Opsamling på vandrådsworkshops
|
|
- Marie Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsamling på vandrådsworkshops Indholdsfortegnelse Opsamling på vandrådsworkshops 1 0. Vandrådsworkshops, målgruppe og tidspunkt 2 1. De centrale pointer fra Morten Graversgaard Rammesætning er afgørende og skal gennemtænkes Formålet er meget mere end målopfyldelse Processen har overordnet været god og udbytterig 3 2. Naturstyrelsen Tid Organisering Repræsentation 3 3. Sekretariatkommunernes anbefalinger Organisering 3 Lav politisk organisering der giver lokal mening 3 Sæt klare rammer 4 Skab den optimale fordeling mellem interesseorganisationer Forløb 4 Gennemtænk opstarten af processen 4 Skab tillid og dialog i rådet med ekskursioner 4 Sørg for god kommunikation og koordination Produkt 4 Processen skaber ejerskab 4 Implementeringen 5 Enighed kan fastholdes 5 Merværdi 5 4. Perspektiver Potentialer Begrænsninger Opmærksomhedspunkter Et spændingsfelt af dilemmaer 5 Bredde i geografi >< bredde i faglighed 5 Helhedstænkning >< faglighed 6 Bredde i rådets sigte >< bredde i interessenter 6 Den bedste faglige løsning >< den bedste politiske løsning 6
2 0. Vandrådsworkshops, målgruppe og tidspunkt KL holdt to workshops for de sekretariatskommuner, der har faciliteret arbejdet i vandråd. Første workshop mandag den 2. februar 2015 i Næstved for sekretariatskommuner øst for Lillebælt. Anden workshop torsdag den 5. februar 2015 i Århus for sekretariatskommuner i Jylland. 1. De centrale pointer fra Morten Graversgaard Morten er PhD-studerende ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Han har gennemført en evaluering af vandrådsarbejdet og har deltaget i 13 møder i 11 forskellige vandråd. Han har skrevet artikler om evalueringen, der udkommer i Teknik & Miljø, nr (feb.) og Vand & Jord, nr (feb.). Han har også undersøgt lignende samarbejde i England, Sverige og Tyskland. Evalueringsskemaet er sendt ud lige omkring sidste vandrådsmøde. Hvorfor overhovedet undersøge det? Det er en ny type vandplanlægning, der gør op med mange års top-down planlægning fra staten. 1.1 Rammesætning er afgørende og skal gennemtænkes En af de mest udtalte resultater fra undersøgelsen, har været klager over den korte tidsramme. Samtidig er der også flere, der føler, at den korte tidsramme har bidraget til en fokuseret proces og klare rammer for formålet med vandrådene. Ved at sammenligne med andre lande kan man se, at der er en sammenhæng mellem tidsramme og antal medlemmer (begrænset tid giver plads til færre medlemmer). Det har været svært at skabe den optimale sammensætning af et råd i forhold til at sikre korrekt repræsentation af forskellige interesser. Mange steder har landbrugsinteresser været overrepræsenteret, bl.a. grundet dobbeltroller (nogen repræsentanter også landmænd). Pointe: Tidsrammen skal tilpasses opgaven den skal ikke presses alt for hårdt (vandrådsproccesen var lige kort nok), men den skal være kort nok til at fokusere og effektivisere processen og gøre formålet med rådet klart. Jo kortere tidsrammen er, jo færre medlemmer har rådet plads til. Der skal findes en løsning på, hvordan rådets sammensætning ikke skaber en skæv fordeling med overrepræsentation af visse interesser. 1.2 Formålet er meget mere end målopfyldelse De fleste har svaret, at det vigtigste formål med rådene har været øget dialog, og at deres vigtigste rolle har været at skabe dialog. Kun 4% svarer, at den vigtigste funktion har været at skabe målopfyldelse i vandløb. Igen er det et udtryk for det store behov for opgør med den tidligere top-down vandplanlægning. Noget, der også er vigtigt, er at sikre lokal forankring men hvad er definitionen på dette? Og hvad er metoden til at sikre det? Det kan være problematisk at skabe for de store oplande her kan det hjælpe med ekskursioner, undergrupper og lignende, som mange med succes har forsøgt sig med. Det kan også vise sig ved dialog med lodsejerne.
