Indhold. Afrapportering ny ressourcetildeling på det takstfinansierede skoleområde

Transkript

1

2 Indhold 1. Baggrund Arbejdsgruppen Kommissorium Høringsmateriale Præsentation af modellens administrative tildelingsprincipper Administrative tildelingsprincipper for centerklassernes puljer Administrative principper for periodisering og regulering af decentralt budget Beskrivelse af model 1: Beskrivelse af model 2: Sammenligning af modeller: Høringssvar Punkter til politisk overvejelse Side 1

3 1. Baggrund Ny ressourcetildeling på det tåkstfinånsierede skoleområ de På Børne- og Familieudvalgsmødet den 4. juni blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, hvis formål var at analysere og beskrive forskellige ressourcetildelingsmodeller for det takstfinansierede skoleområde. Det takstfinansierede skoleområde omfatter i Herning Kommune Åmoseskolen og skolerne med centerklasserækker (Lundgårdskolen, Herningsholmskolen og Skolen på Sønderager), Åmoseskolens SFO og Skolen på Sønderagers tilbud om feriepasning. Det takstfinansierede område hørte tidligere under Ringkjøbing Amt. Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev området overdraget til Herning Kommune. Der er i dag flere forskellige ressourcetildelingsmodeller på det takstfinansierede område, hvor de fleste stammer tilbage fra amtets tid. Modellerne er dog løbende blevet ajourført i forhold til ændringerne i timetal og målgrupper mv. Tildelingsmodellerne er som følge af de mange tilpasninger gennem tiden blevet forholdsvis komplekse, så der nu er et ønske både fra centralt som decentralt hold om at forenkle modellerne. Fra skoleåret trådte skolereformen i kraft, hvilket indebar en skoleuge på 30 timer for indskolingen (0.-3. klasse), 33 timer for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og 35 timer for overbygningen (7.-9. klasse). Skoledagen er blevet længere som følge af de nye fag og understøttende undervisning, lektiecafe, og tiden i SFO/fritidshjem bliver tilsvarende kortere. Skolereformen har ligeledes haft indvirkning på det takstfinansierede skoleområde, da centerklasserækkerne, Åmoseskolen og de SFO er der er tilknyttet, ligeledes får et ændret timetal som følge af reformen. Implementeringen af den nye folkeskolereform har således medført et behov for en ny ressourcetildelingsmodel på det takstfinansierede skoleområde, da de ændrede vilkår betyder, at fordelingen af de økonomiske ressourcer skal tilpasses hertil 1. Det er en målsætning for den nye ressourcetildeling på det takstfinansierede skoleområde at skabe forenkling og sikre en gennemskuelig fordeling af ressourcerne, hvilket også skal fremme muligheden for en forbedret økonomisk styring hos de decentrale enheder. Den nye model for området skal derfor være enkel og sikre en større decentralisering af områdets økonomiske ramme. Formålet med en øget decentralisering af ressourcerne er at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed på de enkelte skoler. Denne økonomiske bæredygtighed skal gøre det muligt for den enkelte skole at arbejde med mere langsigtede faglige-/pædagogiske udviklingsstrategier. Ligesom den økonomiske decentralisering skal medvirke til at sikre en lokalforankret styring med afsæt i den enkelte skoles udfordringer og muligheder. Denne afrapportering præsenterer to forslag til en ny ressourcetildelingsmodel på det takstfinansierede skoleområde. Der vil ligeledes blive præsenteret forslag til ændring af forskellige administrative tildelingsprincipper. De administrative tildelingsprincipper er dog uafhængige af 1 For uddybning: Se bilag 1 - Projektbeskrivelse Side 2

