenteret, og hor formænd og næstformænd for LDR og Byforum er fødte medlemmer suppleret af yderligere to fra henholdsvis LDR s og Byforums bestyrelse, og således at formænd og næstformænd for Byforum, og LDR vælges på skift som formand og næstformand for et år af gangen. Med en sådan struktur vil man som nu have ikke blot både et LDR, men også et parallelt Byforum, der sikrer samordning af aktiviteterne på tværs indenfor hvert deres område og samtidigt kan fungere som med et tværgående forum for et fælles og tværgående inspirations- og udviklingsarbejde til gavn for både landsbyerne og bysamfundene, - og ikke mindst en stærk erfarings- og viden-baseret samarbejdspartner for kommunen.

156 Høringssvar vedr. Model for Lokalråd i Assens Kommune Fastholdelse af puljer til fordeling efter ansøgning. Med et bevaret landdistriktsråd og et tilsvarende Byforum vil det samtidigt være naturligt - udover midler bevilget direkte til lokalsamfundene, som det også sker nu også at fortsætte og udvide praksis med de populære puljemidler som lokalområderne kan søge om til projekter og samlingssteder, og hvor bestyrelserne for henholdsvis landdistriktsrådet og Byforum sagsbehandler og indstiller på basis af deres erfaring og kendskab til lokalområdernes problemstillinger. Afsluttende bemærkninger Bliver den nye struktur, som IMU foreslår, vedtaget af Byrådet, vil det påføre lokalområderne/ landsbyerne en række udfordringer, idet de foreslåede lokalråd kan forudses ikke at blive dynamiske og ikke opfattet som lokalt forankrede i samme grad som de eksisterende borgergrupper/landsbylaug o. lign. Interessen fra den menige borger har jo heller ikke været overvældende, målt på den menige borgers deltagelse i de afholdte borgermøder. Udfordringerne vil også komme vedr. gennemførelsen af de foreslåede årlige møder mellem politikere og lokalråd. Fastholder man et antal på lokalråd og et årligt møde med politikerne, den årlige generalforsamling i lokalrådet, vil der for IMU samt en større gruppe politikere være et møde ca. hver anden uge. LDR ser frem til, at IMU og Byrådet kraftigt reviderer det fremsatte forslag om lokalråd, og i stedet prioriterer oprettelse af et Byforum, som for byerne skal være, hvad LDR er og yderligere kan videreudvikles til for landdistrikterne og landsbyerne. Det er en struktur, som vore Landdistriktsgrupper, og dermed ca. det halve af kommunens befolkning vil støtte op om. Med venlig hilsen på vegne af Landdistriktsrådet og dets bestyrelse Steen-Ove Teisner, næstformand Steen Kjær, formand

157 From: Kisser Sent: 14 Dec :52: To: Steen Søgaard;Kisser Valther Subject: Høringssvar Importance: Normal Høringssvar vedr. "model for lokalråd i Assens Kommune." Høringssvar fra Bågø. Når vi ser tilbage, på de møder. der har været om den nye struktur, må vi konstatere at sammenlægge vores beboerforening og vores borgergruppe ikke kan lade sig gøre. Borgergruppens bestyrelse på nær kassereren bor alle fast på Bågø. I høringsoplægget lægges der op til enheder af ca beboere. Vi har svært ved at passe ind i de enheder. For Bågø er færgen det vigtigste punkt. Det var måske lige Assens by, der ligger mest naturligt for os og dog, den infrastruktur der er på landet svarer meget godt til vores problematik. LRD bør bevares og der bør oprettes nye råd for mellem/centerbyerne. det hele samles i en paraplyorganistion hvor IMU og koordinatoren er repræsentret. Bågøs borgergruppe består pt. af: Kisser Christensen. Preben Simonsen. Thøge Jessen, Janne Hartvig Jensen alle bosiddende på Bågø Tove Nielsen, Middelfart, sommerhusejer Bågø. Assens kommune oprettede foreningen 3/7 2012, derfor står den under BOGÅ Borgergruppe Cvr p-nr konto nr Med venlig hilsen Bågø Borgergruppe Kisser Christensen formand

158 From: keld bai andersen Sent: 14 Dec :28: To: Cc: steen kj?r jensen;kisser om;frede mail.com;steen S?gaard Subject: Re: Høringssvar af Til lokalgrupper i Assens LDR s h ringssvar anser vi for fuldt d kkende - og vi tilslutter os dette. Med venlig hilsen Kirke S by Bylaug Keld Bai Andersen, fmd. Den 13/12/2015 kl skrev Vagn <vagn@ferie-fyn.dk>: K re alle. Brylle Lokalr d tilslutter sig Landdistrikts rdets h ringssvar af 14. december 2015 Specielt forholder vi os undrende til at Assens Kommune g r enegang i denne proces i forhold til andre kommuner, og dermed tilsides tter Assens Landdistriktr ds arbejde og indflydelse. Venlig hilsen Vagn Top Brylle Lokalr d Vesterlaugsvej 7, Brylle 5690 Tommerup Mobil mail vagn@ferie-fyn.dk On 12 December :16:39 +01:00, steen kj <arkitektsteenkjaer@hotmail.com> wrote: r jensen Alle Borgergrupper m.m.

159 Det er med een rigtig god fornemmelse at vi kan fremsende et H ringssvar der tilkendegiver Landistrikterne i Assens kommunes holdninger. Landistriktsr det fremsender det vedh ftede, endelige og "redigerede" H ringssvar. af 14.december til Assens kommune. - som skrevet i indledningen, ser vi gerne de enkelte grupper giver een tilkendegivelse, enten som h ringssvar, eller tilkendegivelse i henhold til Landistriktsr dets fremsendelse. H ringssvar sendes via mail.- lokalsamfund@assens.dk Post.- Assens kommune R dhus Alle Assens att.: Steen S gaard - det skal v re fremsendt inden 15.december kl De h ringssvar der er sendt eller sendes via Landistriktsr det vil blive overgivet Assens kommune. Mvh. Landistriktsr dets vegne P steen kj r.

160 From: Henrik Jørgensen (HENR - lærer - PO - SES) Sent: 14 Dec :32: To: keld bai andersen Cc: vagn@ferie-fyn.dk;steen kjær jensen;kisser Christensen;henningborgersen_8@hotmail.com;jzimmer@health.sdu.dk;sotteisner@gmail.c om;frede Bagge;hagsten@gmail.com;nieiksen@gmail.com;p.skibsted@hotmail.com;otto@countcrew. dk;johan@rosenring.dk;elbaekknudsen@gmail.com;pasuf@live.dk;clausbente3@hotmail.co ail.com;bolette.eggers@mail.dk;kaervang29@gmail.com;kara@privat.dk;jjbartholin@privat. dk;hansjrgenlarsen@gmail.com;vangeledgaard@gmail.com;steen Søgaard Subject: Re: Høringssvar af Hej Også opbakning til svaret fra os. Borgerforeningen for Verninge og Omegn Fmd. Henrik Jørgensen Sendt fra min ipad Den 14/12/2015 kl skrev keld bai andersen <keldbai@hotmail.com>: Til lokalgrupper i Assens LDR s høringssvar anser vi for fuldt dækkende - og vi tilslutter os dette. Med venlig hilsen Kirke Søby Bylaug Keld Bai Andersen, fmd. Den 13/12/2015 kl skrev Vagn <vagn@ferie-fyn.dk>: Kære alle. Brylle Lokalråd tilslutter sig Landdistriktsårdets høringssvar af 14. december 2015 Specielt forholder vi os undrende til at Assens Kommune går enegang i denne proces i forhold til andre kommuner, og

161 dermed tilsidesætter Assens Landdistriktråds arbejde og indflydelse. Venlig hilsen Vagn Top Brylle Lokalråd Vesterlaugsvej 7, Brylle 5690 Tommerup Mobil mail On 12 December :16:39 +01:00, steen kjær jensen wrote: Alle Borgergrupper m.m. Det er med een rigtig god fornemmelse at vi kan fremsende et Høringssvar der tilkendegiver Landistrikterne i Assens kommunes holdninger. Landistriktsrådet fremsender det vedhæftede, endelige og "redigerede" Høringssvar. af 14.december til Assens kommune. - som skrevet i indledningen, ser vi gerne de enkelte grupper giver een tilkendegivelse, enten som høringssvar, eller tilkendegivelse i henhold til Landistriktsrådets fremsendelse. Høringssvar sendes via mail.- lokalsamfund@assens.dk kommune Alle 5 Assens Steen Søgaard Post.- Assens Rådhus 5610 att.: - det skal være fremsendt inden 15.december kl

162 De høringssvar der er sendt eller sendes via Landistriktsrådet vil blive overgivet Assens kommune. Mvh. Landistriktsrådets vegne kjær. På steen

163 From: Ove Hagsten Pedersen Sent: 14 Dec :24: To: landdistrikter Subject: høringssvar Attachments: Høringssvar, lokalråd.doc hermed Jordløses høringssvar ove hagsten pedersen

164 HØRINGSSVAR OM LOKALRÅD Hermed Jordløses tanker omkring etablering af Lokalråd i Assens Kommune. Grundlæggende tænker vi det kan blive en udfordring, at lave en række Lokalråd, hvor også de mindre landsbyer vil blive tilgodeset. Vi har i Jordløse erfaring med, at den nuværende struktur med Landdistriktsrådet og underliggende borgergrupper fungerer rigtigt godt her bliver alle tilgodeset. Der kommer stadig nye landsbyer og områder med. Vi kan blive bekymret for, at dette vil gå tabt i et større Lokalråd. Vi er bevidste om, at det indtil videre har været en udfordring for de tidligere centerbyer, at finde deres identitet i de nye storkommuner. Dette burde dog ikke påvirke beslutningen om Lokalråd, men i stedet give Assens Kommune mulighed for, at yde støtte til de tidligere centerbyer. Overordnet har centerbyerne og landsbyerne forskellige interesser og baggrunde, hvilket kan blive svært, at tilgodese i et Lokalråd. Vi er bekymret for, om der med et Lokalråd stadig vil være mulighed for økonomisk støtte til de enkelte borgergrupper i form af tilskud til f.eks. forsamlingshuse og projekter i landsbyerne. Eller om de økonomiske tilskud forbliver i centerbyerne. Landdistriktsrådet lægger op til, at der laves overordnede Lokalråd, hvor de landsbyer der ingen borgergruppe har, kan bede om støtte. Landsbyer med borgergrupper, kan henvende sig direkte til kommunen eller gennem lokalrådet. I Jordløse bakker vi 100 % op omkring dette. En mulig fremtidig struktur kunne være: Landdistriktsrådet bibeholdes, og der arbejdes på, at flere borgergrupper går sammen i et overordnet samarbejde. Jordløse kunne f.eks. samarbejde med Strandby, Dreslette m.fl. Der kunne evt. laves et Lokalråd der dækker hele området langs Helnæsbugten. Der oprettes separat Landdistriktsråd for Centerbyerne. De 2 råd kunne evt. mødes med kommunen, med henblik på udveksling af erfaringer. De større landsbyer (Ebberup, Brylle og Verninge), skal have mulighed for, at finde ud af hvilket Landdistriktsråd til ønsker, at tilhører. Med denne strukturform, vil der stadig være mulighed for dialog mellem de enkelte borgergrupper, kommunen og Landdistriktsrådene. Med ønske om et fortsat godt samarbejde. Jordløse og omegns Beboerforening