3 1.3 Processen har overordnet været god og udbytterig Kommunale medarbejdere har i høj grad bidraget med lokalt kendskab og faglig viden. Sekretariatskommunerne synes alle, det har været en god proces, og at de selv har gjort et godt stykke arbejde, og der er generelt også tilfredshed med dem fra andre rådsmedlemmer dog er der tilfælde, hvor en meget styret proces, har skabt en lille utilfredshed hos medlemmer. Generelt har den kommunale facilitering af processen fungeret godt, også fordi der er blevet gjort en del for ikke at styre processen alene men skabe fælles ejerskab i rådet. Processen har skabt et stigende kompetenceniveau hos medlemmerne. Den har været velfungerende grundet selvjustits hos medlemmer. 2. Naturstyrelsen Naturstyrelsen deltog i første halvdel af mødet 2. februar. Der deltog to medarbejdere fra NST, som kort samlede op på, hvad de har hørt i løbet af formiddagen: Tak for at have fået lov at lytte med, vi er her kun for at samle erfaringer og vil fortsat følge processen. Vi kan ikke sige noget om tidsplanen for den fortsatte proces, da den ikke er vedtaget. De tager primært tre ting med sig fra i dag: 2.1 Tid Der var for kort tid til processen med vandrådene. Omvendt er det også vigtigt med en tidsafgrænsning for at effektivisere processen. 2.2 Organisering De store lokale forskelle skal tænkes ind. Der er overordnet opbakning til organiseringsformen Vandråd. 2.3 Repræsentation Der skal skabes hensyntagen til skæve fordelinger i sammensætningerne af vandrådene. 3. Sekretariatkommunernes anbefalinger 3.1 Organisering Lav politisk organisering der giver lokal mening Politikere har fungeret som mødeledere, de steder, hvor de har været med. Fordele ved politisk ledelse: Det er med til at skabe politisk forankring og giver god signalværdi til interessenterne. Den politiske mødeleder kan formidle direkte fra vandrådet til resten af kommunalbestyrelsen og fagudvalg, derved sikres politisk kommunikation om sagen og mytedannelse om embedsmandsvælde forebygges. Interessenterne oplever, at kommunalbestyrelsen tager opgaven alvorligt. Politikerne skaber tryghed i forhold til videre formidling af vandrådets budskaber til det politiske niveau. Samtidig er politikerne vidne til forløbet og reducerer dermed eventuelle henvendelser til det politiske niveau fra enkelte medlemmer af vandrådet med en falsk fortælling.
4 I nogle sekretariatskommuner har embedsmænd, været mødeleder, disse vandråd har også fungeret tilfredsstillende. Anbefaling: Efter debatten på de to workshop anbefaler KL, at vandrådets møder ledes af et medlem af kommunalbestyrelsen. Mødelederen leder mødet på vegne af hele kommunalbestyrelsen, opgaven er at fremme resultatorienteret dialog mellem vandrådets medlemmer. Det er medlemmernes ansvar at nå resultater. Mødelederen skal medvirke til at skabe et rum, hvor medlemmerne kan tale sig frem dertil. Sæt klare rammer Det er vigtigt med forventningsafstemning, der kan gøre rammer og retningslinjer helt klare for medlemmerne. Det er vigtigt for succesen med klare rammer og begrænset tid. Skab den optimale fordeling mellem interesseorganisationer Man skal arbejde for at få den fordeling, der giver den mest fair repræsentation af de forskellige interesser. Vandrådene kan fungere med 20 medlemmer, men det vil nok være en fordel med en lidt mindre forsamling. 