Hvilke strategier er i spil?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilke strategier er i spil?"

Transkript

1 De mundtlige sprogprøver Hvilke strategier er i spil? strategi strategi PS 4 Af Danièle Eychenne Hvordan får vi samtalen til at lykkes og hvem har ansvaret for det? Hvad sker der, når eleven går i stå til den mundtlige prøve? Hvad gør eleven, når sproget ikke slår til? Dette er spørgsmål, jeg ofte kan blive stillet af sproglærere i forbindelse med de mundtlige prøver i fremmedsprog. Til prøverne skal eleverne præsentere et emne, de selv har valgt at fordybe sig i. Derefter skal de samtale spontant om et emne, de har arbejdet med i løbet af året. De to discipliner: redegørelse og samtale, appellerer dog til forskellige mundtlige produktionsprocesser og kræver forskellige strategier: For at kunne redegøre skal eleven være i stand til at planlægge, organisere, formulere og fremsige ytringer. En planlagt redegørelse giver eleven mulighed for at vise et komplekst og præcist sprog, idet eleven ikke skal bruge mental energi på at aktivere viden den har han eller hun arbejdet med på forhånd eleven kan derfor koncentrere sig om at gøre sin tale mere flydende og forståelig. Derimod vil en samtale, hvor indholdet ikke er planlagt, nødvendigvis bære præg af mindre kompleksitet og præcision. De ytringer, som eleven behersker under redegørelsen, beherskes ikke nødvendigvis på samme måde under samtalen. Dette kan betyde, at ytringerne er kendte, men ikke automatiserede endnu. Eleven kontrollerer ikke på samme måde sin viden, samtalen er uforudsigelig og sprogets indhold er ikke planlagt. Det kræver nogle strategier! H VA D BETY DER KON TEKST OG TEM A ER FOR KOM M UN IKATION EN? Alle sprogbrugeres evne til at anvende deres sproglige kompetencer i praksis afhænger i høj grad af de fysiske og psykologiske betingelser, som kommunikationen foregår under.derfor må man som lærer være opmærksom på den virkning sociale forhold og tids- PS PRAKTISK SPROG NR. 8 NOVEMBER 2009