165 HØRINGSSVAR OM LOKALRÅD Hermed Jordløses tanker omkring etablering af Lokalråd i Assens Kommune. Grundlæggende tænker vi det kan blive en udfordring, at lave en række Lokalråd, hvor også de mindre landsbyer vil blive tilgodeset. Vi har i Jordløse erfaring med, at den nuværende struktur med Landdistriktsrådet og underliggende borgergrupper fungerer rigtigt godt her bliver alle tilgodeset. Der kommer stadig nye landsbyer og områder med. Vi kan blive bekymret for, at dette vil gå tabt i et større Lokalråd. Vi er bevidste om, at det indtil videre har været en udfordring for de tidligere centerbyer, at finde deres identitet i de nye storkommuner. Dette burde dog ikke påvirke beslutningen om Lokalråd, men i stedet give Assens Kommune mulighed for, at yde støtte til de tidligere centerbyer. Overordnet har centerbyerne og landsbyerne forskellige interesser og baggrunde, hvilket kan blive svært, at tilgodese i et Lokalråd. Vi er bekymret for, om der med et Lokalråd stadig vil være mulighed for økonomisk støtte til de enkelte borgergrupper i form af tilskud til f.eks. forsamlingshuse og projekter i landsbyerne. Eller om de økonomiske tilskud forbliver i centerbyerne. Landdistriktsrådet lægger op til, at der laves overordnede Lokalråd, hvor de landsbyer der ingen borgergruppe har, kan bede om støtte. Landsbyer med borgergrupper, kan henvende sig direkte til kommunen eller gennem lokalrådet. I Jordløse bakker vi 100 % op omkring dette. En mulig fremtidig struktur kunne være: Landdistriktsrådet bibeholdes, og der arbejdes på, at flere borgergrupper går sammen i et overordnet samarbejde. Jordløse kunne f.eks. samarbejde med Strandby, Dreslette m.fl. Der kunne evt. laves et Lokalråd der dækker hele området langs Helnæsbugten. Der oprettes separat Landdistriktsråd for Centerbyerne. De 2 råd kunne evt. mødes med kommunen, med henblik på udveksling af erfaringer. De større landsbyer (Ebberup, Brylle og Verninge), skal have mulighed for, at finde ud af hvilket Landdistriktsråd til ønsker, at tilhører. Med denne strukturform, vil der stadig være mulighed for dialog mellem de enkelte borgergrupper, kommunen og Landdistriktsrådene. Med ønske om et fortsat godt samarbejde. Jordløse og omegns Beboerforening

166 From: Jens Bartholin Sent: 14 Dec :22: To: landdistrikter Subject: Lokalråd Attachments: Vedrørende etablering af lokalråd I Assens Kommune.docx Importance: Normal Hermed Rørup sogneforenings høringssvar. Med venlig hilsen Jens Bartholin

167 Assens Kommune Rådhus Allé Assens Innovations- og Medborgerskabsudvalget Grønnemose 14. december 2015 Vedrørende etablering af lokalråd. Høringssvar fra Rørup Sogneforening. Geografisk set er Rørup Sogn grænsende op til henholdsvis Nordfyns Kommune og Middelfart Kommune. Mod øst Vissenbjerg Sogn. Mod sydvest Kerte Sogn. Mod syd er Aarup Sogn og by. Har der været eller er der fundet nogen form for naturlig sammenhæng med de tilgrænsende områder omfattende Vissenbjerg, Aarup og Kerte? For Aarups vedkommende opleves den som en center by, hvor vore børn går i skole og i børnehave og et sted med kulturelle tilbud. På trods heraf oplever vi ingen større sammenhængskraft. Vi har før søgt samarbejde med en arbejdsgruppe vedrørende bl.a. trafikforhold i håb om at sikre bedre trafiksikkerhed for cyklister på strækningen mellem Grønnemose og Aarup men fandt ikke interesse eller opbakning hertil. Med hensyn til Kerte området opleves ringe sammenhæng og behov for et samarbejde. Vi finder den største og naturligste samhørighed med Andebølle området omkring styrkelse af erhverv, bosætning og trafik langs Gl. Hovedvej. Samarbejdsmuligheder har været afsøgt, men uden resultat. Rørup Sogn består af Ålsbo, Hækkerup, Gribsvad, Etterup og Grønnemose. Rørup Sogneforening mener, at området er stort nok og at vi er mange nok til at etablere eget lokalråd. At vi vil være i stand til at indgå i en overordnet strategisk udvikling af et større sammenhængende område i samarbejde med Landdistriktsrådet og Assens Kommune. På vegne af foreningens bestyrelse Jens Bartholin..

168 Assens Kommune Rådhus Allé Assens Innovations- og Medborgerskabsudvalget Grønnemose 14. december 2015 Vedrørende etablering af lokalråd. Høringssvar fra Rørup Sogneforening. Geografisk set er Rørup Sogn grænsende op til henholdsvis Nordfyns Kommune og Middelfart Kommune. Mod øst Vissenbjerg Sogn. Mod sydvest Kerte Sogn. Mod syd er Aarup Sogn og by. Har der været eller er der fundet nogen form for naturlig sammenhæng med de tilgrænsende områder omfattende Vissenbjerg, Aarup og Kerte? For Aarups vedkommende opleves den som en center by, hvor vore børn går i skole og i børnehave og et sted med kulturelle tilbud. På trods heraf oplever vi ingen større sammenhængskraft. Vi har før søgt samarbejde med en arbejdsgruppe vedrørende bl.a. trafikforhold i håb om at sikre bedre trafiksikkerhed for cyklister på strækningen mellem Grønnemose og Aarup men fandt ikke interesse eller opbakning hertil. Med hensyn til Kerte området opleves ringe sammenhæng og behov for et samarbejde. Vi finder den største og naturligste samhørighed med Andebølle området omkring styrkelse af erhverv, bosætning og trafik langs Gl. Hovedvej. Samarbejdsmuligheder har været afsøgt, men uden resultat. Rørup Sogn består af Ålsbo, Hækkerup, Gribsvad, Etterup og Grønnemose. Rørup Sogneforening mener, at området er stort nok og at vi er mange nok til at etablere eget lokalråd. At vi vil være i stand til at indgå i en overordnet strategisk udvikling af et større sammenhængende område i samarbejde med Landdistriktsrådet og Assens Kommune. På vegne af foreningens bestyrelse Jens Bartholin..

169 From: Ove Hagsten Pedersen Sent: 14 Dec :13: To: Henrik Jørgensen (HENR - lærer - PO - SES) Cc: keld bai andersen;vagn@ferie-fyn.dk;steen kjær jensen;kisser Christensen;henningborgersen_8@hotmail.com;jzimmer@health.sdu.dk;sotteisner@gmail.c om;frede Bagge;nieiksen@gmail.com;p.skibsted@hotmail.com;otto@countcrew.dk;johan@rosenring. dk;elbaekknudsen@gmail.com;pasuf@live.dk;clausbente3@hotmail.com;tommydalgaard@ mail123.dk;dreslette@hotmail.com;fisker.olesen@gmail.com;trbeck45@gmail.com;elsemari mail.com;vangeledgaard@gmail.com;steen Søgaard Subject: Re: Høringssvar af Jordløse bakker helt op om Landdistriktsrådets høringssvar på vegne af foreninger og klubber i byen. Jordløse og omegns beboerforening Ove Hagsten Pedersen Den 14. december 2015 kl skrev Henrik Jørgensen (HENR - lærer - PO - SES) <henr@svend-es.dk>: Hej Også opbakning til svaret fra os. Borgerforeningen for Verninge og Omegn Fmd. Henrik Jørgensen Sendt fra min ipad Den 14/12/2015 kl skrev keld bai andersen <keldbai@hotmail.com>: Til lokalgrupper i Assens LDR s høringssvar anser vi for fuldt dækkende - og vi tilslutter os dette. Med venlig hilsen Kirke Søby Bylaug

170 Keld Bai Andersen, fmd. Den 13/12/2015 kl skrev Vagn Kære alle. Brylle Lokalråd tilslutter sig Landdistriktsårdets høringssvar af 14. december 2015 Specielt forholder vi os undrende til at Assens Kommune går enegang i denne proces i forhold til andre kommuner, og dermed tilsidesætter Assens Landdistriktråds arbejde og indflydelse. Venlig hilsen Vagn Top Brylle Lokalråd Vesterlaugsvej 7, Brylle 5690 Tommerup Mobil mail vagn@ferie-fyn.dk On 12 December :16:39 +01:00, steen kjær jensen <arkitektsteenkjaer@hotmail.com> wrote: Alle Borgergrupper m.m. Det er med een rigtig god fornemmelse at vi kan fremsende et Høringssvar der tilkendegiver Landistrikterne i Assens kommunes holdninger. Landistriktsrådet fremsender det vedhæftede, endelige og "redigerede" Høringssvar. af 14.december til Assens kommune. - som skrevet i indledningen, ser vi gerne de enkelte grupper giver een tilkendegivelse, enten som høringssvar, eller tilkendegivelse i henhold til Landistriktsrådets fremsendelse. Høringssvar sendes via mail.- lokalsamfund@assens.dk

171 Assens kommune Post.- Rådhus Alle 5 Assens Steen Søgaard 5610 att.: - det skal være fremsendt inden 15.december kl De høringssvar der er sendt eller sendes via Landistriktsrådet vil blive overgivet Assens kommune. Mvh. Landistriktsrådets vegne kjær. På steen

172 From: Flemløse Voldtofte Landsbylaug Sent: 14 Dec :40: To: landdistrikter Subject: Hørringssvar fra Flemløse Voldtofte Attachments: Hørringssvar 14 december 2015.docx Hej Hermed høringssvar på "model for lokalråd i Assens Kommune" Venlig Hilsen Steen-Ove Teisner Formand -- Følg med i dagligdagen i Flemløse Voldtofte m/opland på eller facebook.com/ Flemløse Voldtofte

173 Flemløse Voldtofte 14 december 2015 Kære Innovation & Medborgerskabsudvalg! Hermed høringsvar til "Model af lokalråd i Assens Kommune" Kort og godt støtter vi op omkring det høringssvar, der er indgivet fra Landdistriktsrådet. Vi er ikke tilhænger at et tungt og stift system, hvor der bliver for meget snak og for lidt handling. Det er ikke den måde, hvor på man får ildsjæle og frivillige til at løfte et område, der skal være nogle konkrette overskuelige projekter og de skal være lokalt forankret. Der er også lave forskning på dette område og Assens Kommune har selv deltaget i en omkring lokalsamfund og erhverv. Selv om det måske ikke tæller, så er det også hvad vi får af svar fra de andre foreninger i området, når snakken falder på forslaget om de større lokalråd. Landsbylauget sætter ligeledes spørgsmålstegn ved afsnittet om "automatisk medlemskab af et lokalråd". Det er ikke rimeligt, at folk bare kan møde op på en generalforsamling og skabe en skæv debat, uden at have taget aktivt stilling til foreningen, ved et medlemskab. Det må være op til den enkelte forening, stor som mindre, at de medlemmer man har, har taget aktiv stilling til om man ønsker at støtte foreningen. Om det er betalt eller gratis er heller ikke en opgave for Kommunen at bestemme. Eksempelvis LAG MANK. Der opererer man også med registrerede medlemmer, for at have stemmeret på den årlige generalforsamling. Hvordan vil man ellers sikre, at folk immervæk er bosiddende i lokalområdet. Kort og godt - Flemløse Voldtofte Landsbylaug støtter Landdistriktsrådets høringssvar og ser frem til at IMU efterlever Assens Kommunes egne ord "Borgerinddragelsespolitik" og "politik og indflydelse" mm Afsender - Flemløse Voldtofte Landsbylaug Bestyrelsen v/ Næstformand Jette Jørgensen & formand Steen-Ove Teisner