3.2 Forløb Gennemtænk opstarten af processen Det er vigtigt at komme godt fra start og være skarp på proces. Der skal være fokus på processen og viden om processer, og det er vigtigt med projektledelseserfaring. Man kan evt. lave en opstart med en ekstern proceskonsulent, der også kan signalere, at det ikke kun er kommunens projekt. Men meget er personafhængigt og skal vurderes lokalt. Skab tillid og dialog i rådet med ekskursioner Det bryder op i den kampplads, som et mødelokale kan være. Man bryder rammerne og hierarkiet op. Nogle kan komme til orde, som ikke kunne komme til orde i mødelokalet. De kan se, røre og forstå på en anden måde. Man lærer hinanden at kende på en anden måde og afmonterer hinandens våben og fordomme. Det er dialog- og relationsskabende. Det handler om at skabe et rum, hvor alle kan tale sammen. Viste dem et vandløb og sagde, hvad skal der gøres her? Fik gang i snakken og gav ikke nogen mening til kende, men viste ad bagvejen egen faglig viden og skabte respekt om den. Det skaber en fælles reference alle ved så, hvad er et dårligt vandløb er og har en fælles referenceramme, der bruges i møderne, i stedet for alle havde hver deres eksempel fra hver deres kommune. Sørg for god kommunikation og koordination Det er vigtigt, at vandrådet føler sig serviceret, og at information bliver delt åbent og ens for alle. Hastigheden kan også være vigtig sekretariatet skal give information videre hurtigt og ikke lave samme øvelse som staten, hvor alt skal kvalitetssikres både op og ned, inden det ryger videre i systemet. Det er vigtigt med lige og åben information til alle men ikke afgørende med åben information til andre. Man kan lave hjemmeside til videndeling udadtil, men det kan være et stort arbejde, og det skal gerne have et sigte. Flere har haft meget gavn af at dele viden og erfaringer sekretariatskommunerne imellem det kunne dog godt have være gjort mere systematisk. Det var lidt tilfældigt. 3.3 Produkt Processen skaber ejerskab
5 Rådsmedlemmer bliver ambassadører for indsatsen, og de får en viden, som gør, at de har noget at have det i og noget at sige om emnet. Implementeringen Flere savner en tilbagemelding fra NST på ikke medtagede udtalelser og anbefalinger. De føler, at det er et udtryk for manglende respekt fra NST til vandråd, at der ikke er kommet individuelle tilbagemeldinger. Enighed kan fastholdes Der er blevet lavet aftalepapirer, som de fleste steder er vedtaget. Merværdi Der er skabt et fælles fodslag og en bedre dialog mellem interessenter og kommune, der kan have meget værdi fremtidigt. 4. Perspektiver Vandrådsmodellen ser ud til at være kommet for at blive. Modellen kan bruges til at løse opgaver, hvor planlægning ikke giver mening udelukkende at lave på statsligt eller kommunalt niveau men i stedet et sted i mellem. 4.1 Potentialer Vandløb kender ikke kommunegrænser, derfor er det godt med oplande. Tør natur giver ikke helt lige så meget mening i hvert fald ikke i denne form. Spildevand eller klimaindsatser kan give mere mening. Det giver mening for områder, hvor der skal kigges ud over den kommunale geografi. Hvis man sammenligner med implementeringen af 1. Vandplan, der var noget problematisk, ser man, at den lokale dialog gør en stor forskel her. Et øget vidensniveau blandt interessenter og en respekt for, hvad kommunen ved bringer de meget uenige parter sammen. Interessenter bliver klogere og mere helhedsorienterede af at komme steder, de ikke normalt kommer og få andre perspektiver. Vigtigt at rådene har kunnet arbejde på et overordnet og principielt niveau, så man ikke kommer ud i for mange petitesser. 4.2 Begrænsninger Det er ikke alle fagområder, der vil have gavn af denne type organisering i planlægningen. 4.3 Opmærksomhedspunkter Det er et problem, at der kun er gamle mænd i faget. Der mangler nok nogle perspektiver. Der er tendens til kassetænkning både hos stat og kommuner. På nogen måder er der ved at komme et paradigmeskifte (ift. kassetænkning) i kommunen, men kan det ske uden et paradigmeskifte i staten? Styrelserne må også tale sammen. 4.4 Et spændingsfelt af dilemmaer Bredde i geografi >< bredde i faglighed Når man breder et område ud over et større geografisk område end kommunen, tager man det samtidig også væk fra den bredde af fagligheder, der findes i kommunen. Man snævrer det