4 ressourcetildelingsmodellerne. Når den endelige ressourcemodel er politisk vedtaget, skal alle modellens tildelingskriterier og principper skrives ind i et administrationsgrundlag for de takstfinansierede skoler og SFO er. Administrationsgrundlaget skal være de decentrale enheders vejledning for, hvordan deres økonomiske ramme fastlægges og reguleres. Afrapporteringen består af to dele. Første del er selve afrapporteringen, hvor anden del er en bilagsdel hvor høringsmateriale og tidsplan mv. fremgår. 2. Arbejdsgruppen I forbindelse med udarbejdelsen af forslagene til nye ressourcetildelingsmodeller, har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra forvaltningen, skoleledergruppen, de faglige organisationer og forældregruppen. Arbejdsgruppens opgave har været at komme med forslag til en ny tildelingsmodel for det takstfinansierede skoleområde. Arbejdsgruppen har haft følgende medlemmer: Bo Meldgaard, Center for Børn og Læring Eigil Jensen, PPR Helen Sørensen, Herningegnens Lærerforening Helle Brink Nielsen, Skolen på Sønderager Karin Karlsen, Center for Udvikling og Økonomi Kim Toft, Lundgårdskolen Lone Pedersen, Center for Udvikling og Økonomi Mette Louise Helbo, Center for Børn og Læring Susanne E. Nielsen, Åmoseskolen Verner Østergaard, Herningsholmskolen Arbejdsgruppen har hen over efteråret afholdt fire møder 2. 2 For uddybning: Se bilag 2: Tids- og handleplan Side 3

5 3. Kommissorium Børne- og Familieudvalget vedtog på sit møde den 17. september 2014 det endelige kommissorium for gruppens arbejde med ny ressourcetildeling. Den nye ressourcetildelingsmodel for det takstfinansierede skoleområde skal hvile på følgende overordnede målsætninger: - Enkelhed - Gennemsigtighed - Administrativ håndterbar Som en del af kommissoriet blev det besluttet at følgende principper for tildeling skulle søges indarbejdet i en ny model: o En ny ressourcemodel skal følge budgetåret, således de decentrale ledere har klarhed over deres budgetramme, ved årets start. o En ny model skal understøtte en decentral tankegang, hvor den enkelte skole, har råderet over det samlede budget, når dette er forenelig med de overordnede formål for området. o Beslutning omkring skæringsdato for, hvornår de decentrale budgetter fastlægges ud fra elevtallet, fastsættes ud fra et princip omkring, at datoen skal sikre mindst mulig tilpasning. o En ny model kan ligeledes tage afsæt i automatisk regulering af budgettet i løbet af året. Regulering bør overvejes hvis dette vurderes, at kunne lette den administration, der er i forbindelse med forhandling af ekstraressourcer, ved sen indskrivning af elever 3. o Der skal ske en ensretning af ressourcemodellerne for centerskoler og specialskolen. Modellen skal dog fortsat tage hensyn til, de forskelle der er enhederne imellem. For eksempel udgør centerskolerne mindre administrative enheder end specialskolen, hvorfor centerskolerne, kan have behov for at bevare enkelte puljer, der skal fungere som sikkerhed for centerskolerne. o Der skal ske en revurdering af de enkelte decentrale puljer, som forvaltes centralt. o Der skal udarbejdes et ressourcetildelingsbeløb pr. elev, der tager afsæt i skolens samlede budgetramme ekskl. bygningsrelaterede udgifter. o Ressourcetildelingsbeløbet pr. elev, skal differentieres skolerne imellem. Differentieringen skal understøtte at skolerne modtager ressourcer, der svarer til tyngden af de enkelte elevgrupper. o Bygningsrelaterede udgifter bevilliges som en fast tildeling med afsæt i den enkelte skoles udgiftsniveau. o Skolefritidsordninger (SFO er) omfattet af det takstfinansierede område, skal medtænkes efter samme principper. o Der udarbejdes et administrationsgrundlag for det takstfinansierede skoleområde, som beskriver hvordan den enkelte centerklasserække og specialskole tildeles ressourcer. 3 Ved sen indskrivning menes der, at elever optages i skolen efter skæringsdato for fastlæggelse af budgetramme Side 4

6 4. Høringsmateriale Med baggrund i arbejdsgruppens indstilling besluttede Børne- og Familieudvalget den 29. oktober 2014, at sende to modeller samt forskellige administrative tildelingsprincipper i høring hos de berørte skolebestyrelser, faglige organisationer og MED-udvalg. De udvalgte modeller samt forslag til tildelingsprincipper er udarbejdet af arbejdsgruppen, således at de lever op til de politiske målsætninger og principper for en ny ressourcetildelingsmodel på området. De to modeller omtales jf. høringsmaterialet som model 1 og Se bilag 3: Høringsmateriale Side 5