174 Flemløse Voldtofte 14 december 2015 Kære Innovation & Medborgerskabsudvalg! Hermed høringsvar til "Model af lokalråd i Assens Kommune" Kort og godt støtter vi op omkring det høringssvar, der er indgivet fra Landdistriktsrådet. Vi er ikke tilhænger at et tungt og stift system, hvor der bliver for meget snak og for lidt handling. Det er ikke den måde, hvor på man får ildsjæle og frivillige til at løfte et område, der skal være nogle konkrette overskuelige projekter og de skal være lokalt forankret. Der er også lave forskning på dette område og Assens Kommune har selv deltaget i en omkring lokalsamfund og erhverv. Selv om det måske ikke tæller, så er det også hvad vi får af svar fra de andre foreninger i området, når snakken falder på forslaget om de større lokalråd. Landsbylauget sætter ligeledes spørgsmålstegn ved afsnittet om "automatisk medlemskab af et lokalråd". Det er ikke rimeligt, at folk bare kan møde op på en generalforsamling og skabe en skæv debat, uden at have taget aktivt stilling til foreningen, ved et medlemskab. Det må være op til den enkelte forening, stor som mindre, at de medlemmer man har, har taget aktiv stilling til om man ønsker at støtte foreningen. Om det er betalt eller gratis er heller ikke en opgave for Kommunen at bestemme. Eksempelvis LAG MANK. Der opererer man også med registrerede medlemmer, for at have stemmeret på den årlige generalforsamling. Hvordan vil man ellers sikre, at folk immervæk er bosiddende i lokalområdet. Kort og godt - Flemløse Voldtofte Landsbylaug støtter Landdistriktsrådets høringssvar og ser frem til at IMU efterlever Assens Kommunes egne ord "Borgerinddragelsespolitik" og "politik og indflydelse" mm Afsender - Flemløse Voldtofte Landsbylaug Bestyrelsen v/ Næstformand Jette Jørgensen & formand Steen-Ove Teisner

175 From: Otto Greve Sent: 14 Dec :28: To: 'keld bai kjær jensen';'kisser Søgaard Subject: VS: Høringssvar af Skallebølle beboerforening bakker op om høringssvaret fra LDR. Venlig hilsen Otto Greve Fra: Ove Hagsten Pedersen Sendt: 14. december :13 Til: Henrik Jørgensen (HENR - lærer - PO - SES) Cc: keld bai andersen; vagn@ferie-fyn.dk; steen kjær jensen; Kisser Christensen; henningborgersen_8@hotmail.com; jzimmer@health.sdu.dk; sotteisner@gmail.com; Frede Bagge; nieiksen@gmail.com; p.skibsted@hotmail.com; otto@countcrew.dk; johan@rosenring.dk; elbaekknudsen@gmail.com; pasuf@live.dk; clausbente3@hotmail.com; tommydalgaard@mail123.dk; dreslette@hotmail.com; fisker.olesen@gmail.com; trbeck45@gmail.com; elsemarieeventyr@msn.com; tm@thorvaldmathiesen.dk; birgitsvendstrup@gmail.com; bolette.eggers@mail.dk; kaervang29@gmail.com; kara@privat.dk; jjbartholin@privat.dk; hansjrgenlarsen@gmail.com; vangeledgaard@gmail.com; Steen Søgaard Emne: Re: Høringssvar af Jordløse bakker helt op om Landdistriktsrådets høringssvar på vegne af foreninger og klubber i byen. Jordløse og omegns beboerforening Ove Hagsten Pedersen Den 14. december 2015 kl skrev Henrik Jørgensen (HENR - lærer - PO - SES) <henr@svend-es.dk>: Hej Også opbakning til svaret fra os. Borgerforeningen for Verninge og Omegn Fmd. Henrik Jørgensen

176 Sendt fra min ipad Den 14/12/2015 kl skrev keld bai andersen Til lokalgrupper i Assens LDR s høringssvar anser vi for fuldt dækkende - og vi tilslutter os dette. Med venlig hilsen Kirke Søby Bylaug Keld Bai Andersen, fmd. Den 13/12/2015 kl skrev Vagn <vagn@ferie-fyn.dk>: Kære alle. Brylle Lokalråd tilslutter sig Landdistriktsårdets høringssvar af 14. december 2015 Specielt forholder vi os undrende til at Assens Kommune går enegang i denne proces i forhold til andre kommuner, og dermed tilsidesætter Assens Landdistriktråds arbejde og indflydelse. Venlig hilsen Vagn Top Brylle Lokalråd Vesterlaugsvej 7, Brylle 5690 Tommerup Mobil mail vagn@ferie-fyn.dk On 12 December :16:39 +01:00, steen kjær jensen <arkitektsteenkjaer@hotmail.com> wrote: Alle Borgergrupper m.m. Det er med een rigtig god fornemmelse at vi kan fremsende et Høringssvar der tilkendegiver Landistrikterne i Assens kommunes holdninger. Landistriktsrådet fremsender det vedhæftede, endelige og "redigerede" Høringssvar. af 14.december til Assens kommune.

177 - som skrevet i indledningen, ser vi gerne de enkelte grupper giver een tilkendegivelse, enten som høringssvar, eller tilkendegivelse i henhold til Landistriktsrådets fremsendelse. Høringssvar sendes via mail.- lokalsamfund@assens.dk Post.- Assens kommune Rådhus Alle Assens att.: Steen Søgaard - det skal være fremsendt inden 15.december kl De høringssvar der er sendt eller sendes via Landistriktsrådet vil blive overgivet Assens kommune. Mvh. vegne På Landistriktsrådets steen kjær.

178 From: Inge Dahl Sent: 15 Dec :46: To: landdistrikter Cc: John Pedersen Subject: Høring omkring Lokalråd - en kort tilbagemelding - bedste hilsen Inge Dahl Kære Charlotte Christiansen og Rikke Berg Ved borgermødet i Assens, gav John Pedersen og jeg tilsagn om at være initiativtagere til at etablere et lokalråd for Assens By. Vi afventer den endelige godkendelse af lokalrådene. Vi har stadig kaffen, den store protokol og skriveren klar. Forslaget til de forskellige modeller for etablering ser fornuftige ud. Vores afsæt er vores tilsammen gode kendskab til foreninger og den proces der skal til for at få et lokalråd etableret. Mon ikke det bliver i løbet af foråret vi kan tage de første skridt? Kontaktpersoner er John Pedersen elton.john@youmail.dk Inge Dahl info@ingedahlconsulting.dk Høringsoplægget omkring etablering af lokalråd ser fint ud. Bedste hilsen/best regards, Inge Dahl info@ingedahlconsulting.dk Præstevænget 24 DK Assens

179 From: Johan Rosenring Sent: 15 Dec :02: To: landdistrikter Cc: Allan Jørgensen;Anastassia Rosenring;Anitha Uhrenholt;erik s?rensen;hugo Friis;Jens Friis-Walsted;Lis Brødsted;Marian Jensen;Susanne og Jens Knudsen Subject: høringssvar fra Andebølle Landsbyforening Attachments: Høringssvar fra Andebølle Landsbyforening.pdf Til rette vedkommende Her er et høringssvar fra Andebølle Landsbyforening vedrørende oplægget om lokalråd Med venlig hilsen Johan Johan Rosenring Formand Andebølle LandsbyForening Andebøllevej Andebølle Fastnet: Mobil: Vi har en Facebook-side, der hedder Andebølle Landsbyforening. Vi vil værdsætte, hvis du besøger den og klikker på "synes godt om"

180 Andebølle, 14. december 2015 Høringssvar fra Andebølle Landsbyforening Vi har med interesse læst det nye oplæg vedrørende lokalråd. Vi finder, at idéen med samspillet i et lokalråd mellem de lokale landsbyer - og mellem landsbyerne og centerbyerne har et spændende potentiale. Vi har følgende kommentarer/ forslag til høringen Vi mener, at forudsætningen, for at samarbejdet i lokalrådene kan virke, er, at der er en lokal forankring og interesse i de enkelte byer og landsbyer for, at det skal virke. Dette kan skabes ved, at landsbyerne og byerne oplever, at lokalrådene tilfører dem noget, de ikke havde før og at sammenhængen og forskelligheden rollemæssigt og kompetencemæssigt mellem de nuværende by- & landsbyforeninger på den ene side, og lokalrådene på den anden side, er klar og forståelig, så man ikke mistror hinanden eller går hinanden i bedene. Det er ligeledes vigtigt, at landsbyerne og byerne oplever, at de med de nye lokalråd ikke mister de formelle eller uformelle kompetencer, råderum og handlemuligheder, de har i forvejen tvært imod. Med den nye sammensætning med lokalråd - og by- & landsbyforeninger ser vi dette ført ud i livet således By- & landsbyforeningernes opgave er fortsat at varetage sit lokalområdes interesser og muligheder på optimal vis ved blandt andet at o o o o o o o have fingeren på pulsen i sit lokalområde og være i løbende samspil med de lokale borgere og foreninger iværksætte lokaludvikling, lokale projekter og sociale aktiviteter efter evne, lyst og behov varetage sit lokalområdes interesser udtale sig på vegne af sit lokalområde være i dialog med relevante dele af kommunens administration være i dialog med for dem relevante byrådsmedlemmer og politiske udvalg - og kommunalbestyrelsen finde finansiering til sine aktiviteter ved blandt andet selv at søge kommunens puljer, udvalg og kommunalbestyrelsen efter behov By- & landsbyforeningerne er det suveræne fundament i borgerdemokratiet og skal fortsætte det arbejde og de aktiviteter, de altid har haft. Denne indsats suppleres af lokalrådet således Lokalrådets opgave er at varetage de tilsluttede by- & landsbyforeningernes interesser på optimal vis ved at o være forum for idé- og erfaringsudveksling mellem de tilsluttede by- & landsbyforeninger o koordinere de tilsluttede by- & landsbyforeningers aktiviteter efter behov o etablere samarbejde mellem de interesserede tilsluttede by- & landsbyforeninger om aktiviteter - og tage fælles initiativer - når der er behov og enighed o være fælles talerør for de tilsluttede by- & landsbyforeninger overfor kommunens administration, politiske udvalg og kommunalbestyrelse, når der er behov og på den måde give de tilsluttede by- & landsbyforeningers ord mere vægt. Lokalrådene skal ikke kunne beslutte noget eller give tilsagn - på vegne af de enkelte tilsluttede by- & landsbyforeninger uden fuldmagt, men de kan påtage sig at undersøge - og meddele - de tilsluttede by- & landsbyforeningers synspunkter og holdninger, hvis det ønskes. Og de kan gennem dialog og forhandling få de tilsluttede by- & landsbyforeninger til at tale med én stemme, hvis de ønsker det. For os, som er en mindre landsbyforening, er det et must, at lokalrådene består af forskellige by- og landsbyforeninger, som uanset størrelse (det borgerantal, de repræsenterer), har samme formelle vægt i samarbejdet.