2 pres har på elevens kompetence og elevens evne til sproglig præstation i en given situation: Hvordan er relationen i samtalesituationen? Hvilken effekt har forberedelsestiden på elevens sprog? Hvordan virker prøvens psykologiske pres kan det være angstfremkaldende? Alle disse spørgsmål bør man have in mente,når eleven ved det grønne bord skal vise en lærer og en censor,hvad han eller hun kan præstere. HVILKE PROCESSER SÆTTES I GANG, NÅR ELEVEN SKAL PRODUCERE SPROG? For at kunne fungere som talende, skrivende, lyttende eller læsende skal eleven være i stand til at udføre en række indøvede handlinger. For at kunne taleskal eleven være i stand til at trække på forskellige færdigheder: kognitive færdigheder, hvor eleven skal planlægge og organisere sine meddelelser, lingvistiske færdigheder, hvor eleven skal formulere en sproglig ytring, og fonetiske færdigheder, hvor elever skal artikulere ytringerne. For at kunne lytte skal eleven være i stand til at trække på forskellige færdigheder: auditive og fonetiske færdigheder, hvor eleven sanser og hører ytringen, lingvistiske færdigheder, hvor eleven skal identificere den sproglige meddelelse, semantiske færdigheder, hvor eleven skal forstå budskabet og endelig kognitive færdigheder, hvor eleven tolker budskabet. Det skal dog understreges, at de processer, der indgår i mundtlig interaktion altså samtalen, adskiller sig fra en simpel, fortløbende række af tale- og lytteaktiviteter på flere punkter: Samtalepartnerens ytringer er oftest ufuldendte. Tale- og lytteaktiviteter lapper over hinanden. Det,der bliver sagt,bliver bearbejdet samtidig med, at der bliver planlagt en respons, et svar. Responsen indledes på grundlag af en fortolkning af det,man hører. Der foregår altså mange ting på en gang! Og da vi har begrænset kognitiv kapacitet, kræver det at processerne bliver automatiserede. HVOR AUTENTISK ER SAMTALEN? Der skal således mindst to til at føre en samtale! Derfor er der også to der har ansvaret for samtalen.det er et særkende ved interaktion at produktet ikke er planlagt, formaliteterne er ikke de samme, normen er talesprog. Afsender og modtager er i direkte kontakt, der er gensidighed, og begge parter er ansvarlige for opbygning af samtalen. Man må dog se i øjnene,at konteksten for samtalen i prøvesituationen er en smule uautentisk. Samtalepartnerne er ikke jævnbyrdige i deres sproglige formåen. Den klassiske ytringsudveksling foregår således, at læreren tager Initiativ til samtalen (I), eleven kommer med en Respons(R),og læreren Følger oppå denne respons (F). I denne IRF-model får læreren ofte den aktive rolle og eleven den passive rolle som den,der skal svare på et batteri af spørgsmål,som er mere eller mindre indøvet på forhånd. Spørgsmålet er så, hvordan vi kan give rum,plads og hjælp til vores elever,så de får en reel mulighed at involvere sig mere i samtalen? Hvilke strategier er egentlig i spil under en samtale? HVILKE STRATEGIER TRÆKKES DER PÅ? Strategier er de redskaber, samtaleparterne bruger for at kompensere for en mangel i kommunikationen, fx manglen på kendskab til et ord eller problemer med at huske ordet. Strategier kan også forståssomvalg af en bestemt fremgangsmåde for at gøre kommunikationen så effektiv som mulig. Samtalen indebærer en mobilisering af ressourcer. Disse ressourcer skal afbalanceres og afpasses til opgavens art. Sprogbrugere, der ikke har tilstrækkelige ressourcer, bliver nødt til at gå på kompromis med, hvad han eller hun egentlig ønsker at udtrykke, samt eventuelt justere sit budskab. Til formålet kan sprogbrugerne gøre brug af forskellige kommunikationsstrategier. En sprogbruger, der er på begynderstadiet,vil typisk gøre brug af reduktionsstrategier, dvs. tie stille, afbryde sig selv eller bruge nonverbale strategier som at trække på skulderen, grine eller smile sødt. Efterhånden som sprogbrugeren har mere sprog at trække på,vil strategierne kunne udvides og erstattes af opnåelsesstrategier, hvor eleverne vil kunne begynde at omformulere, beskrive, forklare eller bruge ord fra andre sprog i tilpasset form: a restaurant eller opfinde nye ord, prøve nye konstruktioner, rette eller gentage sig selv eller bruge falsk start og fyldpause. Interaktionsstrategier er de strategier, som eleven har brug for, PS 5 PS PRAKTISK SPROG NR.8 NOVEMBER 2009