7 5. Præsentation af modellens administrative tildelingsprincipper Dette afsnit indeholder en gennemgang af de administrative tildelingsprincipper, som har været sendt i høring. De administrative tildelingsprincipper skal understøtte en ny ressourcetildeling på det takstfinansierede skoleområde. Tildelingsprincipperne dækker i denne sammenhæng over skoler med centerklassers puljer samt periodisering og regulering af decentrale budgetter Administrative tildelingsprincipper for centerklassernes puljer Åmoseskolen er på det takstfinansierede område kategoriseret som én specialskole, der varetager egen administration og drift mv. De tre skoler med centerklasserækker er administrativt set kategoriseret som én specialskole. Denne organisatoriske forskel bevirker, at skolerne med centerklasserækker har flere puljer centralt. Puljerne er afsat til at afholde omkostninger, som betales centralt for skolerne, ligesom nogle af puljerne er oprettet som en kollektiv økonomisk forsikring, hvor skolerne kan søge ressourcer fra. Disse puljer er oprettet som følge af, at centerklasserne historisk har haft en samlet central administration. Åmoseskolen har ingen puljer som forvaltes centralt, da denne skole altid har været betragtet som en selvstændig enhed. Centerklassernes puljer er i forhold til principperne for det takstfinansierede område at betragte som decentrale midler, da de centrale budgetter for centerklasserne indgår i takstberegningen for skolerne med centerklasserækker. Et af de overordnede principper, som skal indarbejdes i ressourcetildelingsmodellen, er princippet om, at modellen skal give den enkelte skole og SFO råderet over det meste af budgettet. Princippet om størst mulig decentral økonomisk råderet, skal dog være forenelig med enkel administration og gennemskuelighed. Modellen skal ligeledes søge at ensrette modellerne for skolerne med centerklasserækker og Åmoseskolen, dog med skyldig hensyn til de forskelle der er imellem de decentrale enheder og deres forskellige elevgrupper. Centerklassernes puljer kan generelt opdeles i to kategorier, der dækker over forskellige undertyper af omkostninger: 1. Puljer afsat til at afholde centrale udgifter for centerklasserne 5 a. Puljer til centrale udgifter ved administration af centerskolerne Udgifterne dækker over overhead (overhead er centrale lønudgifter og generelt kontorhold), psykologbetjening, konsulentbetjening og IT udgifter mv. b. Puljer til skoler med centerklasserækkers bygningsudgifter Udgifterne dækker over centerklassernes udgifter til husleje, rengøring og forbrugsafgifter. 2. Puljer afsat til centerklasserne i særlige situationer (centerklasserne kan søge om midler fra puljerne) a. Pulje til Ekstra ressourcer (ER) Her kan skolerne med centerklasserækker søge ekstra ressourcer til elever med særlige behov, der ikke kan dækkes inden for den normale tildeling. 5 På det takstfinansierede område skal alle omkostninger henledes til tilbuddene, da de ellers ikke kan indgå i takstberegningen. Centerklasserne har historisk haft en central administration, hvorfor en del udgifter er konteret centralt på funktionen, hvor udgifterne allokeres til tilbuddene ved takstberegningen. Side 6