181 Andebølle, 14. december 2015 Til jeres orientering, kan vi fortælle, at vi har deltaget i møder angående lokalråd i Vissenbjerg - og vi i vores bestyrelse er ved at drøfte mulige samarbejdspartnere, og har taget en principiel beslutning om at deltage i den etablering af et lokalråd, der lægges op til. På vegne af Andebølle Landsbyforening Johan Rosenring Formand

182 Andebølle, 14. december 2015 Høringssvar fra Andebølle Landsbyforening Vi har med interesse læst det nye oplæg vedrørende lokalråd. Vi finder, at idéen med samspillet i et lokalråd mellem de lokale landsbyer - og mellem landsbyerne og centerbyerne har et spændende potentiale. Vi har følgende kommentarer/ forslag til høringen Vi mener, at forudsætningen, for at samarbejdet i lokalrådene kan virke, er, at der er en lokal forankring og interesse i de enkelte byer og landsbyer for, at det skal virke. Dette kan skabes ved, at landsbyerne og byerne oplever, at lokalrådene tilfører dem noget, de ikke havde før og at sammenhængen og forskelligheden rollemæssigt og kompetencemæssigt mellem de nuværende by- & landsbyforeninger på den ene side, og lokalrådene på den anden side, er klar og forståelig, så man ikke mistror hinanden eller går hinanden i bedene. Det er ligeledes vigtigt, at landsbyerne og byerne oplever, at de med de nye lokalråd ikke mister de formelle eller uformelle kompetencer, råderum og handlemuligheder, de har i forvejen tvært imod. Med den nye sammensætning med lokalråd - og by- & landsbyforeninger ser vi dette ført ud i livet således By- & landsbyforeningernes opgave er fortsat at varetage sit lokalområdes interesser og muligheder på optimal vis ved blandt andet at o o o o o o o have fingeren på pulsen i sit lokalområde og være i løbende samspil med de lokale borgere og foreninger iværksætte lokaludvikling, lokale projekter og sociale aktiviteter efter evne, lyst og behov varetage sit lokalområdes interesser udtale sig på vegne af sit lokalområde være i dialog med relevante dele af kommunens administration være i dialog med for dem relevante byrådsmedlemmer og politiske udvalg - og kommunalbestyrelsen finde finansiering til sine aktiviteter ved blandt andet selv at søge kommunens puljer, udvalg og kommunalbestyrelsen efter behov By- & landsbyforeningerne er det suveræne fundament i borgerdemokratiet og skal fortsætte det arbejde og de aktiviteter, de altid har haft. Denne indsats suppleres af lokalrådet således Lokalrådets opgave er at varetage de tilsluttede by- & landsbyforeningernes interesser på optimal vis ved at o være forum for idé- og erfaringsudveksling mellem de tilsluttede by- & landsbyforeninger o koordinere de tilsluttede by- & landsbyforeningers aktiviteter efter behov o etablere samarbejde mellem de interesserede tilsluttede by- & landsbyforeninger om aktiviteter - og tage fælles initiativer - når der er behov og enighed o være fælles talerør for de tilsluttede by- & landsbyforeninger overfor kommunens administration, politiske udvalg og kommunalbestyrelse, når der er behov og på den måde give de tilsluttede by- & landsbyforeningers ord mere vægt. Lokalrådene skal ikke kunne beslutte noget eller give tilsagn - på vegne af de enkelte tilsluttede by- & landsbyforeninger uden fuldmagt, men de kan påtage sig at undersøge - og meddele - de tilsluttede by- & landsbyforeningers synspunkter og holdninger, hvis det ønskes. Og de kan gennem dialog og forhandling få de tilsluttede by- & landsbyforeninger til at tale med én stemme, hvis de ønsker det. For os, som er en mindre landsbyforening, er det et must, at lokalrådene består af forskellige by- og landsbyforeninger, som uanset størrelse (det borgerantal, de repræsenterer), har samme formelle vægt i samarbejdet.

183 Andebølle, 14. december 2015 Til jeres orientering, kan vi fortælle, at vi har deltaget i møder angående lokalråd i Vissenbjerg - og vi i vores bestyrelse er ved at drøfte mulige samarbejdspartnere, og har taget en principiel beslutning om at deltage i den etablering af et lokalråd, der lægges op til. På vegne af Andebølle Landsbyforening Johan Rosenring Formand

184 From: Grethe/Svend Erik Haugaard Sent: 15 Dec :42: To: landdistrikter Subject: Høring Attachments: Høring af model for lokalra d fra Ebberup Borgerforening.docx Venlig hilsen Svend Erik Haugaard Formand for Ebberup Borgerforening Sendt fra min ipad

185 Høring af model for lokalråd fra Ebberup Borgerforening Vi har med interesse læst model for lokalråd i Assens Kommune og har flg. bemærkning: Vi glæder os over, at der tages initiativ til etablering af lokalråd i hele kommunen og finder den foreslåede model meget interessant. Vi tager i det nye år kontakt til relevante foreninger i området med henblik på at drøfte mulige samarbejder og fælles etablering af et lokalråd. Venlig hilsen Ebberup Borgerforening Svend Erik Haugaard formand

186 From: Else Marie Sent: 15 Dec :02: To: steen kjær jensen;kisser om;frede Cc: Steen Søgaard Subject: Re: Høringssvar af Importance: Normal Magtenbølle beboerforening bakker op om høringssvaret fra Landistriktsrådet. Vh. Else Marie Kristensen Sendt fra Windows Mail Fra: steen kjær jensen Sendt: lørdag, 12. december :16 Til: Kisser Christensen, Frede Bagge, Else Marie, Cc: Alle Borgergrupper m.m. Det er med een rigtig god fornemmelse at vi kan fremsende et Høringssvar der tilkendegiver Landistrikterne i Assens kommunes holdninger. Landistriktsrådet fremsender det vedhæftede, endelige og "redigerede" Høringssvar. af 14.december til Assens kommune. - som skrevet i indledningen, ser vi gerne de enkelte grupper giver een tilkendegivelse,

187 enten som høringssvar, eller tilkendegivelse i henhold til Landistriktsrådets fremsendelse. Høringssvar sendes via mail.- lokalsamfund@assens.dk Post.- Assens kommune Rådhus Alle Assens att.: Steen Søgaard - det skal være fremsendt inden 15.december kl De høringssvar der er sendt eller sendes via Landistriktsrådet vil blive overgivet Assens kommune. Mvh. På Landistriktsrådets vegne steen kjær.

188 Bilag: 9.6. Bilag 5 Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8636/16

189 Oversigt over indkomne høringssvar i perioden 10. november 15. december 2015 Indsendt af Modtaget Bilag nr. Bemærkninger Lokalforeningen Salbrovad aabroejensen@mail.tdcadsl.dk Susanne Aabroe Jensen 5a Foreningen Glamsbjerg besch@assens.dk Bent Schmidt 5b Finn Holst-Jacobsen holst@jacobsen.mail.dk c Højfynsgruppen Trbeck45@gmail.com Troels Beck 5d Turup Borgergruppe Kaervang29@gmail.com V. Peter Møller Lund 5e Brylle Lokalråd vagn@ferie-fyn.dk Vagn Top 5f Skrattelauget (Render) Nele.top@hotmail.com Lidia Rybitwa-Top 5g Bågø Borgergruppe Kc_vc@strynet.dk Kisser Christensen 5h

190 Kirke Søby Bylaug Keld Bai Andersen Borgerforeningen for Verninge og Omegn Henrik Jørgensen Jordløse og omegns beboerforening Ove Hagsten Pedersen Rørup Sogneforening Jens Bartholin Jordløse og omegns beboerforening Ove Hagsten Pedersen Flemløse Voldtofte Landsbylaug Steen-Ove Teisner Skallebølle Beboerforening Otto Greve Inge Dahl Præstevænget i 5j 5k 5l 5m 5n 5o

191 5610 Assens John Pedersen Andebølle LandsbyForening Johan Rosenring Ebberup Borgerforening Svend Erik Haugaard Magtenbølle Beboerforening Else Marie Kristensen Landdistriktsrådet Steen Kjær Jensen Vedhæftet diverse høringssvar, hvoraf de fleste er fremsendt til og dermed ikke journaliseret under LDR s samlede svarskrivelse. Helnæs Beboerforening L. René Korsgaard Skalbjerg Boldklub Bjarne Stenhøj Hansen elton.john@youmail.dk johan@rosenring.dk Hojtoften29@yahoo.dk elsemarieeventyr@msn.com arkitektsteenkjaer@hotmail.com Rene-korsgaard@hotmail.com Bjarne.stenhoej@mail.dk p 5q 5r 5s 5t 5u 5v

192 LAG MANK Carsten Pedersen Fremsendt via Landdistriktsrådets høringssvar Er efter samtale med Carsten Pedersen den 18. december 2015 fjernet som høringssvar. Beboerforeningen for Brydegård, Brunshuse og Enemærket Fremsendt via Landdistriktsrådets høringssvar w Palle Frederiksen Thorøhuse Borgergruppe Bolette Eggers Fremsendt via Landdistriktsrådets høringssvar x Ny version fremsendt efter aftale

193 Bilag: 9.5. Bilag 4 Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8631/16

194 Proces Borgerinddragelsesprocessen i forbindelse med udarbejdelsen af en model for lokalråd blev igangsat med et møde mellem bestyrelsen for Landdistriktsrådet og Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 1. december Efterfølgende inviterede Innovations- og Medborgerskabsudvalget til en temadrøftelse den 20. januar Her deltog omkring 50 personer fra Byrådet, Landdistriktsrådet, repræsentanter fra centerbyerne og Assens Kommunes repræsentanter i LAG MANK. På temadrøftelsen var der blandt andet oplæg fra Silkeborg og Vordingborg kommuner om deres erfaringer med lokalråd, og efterfølgende diskuterede deltagerne oplæggene og fremkom med ideer og anbefalinger til en model for fremtidige lokalråd i Assens Kommune. Ovenstående visioner for udviklingen af lokalsamfundene og nærdemokratiet, blev formuleret med afsæt i alle de bidrag, som deltagerne gav under temadrøftelsen den 20. januar Opsamling fra temadrøftelsen fremgår af bilag 8. I april 2015 inviterede formand og næstformand for Innovations- og Medborgerskabsudvalget formandsskabet i Landdistriktsrådet til drøftelser af ideerne med en model for lokalråd. Her blev Innovations- og Medborgerskabets visioner og tanker bag lokalrådsstrukturen fremlagt. Et lignende møde blev afholdt i maj 2015 med repræsentanter fra centerbyerne Aarup, Glamsbjerg og Haarby. I maj 2015 udsendtes et brev til samtlige borgerforeninger i Assens Kommune. Heri blev Innovations- og Medborgerskabsudvalgets visioner for lokalsamfundsarbejdet præsenteret, ligesom borgerforeningerne blev opfordret til at starte en debat om mulige lokale samarbejdsparter til eventuelt fremtidige lokalråd. Brevet til borgerforeningerne blev offentliggjort på Assens Kommunes hjemmeside, Facebook-siden Lokalsamfund i Assens Kommune og der blev afholdt et pressemøde med deltagelse af borgmesteren og formanden for Innovations- og Medborgerskabsudvalget. I august 2015 blev der offentliggjort fire små filmklip, hvor henholdsvis borgmesteren, formanden for Innovations- og Medborgerskabsudvalget, formanden for Landdistriktsrådet og en repræsentant for foreningen Aarup i live alle gav deres opbakning til tankerne om dannelse af lokalråd i Assens Kommune. I september og oktober 2015 blev der afholdt fem borgermøder i henholdsvis Tommerup Stationsby, Flemløse, Assens, Frøbjerg og Vissenbjerg. På disse møder blev Innovations- og Medborgerskabsudvalgets foreløbige oplæg til en model for lokalråd i Assens Kommune præsenteret for de fremmødte borgere. På møderne, der tilsammen havde flere end 130 deltagere, blev oplægget diskuteret, og der fremkom en række forslag og ideer til det videre arbejde med modellen. Opsamlingen på borgermøderne fremgår af bilag 9.

195 En række af forslagene fra borgerne blev derefter indarbejdet i den model, der er sendt i høring, herunder: Mulighed for godkendelse af lokalråd i lokalområder under 1200 indbyggere Fortsat driftsstøtte til eksisterende borgerforeninger, landsbylaug, med videre. Mulighed for omdannelse af eksisterende borgerforeninger til lokalråd Fravalg af en egentlig paraplyorganisering for samtlige lokalråd for at undgå unødigbureaukratisk overbygning. Til erstatning herfor etablering af et mere uformelt tværgående forum, der blandt andet kan deltage i planlægningen af en årlig tema- og erfadag for alle lokalråd. Derudover er der også med afsæt i borgernes ønsker efterfølgende blevet udviklet en række støtteredskaber til borgere, der selv ønsker at igangsætte en proces med henblik på dannelse af lokalråd i deres lokalsamfund. Redskaberne fremgår af bilag 3. Den foreliggende Model for lokalråd i Assens Kommune blev godkendt i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 2. november 2015, og blev derefter sendt i høring i perioden 10. november 15. december 2015.