6 faglige sigte ind ved at fokusere det, men samtidig får man altså så tænkt alle geografiske dele, der giver mening for vandløbet, ind i planlægningen. Helhedstænkning >< faglighed Det hænger sammen med ovenstående man kan få en masse synergier og god helhedstænkning ved at arbejde sammen på tværs af fagligheder i kommunen, der kan forbedre kommunens samlede planlægning. Men man skal heller ikke glemme den hardcore faglighed, der er vigtige på de forskellige områder man skal også huske at tænke naturen og meget andet ind, men det handler selvfølgelig i høj grad om at sikre vandløbet. Bredde i rådets sigte >< bredde i interessenter Er der borgere nok til al den inddragelse? Der kan ikke være for mange af de samme mennesker i for mange forskellige råd, hvilket kan udvande arbejdet. Det snævre sigte i et råd kan fokusere og effektivisere processen, men hvis der skal være råd på mange sammenhængende fagområder, kan man risikere, at nogen ikke laver andet end at gå til rådsmøder og dermed mister fokus og engagement. Den bedste faglige løsning >< den bedste politiske løsning Når man har alle interessenter med i planlægningen, og alle skal være enige om en løsning, bliver resultatet selvsagt et kompromis. Fagfolk alene var nok kommet frem til en bedre faglig løsning for vandløbet, men det gode ved denne løsning er, at den kan vedtages, fordi den tilgodeser alle.
Vandråd sekretariatskommuner som tværkommunal samarbejdsmodel
Vandråd sekretariatskommuner som tværkommunal samarbejdsmodel Formål Formålet er at styrke lokal inddragelse i vandplanlægningen. Motivation Første generation vandplaner har været voldsomt kritiseret af
Læs mereEVALUERING AF VANDRÅDSARBEJDET
V/ PROGRAM Vandrådsevaluering af vandrådsarbejdet i 2017 Perspektiver for vandrådsarbejdet i 2019-2020 VANDRÅD I 2017 - STRUKTUR OG MEDLEMMERNE Antal medlemmer (10-20) 353 Vandrådsdeltagere_ mindre end
Læs mereSAMARBEJDE I VANDRÅDENE
SAMARBEJDE I VANDRÅDENE Morten Graversgaard, Ph.d.-studerende Institut for Agroøkologi, Foulum. PROGRAM FOR MILJØ SESSION 39. VANDRÅD - HVAD LÆRTE VI? Del 1 Samarbejde i vandrådene. v/ Morten Graversgaard
Læs mereERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE
TEMADAG OM VANDRÅDSARBEJDET NYBORG STRAND HOTEL OG KONFERENCECENTER ERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE MORTEN GRAVERSGAARD Institut for Agroøkologi Morten.Graversgaard@agro.au.dk PROGRAM Erfaringer
Læs mereAndre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen
Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen FAKTA Limfjorden og Limfjordsrådet Borgmesterbeslutning om et funktionssamarbejde Stiftende møde 4. juni 2007 18 kommuner, 10 med kystlinje
Læs mereErfaringer fra vandrådsarbejdet
Erfaringer fra vandrådsarbejdet v/, Assens Kommune Hovedvandopland Lillebælt/Fyn HOVEDVANDOPLAND 1.12 LILLEBÆLT/FYN 993 km 2 (ca. 28 % af Fyn og øer) 6 oplandskommuner 531 km målsatte vandløb 4 hovedvandoplande
Læs mereVandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014
Vandråd Djursland 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014 1 Dagsorden 1. Velkomst ved mødeleder og udvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Præsentationsrunde af medlemmer, sekretariat
Læs mereLimfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden
Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6
Læs mereBilag 1 Notat - Væsentlige kommunale opgaver ved 2. generations vandplaner ( )
Bilag 1 Notat - Væsentlige kommunale opgaver ved 2. generations vandplaner (2015-2021) Lov om Vandplanlægning Lov om vandplanlægning lægger op til, at miljømål og indsats (tons kvælstof og fosfor der skal
Læs mereGodkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder
Punkt 9. Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder 2017-031316 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget
Læs mereRådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.