8 b. Pulje til efteruddannelse Her kan skolerne med centerklasserækker søge om ekstra tildeling, der skal dække udgifter, i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i diplomuddannelsen i specialpædagogik. Der har været forskellige drøftelser i arbejdsgruppen af, hvordan centerklasserækkernes puljer kan indarbejdes i en ny ressourcetildelingsmodel. Udgangspunktet ud fra de besluttede principper er, at den enkelte skole skal have råderet over det meste af budgettet samtidig med, at modellen skal søge, at ensrette ressourcetildelingsmodellen for skolerne med centerklasserækker og Åmoseskolen. Ud fra princippet omkring større økonomisk råderet for de decentrale enheder og ensretning af modellerne, ville begge punkter være opfyldte såfremt alle centrale puljer lukkes, og udlægges til centerklasserne. Der er dog forskellige problemstillinger forbundet med denne løsningsmodel, hvorfor arbejdsgruppen ikke vurderer at denne løsning kan anvendes. Alle puljer i ovenstående kategorier vil efterfølgende blive gennemgået, med arbejdsgruppens vurdering for hver enkel pulje. Til sidst vil der være en samlet opsummering af, hvordan centerklasserækkernes puljer kan håndteres i en ny ressourcemodel (se afsnittet nedenfor i kursiv). 1 a.: Pulje til centrale udgifter ved administration af centerklasserne Det er en forudsætning med princippet om øget decentralisering af ressourcerne, at dette er foreneligt med enkel administration og gennemsigtighed. Decentralisering af puljen afsat til centrale administrationsudgifter vil medføre en øget administrationsbyrde. Der konteres i dag forskellige typer af udgifter over året på puljen til central administration, hvor en decentralisering af puljen vil medføre, at udgifterne skal udkonteres til hver skole med centerklasser, hvilket vil mindske gennemskueligheden for den enkelte skole og medføre en ekstra administrationsbyrde. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at puljen afsat til centrale administrationsudgifter for skoler med centerklasserækker fortsætter som centrale pulje. 1 b.: Puljer til centerskolernes bygningsudgifter Der er centralt afsat et budget, som skal dække de bygningsudgifter, der er relateret til den enkelte skole med centerklasser. Udgiften kommer fra almenområdet, hvor skolens samlede bygningsudgifter fordeles imellem distriktsskolen og centerdelen efter en m 2 fordeling. Den del af udgiften der vedrører centerklasserne, konteres efterfølgende på den centrale pulje. Af hensyn til takstberegningen skal bygningsudgifter til centerdelen kunne henledes til centerklasserækken, da udgiften ellers ikke indgår i takstberegningen. Ved at afholde udgiften centralt kan udgiften medgå i takstberegningen. Afregningen for bygningsudgifter sker årligt med faste udgifter efter m 2 fordelingen. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at puljen til bygningsudgifter bør lukkes centralt, og budgettet udlægges til de enkelte skoler, som herefter selv afholder udgifterne til bygningsmassen. Denne løsning er ligeledes med til at ensrette skolerne med centerklasserækker i forhold til Åmoseskolens model, da denne skole allerede selv har deres eget bygningsbudget. 2 a.: Pulje til Ekstra ressourcer (ER) Skolerne med centerklasserækker er forholdsvis små enheder set i forhold til Åmoseskolen. Skolerne med centerklasserækkers økonomiske størrelse er også en af de historiske årsager til, at der er afsat en pulje til Ekstra ressourcer (ER). Afskaffelse af puljen vil derfor ikke være forenelig med forudsætningen om, at en ny model skal tage afsæt i de enkelte skoleres individuelle forudsætninger. Det kunne f.eks. være problematisk for en skole med en centerklasserække, såfremt der visiteres en elev til skolen, der viser sig at have særlige behov, som påfører skolen væsentlige udgifter. Puljen tilstræbes derfor videreført i en ny model. Arbejdsgruppen vurderer, at tildeling fra puljen bør ske efter konkret vurdering af en skolekonsulent fra PPR i Side 7