196 Bilag: 9.4. Bilag 3 Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8624/16

197 Eksempel på årshjul for et lokalråd Udover den årlige generalforsamling og det årlige dialogmøde med en gruppe af politikerne fra Assens Byråd, er der er ingen krav til møde- eller aktivitetsfrekvensen i et lokalråd. Nedenstående årshjul viser et eksempel på årets gang i et lokalråd. 1. kvartal: 2. kvartal: 3. kvartal: 4. kvartal: Afholdelse af generalforsamling, herunder valg af bestyrelsesmedlemmer (Nogle lokalråd afholder generalforsamling i 4. kvartal) Konstituerende bestyrelsesmøde og forberedelse af dialogmøde Eventuelt dialogmøde. Ordinært bestyrelsesmøde Eventuelt dialogmøde Ordinært bestyrelsesmøde Deltagelse i den årlige temadag for lokalråd. Derudover kan årshjulet rumme en række møder og initiativer, såsom: Tværgående samarbejde med andre lokalråd PR, udarbejdelse af pressemeddelelser, vedligehold af facebook, hjemmeside mv. Arbejde med udviklingsplaner, projektideer, fondsansøgninger etc. Arbejde i nedsatte ad hoc grupper under lokalrådet Samarbejdsmøder med Assens Kommune Spørgsmål kan rettes til: Steen Søgaard, udviklingskonsulent, , stspe@assens.dk Anne-Mette Møller Sørensen, konsulent for aktivt medborgerskab , amems@assens.dk

198 Eksempel på standardvedtægt for Lokalråd i Assens Kommune Note: Denne standardvedtægt er udelukkende ment som inspiration, og er således ikke nødvendigvis dækkende for et lokalråds behov. I kan til enhver tid rette spørgsmål til personerne sidst i dette dokument, der også kan henvise jer til andre lokalråds vedtægter, som I eventuelt kan blive inspireret af. Vedtægter for lokalråd 1 Formål Stk. 1. Det er lokalrådets formål at virke for fremme af X-købings/X-købing sogn/skoledistrikt/? (lokalrådets dækningsområde) særlige interesser og behov, samt være lokalområdets bindeled til Assens Kommune og andre offentlige myndigheder samt andre instanser og borgerne. Stk. 2. Lokalrådet har til formål selvstændigt at tage emner af almen karakter op til diskussion, ligesom enhver borger i området kan bringe emner til lokalrådet. Stk. 3. Lokalrådet har til formål, i den udstrækning det er muligt, løbende at holde lokalområdets borgere orienteret om lokalrådets arbejde. Dette kan ske gennem medierne, via hjemmeside eller facebook, eller gennem et beboerblad. St. 4 Lokalrådet er upolitisk. 2 Generalforsamling Stk. 1. X lokalråds øverste myndighed er borgerne i X-købings/X-købing sogn/skoledistrikt/? Lokalrådet vælges på en årlig generalforsamling, der afholdes inden den xx. marts. Generalforsamlingen indvarsles skriftligt med 2 ugers varsel i (lokalavis og på eventuel hjemmeside). Eventuelle forslag til behandling på generalforsamlingen, skal være fremsendt inden 10 dage før mødets afholdelse. Stk. 2 Generalforsamlingens dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Kassererens beretning og fremlæggelse af revideret regnskab. 4. Fremlæggelse og godkendelse af budget for det kommende år. 5. Indkomne forslag.

199 6. Valg af rådsmedlemmer og suppleanter (valg af stemmetællere). 7. Valg af revisorer. 8. Eventuelt. Stk. 3. De på generalforsamlingen behandlede emner afgøres ved simpelt stemmeflertal, hvor hvert medlem har én stemme. En fremmødt borger kan kun repræsentere sig selv. Stk. 4 Borgere, der er fastboende i kan lade sig opstille på generalforsamlingen, hvor de kan vælges. Kandidaterne kan kort redegøre for deres synspunkter vedrørende deres eventuelle arbejde i lokalrådet. 3 Lokalrådet Stk. 1. Lokalrådet består af X medlemmer, samt X suppleanter og X revisorer. Lokalrådsmandatet er toårigt med X på valg ulige år og X på valg lige år. Formand og næstformand er ikke på valg samme år. Suppleanter og revisorer vælges hvert år. Genvalg kan finde sted. Valg af lokalråd og suppleanter sker ved skriftlig afstemning. Antal navne, der skal skrives på stemmesedlen, skal være lig antal pladser i lokalrådet, der er på valg (eksklusive suppleanter). Stk. 2. Lokalrådet konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer på førstkommende møde og offentliggør posterne. 4 Lokalrådets virke Stk. 1. Det påhviler formanden kvartalsvist at indkalde til lokalrådsmøde, samt efter behov. Dette skal ske med mindst 14 dages varsel og gennem udsendelse af dagsorden. Det samlede lokalråd inviterer til dialogmøde med en gruppe politikere fra Assens Byråd. Dette sker gennem udsendelse af dagsorden mindst 14 dage før dialogmødet. Suppleanter medindkaldes og har stemmeret ved forfald af lokalrådsmedlemmer. Forslag, der ønskes behandlet i lokalrådet, skal være indkommet senest 7 dage før mødets afholdelse. Der føres beslutningsprotokol ved hvert møde. Stk. 2. Alle afgørelser i lokalrådet sker ved stemmeflertal, dog således at rådet kun er beslutningsdygtigt, når mindst X af dets medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed kan forslaget genoptages til behandling. Ved genbehandlingen tæller formandens stemme dobbelt ved afstemningen.

200 Stk. 3 Lokalrådet kan nedsætte ad hoc arbejdsgrupper omkring specielle emner. Til disse grupper kan der tilknyttes fagpersoner, ikke-valgte borgere m.fl. 5 Stk. 1. Lokalrådets møder er åbne for offentligheden, og annonceres gennem XX (hjemmeside, facebook etc.) 6 Lokalrådets økonomi Stk. 1. Lokalrådet modtager en årlig driftsstøtte fra Assens Kommune. Stk. 2 Lokalrådet kan etablere en støtteforening, hvor enhver borger kan opnå medlemskab gennem et årligt kontingent på xx kroner. Stk. 3. Kassereren er pligtig til ved anmodning at give en oversigt over lokalrådets økonomi ved borgermøderne. Det reviderede regnskab fremlægges hvert år på generalforsamlingen. Lokalrådets regnskab følger kalenderåret, altså fra den 1/1 til den 31/12. 7 Stk. 1. Såfremt mindst xx borgere skriftligt begærer indkaldt til borgermøde, er Lokalrådet pligtig til at indkalde til et sådant, senest en måned fra forslagets modtagelse. En sag kan henlægges til afgørelse på et borgermøde, på begæring af mindst X lokalrådsmedlemmer. 8 Stk. 1. Vedtægtsændringer skal foreligge skriftligt til dagsordenen for generalforsamlingen og vedtages med 3/4 flertal af de fremmødte stemmeberettigede. 9 Lokalrådet hæfter alene for lokalrådets formue. 10 Stk. 1. Lokalrådet kan opløse sig selv ved en forud varslet begæring fra mindst X medlemmer. Opløsningen skal ske på et borgermøde. Stk. 2. Et borgermøde kan opløse lokalrådet med 3/4 flertal af fremmødte på 2 på hinanden følgende borgermøder. Stk. 3. Ved lokalrådets opløsning træffes der på borgermødet beslutning om anvendelse af evt. opsparet formue. Denne skal tilgå almennyttige formål i lokalrådets dækningsområde.

201 Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den xx/xx 201x Spørgsmål kan rettes til: Steen Søgaard, udviklingskonsulent, , Anne-Mette Møller Sørensen, konsulent for aktivt medborgerskab ,

202 Etablering af lokalråd i Assens Kommune Nedenstående eksempler på etablering af lokalråd i Assens Kommune skal ikke ses som en komplet liste over mulige måder, hvorpå et lokalråd kan dannes. I sidste instans er det kun fantasien, der sætter grænsen. Eksemplerne skal derimod ses som inspiration til den enkelte borger eller forening, der er i gang med, - eller påtænker at gå i gang med en proces for at få etableret et lokalråd. Under de enkelte eksempler er der beskrevet et scenarie. Før I går i gang Et lokalråd er et forum for dialog, samarbejde og udvikling i lokalsamfundet, og samtidig et forum for tværgående samarbejde mellem de forskellige lokalsamfund i Assens Kommune og med Assens Kommune. Et lokalråd skal afspejle det lokalsamfund, der ligger indenfor lokalrådets geografiske område. Derfor skal enhver borger i området have mulighed for at kunne opstille til lokalrådet. Dette er vigtigt for at sikre, at lokalrådet er et demokratisk forum, hvor alle kan deltage, og hvor alle kan blive hørt. Eksempler på etablering af lokalråd 1. En eksisterende borgerforening, der dækker et geografisk og indbyggermæssigt tilpas stort område, vælger at omdanne sig til et lokalråd. Dette tænkte eksempel kunne være borgerforeningen i Bykøbing. Bykøbing er en by med 957 indbyggere i selve byen og 1988 i sognet. Hidtil har borgerforeningen primært taget sig af sociale arrangementer i selve byen, såsom fastelavn, Sankt Hans, høstfest og et juletræsarrangement for børnene. Borgerforeningen har også taget initiativ til et fælles borgerblad i byen, ligesom man flere gange har diskuteret indmeldelse i landsbypedelordningen. Borgerforeningen organiserer ligeledes de lokale by- og landsbyambassadører. a) Bestyrelsen i borgerforeningen beslutter, at man gerne vil omdanne borgerforeningen til et lokalråd. For at få et større perspektiv og helhedstænkning ind i lokalrådets arbejde, og for at kunne arbejde med større projekter også sammen med andre lokalråd, enes man om, at lokalrådets geografiske område skal være hele sognet. Til gengæld mener bestyrelsen ikke, at de skal søge samarbejde med andre borgerforeninger i nærområdet. Borgerforeningen mener, at Bykøbing sogn er stort nok til at oppebære et lokalråd.

203 b) Bestyrelsen inviterer til en snak med bestyrelserne i byens øvrige foreninger, og man enes om at udarbejde et forslag til vedtægter til et fremtidigt lokalråd. Der er enighed om, at lokalrådet skal fungere uafhængigt af de eksisterende foreninger, og at foreningernes hidtidige aktiviteter fortsætter uændret. Dette gælder også foreningernes indtægter i form af medlemskontingenter. Forslag til vedtægter udarbejdes i samarbejde med Assens Kommune, der stiller administrativ bistand til rådighed for lokalrådene også i opstartsfasen. Note: For at sikre at lokalrådet bliver en demokratisk forening, skal enhver borger i lokalrådets dækningsområde kunne opstille til bestyrelsen. Det må altså ikke være en betingelse for opstilling, at man er medlem af en af de foreninger, der tager initiativ til oprettelse af lokalrådet. c) Der indkaldes til stiftende generalforsamling i det nye lokalråd. 2. En række etablerede borgerforeninger vælger at danne et fælles lokalråd, der dækker alle deres respektive lokalområder. Note: Eksemplet kan også bruges i et lokalområde, hvor de findes én eksisterende borgerforening, og tilstødende lokalområder uden en borgerforening. Dette tænkte eksempel tager udgangspunkt i tre lokalsamfund, der hver især har en eksisterende borgerforening. De tre borgerforeningers område grænser op til hinanden, og tilsammen når området op på knapt 1600 indbyggere. Tidligere har der ikke rigtig været samarbejde mellem de tre borgerforeninger, men nu er man enedes om at fokusere på fælles tilgange til de lidt større muligheder og aspekter for det samlede lokalområde. a) På et fællesmøde for bestyrelserne i de tre borgerforeninger enes man om, at igangsætte en proces med etablering af et fælles lokalråd for de tre lokalsamfund. De tre borgerforeninger afklarer internt i hvert sit lokalsamfund, hvorledes de stiller sig i processen. Se ovenstående eksempel 1. Alle tre borgerforeninger ønsker at fortsætte deres nuværende aktiviteter i hvert sit lokalsamfund, herunder at fortsætte med at indkræve medlemskontingenter. Dette berøres ikke af lokalråds dannelsen.