3 PS 6 for at kunne handle i interaktion. De trækker på viden om kontekst og sprog, samt på personlige egenskaber. De tjener til at håndtere kommunikationssammenbrud som følge af fx hukommelsessvigt eller til at håndtere det uventede så som drejning af emnet under samtalen, fortalelser og fejlhøringer, misforståelser og fejltolkninger. For at blive en kompetent samtalepartner har eleven brug for at få automatiseret noget viden. Det drejer sig fx om at få automatiseret sproglige ytringer, der kan hjælpe én til at styre den gensidige proces som samtalen er.dette er i særlig grad vigtigt, når man er under tidspres. Eleven har brug for: at kunne tage initiativet, dvs. kunne indlede samtalen,stille spørgsmål eller tage ordet. Ytringer til at holde samtalen i gang,fx Ja,jeg er enig. Ytringer til at sikre sig at samtalepartneren har forstået, hvad han/hun siger: Er du med?. Ytringer til at bede om hjælp til at formulere noget: Jeg kan ikke huske,hvad det er? Ytringer til at bede om afklaring: Kan du lige gentage det? HVAD ER LÆRENS ANSVAR? Man skal være opmærksom på,at en vigtig faktor i udviklingen af en samtale er den feedback, som eleven modtager. Det er her læreren har en vigtig rolle at spille i forbindelse med anvendelsen af de strategiske handlingsmønstre i samtalen.læreren skal være god til scaffolding, dvs.: Være opmærksom på at rose og skabe en god stemning; det minimerer frustrationer. Give god tid,lad pauser fylde;de er en nødvendig del af de sproglige processer, og eleven skal have tid til at tænke sig om. Fastholde opmærksomheden i samtalen, lav followupspørgsmål på det eleven fortæller. Gøre opgaven nemmere sprogligt,tilpas ord og ytring til elevens forudsætninger. Give modeller for ytringer under samtalen,som eleven kan klatre op ad. Hjælpe eleven med at færdiggøre sætninger eller konstruere udtryk. Erfaringen viser, at elever sjældent af sig selv gør brug af de strategier, som er identificerede som vigtige i samtalesituation. Tilsvarende gør læreren sjældent brug af de gensidige scaffoldings-handlingsmønstre, hvor ekspert hjælper novice.det kan skyldes at den autentiske, sociale interaktion ikke er til stede i et institutionaliseret sprogmiljø, hvor alle bruger samme kommunikationssprog og ikke er tvunget til at udnytte ovennævnte strategier. Det er nemmere at ty til det fælles sprog, man taler i dagligdagen, som den korteste vej til at løse brud i kommunikationen. Ikke desto mindre skal vi klæde vores elever på til at kunne fungere i ægte, autentiske kommunikative situationer. Derfor er det specielt relevant at reflektere over lærerens ansvar for at skabe interaktionsmønstre og igangsætte strategier, der giver eleverne den hjælp,de har brug for,til at blive selvstændige i deres kommunikation. Danièle Eychenne er lærer og pædagogisk konsulent, lærebogsforfatter, beskikket censor og formand for opgavekommissionen i fransk. strategi Vind en kurv med juledelikatesser fra PS Praktisk Sprog Gå på jagt efter juledelikatesser på og deltag i konkurrencen om udsøgte delikatesser fra de engelsk-, tysk- og fransktalende lande. KONKURRENCE Svar på følgende: Hvor mange delikatesser kan du finde afbilledet til din kurv på: under: Opgaver Engelsk, Opgaver Tysk og Opgaver Fransk eller Det elektroniske klasseværelse? Mulige svar: A= 3 B= 5 C=7 Send dit svar:a,b eller C til via sms til 1225 med teksten ALI PS,dit svar,navn,og adresse.alm.sms takst. Dit svar skal være os i hænde senest den 15.december De to vindere får direkte besked og annonceres på den 16. december PS PRAKTISK SPROG NR.8 NOVEMBER 2009

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

Sprogtilegnelse i teori og praksis

Sprogtilegnelse i teori og praksis Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvordan lærer børn sprog? Sprog er et komplekst fænomen, og det kan virke som et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De skal inden for meget kort tid af sig selv

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd.

Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd. Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd. At være træner/leder eller spiller i BS 72's ungdomsafdeling, er ikke bare som at være frivillig eller medlem et hvilket som helst andet sted. I BS 72

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Birgitte Sally. Tag kontakt. Guide til smalltalk. gyldendal business

Birgitte Sally. Tag kontakt. Guide til smalltalk. gyldendal business Birgitte Sally Tag kontakt Guide til smalltalk gyldendal business Indhold Forord 10 Del 1 Relationer mellem mennesker 13 1 Netværksscenen 14 Netværk er en del af det moderne arbejdsliv 15 Fundamentet er

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE. kodeks for god mellemledelse

KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE. kodeks for god mellemledelse KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE kodeks for god mellemledelse 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Kodeksets brug... 4 2. Anbefalinger... 6 3. Mellemlederens udfordringer...12 4. at lede mennekser... 2 1 3

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn.

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Bliv klædt på til træning Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Side 2 Bliv klædt på til træning Ny træner......det kan være en stor mundfuld Er du helt ny træner? Er du evt. presset

Læs mere

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på? Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens

Læs mere