9 samarbejde med en ledelsesrepræsentant fra CBL. Vurderingen kan ske både ved indledende samt løbende visitering. Puljen er dog kun tiltænkt til ekstraordinære og midlertidige foranstaltninger. Derfor er det arbejdsgruppens vurdering, at der fremadrettet bør disponeres 1,0 mio. til ER, og der fastsættes kriterier i det kommende administrationsgrundlag for, hvordan der tildeles ressourcer fra puljen. 2b.: Pulje til efteruddannelse Der er centralt afsat et budget, som skolerne med centerklasserækker kan søge ressourcer fra, når de skal have en medarbejder på efteruddannelse. Der er stadig behov for efter- og videreuddannelse af personalegrupperne, men efteruddannelsen er nu i højere grad målrettet de lokale behov på skolerne. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at puljen delvist bør tillægges ressourcemodellen i tildelingen pr. elev. Skolerne kan herefter selv råde over midlerne og investere i den efteruddannelse, som skønnes relevant i forhold til elevgruppens behov. Opdeling af pulje til efter- og videreuddannelse var et synspunkt der er fremkommet i drøftelserne på det seneste Børne- og Familieudvalgsmøde. Der bibeholdes således en central andel til finansiering af længerevarende diplomuddannelse i specialpædagogik. De centrale midler udloddes til skoler med centerklasserækker efter ansøgning. Resten af midlerne fra puljen tillægges den decentrale tildeling i model Administrative principper for periodisering og regulering af decentralt budget Skolerne med centerklasserækker og Åmoseskolen får ifølge den nuværende ressourcemodel tildelt budgettet for et skoleår af gangen. Budgettet fastlægges pr. 5. september ved skoleårets start. Denne model udfordrer de takstfinansierede skoler, fordi den endelige økonomiske ramme først er kendt medio september. Arbejdsgruppen har derfor drøftet muligheden for at overgå til tildeling efter kalenderår frem for skoleår. De takstfinansierede skoler sælger en andel af kommunens pladser til andre kommuner. Disse kommuner betaler en takst pr. elev, som er fastsat efter takstprincipperne i Rammeaftalen for Region Midt. Herning Kommune betaler ligeledes selv samme takst for benyttelse af tilbuddets pladser. Taksten for hvert tilbud fastsættes på basis af det kommende årsbudget for den enkelte enhed, der divideres med et forventet antal elever 6. Det overordnede princip er, at der skal være sammenhæng imellem indtægt og udgift, således at indtægten for salg af pladser til egen og andre kommuner svarer til den afholdte udgift i det enkelte tilbud opgjort for hvert kalenderår. Såfremt der er større afvigelser imellem indtægt og udgift (+/- 5 %), så reguleres dette i taksten og dermed indtægten to år efter. En ressourcetildelingsmodel uden regulering i forhold til det faktiske elevtal, kan være problematisk set i forhold til, at der er tale om et takstfinansieret område. På det takstfinansierede område skal der være sammenhæng imellem de ressourcer der tildeles til skolen, og det elevtal der er indmeldt i kalenderåret. I forhold til takstberegningen er tildelingen baseret på en udgift pr. elev. Manglende sammenhæng imellem ressourcetildeling og elevtal inden for det enkelte kalenderår, kan derfor medføre betydelige likviditetsforskydninger, da over-/underskud på mere 6 Der er sammenhæng imellem budgettet og antal elever, da budgettet fastsættes ud fra det forventede elevantal Side 8

10 end +/- 5% skal indgå i takstberegningen to år efter regnskabsafslutningen. Dette er ikke umiddelbart foreneligt med de principper, der ligger bag hele takstområdet. Problemstillingen kan ligeledes også give udfordringer i forhold til sanktionslovgivningen. Side 9

11 6. Beskrivelse af model 1: Modellen er kendetegnet ved følgende tildelingskriterier: Modellen er primært baseret på en tildeling pr. elev. Tildelingen skal dække alle udgifter for de takstfinansierede skoler. Der gives en fast tildeling til drift af bygninger Tildelingen er baseret på nuværende bygningsbudget. For skolerne med centerklasserækker er tildelingen ny (se afsnittet omkring puljer). Tildelingen tager afsæt i den ramme, som er afsat centralt i dag. Det centrale bygningsbudget fordeles imellem de enkelte skoler efter nuværende udgiftsniveau. Den faste tildeling reguleres kun for den enkelte skole, såfremt fordelingen af bygningsareal imellem distriktsskole og centerklasse ændres. Der afsættes puljer centralt til skolerne med centerklasserækker. Der afsættes en pulje til at afholde udgifter til skolernes centrale administration. Der afsættes ligeledes en pulje til ER. Hver skole modtager et differentieret beløb pr. elev. Den differentierede tildeling skyldes dels forskellige timetal og forskellige elevgrupper. Differencen imellem Lundgårdskolen og Herningsholmskolen skyldes dog, at Lundgårdskolen historisk har fået flere faste tildelinger pga. skolens størrelse. Åmoseskolen har to forskellige kategorier af elever, hvorfor det er nødvendigt at lave to forskellige tildelingsbeløb pr. elev. Åmoseskolens SFO har flere moduler, hvorfor der også her er en differentieret tildeling, der afhænger af, hvilke moduler eleverne er tilmeldt. Der indarbejdes en forudsætning om, at Lundgårdskolens tildeling pr. elev skal reguleres, såfremt der sker en væsentlig stigning eller fald i skolens elevtal. Skema til sammenligning af nuværende og ny tildeling: Nuværende tildeling Antal elever Tildeling model 1 Tildeling pr. elev Skoler Herningsholmskolen Lundgårdskolen Sønderagerskolen Åmoseskolen: Åmoseskolen kategori Åmoseskolen kategori Skolefritidsordninger Sønderagerskolens SFO Åmoseskolens SFO: Morgenpasning (200 dg. Á 1,25 t) Eftermiddagspasning (200 dg. Á 0,5 t) Ferie-/fridagspasning (41 dg. Á 8,8 t) I alt Side 10