204 b) En arbejdsgruppe, der er sammensat af de tre bestyrelser, udarbejder et forslag til vedtægter i samarbejde med Assens Kommune, der stiller administrativ bistand til rådighed for lokalrådene også i opstartsfasen. c) Der indkaldes til stiftende generalforsamling i det nye lokalråd. 3. En nyetableret borgerforening vælger at indgå i et samarbejde med eksisterende borgerforening(er), og sammen danner de et lokalråd. Note: Se ovenstående eksempel En række borgere, foreninger etc. etablerer et lokalråd fra bunden gennem en demokratisk proces i et lokalsamfund. Dette eksempel er den klassiske fra bunden proces. Eksemplet beskriver den proces, som har fundet sted i Tommerup-området. a) En gruppe borgere inviterede i samarbejde med Assens Kommune til borgermøde den 8. oktober Et af punkterne på dagsordenen var diskussion af et kommende lokalråd for de to Tommerup-byer og opland. b) På borgermødet var der opbakning til tanken om oprettelse af et fælles lokalråd. Der blev valgt 7-8 personer, der skulle arbejde videre med oplæg til lokalråd, og efterfølgende indkalde til stiftende generalforsamling. I perioden mellem borgermødet og den stiftende generalforsamling mødes arbejdsgruppen nogle gange og udarbejder udkast til vedtægter, invitation til generalforsamling og andre praktiske gøremål op til generalforsamlingen. Dette sker i samarbejde med Assens Kommune, der stiller administrativ bistand til rådighed for lokalrådene også i opstartsfasen. c) Den 26. november var der stiftende generalforsamling i Lokalråd Tommerup. Her deltog omkring 60 borgere. På mødet blev de foreslåede vedtægter gennemgået, tilrettet og efterfølgende godkendt. Der blev valgt et lokalråd med 9 personer, 2 suppleanter og 2 revisorer. d) Bestyrelsen konstituerer sig på et møde 9. december 2015.

205 Yderligere spørgsmål kan rettes til: Steen Søgaard, udviklingskonsulent, , Anne-Mette Møller Sørensen, konsulent for aktivt medborgerskab ,

206 Spørgsmål og svar vedrørende lokalråd Herunder finder du en række spørgsmål og svar, som måske kan besvare nogle af de spørgsmål, som dukker op i forbindelse med etablering af lokalråd. Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte en af nedenstående. Så skal vi gøre alt for at hjælpe dig. Driftsstøtte Et lokalråd modtager en årlig driftsstøtte på kroner fra Assens Kommune. Driftsstøtten kan eksempelvis bruges til mødeudgifter, udgifter til PR og annoncering med mere. (Se også værktøjskassens dokument Lokalrådets årlige driftsstøtte ). Spørgsmål: Hvornår skal et lokalråd være godkendt for at få driftsstøtte fra første dag? Svar: For at kunne få driftsstøtte det første leveår, skal lokalrådet være oprettet og godkendt inden udgangen af tredje kvartal. Det vil sige senest 30. september. Lokalrådets geografiske dækningsområde Spørgsmål: Hvorfor skal et lokalråd som minimum dække et område med 1200 indbyggere? Svar: De 1200 borgere er et vejledende antal. Baggrunden for tallet 1200 skyldes: At et større sammenhængende område med minimum 1200 indbyggere vil øge muligheden for at få igangsat en mere overordnet strategisk udvikling af et lokalsamfund, At et større område fremmer muligheden for at skabe større sammenhængskraft mellem land og by, og i hele Assens Kommune. At det vil mindske sårbarheden i lokalrådet, hvis en eller to ildsjæle flytter fra området eller brænder ud.

207 Spørgsmål: Hvad skal der til for at få godkendt et lokalråd, der dækker et område med under 1200 indbyggere? Svar: Ansøgningen skal forelægges Innovations- og Medborgerskabsudvalget, der træffer den endelige beslutning om godkendelse. Godkendelse kan gives på baggrund af følgende: At der ikke er fundet et nærtliggende lokalområde at danne et lokalråd sammen med. At det ikke har været muligt at få et samarbejde med et nærtliggende lokalområde, Det forventes, at et lokalråd, der søger godkendelse med under 1200 indbyggere, har forsøgt at få et samarbejde med et eller flere andre lokalområder. Lokalrådets bestyrelse Se også værktøjskassens Eksempel på vedtægter for lokalråd i Assens Kommune. Disse standardvedtægter er tænkt som inspiration til etableringsfasen for nye lokalråd, og er altså ikke en facitliste for, hvordan vedtægterne skal se ud. Spørgsmål: Hvor mange medlemmer skal der være i bestyrelsen? Svar: Der er ingen formelle krav til antallet af bestyrelsesmedlemmer. Det mest benyttede er enten 5, 7 eller 9 medlemmer. Det er dog vigtigt, at bestyrelsen består af et ulige antal medlemmer. Spørgsmål: Må der sidde personer i lokalrådets bestyrelse, som ikke bor i lokalrådets dækningsområde? Svar: Det er helt op til lokalrådet selv. Sålænge alle borgere i lokalrådets dækningsområde har samme mulighed for opstilling til bestyrelsen.

208 Spørgsmål: Må lokalrådet bruge eller involvere personer, der ikke er valgt til bestyrelsen? Svar: Det er helt op til det enkelte lokalråd. Mange lokalråd vil nok, på et bestemt tidspunkt, opleve at stå i en situation, hvor der arbejdes med et bestemt emne, og hvor bestyrelsen ikke har den fornødne viden eller tid. Dér vil det være logisk, at lokalrådet nedsætter en arbejdsgruppe, hvor ikke-valgte borgere kan deltage. Der vil også være andre situationer, hvor det giver god mening at tilknytte ikke-valgte borgere, organisationer, foreninger eller lignende. Spørgsmål: Skal alle medlemmer af bestyrelsen være valgt på generalforsamlingen? Svar: Der kan være situationer, hvor man i en opstartsfase, vælger at udpege en del af bestyrelsen, og supplere med nyvalgte medlemmer. Dette er blandt andet sket i Brylle. I en sådan situation er det altafgørende, at de valgte personer har flertal i bestyrelsen. Eksempel: Lokalrådet i Brylle består af syv bestyrelsesmedlemmer. Heraf er tre udpegede af henholdsvis borgerforeningen i Brylle, borgerforeningen i Render og landsbyordningen i Brylle. De resterende fire medlemmer af bestyrelsen og to suppleanter vælges på den årlige generalforsamling. Lokalrådets arbejde Spørgsmål: Hvor mange møder skal lokalrådet afholde om året? Svar: Der er ingen krav til antallet af møder, udover en årlig generalforsamling og et dialogmøde med en gruppe af politikere fra Assens Byråd. Det mest naturlige vil dog være, at lokalrådet afholder følgende møder: En årlig generalforsamling med årsberetning, valg af bestyrelsesmedlemmer etc. Et årligt dialogmøde med en gruppe politikere fra Assens Byråd.

209 2 4 ordinære lokalrådsmøder. Disse kan være rene orienteringsmøder, udviklingsmøder, hvor deltagerne diskuterer nye ideer osv. Et antal bestyrelsesmøder. Yderligere spørgsmål kan rettes til: Steen Søgaard, udviklingskonsulent, , stspe@assens.dk Anne-Mette Møller Sørensen, konsulent for aktivt medborgerskab , amems@assens.dk

210 Lokalrådets driftsstøtte Et lokalråd i Assens Kommune modtager kroner årligt i driftsstøtte. Driftsstøtten er betinget af: Lokalrådet årligt indsender dokumentation for afholdt generalforsamling og fortegnelse over lokalrådets aktuelle bestyrelse. At lokalrådet via dets vedtægter er demokratisk. At lokalrådet har tilknyttet en NemKonto. Anvendelse af driftsstøtte Driftsstøtten fra Assens Kommune kan anvendes til følgende udgiftsposter (ikke udtømmende): Udgifter i forbindelse med lokalrådsmøder (Kaffe/te etc.) Udgifter til annoncering af eksempelvis generalforsamling Etablering og drift af hjemmeside for lokalrådet Udgifter til et eventuelt nyhedsbrev, borgerblad etc. Yderligere spørgsmål kan rettes til: Steen Søgaard, udviklingskonsulent, , stspe@assens.dk Anne-Mette Møller Sørensen, konsulent for aktivt medborgerskab , amems@assens.dk

211 Assens Kommunes administrative støtte til lokalråd Udover den økonomiske støtte, står Assens Kommune til rådighed med administrativ bistand til det enkelte lokalråd. Dette gælder også i selve opstartsfasen. Den administrative bistand kan blandt andet bestå af: Rådgivning vedrørende opstart af lokalråd, herunder vedtægter, geografisk afgrænsning mm. Sparring omkring lokalrådets virke. (Eksempelvis: Hvordan afholdes gode møder? Hvordan kan man engagere sine medborgere? Hvilke temaer kan vi arbejde med? Osv.) Bistand til tværgående samarbejde mellem eksempelvis flere lokalråd Assistance omkring PR, udarbejdelse af pressemeddelelser mv. Bistand til planlægning og afholdelse af dialogmøder med politikerne fra Assens Byråd Sparring på udviklingsplaner, projektideer etc. Lokalråd og andre interesserede kan trække på: Steen Søgaard, udviklingskonsulent, , stspe@assens.dk Anne-Mette Møller Sørensen, konsulent for aktivt medborgerskab , amems@assens.dk

212 Bilag: 9.3. Bilag 2 Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8622/16

213 Nuværende organisering af lokalsamfundsudvikling Assens Byråd Som foreslået i høringssvar LDR ByF????? F F BF BF B B B B BG = borgergruppe (i mange tilfælde kun for medlemmer) BF = byforening B = borger LDR = Landdistriktsrådet ByF = Byforum F = Forening

214 Fremtidig organisering af lokalsamfundsudvikling Assens Byråd Lokalråd Lokalråd Lokalråd Lokalråd Lokalråd F F BF B BG = borgergruppe (i mange tilfælde kun for medlemmer) BF = byforening B = borger F = forening LR = Lokalråd

215 Bilag: 9.2. Bilag 1 Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8620/16

216 From: Janne Kornbeck Sent: 10 Nov :47: Cc: Innovation- og Medborgerskabsudvalget;Rikke Berg;Anne-Mette Møller Sørensen;Steen Søgaard Subject: Høring af model for lokalråd Attachments: Høring af model for lokalråd.pdf Vi vil et stærkere nærdemokrati Assens Kommune ønsker at styrke nærdemokratiet, fællesskabet og samarbejdet med borgerne. Et ønske, der tager afsæt i en ambition om at skabe engagement, udvikling og sammenhæng, både i de enkelte lokalområder og lokalområderne imellem. Innovations- og Medborgerskabsudvalget har formuleret tre visioner for udvikling af lokalsamfundene i Assens Kommune. Disse visioner beskriver målene med, og tankerne bag, ønskerne for den fremtidige udvikling af lokalsamfundene i Assens Kommune. 1. Assens Kommune ønsker levende og aktive lokalsamfund, der engagerer sig og tager medansvar for egen udvikling i samarbejde med Assens Kommune og andre interessenter. 2. Assens Kommune ønsker en kontinuerlig, systematisk og involverende dialog mellem de enkelte lokalråd og politikerne i Assens Kommune. 3. Assens Kommune ønsker et tværgående og udviklende samarbejde mellem samtlige lokalråd i kommunen. En af vejene til et styrket nærdemokrati, hvor udvikling og vækst skabes sammen med lokalsamfundene, er etablering af lokalråd i Assens Kommune. Innovations- og Medborgerskabsudvalget har brugt 2015 på at få borgernes input til den model, som vi nu sender i høring. Vi har afholdt inspirationsmøde på rådhuset med 50 deltagere, og vi er mødtes med repræsentanter fra Landdistriktsrådet og nogle af vores centerbyer. I slutningen af maj udsendte vi et brev til de eksisterende borgerforeninger, og samme brev blev lagt på Assens Kommunes hjemmeside. Her i efteråret har vi afholdt fem borgermøder, hvor visionerne og tankerne bag lokalråd har været diskuteret, og her fik vi endnu flere input og ideer fra deltagerne. Alle input, diskussioner og emner er blevet inddraget i arbejdet med den model, som nu foreligger. Vi er sikre på, at den lange proces med møder og debatter har været både vigtig og rigtig. De mange samtaler har gjort os klogere, og der er blevet rettet til i forhold til vores første tanker. Innovations- og Medborgerskabsudvalget er derfor rigtig glade for at kunne sende dette forslag til model for lokalråd i Assens Kommune til høring blandt kommunens borgere. Spørgsmål eller lignende kan rettes til Steen Søgaard, tlf