15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets
Læs mereRefleksioner over vandrådsarbejdet - Ringkøbing Fjord
Refleksioner over vandrådsarbejdet - Ringkøbing Fjord Lene Moth Sekretariatskommune Ringkøbing Fjord oplandet Fælles projektmedarbejder Ringkøbing-Skjern kommune og vestjysk Vandråd Ringkøbing Fjord Nedsat
Læs mereKommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune
Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes
Læs mereLimfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen
s planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6
Læs mereFusionssekretariatets opsamling på fælles HSU/SU-ledelsesseminar. 27. Juni 2017
Fusionssekretariatets opsamling på fælles HSU/SU-ledelsesseminar 27. Juni 2017 Hovedkonklusioner De to institutioner har mange fællestræk men er også forskellige hvordan får vi skabt en fælles kultur og
Læs mereOpgaven med etablering af vandråd er del af implementeringen af 2. generations vandplaner (vandområdeplan), der skal være gældende fra
NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois Oprettet: 11-02-2014 Notat om etablering af Vandråd Notatets indhold er aftalt af medlemmerne af de to hovedvandoplandes VandoplandsStyreGrupper (VOS er) og derfor et fælles
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs mereMette Schmidt, Aalborg Havn Logistik A/S (Pkt. 2)
Referat Forum Limfjordsrådet Embedsmandsgruppen Tid 6. marts 2014, 10.00 14.00 Sted Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg. Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereNotat om borgerinddragelse
13. maj Sagsbeh.:PS J.nr.: 00.15.10-G01-11-17 Vej Park og Miljø Notat om borgerinddragelse Som en del af arbejdet med at udforme en handlingsplan for, hvordan Frederiksberg skal integrere FNs verdensmål
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereLEDELSE I SAMSPIL LØSNINGER PÅ TVÆRS
LEDELSE I SAMSPIL LØSNINGER PÅ TVÆRS Ledertræf 2017 TÆNKNING Vi går helhjertet ind for tværgående løsninger og sætter os selv i spil LEDELSE Vi ser på, hvordan vi selv og vores eget område skal bidrage
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Haraldsgade 53 2100 København Ø (Sendt elektronisk svana@svana.dk) Vingsted,
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereNærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd
Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale
Læs mereVOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord. Tirsdag d. 5. august 2014
VOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord Tirsdag d. 5. august 2014 Dagsorden 1. Velkomst v. Ole Kamp 2. Baggrund for arbejdet med vandløbsindsatser i 2. generation vandplaner. 3. Vandrådets arbejde og anbefalinger
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereSådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder
Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder Adjunkt Peter Stubkjær Andersen Københavns Universitet Plantekongres 2016 Herning Kongrescenter 21. januar 2016 Dias 1 Overblik over indlæg
Læs mereVelkommen til møde i Vandrådet Lillebælt-Jylland Dagsorden (forslag): 1. Godkendelse af dagsorden 2. Præsentation af rådets medlemmer 3. Sekretariatets rolle og funktion 4. Vandrådets leverance til kommunerne,
Læs mereProcessen i Vandrådene
Processen i Vandrådene Hvordan foregik den og hvad kan vi lære? Anne-Kristine Lauridsen trla@kolding.dk Vandrådet for Lillebælt - Jylland Rammer Plan Proces Det videre perspektiv Vandrådsarbejdets faglige
Læs mereNu kommer der andre vandråd, hvis interessenter omkring vandløb ønsker det. Det gør de nok, for mange foreninger har en mening om vandløb.
Vandråd Jeg vil starte med at sige TAK til ministeren og folketinget for den nye opgave. For os i kommunerne er det helt naturligt, at vi skriver vandplanernes indsatsprogram for vandløbene. Den nye organisering
Læs mereOpsamling på dialogmøder om borgerinddragelse
Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse Følgende opsamling er dannet på baggrund af kommentarer fra de fem dialogmøder der har været om borgerinddragelse i april/maj 2017. Opsamlingen skal læses
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereKOMMUNALBESTYRELSEN OG DEN KOMMUNALE LEDELSESOPGAVE
KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 KOMMUNALBESTYRELSEN OG DEN KOMMUNALE LEDELSESOPGAVE KOMMUNALBESTYRELSEN OG DEN KOMMUNALE LEDELSESOPGAVE Debatmøde 2 Ledelse i kommunerne Allan Søgaard Larsen, Ledelseskommissionen
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereEvidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data
Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2016
GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som
Læs mereProcesnotat. Afgrænsning af vandområder og udpegning af kandidater til kunstige og stærkt modificerede vandområder i Limfjordsoplandet.
Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Fax 9931 2009 www.limfjordsraadet.dk limfjordsraadet@aalborg.dk Dato: 13. november 2017 J.
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereEvaluering af masteruddannelsen i Vejledning
Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed
Læs mereFart på it-sundhedsudviklingen?
April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2019 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som
Læs mereBilag 3. Center for Frivilligt Socialt Arbejdes ti gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT Bilag 3. Center for Frivilligt Socialt Arbejdes ti gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler 19. november 2018 Center
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mere1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune.
Bentl Til medlemmerne af Vandråd Djursland Byg og Miljø Dato: 04. marts 2014 Reference: Lotta Sandsgaard Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: lds@norddjurs.dk Journalnr.: 14/5317 Referat fra første møde
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereHandleplan 2016 Implementering af Turismestrategi
Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer
Læs mereVedrørende. Udkastet til bekendtgørelse blev sendt i ekstern høring den 20. december 2013 med frist for at afgive høringssvar den 29. januar 2014.
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-400-00076 Den 31. januar 2014 Høringsnotat Vedrørende Udkast til bekendtgørelse om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser
Læs mereEvaluering af KU s Strategi 2016
Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31. januar 2017 Punkt 4. Bilag 5. Evaluering af KU s Strategi 2016 Sammenfatning 08/12/2016 2 Baggrund og metode for evalueringen Evalueringen af Strategi 2016 er gennemført i
Læs mereFra top-downtil bottom-up
Fra top-downtil bottom-up inddragelse af lodsejere og frivillige i et handlingsorienteret natur-og vildtforvaltningsprojekt Niels Søndergaard, Afdelingschef/Jagtfagligchef Danmarks Jægerforbund, Rådgivnings-
Læs mereKonference om fremtidens vandråd og vandplanlægning
Konference om fremtidens vandråd og vandplanlægning Vingsted Centret den 30. oktober 2014 Erfaringer fra vandrådsarbejde: Danmarks Naturfredningsforening v/søren Eller, formand for DN s Tønder afdeling
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereStatens Natura 2000-planer for blev offentliggjort den 20. april Hovedformålet med Natura planerne for er, at:
Statens Natura 2000-planer for 2016 2021 blev offentliggjort den 20. april 2016 Hovedformålet med Natura 2000- planerne for 2016-2021 er, at: 1) færdiggøre og vedligeholde indsatsen fra 1. planperiode
Læs mereKVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.
KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk
Læs mereRundspørgen blev gennemført som en online survey i maj 2018 og var målrettet patienter, der har erfaring med behandling i sundhedsvæsenet.
BAGGRUND Manglende sammenhæng mellem de forskellige sektorer og specialer er en notorisk udfordring i det danske sundhedsvæsen. Patienter bliver mødt med behandlingstilbud, der ikke hænger sammen, og det
Læs mereESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten.
ESDH Specialisten Produkter og priser 2010 2011 www.esdh specialisten.dk Grundkurser Målgruppe: Slutbrugere Varighed: 1 dag Et typisk grundkursus varer en dag. Alle kurser tilpasses kundens organisation.
Læs mereKokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund
Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund Agenda Forskningsmæssig rammesætning Hvad har vi undersøgt? Hvad har vi lært? Mobilisering og forankring Styringslogikker Planlæggerroller/projektledelse
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereKonkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord
Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune
Læs mereEvaluering af ad hoc udvalg for forebyggelse og sundhedsfremme
Evaluering af ad hoc udvalg for forebyggelse og sundhedsfremme J.nr.: Sagsid.: 1068941 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1107913) Resume: I forbindelse med overtagelse af opgaven med borgerrettet og patientrettet
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Danmarks Sportsfiskerforbunds forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper? titeltypografi i Vandløbskonference 24. april 2014 på Sørup Herregård. Medlemmer af Vandråd & undergrupper, Østlige Øers
Læs mere1 Fælles udtalelser fra Køge Bugt Vandråd
5. oktober 2017 Notat Solrød Kommune Sekretariatsbistand Vandråd - Køge Bugt - Solrød Kommune Bilag 2 Fælles udtalelser fra Køge Bugt Vandråd Projekt nr.: 228462 Dokument nr.: 1225439018 Version 4 Revision
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs merePsykiatri på tværs. Evaluering af projekt
Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg
Læs mereNOTER FRA STRATEGIDAG
NOTER FRA STRATEGIDAG Et fyldt lokale af både rådsmedlemmer, ansatte frivillige og almindelige medlemmer. INTRO V. ANDREAS & HELLE - Kernen i strategien: fællesskaber - AAI er i gang med ny strategi. I
Læs mereNy drift. Opgaven forankres i HR & Innovation.