12 7. Beskrivelse af model 2: Modellen er kendetegnet ved følgende tildelingskriterier: Modellen indeholder en tildeling pr. elev. Tildelingen skal dække alle udgifter for de takstfinansierede skoler. Der gives en fast grundtildeling til Lundgårdskolen pga. skolens størrelse. Beløbet tager afsæt i de forhøjede grundtildelinger, der historisk set er givet til skolen for at varetage nogle grundlæggende funktioner (f.eks. fysioterapeut, ergoterapeut mv.). Der gives en fast tildeling til drift af bygninger Tildelingen er baseret på nuværende bygningsbudget. For skolerne med centerklasserækker er tildelingen ny (se afsnit omkring puljer). Tildelingen tager afsæt i den ramme, som er afsat centralt i dag. Det centrale bygningsbudget fordeles imellem de enkelte skoler efter nuværende udgiftsniveau. Den faste tildeling reguleres kun for den enkelte skole, såfremt fordelingen af bygningsareal imellem distriktsskole og centerklasse ændres. Der afsættes puljer centralt til skolerne med centerklasserækker. Der afsættes en pulje til at afholde udgifter til skolernes centrale administration. Der afsættes ligeledes en pulje til ER. Hver skole modtager et differentieret beløb pr. elev. Den differentierede tildeling skyldes dels forskellige timetal og forskellige elevgrupper. Differencen imellem Lundgårdskolen og Herningsholmskolen skyldes dog, at Lundgårdskolen historisk har fået flere faste tildelinger pga. skolens størrelse. Åmoseskolen har to forskellige kategorier af elever, hvorfor det er nødvendigt at lave to forskellige tildelingsbeløb pr. elev. Åmoseskolens SFO har flere moduler, hvorfor der også her er en differentieret tildeling, der afhænger af, hvilke moduler eleverne er tilmeldt. Der indarbejdes en forudsætning om, at Lundgårdskolens tildeling pr. elev skal reguleres, såfremt der sker en væsentligt stigning eller fald i skolens elevtal. Skema til sammenligning af nuværende og ny tildeling: Nuværende tildeling Antal elever Tildeling model 2 Grundtildeling til små skoler Tildeling pr. elev Skoler Herningsholmskolen Lundgårdskolen Sønderagerskolen Åmoseskolen: Åmoseskolen kategori Åmoseskolen kategori Skolefritidsordninger Sønderagerskolens SFO Åmoseskolens SFO: Morgenpasning (200 dg. Á 1,25 t) Eftermiddagspasning (200 dg. Á 0,5 t) Ferie-/fridagspasning (41 dg. Á 8,8 t) I alt Side 11

13 7.1. Sammenligning af modeller: Skoler Nuværende tildeling Antal elever Tildeling model 1 Tildeling pr. elev Tildeling model 2 Grundtildeling til små skoler Tildeling pr. elev Herningsholmskolen Lundgårdskolen Sønderagerskolen Åmoseskolen: Åmoseskolen kategori Åmoseskolen kategori Skolefritidsordninger Sønderagerskolens SFO Åmoseskolens SFO: Morgenpasning (200 dg. Á 1,25 t) Eftermiddagspasning (200 dg. Á 0,5 t) Ferie-/fridagspasning (41 dg. Á 8,8 t) I alt Forudsætninger for tabellen: - Nuværende tildeling er budget for skoleåret 2014/15 beregnet på baggrund af antal elever pr. 5. september Alle tildelingsbeløb er i 2015 priser, der er reguleret i forhold til -0,3 % reguleringen af budgettet fra 2015 jf. budgetforlig De beløb der indgår i modellen er nuværende tildeling til skolerne ex. bygningsudgifter og centrale puljer - Tildelingen pr. elev for skoler med centerklasserækker skal tillægges midler fra centrale puljer, der udlægges til de decentrale enheder. Den samlede opgørelse på puljerne er dog ikke fastlagt endnu, da der skal ske en nærmere gennemgang af puljerne (se afsnit omkring puljer) - Grundtildeling til den mindste centerklasserække tager afsæt i, at Lundgårdskolen i dag får forskellige grundtildelinger, der ikke varierer med antallet af elever. Som eksempel kan nævnes funktionslærer, fysioterapeut, ergoterapeut og sygehjælper. Side 12