217 Venlig hilsen ASSENS KOMMUNE PÅ VEGNE AF FMD. FOR INNOVATIONS- OG MEDBORGERSKABSUDVALGET CHARLOTTE CHRISTIANSEN Janne Kornbeck Byrådssekretariatet Assens Kommune Rådhus Allé Assens Tlf Mobil jkhve@assens.dk

218 Innovation- og Medborgerskab Model for lokalråd i Assens Kommune HØRINGSOPLÆG Model for lokalsamfundsudvikling i Assens Kommune Nedenstående model for lokalsamfundsudvikling baserer sig på Innovations- og Medborgerskabsudvalgets visioner for lokalsamfundsudvikling, herunder ønsket om at etablere lokalråd i hele Assens Kommune. Hvad er et lokalråd Et lokalråd er et forum for dialog, samarbejde og udvikling i lokalsamfundet, og samtidig et forum for tværgående samarbejde mellem de forskellige lokalsamfund i Assens Kommune og med Assens Kommune. Et bærende element i lokalrådenes virke er et årligt dialogmøde med en gruppe af politikere fra Assens Byråd, hvor en række emner kan dagsordenssættes. Eksempler på emner kan være: Udviklingstemaer initieret af byrådet Digital infrastruktur/fibernet Lokal fysisk og økonomisk planlægning Bosætningsindsatser Udviklingsplaner Samskabelse om velfærd Lokalråd er ligeledes tænkt som en oplagt dialogpartner mellem Assens Kommune og det enkelte lokalsamfund, eksempelvis forud for og ved officielle høringer af kommuneplaner, lokalplaner etc. Godkendelse som lokalråd Den almindelige godkendelsesprocedure for lokalråd med flere end 1200 indbyggere i området foregår administrativt med ansøgning til Assens Kommune. Det er ønskværdigt, at et lokalråd som udgangspunkt dækker et geografisk område med minimum 1200 borgere. Dette skyldes for det første muligheden for at få igangsat en mere overordnet strategisk udvikling af et større sammenhængende område, og for det andet muligheden for at skabe større sammenhængskraft mellem land og by, og i hele Assens Kommune. Det kan dog i særlige tilfælde godkendes, at et lokalråds dækningsområde har færre indbyggere. I de tilfælde, hvor et lokalråd ikke dækker et geografisk område med 1200 indbyggere eller flere, gives godkendelsen af Innovations- og Medborgerskabsudvalget. En sådan godkendelse kan eksempelvis ske på baggrund af, at der ikke er fundet naturligt sammenhængende områder at danne lokalråd med, eller at disse samarbejdsmuligheder er afsøgt uden succes. Kontaktperson: Steen Søgaard, stspe@assens.dk, Dir. tlf.:

219 Innovation- og Medborgerskab Et lokalråd er ikke en erstatning for en eksisterende borgergruppe, landsbylaug, en beboerforening eller lignende. Mange af de nuværende borgerforeninger udfører et stort og vigtigt arbejde i deres lokalsamfund. Disse kan eksempelvis bestå af en række sociale tiltag, der binder lokalsamfundet sammen, små forskønnelsesprojekter, pedelarbejde og meget mere. Disse indsatser er vigtige for lokalsamfundet og kan fortsætte uforandret. Et lokalråd er derimod det forum, hvor udviklingsperspektiver og samarbejde løfter sig et niveau eller to. Hvor der kan arbejdes med udviklingsplaner, der dækker et større sammenhængende område, og hvor flere mindre lokalsamfund har fælles interesser, der netop kan løftes i lokalrådet. Lokalrådet er også et åbent og demokratisk forum for hele lokalsamfundet. Hvor borgerforeninger, landsbylaug etc. primært er medlemsforeninger, er lokalrådet for alle borgere, og alle kan stille op til valg til lokalrådets bestyrelse. Fra 1. januar 2016 ydes der et årligt driftstilskud til det enkelte lokalråd på kroner årligt. For fortsat også at støtte de lokale borgerforeninger, bibeholdes aktivitetsstøtten til disse. Dog nedsættes beløbet fra kroner i 2016 til kroner årligt fra 1. januar Lokalrådene og borgerforeningerne vil kunne hente hjælp og støtte i Assens kommune til dele af deres virke, ligesom der fortsat vil være puljemidler, der kan ansøges af både borgerforeninger og lokalråd. Endvidere bibeholdes puljemidlerne til forsamlingshusene gennem puljen til samlingssteder. Betingelser for drifts- og puljemidler For at kunne få del i den administrative og økonomiske støtte, herunder puljemidler, opstilles nogle få betingelser for lokalråd og borgerforeninger. Disse kriterier skal sikre, at Assens Kommune fortsat understøtter de lokale udviklings- og dialogfora, og at disse i vid udstrækning er repræsentative demokratiske samarbejdsparter. Lokale borgerforeninger For de lokale borgerforeninger er betingelsen, at der årligt indsendes dokumentation for afholdt generalforsamling og valg af medlemmer til bestyrelsen i borgerforeningen. Lokalråd For lokalrådene gælder samme kriterie som ovenstående, suppleret med krav om, at lokalrådets bestyrelse fremsender dagsorden og indkaldelse til det årlige dialogmøde med en gruppe politikere fra Assens Byråd. Yderligere er det en betingelse, at lokalrådene via deres vedtægter er demokratiske foreninger, hvor alle borgere i lokalrådets dækningsområde automatisk er medlemmer, at der afholdes åbne valg og at møderne i lokalrådet er offentlige. Dette gælder dog ikke interne bestyrelsesmøder. Endelig vil det være sådan, at de lokalråd, der er dannet på baggrund af eksisterende borgerforeninger, fortsat har mulighed for at kunne modtage medlemskontingenter eksempelvis via en støtteforening. Side 2 af 4

220 Innovation- og Medborgerskab Etablering af lokalråd Der opereres med fire forskellige, men alle mulige, veje til at danne et lokalråd: 1. En eksisterende borgerforening, der dækker et geografisk og indbyggermæssigt tilpas stort område, vælger at omdanne sig til et lokalråd. Borgerforeningens hidtidige medlemskontingenter kan fortsætte uændret. 2. En nyetableret borgerforening vælger at indgå i et samarbejde med eksisterende borgerforening(er), og sammen danner de et lokalråd. Borgerforeningernes hidtidige medlemskontingenter kan fortsætte uændret. 3. En række borgere, foreninger etc. etablerer et lokalråd fra bunden gennem en demokratisk proces i et lokalsamfund. 4. En række etablerede borgerforeninger vælger at danne et fælles lokalråd, der dækker alle deres respektive lokalområder. Borgerforeningernes hidtidige medlemskontingenter kan fortsætte uændret. Tværgående samarbejde mellem lokalrådene Det er planen, at der i løbet af 2016 skal dannes et tværgående forum, der sammen med Assens Kommune, kan udvikle det tværgående samarbejde mellem lokalrådene. Dette forum skal bygges på erfaringerne fra Landdistriktsrådet, og vil i 2016 blandt andet bestå af formandsskabet fra Landdistriktsrådet. En af de vigtige indsatser for dette forum vil være afholdelse af en årlig temadag for samtlige lokalråd, borgerforeninger og aktive medborgere i Assens Kommune. Med etableringen af denne model for lokalsamfundsudvikling ønsker Innovations- og Medborgerskabsudvalget, at der skabes lighed mellem alle lokalsamfund i Assens Kommune, og mellem land og by. Derfor stopper den økonomiske og administrative støtte til Landdistriktsrådet ved udgangen af Modellen for lokalråd evalueres første gang ved udgangen af Høringsfase Innovations- og Medborgerskabsudvalget sender i perioden 10. november 15. december 2015 modellen for lokalråd i Assens Kommune i høring blandt kommunens borgere. Efter høringsfasen 2. behandles modellen i Innovations- og Medborgerskabsudvalget, inden den endelige model sendes til godkendelse i Assens Byråd. Dette sker ved udgangen af januar Side 3 af 4

221 Innovation- og Medborgerskab Høringsfasen kører indtil den 15. december klokken Høringssvar indsendes elektronisk til mail: eller via post til Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens, att. Steen Søgaard Spørgsmål vedrørende høringsfasen eller modellen kan rettes til Rikke Berg, direktør for Innovation og Netværk, tlf , eller til Steen Søgaard, udviklingskonsulent, tlf , Venlig hilsen Charlotte Christiansen Formand for Innovations- og Medborgerskabsudvalget Side 4 af 4

222 Innovation- og Medborgerskab Model for lokalråd i Assens Kommune HØRINGSOPLÆG Model for lokalsamfundsudvikling i Assens Kommune Nedenstående model for lokalsamfundsudvikling baserer sig på Innovations- og Medborgerskabsudvalgets visioner for lokalsamfundsudvikling, herunder ønsket om at etablere lokalråd i hele Assens Kommune. Hvad er et lokalråd Et lokalråd er et forum for dialog, samarbejde og udvikling i lokalsamfundet, og samtidig et forum for tværgående samarbejde mellem de forskellige lokalsamfund i Assens Kommune og med Assens Kommune. Et bærende element i lokalrådenes virke er et årligt dialogmøde med en gruppe af politikere fra Assens Byråd, hvor en række emner kan dagsordenssættes. Eksempler på emner kan være: Udviklingstemaer initieret af byrådet Digital infrastruktur/fibernet Lokal fysisk og økonomisk planlægning Bosætningsindsatser Udviklingsplaner Samskabelse om velfærd Lokalråd er ligeledes tænkt som en oplagt dialogpartner mellem Assens Kommune og det enkelte lokalsamfund, eksempelvis forud for og ved officielle høringer af kommuneplaner, lokalplaner etc. Godkendelse som lokalråd Den almindelige godkendelsesprocedure for lokalråd med flere end 1200 indbyggere i området foregår administrativt med ansøgning til Assens Kommune. Det er ønskværdigt, at et lokalråd som udgangspunkt dækker et geografisk område med minimum 1200 borgere. Dette skyldes for det første muligheden for at få igangsat en mere overordnet strategisk udvikling af et større sammenhængende område, og for det andet muligheden for at skabe større sammenhængskraft mellem land og by, og i hele Assens Kommune. Det kan dog i særlige tilfælde godkendes, at et lokalråds dækningsområde har færre indbyggere. I de tilfælde, hvor et lokalråd ikke dækker et geografisk område med 1200 indbyggere eller flere, gives godkendelsen af Innovations- og Medborgerskabsudvalget. En sådan godkendelse kan eksempelvis ske på baggrund af, at der ikke er fundet naturligt sammenhængende områder at danne lokalråd med, eller at disse samarbejdsmuligheder er afsøgt uden succes. Kontaktperson: Steen Søgaard, stspe@assens.dk, Dir. tlf.:

223 Innovation- og Medborgerskab Et lokalråd er ikke en erstatning for en eksisterende borgergruppe, landsbylaug, en beboerforening eller lignende. Mange af de nuværende borgerforeninger udfører et stort og vigtigt arbejde i deres lokalsamfund. Disse kan eksempelvis bestå af en række sociale tiltag, der binder lokalsamfundet sammen, små forskønnelsesprojekter, pedelarbejde og meget mere. Disse indsatser er vigtige for lokalsamfundet og kan fortsætte uforandret. Et lokalråd er derimod det forum, hvor udviklingsperspektiver og samarbejde løfter sig et niveau eller to. Hvor der kan arbejdes med udviklingsplaner, der dækker et større sammenhængende område, og hvor flere mindre lokalsamfund har fælles interesser, der netop kan løftes i lokalrådet. Lokalrådet er også et åbent og demokratisk forum for hele lokalsamfundet. Hvor borgerforeninger, landsbylaug etc. primært er medlemsforeninger, er lokalrådet for alle borgere, og alle kan stille op til valg til lokalrådets bestyrelse. Fra 1. januar 2016 ydes der et årligt driftstilskud til det enkelte lokalråd på kroner årligt. For fortsat også at støtte de lokale borgerforeninger, bibeholdes aktivitetsstøtten til disse. Dog nedsættes beløbet fra kroner i 2016 til kroner årligt fra 1. januar Lokalrådene og borgerforeningerne vil kunne hente hjælp og støtte i Assens kommune til dele af deres virke, ligesom der fortsat vil være puljemidler, der kan ansøges af både borgerforeninger og lokalråd. Endvidere bibeholdes puljemidlerne til forsamlingshusene gennem puljen til samlingssteder. Betingelser for drifts- og puljemidler For at kunne få del i den administrative og økonomiske støtte, herunder puljemidler, opstilles nogle få betingelser for lokalråd og borgerforeninger. Disse kriterier skal sikre, at Assens Kommune fortsat understøtter de lokale udviklings- og dialogfora, og at disse i vid udstrækning er repræsentative demokratiske samarbejdsparter. Lokale borgerforeninger For de lokale borgerforeninger er betingelsen, at der årligt indsendes dokumentation for afholdt generalforsamling og valg af medlemmer til bestyrelsen i borgerforeningen. Lokalråd For lokalrådene gælder samme kriterie som ovenstående, suppleret med krav om, at lokalrådets bestyrelse fremsender dagsorden og indkaldelse til det årlige dialogmøde med en gruppe politikere fra Assens Byråd. Yderligere er det en betingelse, at lokalrådene via deres vedtægter er demokratiske foreninger, hvor alle borgere i lokalrådets dækningsområde automatisk er medlemmer, at der afholdes åbne valg og at møderne i lokalrådet er offentlige. Dette gælder dog ikke interne bestyrelsesmøder. Endelig vil det være sådan, at de lokalråd, der er dannet på baggrund af eksisterende borgerforeninger, fortsat har mulighed for at kunne modtage medlemskontingenter eksempelvis via en støtteforening. Side 2 af 4

224 Innovation- og Medborgerskab Etablering af lokalråd Der opereres med fire forskellige, men alle mulige, veje til at danne et lokalråd: 1. En eksisterende borgerforening, der dækker et geografisk og indbyggermæssigt tilpas stort område, vælger at omdanne sig til et lokalråd. Borgerforeningens hidtidige medlemskontingenter kan fortsætte uændret. 2. En nyetableret borgerforening vælger at indgå i et samarbejde med eksisterende borgerforening(er), og sammen danner de et lokalråd. Borgerforeningernes hidtidige medlemskontingenter kan fortsætte uændret. 3. En række borgere, foreninger etc. etablerer et lokalråd fra bunden gennem en demokratisk proces i et lokalsamfund. 4. En række etablerede borgerforeninger vælger at danne et fælles lokalråd, der dækker alle deres respektive lokalområder. Borgerforeningernes hidtidige medlemskontingenter kan fortsætte uændret. Tværgående samarbejde mellem lokalrådene Det er planen, at der i løbet af 2016 skal dannes et tværgående forum, der sammen med Assens Kommune, kan udvikle det tværgående samarbejde mellem lokalrådene. Dette forum skal bygges på erfaringerne fra Landdistriktsrådet, og vil i 2016 blandt andet bestå af formandsskabet fra Landdistriktsrådet. En af de vigtige indsatser for dette forum vil være afholdelse af en årlig temadag for samtlige lokalråd, borgerforeninger og aktive medborgere i Assens Kommune. Med etableringen af denne model for lokalsamfundsudvikling ønsker Innovations- og Medborgerskabsudvalget, at der skabes lighed mellem alle lokalsamfund i Assens Kommune, og mellem land og by. Derfor stopper den økonomiske og administrative støtte til Landdistriktsrådet ved udgangen af Modellen for lokalråd evalueres første gang ved udgangen af Høringsfase Innovations- og Medborgerskabsudvalget sender i perioden 10. november 15. december 2015 modellen for lokalråd i Assens Kommune i høring blandt kommunens borgere. Efter høringsfasen 2. behandles modellen i Innovations- og Medborgerskabsudvalget, inden den endelige model sendes til godkendelse i Assens Byråd. Dette sker ved udgangen af januar Side 3 af 4

225 Innovation- og Medborgerskab Høringsfasen kører indtil den 15. december klokken Høringssvar indsendes elektronisk til mail: eller via post til Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens, att. Steen Søgaard Spørgsmål vedrørende høringsfasen eller modellen kan rettes til Rikke Berg, direktør for Innovation og Netværk, tlf , eller til Steen Søgaard, udviklingskonsulent, tlf , Venlig hilsen Charlotte Christiansen Formand for Innovations- og Medborgerskabsudvalget Side 4 af 4

226 Bilag: 9.1. Bilagsoversigt, jan 2016.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7757/16

227 Bilagsoversigt Model for lokalråd i Assens Kommune Innovations- og Medborgerskabsudvalget, 18. januar 2016 Indhold Bilagsnummer Model for lokalråd i Assens Kommune 1 Grafisk fremstilling af Model for lokalråd i Assens Kommune 2 Redskaber til etablering af lokalråd 3 Borgerinddragelsesprocessen dec november Oversigt over høringssvar 5 Høringssvar Kommenterede centrale emner i høringssvarene Opsamling fra temadrøftelse den 20. januar a 6x 7 8 Opsamling fra borgermøder efteråret

228 Bilag: Forandringsbestyrelsen for Museum Vestfyn - status pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 27. januar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

229 Forandringsbestyrelsen for Museum Vestfyn status efter to års arbejde Den 30. november 2015 holdt forandringsbestyrelsen for Museum Vestfyn sit sidste møde og afsluttede dermed to års arbejde med at genskabe museet. Bestyrelsen blev nedsat med det særlige formål at følge op på Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering og at få genskabt museet som en vigtig kulturhistorisk aktør i lokalområdet og som et professionelt museum, der kan udfylde sin rolle i den danske museumsverden. Bestyrelsen tiltrådte efter en meget kritisk kvalitetsvurdering, der - såfremt der ikke skete afgørende ændringer - ville medføre fratagelse af statsanerkendelse og dermed reelt lukning af Museum Vestfyn. Med afslutningen af den korte toårige funktionsperiode konstaterer bestyrelsen, at opgaven er løst på alle væsentlige områder, og at Museum Vestfyn fremstår langt bedre rustet til opgaverne end blot to år tidligere. Både Assens Kommune og Kulturstyrelsen har været vigtige samarbejdspartnere i den proces, hvis første og afgørende fase nu er afsluttet. Bestyrelsen opfatter dette samarbejde som afgørende for museets fremtid og vigtigt at fastholde på alle relevante områder, således at museet ikke igen bevæger sig væk fra de væsentlige interessenter og tilskudsgivere, styrelsen og kommunen udgør. Nedenfor opregnes de vigtigste resultater, der er nået i løbet af de to år, og notatet afsluttes med en kort anbefaling fra den afgående bestyrelse. Bestyrelsen og museets ledelse har arbejdet i henhold til den plan, der blev fastlagt sammen med Kulturstyrelsen, før nedsættelse af forandringsbestyrelsen. Bestyrelsen vil særligt pege på, at følgende ændringer og forbedringer har fundet sted: De af Kulturstyrelsen påpegede mangler og svagheder er adresseret, og alle væsentlige forhold er forbedret eller ændret afgørende. Særligt kan nævnes, at museets bygningsmasse er reduceret, og at det dermed er blevet muligt for museet at øge sit fokus på kerneopgaverne og ansvarsområdet. Der er sket en reduktion i museets samlinger på baggrund af en faglig gennemgang, gennemført en omfattende registrering, og endelig er museets genstande blevet magasineret under betryggende forhold, der lever op til styrelsens krav. Der er gennemført de nødvendige personaleændringer med ansættelse af en ny leder og to nye faginspektører på ph.d.-niveau. Museets arbejde er blevet målrettet med en ny strategi og handlingsplan, der dækker alle de museale hovedområder, herunder formidling og ikke mindst forskning, hvor museet hidtil har stået meget svagt. Museet har indledt samarbejde til mange sider, i forhold til kommunen, områdets institutioner og skoler samt til andre museer Der er desuden sket ændringer på en række mere detailprægede områder, således at museet i dag er godt rustet til de udfordringer og faglige krav, der stilles til moderne kulturinstitutioner. Der forestår stadig på en række områder udmøntning af strategien og de konkrete handlingsplaner. Det vil være den kommende bestyrelses opgave sammen med museets ledelse at få gennemført disse. På grundlag af ovenstående er det den afgående forandringsbestyrelses vurdering, at opgaven med at modernisere og kvalitetssikre Museum Vestfyn er tilendebragt for første fases vedkommende, dvs. at museet er genetableret som solid faglig institution, der lever op til statens kvalitetskrav. Museet er således i dag fagligt robust og klar til at udføre de planlagt opgaver. Forandringsbestyrelsen for Museum Vestfyn status efter to års arbejde 1

230 Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at understrege, at hele denne proces ikke havde været mulig uden den store indsats fra museumschefens side. Denne er en af årsagerne til at den afgående bestyrelse er overbeviste om, at der er lagt et godt fundament for museets videre drift. Både Kulturstyrelsen og Assens Kommune har bidraget ekstraordinært økonomisk til den proces, der er gennemført, og bestyrelsen ønsker at anerkende denne interesse og indsats. Forandringsbestyrelsen vil imidlertid også påpege, at der som anden fase af Museums Vestfyns retablering fortsat udestår en økonomisk opretning og stabilisering, som er meget vigtig at være opmærksom på. I forhold til de midler, både Kulturstyrelsen og ikke mindst Assens Kommune i dag bidrager med, er det et relativt lille beløb, der fortsat mangler for at skabe en rolig drift, hvor kræfterne ikke i uforholdsmæssig grad skal bruges på at slås med manglende ressourcer. I forhold til de foreløbige budgetter for årene drejer det sig om et behov på kr. årligt, for at museets drift er i balance. Den afgående bestyrelse skal derfor enstemmigt indstille til Assens Kommune, at der findes en langsigtet løsning på museets økonomiske situation, således at den professionelle kulturinstitution, der nu er skabt, kan arbejde med fokus på de opgaver, der giver værdi for både borgere og kommune og i de kommende år vil være meget synligere og langt mere aktiv end tidligere. Assens og Odense den 2. december 2015 Sara Emil Baaring Morten Delcomyn Henrik Harnow Britta Schall Holberg John Koppel Ena Nørgaard Kurt Risskov Sørensen Forandringsbestyrelsen for Museum Vestfyn status efter to års arbejde 2