Nummer 230 Det gode møde med borgerne Fagudvalg udvalget Funktion Ny drift Vores omdømme skabes blandt andet i vores møde med borgerne. Derfor er vores medarbejderes tilgang til deres opgaver og ikke mindst
Læs mereEvaluering af Masteruddannelsen i vejledning
Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning På Masteruddannelsen i vejledning blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på modulerne og Vejledning i praksis. På modulet var der 30 studerende tilmeldt,
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur
Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk
Læs mereF. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet?
NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Fælles afsæt fælles udvikling Opsamling fra gruppedrøftelserne på
Læs merePå den baggrund har jeg indsendt forslag til at udtage en række vandløb Køge Bugt fra vandplanen.
Solrød Kommune Sekretariat for Vandråd for Køge Bugt Sorø, den 24. august 2017 Til vandrådet og sekretariatet i oplandet til Køge bugt. Som vandrådsrepræsentant for landboforeningen Gefion i oplandet til
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereCarlsbergvej 34, 3400 Hillerød. Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed
Projektets titel: PAS Misbrugsforebyggende undervisning Kontaktpersoner: Adresse: Navn på projektleder: Stillingsbetegnelse: Forum100% Carlsbergvej 34, 3400 Hillerød Søren Holm Ph.d.-studerende ved Syddansk
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereDeltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.
Bilag 8 Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. 1. Aarhus fremlægger output fra rum 1 med udgangspunkt
Læs mereNaturpark Lillebælt fra Organisering, ressourcer og økonomi
Naturpark Lillebælt fra 2018 Organisering, ressourcer og økonomi Fra 2018 går Naturpark Lillebælt fra pilotpark til naturpark. Notatet beskriver den fremtidige politiske og administrative organisering,
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:
Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt
Læs mereBorgerinddragelse i Langeland Kommune
Borgerinddragelse i Langeland Kommune Redskaber til, hvordan der kan tænkes mere borgerinddragelse og aktivt d e- mokrati ind i kommunalbestyrelsens arbejde Resultatet af arbejdet i Borgerinddragelsesudvalget
Læs mereMålet med indsatsområderne i 2019
Titel på projekt Har projektet nået sine mål i oprindelig projektbeskrivelse, eller er der noget, der mangler (begrund evt. hvis mål ikke længere er relevante/ aktuelle, men at potentialer peger i en anden
Læs mereLedervurdering - evaluering/status
Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereWorkshop 1: LEGO vision af din landsby
Workshop 1: LEGO vision af din landsby Facilitatorer: Hauke og Astrid Intro: Hvis du skulle bygge en ny landsby på en bar mark, hvordan skulle den se ud? Astrid Eggert, WFA og Hauke Kluender, Kreis Plöen,
Læs mereNationale forventninger til etableringen af vandråd (Limfjordsrådets Sekretariat Niels Vedel).
Formiddag 10.00 10.10 10.30 10.50 Velkomst (s formand Jens Lauritzen). Nationale forventninger til etableringen af vandråd (s Sekretariat Niels Vedel). Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden (Leder
Læs mereVandplaner set fra kommunalt synspunkt
Vandplaner set fra kommunalt synspunkt Konsulent Niels Philip Jensen 1 Disposition Vandplanerne nødvendige men mangelfulde Vandmiljø, klimatilpasning og valg af indsats Forsyning og vandplaner Kerneopgaven
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereEvaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk
Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mere