14 8. Høringssvar Børne- og Familieudvalget drøftede de indkomne høringssvar på deres møde den 26. november Der indkom fem høringssvar i høringsperioden. Der er udarbejdet en sammenskrivning af høringssvarene 7. Nedenstående tabel sammenfatter, hvordan høringssvarene fordeler sig ift. de to modeller: Antal høringssvar, der peger på modellen Model 1 Model 2 Har ikke angivet Model 0 2 2* *De to skoler der ikke har angivet valg af model, får samme ressourcetildeling i begge modeller **Herningegnens Lærerforening har ikke tilkendegivet ønske om model og indgår derfor ikke i tabellen I flere af høringssvarene udtrykkes et behov for en enkel og gennemsigtig model, hvilket der gives udtryk for, at forslagene til en ny ressourcetildelingsmodel imødekommer I høringssvarene tilkendegiver halvdelen af skolebestyrelserne, at de ønsker model 2 fremadrettet. De skolebestyrelser der ikke har tilkendegivet specifikke ønsker til en model i deres høringssvar, vil modtage samme ressourcetildeling uanset hvilken model som vælges. Det fremhæves desuden, at model 2 bør indeholde kriterier for grundtildeling til skoler med en mindre centerklasserække, som Lundgårdskolen modtager i dag. I de fleste af høringssvarene tilkendegives det, at ressourcetildelingen fremadrettet bør følge kalenderåret. Herunder fremhæver nogle skoler dog, at dette bør være ens for hele skoleområdet, således at der ikke laves en model på det takstfinansierede skoleområde, som afviger fra det almene skoleområde. Flere af høringssvarene fremhæver ønsket om en større decentralisering af de centrale puljer. Nogle fremhæver dog, at der bør fastholdes centrale puljer til Ekstra Ressourcer (ER), som kan anvendes til ekstra tildeling for særligt ressourcekrævende elever, samt en pulje til kursus og efteruddannelse af lærerne. En række høringssvar giver udtryk for, at elevgruppen på området er blevet mere ressourcekrævende igennem årene. På Børne- og Familieudvalgsmødet den 26. november 2014, blev der udarbejdet følgende notat omkring fordele og ulemper ved ressourcetildeling på basis af kalenderår kontra skoleår: Notat: Ressourcetildeling på budgetår 8 fordele/ulemper kontra skoleår Fordele: 1. Bedre grundlag for løbende Budgetstyring / økonomistyring for såvel skoleledere, som administrationen i Børn og Unge, herunder især budgetopfølgning pr. 7 Se bilag 4: Resumé og høringssvar i samlet udgave 8 Ved budgetår menes der at tildeling sker efter kalenderåret frem for efter skoleåret Side 13

15 31.marts og halvårsregnskabet som i dag forstyrres af budgetændringer pr. august. 2. Overførselsadgang/sanktionslovgivning følger kalenderåret og der er derfor i princippet ikke mulighed for at styre ressourcerne/overføre i forhold til en ressourcetildeling på skoleår 3. Afbureaukratisering administration. Der forventes på sigt en væsentlig reduktion af de administrative opgaver (både decentralt og centralt), hvor skoleår giver ekstra opgaver i forhold til budgetomplaceringer, budgettildelinger, opgørelser mv. 4. I dag tildeles efter opgørelse 5. sept. Erfaringsmæssigt sker der ofte en stigning i elevtallet efter efterårsferien, hvor eventuelle efterskoleelever kommer tilbage. Ved budgetår lægges op til at ressourcer tildeles efter elevtal 1. november. 5. Større budgetsikkerhed. 6. Skolerne skal medfinansiere Herning Kommunes nye ledelsesinformationssystem, men kan ikke anvende systemet, hvis ressourcetildelingen ikke følger budgetåret. Ulemper: 1. Nye arbejdsgange og rutiner i forvaltningen. 2. Tilretning og opsætning af nyt ledelsesinformationssystem. 9. Punkter til politisk overvejelse Med baggrund i de løbende drøftelser i arbejdsgruppen og de indkomne høringssvar fremdrager gruppen følgende punkter til politisk overvejelse: Model 1 er den enkleste model, da modellen kun indeholder en variabel tildeling hvor tildeling sker på basis af antal elever 9. Model 2 tildeler én grundtildeling til små skoler samt en variabel tildeling hvor tildeling sker i basis af antal elever. Modellen tager højde for at Lundgårdskolen historisk har fået flere grundtildelinger som følge af skolens størrelse. Model 1 og Model 2 giver samme tildeling pr. skole ved samme elevtal, i model 1 er Lundgårdskolens grundtildeling dog indregnet i beløb pr. elev, hvilket kan give udfordringer såfremt elevoptaget på Lundgårdskolen stiger. Arbejdsgruppen har givet udtryk for, at de ser model 2 som en bedre model, da denne give mulighed for, at fastsætte kriterier for hvordan grundtildeling til små skoler tildeles, og hvornår denne reguleres. 9 Beløb pr. elev er dog forskellig skolerne imellem Side 14

16 Skoleåret eller kalenderåret som omdrejningspunkt for ressourcetildelingen på skoleområdet. Ressourcetildelingen på det takstfinansierede skoleområde overgår fra en tildeling der følger skoleåret til en tildeling, der følger kalenderåret med opstart pr. 1. januar Elevtallet pr. 5. september danner baggrund for ressourcetildelingen i det kommende kalenderår. Det har været en væsentlig forudsætning for det takstfinansierede skoleområde, at ressourcetildelingen følger samme tildelingsperiode som det almene skoleområde. Specielt set i forhold til skoler med centerklasserækker, der ellers ville have forskellige tildelingsperioder på henholdsvis den almene del og den takstfinansierede del. Regulering af budget Skolerne på det takstfinansierede skoleområde tildeles ressourcer til kommende kalenderår på basis af elevtallet pr. 5/9 året forinden. Ressourcetildelingen på det takstfinansierede skoleområde bliver dog reguleret i løbet af året, efter det faktisk indskrevne elevtal. Opgørelse af elevtal sker på månedsbasis. Puljer - Der fastholdes pulje til ER 10 på 1 mio. kr. p.a. fremadrettet til skoler med centerklasserækker. Puljen administreres af CBL og PPR der beslutter hvilke kriterier puljen kan udmøntes efter. Kriterierne indskrives i administrationsgrundlaget. - Pulje afsat til efter- og videreuddannelse for skoler med centerklasserækker opdeles, således at der centralt fasholdes en andel til afholdelse af udgifter til diplomuddannelse. Resten af puljen tillægges den decentrale tildeling til skoler med centerklasserækker. Decentraliseringen af midler til uddannelse skal understøtte skolernes mulighed for at tilrettelægge uddannelse, der understøtter den enkelte skoles behov. - Puljen afsat til diverse udgifter forbundet med den centrale administration af skoler med centerklasserækker fastholdes. Her dækkes f.eks. udgifter til psykologer og skolelæger mv. Puljen fastholdes centralt, da det ville medføre mere administration såfremt puljerne lægges ud. - Bygningspuljer til afholdelse af kapacitetsomkostninger for skoler med centerklasserækker lukkes, og lægges ud til skolerne som en fast tildeling. Skolerne skal efterfølgende selv afholde udgifter til kapacitetsomkostninger. Den faste tildeling tager afsæt i nuværende bygningssammensætning, hvorfor tildelingen kan ændres såfremt udgifter til bygninger ændres. Administrationsgrundlag. Der skal udarbejdes et administrationsgrundlag, som beskriver, hvordan skolerne på det takstfinansierede område tildeles ressourcer. Administrationsgrundlaget skal beskrive hvordan skolernes samlede budget tildeles. Overgangsordning. Ved overgang fra tildeling efter skoleår til tildeling efter kalenderår laves der en overgangsordning, hvor der i efteråret 2015 gives en tildeling efter elevtal pr. 5/ efter nuværende regelsæt. Ny tildeling og regulering af budget mv. i forhold til faktisk elevtal træder først i kraft pr. 1. januar ER dækker over tildeling Ekstra Ressourcer til elever med særlige behov der ikke dækkes inden for tilbuddets normale serviceniveau Side 15